Udgivet af Statens Husdyrbrugsudvalg.
14de Beretning om de af Forsøgslaboratoriet og De samvirkende danske Andels-Svineslagterier
iværksatte Fodringsforsøg med Svin.
FODRINGSFORSØG MED SUKKERROER
Af Johs. Jespersen
FEJLBEREGNING
Af R. K. Kristensen
I Kommission hos Ejvind Christensens Forlag, Vesterbrogade 60, København V.
Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri.
1945
Statens Husdyrbrugsudvalg
Forstander Johs. Petersen-Dalum, Hjallese, Formand.
Gaardejer P. M. Pedersen, Skjørring, Mørke,
valgte af De samvirkende danske Landboforeninger.
Konsulent J. Albrechtsen, Aarhus,
Parcellist Sofus Jensen, Atterup, Grevinge,
valgte af De samvirkende danske Husmandsforeninger.
Forstander L. Lauridsen, Graasten, Næstformand, valgt af Det kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Gaardejer M. Byriel, Lyngby, Sporup,
valgt af Landsudvalget for Svineavlens Ledelse.
Statskonsulent W. A. Kock, Gharlottenlund, København, valgt af Statens Fjerkræudvalg.
Udvalgets Sekretær: Forstander, cand. polyt. A. C. Andersen.
Landøkonomisk Forsøgslaboratorium
Dyrefysiologisk Afdeling Forstander: Professor Holger Møllgaard,
Forsøgsleder: Landbrugskandidat, Dr. agro. Aage Lund,
— cand. polyt. /. G. Hansen.
Husdyrbrugsafdelingerne F o r s ø g m e d K v æ g :
Forstander: Professor L. Hansen Larsen,
Forsøgsleder: Landbrugskandidat H. Wenzel Eskedal,
— Landbrugskandidat, Dr. agro. V. Steensberg, Beregner: Landbrugskandidat P. S. Østergaard.
F o r s ø g m e d S v i n , F j e r k r æ o g H e s t e m. m.:
Forstander: Professor Johs. Jespersen,
Forsøgsleder: Landbrugskandidat Fr. Haagen Petersen,
— Landbrugskandidat Dr. Hjalmar Clausen,
— Landbrugskandidat J. Bælum.
Kemisk Afdeling (herunder Statens Foderstofkontrol) Forstander: cand. polyt. A. C. Andersen,
Afdelingsleder: cand. polyt. J. E. Winther.
Statens Foder stof kontrol:
Inspektør: cand. polyt. J. Gredsted Andersen, Fuldmægtig: Landbrugskandidat Harald M. Petersen.
K o n t o r og S e k r e t a r i a t Leder: Forstander, cand. polyt. A. C. Andersen, Fuldmægtig: Landbrugskandidat Holger Ærsøe, Bogholder: A. Lindahl.
Udvalgets, Forsøgslaboratoriets og Afdelingernes Adresse er:
Rolighedsvej 25, København V.
1
Statens Husdyrbrugsudvalg.
Undertegnede fremsender hermed en Beretning om nogle i Aarene 1940—44 gennemførte Forsøg med Sukkerroer til Slagteri- og Fede-- svin og forespørger, om Udvalget kan tiltræde, at den offentliggøres.
Forsøgene er gennemført paa Grauballegaard, Linderumgaard, Mel- bygaard og Favrholm. Som Forsøgsmedhjælpere paa Gaardene har virket Landbrugskandidaterne C. J. Benediktson (Grauballegaard), K.
Harder (Linderumgaard), K. Martinussen (Melbygaard) og N. J. Høj- gaard Olsen (Favrholm).
Tilsynet med Forsøgene er foretaget af Professor Johs. Jespersen og Forsøgsleder F. Haagen Petersen. Førstnævnte har udarbejdet Be- retningen.
Forsøgsgrisene er slagtede paa Andels-Svineslagterierne i Silkeborg, Hjørring, Kalundborg og Hillerød, og Direktørerne A. Kastoft, K. Erik- sen, P. Madsen og V. Søholt har elskværdigt stillet sig til Disposition ved Bedømmelsen af de slagtede Forsøgsdyr.
De kemiske Analyser af de ved Forsøgene benyttede Fodermidler samt Jodtalsbestemmelser af Flæskeprøver er foretaget af Forsøgs- laboratoriets kemiske Afdeling under Ledelse af Forstander A. C. An- dersen.
København, i Januar 1945.
Ærbødigst Johs. Jespersen.
Ovennævnte Beretning har været forelagt Statens Husdyrbrugsud- valg og er godkendt til Offentliggørelse i Forsøgsvirksomhedens Publi- kationer.
Odense, April 1945.
Johs. Petersen-Dalum, Formand.
I n d l e d n i n g ( k o r t O m t a l e a f t i d l i g e r e g e n n e m f ø r t e F o r s ø g m e d R o e r ) . . . . 7 Forsøgene 1940—1944 10 Forsøgsstederne 10 Forsøgsgrisenes Sundhedstilstand og Udseende 10 Fodermidlernes Art og Foderenhedsværdi 12 Foderets Proteinindhold 14 Staldforholdene 15 Afdeling I.
Korn, Mælk og Sukkerroer sammenlignet med Korn og Mælk 17 1 kg Korn og Proteintilskudsfoder svarende til 2,5—3,0 kg Skummet-
mælk pr. Gris daglig og Sukkerroer i Forhold til Grisenes Æde- lyst sammenlignet med udelukkende Korn-Mælkefodring.
Fodermidlernes Art og Mængde 17 Foderforbrug og Tilvækst 18 Forbruget af de enkelte Fodermidler 19 Dagligt Forbrug i den egentlige Forsøgstid 19 Forbruget fra Grisenes 20—90 kg Legemsvægt 20 Økonomien ved Fodring med Sukkerroer 21
Kornbesparelsen ved Roefodringen og Roefoderets Størrelse i For- hold til Kornbesparelsen 21 Kornbesparelsen ved Roefodring ved »Normal« og ved forhalet
Fedningstid 23 Prismæssige Beregninger 23 Roetørstoffets Foderværdi 24 Afdeling II.
Sukkerroer efter Behag samt 1 kg Korn og 2,5—2,8 kg Skummetmælk pr. Gris daglig 25 Afdeling III.
Kødbenmel sammenlignet med Skummetmælk 27 Afdeling IV.
1 kg Korn sammenlignet med 3Ai kg Korn pr. Gris daglig 29 Foderforbrug og Tilvækst 30 Forbruget af de enkelte Fodermidler 31 Afdeling V.
Roer efter Behag sammenlignet med en bestemt Procentdel af Foderet i Roer hele Tiden 31
A-Vitamintilskud i Forbindelse med Roefodring 34 Afdeling VII,
Roetopensilage som Proteinkilde 37 Afdeling VIII.
Vs Kaalroer og 2/z Sukkerroer 39 Afdeling IX.
Sukkerroer til Svin paa 90—140 kg 40 Afdeling X.
Flæskets Kvalitet og Slagtesvindet 42 Kort Oversigt 45 Fejlberegning til Forsøg med Sukkerroer 48 Kemiske Analyser 52 Oversigtstabeller 54 Hovedtabeller 71
Kort Omtale af tidligere gennemførte Forsøg med Roer.
Til Trods for at der til forskellige Tider og i ikke saa faa Svine- hold i Aarenes Løb har været gjort Tilløb til Fodring med større Mæng- der Rodfrugter, er det i det store og hele ret begrænsede Mængder af Roer, der hidtil har været opfodret til Svin. Holder man sig til de af Landøkonomisk Driftsbureau offentliggjorte Regnskaber over Svinehold, har Anvendelsen af Rodfrugter til Svin været meget ringe og har holdt sig ret uforandret i den sidste Menneskealder. For Be- sætninger, der omfatter saavel Tillæg af Pattegrise som Produktion af Slagteri- og Fedesvin, har Forbruget ligget paa ca. 8 pCt., medens der i Besætninger, hvor Smaagrisene købtes, kun har været brugt 3—4 pCt. Grovfoder, sandsynligvis Rodfrugter.
I de allerseneste Aar, hvor der har været lukket for oversøisk Foder- korn, har Interessen for Anvendelse af Rodfrugter som Foder til Svin ganske naturligt været stærkt stigende. Skulde man undgaa en saa voldsom Reduktion af vor Flæskeproduktion som under forrige Ver- denskrig, hvor Antallet af Svin en Overgang var nede paa V2 Mill.
Stk., kunde det næppe ske uden øget Forbrug af Grovfoder, og da først og fremmest Rodfrugter. Flæskeproduktionens Størrelse for de Aar, der er forløbet siden Krigens Udbrud, tyder da ogsaa afgjort paa, at Forbruget af Rodfrugter til Svinene er steget ret væsentligt i Aarene under Krigen.
I en af Landbrugsraadets Produktionsudvalg for nylig udarbejdet Beretning regnes der saaledes med, at ca. 20 pCt. af Svinenes Foder i 1942—43 har været Grovfoder, der ikke alene omfatter Sukker- og Foderroer, men ogsaa Kartofler samt Græs og Grønt.
Trangen til øget Rodfrugtanvendelse gjorde Spørgsmaalet om Rod- frugternes Brugbarhed eller Velegnethed som Svinefoder aktuelt, og til Trods for at Forsøgslaboratoriet i Forvejen havde gennemført om- fattende Forsøg med Roer, meldte Ønsket om nye Forsøg sig.
Hvad Forsøgene med Roer angaar, kan der være Grund til at lægge Mærke til, at blandt de af Forsøgslaboratoriet i 1880'erne og 1890'erne
Plads.
Af 616 Forsøgshold med 3258 Forsøgsgrise omfattede Forsøgene med Sukkerroer, Fodersukkerroer og egentlige Foderroer 36 pCt. af Svinene, nemlig 221 Hold med 1165 Forsøgsgrise.
Roeforsøgene hørte ligeledes til de første Forsøg, efter at Svine- fodringsforsøgsvirksomheden med Støtte af De samvirkende danske Andels-Svineslagterier i 1927 var blevet stærkt udvidet.
Hovedresultatet af de i 1880'erne og 1890'erne iværksatte Forsøg var, at Foderværdien af 1 kg Roetørstof svarede til Værdien af 1 kg Korn, og at der ikke var noget i Vejen for at give Svinene 1lz af deres Foder i Form af Roer, i al Fald ikke hvis man benyttede Sukkerroer. Selv i Forsøg, hvor 46 pCt. af Foderet havde været Roer, havde Roeholdene klaret sig godt i Sammenligning med Kornholdene.
Der var imidlertid en Svaghed ved den i 1880'erne benyttede Forsøgs- teknik. Svinene i Kornholdene og Roeholdene fik lige mange F. E.
daglig. Paa den Maade har Svinene i Kornholdene faaet for lidt at æde, deres daglige Foder har ikke passet til deres Appetit og Om- sætningsevne. De er blevet ældre end nødvendigt, inden de har naaet Slagterivægten. Størrelsen af deres samlede Vedligeholdelsesfoder er derfor ogsaa blevet større end nødvendigt og det samlede Foderforbrug for stort. Paa den Maade bliver Kornet vurderet for lavt og Roerne for højt.
Ved Forsøg i 1927—30 og 1940—44 har alle Grise faaet saa meget at æde, som de har haft Lyst til. Ved denne Forsøgsmetode kommer en anden Forsøgssvaghed frem. Ved nærværende Forsøg har saaledes i 5 af 6 Tilfælde de roefodrede Grise haft en mindre daglig Tilvækst end de kornmælkefodrede Kontrolgrise, og naar dette er Tilfældet, er Grundlaget for en nøjagtig Beregning af Roernes Foderværdi — ud- trykt i F. E. —• meget usikker. De Resultater, man kommer til paa den Maade, kan derimod benyttes til Sammenligning med og til direkte Overførsel i Praksis. En Beregning af Økonomien ved en stærk Roe- fodring lader sig i det hele taget kun foretage paa Grundlag af Re- sultater fra Forsøg, der er iværksat paa denne Maade.
For de i 1927—28 gennemførte Forsøg er der gjort Rede i For- søgslaboratoriets 129. Beretning; som første Punkt i de opnaaede Re- sultater er anført, at Fodring med Roer forlænger Fedningstiden, men at der ved Fodring med Sukkerroer først er Tale om en nævnevær-
dig Forlængelse, naar der bruges over 30 pCt. Samtidig steg Foder- forbruget pr. kg Tilvækst og endnu mere pr. kg produceret Flæsk, da Slagtesvindet var størst for de roefodrede Svin. En forhalet Fed- ning giver desuden som Regel tyndt Rygflæsk, hvad der ogsaa var Tilfældet ved disse Forsøg. Hovedresultatet for de i 1928—30 gen- nemførte Forsøg, som er offentliggjort i Forsøgslaboratoriets 137. Be- retning, var i fuld Overensstemmelse med Resultaterne af de i 1927—28 gennemførte Forsøg.
Med Resultaterne fra disse Forsøg for Øje var der al Grund til at bruge en Del Sukkerroer til Slagterisvinene. Selv om der til en given Produktion maa regnes med lidt flere Foderenheder, end naar der fodres udelukkende med Korn og Mælk, avler man til Gengæld ogsaa paa samme Areal flere F. E. i Roer end i Korn, og man har 1 F. E.
i Roer til en lavere Pris end i Korn. Og dertil kom som et meget væsentligt Moment, at i 1927—29 kunde kun ca. 1/s af de til Slagte- rierne leverede Svin sorteres i I Klasse. Resten kom i II og III KL, fordi de var for fede, d. v. s., Rygflæsket var for tykt. Ved Hjælp af Roer kunde der rettes meget paa dette Forhold.
Denne Side af Sagen skiftede imidlertid Karakter i de følgende Aar. I de Tilfælde, hvor man før 1925—30 fra Markedets Side fandt An- ledning til at kritisere det danske Bacon, var det med faa Undtagel- ser, fordi Baconsiderne var for fede. Omkring 1931—33 kom der imid- lertid ret skarpe Klager over, at der kom en Del Baconsider, som var for tynde. Til en Begyndelse var disse Klager dog ret isolerede og fulgte til Tider samtidig med eller umiddelbart før eller efter Klager over- for fede Baconsider. Ankerne over for tyndt Rygflæsk tiltog imidlertid, og til Trods for at Baconmarkedet ingenlunde var overfyldt, blev der omkring 1935—36 paany gjort opmærksom paa de for tynde Flæske- sider.
Som Følge af et rationelt Avlsarbejde blev vore Svin fra Slutnin- gen af 1920'erne for hvert Aar længere, og Rygflæsket blev samtidig tyndere, men at dette skulde være den afgørende Aarsag til de tynde Baconsider, var der næppe Grund til at tro. Man mente, at den i al Fald til Dels maatte søges i Svinenes Fodring. At pege paa et bestemt Punkt paa Fodringens Omraade var dog vanskeligt. Selv om man ikke var af den Opfattelse, at Roefodringen var den egentlige Aarsag, blev Resultatet dog, at man fra ledende Side blev lidt reserveret i Agita- tionen for Brugen af store Mængder Roer til Slagterisvinene.
Den ændrede Fodringssituation og de ændrede Produktionsforhold efter 1939, som gjorde en udvidet Roefodring i Svineholdet meget aktuel, førte stærke Ønsker om nye Forsøg med Roer med sig. Det er disse Forsøg, der gøres Rede for i nærværende Beretning.
Disse Forsøg er i ikke ringe Grad tidsprægede. Det har navnlig været den økonomiske Side af Sagen, Svineholderne har ønsket undersøgt.
Man har især ønsket Oplysninger om, hvor meget Korn der kan spares pr. Slagterisvin, naar der fodres med Sukkerroer.
Resultaterne fra Forsøgene er meddelt, efterhaanden som Forsøgene har været afsluttet, dels som Bilag ved Forsøgslaboratoriets Efteraars- møde og dels i Artikler i Landbrugspressen. Desuden har Hovedresul- taterne været paa Vægtavler ved Landets store Dyrskuer samt forskel- lige Husdyrbrugs- og Planteavlsudstillinger.
Forsøgsstederne.
Forsøgene er gennemført paa:
Grauballegaard pr. Grauballe, Forpagter Arne Laursen.
Linderumgaard pr. Sindal, Proprietær I. Hasselbalch.
Melbygaard pr. Kalundborg, Bestyrer Herman Müller.
Statens Forsøgsgaard (Favrholm) pr. Hillerød, Inspektør K. Lassen.
Forsøgsgrisenes Sundhedstilstand og Udseende.
Grisenes Sundhedstilstand vil altid blive noget forskellig ved de forskellige Forsøg. Selv om Forsøgsværten gør sig nok saa megen Umage for at skaffe de bedst mulige Grise, kan det til Tider blive nød- vendigt at gaa lidt paa Akkord med Kravene til Grisenes Kvalitet.
Navnlig i de sidste Aar har det i enkelte Tilfælde knebet med at faa tilstrækkeligt mange og samtidig helt igennem første Klasses Grise.
Paa den anden Side er der i nærværende Beretning dog ikke taget Re- sultater med fra Forsøg, hvori Grisene ikke har været noget bedre end gennemgaaende i Praksis og iøvrigt af en saadan Kvalitet, at det har været fuldt ud forsvarligt at benytte dem som Forsøgsgrise.
I de Tilfælde, hvor Grisene købes, har man ikke andet at rette sig efter end Grisenes Udseende, og selv i de Tilfælde, hvor Grisene er lagt til paa Forsøgsgaarden, er det fortrinsvis Udseendet, man maa holde sig til. I Forsøgene ser man imidlertid det samme, som kendes fra Praksis. 8—10 Ugers Grise kan skifte Udseende ret hurtigt. Grise, som er lidt urene i Huden, kan i Løbet af ret kort Tid faa et rent, pænt, glat Haarlag, og omvendt kan Grise, der tilsyneladende helt igennem er første Klasses, faa et mere eller mindre snavset Udseende.
I nærværende Tilfælde har man et særlig godt Eksempel herpaa i For- søg Nr. 367. Da Forsøget begyndte, maatte man faa det Indtryk, at Grisene var af en særdeles kraftig Konstitution. Huden var ren, Haar- laget glat og Farven let rødlig, og Grisene var trivelige. Efter 3 å 4 Ugers Forløb var der i alle Hold umiskendelige Tegn paa Lungesyge.
I Løbet af den egentlige Forsøgstid maatte nogle af Grisene sættes ud af Forsøget. Selv om man skal være meget betænkelig ved at regne med Resultater fra Forsøg, hvori Sundhedstilstanden har været mere eller mindre svigtende, har man i nærværende Tilfælde ment, at der ikke var Grund til at kassere Resultaterne, man skal nemlig paa den anden Side heller ikke udelukke Resultater fra Forsøg, som det ikke er absolut nødvendigt at kassere, da Forsøgsresultaterne saa nemt kom- mer til at ligge for meget ved Siden af de Resultater, man geimem- gaaende kommer til i Praksis.
Naar der er Tale om Forsøg med Roer, er der særlig Grund til at opholde sig lidt ved Grisenes Udseende. Det viser sig, at Grise, der fodres med større Mængder Roer, i saa godt som alle Tilfælde er mere eller mindre snavsede og urene i Huden. Værst er det, hvor der kun benyttes lidt eller ingen Strøelse, men ogsaa i de Tilfælde, hvor der bruges rigelig Halm, er Roegrisene kun undtagelsesvis lige saa pæne som de, der er fodret med Korn og Mælk. Det er imidlertid be- mærkelsesværdigt, at Grisene ofte trives bedre, end man efter Udseendet skulde tro. Til Tider kan Roegrisene endog have et meget stærkt skurvet og snavset Udseende og alligevel have en tilfredsstillende Tilvækst. I saa Henseende kan Forsøg Nr. 54 paa Favrholm bruges som Eksem- pel. Grisene i Kontrolholdene havde et pænt, glat, rent Haarlag, medens Grisene i Roeholdene var meget urene i Huden. Efterhaanden blev de ogsaa skurvede. Desuagtet laa Roegrisenes Tilvækst ogsaa i de sidste Forsøgsperioder paa Højde med eller kun lidt under Kontrolgrisenes Tilvækst.
Fodermidlernes Art og Foderenhedsværdi.
Sukkerroerne har dels været Sukkerroer til Fabriksbrug og dels Sukkerroer til Foderbrug.
Tabel I. Roernes Tørstof procent med og uden Sand.
Forsøg Nr.
334 336 342 343 359 364 366 367 368 385 386 54 56 59 305 308 Gennemsnit
Tørstof 24,2 24,0 23,7 23,7 24,8 24,5 23,7 23,3 21,2 23,3 23,2 24,9 23,1 22,9 . 22,8 22,1 23,46
Roernes Indhold Sand
4,3 4,2 5,3 5,3 4,3
• 4,2 4,1 4,0 1,6 5,9 5,8 1,8 0,5 0,5 4,9 4,7 3,84
af
sandfrit Tørstof 19,9 19,8 18,4 18,4 20,5 20,3 19,6 19,3 19,6 17,4 17,4 23,1 22,6 22,4 17,9 17,4 19,63
i Roe-Sand tørstoffet
17,8 17,5 22,4 22,4 17,3 17,1 17,3 17,2 7,5 25,3 25,0 7,2 2,2 2,2 21,3 21,3 16,31 Gennemsnitlig har ca. 4 pCt. af Roerne været Sand, saaledes at de 23,5 pCt. Tørstof, som har været Roernes Gennemsnitstørstofprocent, reduceres til 19,6 pCt. sandfrit Tørstof. Man ser imidlertid af Tabel- len, at der har været en meget stor Forskel paa Roernes Sandprocent ved de forskellige Forsøg. Ved Forsøgene Nr. 54 og 56 har Sandpro- centen kun været 0,5, medens den ved de fleste af de andre Forsøg har svinget mellem 4,0 og 5,9.
Til Trods for at Roerne er blevet tørvasket, har Sandprocenten i nogle af Forsøgene været saa høj, at lU af det ved Analysen konsta- terede Tørstof har været Sand.
Bortset fra enkelte Steder, hvor der udtrykkelig er gjort opmærk- som derpaa, er der regnet med sandfrit Tørstof, og der er regnet med 1,1 kg til 1 F. E. For yderligere at simplificere Sammenligningsgrund- laget fra et forsøgsmæssigt Standpunkt er Roerne omregnet til et Ind-
hold af 22 pCt, sandfrit Tørstof, saaledes at 1 F. E. i Roer svarer til 5 kg Roer å 22 pCt. sandfrit Tørstof.
En saadan Omregning er nødvendig for at kunne drage tilforlade- lige og let overskuelige forsøgsmæssige Sammenligninger. Paa den anden Side tilsløres der visse faktiske Forhold. I Oversigtstabellen for Afdeling I er säaledes anført, at Svinene i Forsøg Nr. 367 har faaet 389 kg Roer, men de har i Virkeligheden faaet 52 kg flere, nemlig 441 kg. Roeforbruget for Svinene i Forsøg Nr. 54 a er angivet til 461 kg, men Svinene har faaet 442 kg.
En tilsvarende Omregning som for Roerne er ogsaa foretaget for Skummetmælkens Vedkommende. Der er gaaet ud fra 9 pCt. Tørstof som »normalt« Indhold, og der er regnet med 6 kg Mælk ä 9 pCt.
Tørstof til 1 F. E. Ved intet af Forsøgene har Mælken indeholdt saa meget Tørstof. Ved Flertallet af Forsøgene har Indholdet været saa lavt, at der har skullet omtrent 8 kg til 1 F. E.
Tabel II. Mælkens Tørstof- og Proteinindhold.
nCt <r Raa Forholdstal, Tørstof kg til RY*- £ ***? naar Mælk med Forsøg Nr. p C t. ^ . E . Baa- protein 9 »/o T ø r s t o f e r
protein pr. F. K s a t m 1 0 0
334-336 6,85 7,88 2,71 214 76 342-343 7,04 7,67 2,78 213 78 359-364-366-367 . . 6,91 7,81 2,79 218 77 368-369 6,77 7,98 2,74 219 75 379-382-385-386 . . 6,82 7,92 2,72 215 76 56-59 8,41 6,42 3,18 204 93 Gennemsnit 7,13 7,61 2,83 213 79
Hvad de andre Fodermidler angaar, er der regnet med 1 kg Byg, 1,2 kg Havre, 1,75 kg Lucernemel og 1,4 kg sandfrit Tørstof i Roetop til 1 F. E. I den benyttede Grøntfoderensilage har Tørstofprocenten svinget fra 13,5 til 31,4; i førstnævnte Tilfælde har der skullet 10,4 og i sidstnævnte 4,5 kg til 1 F. E. Kornblandingen har i de fleste Til- fælde bestaaet af 80 pCt. Byg og 20 pCt. Havre, saaledes at 100 kg Kornblanding har svaret til 96,7 F. E. eller 1,03 kg til 1 F. E.
Til de Svin, der udelukkende er fodret med Korn og Mælk, er der brugt en Mineralblanding af 80 pGt. Kridt og 20 pCt. Salt (Høsalt), medens de roefodrede Grise har faaet en Blanding, som har været sammensat af 40 pGt. Kridt, 40 pGt. Benmel og 20 pCt. Salt.
Forsøgslaboratoriets kemiske Afdeling har først det sidste Aar kunnet gennemføre en regulær Kontrol med Karotinindholdet i de ved Forsøgene benyttede Vitamintilskudsfodermidler. Hvor man har be- nyttet Lucernemel og Ensilage, har man søgt at skaffe en saa god Kva- litet som muligt, men Oplysninger om Karotinindholdet har ikke altid foreligget.
Foderets Proteinindhold ved Roefodring.
Straks i Indledningen er der gjort opmærksom paa, at man for at undgaa en lige saa voldsom Nedskæring af Svineantallet som i den forrige Verdenskrig rettede sin Opmærksomhed mod en udvidet Roe- fodring. Ikke blot var det muligt at erstatte en Del Korn, som man kom til at mangle som Følge af Standsningen af Kornimporten, med Roer, men ved en udvidet Roedyrkning kunde der produceres flere F. E. pr. Arealenhed end ved Korndyrkning.
Det viste sig imidlertid meget hurtigt, at der var een Faktor til, som i meget væsentlig Grad vilde blive bestemmende for det Antal Husdyr, det med Fordel vilde være muligt at bevare, og det var den til Raadighed staaende Proteinmængde. Ikke mindst Svineproduktio- nen kræver forholdsvis meget Protein, idet den er baseret paa dræg- tige og diegivende Individer samt paa stærkt voksende Ungdyr, d. v. s.
den Del af vor Husdyrbestand, som kræver mest Protein, Og blev det knapt med F. E., kom Manglen paa Proteinstoffer ret hurtigt til at gøre sig endnu mere gældende. De ret begrænsede Mængder Kødbenmel, der kunde produceres, strakte ikke langt, naar Kvæget — eventuelt ogsaa Hestene — skulde have først, og dobbelt vanskeligt blev Svineholdet stillet, da man ogsaa begyndte at fodre Køerne med Skummetmælk.
Det viste sig derfor ogsaa ret hurtigt, at det Antal Svin, Landman- den saa sin Fordel ved at beholde, mere var bestemt af den Mængde Protein, han var i Stand til at skaffe sig, end af det Antal F. E., der disponeredes over. Det gjaldt derfor fremfor alt om at økonomisere saa meget som muligt med forhaandenværende Protein. Men skal Øko- nomien hermed drives til det yderste, gælder det om at fodre med den Proteinkoncentration, som giver den fordelagtigste Udnyttelse af Foderet. Gør Manglen paa Protein sig stærkere gældende end Mang- len paa F. E., maa man i al Fald ikke give mere Protein end nød- vendigt, muligvis vil det i en Del Tilfælde være forsvarligt at holde sig lidt under Optimum, selv om der paa den Maade skulde bruges et Par F. E. for meget.
Som Situationen tegnede sig, kunde man ikke være i Tvivl om, at det kun vilde blive muligt at bevare en forholdsvis stör Svinebestand ved Hjælp af en udvidet Roefodring, hvis det kunde ske uden et i Forhold til Roernes lille Proteinindhold ekstra stort Tilskud af Protein.
Skulde man ved Roefodringen op paa den samme Proteinkoncentration, som svarer til Optimum ved Fodring med Korn, Mælk og Kødbenmel, d. v. s. 95—105 g fordøjeligt Renprotein pr. F. E., vilde man komme op paa saa store Mængder Mælk og Kødbenmel, at der i mange Land^
brug kun blev tilstrækkeligt til nogle enkelte Grise. Det gjaldt frem- for alt om at bruge mange Roer i Forbindelse med den til 1 kg Tilvækst mindst mulige Mængde Protein.
Efter de i 1928—30 gennemførte Forsøg skulde det heller ikke være nødvendigt at give et .større Proteintilskud véd Fodring med Roer og Korn end ved Fodring med Korn alene. Paa Grundlag af disse For- søg, som der er gjort Rede for i Forsøgslaboratoriets 137. Beretning, maa man nærmest faa den Opfattelse, at ved Fodring med store Mæng- der Roer ligger Proteinindholdets kritiske Punkt omkring 80—85 g fordøjeligt Renprotein og 100—110 g fordøjeligt Raaprotein pr. F. E., saaledes at det først mærkes i Form af en for lille daglig Tilvækst og et for højt Foderforbrug i Forhold til Tilvæksten, naar Protein- indholdet kommer under den anførte Mængde. Man har søgt at sam- mensætte Foderet saaledes, at Proteinkoncentrationen ikke kom under, men helst lidt over det kritiske Punkt. Gennemgaaende har der i Fo- deret til de roefodrede Grise været 85—90 g fordøjeligt Renprotein og 105—115 g fordøjeligt Raaprotein pr. F. E.
En fornyet Prøvelse af Spørgsmaalet om, hvor meget Protein pr.
F. E. der giver den billigste Produktion, naar der fodres med store Mængder Roer, havde været ønskelig, førend man satte de Forsøg, der gøres Rede for i denne Beretning, i Gang; der var ogsaa udarbej- det nogle Forsøgsplaner, men Forholdene med Hensyn til Fremskaf- felse af proteinrige Kraftfodermidler og Skummetmælk har været saa vanskelige og usikre, at det først i 1943—44 blev muligt at faa et For- søg med Proteintilskud iværksat.
Staldforholdene.
Naar der er Tale om Forsøg med Roer, er der Grund til at om- tale Staldforholdene som et Punkt for sig. Staldforholdene spiller under alle Forhold en stor Rolle, men der er ingen Tvivl om, at de er af
større Betydning, naar der fodres med store Mængder Roer, end naar Foderet udelukkende bestaar af Mælk og Kraftfoder.
De Stalde, Fodringsforsøgene gennemføres i, maa betegnes som meget gode Forsøgsstalde, selv om de ikke i alle Henseender er helt ideelle eller saa gode, som man kunde lave dem, hvis de for Øjeblik- ket skulde opføres. De fleste af de i denne Beretning omtalte Forsøg er gennemført paa Grauballegaard. Tidligere var Foderrummet en Del af Stalden, men i 1940 blev den Del af Stalden, som omfatter Stierne, cg den Del, hvor Foderet og forskellige Redskaber opbevares, delt ved en Bræddevæg, og denne Ændring var afgjort en Forbedring. Døren er nemlig i den Del af Stalden, hvor Foderrummet er, og tidligere, da Døren altsaa gik lige ind i Stalden, kunde man ikke undgaa, at Stal- den i den kolde Aarstid blev for stærkt afkølet, naar Døren under Af- læsningen af Mælken og andet Foder saavel som under Staldens Rens- ning maatte holdes aaben forholdsvis længe. Nu undgaar man en plud- selig, stærk Afkøling af Grisenes Opholdssted.
I Stalden paa Linderumgaard kniber det i de koldeste Vinterperio- der med at holde Luften tilstrækkelig tør. Det i nærværende Beretning under Afdeling I omtalte Forsøg, Nr. 368, er netop gennemført i en ganske ualmindelig kold Periode. Til Tider var Temperaturen uden for Stalden -=- 22 til -4- 26 ° C. Fra omkring Juletid blev denne Stald opvarmet saa meget, at Loft (Tag.) og Vægge kunde holdes tørre. Til Tider var Temperaturen inde i Stalden dog nede omkring 0 °, og indtil Midten af Februar var den paa 2—9 °, og saa var det selvfølgelig vanskeligt at holde Luften i Stalden tilstrækkelig tør; efter Midten af Februar, d. v. s. i den Tid, der fodredes med Roer, laa Temperaturen i Stalden dog paa 10—13 ° G.
Selv om Staldforholdene er af stor Betydning, er de alene ikke af- gørende for, om Grise, der fodres med mange Roer, trives lige saa godt, som Grise der udelukkende fodres med Mælk og Kraftfoder.
Forsøg Nr. 334 og 336 i Afdeling I er gennemført i samme Stald, og i det ene Tilfælde har den daglige Tilvækst været lige saa stor i Roe- holdene som i Normalholdene, medens den i det andet Tilfælde har været kendeligt lavere.
I Forsøg 368, som iøvrigt var et meget vellykket Forsøg, havde Roe- grisene ligeledes en kendelig lavere Tilvækst end Normalgrisene. Paa det Tidspunkt, Normalgrisene vejede gennemsnitlig 80 kg pr. Gris, vejede Grisene i Roeholdet 71 kg, til Trods for at Forsøget blev gen- nemført i en Stald, der som lige omtalt var opvarmet.
Afdeling I.
Korn, Mælk og Sukkerroer sammenlignet med Korn og Mælk.
Fodring med 1 kg Korn og Proteintilskudsfoder svarende til 2,5—3,0 kg Skummetmælk pr. Gris daglig og Sukkerroer i Forhold til Grisenes
Ædelyst sammenlignet med udelukkende Kor n-Mælke fodring.
Fodermidlernes Art og Mængde.
Selv om de normalt fodrede Hold, de saakaldte Normal- eller Kon- trolhold ogsaa er Forsøgshold, benyttes i nærværende Beretning som i tidligere Beretninger for Oversigtens Skyld Betegnelsen Forsøgshold kun om de Hold, der er blevet fodret med det ved Forsøget prøvede Foder.
Normal- eller Kontrolholdene. Grisene i disse Hold skulde efter Pla- nen have saa meget Korn, de »uden Presseri« vilde æde. Medens man ved tidligere Forsøg ved Siden af Byg saa godt som altid brugte en Del Majs, har man i de senere Aar, hvor Majsimporten har været standset, og der har været Forbud mod Opfodring af Hvede, brugt Havre sammen med Byg.
Til Dækning af Proteinbehovet skulde der efter Planen fodres med 2,5—2,8 kg Skummetmælk pr. Gris daglig. Disponeredes der ikke over saa meget Mælk, skulde den manglende Mælk erstattes med Kødben- mel i Forholdet 1 kg Mælk = 75 g Kødbenmel, hvilket svarer til Kød- benmel med 40—45 pCt. fordøjeligt Renprotein.
Forsøgsholdene, Roeholdene. I disse Hold skulde der fodres med 1 kg Korn daglig pr. Gris samt 2,5—2,8 kg Skummetmælk eller Kød- benmel i Forhold til manglende Mælk. Desuden skulde Grisene have saa mange Roer, som de vilde æde. Roefodringen begyndte først, naar Grisene vejede godt 30 kg. Roerne har været tørvasket. Paa Grauballe- gaard er de desuden »mosede«, paa Linderumgaard stærkt findelt men ikke moset, og paa Favrholm groft skaaret før Opfodringen.
Der er Tale om 5 Forsøg, i det ene var der Parallelhold, saa der er i alt 6 Normalhold og 6 Roehold. I det ene Forsøg gaves ekstra 30 g Lucernemel pr. Gris daglig.
Det daglige Foderforbrug.
I Betragtning af, at Grisene har vejet over 30 kg ved den egentlige Forsøgstids Begyndelse, har det daglige Foderforbrug været ret lille.
Tabel III. Foderplan.
Forsøg Nr 334, 336, 367 368 Kontrol- Roe- Kontrol- Roe-
hold hold hold hold pr. Gris daglig:
kg Korn , .. . Efter 1 Efter 1 Behag Behag
» Mælk . . . 1,5 1,5 2,8 2,8
» Valle — — — — g Kødbenmel . . . . 75 75 — —
» Lucernemel . . . . — — 30 30
» Mineralblanding 10 30—40 10 10 Sukkerroer — Efter — Efter
Behag Behag
54 Kontrol- Roe-
hold hold Efter 1 Behag
2,0 2,0 1,0 1,0
3—12 40
— Efter Behag Foderforbrug og Tilvækst.
Kontrolhold Roehold Antal Grise 53 53 Den egentlige Forsøgsperiode:
kg Sukkerroer å 22 pGt. sandfrit Tørstof daglig , . 4,1 F. E. pr. Gris daglig 2,18 2,09 Daglig Tilvækst pr. Gris, g 590 540 F. E. pr. kg Tilvækst 3,71 3,90 / Perioden 20—90 kg Legemsvægt, pr. Gris1):
kg Korn 221 135
» Mælk 246 264
» Sukkerroer — 438 F. E 252 261 pCt. Sukkerroer:
I den egentlige Forsøgstid 39 Fra 20-—90 kg Legemsvægt 34 For Roegrisene har det gennemsnitlige været 2,09 F. E., og selv for de Grise, som udelukkende har faaet Korn og Mælk, har det ikke været højere end gennemsnitligt 2,18 F. E.
Den daglige Tilvækst har været ret moderat, men tages Hensyn til det forholdsvis lille daglige Foderforbrug, kan den dog ikke betegnes som unormalt lille. I Nr. 334 har den praktisk talt været ens i Kontrol-
*) Beregningen af Foderforbruget fra 20—90 kg Legemsvægt er simplifi- ceret en Del, idet Kødbenmelet og Lucernemelet er omregnet til Korn.
cg Roeholdet, i de andre 5 Tilfælde har den været lavest i Roeholdet.
Gennemsnitlig har Forskellen ikke været stor, nemlig 50 g. Ved en Legemsvægt af 90 kg har Roegrisene været 9 Dage ældre end Kontrol- grisene.
Undersøger man i Oversigtstabellen Side 54 Forskellen mellem den største og mindste Tilvækst i Kontrolholdene og den største og mindste Tilvækst i Roeholdene, vil man se, at denne Forskel er betydeligt større i Roeholdene end i Kontrolholdene. I Kontrolholdene har denne For- skel været 112 g, men i Roeholdene 201 g.
Foderforbruget pr. kg Tilvækst har for Kontrolholdene gennemsnit- ligt været 3,71 F. E. og for Roeholdene 3,90 F. E. Tages der Hensyn til, at der her er Tale om Foderforbruget i den egentlige Forsøgsperiode, og det vil sige for Grise som gennemsnitlig vejede 33—34 kg ved For- søgets Begyndelse, svarer det paa det nærmeste til Forbruget ved tid- ligere gennemførte Forsøg.
Sammenligner man Resultaterne for de roefodrede Hold indbyrdes, vil man med Hensyn til dette Punkt —• Foderforbruget pr. kg Til- vækst —- ogsaa se en væsentlig større Forskel for Roe- end for Korn- Mælkeholdene. For de korn-mælkefodrede Holds Vedkommende har For- skellen mellem Holdet med det laveste og Holdet med det højeste Foderforbrug været 0,57 F. E. I de roefodrede Hold er Forskellen mellem Holdet med det laveste og Holdet med det højeste Foderforbrug 0,76 F. E.
Forbruget af de enkelte Fodermidler.
Dagligt Forbrug i den egentlige Forsøgstid.
Det daglige Kornforbrug har i Kontrolholdene gennemsnitlig været 1,92 kg pr. Gris. I Forsøg Nr. 367 har det dog kun været paa 1,76 kg;
i Roeholdene har det i eet af Holdene ligget lidt over, i de andre lidt under 1 kg pr. Gris.
Førend Grisene har naaet en Legemsvægt af 40—-45 kg, har de ikke ædt ret mange Roer, og ganske naturligt, da de i det kg Korn og de 2,5—2,8 kg Skummetmælk daglig, som de ifølge Forsøgsplanen har faaet, ogsaa har faaet den største Del af deres Næringsbehov dæk- ket. Nogen Tid gaar der sandsynligvis ogsaa, inden Grisene faar væn- net sig til Roerne. Den pr. Gris fortærede Roemængde stiger imidler- tid hurtigt, og den bliver ved med at stige, til Grisene leveres til SJag- teriet.
Som et Eksempel herpaa kan anføres følgende:
Legemsvægt kg 30—40 40—50 50—60 60—70 70—80 80—90 Gennemsnitlig
Sukkerroer pr. Gris daglig
kg 0,8 2,5 3,2 4,5 5,7 6,9 4,5
pCt. af det samlede Foder
11 28 32 43 51 57 40
Flest Roer har Svinene i Nr. 334 ædt, idet de, naar Sand og Jord tages med, genemsnitlig har fortæret godt 5 kg pr. Gris daglig. I dette Forsøg drejer det sig imidlertid ogsaa om forholdsvis tunge Grise, idet Gennemsnitsvægten ved Forsøgets Begyndelse var 35 kg og ved For- søgets Slutning 91 kg. Det mindste Forbrug har der været i Nr. 367, men her staar det lille Roeforbrug i Forbindelse med et meget lille Foderforbrug i det hele taget. Som omtalt i et foregaaende Afsnit var Grisenes Sundhedstilstand i dette Forsøg heller ikke saa god, som man kunde ønske sig. I Nr. 54 a har, naar Sandindholdet regnes med, det gennemsnitlige Roeforbrug pr. Gris været 0,88 kg lavere end i Nr. 334, altsaa en ret betydelig Forskel; omregnet til 22 pCt. sandfrit Tørstof bliver Forskellen dog kun 0,23 kg, og noget af denne Forskel kan muligvis ogsaa i dette Forsøg føres tilbage til en forskellig Gen- nemsnitsvægt af Grisene.
Gennemsnitlig har Grisene i de Forsøg, der omtales i denne Del af Beretningen, ædt saa mange Roer, at i den egentlige Forsøgsperiode har 39 pCt. af Foderet været Sukkerroer. Den største Mængde Roer har Grisene i Nr. 334 og Nr. 336 fortæret, idet de har ædt saa mange Roer, at henholdsvis 43 og 42 pCt. af det samlede Foder har været Roer.
Mælkeforbruget har været 2,5—3,0 kg. Omregnet til 9 pCt. Tør- stof bliver det dog ikke til mere end omkring 2 kg pr. Gris daglig.
Forbruget fra Grisenes 20—90 kg Legemsvægt.
Kornforbruget har, naar man holder sig til Gennemsnitstallene, i Kontrolholdene været 221 og i Roeholdene 135 Kilo. Fra disse Gen-
nemsnitstal er der imidlertid betydelige Afvigelser. Det mindste Korn- forbrug i Roeholdene har været 118 og det største 164 kg.
Roeforbruget har ligeledes svinget stærkt, ganske særlig naar der regnes med sandfrit Tørstof.
Tabel IV. Pr. Gris fra 20—90 kg.
Forsøgets Nr.
334 336 367 368 54a 54b Gennemsnit
Normal- holdene
kg 212 207 233 218 233 221 221
Korn
• holdeneRoe- kg 118 123 164 152 127 128 135
Sukkerroer Sand og
Jord med- regnet
kg 481 498 434 425 442 468 458
omregnet til 22 pCt. sand-
frit Tørstof kg 437 448 389 399 461 492 438
Mælkeforbruget. Blandt Kontrolholdene var det laveste Mælkefor- brug paa 241 og det højeste paa 324 kg, blandt Roeholdene var det laveste 232 og det højeste 388 kg med 282 og 304 kg som Gennemsnit henholdsvis for Kontrol- og Roehold.
Efter Omregning til en bestemt Mængde Tørstof, nemlig til 9 pCt., reduceres Mængden af den opfodrede Skummetmælk betydeligt, idet Gennemsnitsforbruget af Skummetmælk å 9 pCt. Tørstof for Normal- holdene er 246 og for Roeholdene 264 kg. Blandt Normalholdene er det laveste Forbrug af Skummetmælk å 9 pCt. Tørstof 199 og det højeste 300 og blandt Roeholdene det laveste 190 og det højeste 308 kg.
Økonomien ved Fodring med Sukkerroer.
Kornbesparelsen ved Roefodringen og Roefoderets Størrelse i Forhold til Kornbesparelsen.
Interessen ved Roefodringen samler sig i væsentlig Grad om, hvor meget Korn det er muligt at spare. Set fra et rent forsøgsmæssigt Synspunkt vilde det være mest korrekt kun at regne med den egent- lige Forsøgsperiode. Paa den anden Side er Formaalet med de prak- tiske Fodringsforsøg i Almindelighed og ganske særlig i Forsøg af den Art, der her er Tale om, at fremskaffe Oplysninger, der ligger
Forholdene i Praksis saa nær som muligt. Og Landmanden spørger ikke om, hvor meget Svinene æder af de forskellige Fodermidler, fra de vejer godt 30 kg, til de vejer 90 kg eller mere, men om, hvor meget de fortærer, fra de vænnes fra Moderen, eller fra de er 20 kg, til de leveres til Slagteriet.
Ved nærværende Forsøg har Grisene ligesom ved andre praktiske Fodringsforsøg været kontrolleret 4 å 6 Uger før den egentlige For- søgsperiodes Begyndelse. Man er derfor for saa godt som alle For- søg i Stand til at angive Forbruget af Fodermidler fra 20 kg Legems- vægt, og forudsætter man, at Svineholderne ved Fodring med Roer gaar frem paa samme Maade som her, d. v. s. først begynder Roe- fodringen, naar Grisene er godt 30 kg tunge, vil en saadan Bereg- ning falde sammen med Forholdene i Praksis.
Set fra et rent korn-roe-ombytningsmæssigt Synspunkt kan man ikke uden videre bedømme Forholdet efter, med hvor lidt Korn man kan klare sig. Der skal selvfølgelig ogsaa tages Hensyn til, hvor mange Roer der bruges for hver Gang, der spares 1 kg Korn. I det enkelte Tilfælde i Praksis kan man ikke vide, hvor meget Korn Svi- nene vilde have ædt, hvis de ingen Roer havde faaet. I nærværende Tilfælde, hvor der har været et korn-mælkefodret Kontrolhold, er dette kendt, saa man er i Stand til at beregne, hvor mange kg Roer der har skullet til at give samme Tilvækst som 1 kg Korn.
Forsøgs Nr.
334 336 367 368 54a 54b Gennemsnit
Sparet pr. Gris,Korn
kg 94 84 69 66 106 93 85
Tabel V.
Pr. kg Sand (Jord) medregnet, kg
5,1 5,9 6,3 6,4 4,2 5,0 5,5
Korn brugt Roer Omregnet til 22 pCt.
sandfrit Tørstof, kg 4,7 5,3 5,6 6,0 4,3 5,3 5,2
De 85 kg Korn svarer til 82 F. E. Grisene i Roeholdene har imid- lertid fortæret 18 kg Mælk (2,4 F. E.) pr. Gris mere end Grisene i Kontrolholdene. Besparelsen i Korn og Mælk under eet har saaledes været 79,6 F. E.
Kornbesparelsen ved Roefodring ved »normal« og ved forhalet Fedningstid.
I de 4 af de 6 Forsøgshold har Roefodringen forhalet Fedningen.
Hvor dette er Tilfældet, vil Foderforbruget pr. kg Tilvækst stige i Forhold til Fedningstidens Forhaling. Der bruges til en given Tilvækst saavel flere Roer som mere Korn og Mælk, men ved en Fodring, som den ved Forsøgene benyttede, hvor der har været fodret med en be- stemt Mængde Korn og Mælk pr. Gris daglig, vil denne Forøgelse i Foderforbruget gøre sig stærkere gældende for Kornets og Mælkens end for Roernes Vedkommende.
Tabel VI.
Forsøg Nr.
334 54a 54b 336 367 368
Daglig Tilvækst pr. Gris, g Kontrol-
hold 628 567 598 619 516 613
Roe- hold
632 567 556 552 431 504
•9 2 % "=
H o .5 cd o U arg**?*
0 0 12 20 22
241 267 254 235 266 251
I Forhold til Kontrolhol- dets samlede Foderforbrug er der i Roeholdet sparet, naar Besparelsen i Korn og Forøgelsen i Mælk tages
under eet F.E. pr. Gris
94 98 83 81 61 56
i pCt.
39 37 33 34 23 22 I Forhold til Kontrolholdenes samlede Foderforbrug har Bespa- relsen i Korn og Mælk under eet beløbet sig til 37—39 pGt. i de Roe- hold, hvori Grisene har haft lige saa stor daglig Tilvækst som Grisene i Kontrolholdene, og til 22—23 pCt. i de Tilfælde, hvor Roefodringen har forhalet Fedningstiden 20 å 22 pCt.
Prismcessige Beregninger.
Økonomien ved Fodring med Roer saavel som ved Roedyrkning til Foderbrug i det hele taget er betinget af mange Faktorer. Bl. a. spiller det en stor Rolle, at der pr. Arealenhed gennemgaaende kan avles flero F. E. i Roer end i Korn, og at 1 F. E. i Roer almindeligvis kan produceres til en lavere Pris end 1 F. E. i Korn. Endvidere er Økonomien i høj Grad betinget af Kornpriserne, jo højere disse er, desto større Fordel er der ved at fodre med Roer, men medens der her ikke kan blive Tale om at drøfte de Fordele, der er ved pr. Areal- enhed at producere mange F. E. i Roer i Stedet for færre i Korn og
heller ikke at tage Hensyn til en varierende Produktionspris pr. Roe- foderenhed, kan Kornprisernes Indflydelse paa Roefodringens Øko- nomi direkte beregnes af Forsøgsresultaterne.
Tabel VII. Foderomkostninger ved Produktion af 1 kg Tilvækst ved Fodring med Korn og Mælk og ved Fodring med Korn, Mælk og Sukkerroer.
Foderudgifter i Øre Forskel til Fordel Kornpris . til 1 kg Tilvækst for Roerne
pr. 100 kg Kontrol- Roe- pr. kg Til- pr. Slagteri- hold hold vækst gris 17 Kr. 94 104 - K O Øre -f- 7,00 Kr.
20 » 104 110 -i- 6 » -=- 4,20 » 30 » 135 129 6 » 4,20 » 40 » 167 148 19 » 13,30 » 50 » 198 168 30 » 21,00 » 60 » 230 187 43 » 30,10 »
Mælken er sat til 10 Øre pr. kg uden Hensyn til Tørstofindholdet og Roerne til 4 Øre pr. kg. Hvorvidt denne Pris for Roerne svarer til de praktiske Forhold er vanskeligt at afgøre, men tages der Hensyn til Svindet i Roebeholdningerne i Vinterens Løb og endvidere til, at Roernes Velegnethed som Svinefoder ogsaa gaar tilbage, vil 4 Øre pr. kg opfodret Roer sikkert snarere ligge for lavt end for højt.
Udgifterne til Mineralstoftilskudet spiller en meget lille Rolle, men er dog regnet med, og der er regnet med Handelsprisen, som har været 8 Øre pr. kg for den første og 27 Øre for den anden af de tidligere omtalte Mineralstofblandinger. Der er gaaet ud fra følgende Fodermængder:
Kontrolhold Roehold pr. Gris, kg K o r n . . . 221 135
» » , » Mælk 282 304
» » , » Sukkerroer 458
Roetørstoffets Foderværdi.
Som anført i Afsnittet om Fodermidlernes Art og Foderenheds- værdi, har man ved Ansættelsen af Roernes Foderværdi, d. v. s. ved Beregninger vedrørende Svinenes daglige Foderforbrug og Foderfor- bruget i Forhold til Tilvæksten, regnet med det sædvanligt benyttede Omregningstal for Roetørstoffet, nemlig 1,1 kg sandfrit Roetørstof eller 5 kg Roer å 22 pCt. sandfrit Tørstof til 1 F. E.
Gaar man imidlertid ud fra, at det Korn og den Mælk, som Roe- holdene har faaet, pr. F. E. har givet samme Tilvækst som Kornet
og Mælken i Normalholdene, og at Resten af Roeholdenes Tilvækst skyldes Roerne, og iøvrigt. ud fra samme Foderforbrug til 1 kg Til- vækst i Kontrol- og Roeholdene, skal der imidlertid 1,24 kg sandfrit Roetørstof til at ersatte 1 F. E. i Korn og Mælk.
I den egentlige Forsøgsperiode har den samlede Tilvækst og det samlede Forbrug af Korn, Mælk og Roer nemlig været:
Normalholdene Roeholdene . . .
Samlet Tilvækst
kg 2907,1 2847,5
tørstofRoe- kg 4704,6
i KornF.E.
og Mælk 10835,3 6828,2 Regnes der med 1,24 kg sandfrit Tørstof til 1 F . E., skal der til 1 F . E. 5,64 kg Roer, n a a r Tørstof procenten er 22, 6,20 kg, n a a r den er 20, og 6,88 kg, n a a r den er 18. Med afrundede Tal, skal der- til Erstatning af 1 F . E. i K o r n og Mælk:
53/4 kg Sukkerroer, n a a r Indholdet af sandfrit Tørstof er 22 pGt.
6V4 do. do. do. do. 20 do.
7 do. do. do. do. 18 do.
Afdeling II.
Sukkerroer efter Behag samt 1 kg Korn og 2,5—2,8 kg Skummetmælk pr. Gris daglig.
I de Forsøg, der omtales i nærværende Afdeling af Beretningen, har der været fodret efter samme Grundplan som i Roeholdene i I. Afsnit.
Tidligere havde man altid et Kontrolhold i hvert Forsøg. Ved de Forsøg, der er iværksat i Tidsrummet 1940—43, har man desværre ikke kunnet følge denne Regel, idet der ikke har været den fornødne Mængde Korn til Raadighed. løvrigt var Forsøgsledelsen ogsaa i 1940 af den Opfattelse, at der i Tidens Løb havde været saa mange For- søg med normalt fodrede Hold, at man ved eventuelle Sammenlignin- ger kunde bruge Resultaterne fra disse Forsøg, saa det ikke for Frem- tiden skulde være absolut nødvendigt, at der i hvert Forsøg var et Kontrolhold.
Tabel VIII. Foderforbrug og Tilvækst.
Porsøgene Til Sammen- i nær- ligning:
værende Roeholdene i Afdeling II Afdeling I Antal Grise 154 53 Den egentlige Forsøgsperiode:
kg Sukkerroer pr. Gris daglig 4,2 4,3
» ' å 22 pCt. sandfrit Tørstof 3,8 4,1 F. E. pr. Gris daglig 2,05 2,09 Daglig Tilvækst pr. Gris, g 552 540 F. E. pr. kg Tilvækst 3,73 3,90 / Perioden 20—90 kg, pr. Gris:
kg Korn 131 135
» Skummetmælk 248 264
» Roer 422 438' F. E. ialt 253 261 pCt. Stikkerroer:
I den egentlige Forsøgsperiode 37 39 Fra 20—90 kg Legemsvægt 33 34
Gennemsnitsresultaterne er lidt gunstigere for de 17 Hold, der omtales i denne Afdeling af Beretningen, end for Roeholdene i I. Af- deling, men stor er Forskellen ikke. Der er brugt lidt færre, nemlig 0,17 r . E., til 1 kg Tilvækst, og man har klaret sig med 131 kg Korn til en Slagterigris i Stedet for med 135 som i I. Afdelings Roehold.
Med Hensyn til de enkelte Holds Resultater er Forskellen mellem Roeholdene i I. Afdeling og de her omtalte 17 Hold ogsaa meget lille. I eet Forsøg, nemlig Nr. 359, har den daglige Tilvækst fuldt ud svaret til, hvad der kunde ventes ved Fodring udelukkende med Korn og Mælk, i de andre Forsøg har den været mindre, men iøvrigt ret stærkt varierende.
At Resultaterne fra de forskellige Forsøg er saa forskellige, som de er, ligger i mange Forhold. Der har været adskillige forsøgs- tekniske Vanskeligheder, som under de nuværende unormale Forhold ikke har været til at overvinde, naar man overhovedet vilde have Forsøgene gennemført. Der er allerede gjort opmærksom paa, at det har været svært at faa tilstrækkeligt mange og samtidig helt igennem første Klasses Grise. Skulde man holde sig til det sædvanlige Antal Grise i Forsøgsholdene, nemlig 10, eventuelt 8, et Krav der meget nødigt gaas paa Akkord med, var man nødt til at finde sig i, at Vægten paa de forskellige Grise i de enkelte Hold saavel som Gen-
nemsnits (Begyndelses-)vægten for de forskellige Hold ikke var saa ens som ønskeligt. Forsøgene er ikke blot som tidligere Forsøg gen- nemført i forskellige Stalde samt i forskellige Aar og sandsynligvis med et Foder af meget forskellig biologisk Værdi, men til nogle Hold er der givet Vitamintilskud i Form af Lucernemel eller Ensilage og til andre ikke. Nogle af Forsøgene er sat i Gang ved Efteraarstid, andre ved Vintertid.
Naar Forsøgene desuagtet i første Omgang slaas sammen, er det, fordi der kan regnes med, at de Resultater, der findes i den til nær- værende Afdeling Side 56 knyttede Oversigtstabel, uden Tvivl i stort Omfang vil svare til Forholdene i Praksis. Og selv om Gennemsnits- resultaterne i det hele taget skal tages med fornødent Forbehold, er der ingen Tvivl om, at de kan tjene som Orientering med Hensyn til, hvad der ved en lignende Fodring gennemgaaende kan regnes med i Praksis. I de følgende Afsnit er saa enkelte Punkter som Karotin- (A-Vitamin-)tilskudets Betydning og Roer efter Behag sammenlignet med 30 pCt. af Foderet i Roer behandlet for sig.
Afdeling III.
Kødbenmel sammenlignet med Skummetmælk.
Efterhaanden som mere og mere af det Kødbenmel, der er i Han- delen, har et højere og mere konstant Indhold af Protein end tidligere, er Risikoen ved at erstatte noget af Mælken med Kødbenmel blevet mindre.
Skulde der i det hele taget være Tale om at gennemføre Forsøg i et nogenlunde rimeligt Omfang i de sidste Aar, blev det absolut nød- vendigt at erstatte en Del af Mælken med Kødbenmel. Til nogle Tider og paa nogle Gaarde i større Omfang end til andre Tider og paa andre Gaarde.
Paa Forhaand regnede man med, at der ikke vilde blive nævne- værdig Forskel paa Resultatet, enten Proteintilskudet blev givet ude- lukkende i Mælk eller dels i Mælk og dels i Kødbenmel. Et og andet kunde endog tale til Gunst for at erstatte lidt af Mælken med Kød- benmel.
For ikke at staa helt paa det uvisse med Hensyn til Følgerne af en saadan Ombytning satte man paa Grauballegaard et Forsøg i Gang efter følgende:
Foderplan.
Hold 1 2 3 4 Pr. Gris daglig:
kg Korn 1.0 1,0 1,0 1,0
» Mælk 2,8 1,5 2,8 1,5 g Kødbenmel — 75 — 75
» Lucernemel 25 25 25 25
» Mineralblanding 30 30 30 30 Sukkerroer E f t e r B e h a g
Det ved Forsøget benyttede Kødbenmel havde følgende Sammen- sætning:
pCt. Tørstof 91,14
» Raaprotein 55,33
» Raafedt 10,29
» Aske 23,53
» fordøjeligt Renprotein 47,03 Tabel IX. Foderforbrug og Tilvækst.
Forsøg Nr. 359
Mælkeholdene Kødbenmelsholdene i 9 Gennem- 9 . Gennera- 1 3 s n i t I 4 s n i t
Grisenes Antal 8 8 8 8 8 8 Begyndelsesvægt, kg 34,4 34,3 34,4 34,1 33,9 34,0 Tilvækst og Foderforbrug i den egentlige
Forsøgstid:
F. E. pr. Gris daglig 2,10 2,11 2,11 2,05 2,10 2,08 Daglig Tilvækst pr. Gris, g 643 641 642 599 644 622 F. E. pr. kg Tilvækst 3,27 3,29 3,28 3,43 3,26 3,35 Forbruget af de enkelte Fodermidler fra
20—90 kg Legemsvægt:
kg Korn 111 110 111 119 110 115
» Mælk 231 229 230 142 132 137
» Kødbenmel — — — 8,0 7,5 7,8
» Lucernemel 2,8 2,7 2,8 2,9 2,7 2,8
» Mineralstoffer 2,9 3,0 3,0 3,2 3,0 3,1
» Sukkerroer å 22 pCt. sandfrit Tør-
stof 352 367 360 386 400 393 F. E 217 219 218 227 219 223 pCt. Sukkerroer:
I den egentlige Forsøgstid -38 39 39 40 42 41 Fra 20—90 kg Legemsvægt 32 33 33 34 37 36
Resultaterne viser, at der paa det nærmeste er brugt lige mange F. E. til 1 kg Tilvækst, enten der har været fodret udelukkende med Skummetmælk som Proteintilskudsfoder, eller ca. Halvdelen af Mæl- ken har været erstattet af Kødbenmel. De to Mælkehold har udmær- ket sig ved en enestaaende Ensartethed med Hensyn til Foderforbrug og Tilvækst. Mellem de 2 Kødbenmelshold har der i saa Henseende været en lidt større Variation.
Afdeling IV.
1 kg Korn sammenlignet med
3A kg Korn pr. Gris daglig.
Ved de Forsøg, der gøres Rede for i denne Afdeling, har man givet nogle af Grisene 1 kg, medens andre kun har faaet 3/i kg Korn daglig. Der er Tale om tre Forsøg, nemlig Nr. 364, 366 og 368. I For- søgene Nr. 364 og 366 var der Parallelhold, saaledes at der var 2 Hold, der fik 1 kg, og ligeledes 2 Hold, som fik ZU kg Korn pr.
Gris daglig. Det ene af disse Parallelhold fik Karotin(A-Vitamin-)- tilskud i Form af Lucerneensilage, medens det andet intet Tilskud fik.
I Forsøg 368 fik begge Hold Tilskud.
Foderplan.
Forsøg Nr 364 og 366 364 og 366 368 Gruppe A B A B Hold 1 2 3 4 2 3 Pr. Gris
kg Korn 1,0 1,0 0,75 0,75 1,0 0,75
» Mælk 1,5 1,5 1,5 1,5 2,8 2,8 g Kødbenmel 75 75 75 75 — —
» Mineralblanding 30 30 30 30 30 30 kg A. I. V.-Lucerne 0,5 0,5 0,5 0,5 Sukkerroer E f t e r B e h a g
Forsøgene omtales ogsaa i Afdeling VI. I nærværende Oversigt tages Holdene uden og med Vitamintilskud under eet. Der drages kun Sammenligning mellem 1 kg Korn, Forsøgsgruppe A, og 3/4 kg Korn, Forsøgsgruppe B.
De Grise, der har faaet ZU kg Korn daglig, har ikke været i Stand til at æde saa mange Roer ekstra, som svarer til XU kg Korn. Det daglige Foderforbrug for Grisene i B-Gruppen er derfor gennemsnit-
Tabel X. Foderforbrug og Tilvækst.
Gruppe A B 1 kg Korn 3/4 kg Korn Antal Grise 47 47
Den egentlige Forsøgsperiode:
kg Sukkerroer pr. Gris daglig 4,1 4,7 å 22 pCt. sandfrit Tørstof 3,8 4,3 F. E. pr. Gris daglig 2,03 1,91 Daglig Tilvækst pr. Gris, g 544 504 F. E. pr. kg Tilvækst 3,73 3,81 1 Perioden 20—90 kg, pr. Gris:
kg Korn 133 114
» Mælk 230 247
» Sukkerroer 447 550 F. E 256 262 pCt. Sukkerroer:
I den egentlige Forsøgstid 37 45 Fra 20—90 kg Legemsvægt 34 41 ligt blevet 0,1 F . E. lavere end for Grisene i A-Gruppen. I A-Gruppen h a r Grisene fortæret 4,1, i B-Gruppen 4,7 kg Roer, omregnet til 22 pCt. sandfrit Tørstof henholdsvis 3,8 og 4,3 kg. Skulde Grisene i sidst- nævnte Gruppe have ædt saa mange Roer ekstra, som svarer til 1U kg Korn, skulde deres daglige Roeforbrug have været 5,5 kg i Stedet for 4,7.
Som Følge af det mindre daglige Foder jiar den daglige Tilvækst ogsaa været mindre for de Grise, der h a r faaet ZU i Stedet for 1 kg Korn. Rigtignok er Forskellen ikke stor, kun 40 g, men her m a a m a n ikke overse, at der ikke er Tale om at sammenligne Roehold med Hold, som udelukkende er fodret med K o r n og Mælk, men Roehold med Roehold.
De Grise, der h a r faaet 3A kg Korn, h a r ogsaa brugt lidt mere Foder til 1 kg Tilvækst end de Grise, der h a r faaet 1 kg Korn. Gen- nemsnitligt h a r Foderforbruget pr. kg Tilvækst været henholdsvis 3,81 og 3,73 F . E. De Grise, der h a r faaet 1 kg Korn daglig, h a r i den egentlige Forsøgstid fortæret 37, de, der h a r faaet 3/4 kg Korn daglig, derimod 45 pGt. af deres Foder i Sukkerroer. Et Hold h a r i den egent- lige Forsøgsperiode fortæret 49 pGt. af sit Foder i Sukkerroer, se Over- sigtstabellen Side 61, det er det højeste Roeforbrug til Slagterisvin, man ved Forsøgene i det hele taget h a r været oppe paa.
Forbruget af de enkelte Fodermidler.
Fra Grisene har vejet 20, til de har vejet 90 kg, er der gennemsnit- ligt brugt 19 kg Korn mindre i Gruppe B end i Gruppe A. Til Gengæld har Sukkerroeforbruget i Gruppe B ligget 103 kg over Forbruget i Gruppe A. For hvert kg Korn, der er sparet ekstra ved at fodre med
3A kg i Stedet for af fodre med 1 kg Korn pr. Gris daglig, er der brugt 5,4 kg Sukkerroer å 22 pCt. sandfrit Tørstof. Regnes der med Roerne, som de var, altsaa med Jord og Sand paa, skulde der 5,9 kg til at erstatte 1 kg Korn.
Regnes Forbruget af samtlige Fodermidler om til Foderenheder, har der skullet lidt mere end 5,4 (5,9) kg Sukkerroer til for at er- statte 1 kg Korn. I B-Gruppen er der foruden de 103 kg Sukkerroer brugt 17 kg Skummetmælk = 2,8 F. E. mere til 70 kg Tilvækst end i A-Gruppen, men til Gengæld er der sparet 19 kg Korn = 18 F. E.
Regnes de 17 kg Skummetmælk i Foderværdi lig med 14 kg Sukker- roer, bliver det 117 kg Sukkerroer. Af de Roer, der er givet ud over Roemængden i A-Holdene, har der saaledes skullet 6,2 kg Roer å 22 pCt. sandfrit Tørstof til at erstatte 1 kg Korn eller 6,5 Kilo til 1 F. E.
Naar der bruges saa mange Sukkerroer, som der i nærværende Til- fteldo har været fodret med i B-Holdene, vil de Roer, der gives ud over en i Forvejen forholdsvis stor Roemængde, saaledes vidnyttes mindre godt. Der er imidlertid ikke noget i Vejen for, at Priserne paa Korn og Roer er saadan, at det desuagtet kan lønne sig at bruge store Mængder Roer for at spare mest muligt Korn. I nærværende Tilfælde har der til Fedning af en Gris fra 20 til 90 kg Legemsvægt i 2 af Forsøgene kun været brugt 105 kg og i et tredie Forsøg kun 106 kg Korn. I Gennemsnit har det for Grisene i Gruppe B været 114 kg, et meget lille Kornforbrug til Fedning af et Slagterisvin.
Afdeling V.
Roer efter Behag sammenlignet med en bestemt Procentdel af Foderet i Roer hele Tiden.
Hensigten med denne Forsøgsrække var at undersøge, om Svinene udnytter Roerne bedre eller daarligere, naar de faar Roer efter Behag, end naar de faar en bestemt Procentdel hele Tiden. Man regnede paa Forhaand med, at de Svin, der fik Lov til at æde saa mange Roer, de
havde Lyst til, vilde fortære saa mange, at 30—40 pCt. af Foderet vilde blive Roer, og man bestemte sig til at lade 30 pCt. af Foderet være Roer til de Hold, der skulde have en bestemt Mængde Roer hele Tiden. Man har ved Forsøget ikke ramt helt nøjagtigt; gennemsnit- ligt har Svinene i disse Hold faaet 26 pCt. af deres Foder i Roer. I de Hold, hvor Svinene har faaet Roer efter Behag, har de derimod fortæret saa mange Roer, at Roerne har udgjort 38 pCt. af Foderet.
Som Følge af Forskellen i den fortærede Roemængde er Spørgs- maalet, om Svinene udnytter Roer — og Foderet i det hele taget — bedst ved den ene eller den anden af de prøvede Fodringsmetoder, ikke blevet fyldestgørende besvaret. Men man kan af Forsøgene se, om Svin, der faar 26 pCt. af deres Foder som en bestemt Procentdel af Foderet, udnytter deres Foder bedre, daarligere eller hverken bedre eller daarligere end Svin, der faar Roer efter Behag, og ved denne Fodringsmaade fortærer saa mange Roer, at ca. 40 pCt. af Foderet er Roer.
Tabel XI. Foderforbrug og Tilvækst.
30 pCt. Roer efter Sukkerroer Behag Antal Grise 98 98 Ben egentlige Forsøgsperiode:
kg Sukkerroer pr. Gris daglig 2,73 3,97 F. E. pr. Gris daglig 2,10 2,10 Daglig Tilvækst pr. Gris, g 553 542 F. E. pr. kg Tilvækst 3,80 3.90 / Perioden 20—90 kg Legemsvægt, pr. Gris:
kg Korn , . 154 133
» Mælk 277 278
» Sukkerroer 307 434 F. E 257 262 pCt. Sukkerroer:
I den egentlige Forsøgstid 26 38 Fra 20—90 kg Legemsvægt 24 33 Begrænses Forsøgsopgaven hertil, maa Svaret blive, at der ikke er nævneværdig Forskel paa Foderets Udnytning ved de to Forsøgs- maader. I eet Tilfælde, nemlig i Forsøg Nr. 56 (Hold 4 og Hold 5),
er den daglige Tilvækst praktisk talt ens og Foderforbruget pr. kg Tilvækst ligeledes. I 8 Tilfælde har den daglige Tilvækst været størst, hvor Grisene har faaet en vis Procentdel Roer hele Tiden og kun i 2 Tilfælde har de Hold, der har faaet Roer efter Behag, haft den største Tilvækst. Dette kunde tyde paa, at med de anførte opfodrede Roemæng- der fik man den største Tilvækst ved at fodre med en vis Procentdel hele Tiden. Forskellen er dog gennemgaaende ikke betydelig. Som Gennemsnit for alle Forsøg har de Hold, der har faaet en fast Roe- mængde, haft en daglig Tilvækst paa 553 g, medens de Hold, der har faaet Roer efter Behag, har haft en daglig Tilvækst af 542 g, og Foderforbruget pr. kg Tilvækst har været henholdsvis 3,80 og 3,90 F. E.
Et Par Punkter kan der være Grund til at se lidt nærmere paa.
Det første Punkt er Værdien af de Roer, der gives ud over de 26 pGt.
Ved de i 1929—30 gennemførte Forsøg viste det sig nemlig, at naar Roemængden i et givet Foder kom over 20 pCt. af det samlede Foder, faldt Foderværdien. Ved de i IV. Afdeling omtalte Forsøg udnyttede de Svin, som fik 45 pCt. af Foderet i Roer, heller ikke Roerne lige saa godt som de Svin, som fik 37 pGt. af deres Foder i Sukkerroer. Jo flere Roer, der gaves ud over denne Mængde, desto daarligere blev de udnyttet, med andre Ord, desto flere skulde der til 1 F. E. I nær- værende Tilfælde kan der være Grund til at spørge om, hvor mange Kilo af de Roer, der er givet ud over 26 pCt., der skal til 1 F. E., og det viser sig, at det bliver 5,8 Kilo.
Et Par af de Hold, der har faaet Roer efter Behag, er kommet ned til den Grænse, der som omtalt i et indledende Afsnit, maa be- tragtes som den kritiske Grænse for Proteinindholdet. Medens Indhol- det af fordøjeligt Renprotein pr. F. E. for nogle Holds Vedkommende er paa 82—84, er det for andre Holds Vedkommende paa 96 g, men et bestemt Samhørsforhold mellem Foderets Proteinindhold og den daglige Tilvækst eller Foderforbrug pr. kg Tilvækst har der, saa- ledes som man kan se af Tabellen Side 62—63, imidlertid ikke været.
Resultatet er i hvert Fald ikke daarligere i Holdene med det lave end i Holdene med det høje Proteinindhold.
Afdeling VI.
As Vitamintilskud i Forbindelse med Roefodring.
Ved nogle —• i al Fald 14 — i 1937 til 1940 gennemførte Forsøg, som der er gjort Rede for i Laboratoriets 197. Beretning, sammen- lignede man Sundhedstilstanden, Tilvæksten, Foderforbruget i Forhold til Tilvæksten m. m. hos Grise, der havde faaet ekstra Karotin-(A- Vitamin-)tilskud i Form af gul Majs, Lucerne, A. I. V.-Lucerne, Tran- emulsion og Karotinolie med Sundhedstilstanden, Tilvæksten, Foder- forbruget i Forhold til Tilvæksten hos Grise, som ikke havde faaet et saadant Tilskud, og det viste sig, at i saa godt som hvert eneste Til- fælde havde der været Udslag til Gunst for Karotin-(A-Vitamin-) til- skudet.
Omtrent samtidig var der af Lantbrukshögskolans Husdjursför- söksanstalt i Sverige paa de to Gaarde Alnarp og Kävlinge gennem- ført lignende Forsøg, og de Resultater, man i Sverige var kommet til, svarede nøje til de ved Laboratoriets Forsøg konstaterede. Til Sam- menligning kan tages Resultaterne fra et Par af Laboratoriets og Gennemsnitsresultaterne fra de paa Alnarp og Kävlinge gennemførte Forsøg.
Tabel XII.
Forsøgslaboratoriets Forsøg:
1T., . i , j Intet Gul Lucerne- Karotin- Vataminkilae Tilskud Majs ensilage olie Daglig Tilvækst pr. Gris. g . . 489 616 611 594 F. E. pr. kg Tilvækst 4,58 3,68 3,82 3,80
Husdjursförsöksanstaltens Forsøg1):
17-., . , ., , Intet Gul Lucerne- Tran til 50 kg VitammJtilüe Tilskud Majs rrel Legemsvægt Daglig Tilvækst pr. Gris, g. . 535 694 694 663 F. E. pr. kg Tilvækst 4,56 3,73 3,83 3,95
Ved de af Laboratoriet gennemførte Forsøg havde Grisene i et Par af Forsøgene faaet 10 pCt. af Foderet i Sukkerroer og i et P a r 15 pCt.
i Kartofler. I Hovedsagen var disse Forsøg altsaa iværksat uden Roe- eller Kartoffelfodring, og hvor der var fodret med Rodfrugter, var
x) Lantbrukshögskolan, Husdjursförsöksanstalt, Meddelande Nr. 9. Utfod- ringsförsök och smältbarhetsförsök med växande gödsvin.
