THE ROYAL

Digitaliseret af / Digitised by

D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk

For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

^

/*/y

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

130019371078

P R I S N I V E A U S T I G N I N G E N

1914-1919 -

AF

E . G I E R S I N G , OG L . M . O L S E N ,

M. ING. F. M. ING. F.

S Æ R T R Y K A F > I N G E N I Ø R E N c N r . 5 8 , 1 9 1 9

]lt>

K Ø B E N H A V N

T R Y K T HOS J . JØRGENSKN & Co. (IVAR JANTZKN)

1919

/

I Anledning af, at det af Statistisk Departement op­

givne Tal — 90 pCt. i Januar 1919 — for Prisniveaustig­

ningen forekommer mange altfor lavt, er der foretaget en Undersøgelse for nogenlunde at komme til Klarhed over, h v o r man egentlig befinder sig. Undersøgelsen, der er ført op til Maj 1919, er udført paa Grundlag af Statistisk Departements officielle Materiale, suppleret med enkelte, privat indsamlede Oplysninger om Priser, hvor officiel Angivelse mangler.

Det fremgaar heraf, at Prisniveauet fra 1914 til 1919 er steget for Budgetter paa

Selv om Beregningen paa Grund af Materialets Util­

strækkelighed ikke kan gøre Fordring paa absolut Nøj­

agtighed. kan det dog med Sikkerhed fastslaas, at Pris­

niveauet for disse Budgetter er stigende og nu ligger mindst 150 pCt. højere end i 1914.

Uden at komme nærmere ind paa Aarsagen til den betydelig højere Stigningsprocent for disse Budgetter i Sammenligning med den af Statistisk Departement an­

givne Prisstigning for et 2000 Kr.'s Normalbudget skal man dog eksempelvis nævne, at naar Departementet, der selv angiver overalt at regne meget forsigtigt, ikke reg­

ner nogen Stigning for Skat, er dette kun rigtigt, naar Vedkommende kan gøre Gæld for de manglende ca. 2000 Kr. Det maa dog vist siges at være f o r »forsigtigt« reg­

net. Forudsætningen maa nemlig eo ipso være, at ved­

kommende til enhver Tid har de til det tidligere For­

3000 Kr 4000 - 5000 - 6000 - 7000 -

150 pGt.

155 — 160 — 165 — 170 —

4

brug nødvendige Dyrtidstillæg. Hvis man derfor antager, at dette er Tilfældet, stiger Procenten alene af denne Grund fra ca. 90 pCt. til ca. 100 pCt.

Udgangspunktet for nedenstaaende Beregning er de af Statistisk Departement udgivne Meddelelser om Regn­

skaber fra 217 Tjenestemandsfamilier i 1916. Da disse Familier imidlertid allerede dengang var trykkede af Dyr­

tiden og havde, maattet indskrænke sig paa Grund af util­

strækkelige Dyrtidstillæg kan de nævnte Regnskaber ikke benyttes som en Maalestok for Levefoden i 1914; og an­

dre tilsvarende Regnskaber fra 1914 findes ikke blandt Departementets officielt tilgængelige Materiale.

For alligevel at komme udenom Vanskeligheden har man reduceret Regnskaberne fra 1916 til 1914 og derefter fort dem op til 1919; hertil er i begge Tilfælde benyttet Statistisk Departements officielle Tal for Prisstigninger­

ne. Forskellen mellem Udgifterne i 1916 og det til 1914 reducerede Belob, hvilken Forskel altsaa er et Maal for, i hvor høj Grad man har maattet indskrænke sig, er regnet at være steget 200 pCt., idet Beløbet netop maa indeholde de Ting, saasom Brændsel, Klæder m. in., hvor- paa det har været muligt at spare, og som tillige er ste­

get særlig stærkt under Krigen.

I følgende Tabel gives en Oversigt over Beregningens Opstilling. Grundlaget for Tallene ud for A,I, og B,I o. s.

v. findes i Tabellerne: A, I, B. I o. s. v. samt paa Bilag 1 og 2.

P r i s n i v e a u s t i g n i n g e r 1 9 1 4 — 1 9 1 9 .

Tjenestemandsfamilier.

indtægtsgruppe Tjenestemandsfamilier.

3 _ 4000 Kr.

4-5000 Kr.

5-10 000 Kr.

I. 1916-Forbrug:

28,5 36,4 35,1

26,8 33,5 39,7

25.7 31,5 42.8 B. Beklædning

Bolig 1

28,5 36,4 35,1

26,8 33,5 39,7

25.7 31,5 42.8 Brændsel I

Belysning I C Andre Udgifter

28,5 36,4 35,1

26,8 33,5 39,7

25.7 31,5 42.8 lait . . . 100,0 100,0 100,0

Tj enestem andsfamilier

Indtægtsgruppe Tj enestem andsfamilier

3—4000 Kr.

4-5000 Kr.

5-10 000 Kr.

II. Indskrænket 1914-For- br ug:

A 21,0

26,7 28,3

.

20,4 24.7 31.8

19,0 23.2 34.3 B

21,0 26,7 28,3

.

20,4 24.7 31.8

19,0 23.2 34.3 C

21,0 26,7 28,3

.

20,4 24.7 31.8

19,0 23.2 34.3 21,0

26,7 28,3

.

20,4 24.7 31.8

19,0 23.2 34.3 lait . . . 76,0 76,9 76,5 III. Stigningsprocenter

1914 — 1919:

A 161

121 153

174 120 150

189 118 148 B

161 121 153

174 120 150

189 118 C 148

161 121 153

174 120 150

189 118 148 161

121 153

174 120 150

189 118 148 III. Indskrænket 1914-For-

brug med 1919-Priser:

A 54,8

59,0 71,7

56,0 54,3 79,3

54,8 50,5 85,2 B

54,8 59,0 71,7

56,0 54,3 79,3

54,8 50,5 85,2 C.

54,8 59,0 71,7

56,0 54,3 79,3

54,8 50,5 85,2 lait . . . 185,5 189,6 190,5 Gennemsnitsprisstigning

(1914-1919)

Indskrænket Forbrug 145 X 147 % 150 %

Kr. nings-^stig-

%

Kr. nings-^Stig­

o/o

Kr. nings-^Stig-

°/o

Indskrænket 1914-Forbrug . . . . Indskrænkning 1914—1916 . . . .

2680 866

145 200

3320 1008

147 200

4800 1488

150 200 lait . . . 3546 4328 6288 Prisniveaustigning 1914—1919 . . 158 161 163

Resultatet er fremstillet grafisk som en ret Linie, der mellem 2000 og 3000 Kr. af Hensyn til Statistisk Depar­

tements 90 pGt. i Januar, maaske med Maj-Priser 100 pCt., maa beskrive en skarp Kurve.

6

Ti! Sammenligning er anført en Kurve, der viser Stigningsprocenterne for Statens Funktionærers Indtæg­

ter fra 1908 til 1. Halvaar 1919, af hvilken man ser det ganske urimelige Forhold mellem Prisniveau- og Ind- tægtsstigningen. Selv om private Forretninger som Regel ikke lønner deres højere Funktionærer fuldt saa slet som Staten, har Tendensen til at benytte den faldende Kurve allerede bredt sig alt for vidt. Enkelte private Virksom­

heder har dog i den senere Tid foretaget Lønforhøjelser efter en vandret Linie, men det er hidtil desværre hoved­

sagelig Virksomheder, hvor der er faa Ingeniører.

U d g i f t t i l F ø d e v a r e r p r . B e f o 1 k n i n g s e n h e d Statistiske Meddelelser. 4. Række, 54. Bind, 4. Hæfte,

E. Giersing, M. Ing. F.

L. M. Olsen M. Ing. F.

A. I.

1 9 1 6 . Kbhvn. 1918.)

Indtægtsgruppe 3 — 4000 4—5000 5—10 000

Kr. Kr. Kr.

Rug- og Sigtebrod . Hvedebrød, Kager . Mel og Gryn . . . . Grøntsager

Frugt Konserves Sukker Kaffe Urtekram

Hvidtøl, Sodavand . Kød, Fars, Vildt . . Flæsk og Viktualier Fisk

Smør

Margarine og Fedt . Ost

Æg

Mælk og Fløde

15 15 15 6 21 67 11 14 37 7 12 39 24 28 14 19 7

18 16 18 6 20 60 12 11 41 7 13 36 25 33 15 25 12

19 32 1 6 24 14 2 1(1 16 26 7 44 65 18 25 30 7 18 48

lait 352 369 427

A. II.

U d g i f t t i l F ø d e v a r e r p r . B e f o 1 k n i n g s e n h e d . 1 9 1 6 - F o r b r u g m e d 1 9 1 4 - P r i s e r .

(Indskrænket 1914-Forbrug.)

1 ndtægtsgruppe Stignings-

%

3-4000 4—5000 5-10 000 1914—1919 Kr. Kr. Kr. (se Bilag 1)

Rug- og Sigtebrød . . 16 17 13 8»)

Hvedebrød, Kager. . . 23 28 27 160

Mel og Gryn 9 10 11 128

Grøntsager 7 9 9 260

Frugt 5 9 10 400

Konserves 1 1 2 180

Sukker 12 15 13 27

Kaffe 13 14 14 107

Urtekram 10 12 17 300

Hvidtøl, Sodavand . . 6 6 7 80

Kød, Fars, Vildt. . . . 10 10 22 270

Flæsk og Viktualier . 67 60 65 200

Fisk 11 12 18 100

Smør 11 9 20 30 ä 90 s)

Margarine og Fedt . . 26 29 21 116

Ost 5 5 < 5 200 å 400

7 7 10 246

Mælk og Fløde . . . . 27 27 33 200 å 380 lait . . . 266 280 317

*) Rugbrød 3 °/0> Sigtebrød 37 u/0-

*) Forbruget af Smør er i de 2 første Grupper mindre end det nu rationerede Kvantum, i den sidste Gruppe derimod næsten dobbelt saa meget pr. Individ.

A. III.

U d g i f t t i l F ø d e v a r e r p r . B e f o l k n i n g s e n h e d . I n d s k r æ n k e t 1 9 1 4 - F o r b r u g m e d 1 9 1 9 - P r i s e r .

Indtægtsgruppe (1916) 3-4000

Kr.

4-5000 Kr.

5—10 000 Kr.

Rug- og Sigtebrød Hvedebrød, Kager Mel og Gryn Grøntsager Frugt

17 60 21 25 25 3 15 27 40 11 37 200 22 14 56 15 24 81

18 73 23 32 45 3 19 29 48 11 37 180 24 12 63 20 24 105

14 70 25 32 50 6 17 291

68 13 81 195^

18 38 45 25 35 158 Konserves

17 60 21 25 25 3 15 27 40 11 37 200 22 14 56 15 24 81

18 73 23 32 45 3 19 29 48 11 37 180 24 12 63 20 24 105

14 70 25 32 50 6 17 291

68 13 81 195^

18 38 45 25 35 158 Sukker

17 60 21 25 25 3 15 27 40 11 37 200 22 14 56 15 24 81

18 73 23 32 45 3 19 29 48 11 37 180 24 12 63 20 24 105

14 70 25 32 50 6 17 291

68 13 81 195^

18 38 45 25 35 158 Kaffe

17 60 21 25 25 3 15 27 40 11 37 200 22 14 56 15 24 81

18 73 23 32 45 3 19 29 48 11 37 180 24 12 63 20 24 105

14 70 25 32 50 6 17 291

68 13 81 195^

18 38 45 25 35 158 Urtekram

17 60 21 25 25 3 15 27 40 11 37 200 22 14 56 15 24 81

18 73 23 32 45 3 19 29 48 11 37 180 24 12 63 20 24 105

14 70 25 32 50 6 17 291

68 13 81 195^

18 38 45 25 35 158 Hvidtøl, Sodavand

Kød. Fars, Vildt Flæsk og Viktualier Fisk

17 60 21 25 25 3 15 27 40 11 37 200 22 14 56 15 24 81

18 73 23 32 45 3 19 29 48 11 37 180 24 12 63 20 24 105

14 70 25 32 50 6 17 291

68 13 81 195^

18 38 45 25 35 158 Smør

17 60 21 25 25 3 15 27 40 11 37 200 22 14 56 15 24 81

18 73 23 32 45 3 19 29 48 11 37 180 24 12 63 20 24 105

14 70 25 32 50 6 17 291

68 13 81 195^

18 38 45 25 35 158 Margarine og Fedt

Ost

17 60 21 25 25 3 15 27 40 11 37 200 22 14 56 15 24 81

18 73 23 32 45 3 19 29 48 11 37 180 24 12 63 20 24 105

14 70 25 32 50 6 17 291

68 13 81 195^

18 38 45 25 35 158 Æg

17 60 21 25 25 3 15 27 40 11 37 200 22 14 56 15 24 81

18 73 23 32 45 3 19 29 48 11 37 180 24 12 63 20 24 105

14 70 25 32 50 6 17 291

68 13 81 195^

18 38 45 25 35 Mælk og Fløde 158

17 60 21 25 25 3 15 27 40 11 37 200 22 14 56 15 24 81

18 73 23 32 45 3 19 29 48 11 37 180 24 12 63 20 24 105

14 70 25 32 50 6 17 291

68 13 81 195^

18 38 45 25 35 158 lait . . . 693 766 919 Gennemsnitsstigningsprocent

1914—1919 161 % 174 u O 189 °0

B. I.

U d g i f t t i l B e k l æ d n i n g , B o l i g , B r æ n d s e l o g B e l y s n i n g .

(Statistisk Aarbog 1918, Tjenestemandsfamilier 1916.)

Kroner pr. Familie

Indtægtsgruppe Kroner pr. Familie 3-4000

Kr.

4—5000 Kr.

5 - 10 000 Kr.

Klæder . . . Manufaktur Vadsk og Strygning Sæbe og Soda . . . . Fodtøi. . . .

Kul Koks

Andet Brændsel Petroleum . . . Gas

Elektricitet . .

Husleje og Telefon . . . .

386 35 26 23 111 36 69 32 22 43 19 425

387 45 29 25 117 46 81 43 23 54 32 494

505 60 42 33 155 71 152 56 17 74 53 741 lait . . . 1227 1376 1959

B. II.

U d g i f t t i l B e k l æ d n i n g , B o l i g , B r æ n d s e l o g B e l y s n i n g .

1 9 1 6 - F o . r b r u g m e d 1 9 1 4 - P r i s e r . (Indskrænket 1914-Forbrug). __

Kroner pr. Familie Klæder

Manufaktur Vadsk og Strygning Sæbe og Soda . . . • Fodtøj

Kul Koks

Andet Brændsel. . . Petroleum

Gas \

Elektricitet J Husleje og Telefon .

lait . .

Indtægtsgruppe Stignings-

0

3-4000 4—5000 5—10 000 1914—1919

Kr. Kr. Kr. (se Bilag 1 og 2)

241 242 308 200

22 28 37 200 ,

17 20 28 210

15 17 22 150

69 73 97 200

9 12 18 648

21 25 47 600

16 21 28 300

19 20 15 172

49 66 97 100

425 494 741 20

i 903 1 1018 1438

B. III.

U d g i f t t i l B e k l æ d n i n g , B o l i g , B r æ n d s e l o g B e l y s n i n g .

I n d s k r æ n k e t 1 9 1 4 - F o r b r u g m e d 1 9 1 9 - P r i s e r .

— - '

Indtægtsgruppe Kroner pr. Familie 3-4000

Kr.

4—5000 Kr.

5—10 000 Kr.

Vadsk og Strygning

Gas \

Elektricitet J

723 66 53 37 207 67 117 64 52 98 509

726 84 62 43 219 90 145 84 54 132 592

924 111 87 55 291 134 299 112 41 194 889 lait . . . 1993 2231 3137 Gennemsnitsstigningsprocent

121 % 120 % 118 °„

») Indskrænket 1914-Forbrug + 600 % -j- 30 Kr. (12 hl a 5,00 i Stedet for 7,50.)

G. I.

» A n d r e U d g i f t e r « .

(Statistisk Aarbog 1918, Tjenestemandsfamilier 1916).

Kroner pr. Familie.

Bajersk 01 Spiritus og Vin Tobak og Cigarer

Rep. og Nyanskaffelser til Hjem Skatter

Læge, Medicin Personlig Pleje Forsikring Foreninger Papir, Porto Bøger

Skole og Undervisning Aviser

Rej ser

Teater, Restaurant Sporvogn, Cycle Tyendehjælp

Gaver og Velgørenhed

Diverse .

lait . ..'il

Indtægtsgruppe 3—4000

Kr.

9 16 43 181 126 52 26 168 23 25 28 54 20 79 70 30 84 93 79

4-5000 Kr.

10 17 47 205 174 73 29 219 33 32 40 102 21 98 110 40 163 117 157

5—10 000 Kr.

1205 1687 C. II.

» A n d r e U d g i f t e r « . 1916-Forbrug med 1914-Priser.

(Indskrænket 1914-Forbrug).

K r . p r . F a m i l i e

Indtægtsgruppe Stignings-

0;

1914-1919

(se Bilag 1 og 3)

K r . p r . F a m i l i e

3-4000 Kr.

4-5000 Kr.

5-10000 Kr.

Stignings-

0;

1914-1919

(se Bilag 1 og 3)

Bajersk 01 7 8 8

30

107 Spiritus og Vin . . . . 13 14

8

30 300

Tobak og Cigarer . . . 34 38 47 250

Rep.ogNyansk.t. Hjem 145 164 201 150

Skatter 100 139 235 200

Læge, Medicin 42 58 90 100

Personlig Pleje . . . . 21 23 34 100

Forsikring 135 175 300 150

Foreninger 18 26 38 50

Papir, Porto 20 26 34 80

Bøger 22 32 43 200

Skole og Undervisning 43 82 132 100

Aviser 16 17 21 150

Rejser 63 78 176 200

Teater, Restaurant . . 56 88 108 200

Sporvogn, Cycle. . . . 24 32 89 50

Tyendehjælp 68 130 224 100

Gaver og Velgørenhed 75 94 170 150

Diverse 63 126 142 150

lait . . . 965 1350 2120

C. III.

» A n d r e U d g i f t e r « .

Indskrænket 1914-Forbrug med 1919-Priser.

Indtægtsgruppe Kroner pr. Familie.

3—4000 4-5000 5-10 000

Kr. Kr. Kr.

Bajersk 01 15 17 17

Spiritus og Vin 52 54 118

Tobak og Cigarer 120 133 165

Rep. og Nyanskaffelser til Hjem. 363 410 504

Skatter 304 420 700

Læge, Medicin 83 116 176

Personlig Pleje 42 46 69

Forsikring 338 438 748

Foreninger 28 40 58

Papir. Porto 36 46 62

Bøger 67 96 130

Skole og Undervisning 86 165 264

Aviser 40 42 52

Rejser 190 235 528

Teater, Restaurant 168 265 324

Sporvogn, Cvcle 36 48 132

Tyendehjælp 136 260 442

Gaver og Velgørenhed 188 234 425

Diverse 158 315 356

lait 2450 3380 5270

Gennemsnitsstigningsprocent

1914 — 1919 153 «l0 150 X 148 °./0

Bilag 1.

D e t a i l p r i s e r n e i K ø b e n h a v n i J u l i 1 9 1 4 , J u l i 1 9 1 6 o g M a j 1 9 1 9 .

(Statistisk Aarbog 1918. Tabel 85 og Statistiske Efterretninger 18. Juni 1919).

Priserne er som Regel

angivet i Øre pr. kg 1914 1916 1919

Stignings- pCt 1914-1919

Rugbrød 61 89 63 3

Sigtebrød 24 39 33 37

Franskbrød 40 48 83 107

Flormel1 26 37 50—53 100

Byggryn1 30 45 47-51 65

Havregryn1 39 73 85 118

Risengryn 50 64 104 108

Sagogryn 36 82 125 247

Gule Ærter 40 83 129 223

Hugget Melis1 43 52 52 21

Stødt Melis' 37 46 49 33

Kaffe Santos) 210 247 433 107

The (Kongo) 400 441 795 99

') Maksimalpris.

Priserne er som Regel

angivet i Øre pr. kg 1914 1916 1919

Stignings- pCt.

1914-1919 Tørrede amerik. Æbler . 110 155 315 186 Tørrede Abrikoser . . . . 158 184 413 161 Svedsker med Sten . . . 80 153 318 298 Hvidtøl Nr. 1 j1/, FL) . . 10 11 18 80 Rajersk Ol ('/, FL) . . . . 13 15 27 107

Smør1 235 301 300 28l)

Vegetabilmargarine1 . . . 125 164 270 116

Æg (Snes) 150 265 519 246

Sødmælk J1/, Fl.)1 . . . . 19 24 46 142 Skummet Mælk ('/, Fl.I1 7 11 18 157 Oksekød (Forkød)

(J

\

*

{højest 140 312 392 180

Kalvekød do 1 ,l a v e s t 110 262 383 248

{ højest 140 294 455 225

Rov og Brystflæsk1 . . . . 110—140 120 — 170 125

Mørbrad 220 305 689 213

Røget Skinke1 200 246 250 25

Fedt1 110 200 168 53

Ferske Sild . 113 133 106 ca. 100

Torsk pr. Snes pr. Snes pr. kg

Torsk 68 81 105 55

Rødspætter 180 164 177

K l i p f i s k . . . . 89 124 247 178 H v i d k a a l . . . . 14 26 35 ca.220 Gulerødder pr. Stk. pr. Stk. pr. kg

Gulerødder 8 41 25 213

Kartofler . . . 7 17 21 200

Køkkensalt 9 12 22 145

Petroleum

(1)

Skotske Nøddekul (hl) . . 170 680 1100 648 Knuste Koks . . . . 125 405 750 600

*) Maksimalpris.

s) Smør udenfor Rationeringen koster 600. Med et Forbrug

= 2 x Rationeringen bliver Stigningen 92 pCt.

Bilag 2.

Uddrag af Statistiske Efterretninger 5. August 1918 suppleret med senere Oplysninger modtagne fra Statistisk Departement.

(2000 Kroners Rudget).

Juli 1914

Juli 1916

Januar 1919

Stigning 1914 —

1916

Stigning 1914 —

1919 Klæder, Fodtøj,

Vadsk 270 Kr. 432 Kr. 810 Kr. 60 pCt. 200 pCt.

Rolig & Vedlige­ 60 pCt. 200 pCt.

holdelse 330 — 342 — 431 — 4 — 30 —

»Andre Udgiftert . 140 — 173 — 252 — 24 — 80 —

Den foregaaende Artikel i »Ingeniøren« har givet An­

ledning til følgende Artikler i Dagspressen:

I sidste Numer af Bladet »Ingeniøren« findes en Un­

dersøgelse om dette Emne, udført af Ingeniørerne E. Gier- sing og L. M. Olsen. Da Sagen imidlertid har videre In­

teresse, skal Resultatet omtales her.

Undersøgelsen, der er foretaget i Anledning af, at det af Statistisk Departement angivne Tal for Prisniveaustig­

ningen for et 2000 Kr.s Normalbudget — 90 pCt. i Ja­

nuar 1919 — forekommer mange, særlig dem med lidt højere Budgetter, altfor lavt, er ført op til Maj 1919 og er udført paa Grundlag af Statistisk Departements officielle Materiale, suppleret med enkelte privat indsamlede Oplys­

ninger om Priser, hvor officiel Angivelse mangler. Af Beregningerne fremgaar, at Prisniveauet fra 1914 til 1919 er steget for Budgetter paa

Disse Stigningsprocenter ligger saaledes adskilligt højere end de 90 pCt., der er opgivet af Statistisk Depai te- ment. Man kommer ikke nærmere ind paa Aarsagerne hertil, inen antyder ved et enkelt Eksempel, at Departe­

mentet, der selv angiver overalt at regne meget forsigtigt, sikkert'i nogle Tilfælde har regnet f o r forsigtigt. Depar­

tementet regner saaledes ikke nogen Stigning for Skat.

Havde en Mand i 1914 2000 Kr., maa han, hvis Stig­

ningen er 100 pCt., under Forudsætning af uforandret Forbrug, have en Indta^gt og betale Skat af 4000 Kr. Hvis m a n a n t a g e r , a t d e t t e e r I i l f æ l d e t , s t i g e r d e n s a m l e d e ! i o - -cent alene af denne Grund fra ca. 90 pCt. til 100 pCt.

3000 Kr.

4000 - 5000 - 6000 - 7000 -

150 pCt.

155 160 - 165 - 170 -

1 5

Del maa vel i det hele taget betragtes som uheldigt, a t der regnes — som det kaldes — »forsigtigt«, da det jo i

\ irkeligheden betyder, at der regnes og opereres med Tal­

lene med den bestemte Hensigt at komme til eUsaa lille Tal som muligt, t n Fremgangsmaade, som ellers plejer at være bandlyst fra al videnskabelig Forskning.

Den bliver kun berettiget, dersom det drejer sig om at finde en absolut sikker lavere Grænse, og bor i saa Fald ledsages af en Bestemmelse af en hojere Grænse og af den sandsynlige Værdi. I modsat Fald bliver Stati­

stiken tendentios.

Til Sammenligning er i »Ingeniøren anført en Kurve, der viser Stigningsprocenterne for Statens Funktionærers Indtægter i 1ste Halvaar af 1919, af hvilken man ser det ganske urimelige Forhold mellem Prisniveau- og lnd- tægtsstigningen. Staten gav f. Eks. den Mand, der føf Krigen havde 3000 Kr., et Tillæg paa ialt kun 60 pCt., medens Tillæget, for at han kunde va>re i Stand til at købe de samme Varer, som han købte før Krigen, burde være 150 pCt, For 5000 Kr.s Budgettet var de tilsvarende Tal 48 pCt. og 160 pCt., og for Budgetter over 6000 Kr. ind­

skrænkedes Statens Tillæg til 25 pGt., medens Prisniveau­

stigningen er omkring 170 pCt.

Det kan næppe bestrides, at der herved søges rokket ved en af de fundamentale Grundpiller for Lønningskom- missionens Arbejde.

H. ./. Christiansen

Formand for Foreningen af Ingeniører i Statens Tjeneste.

> Berlingske Tidende' og »Nationaltidende«

(Morgen) 21/7 19.

Fra Chefen for Det statistiske Departement, Hr.

Adolph Jensen, fremkom følgende:

De Beregninger angaaende Prisstigningen siden Ud­

bruddet af Verdenskrigen, der hvert Halvaar offentliggøres af Det statistiske Departement, foretages paa Grundlag af Forbruget i kjøbenhavnske Arbejderfamilier paa 5 Per­

soner og med en aarlig Udgift i 1914 paa gennemsnitlig 2000 Kr.

Det er klart, at de Besultater, man kommer til gennem en saadan Beregning, kun har begrænset Gyldighed. Da

l ü

Prisstigningen ikke er lige stor for alle Varer, og da For­

bruget fordeler sig forskelligt i Familier med store og med smaa Indtægter, er det forstaaeligt, at det Spørgsmaal fremsættes: hvorledes vilde en Beregning af Prisstigningen falde ud. hvis den anlagdes paa Budgetter, der er større end det af Statistisk Departement benyttede (2000 Kr. i 1 9 1 4 , s v a r e n d e t i l o m t r e n t d e t d o b b e l t e n u ) ?

Departementet har ikke foretaget Prisstignings-Be-

! egninger for saadanne større Budgetter, fordi der for jaa- danne ikke foreligger Oplysninger om Størrelsen af For­

bruget før Krigen.

Fra privat Side er der nu gjort et Forsøg paa at raade Bod paa denne Mangel, idet Ingeniørerne E. Giersing og L. M. Olsen i Tidsskriftet »Ingeniøren« har offentliggjort nogle Beregninger, der synes at vise, at Prisstigningen for Budgetter paa 3000 Kr. og derover er en Del større end for det 2000 Kroners Budget, der benyttes af Statistisk Departement.

At Forskellen gaar i den nævnte B e t n i n g, er rime­

ligt nok. da Prisreguleringen fortrinsvis omfatter de nød vendigste Varer, som spiller en forholdsvis større Bolle i det lille Budget end i det store.

Derimod er der al Grund til at advare mod at læste Lid til de Prisstignings-Procenter, de Herrer Giersing og Olsen er naaet til. For at komme udenom de Vanske­

ligheder, der har afholdt Statistisk Departement fra at foretage tilsvarende Beregninger, har Forfatterne nemlig taget deres Til flugt til Opstilling af Hypoteser, hvis Rigtig­

hed det er umuligt at kontrollere, men med hvis større eller mindre Rigtighed den hele Beregning staar og faldei.

Forfatterne kender Udgiftsfordelingen for Tjenestemænd med 3—4000, 4—5000 og 5—10,000 Kroners Indtægt i 1916, men ikke i 1914. Idet Forfatterne gaar ud fra, at de paagældende Familier allerede i 1916 havde indskræn­

ket deres Forbrug paa Grund af Dyrtiden, har de fore­

t a g e t e n R e d u k t i o n a f R e g n s k a b s t a l l e n e t i l d e t f o r m o - d e d e Forbrug i 1914 og derefter ført dem op til 1919.

Af Vilkaarligheden i hele denne Beregning faar man et

••tærkt Indtryk, naar man læser følgende forklarende Be­

mærkning: Forskellen mellem Udgifterne i 1916 og det Iii 1914 reducerede Beløb, hvilken Forskel altsaa er et Maal for, i hvor høj Grad man har maattet indskrænke

1 7

sig, er regnet at være steget 200 pCt., idet Beløbet netop maa indeholde de Ting, saasom Brændsel, Klæder m. m., hvorpaa det har været umuligt1) at spare, og som tillige er steget særlig stærkt under Krigen«. Det mærkeligste er dog, at Forfatterne under denne Beregning øjensynlig har begaaet den Fejl for en Del af Budgettet, at indføre en Dobbeltregning, der naturligvis ikke er uden væsentlig Ind­

flydelse paa Besultatet.

Den ganske ukritiske og dilettantmæssige Maade, hvor­

paa Forfatterne har behandlet Opgaven, har i mange Til­

fælde ført til Besultater, som aabenbart ikke holder Stik.

I den løvrigt at gaa i Enkeltheder, skal jeg blot eksempel­

vis nævne, at for Budgetter paa 4—5000 Kr. er Posten Forsikring« (væsentligst omfattende Livsforsikring), der i Regnskaberne for 1916 er opført med 219 Kr., reduceret til 175 Kr. i 1914 og derefter for 1919 opført med 438 Kr.

Ganske forbløffende virker den Uforfærdethed, hvor­

med Forfatterne anvender de fundne Resultater. Paa Grundlag af Stigningsprocenterne for tre Grupper af Bud­

getter, hvor Forskellen mellem den største og den mindste Stigning er 5 pCt., fremsættes den Paastand, at Under­

søgelsen har givet til Resultat, at der mellem Prisstignings- procenterne for Budgetter paa 7000 og 3000 Kr. er en For­

skel af ikke mindre end 20 pCt. Dette er Frihaandsteg- ning, men ikke Statistik.

Jeg skal endnu kun tilt øje, at naar Forfatterne retter den Bebrejdelse mod Statistisk Departement, at det ved sine Beregninger vedrørende 2000 Kroners Budgettet ikke tager Hensyn til Stigning i Skat, er dette urigtigt, hvad Forfatterne vil kunne overbevise sig om ved at læse Ar­

tiklen oin Prisstigningen i »Statistiske Efterretninger«, Nr. 2 for iaar.

'Berlingske Tidende« og »Nationaltidende<

(Morgen) æ/7 19.

Under Ingeniør Giersing's Bortrejse fremkom føl­

gende fra Ingeniør Olsen:

Foranlediget ved, at Chefen for Det statistiske Depar­

tement, Herr Departementschef Adolph Jensen i »Berling­

') I »Ingeniøren« staar: muligt.

Skønt dette urigtige, meningsforstyrrende Citat forekommer i begge Bladene, er det dog betragtet som en Trykfejl. E. G.

1 8

ske Tidende« og »Nationaltidende« for -imorges rettor et i Formen noget overlegent Angl eb paa Ingeniør Giersings og min Artikel om Prisniveaustigningen i > Ingeniøren« fol­

den 19de ds., maa det være mig tilladt at fremsætte et Par Bemærkninger.

Det er utvivlsomt, at et stigende Antal Funktionærer og Embedsmænd under Dyrtidens Tryk ser mere og mere .skeptisk til Departementschefens Beregning af Prisstignin­

gen for et 2000 Kroners Normalbudget og til den Anven­

delse, saavel Staten som adskillige private Principaler gør af disse Beregninger. Der savnes officielle Beregninger over Prisstigningen for større Budgetter. For af bidrage vort til Afhjælpning af dette Savn, som Det statistiske De­

partement ikke har følt sig forpligtet til at raade Bod paa, har Ingeniør Gier.sing og Undertegnede paa Grundlag af det af Departementets Materiale, der var tilgængeligt, be­

regnet Prisniveaustigningen for Budgetter mellem 3 og 7000 Kr. Paa Grund af Materialets Utilstrækkelighed ad­

varede vi udtrykkelig mod at tillægge vor Beregning abso­

l u t N ø j a g t i g h e d , m e n v i s l o g f a s t , a t P r i s n i v e a u e t f o r d i s s e B u d g e t t e r e r s t i g e n d e o g n u l i g ­ g e r m i n d s t 1 5 0 p C t . h ø j e r e e n d i 1 9 1 4 .

At vi har benyttet os af -tilnærmede Metoder for at naa et Besultat, hvor manglende Materiale ikke tillod at anvende direkte Beregninger, kan ikke benyttes til at feje vore Besultater bort. Samtidig med at Departementsche­

fen erkender sit Departements Uformuenhed til paa det foreliggende statistiske Grundlag at opstille en virkelig Beregning over Indtægtsstigningen for større Budgetter, kan han dog umuligt bebrejde os, at vi maa tage Tilflugt til naturlige Hypoteser, rimelige Forudsætninger, som en­

hver er istand til at kontrollere. Det drejer sig jo ikke om videnskabeligt at fastslaa, hvorvidt Prisniveaustignin- gen for det ene Budget er 1 eller 2 pCt. højere end for det andet Budget, men det drejer sig om at paavise den store Fejl, der hidtil er begaaet ved at benytte Departementets smaa Stigningsprocenter ogsaa for større Indtægter.

Den 2den Juli d. A. søgte vi Departementschef Jensen og bad om, at Det statistiske Departement vilde gennemgaa vore Beregninger og yde os Vejledning til at rette even­

tuelle Fejl, en Vejledning Departementschefen lovede. Da vi uden at have hørt videre maatte befrygte, at denne

1 9

Sommers J ravlhed kunde gøre det umuligt for det stærkt belastede Departement at beskæftige sig med vore Bereg­

ninger, før det var for sent, har vi ment det rigtigst at offentliggøre dem. Herr Departementschefens Kritik skal jeg i en Artikel, som forhaabentlig imorgen kan stilles til det ærede Blads Baadighed, nærmere imødegaa og idag indskrænke mig til at understrege Hovedpunktet, nemlig a t F l e r r D e p a r t e m e n t s c h e f A d . J e n s e n i e t I n t e r v i e w t i l » P o l i t i k e n « i d a g u d t a l e r , a t » P r i s s t i g ­ n i n g e n f o r d e s t ø r r e I n d t æ g t e r e r s i k k e A

S/ t ø r r e e n d d e 1 0 0 p C t . , s o m e n 2 0 0 0 K r . s I n d ­ t æ g t i Ø j e b l i k k e t m . a a a n t a g e s a t v æ r e s t e ­ g e t m e d « . Med Hensyn til Stigningen i Forsikring skal foreløbig kun bemærkes, at en Mand, der vil sikre sine Efterladte, nu maa forsikre et større Beløb end i 1914.

Stigningen i Skat er af Departementet kun beregnet med 60 Kr. for et Budget paa 2000 Kr. I Virkeligheden var Skatten Kr. 85,40 for Skatteaaret 1914—1915, medens den for Skatteaaret 1918—1919 var Kr. 261,20. For de højere Indtægter er Skatterne steget betydeligt stærkere.

Den 22. Juli 1919.

L. M. Olsen, Ingeniør, M. Ing. F.

'Berlingske Tidende« og »Nationaltidende•

(Morgen) »/7 19.

Dette Spørgsmaals store almene Betydning har vakt

, n udbredt Interesse for at faa det belyst saa alsidigt som muligt. En Interesse, der sikkert ikke vil blive mindre ved at det af Begeringen igaar i Folketinget forelagte Løn­

lovforslag direkte baserer en Del af de foreslaaede Ind­

tægter lor Statens Tjenestemænd paa de af Statistisk De­

partement udførte Prisstigningsberegninger for »Normal­

regnskabet«. Med Bedaktionens Tilladelse skal jeg derfor komme lidt nærmere ind paa de af Ingeniør Giersing og l ndertegnede udførte Beregninger af Prisniveaustigningen og de af Chefen for Statistisk Departement dertil føjede Bemærkninger.

Det Spørgsmaal, vi ønsker besvaret saa godt, som det foreliggende Materiale tillader, er følgende:

H v a d k o s t e r d e n L e v e f o d n u , s o m f ø i

2 0

K r i g e n v a r N o r m f o r F l e r t a l l e t a f d a n s k e E m b e d s m æ n d o g h ø j e r e F u n k t i o n æ r e r , d . v. s. Folk med Indtægter fra 2600 Kr. til ca. 7000 Kr. i 1914.

Statistisk Departement giver blankt op, »fordi der for saadanne Budgetter ikke foreligger Oplysninger om Stør­

relsen af Forbruget før Krigen.

For at holde os til det officielle Materiale er Ingeniør Giersing og jég i vore Beregninger gaaet ud fra Statistisk Departements Meddelelser om Tjenestemandsregnskaber for 1916. Her foreligger ret detaillerede Oplysninger om de forskellige Indtægtsgruppers Forbrug paa de forskellige Konti. Ud herfra har %vi som brugelig Tilnærmelse be­

regnet. hvad det samme Forbrug vilde have kostet i 1914.

F. Eks. finder vi, at den Familie, som i 1916 anvendte 4328 Kr. kunde have købt det samme Forbrug for 3320 Kr.

i 1914. Dernæst beskæftiger vi os med at beregne Prisen i 1919 for dette indskrænkede Forbrug. Vi finder for det omtalte Eksempel en Prisstigning paa 147 pCt., altsaa en Udgift i 1919 paa 8200 Kr. for det Forbrug, som Familien nøjedes med i 1916. I 1914 havde Familien imidlertid endnu et Beløb til Raadighed; hvis man forudsætter sam­

me Indtægt, var Beløbet i Eksemplet 1008 Kr. Det vides altsaa ikke, hvad dette Beløb i 1914 er brugt til, men det betegner den Indskrænkning, som Familien har maatlil paalægge sig for at faa Midler til at dække de stigendft Udgifter til det nødvendigste Forbrug. (At disse er steget, fremgaar formentlig tilstrækkelig tydeligt deraf, at Sta tistisk Departements offiicielle Stigning fra Juli 1914 til Juli 1916 er 36 pCt.). Det kan med Sikkerhed siges, at Indskrænkningen falder paa Poster, der er steget meget.

Man har naturligvis sparet der, hvor det i Øjeblikket hjalp mest at indskrænke sig. Denne Besparelse, der bl. a. har.

omfattet Brændsel, Beklædning og Nyanskaffelser og \ ed- ligeholdelse af Inventar m. m„ kan vel gennemføres de første Aar af en Dyrtid, men ikke vedblivende fortsættes.

Talrige Mennesker undlod i 1916 at købe nye Klæder, sled den gamle Garderoibe til det yderste og følte sig fortvivlet skuffede, da der ingen Bedring viste sig.

Hvor stor Stigningen skal ansættes for disse f dgiittr, der paa Grund af det "manglende Materiale unddrager sig Kontrollen, maa blive et Skøn. Departementschefen an-

2 1

giver 150 pCt.s Stigning for Inventar, 200 pCt. Stigning lor Beklædning og 600 pCt. Stigning for Koks. Under Hensyn hertil og i Betragtning af, at Stigningen for det nødvendigste Forbrug er 145 å 150 pCt., maa dot sikkert indrømmes, at vor Ansættelse af 200 pCt. Stigning for

»Indskrænkningen < er yderst moderat. Derved forhøjes vort Eksempels 8200 Kr. med 3024 Kr. til 11,124 Kr. eller en Stigning paa 160 pCt.

Vi har nu af det her nævnte Eksempel faaet følgende Tal:

Et indskrænket Forbrug paa 3320 Kr. er steget med 147 pCt.

Et normalt Forbrug paa 4328 Kr. er steget med 160 pCt.

At den »Uforfærdethed«, hvormed vi bl. a. af diss?

Tal uddrager det Resumé, at

Prisstigningen for 3000 Kroners Budgetter er steget med 150 pCt.:

Prisstigningen for 4000 Kroners Budgetter er steg-t med 155 pCt.;

Prisstigningen for 5000 Kroners Budgetter er steget med 160 pCt.,

virker »ganske forbløffende« paa Hr. Departementschef Adolph Jensen, måa Departementschefen tilgive, at jeg ikke forstaar.

Departementschefen angriber i stærke Udtryk, at vi har regnet Forsikringskontoen til det dobbelte af de i 1916 virkelig betalte Beløb. Hvis en Embedsmand, der har sat Bo tør Krigen, nu skulde komme i den Situation at maatte forny sit Indbo efter en Ildsvaade, vil han gøre fortvivlet sorgelige Erfaringer, hvis hans Brandforsikring ikke har været forhøjet til det mangedobbelte af Indboets Indkøbspris. Et Indbo, saaledes som en jevnt borgerlig Familie før Krigen havde Baad til at anskaffe det, kan nu ikke faas for mindre end den 3 å 4 dobbelte Pris. Livs- forsikring er med Rette en ikke uvæsentlig Del af Tjeneste- mændenes Forsikringsudgifter. Den Betryggelse, som en Mand derigennem søger tilvejebragt for sine Efterladte, er imidlertid ved Pengenes svnkende Værdi bleven reduceret saa alvorligt, at den samvittighedsfulde Forsørger nu maa kræve Midler til at kunne forøge sin Livsforsikring til det 3 å 3 dobbelte. Da Flertallet af Forsørgerne nu er ikke

2 2

saa faa Aar ældre, end da de tegnede deres nuværende Livsforsikring, betyder en saadan Forhøjelse at I<orsik- ringssummen en forholdsvis endnu større Forøgelse w Præmiebetalingen. Herefter er det utvivlsomt, at man bør regne langt større Forøgelse af Forsikringsudgiften end den af os beregnede Fordobling.

Situationen er nu den, for det tørste, at S t a t i s t i s k D e p a r t e m e n t v e d i k k e , h v o r s t o r e P r i s s t i g n i n g e r n e e r f o r d e o m t a l t e B u d g e t t e i , f o r d e t a n d e t , a t C h e f e n f o r D e p a r t e m e n t e t m e n e r , a t P r i s s t i g n i n g e n f o r d e s t ø r r e I n d ­ t æ g t e r s i k k e r t e r s t ø r r e e n d f o r 2 0 0 0 K r o -

n e r s I n d t æ g t e n , og endelig for det tredie hævder In­

g e n i ø r G i e r s i n g o g j e g , a t S t i g n i n g e n e r o v e r 1 5 0 p C t.

Det synes herefter i høj Grad paakrævet, at Statistisk Departement tager den Opgave op at finde ud at, hvor stor Prisstigningen virkelig er; hvis der ikke kan tindes et andet Grundlag for en saadan Beregning, kan Departementet rolig benytte den af os anviste Vej. Vor Beregning inde­

holder saavist ikke Hypoteser, der er væsentlig daarligere underbyggede end dem, der findes i Departementets Be regning af 2000 Kroners-Budgettet. Det drejer sig ikke om at undersøge, hvorvidt Prisstigningen fer 155 eller 160 pCt., men det er af den allerstørste Vigtighed for en stor Dol af den danske Befolkning at faa at vide, om Prisstignin­

gen ligger i Nærheden af 100 pCt. eller i Nærheden af 160 pCt.

23. Juli 1919.

L. M. Olsen, Ingeniør, M. Ing. 1

»Berlinqske Tidende« og »Nationaltidende«

(Aften) «/7 19.

T J* ^S.^% ** « ' rv

!U ' - " Nh *V--

;jS?' > -"* i - *• ^ ^e

V s ' i . t fcwtv.- J r . N? • ^ -

•%

j > ^ ' 3l

u ^ 4 V

^ - 3

j f : ^ ^

I - * ^ N « * ^

^ -•• r w < v , . . : . > *

-!U ^% ?£Z/5** <<xA-&%

* \ ^**v c- - s * £ . i " v *&•&&* * v ri^

tei-tr - * v . * v" J

^Kir ø ⁸ " ⁵

>' * t* #.%• • a. S| - - . / . ^v '~'^ -'•• ^ -

X <9 vft-

V

J' »

i w

-". X TÄ ~

* * >ÆzT <**W H Wfil ^ -> *

- 4^: - £ * % 2- r b^J r <"v >

T» *,. s^^C%k '"* fts"-

^ ^stv-.- a <* - *2%k

***;

% ^

"J? ' t ~ i ~ ***'*•<* 1 ';» •<"«» r>jf i%" v '!

*

*<h—**, w

JkO I v* , r . * **w Ä i