iayyyf (Z'^^'^'id^c^

[ C W A ^ U J I / ^ ^ M - C ^ L

iayyyf (Z'^^'^'id^c^

F O R T E G N E L S E O V E R A R B E J D E R P A A

M I N D E U D S T I L L I N G E N

F O R

A G N E S OG H A R A L D S L O T T ^ M Ø L L E R

S A M T O V E R A K V A R E L L E R A F ' M A L E R E N

C H R . F. B E C K

O G A R B E J D E R A F A N D R E D A N S K E K U N S T N E R E

iffi'å

U D S T I L L E D E I

FORENINGEN FOR NATIONAL KUNST

C H A R L O T T E N B O R G

1 9 3 8

F O R T E G N E L S E O V E R A R B E J D E R P A A

M I N D E U D S T I L L I N G E N

F O R

A G N E S OG H A R A L D S L O T T ^ M Ø L L E R

S A M T O V E R A K V A R E L L E R A F M A L E R E N

C H R . F. B E C K

O G A R B E J D E R A F A N D R E D A N S K E K U N S T N E R E

U D S T I L L E D E I

FORENINGEN FOR NATIONAL KUNST

C H A R L O T T E N B O R G

1 9 3 8

F O R T E G N E L S E O V E R A R B E J D E R P A A

M I N D E U D S T I L L I N G E N

F O R

A G N E S OG H A R A L D S L O T T ^ M Ø L L E R

S A M T O V E R A K V A R E L L E R A F M A L E R E N

C H R . F. B E C K

O G A R B E J D E R A F A N D R E D A N S K E K U N S T N E R E

U D S T I L L E D E I

FORENINGEN FOR NATIONAL KUNST

C H A R L O T T E N B O R G

1 9 3 8

UNDER PROTEKTION AF

HDS. MAJESTÆT DRONNINGEN

F O R E N I N G E N

F O R N A T I O N A L K U N S T

SUftet den 21. November 1900.

B E S T Y R E L S E :

Prof. Dr. theol. J. Oskar Andersen, K.i, D. M., Formand.

Tømrermester H. J. Kornerup^Koch, Næstformand.

Hovedbogholder i Danmarks Nationalbank L. V. Fasting, R. af Dbg-, Kasserer.

Maleren H. A. Brendekilde, R. af Dbg.

Generalkonsul Hjalmar Hartmann, R. p. p.

Maleren Ove Haase.

Skibsreder C. Kraemer, R . af Dbg.

A m t m a n d P. C. v. Stemann, R., D.M. p. p.

Overretssagfører Poul Torp, R., D . M . p. p.

Sekretær og Redaktør af Foreningens Tidsskrift »Dansk Kunst«: Billedhugger Rikard Magnussen, Gothers=

gade 143". Tlf. Byen 6525.

Foreningens Kontor: Gothersgade 1 4 3 T o r s d a g 1—2 Eft.

Tlf. Byen 6525. Sekretæren træffes sædvanligvis ogsaa til anden Tid efter forudgaaende telefonisk Aftale.

Jeg gik mig ud en Sommerdag af børe Fuglesang, som Hjertet kunde røre.

1 de dybe Dale, Mellem Nattergale Og de andre Fugle smaa, som tale.

De sang om Alt, hvad det er Lyst at høre Allerhelst hvad Hjertet dybt kan røre.

I de dybe Dale, Mellem Nattergale Og de andre Fugle smaa, som tale.

De sang, som ingen andre Fugle sjunge, Leged liflig med min Moders Tunge.

I de dybe Dale, Mellem Nattergale.

Og de andre Fugle smaa, som tale.

De sang som talt ud af mit eget Hjerte, Toner gav de al min Fryd og Smerte.

I de dybe Dale, Mellem Nattergale.

Og de andre Fugle smaa, som tale.

N. F. S. GRUNDTVIG

A G N E S S L O T T ^ M Ø L L E R

M . I . & A .

10. Juni 1862-11. Juni 1937

M I N D E U D S T I L L I N G

De med *) betegnede Arbejder er til Salg. Maalene er Lysmaal (cm). Højden er angivet først. Hvor intet andet er vedføjet, er Billedet malet i Olie.

1885

1. Interiør med en klaverspillende Dame. sign.

Agnes Rambusch. 52X46. Tilh. Kommune«

lærer Edv. Holboe.

1889

2. Dronning Margrethe og den jyske Adel.

200X274. Tilh. Kvindelig Læseforening.

Dronning Margrethe rejste, ledsaget af den unge Konge, Erik af Pommern, rundt i Jylland og dømte Gods, der siden Kong Valdemars Tid ulovligt var frakommet Kronen, tilbage under Kronen.

De Mænd, der med Urette havde Krongods inde, lod hun stævne for sig og fremlagde de gamle Skøder og Dokumenter fra Kong Valdemars Tid, som hun omhyggeligt havde bevaret.

1890

3. Oluf, Margrethes Søn. 94X39,5. Tilh. Fabrik, ejer, Dr. scient. Bøje Benzon.

Oluf døde 1387, 17 A a r gammel, som den sidste mandlige Ætling af de to gamle, nordiske Konge«

slægter: Skjoldungeætten og Folkungeætten. 1 Rim«

krøniken, en Danmarkshistorie paa rimede Vers, skrevet i det 15. Aarhundrede, hedder det om unge Kong O l u f :

»Jeg var og Konning en stakket Stund til jeg af Helsot døde.

G u d var mig blid saa mangelund, han tog mig fra den Møde.

1 Soer (Sorø) hviler nu min Krop — og bier dér Dommedage,

til han skal staa af Graven op og Løn for Værdskyld tage.«

Den latinske MinuskeWndskrift paa Rammen ly«

der i Oversættelse: »Herrens Aar 1387 døde Oluf, Danmarks og Norges, de Slavers og Gothers Konge og sand Arving til Sverige«.

1892

4. Agnete. Folkevisen om Agnete og Havman^

den. 103X90. Tilh. Fru Direktør H. P. Prior.

»Agnete, Agnete, kær Datter blid, Hvor har du været saa lang en Tid?«

»Hvor har du været saa lang en Tid, Og hvor er du blevet om Kind saa hvid?«

1894

5. Egetræer ved Stranden, Vejlefjord. 42,5X135.

Tilh. Fru Margr. Kriiger.

1895

6. Herregaarden Kaas i Salling. 39,5X63. Tilh.

Den Hirschsprungske Samling.

Rammens Udskæringer viser Skjoldmærkerne, som har været ført af de vekslende adelige Slæg«

ter, som har ejet Gaarden i Tidens Løb fra Slut=

ningen af det trettende til henimod det nittende .Aarhundred.

7. Hr. Oluf. 61,5X82. Tilh. Lærer, cand. phil.

Vald. Vold.

Visen om Hr. Oluf er en Variant af Klverskuds«

visen om den døende Hr. Oluf og fortæller om, hvorledes Hr. Oluf, dødsmærket efter Elverdansen,

venter Brudens Komme til Gaarden. Strandvagtens Horn lyder, Hr. Oluf aabner Vinduets Luge og ser langt borte Brudefølget komme; men da det naar frem til CJaarden, er Hr. Oluf død.

Hr. Oluf blev syg og ilde han maa

— og saa træder vi i Dansen — han lukte op Vindvet og ud han saa.

Siden jeg hørte Vagten under Limfjord.

»Jeg ser mig under Lide

— og saa træder vi i Dansen — saa favr en Brudeskare ride.«

Siden jeg hørte Vagten under Limfjord.

1896

8. Fru Mette ved Hr. Peders Dør. Kultegning.

Visen om „Ridderens Runeslag". 59X47. Tilh.

Fru Agathe Muus.

Hr. Peder har overfor Hr. Oluf, Fru Mettes Her=

re, pralet af sin Magt til ved sit Spil paa den gyldne Harpe at drage enhver Kvinde til sig, ogsaa Fru Mette, om saa skal være. De indgaar et Væddemaal derom. Hr. Peder begynder sit Spil i Sommernatten under Linden, og under dets Fortryllelse drages Fru Mette mod hans Hus. D a hun naar dertil, er alt stille, men Fortryllelsen varer ved. H u n banker paa Hr. Peders Dør, men Hr. Peder viser hende bort, idet han kun ønskede at vise sin Magt til at trylle«

binde hendes Tanker. Fortryllelsen er imidlertid skæbnesvanger for Fru Mette, hvis Sind er blevet saaledes splittet, og Visen slutter med hendes D ø d for egen Haand. Ved Døren trygler hun Hr. Peder om at lukke hende ind:

»Stat op, Hr. Peder, og lad mig ind, Saa ve er mig for Tale din.«

»Er du saa ve for Tale min, 1 Aften kommer du ikke herind.«

»Stat op, Hr. Peder, og lad mig ind.

Der driver D u g over mit Skarlagenskind.«

»Driver der Dug over dit Skarlagenskind, da vend det ud, som før vendte ind.«

9. *Hr. Ebbes Døtre. Relief i Gips. Visen om

„Hr. Ebbes Døtre". 152X78.

Hr. Ebbes Døtre er blevet voldtaget af to frems mede Riddere, der brød ind i deres Faders Gaard, da Jomfruerne sad ene hjemme. De beraader sig først med hinanden, om de skal »sænke sig neder i den Mølledam«, men beslutter at leve Aaret ud og føde deres Børn. D a dette er sket og de første Gang derefter farer til Kirke, har Kirkefolket pry^

det og oplyst Kirken, som Skik var, naar Barsel«

kvinder gjorde deres første Kirkegang:

De lod Vokset vride For da ganger den yngste Og de lod Lysene sno H u n skinned alt som Guld.

Imod Ebbes Døtre to Efter gaar den ældste.

De skulde til Kirke gaa. Og hun var sorrigfuld.

Det var Ebbes Døtre to De ganger i Kirken ihd, De bar saa meget af røde G u l d O g Sværd under Skarlagenskind.

I Kirken traf Ebbes Døtre de to Riddere, som de ihjelslog, og for saa roligt hjem.

10. Fru Mette kommer hjem. Visen om „Ridder rens Runeslag". 67X52. Tilh. Maribo Stifts^

museum.

»Velkommen, stolt Mettelil, hjem saa blid Hvor har du været ved Nattetid?«

»Jeg var mig gangende ude ved A a Jeg skued de Blomster brune og blaa.«

»Jeg skued de Blomster hvide og røde, De stander i deres allerfcjreste Grøde.«

»Dér haver jeg standen den N a t saa lang O g hørt paa søden Nattergals Sang.« — O p under den Lind der vaagner Allerkæresten min.

11. '*Hr. Laueris og hans Svende. Visen om

„Kong Birgers Søster Bengta". 88X93.

Lnf>e Hr. Laucris elsker Jomfru Bengta, men liens des Broder, Kong Birger, staar dem imod og giver hende i Kloster. Visen skildrer Hr. Laueris' For=

bitreise; han vil dristigt sætte sig op imod Kongens Vilje og rider en Aftenstund med alle sine Svende til Klostret for at tiltvinge sig Adgang og befri sin Elskede. De kommer til Klostermuren just under Aftensangen. Fru SlottsMølIer skriver selv derom i sin Bog »Folkevisebilleder«: » O p mod den lyse, med enkelte hvide Skyer stribede Sommeraftens^

himmel løfter Klosterhaven sine grønne Frugttræs^

kroner over Klosterbygningernes røde Teglstenss tage og den røde Klostermur; til venstre i Billedet ses Klosterkirkens kamtakte Gavl, gennem hvis Vinduer Messesangen, baaret af Klosterjomfrucr=

nes klare Stemmer, høres ud i den stille Aften, medens Nattergalen synger nede i Haven«. Eller, som dot hedder i Visen:

De rede til den Klostermur Og lydde de dér oppaa,

Saa faverlig sjunge de Nattergale Dér kvad de .Fomfruer smaa.

Siden befrier han .lomfruen og sejler bort med hende paa sit Skib til Norge, hvor de holder Bryls lup og lever sammen i mange Aar »baade med CJlæde og Ro«.

12. Svenden i Sommernatten. 64X77,5. Tilh. For=

latteren. Prof. Einar Christiansen.

I vinder op Sejl af Silke I sejler op under 0 :

D r ø m t haver Svenden alle N a t O m saa væn en Mø,

Drøijit haver Svenden om .lomfruen i alle Nat.

(Indledningsstrofen af Visen om »Ridderen i Hjorteham.«)

13. Stolt Adelil. Visen om Hertug Frydenborg.

90X83. Tilh. Murermester Carl Rasmusssen.

Stolt Adelil elsker Hertug Frydenborg, men hens des Fader, Kongen, lader ham dræbe. Hendes onde Terner tog hendes Elskedes Hjerte og beredte der«

af cn Ret, som dc satte for Stolt Adelil. H u n spør«

ger, hvad det er for en underlig Ret, som sætter hendes Hjerte »i saadan sælsom Skræk«. D a hun faar det at vide, lader hun Smaadrengen bringe hende Sølvkanden med Vin, løfter Bægeret og driks ker, dybt fortvivlet, sin døde Elskede til:

Den første Drik hun af Sølvkanden drak.

D a drak hun Hertug Frydenborgs Skaal.

Den anden Drik hun af Sølvkanden drak.

Hendes gode Guldbælte om Livet det brast.

Den tredje Drik hun af Sølvkanden drak.

Hendes adelige Hjerte i Brystet det brast.

— Mig tykkes det er tungt at leve. —

1900

14. „Saa faverlig ganger de Piber — mellem Ros>

kild og Ribe". Tempera og Olie. 76X106.

Tilh. Fru V. Johansen.

15. "Dansk Landskab. Studie. Udsigt ved Dam«

gaard. 18X89,5.

1901

16. *Hr. Oluf han rider —. 52X59. Tilh. Direktør Hakon Nielsen.

17. Gudrun ved Sigurds Lig. Motivet fra den æl«

dre Edda, første Sang om Gudrun. 95,5X177.

Tilh. Ingeniør Ciunnar Larsen.

I

Dengang var G u d r u n beredt til Døden da sorgfuld hun sad ved Sigurds Lig.

E j sad hun og græd og med Hænder slog, ej hun klynked, som andre Kvinder.

Hos sad Jarlers ædle Hustruer smykkede med G u l d ved Gudruns Side.

Hver af dem sagde sin egen Sorg, den bitreste som hun baaret havde.

Kloge Jarler til hende kom, varligt de bøjed den haarde Vilje;

dog kunde G u d r u n ikke græde, saa hun sørged, som om briste hun

skulde.

Dog kunde G u d r u n ikke græde,

saa mod var hun i H u over den døde Mand, saa fuld af Smerte ved Sigurds Ligfærd.

18. Aage og Else. 86X85,5. Tilh. Skibsreder C.

Kraemer.

Den døde Ridder Aage besøger sin Fæstemø, Jomfru Else, som sidder sørgende i sit Kammer.

Han knæler foran hende i sin grove, hvide Ligs skjorte, vakt af Dødssøvnen ved hendes Sorg, og kaldt tilbage til hende for en Stund fra sin Grav.

Med den ene Haand løfter hun hans Ansigt med de kære, kendte Træk op imod sit eget, og med den anden reder hun med Guldkammen hans lange, lyse Haar:

— Saa tog hun den Guldkam, hun redte hans Haar;

for hver en Lok hun redte, hun fælded Taaro. —

Han bønfalder hende om ikke at sørge saa saare:

^ »For hver en Gang du græder for mig.

Din Hu gøres mod,

Da er min Kiste forinden fuld Med levret Blod.«

»For hver en CJang D u kvæder.

Din H u er glad,

Da er min Kiste forinden Med Rosens Blad.«

c. 1902

19. *Ridderen og Jomfruen under Linden. Studie.

33X49.

1902

20. "Ribold og Guldborg. Studie til FolkcvisebiU ledet over samme Emne. 40X32,5.

21. Hr. Peder under Linden. Kul og Pastelfars ver. 94X118,5. Tilh. Fru Julie Koch.

Hr. Peder legte paa sin forgyldte Harpe, Det hørte Fru Mette om Marke.

Hr. Peder slog den første Streng, Det hørte Fru Mette til sin Seng.

Hr. Peder slog den anden Streng, da Fru Mette maatte af .Sengen gaa.

(Visen om Ridderens Runeslag.)

1903

22. Sommerdag i Engen. Akvarelfarver og Tem=

pera. 45,5X62,5. Tilh. Fru M. Krnst.

1904

23: Jomfru Blidelil. Visen om Tidemand og Blidelil. 84X85. Tilh. Overretssagfører Gott=

lieb .lacobsen.

Hr. Tidemand er en ung, .sorgløs Sventi, der »sejs ler i Havet saa fri«, kun eet tynger hans Fljerte:

hvorledes han skal vinde .lomfru Blidelil. Han faar det onde Raad at kaste Trolddom paa hende. Tide=

mand skriver »de ramme Runer« paa to Roser og kaster dem i Havet, idet han »beder dem flyde til

Land«. Roserne bæres ind til Stranden, hvor Jorns fru Blidelil gaar. H u n tager dem med sig hjem og lægger dem' fra sig paa sin Seng. Saa begynder Kogleriet.

Det var Jomfru Blidelil hun vaagner om Midienat, sine stærke D r ø m m e dem talte hun saa brat.

»Jeg ved ej, hvi mig monne lange og hvi mig monne saa traa alt efter hannem Hr. Tidemand, jeg aldrig med Ø j n e saa?

— Det dages op under Liden. —

24. Hr. Tidemand og Jomfru Blidelil. Forarbejde til den tredelte Komposition over denne Folkevise. 44X94,5. Tilh. Skibsreder C. Krae<

mer.

1905

25. Svend genfinder sin Søster. 63,5X51.

Tilh. Fru Direktør Hakon Nielsen.

•leg stod mig ved en Bæk at to

— Under Lide —

Der kom ridende de Riddere fro.

Hvor langt vil 1 Hr. Hagens Sønner udride?

Den ene af Ridderne rider straks videre, den an=

den standser og giver sig i Snak med Vaskepigen.

.Som de tales ved viser det sig, at hun er hans So«

ster, hvem han, da de begge blev forældreløse, har givet til en Fostermoder og ikke set siden. N u glæ=

des han ved at finde hende igen og lover at give hende til »saa rig en Ridder«. Billedet har følgende Undertitel: »Vidt er Vejemod, og underligen kunne Folk samles igen«.

2(1. Hjemkomst. Tempera. 27,5X102. Tilh. Fru

Oberstinde M. Harhoff.

27. Fæstemanden dør. 81X133,5. Tilh. Fru V. Jo=

hansen.

Hr. Oluf ligger syg under 0

— for norden —

han sendte Bud efter sin Fæstemø — N u ligger alle Aarer ud forborde.

Liden Kirsten skynder sig til ham og finder ham døende. H u n sætter sig hos ham, fuld af Sorg. Han lader hente sit Skrin med G u l d og giver hende, trods Indsigelse fra Moderen, der beder ham tænke ogsaa paa sine Søskende, alle de gyldne Kæder og Ringe, han ejer, thi:

»Mine Søskende haver baade Ager og Eng, min Fæstemø kommer aldrig i min Seng.«

»Mine Søskende haver baade Hus og Jord, min Fæstemø gaar saa sørgende til Bord.«

Hr. O l u f vendtes til Væggen i Dvale, han døde i den samme Tale — N u ligger alle Aarer ucL forborde.

I d ^ j a a ^ ø i ) 28. Gæsteværelse paa en Herregård, Junimor-

gen. 45X60. Tilh. Ribe Stiftsmuseum.

29. *Unge danske Adelsfolk. Tempera. 161,5X92.

» M i t hiertes røde rose er min kiereste«.

Motivet fra Ligstenen i Skt. Hans Kirke i Odense over Gert Bryske, død 1441, og Hustru Elsebe Henningsdatter Kabel.

19()6_1930

30. Ridderen og Jomfruen under Linden. A. S.

Vedels „Tragica", Nr. 15. 87X142. Tilh. Ho»

telejer Jens Udsen, Slagelse.

O g dér laa de den N a t saa lang Og ingen M a n d til Skade, Linden hun skjuler dem saa vel Med sine favre Blade.

— O m Sommeren. —

• 31. *Granitportalen. Aalum Kirke. Studie. 46X39.

32. * Børglumkloster, optrækkende Uvejr.

31,5X45.

33. "Fra Børglumkloster. Studie. 31X23,5.

• 34. *Børglumkloster. Tegning. 49X59.

. - 35. "Fra Lynderupgaard. Osteloftet. Studie.

24,5X33.

36. *Fra Lynderupgaard. Tegning. 51X41.

37. * Lynderupgaard. Tegning. 33X46.

38. * Lynderupgaard. Tegning. 47X46.

1910

39. Ebbe Skammelsen i Bryllupsgaarden. Fors arbejde. 44,5X68. Tilh. Grosserer Niels Pe<

tersen, Odense.

»Hør I det, mine Søstre to, hvad jeg spør Eder ad:

hvem er da disse mange Folk her er forsamlet idag?«

Svared hans yngste Søster udaf saa megen N ø d :

»Det er Peder D i n Broder

holder Bryllup med D i n Fæstemø.«

(Visen om Ebbe Skammelsen.)

40. *Den hlaa Blomst. Firenze. 103X40.

1913

1 41. *Lillebælt Strande. Udsigt fra Fænø mod Fyns Kyst med Hindsgavl og Jyllands Kyst med Damgaard Skov og Strand. 62X92,5.

42. Fædrelandets Vaar. 193X197. Tilh. Hs. Maj.

I Kongen.

i Billedet er at opfatte som et nationalt Symbol.

I den gamle Granitfont, hvortil de unge Kvinder bringer deres Børn, er udhugget det gamle, danske

Rifjsvaabcn, hvorved det gøres anskueligt, at Bør«

nene, den nye Slægt, samtidig med at de bringes til Kirkens Daab, gives til, indvies til at tilhøre Fædrelandet, skabe og bære deres Del af Danmarks Historie og Skæbne. I 'tro til dansk Ungdom, til Danmarks Fremtid gav Fru Slott»Møllcr Billedet til Undertitel Folkevisestrofen: j»/Vfen Linden hun lø- ves«, hvilket er Motiveringen for Billedets Side«

fløje. Til Kirkeinteriøret er Motivet taget fra Rund«

kirken i Bjernede, hvor fire mægtige Granitsøjler bærer Kirkens Hvælvinger. Kirken er bygget af Sune Ebbesen, Søn af Ebbe Skjalmsøn og Sønnesøn af Skjalm Hvide. Paa dens Plads laa længere tilbage i Tiden en Trækirke, hvilket motiverer Rammens Ornamentik, som har sin Forbillede i gammelnor«

diske Trækirkers, »Stavkirkernes«, Portaler.

1915

43. Borgund Stavkirke. 29X39,5. Tilh. Hr. Chr.

Rasmussen.

44. Gammel norsk Aarestue. 46,5X67,5. Tilh.

Kgl. Hof«Fotograf L. Albert.

1918

45. Hr. Jon og Fru Bodil. Forarbejde. 42X89.

Tilh. Skibsreder C. Kraemer.

I Visen skildres det, hvorledes unge Fru Bodil, æ'ngstet af onde D r ø m m e rider ud for at spørge nyt om sin Ægtefælle, som er draget i Leding. D a hun er kommet noget frem ad Vejen, ser hun et Følge af Riddere og Svende, som kommer dragende med en Ligbaare. Forrest rider Fru Bodils Broder, som først ikke kan bringe det over sit Hjerte at sige hende, at det er Hr. Jon, som er død; men hun by«

der dem at standse og tvinger sig .selv til at under«

søge det ilde medtagne Lig. H u n genkender sin Mand paa et A r paa hans Haand: ».leg kender ham paa det lidet Ar, han skar sig paa min Saks«.

»Dette er ungen Herre Jon, jeg kender ham paa hans Haand;

han skar sig paa min sølvbundne Saks, dér vi i FæstenssØl sad.«

Og Visen slutter med Fru Bodils fortvivlede U d ; brud:

»Linden stander paa Lindebjerg hun breder ud med sit Blad;

jeg haver faaet saa stor en Sorg, jeg bliver aldrig glad.«

— A l Danmark raader hende ej Bod. —

1921

46. Ebbe Skammelsen hører sin egen Vise sum get. 140X198. Tilh. Hs. Maj. Kongen.

Til Omkvædet i Ebbe SkammelsensVisen: »Fordi træder Ebbe Skammelsen saa mangen Sti vild« er knyttet følgende Sagn: Efter den blodige Bryllups«

fest, hvor Ebbe, skammeligt sveget af sine nærmes ste, havde dræbt Bruden, sin tidligere Fæstemø, og Brudgommen, sin Broder, lod han sig smede Læn«

ker om Haand og Fod og drog som Pilgrim ud i den vide Verden for at gøre Bod. Det var spaaet ham, at han ikke skulde finde Fred, før han hørte Visen om sin egen Skæbne sunget. Efter lange Tis ders Omflakken fra Land til Land kom han tilbage til sit eget, og her kom han ved Aftenstid til en Gaard, hvor en Pige sad ved Væven og sang. H a n lyttede til Sangen, som var Visen om ham selv, og medens han lyttede faldt Jernlænkerne af sig selv af hans Haand og Fod, og han sank død om.

1922

47. Ved Kirken. Visen om Terkel Trundesen.

105X115. Tilh. Fabrikant Gregers Winkel.

Terkel kommer hjem fra sin lange, ufrivillige Is=

landsfærd og finder sin Elskede, stolt Adeluds, gift med den gamle, rige Hr. Sti Jonsen. Terkel opsøger hende ved Kirken, hvor han faar Lejlighed til at

tale med hende efter Messens Slutning uden andres Nærværelse:

Messen hun var sungen og Folkcn' de foer hjem;

Terkel og stolt Adeluds de gjorde deres Tale saa længe.

»Hør du stolten Adeluds du Allerkæreste min;

heller var det dine Frænders Raad eller det var Viljen din?«

»Hør du Terkel Trundesen og allerkæresten min:

det var alt mine Frænders Raad og aldrig Viljen min!«

1923

48. Fjenneslev. 277X149. Tilh. Soro Akademi.

»Et enkelt H j e m bar saa tit et Land« — Billedet viser Asser Rig med hans Hustru, Fru Inge, Sønnerne Esbern Snare og Absalon samt Plejesønnen Valdemar i Fjenneslev Kirke. 1 Bag»

grunden ses Fjenneslevgaards Fledføringer og Hus«

karle.

1925

49. Jomfru Gundelil og Fiskeren. 94,5X156. Tilh.

Motelejer .lens Udsen, Slagelse.

Folkevisen om Verkel Vejemandsøn. — Verkel Vejemandsøn har bortført Jomfru Gundelil mod hendes Vilje. Undervejs slipper hun fra ham, naar ned til Stranden, kaster sig i Havet og gør sig gen«

nem Døden fri fra den Skæbne, Verkel har villet berede hende. En Fisker finder hendes Lig, tager det op i sin Baad og sejler ind til Land med det.

.lomfruens Fader lader lyse efter hende paa Tinge.

Verkel sværger, at han ikke har set noget til Jom«

fruen; men Fiskeren, som fandt hende, fortæller derom:

O p stod goden Fisker saa frossen og saa vaad:

»Jeg var mig i Havet ud og fisked fra min Baad.«

»Jeg var mig i Havet ud og fisked med min Glip, jeg fik i mit Fiskegarn saa underlig et Lig.«

»Af Silke var hendes Kjortel og sølvspændte hendes Sko, saa tyktes mig i Sinde min at Liget til mig lo.«

»Gule var hendes Lokker og Krone af G u l d saa rod, jeg saa aldrig i mine Dage en halv saa fager Mø.«

50. Forarbejde til Billedet: „Elverskud". 73X41,5.

Tilh. Frk. Gerda Christensen.

51. Egetræer ved Stranden. 45X79,5. Tilh. Gros=

screr Karl Hoffmann.

1932

52. */Cong Valdemars Bryllup med Dronning Dagmar. 240X215. Tilh. Frk. Lykke SIott=^

Moller.

»Hun kom uden Tynge, hun kom med Fred, hun kom goden Bonde til Lise.«

(Folkevisen om Dronning Dagmar.)

1930

53. ^Refsnæs. 225X150. Tilh. Frk. Lykke Slotte Møller.

Kong Valdemar Sejr med sin Søn, den unge Kong N'aldemar, der blev dræbt ved et Vaadcskud under en Jagt paa Refsnæs 1231.

54. *Kong Valdemar og Dronning Bengerd.

240X215. Tilh. Frk. Lykke Slott=Møller.

»Aarle om Morgenen langt før Dag Bengerd hun krævde sin Morgengav'.«

(Folkevisen om Dronning Bengerd.)

1934

55. *Spaadommen om Bengerd-Sønnerne.

225X150. Tilh. Frk. Lykke Slott^Møller.

Et Sagn, optegnet i den danske Rimkrønike, fors tæller, at da Kong Valdemar Sejr en Dag vilde stige til Hest, standsede han og hensank i saa dybe Tan-- ker, at han blev staaende saaledes ved Hesten i lang Tid uden at røre sig og uden at nogen af hans Folk turde forstyrre ham. En Sandsiger tydede si»

den paa Kongens Bud de Tanker, som havde op=

taget ham, og besvarede med sin Spaadom Kongens Grublen over Fremtiden:

» D i n Herre og Konge tænkte paa.

Hvorledes det skulde hans Sønner gaa, Naar han var gangen af Live.

Men sig ham det for Sanden saa:

Orlog og Tvedragt skulle de faa, Dog skulle de alle Konger blive.«

56. *Tre Akvareller efter Billeder af Valdemar Sejrs Historie. A. Kong Valdemars Bryllup med Dronning Dagmar. 46X41,5; B. Kong Valdemar og Dronning Bengerd. 46X42;

C. Spaadommen. 43X33.

1933

57. Mester Henrik Harpestreng samler Læge-- urter. 140X100. Tilh. Fru Elisabeth Egmont:=

Petersen.

58. *„Der sad to Fruer og virkede Guld —" (Fru SlottsMøllers sidste, fuldførte Folkevisebil«

lede). 162X214.

Der sad to Fruer og virkede G u l d

— Fuglen synger i Skov — Den ene hun var saa sorrigfuld.

Far nu vel i Lunden og udi grønne Skove.

C.

1937

59. *Hyrden. Studie til en Komposition, som Kunstnerinden gjorde Forarbejder til i sin sidste Levetid. 30,5X47.

Uden Aarstal

60. Spøgeri. 95X62. Tilh. Kgl. Hof.Fotograf L.

Albert.

»Naar du hører de H u n d e bange

Da maatt' D u vente den Døde paa Gange.«

Paa Herregaarden Kaas ved Limfjorden var der et Sagn om, at naar man pludselig om Natten hørte Hundene tude, kom en høj, hvid Kvindeskikkelse ud fra den lille, grønmalede Loftsdør oppe paa Gangen i øverste Stokværk med et Barn i sine A r m e og gik hen til Trappen, hvor hun forsvandt.

Saa snart hun var borte igen, tav Hundene.

61. * Blomstrende Hvidtjørn. Studie. 43 X 56.

62. *Landskab. Studie til Baggrunden i Billedet:

„Der sad to Fruer og virkede Guld". 47X69.

63. * Skatkiste. Studie. 47X61.

64. *Fra Løgismose. Studie. 62X43.

H A R A L D S L O T T = M Ø L L E R

R . af D b g .

n. August 1864-20. Oktober 1937.

M I N D E U D S T I L L I N G

De med ") betegnede Arbejder er til Salg. Maalene er Lysmaal (cm). Højden er angivet først. Hvor intet andet er vedføjet, er Billedet malet i Olie.

1886

65. Kammerater. Lønstrup. Udført i Fællesskab af Harald Slott=Møller og Agnes Rambusch.

87X129. Tilh. Hotelejer Jens Udsen, Slagelse.

1887

66. Portræt af Kunstnerens Hustru. 185,5X101.

Tilh. Maribo Stiftsmuseum.

c. 1888

67. Maleren Niels Skovgaard. Studie. 27X20.

Tilh. Hr. Chr. Rasmussen.

1888

68. Sommerdag. 121,5X178. Tilh. Hotelejer Jens Udsen, Slagelse.

1889

69. Georg Brandes taler paa Universitetet. Fors arbejde til det i 1890 paa Charlottenborg ud- stillede Portræt i fuld Legemsstørrelse.

93X80. Tilh. Det kgl. Bibliotek.

70. *Portræt af Digteren, Dr. phil. Sophus Schan=

dorph. 56X43. Tilh. Postassistent Th. Gjør^

ling.

1893

71. Marmorhaven i Fredensborg. 55X76. Tilh.

Greve, Stiftamtmand Frederik Reventlow.

1896

72. Foraaret. 118X92. Tilh. Den Hirschsprung'ske Samling.

1900

73. *Ved Hønsegaarden. 96X56.

74. *Firenze. Farvelagt Tegning. 24X34.

1901

75. Primavera. 65,5X115. Tilh. Aalborg Museum.

1902—03

76. Barneportræt, Kunstnerens Datter Lykke Slott.Møller. 89X47. Tilh. Frk. Sophie AU berti

1903—04

77. "Portræt af Kunstnerens Hustru. 182,5X86,5.

1905

78. "Paolo og Francesca. Dante: Den guddomme^

lige Komedie, 5. Sang. 176X91.

190X?)

79. Moseblomster. Studie. 40X37.

80. Guldhornet. Tegnet Forarbejde til Maleriet.

132X115. Tilh. Grosserer Chr. Gottschalck.

1908

81. Sankt Hans Nat. 102,5X125. Tilh. Fru Thyra Bauer.

1911

82. * Augustaften. Damgaard. Tegning. 53X45,5.

1912

83. Gæsteværelset. 64X47,5. Tilh. Fru V. Jo=

hansen.

1913

84. Himmelsengen. 80,5X90. Privateje.

1912—1916

85. *Den himmelske og den jordiske Kærlighed.

155X188.

1915

86. De sidste Gæster. 54X118. Tilh. Fru Axel Rasmussen.

1916

87. Havestuen paa Langesø. Studie. 39,5X46,5.

Tilh. Grosserer Chr. Gottschalck.

1917

88. Landligt Gæsteværelse, Sommernat. 45X54.

Tilh. Fru Axel Rasmussen.

89. Den internationale Kommission for Slesvig.

143,5X264. Tilh. Rigsdagen.

Fra venstre til højre: Svensk Landshøvding O . v.

Sydow, norsk Generaldirektør Th. Hcftye, fransk Minister, M. Paul Claude!, engelsk Minister, Sir Charles Marling, Kommissionens Generalsekretær, Mr. Brudeneli Bruce.

1924

90. Forarbejde til Selvportræt. Udført i fuld Størrelse efter Opfordring fra den italienske Stat til Ophængning i Samlingen af Kunstner res Selvportrætter i Uffizierne i Florens.

57,5X34. Tilh. Hotelejer Jens Udsen, Slagelse.

1928

91. Frokostbordet. 69,5X92. Tilh. Hotelejer Jens Udsen, Slagelse.

1929

92. * Jomfru Mariæ Bebudelse. 148X190.

1931

93. * Paaskemor gen. „Noli me tangere". 174X150.

1933

94. Peder Oxes Gang. Løgismose. 86X74. Tilh.

Hotelejer Jens Udsen, Slagelse. 1935

95. Portræt af Kunstnerens Hustru. 95X70.

1936,

96. *Ufuldendt Studie til Portræt af Hs. Maje^

stæt Kongen. 73X58.

Uden Aarstal

97. Hedelandskab. Studie. 27X40. Tilh. Fru Ag»

nes Hempel.

98. Tyren. Detailstudie til en paatænkt stor Komposition over Motivet „Julenat". Midt«

billedet skulde fremstille Kristi Fødsel, Fløj«

ene henholdsvis Hyrderne paa Marken og de hellige tre Konger. Kun sidstnævnte Del af Billedet blev genemført og har nu sin Plads i K.F.U.M.s Bygning i København. 76,5X59,5.

Tilh. Hotelejer Jens Udsen, Slagelse.

99. * Alterkalk. Studie. 20,5X15,5.

100. "Drueklase. Studie. 20X15.

101. Udkast til et Genforeningsmonument. Højde

c. 1 Meter.

a k v a r e l l e r a f

M A L E R E N C H R . F. B E C K

samlet og udstillet i Anledning af Kunstnerens 40 Aars Jubilæum som Udstiller

paa Charlottenborg.

De med ' ) betegnede Arbejder er til Salg. Maalene er Lysmaal (cm). Højden er angivet først.

102. "Klostergaard ved San Zeno. Verona. 1937.

49X33.

103. "Ponte Scaligero. Verona. 1937. 42X33.

104. *Fico/o S. Lorenzo. Verona. 1937. 34X24.

105. *Via Pigna. Verona. 1937. 33X24.

106. "Kanal, ud mod Zaftere. Venedig. 1937.

44X31.

107. "Trappe udenfor S. Maria della Salute. Ve nedig. 1937. 24X32.

108. "Udsigt fra Zattere mod Gjudecca. Venedig.

1937. 22X30.

109. "Zattere. Venedig. 1937. 22X30.

110. "Zattere ved Chiesa I. Gesuati. Venedig.

1937. 26X30.

111. "Rio Toresela. Venedig. 1937. 44X30.

112. "Toldboden. Venedig. 1937. 40X31.

113. "Rio della Toletta. Venedig. 1937. 43X29.

114. "Fragtbaade ved Zattere. Venedig. 1937 30X42.

115. "Kanal ved S. Barnaba. Venedig. 1937.

46X32.

116. * Kanal ved S. Maria della Salute. Venedig.

1937. 41X32.

117. *Cana/e Ognisanti. Venedig. 1937. 32X44.

118. *Rio San Trovaso. Venedig. 1937. 49X33.

119. "Calle nuova di S. Agnese. Venedig. 1937.

20X15.

120. *Herrengasse. Rothenburg ob der Tauber.

1937. 61X31.

121. "Pfåffleinsgåsschen. Rothenburg. 1937. 47X30.

122. "Alter Keller. Rothenburg. 1937. 44 X 31.

123. "Udsigt over Tauberdalen. Rothenburg.

1937. 43X33.

124. Fra vor Altan. Rothenburg. Privateje.

1937. 41X32.

125. "Bellmanshuset. Stockholm. 1928. 25X35.

126. "Fra Sodermalm, Stockholm. 1928. 25X36.

127. "Goran Halsingesgrand. Stockholm. 1936.

43X31.

128. "Set. Katharina Kyrkobacke. Stockholm.

1936. 44X31.

129. "Set. Katharina Kyrke. Stockholm. 1936.

44X31.

130. "Lindskov Mølle. Møgeltønder. 1929. 44X44.

131. "Indkørsel til Schackenborg. 1925. 44X49.

132. "Fra Klokketaarnet i Møgeltønder. 1925.

56X45.

133. "Egetræer ved Hald. 1927. 31X48.

134. "Skrænt med Egetræer. Hald. 1927. 37X51.

135. "Melby Kirke. 1929. 39X49.

136. "Port i Melby. 1934. 32X37.

137. "Vej ved Non Mølle, Hald. 1927. 31X42.

138. "Udsigt over Melby fra Kæmpehøjene. 1937.

25X35.

139. "Kæmepehøjene i Melby. 1937. 25X34.

140. "Have med Blomster, Asserbo. 1937. 27X37.

141. *Rugtraver. Asserbo. 1937. 24X37.

142. *Udenfor et Husmandshus. Asserbo. 1927.

39X31.

143. *Gaard i Asserbo. 1927. 31X42.

144. *Fra Asserbo. 1927. 31X42.

145. *Fra Asserbo. 1929. 32X42.

146. * Melby Mølle. 1934. 24X33.

147. * Bryggersdør. 1927. 36X26.

148. *Kastelsvolden. 1934. 36X40.

149. * Kast eisvolden med Kirken. 1925. 44X48.

150. *Kastelsgraven ved Norgesporten. 1925.

50X44.

151. *Rosenborg. 1929. 82X64.

152. *Sølvgadens Kaserne, set fra Kongens Have.

1925. 45X49.

153. "Herkules^Pavillonen. Kongens Have. 1927.

51X41.

154. *Hjørnet af Skt. Annægade. Christianshavn.

1926. 47X64.

155. "Christiatiskirkens Taarn. 1933. 75X62.

156. *Udenfor Vor Frelsers Kirke. 1928. 47X59.

157. *Svalegang i „Skibet", Torvegade. 45'X,35.

158. *Hjørnet af Torvegade, ved Børnehusbroen.

1928. 45X55.

159. "Udsigt fra „Lagkagehuset". 1931. 58X49.

160. 'Overgaden neden Vandet. 1928. 45X55.

161. "Christianshavn under Fængslets Nedbryd:

ning. 1928. 62X74.

162. "Christianshavn efter Fængslets Nedbryd' ning. 1929. 65X79.

163. "Holmens Kanal. 1929. 41X44.

J

A R B E J D E R

A F A N D R E D A N S K E K U N S T N E R E

De med ") betegnede Arbejder er til Salg. Maalene er Lysmaal (cm). Højden er angivet først. Hvor intet andet er vedføjet, er Billedet malet i Olie.

VILH. A R N E S E N

164. *Fed Solnedgang, uroligt Vejr ud for HeU singør. 1937. 48X75.

165. * Sommerformiddag med Tordenskyer, Syd for Helsingør. 1937. 48X75.

166. *Haard Kuling paa Atlanterhavet. 1937.

75X150.

H. A. B R E N U E K I L D E

167. */ de unge Skove. 1934. 127X157.

168. "Under Hylden. 1937. 55X75.

R A S M U S C H R I S T I A N S E N

169. *Faar paa en Bakke ved Hjarbæk Fjord. 1937.

55X80.

170. "Køer paa Engen ved Hjarbæk Fjord. 1937.

48X70.

B E N J A M I N D A H L E R U P 171. "Markvej. Træsnit. 1935. 23,5X21,5.

172. "Brændehuset. Træsnit. 1935. 23,5X21,5.

173. *Markled. Træsnit. 1935. 23,5X21,5.

174. "Bondegaard. Træsnit. 1935. 23,5X21,5.

175. "Sø. Træsnit. 1935. 23,5X21,5.

176. "Landskab med Træer. 1935. 23,5X21,5.

L A U R I T Z D A H L M A N

177. "Røde Elv. Diskoøen. Nordvestgrønland.

1927. 37X45.

178. "Sommer i Nordgrønland. 1927. 23X29.

179. "Skarvefjeld ved Godhavn. 1927. 26X33.

180. "Diskoøens Kyst. Aften. 1927. 22X34.

181. "Fjorden ved Godhavn. 1928. 24X30.

182. "Isbjerge i Diskobugten. 1927. 20X24.

H A N S ERIKSEN

183. "Interiør fra Nyborg Slot. Hertug Hans"

Kammer. 1937. 60X60.

184. "Galleriet, Interiør fra Nyborg Slot. 1937.

68,5X61.

185. "Stuen, Aften. 1937. 80X56.

186. "Interiør. 1936. 66X58.

187. Sækkeloftet i en Vindmølle, Lyø. 1937.

45X50. Tilh. Kunsthandler Chr. Larsen.

188. En Kone i et Køkken. 1937. 50X45. Tilh.

Kunsthandler Chr. Larsen.

189. "Udsigt over et bakket Landskab, Lvø. 1937.

57X59.

P E T R A FOSS

190. "Vigne ved Settignano. 1923. 44X53.

191. "Gade i Tavernuzze. 1923. 43X50.

192. "Fra Herregaarden Ormstrup. 1907. 45X51.

193. "Kirkeruin, Visby. 1912. 47X39.

C H A R L O T T E F R I M O D T 194. ^Garderkasernen. 1919. 59X85.

195. *Præstegaardslænge, Esbønderup. 1922.

42X54.

196. *Gammelt Udhus, Sorø. 1937. 46X58.

197. "Efteraar, Ørstedsparken. 1932. 43X62.

198. * Buksbomhække, Frederiksborg Slotshave.

1931. 23X42.

199. *Fra Akademihaven, Sorø. 1937. 21X43.

J O H A N N E S G L O B

200. Malerinden Kip Agnete Glob. 1931. 105X85.

201. "Studiehoved. 1937. 38X33.

202. "Studie af en lille Pige. 1937. 40X38 J Ø R N G L O B

203. *En gammel Mand. 1937. 60X51.

204. *En ung Mand. 1937. 30X26.

205. Studiehoved. 1937. 32X28.

KIP G L O B

206. "Stranden ved Asnæs. 1936. 54X69.

207. "Lyserøde Pæoner. 1937. 56X42.

O V E H A A S E

208. Blomstrende, hvid Kaktus. 1937. 50X39. Tilh.

Fru K. Wern, Roskilde.

209. "Vintergækker og Eranthis. 1936. 33,5X28.

210. "Liljer, Ridderspore og Begonier. 1937.

34X25.

211. Ved Roskildefjord. 1937. 24X32. Tilh. Fru

Gudrun Simonsen.

S V E N D H A M M E R S ^ ^ Ø I

212. *Stamme af en Eg, Dyrehaven. Vandfarve.

1903. 77X67.

213. * Stamme af en Eg, Dyrehaven. Tegning.

1904. 78X63.

214. Lindetræer, set fra Frederiksborg Slot. Teg;

ning. 1905. 63X88.

215. Runesten og Døbefont. Fra den gamle Forhal i Nationalmuseet. Tegning. 1905. 47X40.

216. Interiør fra det gamle Nationalmuseums 2den Afdeling. Tegning. 1905. 50X44.

217. Stendvsse ved Raklev. Rcfsnæs. Tegning.

1907. 46X60.

218. "Den gamle Glashytte, Holmegaard. Vand=

farve. 1908. 87X75.

219. "Lindetræer. Herregaarden Holmegaard.

Vandfarve. 1908. 92X65.

220. "Fra Nationalmuseets Have. „Stormkrogen".

Tegning. 1912. 91X65.

221. "Rosenborg Slot, set fra Haven. Østgavlen.

Tegning. 1924. 76X69.

222. "Frederiksborg Slot. Porttaarnet, Amtmands^

gavlen, Karrusselporten. Tegning. 1925.

74X69.

S I G V A R D H A N S E N

223. "Runddysse. Motiv fra Mols. 1937. 66X95.

224. "Septemberdag. Landskab med Faar. Mols.

1936. 41X73.

225. "Aabent Landskab paa Mols, Eftermiddag i September. 1937. 46X71.

226. "Kalø. Ruin. 1906. 66X95. . Ramme med Akvareller:

227. "Fra Bakkens Top. Landskab fra Mols. 1937.

228. "Landskab fra Mols. 1937.

Ramme med Akvareller:

229. "Skibsbroen ved Høruphav. Als. 1934.

230. *Nær Lyngsbækgaard, Mols. 1930.

231. "Bakker paa Mols. 1930.

A R N E T Y G E H A N S E N

232. "Opstilling med en Fajanceskaal. 1936.

42X43,5.

BERTEL H A N S E N ^ S V A N E K E født 2. Septbr. 1883 — død 8. Aug. 1937.

233. "Interiør. 65X75.

234. "Solstrejf, Interiør. 65X70.

235. "Interiør med en Bilæggerovn. 52X58.

236. "Svaneke Raadhus. 76X92.

237. "Kystlandskab, Sydbornholm. 76X92.

238. Bolzano. 74X90.

239. Silden pilles af Garnene. 95X115.

240. Norsk Vinterlandskab 48X58.

241. "Kunstnerens Fødehjem. 60X65.

242. Norsk Vinterlandskab. Pastel.

243. Klipper ved Gudhjem. 62X60. Tilh. Fiskeeks=

portør H. Hansen.

244. Listed Havn. 1913. 74X84. Tilh. Fiskeeksport tør H. Hansen.

E L L E N H O F M A N Æ A N G

245. "Illustrationerne til Bogen „Giv Agt". Mo=

tiver: Kristi Forudsigelser om Tegnene ved hans Genkomst til .lorden.

246. "Stubaithal, Udsigt til Gletscherne. Tyrol.

1937. 53X59.

247. "Vandfald ved Volderau. Tyrol. 1937. 39X26.

248. "Stubaiihal. Graavejr. 1937. 39X28.

249. *Fra Neustift i Stubaiihal. Tyrol. 1937.

39X25,5.

250. *Mod Aften. Tyrol. 1937. 38,5X25,5.

251. *i?oser. 1937. 31X32.

C. H O R N U N G J E N S E N

252. *Oktoberdag i Rold Skov. 1937. 24X33.

253. *Top^Karens Hus ved Ræbild Bakker. 1935.

24X33.

254. * Bygholm. Ved Horsens. 1929. 24X33.

255. "Efteraarsdag. Bag Ræbild Bakker. 1937.

24X33.

256. *Rubjærggaard, ved Vandmøllen. 1936.

24X33.

257. "Udsigt fra Munkebjerg. 1935. 24X33.

258. "Oktoberdag i Ræbild Bakker. 1931. 24X33.

259. Bybæk. Ved Vejle. 1926. 24X33.

260. "Efteraar. Ved Munkebjergsøen. 1929. . 24X33.

261. "Egeskov ved Bækkelund. 1930. 24X33.

A X E L J O H A N S E N

262. *Fra Orlogsværftet. 1933. 57X73.

263. "Udsigt fra Dragør søndre Mole. 1918. 54X69.

264. "Fiskerkvaser, set fra den gamle Børsbro.

1922. 53X62.

H A R A L D K J Æ R

265. "Efteraar i Dyrehaven. Motiv fra Fodervejen.

1937. 68X103.

266. "Nordre Eremitagevej. Løvfald. 1937. 42X63.

267. '•'Landskab. Egnen ved Frederiksværk. 1936.

37X53.

ALBERT K O N G S B A K

268. "Hammersdalen, Slettestrand. 1930. 32X66.

269. ^Stille Foraarsdag ved Roskildefjord. 1930.

52X66.

270. "Ensomt Hus. Slettestrand. 1935. 47X67.

G. K R U M H A R D T 271. "Baad. 1935. 23X31.

272. "Fra Havnen. 1936. 28X33.

273. */nfenør. 1935. 31X28.

T H O R V A L D L A R S E N 274. * Høstbillede. 1937. 77X100.

275. "Vinterbillede. 1937. 57X70.

276. "Vinterbillede. 1937. 57X70.

A N K A M A T T H I E S E N

277. "Havfruen og Fisken, Mosaik. Udført efter Tegning af Prof. Oscar Matthiesen og tænkt anvendt som Fuglebassin, Bordplade eller Dekoration over en Kamin. 1937. 70X50.

278. "Mosaikbord. Kopi fra Casa di Paquius Fros culus i Pompeji. 1937. Pladen 50X40.

O S C A R M A T T H I E S E N

279. Hestene faar Brød. 1937. 80X100.

280. "Aftenstemning ved Liseleje Strand. 1937.

50X65.

281. "Heste ved Liseleje Strand (et lille Hvil).

1937. 40X50.

282. "Hestene køres ned til Stranden, Liseleje.

1937. 48X63.

283. "Heste, mod Lyset. Liseleje. 1937. 50X65.

284. "Høstbillede. Liseleje. 1937. 50X65.

A N N A M A R I A M E H R N

285. *Ved Indgangen til Sønderho Kirke, Fano.

1926. 52X62.

286. "Interiør fra Sønderho Kirke med Fanø-- kvinde. 1926. 44X55.

287. "Interiør fra Møgeltønder Kirke. 1923. 46X43.

288. "Engelena, Kvinde fra Føhr. 1929. 46X38.

289. "Gammel frisisk Bondegaard, fra Føhr. 1929.

28X30.

290. "Fra Set. Catharina Kirken i Hjørring. 1928.

50X47.

291. "Asmild Kloster Kirke ved Viborg. 1928.

41X48.

292. "Interiør fra Nyborg Kirke. 1929. 31X31.

293. "Kvinde fra Sønderho i Hverdagsdragt. 1931.

50X39.

A. M U N K . A N D E R S K N 294. "Stendysse ved Bjerresø. 1937. 48X64.

295. "Ordrup Næs. 1937. 48X64.

P. M Ø N S T E D R. af Dbg.

296. "Ved Hundselven. Klar Vinterdag i April.

1937. 49X69.

297. "Høns ved Køkkendøren. Grønholdtefjnen.

1937. 49X34.

298. "Gammelt norsk Slædekøretøj, Aftensol.

Eina. 1936. 34X49.

299. "Efteraarsdag ved Smedelinien. 1937. 29X39.

M A R I N U S N I E L S E N 300. * Læsende ung Pige. 1937. 50X54.

301. Gaardinteriør, Læsø. 1937. 42X57. Tilh. Fru Grosserer I. P. Justesen.

302. "Fra Dyrehaven. 1937. 42X57.

303. "Interiør. 1937. 36X40.

304.

305.

306.

307.

308.

309.

310.

311.

312.

313.

314.

315.

316.

317.

318.

319.

320.

K N U D H. O L S E N

Foraarved Grøften. Dyrehaven. 1936. 77X97.

Tilh. Hr. Endrid Rasmussen.

"Vintereftermiddag. Dyrehaven. 1935. 58X77.

"Februarstemning. Dvrehaven. 1930. 58X77.

"Majdag ved Bækken. 1936. 41X55.

"Junidag i Dyrehaven. 1937. 41X55.

G E R D A S T R Ø M

"Vinterbillede, Rudeskov. 1937. 41X50.

"Blomstrende Begonie. 1937. 46X58.

C. V. STUBBE^TEGLBJÆRG Rørpenstegninger:

"Vej med gammelt Piletræ. 1937: 31X41.

"Udsigt over Fuglsø. 1937. 31X41.

"Blomsterstudie. 1937. 34X28.

"Hem Kirke. 1937. 35X47.

"Vejen fra „Haalen". 1936. 38X48.

"Udsigt til Hjelm. 1937. 38X47.

"Skørtidsel. 1937. 44X35.

"Den gamle Smedie i Skjellerup. 1937. 30X38.

EILER S Ø R E N S E N

"Stue med rød Bænk. 1929. 67X55.

"Gruppe paa en Vej. 1934. 31X40.

S T E P H A N U S S I N G 321. *Assisi. Via Åncaiana. 1937. 38X49.

322. * Assisi. Via Giorgetti. 1937. 38X50.

323. "Ribe. Klostergade. 1937. 40X51.

E J N A R V I N D F E L D T 324. *To Husmandskøer. 1937. 32X42.

325. *En Hest Studie. 1937. 28,5X36,5.

326. *En Ko. Studie. 1937. 28,5X36,5.

327. *To Kohoveder. Akvarel. 1937. 23X28.

328. To Kohoveder. 1937. 31X39,5. Privateje.

I N D K Ø B T E A R B E J D E R

erhvervede før denne Udstillings Afholdelse til Bortlods ning i Februar Maaned i Aar ved Lodtrækning i Forenins gen for national Kunst. Yderligere Indkøb til Brug for Bortlodningen foretages ved Udstillingens Aabning.

V I L H . A R N E S E N Va^rd,

Katalog.

R . a f D b g . pris Kr.

329. Morgenstemning, mod Kullen. 1936.

47X73,5. Erhvervet paa Foreningen for

national Kunst's Udstilling 1937. 550 BERTEL H A N S E N . S V A N E K E

330. Trægruppe ved Havet. 1936. 68X86. Er.

hvervet paa Foreningen for national

Kunst's Udstilling 1937. 500 ALBERT K O N G S B A K

331. Heden, Vestjylland. 1925. 36,5X60. Er.

hvervet paa Foreningen for national

Kunst's Udstilling 1937. 325 S I G V A R D LIANSEN

332. Høstlandskab med en Trægruppe. Bo-

gensholm. Mols. Studie. 1929. 37X52.

lirhvervet paa Foreningen for national

Kunst's Udstilling 1937. 200

K N U D H. O L S E N

333. Vintereftermiddag. 1935.44X50. Erhver.

vet paa Foreningen for national Kunst's

Udstilling 1937. 200 E J N A R V I N D F E L D T

334. En Ko. Studie. 1936. 26X34,5. Erhvervet paa Foreningen for national Kunst's

Udstilling 1937. 200 CHR. F. BECK

335. Gyde ved Palazzo Dario, Venedig. 1911.

35X25. Erhvervet paa Foreningen for

national Kunst's Udstilling 1937. 150 G U D R U N K N U D L A R S E N

336. Død Fugl. Akvarel. 32X42. Erhvervet paa Foraarsudstillingen ved Charlotten=

borg 1937. 100 S I G V A R D H A N S E N

337. Skovbryn ved Rudersdal. Vinter.

Akvarel 24X34,5. Erhvervet paa For«

eningen for national Kunst's Udstilling

1937. 75 K N U D M A X M Ø L L E R

338. „Rekonvalescenten", en Tukan. Lito^

grafi. 1936. 26X28. Erhvervet paa For=

eningen for national Kunst's Udstilling

1937. 25

INDMELDELSE I

F O R E N I N G E N FOR N A T I O N A L KUNST

Ved Indmeldelse nu, gældende fra 1. Januar 1938, modi tager man gratis og frit tilsendt, saavidt Restoplaget rækker:

1) A f Serien: »Danske Kunstnere«, udgivet af Foreningen for national Kunst: Ellen Hof mani Hang. 33 Gengivel«

ser med Tekst af Rikard Magnussen, 48 Sider. Pris Kr. 2,50. Levin & Munksgaard, Ejnar Munksgaard.

2) A f samme Serie: Svend Hammershøi: OxfordsBilleder.

43 Gengivelser med Tekst af Rikard Magnussen. 64 Sider. Pris Kr. 3,00. Levin & Munksgaard, Ejnar Munksgaard.

3) Rikard Magnussen: »Billedhugger»Minder«, udgivet af Foreningen for national Kunst, 80 Sider, med Gengiv velser fra Stephan Sindings Atelier og den gamle Mas terialgaards Billedhugger«Værksteder. Historiske og

personlige Minder om Kunst og Kunstnere. Ikke i iandelen. Anslaaet Værdi: Kr. 2,50.

4) Aehton Friis: Grønlandsk Landskab, malet under Dan»

markÆkspeditionen, en stor, fortrinligt udført Farve«

Gengivelse, som giver et prægtigt Indtryk af Grøn«

lands storslaaede Natur. Værdi 6 Kr.

5) Knud Max Møller: Uglen. Sortkunstblad. Motivet fra Småland i de lyse Nætters Tid. Foreningens Medlems«

gave for 1937. Ikke i Handelen.

6) De tre .sidst udkomne N u m r e af Foreningens statelige, gennemillustrerede Tidsskrift: Dansk Kunst.

Medlemmer af Foreningen for national Kunst kan er«

hverve Th. Faaborgs store Bog om Maleren J. F. N. Ven mehren. I—II, Bogladepris 28 Kr., for 8 Kr. og Rikard M'agnussens Bog om Landskabsmaleren Janus la Cour, Bogladepris 12 Kr., for 6 Kr. Begge Bøger er rigt illu«

streret.

PRISANGIVELSE

F O R

DE P A A F O R E N I N G E N FOR N A T I O N A L K U N S T S U D S T I L L I N G I A A R E T 1938 TIL S A L G

V Æ R E N D E A R B E J D E R

M O D

E V E N T U E L L E FEJL T A G E S F O R B E H O L D

9ingaaende 3Køh H E N V I S E S TIL B I L L E T S A L G E T

N r . Pris Nr. Pris Nr. Pris Nr. Pris 9 3 0 0 0 7 7 5 0 0 0 127 2 0 0 161 1200 11 3 5 0 0 7 8 8 0 0 0 128 2 0 0 162 1200 15 7 5 0 7 9 4 0 0 129 2 0 0 163 2 2 5

16 1500 8 2 4 5 0 130 250 164 5 0 0

19 1200 85 8 0 0 0 131 225 165 5 0 0

2 0 7 0 0 92 12,000 132 4 0 0 166 2 5 0 0 25 1500 9 3 10,000 133 180 167 7 0 0 0 2 9 5 0 0 0 9 6 1000 134 150 168 1000

31 4 5 0 99 3 2 5 135 250 169 2 5 0

32 4 0 0 100 4 5 0 136 150 170 2 0 0

33 2 5 0 102 3 0 0 • 137 150 171 25

3 4 4 5 0 103 2 0 0 138 225 172 25

35 2 7 5 104 150 139 100 173 25

3 6 4 5 0 105 125 140 135 174 25

37 4 5 0 106 2 0 0 141 75 175 25

38 4 5 0 107 150 • 142 150 176 25

4 0 3 0 0 0 108 85 143 175 177 2 5 0

41 2 5 0 0 109 100 144 150 178 150

52 2 0 , 0 0 0 110 100 145 150 179 150 5 3 2 0 , 0 0 0 111 2 0 0 146 125 180 150 54 2 0 , 0 0 0 112 2 0 0 147 2 0 0 181 150

55 2 0 , 0 0 0 113 175 148 85 182 75

7 5 0 pr.Stk.

1 Samlet-

114 150 149 2 0 0 183 3 0 0 5 6

7 5 0 pr.Stk.

1 Samlet- 115 2 0 0 150 3 0 0 184 3 0 0 1 1 2 0 0 0 116 2 0 0 151 5 0 0 185 3 0 0 5 8 8 0 0 0 117 2 2 5 152 2 0 0 186 3 0 0 59 5 7 5 118 2 0 0 153 2 0 0 189 3 0 0

61 6 0 0 119 6 0 154 350 190 2 0 0

6 2 8 7 5 120 5 0 0 155 4 0 0 191 2 0 0

6 3 550 121 2 0 0 156 4 0 0 192 175

6 4 7 0 0 122 2 0 0 157 200 193 150

7 0 2 0 0 0 123 2 0 0 158 3 0 0 194 4 5 0 7 3 2 0 0 0 125 150 159 300 195 2 5 0 7 4 4 5 0 126 125 160 4 0 0 196 2 5 0