Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Det værdifulde menneske : sundhedsfremme,
forebyggelse og misbrugsbehandling
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
det værdifulde menneske
s u n d h e d s f r e m m e , f o r e b y g g e l s e
o g m i s b r u g s b e h a n d l i n g
KFUM’s Sociale Arbejdes formål er på den danske folkekirkes grund at yde en diakonal og social indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker. Det formål søger vi opfyldt gennem oprettelse og drift af insti- tutioner, gennem projekter og gennem konsulentarbejde.
Udgangspunktet for KFUM’s Sociale Arbejdes indsats er solidaritet med de mest udsatte og respekt for det enkelte menneskes ukrænkelighed og grundlæggende ret til at leve på egne præmisser. Vi ønsker at tilbyde mennesker åbne og anerkendende miljøer, hvor de bliver respekteret og hjulpet ud fra deres individuelle behov.
Vi ønsker at tilbyde støtte, så de kan genskabe sociale netværk, få god kontakt til offentlige myndigheder og finde vej ud af et evt. misbrug via rådgivning og behandling. Endelig ønsker vi at tilbyde støtte til at komme i beskæftigelse eller uddannelse.
For os er det afgørende, at mennesker oplever sig som værdifulde og kompetente til at håndtere deres eget liv.
Mennesker, der ikke kommer i vore institutioner og projekter, stiller ofte spørgsmålet:
»Hvad er det helt konkret, I bidrager med? Hvad sker der i de sociale caféer, i bostederne for hjemløse, i børne- og ungdomsprojekterne og i behandlingscentrene?«
Det spørgsmål vil vi gerne besvare!
Vi har derfor bedt konsulent Bent Ulrikkeholm om at beskrive KFUM’s Sociale Arbejdes indsats set ud fra et sundhedsfremmende, misbrugsforebyggende og misbrugsbehandlende perspektiv.
v/ generalsekretær lars rahbek
om publikationen
"Det værdifulde menneske”
- sundhedsfremme, forebyggelse
og misbrugsbehandling i KFUM’s Sociale Arbejde
Udgivet af
KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark ISBN 87-987028-1-5
Redaktion
Generalsekretær Lars Rahbek Research og manuskript Konsulentfirmaet Bent Ulrikkeholm Grafisk tilrettelæggelse & foto ImageConsult.dk
Oplag 2.000 stk TrykNordtryk
Med tydelig kildeangivelse må der frit citeres fra bogen.
www.KFUMSOC.dk
Om publikationen side 2
Forord side 5
Kapitel 1 Sundhedsfremme og forebyggelse side 6 - 9
Kapitel 2 Rådgivning og oplysning side 10 - 11
Kapitel 3 Unge og familier side 12 - 15
Kapitel 4 Sociale caféer og væresteder side 16 - 20
Kapitel 5 Frivillige i de sociale caféer side 21 - 22
Kapitel 6 Misbrugsforebyggende projekter side 23 - 25
Kapitel 7 Misbrugsbehandling og tilbagefaldsforebyggelse side 26 - 30 Kapitel 8 Bosteder for hjemløse, udslusning og bostøtte side 31 - 33
Litteraturliste og noter side 35
indholdsfortegnelse
Mens jeg researchede til denne publikation, sad jeg hos en travl leder af en social café og stillede mine spørgsmål. Vi blev afbrudt konstant af telefonen eller folk, der lige skulle spørge om noget. Det gav mig et komprimeret indblik i de sociale caféers potentiale som katalysatorer for sociale og forebyggende aktiviteter.
Caféerne og de mange, der er tilknyttet der, er en symfoni af mennesker, aktivi- teter og ting, der skal ordnes.
Nogle dage tidligere sad jeg en aften i ungdomscaféen Retroen og interviewede lederen udenfor åbningstiden. Vi sad ved vinduet, og hurtigt opdagede nogle af børnene i området, at lederen var der. De sværmede udenfor, og én af drengene stod med sin cykel og vinkede insisterende lederen ud til sig. Hun gik ud, og jeg så dem tale sammen.
KFUM’s Sociale Arbejde er til stede i mange menneskers liv. Børnehavebørn i flyverdragt, unge i klub, voksne hjemløse, voldsramte kvinder, alkoholmisbrugere eller ham, der bare én gang til må satse alt på travbanen. Det er en stor udfor- dring for en landsorganisation at være så bredt orienteret i sin opgaveløsning og alligevel have en tydelig profil. I mange tilfælde tager KFUM’s Sociale Arbejde koordinerende opgaver på sig. I det man kan opfatte som gråzoner mellem de forskellige offentlige systemer, er der ofte en innovativ kraft at finde ved at påtage sig at binde sammen på egen og andres indsats. Det er et spændende forebyg- gelsesperspektiv, som må kunne udvikles. At støtte små skridt i den rigtige retning kan forløse det håb hos den enkelte, der baner vejen for varige forandringer.
Den aften i Retroen kom lederen smilende ind igen efter at have talt med dren- gen, der kaldte. ”Ham er der gang i, han er én af de yngste, men også én af de frækkeste,” sagde hun. Så stillede jeg flere spørgsmål.
Bent Ulrikkeholm
forord
1.1 Kommunernes forebyggelsesansvar
Kommunerne i Danmark har fået nye opgaver og vil- kår efter kommunalreformen. Blandt andet er ansva- ret for borgernes sundhed og forskellige forebyg- gelsestiltag kommunalbestyrelsens ansvar, jævnfør Sundhedslovens § 119, der taler om at skabe rammer for en sund levevis, og kommunalbestyrelsens ansvar for at ”etablere forebyggende og sundhedsfremmen- de tilbud til borgerne.” Sundhedsstyrelsens direktør, Jens Kristian Gøtrik, skriver bl.a.1: ”Det er også cen- tralt, at kommunen sikrer, at der er mere målrettede tilbud til de borgere, som har behov for særlig støtte til at kunne ændre adfærd i en sundere retning.”
Forebyggelse og sundhedsfremme er aktiviteter, som på forskellig vis skal modvirke, at borgerne gen- nem adfærd, kostvaner og brug af rusmidler udvikler sygdom, misbrug og andre behandlingskrævende problemer. Den forebyggende indsats udøves i for- hold til forskellige målgrupper og deres potentielle eller faktiske risikoadfærd. Ud fra en medicinsk opfat- telse er sundhed fravær af sygdom, mens man med en humanistisk indfaldsvinkel definerer begrebet
”det gode liv” ud fra flere forhold. I KFUM’s Sociale Arbejde inddrages disse begreber i det misbrugsfore- byggende arbejde i forhold til børn, unge og voksne på mange niveauer.
1. Begrebsdefinition
Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse har i
forbindelse med en terminologikonference udgivet en publikation2, som præsenterer ”Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenets” arbejde med at finde fælles ord og begreber i forebyggelsen.
Sundhedsfremmende aktiviteter skal fremme noget ønskværdigt. Styrke netværk, sunde kostvaner, mo- tionsvaner og lignende. Sundhedsfremme tager afsæt i menneskers ressourcer og bygger videre på dem, mens forebyggende aktiviteter skal dæmme op for noget uhensigtsmæssigt. Det kan for eksempel være at begrænse brug af rusmidler (genstandsgrænser), rygestopkampagner, indgreb i festmiljøet mod narko- tika og lignende. I praksis er det dog ikke muligt at anlægge en skarp skelnen mellem de to begreber, der snarere må siges at komplementere hinanden.
Forebyggelsestermerne har tidligere været henholds- vis primær, sekundær og tertiær forebyggelse.
I forbindelse med terminologiarbejdet er nye begre- ber introduceret. Disse nye termer vil blive anvendt gennem denne publikation.
• Universel forebyggelse - har hele eller dele af befolkningen som målgruppe uanset risikofaktor eller risikoadfærd.
• Indikeret forebyggelse - retter sig mod individer med kendte risikofaktorer eller adfærd, med det formål at opnå adfærdsændringer gennem per- sonlig kontakt eller opsøgende indsats.
Kapitel 1
sundhedsfremme og forebyggelse
“
Kfum’s sociale arbejde vil forebygge og bekæmpe misbrug samt tilbyde effektiv behandling.
• Selektiv forebyggelse - er sammenlignelig med indikeret forebyggelse, men retter sig i højere grad mod befolkningsgrupper end mod individer.
• Rehabilitering – er en indsats bestående af forebyggelse og sundhedsfremme, som efter et behandlingsforløb indgår i efterbehandling og tilbagefaldsforebyggelse.
1. Visioner og mål
KFUM’s Sociale Arbejde er involveret i alle disse typer af forebyggelsesindsats gennem de forskellige arbejdsgrene, som spænder fra universel forebyg- gelse i ungdomsklubber til rehabilitering af svært belastede alkoholmisbrugere. Landsorganisationens forebyggelsesindsats er forankret og beskrevet bl.a. i arbejdspapiret ”Visioner og mål”:
"KFUM’s Sociale Arbejde vil forebygge og bekæmpe misbrug samt tilbyde effektiv behandling.
Hovedbestyrelsen ønsker, at der gøres en indsats for at:
• Opprioritere den misbrugsforebyggende og mis- brugsrelaterede indsats i eksisterende institutioner og projekter
• Etablere flere misbrugsprojekter målrettet de mest udsatte misbrugere
• Etablere nye behandlingstilbud på misbrugsom- rådet
• Tilbyde mere uddannelse på misbrugsområdet til
medarbejdere og frivillige
• Udvikle tidssvarende information om alkohol, hash og narkotika målrettet til børn og unge
• Deltage i flere eksterne forebyggelsesaktiviteter, - herunder tilbud om konsulentassistance til virk- somheder om håndtering af misbrug
• Etablere partnerskaber med andre aktører på forebyggelsesområdet”
KFUM’s Sociale Arbejde er en selvstændig, frivil- lig landsorganisation, der med udgangspunkt i det kristne menneskesyn yder en indsats for at give men- nesker et værdigt liv. Der er mange arbejdsformer i landsorganisationen. Dag- og døgninstitutioner med driftsoverenskomst, sociale caféer og væresteder, projekter, misbrugsbehandling, opsøgende og støt- tende indsats i forhold til arbejdsmarked, integra- tion og misbrugsforebyggelse. Tilbud til børn, unge og voksne i alle aldre og familier. KFUM’s Sociale Arbejde ønsker at give mulighed for at skabe for- andring i menneskers liv, hvis de selv ønsker det.
Dermed respekteres også, at mennesker kan have brug for et omsorgstilbud uden forventninger om forandringsparathed for øjeblikket. Enhver bevæ- gelse i positiv retning understøttes og opmuntres.
Mennesker med misbrug eller andre problemer har brug for at få det rette tilbud på det rette tidspunkt.
Denne stadige bevægelse i problemkompleksitet, egen motivation og ydre omstændigheder er søgt illustreret i figur 1.
figur 1
10 10
En vigtig del af den universelle forebyggelse af mis- brugsproblemer er oplysning om rusmidler, afhæn- gighed og adgang til rådgivning. KFUM’s Sociale Arbejde er engageret i sådanne indsatsområder i samarbejde med andre organisationer, via hjemme- sider, magasiner og egne produkter.
KFUM’s Sociale Arbejdes institutioner ønsker gene- relt at være så åbne, som hensynet til brugerne tilla- der. Landsorganisationens menneskesyn og arbejds- grundlag fastslår, at det er vigtigt at give stemme til den sociale ulighed og misbrugsproblemer. Derfor er behandlingscentre, caféer og andre tilbud løbende involveret i oplysningsarbejde, dels i form af besøg af studerende, skoleelever eller andre interesserede, og dels ved at beboere / brugere eller medarbejdere tager ud og fortæller om arbejdet.
.1 ALKO-linjen
ALKO-linjen er en privat telefonrådgivnings- og hen- visningslinie3, der drives af Alkoholpolitisk Landsråd, IOGT-Danmark, KFUM’s Sociale Arbejde og Landsforeningen Lænken. Desuden støttes den af Blå Kors.
Når man søger hjælp via ALKO-linjen kommer man i kontakt med en ALKO-linje vagt fra én af de fire orga- nisationer. Vagterne er ofte enten selv tidligere mis- brugere eller pårørende og/eller har gennem deres tilknytning til organisationerne oparbejdet en viden om alkohol-relaterede problemstillinger. Desuden bli-
ver vagterne løbende efteruddannet i rådgivning pr.
telefon og i alkoholfaglige emner.
. www. HOPE. dk
www.HOPE.dk er en internetportal, der fungerer som bindeled mellem de hundredevis af steder, der behandler, rådgiver og støtter, og den million danske- re, der har problemer med alkohol, enten som alko- holafhængige, alkoholstorforbrugere eller pårørende.
De Frivilliges Netværk mod Misbrug har ansvaret for www.HOPE.dk og for at udvikle projektet videre. De Frivilliges Netværk mod Misbrug består af Blå Kors Danmark, KFUM’s Sociale Arbejde, Lænken, IOGT Danmark og Alkoholpolitisk Landsråd.
www.HOPE.dk er udviklet med det udgangspunkt, at det skal være stedet, hvor alkoholafhængige og pårø- rende kan møde ligestillede – fuldstændig anonymt og uafhængigt af, hvor i verden de befinder sig.
• HOPE skal give et samlet overblik over alle de ste- der, der rådgiver, støtter og behandler alkoholaf- hængige og pårørende.
• Man skal kunne læse/se/høre livsfortællinger, for- talt af andre afhængige og pårørende, og man skal kunne lave sin egen livsfortælling.
• Man skal kunne deltage i debatter om afhængig- hed, håb og helbredelse.
• Man skal kunne læse nyheder fra dagspressen og fagtidsskrifter om emner relateret til afhængighed, rådgivning og behandling.
Kapitel 2
rådgivning og oplysning
11 11 Hope bliver både et mødested for afhængige og
pårørende og et samlingspunkt for informationer og erfaringer om afhængighed. Derfor er www.HOPE.
dk mere end blot en hjemmeside – det er et web- community – et ”web-samfund”. I communitiet vil afhængige og pårørende opdage, at de ikke er alene om at være alkoholafhængige eller pårørende.
. Alkoholpolitisk Magasin
KFUM’s Sociale Arbejde er medudgiver af Alkoholpolitisk Magasin, der udkommer fire gange årligt i et oplag på 9.000 eksemplarer. Magasinet er et forum for viden og synspunkter på alkoholområdet og sendes til udvalgte målgrupper, der arbejder politisk, administrativt eller fagligt med forebyggelse, behand- ling og alkoholpolitik indenfor stat, amter, kommuner og organisationer. Magasinet stilles også til rådighed for nyhedsmedierne samt fagpressen. Alkoholpolitisk Magasin er et talerør for de misbrugsbekæmpende organisationer som led i en strategi, der har som mål at arbejde for gennemførelsen af forebyggelsesmæs- sige foranstaltninger og tilstrækkelig behandlingska- pacitet.
. Magasinet Hjerterum
3 gange om året udkommer KFUM’s Sociale Arbejdes magasin ”Hjerterum” i 2500 eksemplarer. Heri er for- tællinger om arbejdet, artikler om misbrugsforebyg- gende initiativer, socialpolitik og kommentarer fra landsorganisationens ledelse og Hovedbestyrelse.
. Hjemmeside og publikationer
Landsorganisationens hjemmeside www.KFUMSOC.
dk giver kontaktoplysninger om foredragsholdere, intern og ekstern kommunikation, samtlige institu- tionstilbud og projekter i organisationen samt giver mulighed for, at man kan læse og downloade eller bestille publikationer, herunder landsorganisationens Årsskrift.
11
1 1
.1 En god start i livet
Den bedste forebyggelse af senere problemstillinger er at få en god start i livet. KFUM’s Sociale Arbejde har en bred berøring med børn, unge og familier gen- nem daginstitutionsområdet, hvor landsorganisatio- nen driver 13 institutionstilbud. Daginstitutioner med vuggestue, børnehave og fritidshjem, fritidscentre og ungdomsklubber drives som selvejende institutioner tilknyttet KFUM’s Sociale Arbejde og med driftsover- enskomst med kommunerne. Målgruppen er bestemt af lokale behov i samarbejde med kommunernes øvrige daginstitutionstilbud. Den lokale forankring og bevarelsen af det menneskesyn, KFUM’s Sociale Arbejde hviler på, fastholdes gennem arbejdet i bestyrelserne. At bidrage til at skabe gode vilkår for børn, unge og familiers liv betragtes som universelt forebyggende. Børn og unge med god voksenkon- takt er tryggere, har større selvværd og er dermed mindre udsatte for at få problemer med misbrug eller anden mistrivsel. Det samme gælder forældre, der er udsatte på grund af sociale, økonomiske eller mis- brugsmæssige problemer.
”Vi lærer børnene at indgå i et socialt samspil med andre børn og voksne. Vi arbejder bevidst med at forberede børnene på deres videre færd i verden.
Vi tager udgangspunkt i børnenes forskellige res- sourcer og kompetencer og bidrager på den måde til deres personlighedsudvikling.” Fra institutionen Kongelysets grundsyn.
• På universelt og indikeret forebyggende plan er Retroen som et åbent ungdomsbutikskoncept fore- løbig under udvikling tre steder i Danmark, se pkt 3.4.
• eXpressen er et behandlingsprojekt, som i sam- arbejde med en boligforening tilbyder unge med indvandrerbaggrund et 12 ugers dagbehandlings- forløb for hashmisbrug. En sundhedsfremmende helhedstænkning indgår i projektets rehabilite- ringsprogram, se pkt. 3.3.
• Landsorganisationen har på områderne for bostøt- te og misbrugsbehandling en række tilbud specielt målrettet voksne misbrugere med børn, hvor der både fokuseres på den voksnes misbrug og på konsekvenser og løsninger for andre voksne og børn i familien. Se mere om disse tilbud i kapitel 7 og 8.
Det er universelt forebyggende at bidrage til at skabe gode vilkår for børn, unge og familiers liv gennem daginstitutioner, fritidsklubber og særlige projekter som Retroen.
. Klubber (juniorklubber for 10 – 1 årige og ungdomsklubber for 1 – 1 årige)
Fritidsklubberne er et fristed for større børn og unge, hvor de kan mødes med deres skolekammerater og andre i et trygt miljø, støttet af professionelle voksne.
Der er en bred vifte af aktivitetsmuligheder såvel
Kapitel 3
unge og familier
1 1 indendørs som udendørs. De større børn og unge
lærer at acceptere hinandens forskelligheder, og klubben giver tryghed og kendte rammer. De unge er selv med til at sætte præg på deres hverdag, og det øver dem i ansvar og selvstændighed. De kan til dels selv vælge de aktiviteter, de har lyst til eller blot hygge sig sammen. Klubberne tilbyder aftenåbent flere gange om ugen, og særlige arrangementer som udflugter, ferieture og deltagelse i festivaler.
Kvaliteten i samværet afgøres dog ikke af mængden af aktiviteter. Klubber og institutioner kan opleve, at børnene, i stedet for at deltage i de udflug- ter der tilbydes, foretrækker at have en dag med god tid til at snakke, lege og bare være sammen.
Aktivitetsbombardementet og de mange tilbud kan blive en stressfaktor i børnenes liv. Der lægges der- for vægt på, at børnene kan vælge de aktiviteter, de har lyst til – med god tid til at snakke og med god voksenkontakt.
Personalet er opmærksomt på børn og unge med særlige vanskeligheder og prøver gennem en god kontakt at være til rådighed med tid til at lytte. Junior- og ungdomsklubber kan som en del af deres tilbud spille en rolle i universelt forebyggelsesarbejde, da man gennem alkoholfrie aktiviteter og fester tilbyder et alternativ til netop den aldersgruppe af børn, som begynder at være eksperimenterende i forhold til alkohol. De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen4 viser,
at de yngste teenagere drikker mindre alkohol, men debutalderen er uændret set over en årrække. 6 % af de 11-årige drenge har prøvet at drikke alkohol, mens det er 2 % af pigerne. Tallene stiger støt gen- nem teenageårene.
. Projekt eXpressen, Akacieparken i Valby eXpressen er et 3-årigt samarbejdsprojekt mellem KFUM’s Sociale Arbejde og Lejerbo. Projektet støttes af Helsefonden i perioden 2005 – 2008. Formålet er at skabe et tilbud for unge hashmisbrugere i alderen 14 – 24 år med anden etnisk baggrund end dansk, da denne gruppe ikke benytter sig af eksisterende tilbud om misbrugsbehandling. I tilbudet indgår, udover den målrettede indsats i forhold til hashrygningen, støtte til at bearbejde psykisk mistrivsel og en gene- rel opbygning af kroppen gennem brug af motion, kostomlægning og afspænding. Der tilbydes også øre-akupunktur, der modvirker den stress og uro, som ophør med hashrygning fremkalder. Desuden fokuseres der på samspillet med andre, og der øves sociale færdigheder. Relevante instanser involveres i forbedring af den unges totale situation med bolig, erhverv og uddannelse.
Ideelt set skal den unge stoppe sit hashforbrug ved kursets start for at få det maksimale udbytte af forlø- bet. Men det er urealistisk, at de unge vil befinde sig på nøjagtig samme sted i processen for afvikling af hashmisbruget. Derfor lægges ambitionsniveauet ud
“
det er universelt forebyggende at bidrage til at skabe gode
vilkår for børn, unge og familiers liv gennem daginstitution-
er, fritidsklubber og særlige projekter som retroen.
1
til den unge, som selv formulerer sit behandlingsmål.
At nedsætte sit forbrug er derfor også et accepteret mål. Behandlingskontakten afbrydes ikke, hvis de unge ikke overholder deres egne målsætninger, men der stilles krav om stabilt fremmøde og afbud, hvis den unge er forhindret. Behandlingen er tilrettelagt som et 12 ugers dagbehandlingsforløb med stigende intensitet, i takt med at de unge magter et længere dagsprogram. De socialpædagogiske og terapeuti- ske metoder baserer sig på elementer af systemisk og kognitiv misbrugspsykologi. Projekt eXpressen er forankret i et specifikt lokalområde. Det giver gode muligheder for at inddrage forældre og pårørende, ligesom den lokale forankring er med til at øve den unge i at leve uden hash i sit eget sociale miljø.
Projektets design er inspireret af andre erfaringer med selektiv forebyggelse i udstationeringen af pro- fessionelle som socialrådgivere, nærpoliti og SSP- medarbejdere i særlige boligområder.
. Retroen
Retroen er et særligt ungdomsbutikskoncept, som er målrettet unge mellem 12 – 25 år. Et kombineret café, genbrugs- og projekttilbud. Retroen kendetegnes ved at være:
• et kombineret cafémiljø og genbrugsbutik med et ungt design
• et åbent værested for alle unge – socialt truede som ressourcestærke
• et stof- og alkoholfrit miljø
• ingen faste regler, men krav om respekt og god omgangstone
• netværksskabende tilbud
• personlig kontakt og dialog er vigtigere end aktivi- teter
• Retroen er en ramme, der udfyldes i dialog og pro- ces med de unge
• Retroen drives hovedsageligt af frivillige
Retro-konceptet baserer sig på en åben og fordomsfri tilgang til de unge. Dette skaber en gensidig respekt, som gør stedet til et fristed for de unge brugere.
Retroernes brugergrupper er forskellige fra sted til sted indenfor ovennævnte aldersgruppe, og er lige- ledes forskellige i deres baggrund. De unge, der bruger Retroen som mødested i længere tid, viser sig ofte at have en dybere problemstilling, som gør, at de bliver i kontakten. Mere ressourcestærke unge er oftere sporadiske gæster, fordi de også går til andre ting. De unges lave alder og forskellige baggrund gør i sig selv opgaven til universel og indikeret forebyg- gelse. De yngste står overfor at debutere i ungdoms- livet med alkohol, fester og senere eksperimenter med narkotika.
At de gennem en tilknytning til Retroen opnår en god kontakt til en voksen, som de har tillid til, og som ikke er så tæt på dem som forældrene, kan gennem en sparring på ”livets store spørgsmål” forebygge, at de ender i misbrugsproblemer.
1
”På mange måder fungerer en Retro som et øre, der opfanger nødråb og faresig- naler. Da den primære aktivitet er samvær, nærvær og dialog, kommer man til at høre mange betroelser om stort og småt. For at honorere denne tillid og leve op til ansvaret og kravet om at handle i forhold til forskellige problematikker, er det vigtigt at have de professionelle på sidelinjen. Hvis man vil satse på det forebyg- gende arbejde i forhold til marginaliseringstruede unge, er Retroen et tilbud, der favner og fanger mange problemer i optakten, sætter ind og gør en tidlig indsats, inden de unge får fatale problemer. De sager, der kræver professionel handling, videregives til kompetente samarbejdspartnere, og den unge kan fortsat bruge Retroen sideløbende hermed5.” Ulla Kirkegaard Nielsen, leder af Retroen i Viby.
Retroens frivillige kan i forhold til marginaliseringstruede unge sætte ind med målrettet forebyggelse i form af støttende og adfærdsregulerende samtaler. De unge er ofte meget åbne om deres eksperimenterende forbrug, og de frivillige vil gerne være i åben dialog om det. Udgangspunktet er altid at nedbringe de unges forbrug og gøre dem opmærksomme på risiko og konsekvenser.
Hvilket tomrum på ungdomsområdet udfylder en Retro? En anonym spørgeske- maundersøgelse foretaget på Retroen i Viby6 viste, at 80 % af de unge ikke ville komme i andre klubber eller foreninger, men bare være alene hjemme, hænge ud med venner eller være på gaden. Lederen af en kommunal ungdomsklub7 i samme område mener, at Retroens unge hurtigt vælger en ungdomsklub fra, fordi den er for stor, og fordi de ikke passer ind. Andre vigtige aspekter i Retroens tilbud for disse unge er voksne rollemodeller, troværdigheden i frivilligheden til forskel fra lønnede professionelle, og de forskelligartede grupper af unge, som lærer gensidig respekt og spejler sig i hinandens liv.
1
1 .1 Hvad er en social café?
KFUM’s Sociale Arbejde driver sociale caféer og væresteder i 26 byer i Danmark. De to begreber kan i mange tilfælde dække over samme indhold, i andre tilfælde er de valgt specifikt for at signalere, hvilket fokus der vægtes højest. Flere steder er der mere end én café i samme kommune, ofte med specialiserede opgaver. Caféerne hedder i mange tilfælde Paraplyen eller Parasollen, hvad der afspejler tilbudenes skærmende karakter. Konceptet er med variationer sammensat af en række elementer8, se nedenfor. Alle caféer er alkoholfrie miljøer og åbne for enhver. Enkelte caféer har et særligt fokusområde og en smallere målgruppe bestemt af lokale behov.
• Lokal forankring
• Lokalt og konkret behovsmøde
• Mangfoldighed i målsætning
• Kristent menneskesyn
• Målgruppen er alle
• Aktiviteten er socialt integrerende
• Et særligt ressourcekoncept for medarbejdere
• Få ansatte
• Mange frivillige
• Alkoholfrit miljø
Især bør fremhæves den lokale forankring og opga- veløsning, frivillighedstænkningen og mangfoldighe- den i målsætningen. En social café i KFUM’s Sociale Arbejde hviler på et organisatorisk og idémæssigt
grundlag, og kan i et fagligt fællesskab give medar- bejdere og frivillige uddannelse, supervision og kon- sulentstøtte, men på indholdssiden er der plads til en meget bred vifte af tilbud, som gør den sociale café til et fleksibelt og omstillingsparat socialt tilbud under forudsætning af, at caféen ikke skal bruge ressourcer på at sikre egen drift.
. Specialiserede væresteder
KFUM’s Sociale Arbejde løser en række særlige opgaver: Her skal nævnes tre eksempler:
Det Rullende Værested, Viborg Kommune
Det Rullende Værested er et mobilt, opsøgende arbejde på gadeplan, som opsøger og skaber kontakt med unge og yngre personer med sociale og mis- brugsmæssige problemer. Værestedet er adresseløst og fungerer med base i en minibus. Der er tilknyttet et lille pensionat, hvor unge kan bo i en kortere periode til anden foranstaltning kan iværksættes. Der er et akutværelse på pensionatet. Medarbejderne støt- ter med samtaler, aktiviteter og kontakt til relevante myndigheder.
Bænkevarmere og Folkekøkkenet, Kolding Kommune Bænkevarmere og Folkekøkkenet er et omsorgs- tilbud, primært til byens socialt truede: Udstødte, ensomme, langvarige kontanthjælpsmodtagere, før- tidspensionister og hjemløse, som har et misbrug af alkohol, hash og/eller piller. Formålet er at hjælpe den
Kapitel 4
sociale caféer og væresteder
1
“
en café er en åben favn mod verden og mod de mennesker, der har lyst til at komme der.
enkelte til at få et bedre og mindre misbrugsbelastet liv. Hjælpen gives ud fra den enkeltes egne ønsker og behov. I Folkekøkkenet finder brugerne et fristed med god mad og omsorg på deres betingelser.
Kilden, Sydthy Kommune
Et parcelhus i byen er indrettet som dagcenter for voksne med psykiske problemer. De yngste brugere er i 20'erne og de ældste i 70'erne. Man kan henvises eller selv møde op. Mange har også et alkoholmisbrug.
Kilden tilbyder:
• en tryg base
• varm mad
• aktiviteter
• støttende samtaler
• tilbud til børn af psykisk syge brugere
Mange brugere skaber nye netværk, der rækker ud over aktiviteterne i Kilden, selv om netværket skabes her.
. Medarbejdergrupper i caféen
Det er karakteristisk for caféerne i KFUM’s Sociale Arbejde, at der er få lønnede ansatte og mange frivil- lige. Begge grupper betragtes som ansatte, hvilket udtrykker det ansvar, man giver de frivillige. Disse fire begreber bruges:
• medarbejdere (lønnede)
• frivillige (ulønnede)
• brugere
• gæster
Det beskrives i én af caféerne på den måde, at en gæst kommer om søndagen, fordi der er flæskesteg, mens brugerne kommer næsten hver dag. I mange caféer er der også aktiverede, som i et støttende miljø bliver hjulpet til struktur og selvtillid nok til at komme videre i anden beskæftigelse.
”Vi kan løse nogle af de opgaver, som kommunen har vanskeligt ved selv at løse, fordi kommunen ikke har de samme tilbud selv. Nogle af de allermest van- skelige unge kontanthjælpsmodtagere kommer tit her i aktivering for eksempel.” Signe Grud Enevoldsen, leder, Fristedet, Hurup
. Omsorg og forandringsperspektiv
En café er en åben favn mod verden og mod de men- nesker, der har lyst til at komme der. Alene tilstede- værelsen er et forebyggende element, fordi det er et åbent rum, og rammen kan fyldes af mange forskel- lige ting. Det at møde op udtrykker en vis grad af et forandringsperspektiv hos den enkelte. Mange caféer har stærkt blandede brugergrupper, som måske ikke direkte interagerer, men som i den fælles tilste- deværelse i caféens rammer har en positiv afsmit- tende effekt på hinanden. Byens borgere på indkøb, taxachauffører med kaffepause, turister, misbrugere, ensomme eller indvandrere. Mangfoldigheden er i sig selv helende og forebyggende.
”Sætter man sig blot ned i en selvhjælpsgruppe for folk med præcis samme problem, er der ingen opdrift.
1 Jeg tror, det er den opdrift, der er brug for, og det sker,
når man kan spejle sig i andre.” Poul Ole Pedersen, landskonsulent, KFUM’s Sociale Arbejde
Det er karakteristisk for caféerne, at man i høj grad kan være til stede på sine egne præmisser. Man kan sidde for sig selv uden at forholde sig til andre, eller man kan være mere aktiv og deltage i samtaler eller aktiviteter. Som medarbejder må man kunne rumme at ”sidde på hænderne”, til en person signalerer et ønske om noget andet.
I KFUM’s Sociale Arbejde er der fokus på brugernes forandringspotentiale, udtrykt i en stadig parathed til at træde til med den rette hjælp på det rette tidspunkt, som støtte til realistiske forandringer og som støtte til at opbygge netværk og forebygge en forværring af den enkeltes situation.
Omsorgen er et bærende element. Landsorganisa- tionen har deltaget i et forskningsprojekt9, som havde til formål at definere omsorgsbegrebet i en fænome- nologisk og evidensbaseret ramme. Hvordan mødes gæster og brugere? Hvordan kan man beskrive caféens omsorgsudøvelse? Kan omsorg metode- beskrives? Herigennem har man forsøgt at støtte metodeudviklingen i caféernes omsorgsarbejde, der blandt andet karakteriseres som et ”mulighedsrum”10, hvor mennesker har mulighed for at opdage sig selv og måske derigennem kunne skabe forandring.
I et samlet kommunalt tilbud er det klart, at den sociale café adskiller sig fra en kommunal forvaltning og gør det sociale sikkerhedsnet meget mere fintmasket.
”Nogle af vores brugere har brændt alle broer, når de kommer her. Dem må vi så se, om vi kan bygge op igen. Kan vi ikke det, går det rigtig galt, og de menne- skelige og økonomiske omkostninger er meget store.”
Signe Grud Enevoldsen, leder, Fristedet, Hurup . Caféen som center for indikeret forebyggelse Indikeret forebyggelse retter sig mod personer med en kendt risikoadfærd med det formål at opnå adfærdsændringer. De sociale caféer, som de kendes i forskellige variationer i KFUM’s Sociale Arbejde, er mange steder reelt små forebyggelsescentre, som udover det primære omsorgstilbud er base for projekter og medarbejdere med en række opgaver.
Det kan både være indsatser, der indgår i caféens aftalegrundlag med kommunen, og det kan være en kommunalt ansat medarbejder, der får base i caféen.
Kommunerne får med den nye sundhedslov fra 2007 et større ansvar for sundhedsfremme og forebyg- gelse. KFUM’s Sociale Arbejde kan blandt andet gennem café-konceptet tilbyde forankring og fagligt samspil i løsningen af en række af disse forebyggel- sesopgaver.
0
. Brugerindflydelse og metodeudvikling
Mellem KFUM’s Sociale Arbejde og Socialt Udviklingscenter (SUS) er der indgået en partner- skabsaftale, som har til formål at sikre udvikling og fastholdelse af viden, erfaringer, metoder og gode eksempler indenfor det sociale arbejde med særlig fokus på brugerindflydelse. Samarbejdet skal ind- samle, systematisere og distribuere viden og støtte implementering af metoder og brugerindflydelse.
KFUM’s Sociale Arbejde skal primært bidrage med dokumentation og udvikling af de konkrete og prakti- ske metoder, der bruges i den frivillige sociale indsats rettet mod socialt udsatte i socialt og misbrugsfore- byggende arbejde. Landsorganisationen fokuserer i
denne sammenhæng på arbejdet i de sociale caféer og på bostederne for hjemløse. Udover metodebe- skrivelser skal der også fokuseres på faktiske målop- fyldelser for eksempel misbrugsreduktion, udslusning til arbejdsmarkedet eller voldsreduktion.
. At starte en ny café eller et værested
Når der skal startes en ny social café, kommer den første henvendelse ofte fra en gruppe af borgere, der ser et udækket socialt behov. Men det kan også være en kommune, der henvender sig. KFUM’s Sociale Arbejde lægger vægt på, at der tages udgangspunkt i brugernes ønsker og behov, og at der sikres en lokal forankring af en ny café eller et værested. Et realistisk Brugere af caféen/værestedet Frivillige + mennesker i aktivering – jobtræning m.v.
Arbejdsmetoder i forhold til den socialt svageste gruppe, der ofte oplever sig kasseret af alle andre instanser
8 Selvværd giver tro
på fremtiden.
7 Støttende i for- hold til personlig
udvikling 6
Tilpassede opgaver efter res-
sourcer.
5 Mødes med respekt, forvent-
ninger og tillid.
4 Støtte i.f.t. pers.
udvikling.
3 Tilbud – hjælp 2
Fristed 1
Omsorg Møder accept, respekt, tillid og omsorg.
Blive SET. Møder fællesskab.
Oplever sig som værdsat.
Oplever tillid.
Oplever tryghed.
Åbner sig omkring deres problemer.
Selvværd og selv- tillid øges gennem accept og forvent- ninger.
Nuværende og tidl. brugere.
Nogle henvist fra alkoholbehandling og kommunale sagsbehandlere.
Stiller krav til sig selv. Oplever, at omgivelserne er afhængige af deres indsats.
Selvværdet øges.
Ansvaret øges.
Bliver over tid ansvarlig over for sig selv og omgi- velserne. Får faste rammer omkring forsørgelse og forpligtelser.
Flere komplekse opgaver.
Uddannelse eller arbejde påbegyn- des. Med eller uden netværket i caféen/ være- stedet.
1 budget er naturligvis også afgørende. Der ydes kon-
sulentstøtte fra Hovedkontoret til både startfase og senere drift. Følgende punkter skal klarlægges i en undersøgelse af mulighederne:
• Nedsættelse af en projektgruppe (måske senere bestyrelse)
• Organisationsformen (selvejende / organisations- drevet institution)
• Samarbejdsaftale
• Budget
• Etableringsplan
• Lokaleleje
• Vedtægter
• Ansættelse af leder og medarbejdere .1 At være frivillig
Caféerne i KFUM’s Sociale Arbejde drives i vidt omfang af frivillig arbejdskraft. Det åbner for den mangfoldighed af mennesker og tilbud, som præger caféerne. De frivillige i caféerne giver en relativ res- sourcerigelighed, hvad angår personale, muligheder for personlig kontakt og samtale med alle brugere og gæster, som ønsker det. De frivillige er et bærende element i hverdagen, og ligesom caféen udvikles af de frivillige, udvikles de frivillige af arbejdet i caféen. De frivillige er en sammensat gruppe. Ressourcestærke frivillige rekrutteres gennem forskellige former for netværk og personlige kontakter, mens udsatte frivil- lige ofte rekrutteres fra caféernes brugergrupper. Der er som regel tale om en glidende overgang, hvor en
bruger hjælper lidt til og på et tidspunkt ønsker at blive ”rigtig” frivillig med vagter og faste opgaver. Især i forhold til denne gruppe af frivillige må det antages, at tilknytningen har en forebyggende effekt i forhold til misbrug og personlige problemstillinger.
. En frivillig får netværk og selvværd
At være frivillig i en café tilknyttet KFUM’s Sociale Arbejde er i sig selv med til at skabe netværk og psykologiske selvhelingsprocesser. Det betragtes formentlig af en bruger som et avancement at blive tilknyttet som frivillig, og mange frivillige med den baggrund kommer stadig som brugere i deres ”fritid.”
Denne vekselvirkning kræver åbenhed og opmærk- somhed fra caféens leder og er grundlæggende med til at sikre forankring og et forandringsperspektiv i den pågældendes situation. Da frivilliggruppen er sam- mensat af folk med forskellige ressourcer, sker der en positivt afsmittende effekt, som skaber struktur og personlig udvikling hos de udsatte frivillige. Derfor har frivillighedskonceptet i KFUM’s Sociale Arbejde en indbygget forebyggende effekt. Det er tidligere beskrevet i ”Frivilligt socialt arbejde i fremtidens vel- færdssamfund” (s. 146): ”En meget stor del af de frivil- lige tilhører selv en udsat gruppe, og KFUM’s Sociale Arbejde mener, at det er en meget vigtig kvalitet, at caféerne kan fungere som et forum, hvor også denne gruppe kan engagere sig i frivilligt arbejde på egne præmisser. Frivilliggruppen består imidlertid ikke kun af denne ”udsatte gruppe”. Det er en kvalitet, at der
Kapitel 5
frivillige i de sociale caféer
finder en slags social integration sted på caféerne. Dette sker ikke kun ved at bruge mange forskellige slags frivillige, men også ved ikke snævert at målrette caféerne mod den udsatte gruppe.”
”Jeg har været frivillig i to perioder. Jeg startede for 6 -7 år siden som ustabil frivil- lig. Og så mødte jeg op med en ordentlig kæp i øret og spurgte, om de ikke kunne støtte mig i at komme ud i et skånejob – jo, men det stiller visse krav, og så har jeg været frivillig hernede i 5 år nu med små tilbagefald.”11
. Kompetenceudvikling af frivillige
De frivillige ansættes altid efter samtale med lederen, og der udformes mange steder skriftlige kontrakter, som fastlægger omfanget af opgaver og de krav, man skal leve op til i arbejdet. De frivillige modtager supervision, og der er af landsorganisationen udarbejdet et kompetenceudviklingsforløb med 3 moduler internatkurser, som tilbydes de frivillige. Uddannelse af frivillige må altid ske med opmærksomhed på, at de ikke er ulønnede professionelle, der skal have tilført særlige faglige kompetencer, men at de i kraft af deres personlighed allerede er i besiddelse af de kompetencer, man kan forvente, en frivillig har.
En måde at komme ensomheden til livs er jo netop, at både de frivillige og vores gæster får sig et netværk.12
Kapitel 6
misbrugsforebyggende projekter
.1 Forebyggelse af misbrug og social udstø- delse
En række projekter i KFUM’s Sociale Arbejde er målrettet forebyggelsen af misbrug og social udstø- delse. Projekterne er i nogle tilfælde startet af landsorganisationen, og i andre tilfælde af kom- muner. Projekterne er målrettet forskellige grupper, og i det følgende præsenteres kort projekter, som retter sig mod tidlig indsats i forhold til misbrugs- behandling og hurtigere tilbagevenden til arbejds- markedet. Integrationsprojekter er ikke beskrevet her. Oplysninger om disse kan ses på hjemmesiden www.KFUMSOC.dk.
KFUM’s Sociale Arbejdes ansatte er fleksible og innovative i forhold til udvikling af og deltagelse i sam- arbejdet om projekter. Det er landsorganisationens erfaring, at man ofte opnår gode resultater ved at påtage sig en koordinerende rolle mellem forskellige indsatsområder og myndigheder. At skabe sammen- hæng og være gennemgående kontaktperson giver resultater for mennesker på kanten af arbejdsmar- kedet, og før eller efter et behandlingsforløb. Disse projekter er derfor udtryk for både rehabilitering og selektiv forebyggelse.
Det er KFUM’s Sociale Arbejdes erfaring, at man ofte opnår gode resultater ved at påtage sig en koordi- nerende rolle mellem forskellige indsatsområder og myndigheder.
. Projekt BROEN
Projekt BROEN er et opsøgende støtte- og behand- lingstilbud til de socialt mest udsatte personer med misbrugsproblemer. Tilbudet er forankret i landsor- ganisationens caféer, hvor en projektmedarbejder fungerer med base på to caféer. Projektet er forelø- bigt et 3-årigt pilotprojekt støttet af Socialministeriet.
Målgruppen er isolerede personer, der på trods af deres alvorlige misbrug formår at komme i de sociale caféer. De kan have flere mislykkede behandlings- forløb bag sig, og i deres nuværende situation kan de ikke ”kvalificere” sig til de etablerede tilbud. På trods af dette har de fleste et uudtalt behov for støtte og behandling, som kan tilgodeses gennem Projekt BROEN. Den tætte kontakt, som etableres med pro- jektmedarbejderen, kan medføre fornyet motivation for enten et nyt behandlingsforløb eller en reducering af misbruget. Misbruget er typisk alkohol, hash eller medicin, og en del af de pågældende misbrugere har psykiske lidelser de såkaldte dobbeltdiagnoseproble- matikker.
”Projekt BROEN bygger bro til brugeren og til caféen, men også til alle de instanser, som brugeren er i kon- takt med, fordi der er kæmpe huller i det system. Det er nok den største udfordring – at bygge bro til sam- arbejdet mellem myndigheder. Alkoholrådgivning, Socialforvaltning og lokalpsykiatri for eksempel.”
Lise Christensson, projektmedarbejder, BROEN.
“
her i caféen lærer de først at lave to til tre ting af gangen.
for eksempel lærer de at lave mad, vaske op, ekspedere i caféen, lave egenkontrol i køkkenet og holde styr på gæster.
Metodisk er projektet baseret på at etablere mødet med misbrugeren, være opsøgende og at opstille realistiske mål. Projektmedarbejderne tilstræber at arbejde med en støttende indsats båret af ydmyg- hed, respekt og åbenhed. Projektmedarbejderne kan i samtaleforløbene konfrontere brugeren med misbrugets konsekvenser og arbejde på at motivere for et nyt og mere målrettet behandlingsforløb, indledt med en periode, hvor misbruget reduceres, og med en støttende indsats fra projektmedarbejderen efter døgnbehandlingen.
Forebyggelsesmæssigt er det ofte muligt for projekt- medarbejderen at få indflydelse på generel sund- hedsfremmende livsstil, regulering af medicin, sam- taler om børns vilkår og bedre samarbejde mellem myndigheder, som derigennem får bedre muligheder for at etablere en helhedsorienteret indsats med en større effekt for den enkelte bruger.
. Støtte- og kontaktpersonordningen (SKP-pro- jektet)
KFUM’s Sociale Arbejde har deltaget i Social- ministeriets SKP-projekt, der har haft til formål at undersøge effekten af en opsøgende og støttende indsats i forhold til isolerede alkoholmisbrugere.
Ordningen gøres nu permanent gennem lovgivning.
Landsorganisationen har udgivet folderen ”Støtte og kontakt til isolerede alkoholmisbrugere”, som beskriver indsatsen. De sociale caféer har også i
denne sammenhæng været udgangspunkt for et opsøgende arbejde, der har virket overbevisende13 i forsøgsperioden. Caféerne har vist sig vigtige i forebyggelsesarbejdet i forhold til mennesker, der er på vej ind i isolation, og som base for SKP-medar- bejdernes faglige sparring og supervision. Når SKP- medarbejderen er synlig i miljøet, forholder sig aktivt afventende og er nem at møde uden aftale, etableres kontaktforløb erfaringsmæssigt efter en tid. KFUM’s Sociale Arbejde glæder sig over, at ordningen sikres permanent, og tilbyder kommunerne samarbejde om SKP-ordninger.14
”Det er brugerne, der skal definere behovene, for ellers bliver de tilskuere til deres eget liv, i stedet for at være aktører – og de efterfølgende resultater er ligesom ringe i vandet.” SKP-medarbejder.
. Beskæftigelsesprojekter
KFUM’s Sociale Arbejde har i en årrække været pro- aktiv i indsatsen for at forebygge øget social udstød- else og sikre medborgerskab gennem en række pro- jekter målrettet at skabe jobmuligheder og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, for mennesker på kanten af dette. Her beskrives to projekter.
..1 Direkte i Arbejde (DIA)
På baggrund af erfaringer med projekt ”Tilbage til arbejdsmarkedet” 2001 – 2004, er projekt ”Direkte i Arbejde” nu i gang med formidlingskonsulenter på 10
sociale caféer og væresteder i landsorganisationen. I
et tæt samarbejde med primært private virksomheder og kommuner danner caféerne og værestederne en positiv og givende ramme om en indsats, der kan støtte projektdeltagerne i mødet med arbejdsmar- kedet. Nøgleord som tillid, netværk, rummelighed, socialt ansvar og vedholdenhed præger arbejdet.
Det ser ud til, at formidlingskonsulenterne får skabt gode forudsætninger for et positivt match mellem projektdeltagerne og lokale arbejdspladser. 35 % af projektdeltagerne kom i første projektår i ordinært eller støttet arbejde eller uddannelse.
Projektet baserer sig på formidlingskonsulentens kendskab til projektdeltagerne og lokalområdets arbejdspladser. Relationen mellem projektdeltageren og formidlingskonsulenten bæres af tillid, og af at konsulenten er med i forløbet, så længe det skønnes nødvendigt.
”Her i caféen lærer de først at lave to til tre ting af gangen. For eksempel lærer de at lave mad, vaske op, ekspedere i caféen, lave egenkontrol i køkkenet og holde styr på gæster.” Formidlingskonsulent i DIA.15
.. Model Midtdjurs
Projektet er det første forsøg på en arbejdsmar- kedsindsats i et landdistrikt. Et unikt samarbejde mel- lem lokale virksomheder, KFUM’s Sociale Arbejde og Midtdjurs Kommune skal skabe nye arbejdspladser,
to nye caféer og en cateringvirksomhed. Målet er at få 80 arbejdsløse fra udsatte grupper i arbejde eller i uddannelse indenfor tre år. Ligesom på KFUM’s Sociale Arbejdes andre caféer rundt om i landet skal caféerne bl.a. tage imod de mennesker, som gerne vil have hjælp til at komme videre. På caféerne får mange mennesker et pusterum, finder afklaring og får mod på et arbejde. Caféen i Kolind får som noget nyt cateringopgaver. Caféen skal lave og levere mad til lokale virksomheder. Herved skabes arbejdsplad- ser i caféen, men primært sigter projektet mod at få udsatte grupper i arbejde i private virksomheder, så caféerne fungerer som en form for udslusning til arbejdsmarkedet.
”Principperne bag de sociale caféer, med omsorg for mennesker og arbejdet med at finde jobs til udsatte grupper, er spændende. Vi skal væk fra at lave ”som om job”. Dette koncept har et positivt menneskesyn.
Vi tror på det, KFUM’s Sociale Arbejde står for. De har ildsjæle med erfaring. Samtidig er det en fordel, at det ikke er en kommunal institution, der skal kontakte de lokale virksomheder og få dem til at tage ansvar”
Poul Møller, Kommunaldirektør i Midtdjurs Kommune.16
.1 Behandlingscentre i KFUM’s Sociale Arbejde Landsorganisationen driver en række behandlings- centre for voksne som selvejende institutioner. I institutionerne tilbydes behandlingsprogrammer for alkohol-, hash- eller medicinmisbrug (benzodia- zepin) samt ludomani (patologisk spillelidenskab).
Endvidere drives hashprojektet for unge i København – eXpressen – der tidligere er omtalt, og endelig er Incestcenter Fyn i Odense tilknyttet landsorganisatio- nen. Behandlingscentrene finansieres på forskellig vis gennem pladskøbsaftaler, særlige finanslovsbevillin- ger (ludomanibehandlingen) og puljemidler til friplad- ser og projekter. Det er muligt at være selvbetaler, og derfor kan KFUM’s Sociale Arbejdes behandlingscen- tre vælges af private eller arbejdsgivere som alterna- tiv til private udbydere som fx Minnesotabehandling.
Behandlingscentrenes lovgrundlag er Sygehusloven og Lov om Social Service.
KFUM’s Sociale Arbejde har siden sin oprettelse beskæftiget sig med alkoholmisbrug og metoder til at støtte og behandle misbrugerne selv og deres familier. Dette helhedssyn er bevaret i de nuværende behandlingstilbud, som alle er karakteriseret ved en høj grad af metodeudvikling og dokumentation, efteruddannelse og supervision af medarbejdere, samt forskning, uddannelse og forlagsvirksomhed.
Landsorganisationen arbejder innovativt og var først med et behandlingstilbud for ludomaner i Danmark.
17 Et andet eksempel på innovation er Sydgården i
Haderslevs samarbejde med Kriminalforsorgen om et behandlingstilbud, som indsatte i Statsfængslet Renbæk kan deltage i.
Behandlingscentrene besvarer gerne forespørgsler og modtager besøg. På hjemmesiden er udførlige beskrivelser af behandlingsprogrammer samt teori og metode i behandlingen tilgængelige.
www.KFUMSOC.dk
. Behandlingsprincipper og organisering I de følgende punkter beskrives misbrugsbehand- lingen på Sydgården, Ringgården og Center for Ludomani på et overordnet niveau med fokus på fæl- lestræk i den teoretiske forståelsesramme.
Behandlingen er for disse centres vedkommende bygget op om en kerne af døgnbehandling, der kan have forskellig varighed fra få til mange uger.
Gruppesamtaler på kognitivt grundlag, individuelle samtaler, undervisning, egen terapi og forskellige aktiviteter udgør behandlingen. Opfølgende dagbe- handling indgår som en del af nogle centres program, og dertil knytter sig forskellige efterbehandlingstilbud.
Pårørende inddrages i behandlingen. Målgruppen er personer med alvorligt misbrug, der har konsekven- ser for den enkelte fysisk, psykisk og socialt, og som kan føre til afhængighed. Der samarbejdes tæt med den offentlige ambulante behandling, der visiterer til døgnbehandling, og der er i stigende grad tale om, at KFUM´s Sociale Arbejde behandler personer
Kapitel 7
misbrugsbehandling og
tilbagefaldsforebyggelse
med langvarige og svære afhængighedsproblemer. Ringgården har udviklet en behandlingsmetodik, der matcher personer med både afhængighedsproblemer og personlighedsforstyrrelser eller alvorlige symptomlidelser.
Behandlingscenter Sydgården driver forlaget Sydgården ApS som non-profit selskab. Der udgives bøger og materialer om alkohol og anden kemisk afhængig- hed, blandt andet er en række titler af de amerikanske forfattere Gorski & Miller oversat og udgivet.
KFUM’s Sociale Arbejdes behandlingscentre opfatter ikke afhængighed som en sygdom, men når misbruget fører til afhængighed, er der ikke mulighed for et kontrolleret forbrug, hvad enten afhængigheden er knyttet til et rusmiddel eller en spilleradfærd. Behandlingscentrene arbejder med et langsigtet perspektiv, idet en vellykket misbrugsbehandling kræver et langt forløb bestående af intensiv døgnbehandling fulgt op af et langvarigt efterbehandlingsforløb. Den enkeltes arbejde med sin afhængighed skrider ikke lineært frem, og det må forventes, at der er perioder uden fremgang og måske aktive tilbagefald. Derfor indgår tilba- gefaldsforebyggende strategier som en afgørende del af misbrugsbehandlingen i KFUM’s Sociale Arbejde.
. Pårørende til misbrugere
Pårørende til misbrugere er i en meget vanskelig situation og har ofte oplevet mange skuffelser og svigt. Selv når misbrugeren opnår gode resultater i behand- lingsforløbet, er det stadig nødvendigt at arbejde med hele familien. I en system- teoretisk forståelse er familiens indbyrdes relationer uløseligt forbundet, og alle i familien har en vigtig rolle i at skabe forandring. Derfor indgår samtaler, behand- lingsforløb og kurser for pårørende i behandlingscentrenes programmer.
Ringgårdens afdeling for Forskning og Formidling
har siden 1998 arbejdet med behandlingsforskning i tæt tilknytning til det praktiske behandlingsarbejde og med fokus på videns- og metodeudvikling. De forskningsprojekter, afdelingen hidtil har beskæf- tiget sig med, er gennemført med støtte fra bl.a.
Sundhedsstyrelsen, Forskningsstyrelsen samt Social- og Sundhedsministerierne. Afdelingen har udgivet en række publikationer og undersøgelser samt undervist fagpersonale såvel internt som eksternt.
. Familiebehandling
Misbrugere med børn er i en særlig vanskelig situa- tion i forhold til at deltage i døgnbehandling over en længere periode. Det gælder især voksne, som er alene med ét eller flere børn. Derfor er behandlings- tilbud, som giver mulighed for, at børn kan bo på behandlingscentret, af stor betydning, og Ringgården i Middelfart har denne mulighed. En ikke-misbrug- ende ægtefælle/samlever kan medindskrives. Det behandlingsmæssige fokus er på den alkoholaf- hængige, men børnene inddrages, og der arbejdes terapeutisk med forældrerollen, misbrugets konse- kvenser og familiens basiskompetencer. Forsknings- og Formidlingsafdelingen ved Ringgården har i flere projekter arbejdet med undersøgelser og dokumenta- tion af børns vilkår i forbindelse med alkoholmisbru- gende forældre, inddragelse af børn i behandling og undersøgelser af muligheder og restriktioner i selve behandlingssystemet.
. Efterbehandling
En vellykket behandling af et alkoholmisbrug opfattes som en langvarig rehabiliteringsproces, som indehol- der stagnation og mulige tilbagefald til aktivt misbrug.
Derfor er efterbehandling som opfølgning af døgnbe- handling afgørende for et godt resultat. Alle KFUM’s Sociale Arbejdes behandlingscentre etablerer for- skellige former for efterbehandlingstilbud. Det kan være i eget regi, hos offentlige ambulante behand- lingssteder, eller ved tilknytning til selvhjælpsgrupper.
Sydgården i Haderslev råder over et Midtvejshus, hvor beboere med behov for særlig støtte gennem en længere periode kan bo i op til 2 år.
. Sundhedsfremme og forebyggelse
Det er vigtigt at inddrage elementer af både sund- hedsfremme og forebyggelse i misbrugerens rehabi- literingsproces, og det sker på alle KFUM’s Sociale Arbejdes behandlingscentre. Mens de tilbagefalds- forebyggende strategier direkte retter sig mod mis- bruget, er en generelt sundhedsfremmende tænk- ning og adfærdsændring med til at forstærke disse strategiers forebyggende effekt. I mange tilfælde kan længere tids stresspåvirkning for eksempel udløse drikketrang. Derfor arbejdes der med et helhedssyn på et menneskes tilværelse, som betyder, at krop- pens signaler, fysisk og mentalt velvære, motion, kost og rygning er vigtige elementer i at gøre sig fri af afhængigheden.
0
At skabe struktur i hverdagen er et vigtigt element i døgnbehandlingen. Det opnås gennem det at følge et dagsprogram og have bl.a. faste spisetider. Kosten er sammensat således, at den genopbygger misbrugerens krop og giver den nødvendige energi til dagsprogrammet. Da beboerne i vidt omfang selv deltager i tilberedning af maden, er der herigennem en implicit læring og sundhedsfrem- mende adfærdstræning i behandlingsprogrammet. Fysisk træning indgår som en del af programmet på alle KFUM’s Sociale Arbejdes behandlingscentre.
Naturligvis afstemt efter den enkeltes forudsætninger, men således at der opnås forbedring af kondition og om muligt indarbejdes nye vaner, som vil være tilba- gefaldsforebyggende.
Ringgårdens afdeling for Forskning og Formidling har i perioden 1999 – 2001 gennemført et forskningsprojekt KIT om betydningen af fysisk træning i et kog- nitivt baseret behandlingstilbud, som medførte, at fysisk træning blev en del af programmet for alle indskrevne. Af andre sundhedsfremmende forskningsemner kan nævnes afdelingens arbejde med projekt BASTA (Behandling for Alkohol Samt TobaksAfhængighed) og et pilotforsøg med akupunktur efter NADA-princip- perne med henblik på at effektivisere behandlingen af abstinenssymptomer og drikketrang.
1
Kapitel 8
bosteder for hjemløse, udslusning og bostøtte
.1 Generelt om bostederne
KFUM’s Sociale Arbejde driver 10 bosteder for personer med særlige sociale vanskeligheder, traditionelt kaldet hjemløseinstitutioner, men målgruppens problematik er i praksis mere kompleks og omfatter psykologiske, psy- kiatriske, misbrugsmæssige og sociale problemer. Alle institutionerne har driftsoverenskomst med det offent- lige. Lovgrundlaget er § 94 og 92 i Lov om Social Service. Denne arbejdsgren er altså forankret i et meget tæt samarbejde med det offentlige. Flere af bostederne er specialiserede i deres opgaveløsning, for eksempel §92 pladser til personer med plejebehov, et bosted med krisecenterfunktion for kvinder og et bosted, der særligt fokuserer på misbrugsproblemer. Generelt udvikler bostederne deres tilbud i forhold til det pågældende amts øvrige tilbud til målgruppen, og der er derfor en lang række lokale specialfunktioner og projekter. Bostederne arbejder jævnfør Serviceloven med en individuel opholdsplan for beboerne, en plan der løbende justeres og er et vigtigt værktøj i at sikre en faglig evident indsats og opnåelse af målsætningerne for opholdet. Opholdets varighed er individuelt og følges i mange tilfælde op af en længerevarende form for kontakt og støtte efter opholdet på selve bostedet.
. Social træning
En stor del af brugerne af bostederne har en aktuel eller tidligere misbrugsmæssig problemstilling, som kombi- neret med en faldende gennemsnitsalder og forskellige grader af social isolation gør det nødvendigt at fokusere på social træning. I en socialpædagogisk indsats arbejdes der med personlige relationer, struktur i hverdagen og konkrete planer for etablering i egen bolig og netværk. Strukturen indarbejdes gennem en praktisk hverdags- struktur med ansvar og relationer på bostedet, som trænes i samspil med andre beboere og socialpædagogisk personale. Mange af bostederne har aktivitetstilbud som værksteder, havebrug, sejlads, fiskeri, og mere hobby- betonede aktiviteter. Beboerne deltager også i madlavning og daglig rengøring. Formålet er at skabe en rytme, der er sammenlignelig med en hverdag med arbejde eller uddannelse, så der indarbejdes en døgnrytme, der støtter den indre psykologiske struktur, som virker tilbagefaldsforebyggende.
. Sundhedsfremme og forebyggelse
I forhold til de skadevirkninger på krop og helbred som en tilværelse med misbrug og generel usund levevis medfører, er det meget relevant at indarbejde elementer af sundhedsfremme og forebyggelse i rehabiliteringen af bostedernes brugere. Dette sker i vidt omfang gennem et bevidst arbejde med motion, massage, sund kost, begrænsning eller stop af rygning, og generelt sundhedsfremmende livsstil med opmærksomhed på kroppens
“
noget af det, der har gjort mig helt høj, er, at det har været enormt lækkert og dejligt, at min familie også har været glad for at se mig og har nydt at være sammen med mig.
signaler, tilstrækkelig søvn og kognitivt arbejde med følelsesmæssige og afhængighedsmæssige emner.
Da beboerne for eksempel selv deltager i madlavnin- gen, sker der ikke bare en teoretisk eller påtvunget kostforandring, men en social træning af nye kostva- ner med regelmæssige og sunde måltider.
Pensionat Borgerskolen i Lemvig arbejder med en
”SUNDHEDSPROFIL,” som forsøger at skabe en proaktiv helhedstænkning hos beboerne, der både skal virke tilbagefaldsforebyggende i forhold til mis- brug, og sundhedsfremmende i forhold til rygestop, sund kost og bevægelse i hverdagen.
. Netværksrådslagning
At genoprette relationer til egne børn og anden familie har en stærkt forebyggende effekt i forhold til at genskabe motivation for forandring og håb for en bedre fremtid. I den forbindelse er forsøgsprojektet med Netværksrådslagning interessant. I samarbejde med Socialt Udviklingscenter er et forsøg gennemført på tre af KFUM’s Sociale Arbejdes bosteder. I alt 25 medarbejdere deltog i et undervisningsforløb og efterfølgende sparring omkring metoden. Formålet med netværksrådslagning er at bidrage til genop- rettelse af personlige og familiemæssige relationer og løse praktiske og sociale problemer. Andre for- mer for intervention som kan forebygge en forvær- ring af social udstødelse og misbrug, indgår også.
Netværksrådslagningen medieres af en ”samordner”
på et neutralt mødested. Idéen til projektet kommer fra børne- og familieområdet, hvor mange kommu- ner har gode erfaringer med familierådslagning. I denne kontekst er en netværksrådslagning kort for- talt et møde, hvor familie, venner og bekendte til en hjemløs, der opholder sig midlertidigt på et bosted, diskuterer og kommer med forslag til indsatser, der kan forbedre beboerens situation. Der udarbejdes en personlig plan, som kan indgå i den handleplan, der udarbejdes for beboeren i forvejen.
”Noget af det, der har gjort mig helt høj, er, at det har været enormt lækkert og dejligt, at min familie også har været glad for at se MIG og har nydt at være sam- men med mig. Det var mig, der var midtpunkt, det var så dejligt. Det har jeg kun været vant til at være, når jeg har stået foran dommeren.”18 (Beboer)
. Udslusning og netværk
Et ophold på et bosted kan have en varighed fra få uger til adskillige måneder. Alligevel er det i mange tilfælde nødvendigt for at skabe varige forandringer, at støtten til at skabe struktur i hverdagen og undgå, at et misbrug aktiveres igen, fortsætter i lang tid.
På bostederne er der derfor udviklet en lang række tilbud om efterværn, efterbehandling, udslusning og bostøtte. Nogle bosteder har egne udslusningsbo- liger, hvor beboeren bor i egen lejlighed med støtte fra institutionens personale, eller der er tale om en løsere tilknytning med opsøgende medarbejdere,
der besøger beboeren i egen bolig med støttende
indsats i op til et år eller mere efter udflytning. Ofte kombineres tilbudet med mulighed for at mødes med andre udflyttede beboere på institutionen. Der kan på den måde blive tale om en gradvis overgang fra døgntilbud til egen bolig på egne præmisser.
Mange bosteder har etableret forskellige former for venne- eller støtteforeninger, der selv etablerer selv- hjælpsgrupper og sociale arrangementer. Endelig bruger bostederne det store og ret fintmaskede netværk, som landsorganisationen har at byde på i de sociale caféer, der tilbyder et netværk i samme organisatoriske ramme med en genkendelig kultur.
1 ”Borgerrettet forebyggelse i kommunen – rådgivning fra Sundhedsstyrelsen”, 2006
2 ”Terminologi – Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed”, 2005
3 ALKO-linjen har et fælles telefonnummer 8033 0610, der er åbent hver dag fra
kl. 09.00 – 24.00, se mere på www.alko-linjen.dk
4 www.sst.dk
5 Statusrapport for Retroen, Viby, maj 2006
6 Statusrapport for Retroen, Viby, maj 2006
7 Kurt Brun, leder af Akva2000 – ungdomsklub, Århus Kommune
8 Frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssam- fund, Socialministeriet, 1997.
9 Man kan altid komme igen, Jensen og Perlt, Socialt Udviklingscenter.
10 Man kan altid komme igen, Jensen og Perlt, Socialt Udviklingscenter, s. 104
11 Man kan altid komme igen, Jensen og Perlt, Socialt Udviklingscenter s. 67
12 Frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssam- fund, Socialministeriet, 1997
13 SKP-forsøg på Misbrugsområdet, Ramsbøl og Zeeberg, april 2004, s. 15
14 SKP-forsøg på Misbrugsområdet, Ramsbøl og Zeeberg, april 2004, s. 17
15 En indsats på kanten, delrapport, Damtoft Consult, 2006, s. 17
16 KFUM´s Sociale Arbejdes website
17 Et forsøgsprojekt på Ringgården i Middelfart i 1994 - 95 førte til etablering af Center for Ludomani i Odense.
18 ”Jeg gjorde det – du kan også, netværksrådslag- ning for hjemløse” – Socialt Udviklingscenter og KFUM´s Sociale Arbejde, 2006.
noter
”Forandringsperspektivet kommer vel allerede ved, at man i caféen møder en anden verden, end man gjorde dagen før.”
Kirsten Hansen, landskonsulent, KFUM’s Sociale Arbejde
”Nogle af vores brugere har brændt alle broer, når de kommer her. Dem må vi så se, om vi kan bygge op igen. Kan vi ikke det, går det rigtig galt, og de menneskelige og økonomiske omkostninger er meget store.”
Signe Grud Enevoldsen, leder, Fristedet, Hurup
”På mange måder fungerer en Retro som et øre, der opfanger nødråb og faresignaler. Hvis man vil satse på det forebyggende arbejde i forhold til marginaliseringstruede unge, er Retroen et tilbud, der gør en tidlig indsats, inden de unge får fatale problemer.”
Ulla Kirkegaard Nielsen, leder, Retroen i Viby
“
“
“
ISBN 87-987028-1-5
