DJF rapport
November 2001 Nr. 57 • Markbrug
Presning af halm i rundballer eller minibigballer
Villy Nielsen & Henrik S. Mortensen
Teknik, arbejdsbehov og kapacitet
Baling of straw into round bales or mini big bales
Techniques, labour requirement and capacity
Villy Nielsen & Henrik S. Mortensen Afdeling for Jordbrugsteknik
Forskningscenter Bygholm Postboks 536
DK-8700 Horsens
Presning af halm i rundballer eller minibigballer
Teknik, arbejdsbehov og kapacitet
DJF rapport Markbrug nr. 57 • november 2001
Udgivelse: Danmarks JordbrugsForskning Tlf. 89 99 19 00 Forskningscenter Foulum Fax 89 99 19 19 Postboks 50
8830 Tjele
Løssalg: t.o.m. 50 sider 50,- kr.
(incl. moms) t.o.m. 100 sider 75,- kr.
over 100 sider 100,- kr.
Abonnement: Afhænger af antallet af tilsendte rapporter, men svarer til 75% af løssalgsprisen.
Forsidefoto: Henrik S. Mortensen
Indhold. Contents
Indhold. Contents...3
Sammendrag. (Summary in Danish) ...4
Summary...7
Indledning. Introduction ...10
Materialer og metoder. Materials and methods ...11
Resultater og kommentarer. Results and comments...14
Presning af halm med minibigballepresser. Baling of straw by mini big baler...14
Marktid + transport mellem marker. Time consumption in fields + transport from field to field...17
Hjemkørsel af minibigballer til lager. Transport of mini big bales to store ...18
Presning af halm med rundballepresser. Baling of straw by round baler...20
Marktid + transport mellem marker. Time consumption in fields + transport from field to field...22
Hjemkørsel af rundballer til lager. Transport of round bales to store ...23
Konklusion. Conclusion ...25
Referencer. References...26
Tables...27
Figures ...32
Sammendrag. (Summary in Danish)
Der er gennemført supplerende undersøgelser vedr. presning af halm med minibigballepresser og rundballepresser med efterfølgende bjærgning af halmen.
Udbyttet i disse undersøgelser blev målt til 3,0 tons/ha i vårbyg og 5,0 tons/ha i hvede og rug ved et tørstofindhold på 84%. Der er ikke gennemført undersøgelser i vinterbyg og havre.
Minibigballepresseren
Presseren ligner i opbygning en storballepresser, men kanalmålene er mindre. Rumfanget af halmballerne er i praksis målt til mellem 1,2 og 1,4 m3. Rumfanget kunne godt være lidt stør- re, men forsøgsværterne foretrak en halmballe med en længde på ca. 2 meter og en ballevægt på ca. 200 kg. Til sammenligning er rumfanget på en storballe ca. 3,7 m3 med en ballevægt på ca. 523 kg. Presseren er ofte udstyret med en indbygget snitter. Dette betyder, at balledensi- teten øges fra 130 til 156 kg/m3.
Nettokapaciteten, der omfatter kapaciteten, når presseren arbejder i skåret, er målt til
17,4 tons/time. Tilsvarende er bruttokapaciteten, der er baseret på det samlede arbejdsbehov for en given mark, beregnet til 12,8 tons/time. Kapaciteten er fuldt ud på højde med storballe- presserens kapacitet. Med et udbytte på 3 tons/ha svarer kapaciteten til, at der kan presses ca.
4,3 ha/time.
Ovenstående omfatter ikke flytning mellem markerne, hvilket vil influere væsentligt på ar- bejdsbehovet og kapaciteten, især hvis markerne er små, og afstanden imellem dem er stor.
Arbejdsbehovet er desuden afhængigt af markstørrelsen. I gennemsnit er arbejdsbehovet 14 min/ha ved en markstørrelse på 4 ha. Hvis arbejdsbehovet ved flytning fra mark til mark inkluderes, er det tilsvarende arbejdsbehov 15,7 min/ha, varierende fra 12,9 til 33,1 min/ha, afhængigt af markstørrelse og afstand mellem markerne.
Rundballepresseren
Siden de første undersøgelser blev gennemført i halvfjerdserne, er der foretaget væsentlige ændringer på rundballepresseren. Der kan således anvendes både snor, net eller plast til om- vikling af rundballen. Presseren er desuden ofte udstyret med indbygget snitter, hvilket dog ikke blev anvendt i nærværende undersøgelse, idet forsøgsværterne ikke ønskede halmen snittet. Presseren anvendes desuden til presning af forvejret græs, som derefter omvikles med plastik i en separat maskine (wrapning). Den indbyggede snitter anvendes hovedsagelig ved presning af græs.
Ballevægten er målt til ca. 300 kg mod tidligere 244 kg, og balledensiteten er målt til 121 kg/m3 mod tidligere ca. 100 kg/m3. Rumfanget af rundballen er ikke ændret ret meget, idet den tidligere var på ca. 2,4 m3 mod de nuværende ca. 2,5 m3.
Nettokapaciteten er i gennemsnit målt til 13,6 tons/time mod tidligere 9,9 tons/time, altså en forøgelse på ca. 37%. Bruttokapaciteten er i gennemsnit beregnet til 8,2 tons/time. Det gen- nemsnitlige arbejdsbehov er beregnet til 8,0 min/ton, svarende til, at der kan presses ca.
2,7 ha/time ved et udbytte på 3 tons/ha.
Ovenstående omfatter ikke flytning mellem markerne, hvilket har betydning for arbejdsbeho- vet samt dags- og årskapaciteten. Arbejdsbehovet er desuden afhængigt af markstørrelsen, Ved en markstørrelse på 4 ha er arbejdsbehovet beregnet til 21,9 min/ha, eksklusive flytning.
Hvis flytning indregnes, vil arbejdsbehovet være 23,6 min/ha ved en afstand mellem marker- ne på 0,5 km, og 27,2 min/ha, hvis afstanden mellem markerne er 5 km.
Generelt vedr. presning
Dags- og årskapaciteten er stærkt påvirket af markstørrelsen og afstanden mellem markerne.
Dette kan især være et problem, hvor arronderingen er dårlig, f.eks. hvis der er købt eller lejet jord til et landbrug for at opfylde harmonikravene. Det vil også ofte være et problem for ma- skinstationer på grund af afstandene mellem kunderne.
Minibigballepresseren har en væsentlig større kapacitet end rundballepresseren, men balle- vægten er meget mindre.
Hjemkørsel af halm
Uanset balletype, anvendes de samme teknikker og metoder i praksis. Den mest anvendte metode er, hvor to mand følges ad, idet én mand læsser og én mand kører frem i marken. Et problem ved denne metode er, at manden, der kører frem i marken, får en del ventetid. Ved en anden metode, hvor der også er to mand involveret, samler én mand baller sammen i marken, mens den anden kører halmballerne hjem på lager. Manden, der samler baller sammen, læsser også halmballerne i marken. Dette medfører, at der skal være aflæssegrej til rådighed hjemme ved lageret. Metoden kan medføre ventetid. Begge metoder vil have en lidt større kapacitet end énmandsbetjente metoder. Den mest rationelle metode er den, hvor kun én mand er be- skæftiget, idet der derved ikke opstår ventetider, og kapaciteten er kun lidt lavere, end hvor to mand følges ad.
I praksis anvendes hovedsagelig frontlæsser, men også rendegraver, truck og teleskoplæsser blev anvendt. Der er ikke fundet forskel på, om der anvendes frontlæsser, rendegraver eller truck. Der er for få observationer til at kunne drage sammenligning med teleskoplæsseren.
Andre undersøgelser har imidlertid vist, at teleskoplæsseren er bedst egnet til læsning eller aflæsning på et plant lagergulv.
Nettolæsvægten var 5000 kg/læs for minibigballerne og 4800 kg/læs for rundballerne, svaren- de til henholdsvis 25 og 16 halmballer/læs.
Arbejdsbehovet ved bjærgning af rundballer og minibigballer er beregnet til 10-12 min/ton, afhængigt af, om der håndteres én eller to baller ad gangen. Hvis der er to mand om arbejdet, øges arbejdsbehovet til ca. 19 min/ton på grund af ventetid. Arbejdsbehovet er altså det sam- me for begge balletyper. Egentlig burde arbejdsbehovet være lavere for rundballer, fordi de er væsentlig tungere end minibigballer, men formentlig på grund af rundballernes form er de lidt vanskeligere at håndtere, og arbejdsbehovet pr. balle vil derfor være lidt større.
Summary
This report gives a description of additional tests regarding straw baling by means of mini big baler and round baler and subsequent collection of the straw bales.
The obtained yield was 3.0 tonnes/ha for spring barley and 5.0 tonnes/ha for wheat and rye at a dry matter content of 84%. No tests were made for winter barley and oats.
Mini big balers
The construction of mini big balers is similar to that of big balers. However, the channel di- mensions are smaller. The practical measurements revealed straw bale volumes between 1.2 and 1.4 m3. The bales might well be larger, but the test hosts preferred bales that were about 2 m long and weighed about 200 kg. Correspondingly, the volume and the weight of a big bale are about 3.7 m3 and about 523 kg, respectively. Big balers are often equipped with built- in choppers. Consequently, the bale density will increase from 130 to 156 kg/m3.
The average net capacity, i.e. the capacity obtained during baling, was measured at
17.4 tonnes/hour. Correspondingly, the gross capacity, based on the total work requirement for a given field, was calculated to be 12.8 tonnes/hour. This capacity is completely up to that of big balers. At a yield of 3 tonnes/ha, a baling capacity of about 4.3 ha/hour will be ob- tained.
The above description does not cover operational shifts between fields, which is bound to have a great influence on the labour requirement and the capacity, particularly in the case of small fields and large distances between the fields. The labour demand will moreover be de- pendent on the field size. For field sizes of 4 ha the average labour requirement will be 14 min/ha. If operational shifts from one field to the other are taken into account, the corre- sponding labour requirement will be 15.7 min/ha, varying from 12.9 to 33.1 min/ha, depend- ing on the field size and the distance between fields.
Round balers
Since the first tests with round balers in the ‘seventies, considerable alterations in the con- struction of round balers have been made, and string, netting and plastic may be used for wrapping of the bales. Furthermore, the balers will often be equipped with built-in choppers.
However, this was not the case in the present tests, because the test hosts did not want their straw to be chopped. Round balers can also be used for baling of pre-dried grass, after which the bales will be wrapped up in plastic, by use of a separate machine. Built-in choppers are mainly used for baling of grass.
Compared to the previously observed bale weights of 244 kg, the round bales weighed about 300 kg, and the average bale density was 121 kg/m3, compared to the previously observed
bale densities of about 100 kg/m3. The round bale volumes of about 2.5 m3 were not much different from the previously observed volumes of about 2.4 m3.
The average net capacity was 13.6 tonnes/hour, compared with the previous average capacity of 9.9 tonnes/hour, i.e. an increase of about 37%. The average gross capacity was 8.2
min/tonne. The average labour requirement was 8.0 min/tonne, corresponding to an approxi- mate baling capacity of 2,7 ha/hour at a yield of 3 tonnes/ha.
The above description does not include operational shifts between fields, which is an impor- tant element in the calculation of the labour requirement and the daily and annual capacities.
The labour requirement will also be dependent on the field size. For field sizes of 4 ha, the la- bour requirement was calculated to be 21.9 min/ha, excluding operational shifts. If operational shifts are included, the labour requirement will be 23.6 min/ha at field distances of 0.5 km and 27.2 min/ha at field distances of 5 km.
Overall considerations regarding baling
The daily and the annual capacities will be strongly influenced by the field size and the dis- tance between fields. This may especially cause problems in fields with inappropriate shape and location, e.g. in cases where a farm has purchased or rented land to fulfil the harmony re- quirements. It would also be a frequent problem for private contractors, because of the dis- tance between customers.
Mini big balers have a considerably higher capacity than round balers, but the bale weight is appreciably smaller.
Transport of straw to store
Irrespective of the type of bales produced, the same techniques and methods will be applied in practical use. The most common method is the one, where two men work together, that is one man performs the loading, while the other one moves the trailer. However, some waiting time will have to be expected for the man who is moving the trailer. In another method, likewise involving two men, one man will collect the bales in the field, while the other one will trans- port them to the store. The man collecting the straw bales will also perform the loading in the field. To use this method, loading equipment will have to be available at the store. Some waiting time may be expected. Both methods will involve somewhat higher capacities than the one-man-operated methods. The most rational method is the one that involves one man only, because there will be no waiting time at all and the capacity will only be somewhat lower than if two men are working together.
In practical farming front loaders are mainly used, but backhoe loaders, trucks and telescopic loaders may also be used. It does not seem to make any difference whether front loaders,
backhoe loaders or trucks are used. Too few observations have been made to make compari- sons with telescopic loaders. But from other tests it was found that telescopic loaders are most suitable for loading or unloading on a plane store floor.
The net load weight of the mini big bales was 5000 kg/load, and for the round bales it was 4800 kg/load, corresponding to 25 and 16 straw bales, respectively, per load.
The labour requirement involved with collection of mini big bales was calculated at
10-12 min/tonne, depending on whether one or two bales were handled at a time. If two men performed the job, the labour requirement would be about 19 min/tonne, due to waiting time.
Consequently, the labour requirement would be the same as for mini big bales. The labour re- quirement should actually be lower, because round bales are considerably heavier than mini big bales, but they are also more difficult to handle – probably due to their shape – and there- fore, the labour requirement per bale will be somewhat higher.
Indledning. Introduction
Der har i de senere år været en stigende interesse for anvendelse af rundballepressere i land- bruget, måske fordi denne pressetype, foruden til presning af halm, også er velegnet til pres- ning af forvejret græs, der efterfølgende pakkes ind i plastik ved hjælp af en separat maskine (wrapning). Presseren kan derved anvendes til flere forskellige formål, hvilket alt andet lige medfører en bedre udnyttelse af maskinen til lavere omkostninger.
I rundballepresserens barndom blev rundballen omviklet med snor, men i de nye pressetyper kan også anvendes net eller plast til omvikling af rundballen. Dette betyder, at rundballen bedre kan modstå vejrligets påvirkninger, end traditionelle firkantede halmballer kan.
Rundballerne er velegnede til halmfyring på gårdanlæg, men de ses som regel kun i forbindel- se med portionsfyrede anlæg, selv om der i princippet ikke er noget til hinder for, at de kan anvendes i automatiske anlæg. Desuden anvendes rundballer generelt i landbruget, hvor der anvendes halm til fodring og strøning m.m.
Minibigballerne, der er noget mindre end de storballer, der anvendes på kraftvarmeværker o.l., er meget udbredte i landbruget, især i forbindelse med egen anvendelse af halmen til f.eks. fodring og strøning. Disse halmballer er også velegnede til anvendelse i både portions- fyrede og automatisk fyrede anlæg. De vejer og fylder ikke så meget som storballerne og er derfor lettere at håndtere, især i bygninger med snævre adgangsveje.
Både rundballepressere og minibigballepressere kan udstyres med snitter. Dette kan være en fordel i den videre håndtering, og det benyttes i stor udstrækning.
Det har således været formålet med denne undersøgelse at opdatere den forhåndenværende viden om tekniske systemløsninger vedrørende anvendelse af de nyeste rundballepressere og minibigballepressere til presning af halm samt til den videre håndtering.
Der er derfor i de seneste år i regi af Videncentret for Halm- og Flisfyring, Energistyrelsen, gennemført et mindre antal markstudier vedrørende presning og håndtering af rundballer og minibigballer.
Undersøgelserne er gennemført hos landmænd, men presningen er ofte foretaget i samarbejde med en maskinstation. Hjemkørsel af halmballerne til lageret er oftest foretaget af landman- den selv med eget udstyr.
Danmarks JordbrugsForskning (DJF), der har forestået undersøgelserne, vil gerne takke for- søgsværter, maskinstationer, firmaer, konsulenter m.fl., der velvilligt har stillet sig til rådig- hed for disse undersøgelser.
Materialer og metoder. Materials and methods
De første rundballepressere, der kom til landet i halvfjerdserne, lavede baller med en bredde på 150 cm og en diameter på op til 180 cm. Disse pressere blev dog hurtigt afløst af pressere, der lavede baller med en bredde på 120 cm og en ballediameter på ca. 150 cm, og som om- viklede ballerne med sisal- eller plastgarn.
De første arbejdsundersøgelser vedr. rundballer blev gennemført i slutningen af halvfjerdserne (Nielsen, 1980), og i første halvdel af firserne blev der gennemført en undersøgelse vedr.
storballer og snitning af halm samt en opdatering vedr. håndtering af småballer og rundballer (Nielsen, 1985). I begyndelsen af halvfemserne blev der gennemført undersøgelser vedr.
håndtering af snittet halm med sigte på udendørs opbevaring samt opdatering vedr. håndtering af storballer til varmeværker (Nielsen, 1994).
Dataene fra disse undersøgelser danner grundlag for de data, der ligger i halmmodulet i mo- del- og edb-programmet ”DRIFT”, som bl.a. anvendes til estimering af arbejdsbehov og ka- pacitet ved håndtering af halm (Nielsen & Sørensen, 1993).
Af dette program fremgår, at nettokapaciteten ved presning af rundballer i gennemsnit er på 9,9 tons/time, varierende fra 8,3 til 11,3 tons/time. Dette svarer til en bruttokapacitet på ca.
1,4 ha/time og et arbejdsbehov på 0,72 timer/ha ved et udbytte på 3 tons/ ha. Hertil kommer hjemtransport, hvor arbejdsbehovet er på 1,4 timer/ha ved en transportafstand på 500 meter og en nettolæsvægt på ca. 2700 kg. Ballevægten er på ca. 244 kg, varierende fra 184 til 300 kg.
Rundballepresserne har de senere år gennemgået en kraftig udvikling, idet de ofte er udstyret med snitter, hvilket øger balledensiteten. Desuden anvendes der ofte net eller plast i stedet for garn til omvikling af ballen. Dette giver en vis beskyttelse mod vejrliget og en mere stabil rundballe. Desuden er de fleste rundballepressere udviklet til også at presse forvejret græs, hvilket øger presserens anvendelighed.
Der er ikke tidligere gennemført undersøgelser vedr. minibigballer, dvs. baller, der er ca.
80 × 80 cm i tværmål og op til 240 cm i længden. Der findes dog pressere med lidt andre tværmål, hvis baller dog også betegnes som minibigballer. Forskellen fra egentlige storballer, som dem, der anvendes på varmeværker o.l., er, at halmballens tværmål er på ca. 120 × 130 cm.
Minibigballer er rumfangsmæssigt væsentlig mindre end storballer, og vægten er tilsvarende mindre. Eksempelvis er rumfanget af en storballe ca. 3,7 m3, mens rumfanget af en minibig- balle er ca. 1,5 m3 – altså mindre end halvdelen.
Minibigballepresserne er, som rundballepresserne, ofte udstyret med snitter, hvilket øger den- siteten, og ballen er således lettere at rive fra hinanden, når den anvendes enten til fodring el- ler til strøning eller i et oprivningsanlæg for halmfyr.
Det materiale, der benyttes i det følgende, er en blanding af nye arbejdsundersøgelser og alle- rede foreliggende materiale, indsamlet ved tidligere undersøgelser. Der er også anvendt mate- riale fra undersøgelser vedr. energikorn (Nielsen & Fløjgaard, 1998) (Nielsen & Mortensen, 2000).
De indsamlede og bearbejdede data udgør datagrundlaget for de modelberegninger, der gør det muligt at sammenligne resultaterne samt estimere resultater, der ikke direkte er indsamlet i praksis. Forholdene i praksis er desuden forskellige, og det er derfor ikke muligt at sammen- ligne forskellige systemløsninger uden databehandling og modellering. I beregningerne er an- vendt de samme modeller og metoder, som anvendes i programmet " D R I F T " (Nielsen &
Sørensen, 1993).
Det samlede arbejdsbehov ved høst og håndtering består af en lang række funktioner, som summarisk er vist i det følgende:
Markarbejde
Y1 = b f(a), f(b), f(k), f(s), f(n), f(p) a = hovedarbejde
b = vendinger ved hovedarbejde
k = vendinger ved behandling af forager
s = afgrøde- og jordbundsstop, mekaniske stop, pasning, kontrol, justering m.m.
n = klargøring og afslutning p = personlige pauser Læsning og aflæsning Y2 = b f(m),f(x), f(p)
m = klargøring og afslutning x = læsning eller aflæsning p = personlige pauser Transport på mark og vej Y3 = b f(t1), f(t2), f(g), f(p) t1 = transport på mark t2 = transport på vej
g = omkobling eller omskiftning af vogne p = personlige pauser
Hver af disse funktioner er yderlig neddelt, som følger:
f(a) = hovedarbejde – f.eks. presseren arbejder i skåret h = areal, ha
v = kørehastighed, km/time e = effektiv arbejdsbredde, m u = udbytte, tons/time
d = materialekapacitet, tons/time (den mængde, maskinen netto kan bearbejde pr. tidsen- hed)
Summen af alle disse funktioner, plus evt. ventetid ved koblede arbejdsgange, udgør den samlede arbejdstid for arbejdets udførelse – altså arbejdsbehovet. Hertil lægges 10% for dag- lig klargøring af materiel samt transport af materiel og mandskab til og fra marken. Større vedligeholdelsesarbejder, større maskinbrud eller det årlige eftersyn og reparationer indgår ikke i arbejdsbehovet.
Maskinkapaciteten og systemkapaciteten udgør den reciprokke værdi af den pågældende ma- skines eller systems arbejdsbehov, før 10% tillæg for daglig klargøring m.m.
I beregningerne indgår bl.a. følgende forudsætninger:
Markstørrelse 4 ha
Markform 2 (2:1, marken er dobbelt så lang, som den er bred) Transportafstand på mark 212 m
Transportafstand fra mark til lager 500 m
Transporthastighed på mark 10-15 km/time Transporthastighed på markvej 20 km/time
Udbytte 3 eller 5 tons/ha med 84% tørstof
Der vil desuden i de efterfølgende beregninger indgå en række variable faktorer, som vil fremgå af de enkelte afsnit.
d u h e
v a h
f 60
eller ) 600
( × ×
×
= ×
Resultater og kommentarer. Results and comments
Halmudbyttet er i gennemsnit målt til 4,6 tons/ha for vinterhvede og vinterrug, mens det for vårbyg er målt til 2,8 tons/ha. Vandindholdet var på henholdsvis 8,8 og 11,0%. Vandindholdet har således været meget lavt. Ved korrektion til 16% vand var udbyttet for vinterhvede og vinterrug 5,0 tons/ha, og for vårbyg var det 3,0 tons/ha. Udbyttemålingerne omfatter 146 ha, fordelt på 39 studier. Se i øvrigt tabel 1.
Tabel 1. Halmudbytte
Hvede/Rug
Udbytte Vand Korrigeret Tørstof
tons/ha % 16% vand tons/ha
Antal studier 14
Gennemsnit 4,63 8,77 5,03 4,22
Standardspredning 1,04 1,12 0,94
95% konfidensinterval 4,0-5,2 4,4-5,7 3,7-4,8
Vårbyg
Udbytte Vand Korrigeret Tørstof
tons/ha % 16% vand tons/ha
Antal studier 25
Gennemsnit 2,82 10,97 3,00 2,52
Standardspredning 0,88 0,98 0,83
95% konfidensinterval 2,5-3,2 2,6-3,4 2,2-2,9
For at opnå en optimal nettokapacitet skal der være tilstrækkelig med materiale i skåret. Der- for er to skår i nogle tilfælde revet sammen. Arbejdsbehovet herved vil være 15 min/ha, hvis mejetærskerens skårbredde er 4 meter. Arbejdsbehovet ved vending af skår, hvilket kan være nødvendigt under ugunstige vejrforhold, er ca. 25 min/ha for den samme størrelse mejetær- sker.
Presning af halm med minibigballepresser. Baling of straw by mini big baler
Presseren er at sammenligne med en storballepresser, men kanalmålene er mindre, hvilket gi- ver mindre halmballer. Denne pressertype anvendes især, hvor halmen anvendes til eget brug, f.eks. til halmfyr, fodring, strøning, tildækning m.m.
I tabel 2 er vist nogle nøgletal vedr. presning. Nettokapaciteten, der er kapaciteten, når presse- ren arbejder i skåret, er målt til 17,4 tons/time. Det er samme niveau som for storballepresse- ren (Nielsen, 1994). Ballevægten er målt til 201 kg. De fleste pressere var udstyret med ind- bygget snitter, men der var ingen signifikant forskel på ballevægten, uanset om halmen blev snittet eller ej, på trods af, at der var en signifikant forskel på balledensiteten. Presseren kan lave halmballer på mindst 240 cm i længden, men landmændene ønskede ikke så lange baller, fordi de er for tunge og for lange og dermed vanskeligere at håndtere, især i bygningerne. Det
ser ud til, at landmændene ønsker en ballevægt på ca. 200 kg. For at opnå dette tilpasses bal- lelængden.
Der er heller ikke målt nogen signifikant forskel på nettokapaciteten, hvadenten halmen snit- tes eller ej. Det er således kun et spørgsmål om at anvende en tilstrækkelig stor traktor, som kan udføre arbejdet, når snitteren er koblet til.
Balledensiteten er målt til 130 kg/m3 uden snitning og 156 kg/m3 med snitning. Det er lidt la- vere end ved storballepresseren, hvor densiteten er målt til 139 kg/m3 uden snitning (Nielsen 1994).
Tabel 2. Statistiske oplysninger vedr. presning af minibigballer Areal
ha
Effektiv arbejdsbredde
m
Kørehastighed km/time
Nettokapacitet tons/time
Sum 77,2
Antal studier 21
Gennemsnit 3,68 5,01 10,04 17,42
Standardspredning 1,09 1,71 3,00 3,74
95% konfidensinterval 4,2-5,8 8,7-11,4 15,7-19,1
Ballevægt Vand Ballevægt
kg % 16% vand
Antal studier 21
Gennemsnit 201 9,17 217
Standardspredning 35,82 2,61
95% konfidensinterval 185-217 8,0-10,4
Ballelængde Balledensitet
snittet ikke snittet snittet ikke snittet
cm cm kg/m³ kg/m³
Antal studier 8 13 8 13
Gennemsnit 193 215 156 130
Standardspredning 13,7 34,1 16,1 19,2
95% konfidensinterval 181-204 185-236 143-169 118-141
Arbejdsbehovet og bruttokapaciteten ved presning af halm er især afhængig af nettokapacite- ten, men også faktorer som markstørrelse, markform, mekaniske stop, afgrødestop, klargøring og pasning af maskinen, halmmængde i skåret m.m. har en væsentlig indflydelse. Alle disse faktorer indgår i slutresultatet i tabel 3.
Tabel 3. Arbejdsbehov og kapacitet ved presning af halm med minibigballepresser. Ingen snitning af halmen. 3 t halm/ha
Lav kapacitet Gns. kapacitet Høj kapacitet
Markstørrrelse, ha 4,0 4,0 4,0
Pressekapacitet, netto, tons/time 15,7 17,4 19,1
Ballevægt, kg 200 200 200
Skårbredde, m 5,0 5,0 5,0
Arbejdsbehov, min/ha
Presning af halm 15,2 14,0 13,0
Inklusive klargøring 16,7 15,4 14,4
Mandminutter/ton 5,6 5,1 4,8
Pressekapacitet, brutto, tons/time 11,9 12,8 13,8
Pressekapacitet, brutto, ha/time 4,0 4,3 4,6
Som det fremgår af tabel 3, reduceres nettokapaciteten på 17,4 tons/time til en bruttokapacitet på 12,8 tons/time. Med et udbytte på 3 tons/time kan der således presses 4,3 ha/time.
I tabel 3 er desuden vist resultaterne ved lav og høj kapacitet. Dette indikerer konfidensinter- vallet i relation til gennemsnittet. Den laveste og højeste nettokapacitet, der blev målt i prak- sis, var henholdsvis 8,9 og 24,2 tons/time.
Som tidligere omtalt, er densiteten højere, hvis halmen snittes i forbindelse med presning.
Dette får ingen indflydelse på arbejdsbehov og kapacitet. Heller ikke ballestørrelsen eller ballevægten influerer på arbejdsbehov og kapacitet.
Figur 1. Bruttokapacitet i relation til, om halmen snittes eller ej i forbindelse med presning.
Figur 2. Bruttokapacitet ved presning i re- lation til halmudbytte.
lav kap. gns. kap. høj kap.
0 5 10 15
Bruttokapacitet, tons/time
Ikke snittet Snittet
lav kap. gns. kap. høj kap.
11 12 13 14 15 16
Bruttokapacitet, tons/time
Udbytte, 3 tons/ha Udbytte, 5 tons/ha
Bruttokapaciteten vil være lidt lavere, når halmen snittes. Dette skyldes, at der vil medgå lidt mere tid til forberedelse og pasning af presseren, samt at der vil forekomme lidt flere afgrø- destop – se fig. 1. Bruttokapaciteten er lidt større ved et højt end ved et lavt udbytte, når ar- bejdsbredden i øvrigt er ens. Dette skyldes, at der indgår nogle konstante faktorer i arbejdet, som er uafhængige af udbyttet, f.eks. antal vendinger, klargøring og afslutning m.m. – se fig. 2.
Marktid + transport mellem marker. Time consumption in fields + transport from field to field
De foregående data er baseret på marktid, dvs. den tid, der anvendes på marken for at udføre arbejdet. Desuden er beregningerne baseret på en markstørrelse på 4 ha. Markstørrelsen har imidlertid en ikke uvæsentlig indflydelse på arbejdsbehovet, ligesom transport mellem mar- kerne influerer på dagskapaciteten og på årskapaciteten. Den samlede tid, der medgår hertil, Tabel 4. Arbejdsbehov ved presning af halm inkl. flytning mellem markerne. Ingen snit-
ning. 3 t halm/ha.
Den daglige klargøring indgår ikke i bereg0ningerne
Afstand mellem markerne, km Markstørrelse,
ha
Marktid
min/ha 0,5 1,0 2,0 5,0
Mandminutter pr. ha inkl. flytning fra mark til mark
0,5 19,4 33,1 36,2 42,5 61,4
1,0 16,6 23,4 25,0 28,2 37,6
2,0 15,0 18,4 19,2 20,8 25,5
4,0 14,0 15,7 16,1 16,9 19,3
8,0 13,4 14,3 14,5 14,8 16,0
16,0 13,0 13,4 13,5 13,7 14,3
32,0 12,8 13,0 13,1 13,2 13,5
64,0 12,6 12,7 12,7 12,8 12,9
er bl.a. afhængig af afstanden mellem markerne samt markstørrelsen, der influerer på antal flytninger. Som det fremgår af tabel 4, varierer arbejdsbehovet fra 61,4 til 12,7 mandminut- ter/ha, afhængigt af markstørrelse og afstanden mellem markerne. Arronderingen har således stor indflydelse på arbejdsbehovet og dermed kapaciteten. I tabellen vil det være muligt at beregne dagskapaciteten eller årskapaciteten ud fra egne forudsætninger. Hvis arbejdsbeho- vet f.eks. er 15,7 mandminutter/ha, og der kalkuleres med 100 timer/år, vil årskapaciteten være ca. 382 ha eller 1146 t.
Som det fremgår af fig. 3, falder bruttokapaciteten betydeligt, hvis markstørrelsen er under 4 ha. Fra 4 til 8 ha stiger bruttokapaciteten væsentligt, mens kapacitetsforøgelsen udjævnes på marker over 16 ha. Bruttokapaciteten er størst, hvis afstanden mellem markerne er lille, men betydningen af afstanden udjævnes, jo større markerne er.
Figur 3. Bruttokapacitet ved presning af halm, inkl. transporttid mellem marker i relation til markstørrelse og afstand imellem markerne. Ingen snitning. 3 t halm/ha.
Hvis arronderingen er dårlig eller markerne små, vil bruttokapaciteten være lille, og det be- tyder, alt andet lige, større omkostninger. Dette vil ofte være tilfældet ved tilkøb eller leje af jord eller for maskinstationer.
Hjemkørsel af minibigballer til lager. Transport of mini big bales to store
Hjemkørsel af minibigballer fra mark til lager kan foregå på forskellige måder, alt afhængigt af den anvendte metodik og teknik. Til læsning og aflæsning anvendes mest frontlæsser, men også rendegraver og truck anvendes. De anvendte vogne var som regel ombyggede lastvogne eller specialbyggede vogne, der kunne rumme mange baller.
I tabel 5 er vist resultatet ved benyttelse af 5 forskellige metoder. De 5 metoder er som føl- ger:
1. Læsning og aflæsning med frontlæsser. Én balle ad gangen 2. Læsning og aflæsning med frontlæsser. To baller ad gangen
3. Læsning og aflæsning med frontlæsser. 1-2 baller ad gangen, vægtet. 77% læsses én ad gangen, og 23% læsses to ad gangen. 16% aflæsses én ad gangen, og 84% aflæsses to ad gangen
4. Læsning af 1-2 baller ad gangen med frontlæsser (vægtet). Ved læsning følges to mand ad – én læsser, og én følger efter med vognen.
5. Læsning fra markstak med frontlæsser. To mand følges ad – mens den ene mand kører hjem og læsser af, samler den anden halmballer sammen i marken.
0 4 8 12 16 20 24 28 32
Markstørrelse, ha 2
4 6 8 10 12 14 16
Brutto, tons/time
0,5 km mellem marker 1,0 km osv 2,0 km osv 5,0 km osv
I metodebeskrivelsen nævnes kun frontlæsser, men en rendegraver eller en truck kunne også have været benyttet, idet der ikke er fundet nogen væsentlig forskel mellem disse redskaber for læsning eller aflæsning.
Metode 4 er den mest anvendte metode i praksis, idet den i undersøgelsen har været anvendt hos 86% af forsøgsværterne.
Tabel 5. Hjemkørsel af minibigballer fra mark til lager. Læsning, transport og aflæsning.
3 t halm/ha
Metode 1 2 3 4 5
Transportafstand, m 500 500 500 500 500
Ballevægt, kg 200 200 200 200 200
Antal baller pr. vogntræk 25 25 25 25 25
Nettolæsvægt, kg 5000 5000 5000 5000 5000
Arbejdsbehov, min/ha
Læsning på mark 16,2 14,2 15,7 11,6 12,7
Mand flytter vogn i mark og venter1) 11,6
Samle baller i staksamlinger på mark 10,7
Transport, mark 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
Transport, vej 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
Aflæsning 14,0 10,2 10,9 10,9 10,9
Sum 34 28 30 38 38
Sum + 10% tillæg 37 31 33 41 42
Antal mand 1 1 1 2 2
Ventetid, min/ha 7,6 16,4
Arbejdsbehov i alt, min/ha 37 31 33 41 58
Arbejdsbehov i alt, min/ton 12,4 10,2 11,0 13,82) 19,3
Bruttokapacitet, tons/time 5,3 6,5 6,0 6,9 6,6
1) Heraf ventetid i mark på 7,6 minutter.
2) Hertil kommer en ventetid/dobbelttid ved hjemkørsel og aflæsning på 14,4 min, hvis manden ikke kan foretage sig andet – svarende til i alt 19,1 min/ton.
I gennemsnit var læsstørrelsen 25 baller på én vogn, svarende til en nettolæsvægt på 5 t. Der var, som tidligere nævnt, ingen forskel på ballevægten på ca. 200 kg, uanset om halmen blev snittet eller ej.
Som det fremgår af tabel 5, tager det lidt længere tid at læsse og aflæsse, når der kun håndte- res én balle ad gangen på frontlæsseren, i modsætning til, når der håndteres to baller ad gan- gen (metode 1 og 2). Når der håndteres to baller ad gangen, foregår det i praksis på den må- de, at der først hentes en balle, der derefter køres hen til næste balle og sættes ovenpå denne.
Derefter løftes de to baller samlet og køres hen og sættes af på vognen. Læsning og aflæs- ning for metode 3 er et vægtet gennemsnit af at læsse én eller to baller ad gangen, som det er foregået i praksis.
Metoderne 1-2-3 er énmandsbetjente, hvilket betyder, at manden, der læsser, også skal flytte vognen. Ved metode 4 indgår der to mand, idet én mand læsser og én mand kører frem.
Dette betyder, at læssetiden reduceres, men den mand, der flytter vognen, vil få en lang ventetid, som ikke kan opveje besparelsen ved læsning. Ved metode 5 samles halmballerne sammen af én mand, mens en anden mand kører hjem og læsser af. Dette medfører også en mindre læssetid, men arbejdet med samling af halmballerne vil være større end besparelsen.
Både for metode 4 og 5 opstår der ofte ventetid for den ene mand, medmindre han kan be- skæftiges med andet arbejde.
Det samlede arbejdsbehov er lavest ved metode 2, som er énmandsbetjent, og hvor der håndteres to baller ad gangen. Arbejdsbehovet er størst ved metoderne 4 og 5, men her er kapaciteten også størst, selv om der ikke er den helt store forskel over til metoderne 2 og 3.
Metode 4 er, som tidligere omtalt, den mest anvendte i praksis. Denne metode har også den største kapacitet. Ved beregningen af arbejdsbehovet på 13,8 min/ton er det forudsat, at den ene mand har mulighed for at beskæftige sig med noget andet under hjemtransport og aflæs- ning. Hvis dette ikke er muligt, vil der opstå ventetid for den ene mand, hvilket vil medføre en forøgelse af arbejdsbehovet på op til 17,8 min/ton.
Presning af halm med rundballepresser. Baling of straw by round baler
De første arbejdsundersøgelser af rundballepressere blev, som tidligere nævnt, gennemført i halvfjerdserne. Siden er der sket en videreudvikling hen imod en mere alsidig presser, der kan anvende garn, net eller plast til omvikling af ballen.
Tabel 6. Statistiske oplysninger vedr. presning af rundballer Areal
ha
Effektiv arbejdsbredde
m
Kørehastighed km/time
Nettokapacitet tons /time
Sum 68,9
Antal studier 18
Gennemsnit 3,83 5,10 9,80 13,6
Standardspredning 2,23 1,21 3,00 4,47
95% konfidensinterval 4,5-5,7 8,3-11,3 11,4-15,9
Ballevægt kg
Vand
%
Ballevægt 16% vand
Gennemsnit 296 11,36 312
Standardspredning 75,6 3,37
95% konfidensinterval 258-333 9,7-13,0
Ballediameter Balledensitet
cm kg/m³
Gennemsnit 162 121
Standardspredning 16 19
95% konfidensinterval 154-169 111-130
I tabel 6 er vist nogle nøgletal vedr. presning. Nettokapaciteten er i gennemsnit målt til 13,6 t i timen. I de tidligere undersøgelser var nettokapaciteten på 9,9 tons/time. Ballevæg- ten er i gennemsnit målt til 296 kg mod tidligere 244 kg. Densiteten er målt til 121 kg/m3 mod ca. 100 kg/m3 ved tidligere undersøgelser (Nielsen 1985). Rumfanget er beregnet til 2,51 m3 mod tidligere 2,39 m3. Der er således sket betydelige ændringer hen imod en større kapacitet og tungere rundballer, uden at rundballen er blevet væsentligt forøget. Ballebred- den var ca.120 cm, både i de tidligere og i de nuværende undersøgelser.
I tabel 7 er vist arbejdsbehovet og bruttokapaciteten ved tre forskellige nettokapaciteter, re- præsenterende konfidensintervallet og gennemsnittet, målt i praksis. Selve presningen om- fatter 17,9 min/ha, men hertil skal lægges 4,0 min/ha for omvikling af ballen med snor, net eller plast – altså i alt 21,9 min/ha. Hertil lægges 10% for den daglige klargøring, så arbejds- behovet i alt bliver 24,1 min/ha. Bruttokapaciteten er beregnet til 8,2 tons/time eller
2,7 ha/time. Det skal her bemærkes, at bruttokapaciteten er beregnet før tillæg for den dagli- ge klargøring.
Den tid, der medgår til omvikling af rundballen, er 0,38 min/balle. Det er en væsentlig for- mindskelse i forhold til tidligere, hvor omviklingstiden var 0,73 min/balle. Der er ikke kon- stateret forskel i omviklingstiden, uanset om der anvendes snor, net eller plast. Hos de fleste forsøgsværter blev der anvendt net.
Tabel 7. Arbejdsbehov og kapacitet ved presning af halm med rundballepresser. 3 t halm/ha
Lav kapacitet Gns. kapacitet Høj kapacitet
Markstørrrelse, ha 4,0 4,0 4,0
Pressekap. netto, tons/time 11,4 13,6 15,9
Ballevægt, kg 300 300 300
Skårbredde, meter 5,5 5,5 5,5
Arbejdsbehov, min/ha
Presning af halm 20,6 17,9 15,9
Omvikling med net/snor/plast 4,0 4,0 4,0
Inkl. klargøring 27,0 24,1 21,9
Mandminutter/ton 9,0 8,0 7,3
Pressekapacitet, brutto, tons/time 7,3 8,2 9,1
Pressekapacitet, brutto, ha/time 2,4 2,7 3,0
De fleste pressere var udstyret med snitteaggregat, som dog ikke blev anvendt i forbindelse med presning af halm.
Bruttokapaciteten er, som det fremgår af tabel 7, også afhængig af nettokapaciteten, men den er derforuden også afhængig af udbyttet, som vist i fig. 4.
Figur 4. Bruttokapacitet ved presning i relation til udbytte.
Udbyttets indflydelse skyldes, at der er mere halm i skåret, forudsat at skårbredden er den samme for de to forskellige udbytter. Ved at fordoble skårbredden, f.eks. ved sammenriv- ning af skår, kan der opnås næsten den samme forøgelse i bruttokapaciteten.
Marktid + transport mellem marker. Time consumption in fields + transport from field to field
De foregående beregninger omfatter kun det arbejde, der foregår på marken, samt den dagli- ge klargøring. Der medgår imidlertid også tid til flytning fra mark til mark. Dette er under forskellige forhold indkalkuleret i beregningerne i tabel 8.
Tabel 8. Arbejdsbehov ved presning af halm, inkl. flytning mellem markerne. 3 t halm/ha. Den daglige klargøring indgår ikke i beregningerne
Afstand mellem markerne, km Markstørrelse, ha Marktid
min/ha 0,5 1,0 2,0 5,0
Mandminutter pr. ha inkl. flytning fra mark til mark
0,5 33,8 47,5 50,6 56,9 75,8
1,0 27,0 33,8 35,4 38,6 48,0
2,0 23,6 27,0 27,8 29,4 34,1
4,0 21,9 23,6 24,0 24,8 27,2
8,0 21,0 21,9 22,1 22,4 23,6
16,0 20,6 21,0 21,1 21,3 21,9
32,0 20,4 20,6 20,7 20,8 21,1
64,0 20,3 20,4 20,4 20,5 20,6
I de foregående beregninger er markstørrelsen 4 ha, men som det fremgår af tabel 8 i kolon- nen for marktid, har markstørrelsen stor indflydelse på arbejdsbehovet. I de efterfølgende kolonner i samme tabel vises arbejdsbehovet, inkl. transporttid mellem markerne. Ved små
lav kap. gns. kap. høj kap.
7,0 7,5 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0
Bruttokapacitet, tons/time
Udbytte, 3 tons/ha Udbytte, 5 tons/ha
marker flyttes der ofte til den næste mark. Derfor stiger arbejdsbehovet mest ved små mar- ker og, hvor der er langt mellem markerne. Ved store marker skal der ikke flyttes så ofte, og derfor får afstanden mellem markerne ikke så stor indflydelse på arbejdsbehovet. Med bag- grund i tabel 8 vil det være muligt at beregne både dagskapacitet og årskapacitet. For ek- sempel er årskapaciteten 254 ha ved en gennemsnitlig markstørrelse på 4 ha og en gennem- snitlig afstand mellem markerne på 0,5 km, hvis der er 100 timer til rådighed. Hvis
afstanden mellem markerne er 5 km, reduceres årskapaciteten til 221 ha.
I fig. 5 er vist bruttokapaciteten ved presning af halm. I bruttokapaciteten er indregnet trans- porttid mellem markerne. Det er altså den kapacitet, som brugeren kan forvente over en dag eller en sæson.
Figur 5. Bruttokapacitet ved presning af halm, inkl. transporttid mellem markerne, i rela- tion til markstørrelse og afstand mellem markerne. 3 t halm/ha.
Som det fremgår af fig. 5, falder kapaciteten drastisk ved markstørrelser på under 4 ha, hvorimod det er begrænset, hvor meget kapaciteten øges på marker på over 8 ha. Påvirknin- gen af kapaciteten er naturligvis størst ved stor afstand mellem markerne. Dette vil ofte være tilfældet ved tilkøb eller leje af jord. Det vil også ofte være tilfældet for maskinstationer.
Hjemkørsel af rundballer til lager. Transport of round bales to store
Hjemkørsel af rundballer fra mark til lager kan foregå på forskellige måder, alt afhængigt af den anvendte metodik og teknik. Ved læsning og aflæsning blev der hovedsagelig anvendt frontlæsser, men en enkelt forsøgsvært anvendte teleskoplæsser. De anvendte vogne var som regel ombyggede lastvogne eller specialbyggede vogne, der kunne rumme mange baller.
0 4 8 12 16 20 24 28 32
Markstørrelse, ha 2
3 4 5 6 7 8 9 10
Bruttokapacitet, tons/time
0,5 km mellem marker 1,0 km osv 2,0 km osv 5,0 km osv
I tabel 9 er vist resultatet ved benyttelse af 5 forskellige metoder. De 5 metoder er som føl- ger:
1. Læsning og aflæsning med frontlæsser. Én balle ad gangen 2. Læsning og aflæsning med frontlæsser. To baller ad gangen
3. Læsning og aflæsning med frontlæsser. 1-2 baller ad gangen, vægtet. 36% læsses én ad gangen, og 64% læsses to ad gangen. 34% aflæsses én ad gangen, og 66% aflæsses to ad gangen
4. Læsning af 1-2 baller ad gangen med frontlæsser (vægtet). Ved læsning følges to mand ad – én læsser, og én følger efter med vognen
5. Læsning fra markstak med frontlæsser. To mand følges ad – mens den ene mand kører hjem og læsser af, samler den anden mand halmballer sammen i marken.
Tabel 9. Hjemkørsel af rundballer fra mark til lager. Læsning, transport og aflæsning. 3 t halm/ha.
Metode 1 2 3 4 5
Transportafstand, m 500 500 500 500 500
Ballevægt, kg 300 300 300 300 300
Antal baller pr. vogntræk 16 16 16 16 16
Nettolæsvægt, kg 4800 4800 4800 4800 4800
Arbejdsbehov, min/ha
Læsning på mark 17,6 15,5 16,2 13,5 8,8
Mand flytter vogn i mark og venter 1) 13,5
Samling af baller i staksamlinger på mark 7,1
Transport, mark 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
Transport, vej 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0
Aflæsning 11,1 8,0 9,1 9,1 9,1
Sum 32 27 29 40 29
Sum + 10% tillæg 36 30 32 44 32
Antal mand 1 1 1 2 2
Ventetid, min/ha 10,7 14,4
Arbejdsbehov i alt, min/ha 36 30 32 44 46
Arbejdsbehov i alt, min/ton 11,8 10,0 10,6 14,52) 15,3
Bruttokapacitet, tons/time 5,6 6,6 6,2 6,9 8,3
1) Heraf ventetid i mark på 10,7 minutter.
2) Hertil kommer ventetid/dobbelttid ved hjemkørsel og aflæsning på 12,8 minutter, svarende til i alt 19,2 min/ton, hvis manden ikke kan foretage sig andet.
Den gennemsnitlige læsstørrelse pr. vogn var 16 baller, svarende til en nettolæsvægt på 4800 kg. Metoderne 1-2-3 er énmandsbetjente. Ved metode 1, hvor der læsses og aflæsses 1 rundballe ad gangen, er arbejdsbehovet størst og kapaciteten lavest. Ved metode 2, hvor der læsses og aflæsses to baller ad gangen er kapaciteten noget større. Metode 3 er et vægtet gennemsnit af det, der er målt i praksis, dvs. at nogle rundballer læsses og aflæsses én ad gangen, og nogle håndteres to ad gangen – jf. ovenstående beskrivelse.
Metode 4 er den mest anvendte i praksis. Her følges to mand ad, idet den ene mand kører frem i marken, og den anden læsser. Derved reduceres læssetiden noget, fordi manden, der læsser, ikke skal flytte vognen. Der opnås også mindst mulig afstand mellem vognen og de rundballer, der skal læsses. Ud over at flytte vognen er der en ventetid på godt 10 minut- ter/ha. Den tid, der spares ved læsning, sættes til i ventetid for den mand, der flytter vognen.
Arbejdsbehovet ved denne metode er beregnet til 14,5 min/ton, og bruttokapaciteten er be- regnet til 6,9 tons/time. Hvis den mand, der flytter vognen i marken, ikke kan beskæftiges med andet arbejde, mens den anden mand kører hjem og læsser af, øges arbejdsbehovet til 19,2 min/ton på grund af ventetid, uden at kapaciteten øges.
Ved metode 5 følges to mand ad. Mens den ene mand kører hjem og læsser af, samler den anden halmballer sammen. Den mand, der kører hjem, vil så få ventetid, mens manden, der samler baller sammen, læsser vognen. Hvis det tager længere tid at køre hjem og læsse af end at samle rundballerne sammen til næste læs, vil manden i marken få ventetid. I nærvæ- rende eksempel er der nogen ventetid, men ikke alarmerende. Ventetiden er afhængig af transportafstand, kørehastighed og læsstørrelse. Bruttokapaciteten på 8,3 tons/time er væ- sentlig større end for alle de andre metoder, men dette forhold kan ændre sig, hvis transport- afstand, kørehastighed eller læsstørrelse ændres.
Konklusion. Conclusion
Der er foretaget væsentlige forbedringer på rundballepresseren i de senere år, så brutto- kapaciteten er øget med ca. 50% fra 1,8 til 2,7 ha/time ved et udbytte på 3 t halm/ha
Til omvikling kan anvendes snor, net eller plast. Der er ikke konstateret forskel i tider for omvikling af halmballen, hvadenten der anvendes snor, net eller plast
Tiden for omvikling af halmballen er reduceret fra 0,73 til 0,38 min/balle – altså en re- duktion på knap 50%
Ballevægten er ca. 300 kg, og densiteten er 121 kg/m3. Det er en forøgelse af ballevæg- ten med ca. 23%. Diameteren er i gennemsnit målt til 162 cm og, bredden er ca. 120 cm
Der anvendes hovedsagelig frontlæsser til håndtering af rundballerne. Ved læsning er 36% af ballerne læsset én ad gangen, resten er læsset to ad gangen. Ved aflæsning er 34% af ballerne aflæsset én ad gangen, resten er aflæsset to ad gangen
Ved transport af rundballer læsses 16 baller på én vogn. Der kobles ikke to vogne efter hinanden
Ved bjærgning af rundballerne følges to mand som regel ad, men den mest rationelle metode er enmandsbetjening
Minibigballepresseren er en mindre udgave af storballepresseren. Den væsentligste for- skel er pressekanalens mål, der er ca. 80 × 80 cm. Der er dog afvigelser herfra for nogle pressefabrikaters vedkommende
Minibigballepresseren har en kapacitet af samme størrelse som ved storballepresseren.
Det vil sige, en bruttokapacitet på ca. 4,3 ha/time ved et udbytte på 3 t halm/ha
Ballevægten er ca. 200 kg, og densiteten er 130 kg/m3 uden tilkoblet snitter og 156 kg/m3 med tilkoblet snitter
Brugeren foretrækker tilsyneladende en vægt på ca. 200 kg og en ballelængde på ca.
200 cm, selvom det er muligt at lave en balle, der er både længere og tungere
Der anvendes hovedsagelig frontlæsser til håndtering af minibigballer, men også rende- graver og truck har været anvendt med samme kapacitet som ved frontlæsseren
Ved læsning af minibigballer læsses 77% af ballerne én ad gangen, resten læsses to ad gangen. Ved aflæsning aflæsses 16% af ballerne én ad gangen, resten aflæsses to ad gangen
Ved transport af minibigballer læsses 25 baller på én vogn. Der kobles ikke to vogne ef- ter hinanden
Ved bjærgning af minibigballerne følges to mand som regel ad, men den mest rationelle metode er énmandsbetjening.
Referencer. References
Nielsen V., 1980. Håndtering af rundballer. Orientering nr. 6. Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Horsens
Nielsen V., 1985. Håndtering af halm. Småballer, rundballer, storballer, snittet. Beretning nr. 25. Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Horsens
Nielsen V., 1994. Halmbjærgning – 1993. Storballer. Delrapport nr. 1. Statens Jord- brugstekniske Forsøg, Horsens
Nielsen, V. & Sørensen, C.G., 1993. ”DRIFT”. Et program for beregning af Arbejdsbehov, Arbejdskapacitet, Arbejdsbudget, Arbejdsprofil. Beretning nr. 53. Statens Jordbrugstek- niske Forsøg, Horsens
Nielsen, V. & Kristensen E.F., 1998. Energikorn i storballer: Høst og håndtering. DJF- rapport nr. 4. Danmarks JordbrugsForskning, Bygholm. Under trykning
Nielsen, V. & Mortensen, N.H., 2000. Håndtering af Energiafgrøderne Triticale og Elefant- græs. Systemkapacitet og Arbejdsbehov. Høst – Hjemkørsel på lager – Levering til værk.
DJF-rapport. Danmarks JordbrugsForskning, Bygholm. Under trykning.
Tables
Table 1. Straw yield
Wheat/Rye
Yield Water Corrected Dry matter
tonnes/ha % 16% water tonnes/ha
Number of studies 14
Average 4.63 8.77 5.03 4.22
Standard deviation 1.04 1.12 0.94
95% confidence interval 4.0-5.2 4.4-5.7 3.7-4.8
Spring Barley
Yield Water Corrected Dry matter
tonnes/ha % 16% water tonnes/ha
Number of studies 25
Average 2.82 10.97 3.00 2.52
Standard deviation 0.88 0.98 0.83
95% confidence interval 2.5-3.2 2.6-3.4 2.2-2.9
Table 2. Statistical data for mini big baling Area
ha
Effective working width
m
Travelling speed
km/h
Net capacity tonnes/h
Total 77.2
Number of studies 21
Average 3.68 5.01 10.04 17.42
Standard deviation 1.09 1.71 3.00 3.74
95% confidence interval 4.2-5.8 8.7-11.4 15.7-19.1
Bale weight Water Bale weight
kg % 16% water
Number of studies 21
Average 201 9.17 217
Standard deviation 35.82 2.61
95% confidence interval 185-217 8.0-10.4
Bale length Bale density
chopped non-chopped chopped non-chopped
cm cm kg/m³ kg/m³
Number of studies 8 13 8 13
Average 193 215 156 130
Standard deviation 13.7 34.1 16.1 19.2
95% confidence interval 181-204 185-236 143-169 118-141
Table 3. Labour requirement and capacity on straw baling by means of mini big baler. No straw chopping. 3 tonnes of straw/ha
Low capacity Aver. capacity High capacity
Field size, ha 4.0 4.0 4.0
Baling capacity, net, tonnes/h 15.7 17.4 19.1
Bale weight, kg 200 200 200
Working width, m 5.0 5.0 5.0
Labour requirement, min/ha
Baling of straw 15.2 14.0 13.0
Including preparation 16.7 15.4 14.4
Man-min/tonne 5.6 5.1 4.8
Baling capacity, gross, tonnes/h 11.9 12.8 13.8
Baling capacity, gross, ha/h 4.0 4.3 4.6
Table 4. Labour requirement on baling of straw, incl. operational shifts between fields.
No chopping. 3 tonnes of straw/ha.
Time for daily preparation is not included in the calculations Distance between fields, km Field size, ha Field time
min/ha 0.5 1.0 2.0 5.0
Man-min per ha, incl. shifts from field to field
0.5 19.4 33.1 36.2 42.5 61.4
1.0 16.6 23.4 25.0 28.2 37.6
2.0 15.0 18.4 19.2 20.8 25.5
4.0 14.0 15.7 16.1 16.9 19.3
8.0 13.4 14.3 14.5 14.8 16.0
16.0 13.0 13.4 13.5 13.7 14.3
32.0 12.8 13.0 13.1 13.2 13.5
64.0 12.6 12.7 12.7 12.8 12.9
Table 5. Transport of mini big bales from field to store. Loading, transport and unloading.
3 tonnes of straw/ha
Method 1 2 3 4 5
Transport distance, m 500 500 500 500 500
Bale weight, kg 200 200 200 200 200
Number of bales per load 25 25 25 25 25
Net load weight, kg 5000 5000 5000 5000 5000
Labour requirement, min/ha
Loading in field 16.2 14.2 15.7 11.6 12.7
One man moving wagon in field and
waiting1) 11.6
Collection of bales into field stacks 10.7
Transport, field 1.6 1.6 1.6 1.6 1.6
Transport, road 1.9 1.9 1.9 1.9 1.9
Unloading 14.0 10.2 10.9 10.9 10.9
Total 34 28 30 38 38
Total + 10% additional time 37 31 33 41 42
Number of men 1 1 1 2 2
Waiting time, min/ha 7.6 16.4
Total labour requirement, min/ha 37 31 33 41 58
Total labour requirement, min/ton 12.4 10.2 11.0 13.82) 19.3
Gross capacity, tonnes/h 5.3 6.5 6.0 6.9 6.6
1) Of this, 7.6 min is waiting time in field.
2) Plus 14.4 min of waiting time/double time on transport to store and unloading, corresponding to a total consumption of 19.1 min/ton, if there is nothing else for the worker to do.
Table 6. Statistical data for round baling Area
ha
Effective working width
m
Travelling speed km/h
Net capacity tonne/h
Total 68.9
Number of studies 18
Average 3.83 5.10 9.80 13,6
Standard deviation 2.23 1.21 3.00 4,47
95% confidence interval 4.5-5.7 8.3-11.3 11,4-15,9
Bale weight kg
Water
%
Bale weight 16% water
Average 296 11.36 312
Standard deviation 75.6 3.37
95% confidence interval 258-333 9,7-13,0
Bale diameter Bale density
cm kg/m³
Average 162 121
Standard deviation 16 19
95% confidence interval 154-169 111-130
Table 7. Labour requirement and capacity on round baling of straw. 3 tonnes of straw/ha Low capacity Aver. capacity High capacity
Field size, ha 4.0 4.0 4.0
Net baling capacity, tonnes/h 11.4 13.6 15.9
Bale weight, kg 300 300 300
Working width, m 5.5 5.5 5.5
Labour requirement, min/ha
Baling of straw 20.6 17.9 15.9
Twining with net/string/plastic 4.0 4.0 4.0
Incl. preparation 27.0 24.1 21.9
Man-min/ton 9.0 8.0 7.3
Gross baling capacity, tonnes/h 7.3 8.2 9.1
Gross baling capacity, ha/h 2.4 2.7 3.0
Table 8. Labour requirement on baling of straw, incl. operational shifts between fields.
3 tonnes of straw/ha. Time for daily preparation is not included in the calcula- tions
Distance between fields, km Field size, ha Field time
min/ha 0.5 1.0 2.0 5.0
Man-min/ha, incl. shifts from field to field
0.5 33.8 47.5 50.6 56.9 75.8
1.0 27.0 33.8 35.4 38.6 48.0
2.0 23.6 27.0 27.8 29.4 34.1
4.0 21.9 23.6 24.0 24.8 27.2
8.0 21.0 21.9 22.1 22.4 23.6
16.0 20.6 21.0 21.1 21.3 21.9
32.0 20.4 20.6 20.7 20.8 21.1
64.0 20.3 20.4 20.4 20.5 20.6
Table 9. Transport of round bales from field to store. Loading, transport and unloading.
3 tonnes of straw/ha.
Method 1 2 3 4 5
Transport distance, m 500 500 500 500 500
Bale weight, kg 300 300 300 300 300
Number of bales per load 16 16 16 16 16
Net load weight, kg 4800 4800 4800 4800 4800
Labour requirement, min/ha
Loading in field 17.6 15.5 16.2 13.5 8.8
One man moving wagon in field and
waiting 1) 13.5
Collection of bales into field stacks 7.1
Transport, field 1.7 1.7 1.7 1.7 1.7
Transport, road 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0
Unloading 11.1 8.0 9.1 9.1 9.1
Total 32 27 29 40 29
Total + 10% additional time 36 30 32 44 32
Number of men 1 1 1 2 2
Waiting time, min/ha 10.7 14.4
Total labour requirement, min/ha 36 30 32 44 46
Total labour requirement, min/ton 11.8 10.0 10.6 14.52) 15.3
Gross capacity, tonnes/h 5.6 6.6 6.2 6.9 8.3
1) Of this, 10.7 min is waiting time in field
2) Plus 12.8 min of waiting time/double time on transport to store and unloading, corresponding to a total consumption of 19.2 min/ton, if there is nothing else for the worker to do.
Figures
Figure 1. Gross capacity in relation to chopping or no chopping of straw on baling.
Figure 2. Gross capacity on baling in re- lation to straw yield
Figure 3. Gross capacity on straw baling, including time for transport between fields in relation to field size and distance between fields. No chopping. 3 tonnes of straw/ha.
low cap. aver. cap. high cap.
0 5 10 15
Gross capacity, t/h
Not chopped Chopped
low cap. aver. cap. high cap.
11 12 13 14 15 16
Gross capacity, t/h
Yield, 3 t/ha Yield, 5 t/ha
0 4 8 12 16 20 24 28 32
Field size, ha 2
4 6 8 10 12 14 16
Gross capacity, t/h
0.5 km between fields 1.0 km etc. 2.0 km etc. 5.0 km etc.
Figure 4. Gross capacity on baling in relation to yield.
Figure 5. Gross capacity on straw baling, including time of transport between fields in rela- tion to field size and distance between fields. 3 tonnes of straw/ha.
low cap. aver.cap. high cap.
7,0 7,5 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0
Gross capacity, t/h
Yield, 3 t/ha Yield, 5 t/ha
0 4 8 12 16 20 24 28 32
Field size, ha 2
3 4 5 6 7 8 9 10
Gross capacity, t/h
0.5 km between fields 1.0 km etc. 2.0 km etc. 5.0 km etc.
