Forfatter(e) | Author(s): Smith, Laurids.; efter Begiering udg. af L.
Smith.
Titel | Title: Den i Sandhed ærværdige Alderdom, forestillet
ved Oberst Georg Christoffer Krabbes Jordefærd 12. Febr. 1787 i Weyle Kirke
Udgivet år og sted | Publication time and place: Haderslev : trykt hos Hinrich Luckander, 1787 Fysiske størrelse | Physical extent: 24 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
1 3 0 0 2 0 / 6 1 0 7 6
< r
Den
i Sandhed arvardige
forestillet ved
O b e r ft
Georg Christoffer Krabbes
Jordefæ rd/
den i 2 le F e b r u a r i i 1 7 8 7 ,
i
Weyl e Ki rke,
og
efter Begiering udgivet
af
L. Smrth,
Professor i Philosophien, Provst i Nsrvangs Herred, Dogneprerst for Weyle og Hornstrup Meenigheder,
og Medlem af dec Kongelige Norste Didenstabers Selstab.
Haderslev,
trykt hos Hinrich Luckander, 1787.
^om det er med ethvert Gode, enhver Glce- de i Livet, ar vi onffe med V arighed ar nyde det, som forlyster os, saa er det og med Livet selv, da Nydelsen a f alle Tidens Goder forudsætter dette; og hvad Under d a , ar vi Menneffer, der ved Sandfeligheden ere saa ftcrrk bundne til Jorden, onffe det langvarigste Liv, den hoiefte Alderdom? O g naar vi da erholde dem O n ffe , mon vi da ere i Sandhed lykkeligere ved Besiddelsen a f dette Gode, end vi ere ved saa mange andre Tidens gode T ing? M o n den Lyst, vi fole ved dec lange L iv, er aldeles reen, uden at vcrre blandet med den Ulyst, hvoraf vi stedse sin
de en Tilstelning i enhver a f vore andre Gleeder?
A 2 Oldingen
Oldingen har i sir fremlobende Liv havr Leilighed <
ril ar kiende mange a f Jordens G la d e r, ril at : nyde mange; men som Nydelse og B ru g foder : Ligegyldighed mod de onffeligste G oder, saa afta- <
ger og Begvemhedsu, ril ar kunne nyde de fieeste r a f Livers Forlystelser med den voxende A ld e r; og i fast kunde man sige, ar Alderdommens F ryd be- - staaer i Erindringen, naar den tidligere Alders ; Liv og Lyst afvexler mellem Nydelse og O nffer. . V e d Sandserne staae vi i Forbindelse med T in - >
gene uden omkring os, giennem dem indstromme i N aturens Pndigheder i vore S tå le ; men disse ! Sandser stovgiores jo ved B rugen og de frem- lsbende A a r; Beqvemheden ril ar modrage, for
plante, opbevare de udvortes In d try k , forsvinder efterhaanden; Foelsomheden aftager med Livs- aandernes aftagende Fyrrighed og I l d ; og hvad er nu Naruren med alle dens G lader for den ud
levede G a m le ? Oldingen lever paa en vis M aa- de eensom midt i Verden. D e Mennesker, med hvilke han i de yngre A a r har indgaaer Venskab og Forbindelse, have almindelig forladt Tiden og ham ; kun heel sielden kan den fyrrigere Alder sarre sig ind i Oldingens Tankemaade, vinde hans Fortroelighed, og med oprigtig Deeltagelse i hans Tilstand fortiene den; men er det ikke med andre O rd , at Alderdommen ofte bervver Men
nesket
5
nesket et a f Livets hoieste G oder, den hoie Lykke, som Venskab ffienker de foreenede Gemytter?
O g hvad vil jeg tale om de legemlige Svagheder, som cre uadskillelige fra den hoie Alder? D e t er med det menneskelige Legeme som med enhver an
den legemlig T in g , hvis N a ru r og Vasen er for
bunden med Bevagelse; der nedbryder sig selv, og Forstyrrelsen seirer dog endelig over alle de F orjog, ved hvilke Naturen arbeider til sin V e d
ligeholdelse. Men denne S t r id imellem Liv og D o d , imellem Vedligeholdelse og Forstyrrelse bli
ver ofte, ved dens V a rig h e d , kummerfuld for den G am le: Konsten maae her erkiende sine Grandser, og N a tu re n , kiempende med sin O p losning, foroger og forlanger ikkun Livets Ubeha
gelighed ved sin krastlose Modstand. O g ffulde vi nu vel synes, at det lange Liv var er saa onsk- vardigt Gode, som vor Indbild n in g almindelig leder os til at agre det for?
M e n , m.
T-,
har Alderdommen sine S v a g heder, sin Ulyst, sine B y rd e r; den har ogsaa sin Haderlighed, sine sande Fortrin. Kraftloshed er vel almindelig, men dog ikke stedse Alderdommens Lod; Venskab nyder vel Oldingen ikke al
tid , men kan dog nyde der; den Bedagede kan have nydt Livets G la d e r, og han kan oste endnu
A z nyde
nyde dem faa S k rid t fra G ra ve n ; og er nu den
ne Aldrende dydig, v iis , relfcrrdig, en god B o r ger, en retskaffen Christen, o! hvor pryder da ikke D yden de graae H a a r ! hvor er Oprigtighed en stion K rands om den bedagede Isse! G ud selv, m. T - , haver udmerket Alderdommen som haDerlig ; har giort det til P lig t for Mennesker, at vise Agt for de Gamle. S a a byder han ved Mose, z Mos. 19, v Z2-. D u skal staae op fo r den G ra a e h crrd e d e , og hcedre den G a m le ; og Naruren selv opfordrer os ril ar efterkomme denne B efaling. V i have i D a g , m. T -, tager Aftkeed med en a f vore B rs d re , hvis ret
skafne V a n d e l iblanr os haver giort hans Minde ligesaa crrvcrrdigr, som han var hcrderlig a f sin hsie og kraftfulde Alderdom. H v o a f os var ikke villig ril, den S tu n d vor salige Afdode van
drede blanr os, ar staae op for denne Graaeheer- dede, ar hcrdre denne agtvcrrdige O lding? H v o a f os, som haver havl Leilighed ril ar leve i ven
skabelig Omgang med M anden, opdagede ikke den ubrydelige Trofasthed, den redeliae og velvil
lige Tcenkemaade, den usminkede Christendom, sorn saa priselig udmerkede denne vor hensovede B ro d e rs Liv B ra b b e var cvrvcrrdig i sin A l
derdom; og han var meere, han var en lykkelig O ld in g , og han forsteme at vcrre der. Men
her
7
her maatte jeg forncrrme den uffromrede Beskeden
hed, der ligesaa meget som det adleste H lm e op- hoier den D yd ig e , som Forsynet bestemte til at forhore og befaste vor O ldings Lykke i saa vigtig en Deel a f hans Livs sidste D a g e , dersom jeg vilde afgive mig med ar vise, hvorledes vor hen
sovede B ro d e r i denne Forbindelse nod en ligesaa onskelig, som a rva rd ig Alderdom. V i ville der
for narmest indskrcenke vore Betragtninger til det Haderlige i Mandens Alder. Under mig derfor eders Opmærksomhed, naar jeg, med Hensigt til vor Afdode, forestiller:
Den i Sandhed crrvcerdige Alderdom.
Agende vi vore Tanker omkring blank Jo rd - klodens Mennesker, undersoge v i, hvorledes de forskellige Folkestagrer have rankt og handlet mod deres Gam le, saa ville vi ogsaa her finde en af de saa jevnlig forekommende Modsigelser i den menne
skelige N a tu r, som ved forste Oiekast ler maatte friste 06 til at rroe, ar eer og der samme Vasen ei ffulde kunne indeholde G rund ti! saa forskellige, saa stridige V ukninger. S a a finde v i, ar no
gle Folkeslagrer have agter Alderdommen hsit og
A 4 holdt
holdt den i 2Ere, naar andre derimod overlade den ril Foragt og N o d og Uselhed, og behandle deres Bedagede, som vi vore udsicrbte Trceldyr:
er knusende Kollesiag er den sidste og eeneste V e l
gerning, de have tilovers for den Aldrende. M en her bor der os og ar bemerke, ar denne Forskel
lighed i Tcrnkemaade og Adfcerd mod de Gamle stedse, for saavidr den kan agres nationalsk, rerrer sig efter den G ra d a f Oplysning og K u ltu r , vi finde hos Nationerne. I V ildhe ds Tilstanden, hvor enhver F a m ilie , og fast rorde man sige, hverr enkelt Menneske, sorger for sig selv, hvor kun fcelles Fare eller Hevn for en fore T id soc- eener de forskiellige Krcrfter ril fcrlles Hensigt, i denne Tilstand gielder der meere om ar handle end ar raade, meere om den kraftfulde Udforelse, end vm der moedne og sindige Overlcrg, der har kun enhver A g r, som han i Gierningen kan vcrre virk
som; og hvad Hæderlighed kan da den afkræftede Gamle nyde? S o m en B yrd e for Familien bli
ver han anseet/ og ikke som en Z iir. Zo meere derimod Folkene rykke frem fra V ild h e d og Uftl- skabeiighed ril den ftrdelige og meere forfinede T il
stand, jo bedre de lcere ar ordne og forbinde S e l
skabets forskiellige K rcrfter, og anvende enhver ril sin bestemte Hensigt; jo fleere Fornsdenhederne b liv e , des storre bliver hver enkelt Menneskes
Trang
9
T rang til Medbrodres H ielp, des vigtigere bliver hver enkelt Menneske for sine Medmennesker.
Erkendtlighed og giensidige Velgierninger knytte Selskabers og Velvillighedens B a a n d end fastere;
og nu faaer og den Bedagede, i Folge Tingenes naturlige G a n g , sin scrregne A gt og Værdighed.
D a Moses gav Joderne der B u d : D u skal staae op for den Graaehcrrdede, og hcedre den G am le, var dme Folk vist ikke mindre end er scrdeligr og veldannet Folk. B la n t de oplyste Egypter havde de lever; men de havde ikke lever saaledes, at den Egyptiske K u ltu r kunde frem
bringe nogen merkeiig og gavnlig V irk n in g hos dem til deres Tamkemaades og Tilstands Forbe
dring. H a r ikke alle Tiders og Menneskers E r- sarenhed lcrrr os, ar Trcrldom nedtrykker Sicelen, indskrænker deirs Evner og Virksomhed, gisr Mennesker nedrigt og lastefuldr; og som Tyrannen mishandler sin Trcel, saa soger Trcrllen en S la g s Gloede i at foragts, forurette, mishandle enhver sin M edtrcrl, han foler sig mcegtig over. D e * sporen skaber ligesaa mange smaa Tyranner, som han hersser over S la v e r til; der eene Menneske troer sig berettiger til ar plage der andet; M a g r skaber R e t, og den Krastloses, den Gamles, den Svages eeneste V e rrn beroer nu paa den
A 5 S t a r -
S tarkeres Uformuenhed til at skade. D e rfo r forebyggede og Moses ved sine Love adskillige Voldsomheder mod de S vagere, som Trældom
men til den T id havde giort giangse blant hans F o lk ; hans Love indeholde, som ethvert andet Lands og Tidsalders klog Lovgivning, en G rund
tegning a f Dagenes Tankemaade og S a d e r; og nu maatre Alderdommen og have sin Herder og sin N e t, derfor B u d e r: D u skal staae op for den Graaehcrrdede, og hcedre den Gamle.
Alderdommen har sin Herderlighed og N e t;
men maaue man sporge, er og den hoie Alder i vg for sig selv a rva rd ig ? har enhver, som har opnaaer det halvfierdsindstyvende eller firsindsty
vende A a r, uindskrænket Ner til vor Hoiagrelse?
O g hvo vilde vel ikke til Mennessehedens 2Ere onske, man kunde lilstaae enhver Aldrende denne Ner? men ak! hvor ofte skeer det ikke, ar Alder
dommens 2 Ere er opslugt a f Ungdommens og Manddommens odeleggende Laster! hvor ofte see v i ikke den graaehcrrdede S ynde r ved forforende Exempler og ond D a a d skade den V erden , han er for svag ril at gavne? og skulle vi nu vel kunne rilstaae, at er vancmigr og lastefuld! Liv, fortsat giennem en heel Rakke a f A ar indtil hoi Alder
dom, ffulde vare haderlig? S a a maatre O n d
stab ved sin Fortsættelse blive D y d , og Skiendsel ved Aarenes Tilvexr oploses i ALre. N e i, en hæderlig Alderdom er ikke den, som haver lang T id , ei heller den, som er maalt efter AarS T a l;
men K logffab er det rerce graae H a a r for Menne
skene, og er ubesmittet Levnet er den rem Alder
dom, *) og aner siger S y r a k : **) Megen F o r
farenhed er de GamleS K rone, og deres Roes er Herrens F ry g t; og her have vi rer Grundtrækkene a f den i Sandhed cervcrrdige Alderdoms yndige Billede.
D e r er er udmerkende og væsentligt F o rtrin ved Alderdommen, ar den har havt Leilighed til ar indsamle megen Ersarenhed om Verden og Mennesker, og altsaa dermed forhvervet sig megen gavnlig og raadgivende Klogffab. V i Menne
sker fodes ikke med Kundskaber, men ved S a n d - ftr og Erfaringer maae vi T ld efter anden lerre at kiende den V erden , hvoraf vi ere Borgere, og rilvanne os ar indrette vorr Liv overeenstemmende med den Forbindelse a f T in g , i hvilken vi leve.
H va d er vel Aarsagen til de mangfoldige Fejltrin, vi saa jevnlig giorc i Livets Begyndelse og Frem-
vexr,
*) V isd .B . 4- v. 8.9.
* * ) Cap. 25. v. 8.
vext, til Ungdommens Daarskaber, Manddom mens Overilelser? M o n ikke Mangel paa K u n d skab om V e rd e n , Mennesket og os selv, mon ikke Mangel paa den advarende og vejledende Erfarenhed, som v i ofte saa d y rt, ak! alt for dyrt maae kiobe paa vor Roeligheds, vor D y d s , vor Lyksaligheds Bekostning? D e rfo r er det og, Videnskaberne ere saa vigtige og gavnlige for Mennesket, derfor Historien, den sande Historie, som viser os Begivenhederne i deres Sammen- heng, Mennesker i sin Virksom hed, saa velgio- rende, da v i derved kunne giore andres Erfaren
hed til vores egen, kunne anvende S lutnin ger af Aarhundredes Tildragelser ti! enkelt bestemt Hen
sigt, as Fremmedes Feilrrin lcere Vaersomhed paa vor V a n d rin g , rage opmuntrende Exempler a f andres D y d e r, og a f andres V iis d o m ind
samle og nlbereede os lyksaliggiorende Klogskab.
S a a byder Fornuften os, ar benene os a f vore Medmenneskers Erfaringer ril ar grunde og befæ
ste vort eget V e l, og den brugbareste M and for V erden bliver alrid den, som, naar alle andre Fuldkommenheder ellers ere lige, har det storste Forraad a f overtcrnkt Erfarenhel). Men Alder
dommen i Besynderlighed kan heri have ec udmer- kel F ortrin. H va d vi med egne Oine see, med egne Sandser fornemme, hvad der umiddelbar
haver
haver ro rt os og virket paa os/ det opvcrkker stedse meers levende Fornemmelser, efterlader dy
bere In d tr y k , end det vi blot a f andres F o r
tællinger ere blevne vidende om. D e n tcenkende M a n d , som lever i Forbindelse med Verden, opdager selv ofte den Tingenes Sammenhæng, den Aarsagernes indbyrdes M edvirkning eller S tr id , som frembringer saa mange for den almin
delige Menneskeforstand uforklarlige Seersyner;
opdager ofte de skiulte D rivfie d re til Menneskenes Beslutninger og H andlinger, der alt for almin
delig blive ubemerkede. O g naar nu de mange foreenede Aars Iagttagelser samles i den hoie A l
derdom, hvilket Grundlceg indeholde de da ikke til det moedneste Overlcrg, til giennemtomkre R aad og hensiglsmessige Beslutninger! D e rfo r see vi og, ar Nationerne have i deres Raadsforsamlin- ger stedse havt Mcend, hvis Forstand var skier- pet ved Aarenes E rfaringer, og de have fundet sig vel derved- H v o rfo r mistede vel den vise Salom ons daarlige S o n Herredommet over de ti Israels S ta m m e r? S krifte n beretter: han forlod Salom ons gamle Tieneres gavnlige R aad, og raadforre sig med de Unge, som vare opvoxne med ham og stode for hans Ansigt, *)
- - - IZ
O
O I Unge! hvis ildrige B lo d ophidser eder ril at rroe, eders K ra fte r ere ligesaa starke og ud
holdende, som eders M o d er uforfcerder; staaer op for de Graaehardede, hcrdrer de G am le! og deres Ersarenhed stalbelare eder om, at Verden ikke er det, den for eders ophidsede In d b ild n in g synes at v a re ; de stal lare eder Sindighed i at overlegge, Stadighed i ar handle og udfore; og delle er da og et a f Alderdommens arvardige F o rtrin : A r, som den prover for den valger, og dens store Erfarenhed giver megen Rimelighed for et grundigt V a lg , saa handler den med S t a dighed efter den P la n , den engang efter mordent O ve rla g har lagt.
D e r er Mennesket saa naturligt i den tidligere A ld e r, ar ville meget, forsoge meget, og snart ar tiedes ved det Begyndte, for at ile til andre Ting og Bestieftigelser, der indtage blot ved deres Nyehed. D e r bevageligere Nervesystem, de flygtigere Livsaander, det heele rasters Legeme gior denne Ustadighed ikke vanskelig ar begribe;
men til ar giore alvorlige A n la g , til at udgrunde vidt udseende P la n e r, til ar beregne forviklede Mueligheder, og gaae endog usandsynlige V a n skeligheder imode; dertil horer en Skalens Fast
hed, en urokkelig Adstadighed, som vi ligesaa jevnlkg
jevnlig savne hos den fyrrige Ungdom og M a n d dom , som vi almindelig finde den hos den alvor
lige, men kraftfulde Alderdom. J a , Alderdom
men kan vare svag, raadm ld, ustadig og ube
stemt, som vi og paa den anden S id e kan finde det moedneste O ve rla g , den kraftigste Udforelse, den uovervindeligste Adstadighed hos den blom
strende M anddom ; men Mennesket kan blive gam
mel for Tiden, og vist nok tabes det i Leveaar og A lder, som vindes ved Evnernes tidligere og overdrevne Anstrengelse til vedholdende Arbeide og Betragtninger. Legemets sorskiellige Beskaf
fenhed kan her og virke til S ia le n s sorskiellige S te m n in g ; de udvortes Omstandigheder give Tankemaaden et Anstrog a f Alvorlighed, som ellers ikke var den egen; og den G ra d a f Adsta- dighed, som er Alderdommen n a tu rlig , bliver hos Ungdom og M anddom almindelig en fremmed T ilsarning, som er forklarlig a f denne eiler hiin Legemets eller Lykkens Tilfaldighed.
, - "
S a n d t er det, denne Adstadighed kan hoS Oldingen ofre gaae over sine bestemte G randser:
ofte udarter den til stiv Paastaaenhed, uboielig Haardnakkenhed; og selv Jordens viseste O ld in ge bevise dog altid med deres Exempel, ar V e r den vist ikke var den lyksaligste, dersom Alder
dommen
dommen a!!eene skulde bestyre dr menneskelige Ting.
M en selv denne Alderdommens Svaghed kan dog have sine gavnlige Folger: denne Paastaaenhed kan foranledige noiere Eftertanke, grundigere Un
dersøgelse ; den kan give Anledning ril ar udbrede Lys over enkelt P u n k t, hvor den Gamle var tvivlsom : kan forebygge enkelt F e il, som ved et ellers godt Anlcrg vilde standse og forvirre i den sremlobende Udsorelse. E r den paastaaende O l- dmg å rlig og dydig, som hans Erfarenhed er flo r , hans Stadighed er vedholdende n l , o!
S vaghed er da den menneskelige N a y irs Lod, vg.denne Svaghed formindiker da ikke Alderdom
mens errvwrdige Gavnlighed. O g her komme v i da atter til er Hovedtrcrk i den cervcerdige A l
derdoms B ille d e : cervcerdig er Ersarenhed og Adstadighed hos den G am le, men Oprigtighed og D y d giver dem forst deres sande Skisnhed vg afgivne Vcerd.
Falskhed og Underfundighed ere altid Laster, som beskiemme og fornedre Mennesker, de anstifte stedse Uorden og Forstyrrelse, hvorsomhelst i V e r
den de have Leilighed til at yttre sig, men den S vigagtige er altid saa meget farligere, som han har storre naturlige Evner og Anlceg, stsrre E r
sarenhed og In d s ig t til. D e n Flygtighed, som
^
er Mennesket egen i den tidligere A lder, gier og, at den Underfundige lettelig rober sig selv, og uforsigtig giver sin indbildte S nildhed nlkiende i enkelte T ra k og V endinger, som dog a lrid, for den agtsomme Ternker, giver Anledning nok n j fremdeles at lase i hans Hierte. K u n ved mange Aars,' fortsatte Ovelse, ved megen K am p med sig selv kan M uneffec bringe der dertil, ar B lidhed smiler i de konstige M in e r, naar Skadelysi og Bitterhed boer i det onde H iene; kun Aarenes Erfarenhed og mange feilflagne Forssg kan dan
ne den Svigagtige til, ar drage ec uigiennenman- geligr D akke for sine Anslag, og oppebie der, i ethvert T ilfa ld e , afgiorende O ieblik, hvor han med Sikkerhed kan naae sin Hensigt. M en hvor farlig bliver da ikke denne Underfundighed, ud
rustet med AareneS F o rjo g , med en langvarig Levetids samlede Erfaringer? F arlig og foragte
lig er den Svigagtige i enhver Alder a f Livet, men frygtelig isar er den snedige O ld in g , og han er ligesaa foragtelig, som han er frygtelig. J o Home vi stige i A ld e r, des narmere rykke vi frem til G raven: Ungdommen og Manddommen har dog et S la g s Haab om at nyde denUmfardigheds F rugt, de ved Underfundighed kunne tilvende sig' den svigagtige Gamle derimod arbeider uden Ud
sigt ul m besidde, forhverver uden Haab om ar
B nyde;
nyde; uden at gavne sig selv, ffader han andre;
er ond blot for ar vare der O , hvor er da ikke Oprigtighed en uundværlig Prydelse for de graae H a a r! hvad hæderligere Lovtale over den B eda
gede, end der V id n e sb yrd , Forsoneren gav en N arhanael: S e e , denne er sandelig en Israelit, i hvilken er ikke S v ig ! O g er nu denne O p rig
tighed Ho6 den Gamle foreener med Kierlighed til Mennesker, Lydighed mod G u d , er Oldingens Liv forhoiet og forcedler ved sand Christendom, hvad ffulde vi da onffe, hvad fordre meere ril ar danne den i Sandhed arvardige Alderdom?
H v a d er vel Livets hoiesteGode, Menneskers hoieste Lykke og Z iir? H va d staffér os Agt og Vcrrdighed giennem alle Livets og Lykkens A f- vexlinger? Gulder kan vel kaste en G lands paa o s; men hvor ler forsvinder ikke denne, og ufor
muende er den altid til ar ffiule vore Feil, vore M a n g le r, vore Laster for den fordomfrie Fornuft.
ZEren kan, underskyller a f Fordomme og V e d tægter, have os for en T id over vore B ro d re ; men grundes denne ikke paa Menneskers indvortes V a r d , befastes den ikke a f sande og gavnlige Forrienester; o! dem Skyggebillede forsvinder da snarr, og Mennesket staaer nogen tilbage. Adel
skab — ja , er der forbunden med udmerkende S ialenS
S a le n s F o rtrin , meden crdel Tcenkemaade, en opklarer Forstand; er Adelsmanden en i Gier- ning og Sandhed crdel M a n d ; o! da er han hcrderlig, og M ig yder ham da enhver god M and sin Agt og Kierlighed.' M en rag disse F u ld kommenheder bort — og Adel og Ahner er en imerbelydende U tin g , en rom Lyd, hvis eeneste rumlige Bemerkelse er Bebrejdelse mod Menne
sker, der ei er beprydet med de Fuldkommenheder, hvortil der synes at have et fortrinligt K ald.
D y d og Christendom — denne i hoieste G ra d forcrdlede D y d — kunne eene ophsie Mennestec til den Væ rdighed, som vi forgieves ville ssge i noget andet Naturens eller Lykkens G ode; og D y d og G udsfrygt de udgiore og Alderdommens hsieste Vcrrdighed. O g da, hvad glædeligere, hvad meere indragende S y n for den menneste- kierlige S icel, end ar fee Oldingen, ad hvilken Evighedens stcrrke Stemme hvert Oieblik kalder, udrustet med de glimrende Egenskaber, der gior ham stikket til at blive en lykkelig B o rg e r a f den tilkommende V erden ? H v o r oplivende, ar see Troen og Haabet og Kierligheden rekke ham Venstabs hoire H a a n d , for trygt ar fore ham giennem Gravens Morke ril Lysers Egne? H v o r rorende, ar see Trofasthed og Venstab ar grcede paa Oldingens G ra v , og Maadeligheden ar kaste
B 2 sorg-
sorgfulde Blikke ester sin rabre P n d lin g ? D e n oprigtige, den maadelige, den velvillige, den i Sandhed christelige Gamle astvinger os i sit Livs sidste D age fast den LErefrygr, som vi fole ved ar tanke os de forklarede'Vasener, til hvis S e l- ffab hvert Oieblik henkalder h a m ; den eene S tu n d horer han Jorden og os til, og et Aieblik ophoier ham over al Jordens og Grovers V æ r
dighed.
S a a foreener Erfarenhed og Adstadighed, Troe og D y d sig, for ar giore Alderdommen cervcerdig; og B r a b b e , vor hensovede B roder, var en i Sandhed arvcrrdig O lding. Fra sin begyndende Ungdom, i sin blomstrende M a n d dom lagde han Grunden til den Haderlighed, med hvilken han bar sine graae H aar. Naruren gav ham et fast, udholdende Legeme, og den dy
dige Maadelighed, med hvilken han brugte sin Ungdoms M unttrhed og Manddoms S tyrke , som han uafbrudt vedblev ril sin sidste T id , gjor
ds, ar Manden i sin hoie Alder saa lider foelre a f Alderdommens B yrd e r. D e rfo r var og vor hensovede B ro d e r en saare blid O ld in g , en O l
ding, som kunde nyde Livets G la d e r, fole N a turens Skionheder; og uden ar misbruge V e r den, brugte han den: S e lv fornoiec, delte han gierne
gierne Glcrden med andre S in Manddom s K rast anvendte han til Starens Tieneste, med den Retskaffenhed, som var ham saa egen i hans heele L iv ; forst i en Alder, som den mindste D eel a f Menneskene opnaae, troede han sig berettiget til ak leve for sig selv; og hcrdrec med sin Konges belsnnende N a a d e , rraadde han da ud fra K rig - standens ligesaa crrefulde, for Ungdom og M a n d dom ligefaa tillokkende, som for den Aldrende besværlige Bane. O prigtig i sin T a le , trofast
i
sine Lofter, bestandig i sit Venskab var vor hengangne O ld in g ; veltcrnkende og velvillig var hans Sicel mod sine B ro d re , og er der da nogen, som avindsyg vil minde os om , vor V e n med alt dette var et Menneske; o ! fuld vel vide vi dette; men du, som omhyggelig v il opdage Skieven
i
din B roders O ie , see Bielken i dit eger O ie , hvorfor bliver du den ikke vacr?S a n d t er det, vor Hensovede var Menneske, og Skrobelighed er Menneskehedens Lod, men ogsaa det er Sandhed: saare ffa ere de Mennesker, der have farre og tillige meere undskyldelige Skrobe- ligheder end han. R ra b b e var en god B orger, cn troe Undersaat, en ustraffelig og redelig M a n d ; han elskede Mennesker, og vilde dem
i
A lvor vel;og hans dydige ZEgteftrlles uindskrænkede O pof
relse til ham
i
Liver, hendes Sicels heftige B e -B z vcegelser
.
vwgelser ved enhver Tanke om en forestaaende Skilsmisse, hendes omme Taarer ved hans D o d vidne hoic og kraftig om, hvor agrvcrrdig den O lding v a r, hvrs S ro v nu er henlagr lit For- krcrnkelighed.
O g nu den vor O ldings evig uforglemmelige R oes, ar han var en Christen. Ikke var det hans S a g , at vinde Roes for Verden ved sin Hengivenhed ril G u d ; m i, han efterkom Forlo- serens B e fa lin g : N a a r du beder, gak ind i dit K am m er, og luk din D o r , og beed kil din Fader i Londom , *) og saa i S tilh e d giorde han derre, ar de fleeste a f os forsi efter hans D o d have erfarer delte Karakleerrrcrk hos Manden. F o r sine Medchristne var han et opbyggeligt Exempe! i at bivaane den ossenklige Gudsrienesie, indtil hans tiltagende Svaghed forbod ham ar nyde denne Lykke; men herlig og feierrig viiste sig Religionens K ra st paa hans S ie r! under hans S ygdom s Lidelser, i hans LtvS sidste Dage. Sygelejer og Dodssengen, de vise Mennesket i sin sand^
Skikkelse, men R ra b b e var sig stedse selv lug.
H a n blev vaeragtig i V onnen, bestandig i H a a ber, fast i T roen, og roelig hengiven i sin him
melske
*) Match. 6 Cap. 6 V.
2 Z melffe Faders V illie . D oden er ikke bitter for den, hvis Liv har vcrrer en vcrrdig Tilbere
delse til ar doe vel; og velkommen er alrid D oden for den, som i sin Christenoom foler den b e ro li
gende Overbeviisning, ar Liv og salig Udodelig- hed venrer ham paa hiin S id e Graven. O , mine B ro d re ! hvo ssulde da ikke ved Tanken om vor crrvcerdige B roders B ortgang fyldes med der varme O n ffe : M in S icel! doe den Retfær
diges D o d .
M en D u , S ^ n ! as denne agrvrerdige O l
ding, kast endnu engang er alvorligt Oie til de forkrænkelige, men cervcrrdige Levninger af den M a n d , som gav dig Livet! S a m l i derre Oie- btik al din S ic rls Tanke, for ar fole a lt, hvad du har tabt i din Ungdoms S ty re r, din erfarne Raadgiver, din trofaste V e n ! S ta n d s ikke de billige Taarer, som Naruren fordrer! de van- klcrde ikke SonnenS sorgende M in e r; men lad tillige disse Taarer, derre billige O ffer, du brin
ger en i Sandhed eljkelig og agtvcerdig Fader, i derre hoitidelige Oieblik ledsages a f det alvorlige Forsatt, der oprigtige Lofte, ar vcrre crrlig, maa- delig, trofast, adstadig D a n ff M a n d , og for alting: god Christen, som han. G is r dig felv i denne S tu n d , glor din hensovede Faders E r
indring
indring det alvorlige Lofte, ar D u med en stadig og driftig Ungdom , en kraftfuld og virksom M anddom v il forberede dig en hcederlig Alder
dom , om Forsynet behager atffienke dig denne;
og da, S e M ! ffal man og engang staae op for dine graae H a a r , og hcrdre d ig , naar du er mcrr a f D a g e ; da ffal ogsaa Sandheden, i en maaffee kraftigere Talers M u n d , kunde give dig der hcrderlige M inde: A t , som du arvede dine dydige Forceldres Velstand og N a v n , saa blev du og A rving til deres cedle Tcrnkemaade og christelige D yd e r.
'
7- 7 " -
^ ^ ^
' >: -
./ ^ .
,
7 . 7 - i - -7''" . ,»
' -
