vstts vsötk St ciownlosclst fts Slssgtsfotskstnss Libliotsk

v s tts vsötk St ciownlosclst fts Slssgtsfotskstnss L ib lio tsk

3 > _ ^ 6 I 5 5 O ^ 5 X k ^ > X I k 5 6 > 6 l . ! O ^ X

3 > s s g is to l's X 6 M 6 8 3>d>>otsk 6c>vs8 s t to c s s ic ig s s H>ÄS3Xs 8 > W g t3 fc » '8 X 6 I'6 . V s t 61" s t 8PSS!3>- d id lio t s k m s c t v s si'kss', ctsi' si" s s cts! s t v o r's s fM>>S8 X M S I'Ä I'V , b ls c ic tt s r ic ls t o m t s tt s r ic t s 8 >ssg ts-, >oXs>- o g PS!'S0N3>tl>StO>'>S.

3 > s s g t8 to l'3 X 6 M 6 8 8>d>>otsk:

tittp://b>d>>otsk.ct>8-c>3sm 3i'l<.cll<

^ o c s r iis g s n v s s s k s 3>ssgtsto>'s><s>'s:

w w w . s is s g t o g c ls t s . c lk

6smssc/c, st b/bt/ots/cst /nc/s/io/c/st >/«t/cst bsc/s msc/ 09 uc/sn op/isi/stsk. /Vst c/st c/^s/s^

s/9 om LS/c/tS E t/tS t, /

X

t 0p/7S^SMttSN St uc/tsüsk, /csn c/s tt/t c/oivn/osc/s 09 ssvsnc/s

w / ^ - t / t s n .

Ots/St c/st s/9 SM 1/sst/cst, SSM St om tsttst s t

op/rsxstst, s/cs/ c/u itssts opmsst/csom ps, st

PO^-t/tsn /cc/n s t t// tsnt pst§on//9 btc/9.

Biflop I)r. tkenl.

P. C. Steuersen Gads

Iordefaerd

den 20de Oktober 1851,

samt

en kort Nekrolog.

Ddense.

Vorlage a f den Miloske Boghandel.

Trykt i Joh. M ilos Officin.

nl

min Moder

P . C. Stenersen Gad

ved Kisten

i Ddense Bispegaark

a f

Prvvst 6 . P r am Gad.

A v a g er idag og usikker min Labe, Stemmen let svigter den sorgfulde S jc rl, D og v il, fljondt hjertebedrovet, jeg strcrbe A t bringe m it sidste, m it tunge Farvel.

Jkke Hans Birken ved S k riv t og ved T a le , Jkke Hans S tillin g i Kirke og Folk E r det jeg ncermest her onfled' at male, D e t finde Heller en Anden t il T o lk ; N ei, men Hans Fcrrd i F am ilielivet,

HanS S in d mod öS Alle, som horte Ham til, D e t, som a f H im len i Ham va r os givet O g — nu er tabt, det jeg udsukke v il.

Ak, D u min B roder, min BarndomS Leerer, M in Ungdomö, min M anddom s fortrolige B e n ! D y b t i min B a rm jeg D it Billede barer T il hist engang jeg D ia sinder igjen.

Falles va r LivetS den solklare M orgen, Sammen vi gik i Foraldrenes H jem , S tö r va r da Gladen og kille va r Sorgen, D eilige D a g e ! tid t mindtes v i dem.

Grenene stilteS fra Fcrdrene Stam m e, G ud i sin V iin g a a rd gronnes dem lod, AUdre vi blev, men i Gründen de Samme, Brodre i H jerte som B redre i B löd.

B ro d e r! D in blide Sophie D u agted', MedenS vi Andre drog fjernt imod N ord, GjensynetS Glcede dog Gud ei os ncegted, M ild t Han öS samled' paa Fcrdrene J o rd . S a a M eget vi deckte, S o rrig og Gammen, Tanker og Folelser verlet vi har,

Pomene bandt os saa venligen sammen, E t andet Hjem jo D it Broderhuus var.

Ak, er det Zer, I festlige S a le !

H vo r vi sad sammen ved S o lvb ryllu p sb o rd ?

... > >> v

Rorende G jerning her at udtale Sorgens og AsstedenS blytunge O r d ! H e r just v i tcrnkte, Gud vilde berede D ig og os Alle en Kjcrrligheds G aard, H e r tid t v i haabed' at samleS i Glcede, A t sec D ig i mange lyksalige A a r.

D e t ei ftulde flee, — GudS Tanker og vvre H e r mev Hinanden stemmede ei,

Dodsenglen kom, og idag med D in B aare Gaae vi den sidste vemodige V e i.

* H

-i-

D og stille vor Vem od! saa sagte vor K la g e !

„H e rre n stal raade" saa lod jo Hans O r d ; * ) F a t D ig , S ophie! D u sorgfulde M a g e ! H im lc n gjensamler hvad stilles paa Jo rd . F a t J e r, I B o rn ! I tabte en Fader,

Trofast og abel og virksom som Faae, D o g , stil Ederö S m erte! Gud ikke forlader D en Slcegt, som paa Retfcrrds Veie v il gaae.

O , ladcr os takke, at Englen dog loste Den Lidende ud fra Hans Trcrngsel og Nod, V i Alle Ham savne, men G ud v il os tröste, P a a Ham v il v i haabe i Liv og i D od.

O g hermed F a r v e l da, dcrmpet og ro lig ! O g Tak for A lt hvad D u i Livet öS v a r!

D ra g ud sra den jordiste Kjcrrligheds B o lig ! D e t himnielfle Faderhuus aabner sig har.

H a v Tak fo r de sunde og kräftige D a g e ! M e n ogsaa hav Tak fo r Helsotens T id , F o r TaalmodS Erempel, fordi uden K lage D u vidste at doe som Christen saa b lid ! Eet har vi tilbage, som aldrig stal svinde, H vorom vi stal frede i Host og i B a a r, O g det er, v B ro d e r! D it clstede M in d e , Forklaret i Slcrgten tilbage det staaer. —

* ) Den Doendes sidste Ord.

»W --- —--- — --- ^

vcd

Bistop

P. E. Stenersen Vads

Disirttclsc

i St. Knuds Kirke i Odense

den 20de Octbr. 18:^1

as

Stistsprovst S v i t z e r , Rieder

^ n d n u eet Farvel, — et Farvel fra den bro«

derlige Ven og Frande, som har vandret saamange S kridt i Livet ved D in S id e , har staaetD ig n a r i de yngre og i de celdre Dage.

O g derfor er dct F a rv e l, der her fla l lyde over det blege, til H vile stedte Hoved, et Tilbage- blik paa det Svundne, som nu ligger a fflu tte t: ferst et B lik tilbage paa de f j e r n e r e liggende A a r, da den l yse A a n d , d e n s t a r k e V i l l i e traadte ud i Verden og greb ind i L ive t, fuld a f syrig D r if t til at virke, a f H aab og M o d og T illid . D e t va r en Virksomhed, der agtede paa Tidernes lydelige Rost, paa Folkets strrlige K ra v , og derfor deelte sig i flere Retninger, omfattcde flere Forhold, ogsaa udenfor Embedskaldets egenlige K reds, — der sor- maaede med Lethed at satte sig ind i det Forfljelligste, og virkede overalt oplivende og besjelende, opklarende, ordnende, befrugtende. D e t var en Virksomhed, be- aandet og ledet a f stark og levende S a n d s fo r Sandhed og R et, for G u d sfryg t, Menneflevel, F o l- ketS O plysning og fr i U dvikling: samvittighedSfuld og nidkjar i Kirke og Skole, frisindet og frim odig i

v.

>s

Borgerlivets Foerd, og t i l alle S id e r — i en Kreds saa vid og stör, som kun Faa formaae at udfylde den — ikke blot redebon men u tm tte lig t il at virke i christelig Kjcrrligheds Tjeneste; ingen M eie og Besvcrr, ingen Anstrcengelse og Opoffrelse styedes for at berede den Trcrngende Hjcelp, den Lidende Lindring, den Sorgende Trost. D e t var en V irk- somhed, rig paa crdel, veldadig F ru g t, og de ere mange, som komme den ihn med Velstgnelse.

M e n ncermere ligge de s e n e r e Dage os: da Livetö A lv o r trangte paa i sine strangere Skikkelser, og gjorde sin M a g t gjceldende — ikke til at dcempe Aandens Gnist eller slove dens Kroefter, men til at bringe dem til at samle sig mere og mere i enkelt Hovedretning, for at stmbe at udfylde det hoie K a ld , der betroedes Ham i Herrens Tjeneste, i apostolisk Aand og Sandhed, med kirkelig A lvo r og K ra ft.

D e t v a r Overgang t il et heiere Virksomhedö-Trin;

og det blev, under.dcn himmelfle Faderhaands S ty - reise, Forberedelse for den svcere Provestand, som forestod, — saa svcrr, som den ikke bliver beskikket M an g e at gjennemgaae. I den fulde Aandens Krastighed og Tankens Klarhed stulde Han see B o rt- kaldelsens Tim e ncrrme sig i langsom, men ustand- selig og uforrykkelig G ang, see Skilsmissen forberedeS S k rid t sor S k rid t, der stulde tage Ham dort fra H u -

stru og B e rn , som Han omfattede med det varme Hjertes fuldeste K ja rlig h e d , fra en Virkekreds, hvort Han fandt ethvert Onsie fyldestgjort, men saameget endnu stod ugjort. Den bittre K a lk maatte tommes Draabe for D raabe. D a dendte d e n l y s e A la n d , d e n s t a r k e V i l l i e s i g i n d a d ; den drog sig til- bage i den indre Verden, i Sjelens H elligdom , som Sjelesorger for sig selv. D e t va r et stille L iv , en hemmelighedsfuld, usynlig Virksomhed, men heilig, stark og styrkende. E n usorstyrrelig S jelero, en from Hengivelse i Guds V iisdom s og K jarligheds D y b , er Fredens Forklarelse, som den kun virkeö a f A an- den, der beder fo r os i uudtalelige Sukke, va r dette Livs, denne Virksomheds synlige F ru g t; — det ta­

lende VidneSbyrd om den Aand og det S in d , h vo ra f Virksomheden var fremgaaet i Livets tidligere D age, de fulde, solbelyste D agstim er.

D e t er med dette B lik paa D it Liv og D in D o d , at m it Farvel lyder t il D ig i denne S tund. O g dette Tilbageblik forer didhen, hvor v i skulle fores i D in Helligdom, o H e rre ! — forer S in d og Tanke fremad og opad: fra D od t il L iv, fra Kjodets S trid og Stovets Jam m er t il Aandens herlige S e ie r, fra Smertens og Sorgens H jem t il de lyse B o lig e r, hvor det, som er saaet hernede i Alanden, men saaet under S uk og T aare, stal spire og modnes t il vel-

«»

fignet, frydefuld H eft. D id op hceve Aanden öS, den magtige, starke, som udgaaer sra Faderen og Sonnen! der holde den öS fast, naar vi vakle i T vivle n s og Sorgens Anfagtelse! derfra bringe den K rä fte n , som overvinder V erden, GudS milde Fred og rige Trost til de sorgbespandte, vaandefulde S je le ! Am en!

»o

til

min Broder

P . C. S te«erfe« Gad

«kd VkMN

af

Consistorialraad I . G ad,

Sogneproest t il Her-lev og V iu f.

t ^ ) e n crldste af dine Sodflende b rin g e r D ig , fo r - klarede B ro d e r, i sit eget og de andres N a v n det sidste Farvel. E n smertelig A a b n in g h ar Doden g jo rt i vor ' Kreds. D e t falder os saa tu n g t at gaae b o rt fra denne

G rav, i hvilken din S to v d ra g t er nedlagt; th i baade ved Slcegtffabets og Vensiabets ommeste Baand va r D u knyttet t i l os! Havde det staaet t i l os, da flu ld e D u endnu i mange A a r have u d fo rt D in G je rn in g , levet t i l Glcede fo r H u s tru , B o rn , Slcegtninge og V enner.

H er dvceler Kjcerligheden endnu et O ie b lik i vemodig E rin d rin g . D e t er T ra n g fo r os paa dette S te d at sige D ig vo r Tak, v o rt rorte F arvel, nu v i ikke mere skulle tcelle D ig blandt de Levende paa Io rd e n , nu D in Stovsiikkelse ikke mere sial siues. a f vore legemlige O in e . Ogsaa denne S m ertens S tu n d v il det elsiede H je rte nyde, det sorgende S in d samler sin hele S ty rk e . E n d ­ n u engang v il det ligesom fremkalde D ig fo r Beskuelsen.

N a a r D u da staaer fo r vore T a n k e r, D u sorn i Livet var os saa kjcer og dyrebar, da Hilfe v i D ig endnu t i l Afsked; da bringe v i D ig med H je rtets dybeste S m e rte v o rt sidste Farvel. D u staaer fo r os som den, der fra D in B a rn d om s tidligste Dage va r vore Foroeldres Haab og Glcede. D u staaer fo r os som den, v i D in e yngre Sodskende under Livets fo rsijellig e Tilsiikkelser a ltid künde henvende os t il, a f hvem v i a ltid künde faae R aad og Paamindelser, som, stjondt D u ' saa le t og h u r- tig t künde give dem, efter lcengere Overveielse a f os selv altid befandtes at vcere de rig tig e . D u staaer fo r os som den AZgtefcelle, t i l hvem d in kjcere S o p h ie saa tr y g t künde stotte sig, som a ld rig h ar svigtet hendes T illid

og Kjcerlighed. D u staaer fo r os som den, der Var Fader ei alene a f N a v n , men i G je rn in g og i Sandhed.

Ved D in lyse Aand, D it varme H je rte , D in redelige og besindige Fcerd var D u oste den B lin d e s O ie og den Lammes Fod. D in elflelige, «rüge S jc e l har affpeilet sig i O r d og G je rn in g i de gode og de onde Dage.

D u staaer fo r os som den, der iscer b ar D in e haarde Lidelser som en vcerdig Herrens Tjener. D e t fia l stges tr in d t om i det S t i f t , hvis O verhyrde D u var, at D u bekjendte Jesum C hristum ikke med Lceben alene, men ved at lide med Ham, at D u med Ham künde indgaae t i l Hans H erlighed. Käm pen er stridt, Lidelsen er endt. S e ire n er vunden, D u er indgaaet t i l D in Herres Glcede. G ud h ar i H im m elen beredt D ig en F re d , D u ikke künde finde paa Jorden. D u som i D it Livs sidste Oieblikke lyste Fred og Velstgnelse over D in e Kjcere, D u beder nu fo r dem i de lyse, de venlige B o lig e r, beder fo r dem om K r a ft og T rost. F orkla ret beder D u , at Salighedens glcederige Haab maa styrke og tröste dem, at Lrostens G ud med sin m ilde Fred v il besoge deres sorrigfulde H je rte r, og D in B o n stal vorde Hort. V i sige D ig v o rt F arve l med den T ro , at G ud adstiller fo r hisset at form e, hvor ingen S kilsm isse stal finde S ted, hvor v i stulle glcedes, og hvor In g e n stal tage vor Glcrde fra os. Haabet stal pege fra denne sorte B aa re mod den aabnede H im m e l, og tale med os om de Forklaredes S a - lighed. D i t M in d e b liv e r tilbage hos os t i l Velstgnelse.

J D in H im m e l stulle v i engang finde D ig ; der stulle v i sige D ig Tak fo r a l den Kjcerlighed, fo r A l t hvad D u herned'en h a r vceret fo r os.

F ra alle D in e Sodstende fje rn t og ncer, fra alle D in e Kjcere Tak og F a rv e l! F arve l i Jesu N a v n !

P. L. Stenersen Gad.

Rtdder af Dannebrog.

^ ^ e r r e n hjemkaldt h a r sin H yrd e , N edlagt er Hans H y rd e fta v ; T n a r t stal T to v e t, Aandens B y rd e , Tankes i den stille G r a v .

M e n med det skal ei Hans M in d e Ned i Glemsels G ra v forsvinde;

T h i kun Kjodet skal forgaae, Aandens G je rn in g stal bestaae.

H vad Ham H e rre n gav a t virke M e n s Han vandred' her paa J o r d , T o m en Leder fo r Hans K irke, T o m Forkynder a f Hans O rd , T k a l i sine Fo lg e r leve, O g E rin d rin g e n skal svoeve O m Hans G r a v , og bringe F red T i l Hans sidste Hvilested.

Ogsaa dem, med hvem Hans H je rte D eelte LivetS T o rg og Lyst, T k janker i den lunge T m e rte M in d e r en veemodig T rost.

M e n en bedre Trost sig svinger Ned t il dem paa G n g le v in g er:

H a a b e l, sendt fra H e rre n ned, Peger mod en E vighed.

ÜI tlieol. Blskop

* ) Den i Kirken afsungne Cantate.

Nekrolog?

P e te r Christian Stenersen Gad

satte som Professorer ved Universttetet i C h ristiania.

Under saadanne Lareres V e ile d n in g gjorde Han saadanne

* ) Efter Hans egne Optegnelser i Anledning a f Doctorpromotionen, E rs - levS Forfatterlericon og Fyens A v is N r . 248 fo r 1851.

o— — . . . . >l

F re m flrid t, at Han allerede 1 8 1 3 underkastede sig Examen s r l i n m med et hcederligt Udsald. Ved anden Examen i det folgende A a r erholdt Han offentlig Udmcrrkelse.

Denne Examen havde afgjorende Jndflydelse paa Hans folgende L iv , forsaavidt soin Han, navnligen ved Jnd- trhkket a f Professorerne H . C. O r s t e d s og F. C.

S i b b e r n s Forelcesninger, lededes t i l , istedetfor det ju r id ifle S tu d iu m , h v o rtil Han tidligere ifolge sin Faders R aad havde bestemt sig, at vcelge det theologifle, som Han strax begyndte og stadigen fortsatte, saa at Han al­

lerede i Som m eren 1 8 1 7 underkastede sig theologist

Embedsexamen med Allerede i 1816

havde Han d im itte re t t i l Universitetet, og i de folgende A a r vedblev Han at give saadan U n derviisning, hvorved Han lededes t i l fornem m elig at fortscette sine philolo- giste S tu d ie r og gjennemgaae de vigtigste grcrste og la - tin fle Classikere; iscer fandt Han Behag i at befljceftige sig med M y th o lo g ie . I Selstabet Lyceum deeltog Han i flere A a r i la tin fle D isputeer-O velser. Jm id le rtid forsomte Han ikke Theologien ; i tre A a r deeltog Han i P a s to ra l-S e m in a rie ts Ovelser, prcedikede oste, iscer paa Landet, og lceste stere homiletiste og catechetiste Skrister.

A f sin fo rrig e Rector, Professor B e n d t s e n Var Han im id le rtid öftere opm untret t i l at söge Anscettelse ved Skolefaget, h v o rtil denne Skolemand iscer ansaae Ham stikket. D a en A djunctpost ved Frederiksborg lcrrde Skole blev ledig i F oraaret 1 8 2 1 , fu lg te Han saa meget hellere den gjentagne O p fo rd rin g , som Han herved traadte i ncer Forbindelse med denne Hans faderlige V e n og desuden onstede at undgaae det Ubehagelige i som ostest at maatte undervise unge M ennefler, der formedelst M a n g e l paa F lid eller Evner forlade de offentlige S ko le r. S o m A d ju n c t overtog Han nogle latinste T im e r og U nderviis- ningen i R e lig io n igjennem hele Skolen. Esterat Han im id le rü d havde naaet den Ald.er, da Han künde söge geistlig Anscettelse, blev med h vert A a r O nstet om denne mere levende hos Ham, og Han Var saa lykkelig snart

O'

at erholde den, i det Han under 12te J a n u a r 1 8 2 5 be- flikkedes t i l residerende C apellan ved F rue K irke i A a l­

borg og Sogneprcest fo r Sondertranders M enighed i Ä a lb o rg S t if t . M ed den storste Taknemmelighed m inde- des Han stedse de faa, men i enhver Henseende lhkkelige A a r, i hvilke Han virkede i disse M enigheder, hvor der fandtes ualm indelig kirkelig S a n d s . D e n 27de A p r il 1 8 2 8 kaldedes Han t i l 2den residerende Capellan ved F ru e K irke i Kjobenhavn, og 16de F ebruar 1 8 3 1 t i l residerende Capellan ved T r in ita tis Kirke sammesteds.

K o r t efterat Han havde tiltra a d t det sidstncevnte Embede blev Han Gjenstand fo r Angreb as den theologiste P a r t i- aand, der dengang kjcempede fo r bogstavelig B ru g a f de forcrldede litu rg iffe F o rm u la re r; hvorledes Han modte disse Angreb og benyttede dem t i l at tale den christelige Friheds S a g , derom behoves her saameget m indre at tales, som denne T id ikke er fje rn og offentlige V id n e s - bhrd om Hans Virksomhed ere nedlagte i flere a f de nedenfor anforte Skrister, t i l hvilke her kan henvises.

H a r cnd Hans Deeltagelse i denne kirkelige Kam p fo r- aarsaget Ham Anstrcengelse og i det M indste t i l en T id Krcrnkelse og Bekym ring, saa erkjendte Han dog senere med Taknemmelighed, at den havde havt en velgjorende J n d - flydelse paa Ham selv, og Han havde det H a a b , at den Heller ikke bar vceret uden Bethdning fo r den danfle Kirke. H ans Anscettelse ved Hovedstadens storste, ta l- rigste, og derhos fälligste Menighed indeholdt O p so rd rin g fo r Ham t i l scerlig O m sorg fo r den fä llig e Folkeclasse;

Han sogte at fyldestgjore denne O p so rd rin g ved at tage ' virksom Deel i Bestyrelsen a f T r in ita tis S o g n s S k o le - vcesen, hvorved Han kom t i l den allerede as Ham i A a re t 1 8 3 3 offentlig udtalte og 1 8 3 4 a f R e g je rinH M ved en Commisstons Nedscettelse erkjendte O ve rb e viisn in g , at det Kjobenhavnffe Skolevcrsen tr^ n g te t i l en R e fo rm ; i 1 8 A a r Var Han D ire cteu r fo r det S osterlige V e lg jo re n h e d s -S e lffa b ; i 8 A a r tog Han virksom Deel i Bestyrelsen a f Bespiisningsanstalten fo r Trcen-

- 6

gende. Endeligen blev Han flere Gange ved Medborgeres tillid s fü ld e V a lg kalbet t i l saadan Virksomhed udensor Hans egentlige Embedskreds, der havde det Form aal at -efordre Videnstabelighed, Folkeoplysning og M enne- steheld; saaledes Var Han i 3 A a r Form and fo r Selstabet fo r Lrykkeftihedens rette B ru g , i hvis M oder og F orh a n dlin ge r Han tog Deel med varm Interesse fo r v o r borgelige Friheds U d viklin g , og i 3 A a r Form and fo r Selstabet t i l den danfle L ite ra tu rs Fremme. 1 8 4 0 disputerede Han fo r Doktorgraden og 1 8 4 5 blev Han udncevnt t i l B istop over Lolland-Falsters S t if t , hvor Han ved sin p ra ctifle Jndsigt, sin kräftige Besthrelse og sit humane og broderlige S in d vandt saavel sine F o r t­

falles Anerkjendelse som Geistlighedens og Skolelcerernes T illid og Hengivenhed, og kun O nstet om en storre Virkekreds bragte Ham t i l at allraae Fyens Bispestol, som Han beklcedte fra 29de December 1 8 4 8 . Ogsaa her godtgjorde Han ved sin Retsindighed,. Nidkjcerhed og sjeldne Evner, at Han var den ansvarsfulde Post vcerdig, og vandt A lle s Kjcerlighed, som traadte i ncerm ereFor- hold t i l Ham, saa at M ange oprigtigen sorge ved Hans Baare. E fte r henved H A a rs S yg d o m dode Han den 12te O ktober d. A . kun 5 4 A a r gammel.

Saaledes h ar Han efter Evne i og udenfor Hans Embedskreds sogt at fremme det Gode, h v o rtil Han solle sig kalbet. I Besiddelse a f en ualm indelig god Sundhedstilstand og a f en R o og Ligevcegt i Sjcrlen, som Han regnede fo r en af G uds bedste Gaver, opm un- tre t ved mange Agtvcerdiges Kjcerlighed og T illid , har Han ogsaa under Forsynets forstjellige Tilstikkelser nhdt Livets bedste Goder, bla n d t hvilke Han iscer ncevnede den huuslige Lykke, der var bleven Ham t i l Deel i Hans AEgtestab med S o p h i e G e o r g i a C l a u s e n , en D a tie r af afdode S tistsp ro vst v r . I k e o l. H . G . C l a u s e n .

H a n s Em bedsstillings mange og forstjellige F o r- retn in g e r levnede Ham kun liden T id t i l litte ra ire

o

Arbeider. D o g ha r Han seet skg istand t i l T id ester anden i Trykken at udgive:

„ H o r a / krolusio aä IvliieeoäuiL examen p u b lie u m i» i8eli0la krlä e rico b u rtzse L si ka- be»ckuw. liaumse 1823.

F o r H u u s a n d a g t . E n S ä m lin g oversatte, o m ar- beidede og o rigina le P ra d ike n er. A a lb o rg 1 8 2 6 . 2 B in d .

F o r H u u s a n d a g t . E n S ä m lin g oversatte P r a - dikener a f N e a n d e r , M a r h e i n e k e , D r ä s e k e , A m m o n og flere. K b h n . 1 8 2 9 .

A f s k e d s p r c e d i k e n t i l Frue M enighed i A a lb o rg . A a lb o rg 1 8 2 8 .

P r a d i k e n e r holdne paa anden Pintsedag 1 8 2 9 , i vor Frue K irke a f H . G . C l a u s e n , G . H . W a a g e og P . C. S . G a d . K b h n . 1 8 2 9 .

D e n d a n s k e P r a s t s m i s l i g e F o r h o l d t i l R i t u a l e t . E t fornodent S e lv fo rs v a r. K jo b e n - havn 1 8 3 1 .

O m l i t u r g i s k F r i h e d . E n Undersogelse tilegnet de danfle Bistopper. Kjobenhavn 1 8 3 2 .

L i t u r g i s k e B l a n d i n g e r . Kjobenhavn 1 8 3 1 . T a l e v e d J o h a n n e s H a g e s J o r d e f a r d , af

S . H. J o r g e n s e n og P . C. S . G a d . 1 8 3 7 . O m f o r b e r e d e n d e o g h o i e r e R e a l u n d e r v i i s -

n in g . Kjobenhavn 1 8 3 5 .

Desuden h a r Han leveret B id ra g t i l flere T id s s irifte r, navnligen t i l M aa n e d sstrift fo r L itte ra tu r, h vor A n m e l­

delser a f Ham findes a f:

1. M agister L i n d b e r g s Jndlceg imod Pastor V i s b y . (O gsaa scerstilt a ftrh k t 1 8 3 2 .) 2 . B i f l o p F a b e r s O v e rb lik paa det dansteA lm ue-

fiolevcesen. (E n Deel a f denne Anmeldelse er s a r fiilt a ftrh k t under T it e l: Anker, V n s te r og F o rfla g med Hensyn t i l B o rg e r- og Alm uefkole- vasenet i K jobenhavn. 1 8 3 3 .

... — —— — — — — — — — — — — ... >

3. A d s iillig e T a le r og A fh a n d lin g e r stndes ogsaa i T id s fir ifte t „ S o s t e r l i g V e l g j s r e n h e d ", i D a n fl Folkeblad og D a n fi Ugeffrist.

Endeligen har Han udarbeidet og den Lode J u n i 1 8 4 0 offentlig forsvaret fo r at erholde den theologifle D o cto r- vcerdighed en D is p u ta ts :

Üe I^vtkero priveipioruw re! IltiLrxiese sestiwatore et srbitro.

Tate

ved

Bistop

Bisattelse

i S t. Knuds Kirke i Odense

den 20de Octbr. 1851

af

Professor H . N C la u s e n ,

^ §

SS--

mine Tanker ere ikke Eders Tanker og Eders Veie ere ikke mine Veie, sagde H e rre n ", (Es. 55, 8 ). E r det dog ikke, o Christne! som om dette ved Propheten udtalte O r d , som E rfaringen endnu daglig bekrcefter, tonede os imode i denne S tund og fra denne B aare. T h i den M a n d , hvis S to v vi her have indvict t il H vile i G ra ve n , stod endnu i Livets kraftfuldeste Alder, besad en Arbeidö Dygtighed og Arbeids Lyst, der retfardiggjorde Unstet om, at Han endnu lange maatte have virket i den ansvarsfulde G jerning, som var Ham betroet; hau havde vakt saa mange velgrundede Forhaabninger;

men: — „H errens Tanker ere ikke vore Tanker, og vore Veie ere ikke Herrens V e ie ."

Udrustet med ualmindelige Evner uddannede Han sig sra Ungdommen as t il Arbeidet i Skolens og Kirkens Tjeneste, og traadte tid lig ind i denne, saa at Han i henved en Mennestealder har virket i den, uagtet Han saa tidlig kaldtes dort fra sin G je r- ning. O g oppe ved Limfjordenö stille Bande, hvor Han begyndte sin kirkelige Virksomhed, — hist k H o - - vedstaden, hvor Han i mange A a r v a r en nidkjar Ordets Forkynder, og med sin ualmindelige practifle

...— ... - > t

Dygtighed paa flere M a a d e r greb ind i Livetö Be«

vcrgelser, — saavel som i N abostiftet, der tidligere va r form et med dette under samme Tilsynsmand, hvor den Hyrdestav, som Han forte med saa megen K r a ft og K lo g fla b , forst lagdes i Hans H aand, — v il Hans M in d e bevares, v il Budflabet om Hans tidlige B ortgang vcere modtaget med Vemod.

H a n s Tanker vare klare, og Han forstod med ualm indelig Lethed mundtlig og flriftlig at finde passende Udtryk for dem; O rdets M a g t var Ham givet, navnlig ogsaa den O rdets M a g t, som Nu- tidens Bevcegelscr i Livets forfljellige Retninger gjore mest fornoden for den, hvis K a ld det er at gribe ind, nemlig Lethed i den mundtlige Discussion til klart og indtrcengende at sremscette og begründe sin Anskuelse, forbunden med en R olighed, der ikke let lod sig henrive, ikke lod sig blcrnde eller overvcelde as Modstanderes Ordstrom.

M e n hvad der dog, i Forbindelse med TroenS Fasthed og den Kundflabsfylde, Han havde tilegnet sig, fornemlig gjorde Ham saa vel flikket for Hans omfattende og ansvarsfulde Virkekreds, vardenprak- tifle D ygtighed, det hurtige og klare O ve rb lik, den rolige Besindighed, den nidkjcere Udholdenhed, og den rigtige T a k t, hvormed Han forstod at gribe ind og handle i de forstjellige Forhold, Hans Embede medferte. Saaledes udrustet tiltraadte Han fit kirke- lige Tilsyns-Embede iblandt os. D e t er en alvorlig T id , hvori vi leve; ogsaa i det Kirkelige har K am -

pen bevceget stg fjernt og ncrr, og er trcrngt ind over vore Grcendser, og det er let at fomdsee, at vidtleftige og vanskelige Forhandlinger, a t Kam p forestaaer, for Kirken i vort dyrebare Fodeland v il kunne blive ordnet efterde bestaaendeForhold; hvor n a tm lig t, at da M ange og navnlig S tifte tö Geist- lighed feestede Blikket paa Ham, og haabede M eget a f Hans Dygtighed og Besindighed. M e n Herrens Tanker ere ikke vore Tanker, og vore Veie ere ikke Herrens Veie. H a n begyndte sin G jerning blandt os med sin vante K r a ft ; i de to forste A a r a f sin Birken her har Han besogt alle S tifte ts Egne, saare mange a f dets Skoler og Menigheder, og overalt vundet Jndgang med det O rd , Han forkyndte, og ved sin jevne ligefremme Fremtroeden blandt Kirkens og Skolens Leerere, saavelsom ved sin broderlige, forekommende og muntre O m g a n g ; da kom efter- haandcn byppigere A nfald a f en S ygdom , hvoraf Han vel tidligere havde lid t , men uden at Nogen ahnede, at den flulde forkorte Hans D a g e , og til- sidst henstraktes Han paa det langvarigere Sygeleie, hvorfra Han ikke mere stulde reise sig. Legemet boiedes langsomt mod G raven; men Aanden be- varedeS klar og uhildet iu d til det Sidste. H a n künde ikke mere drage ud at forkvnde O rd e t; men sin G je rn in g omfattede Han med Nidkjcerhed in d til det Sidste, sit Arbeide vedblev Han in d til sin sidste Levedag, in d til Hyrdestaven saldt ud a f den doende Haand. O g paa sit Dodsleie har Han i Sandhed

>»>

viist os, at der var Liv og Sandhed i den Troe, Han forkyndte, Han har soregaaet os med et opbyg- geligt gribende Erempel. H a n leed lange og leed a f og t il M e g e t; men hvo horte Ham nogenstnde udbryde i en K lagelyd? stille og taalmodig bar Han sit K o rs in d til det Sidste, styrkende sig tidlig og sildig ved Bonnens K ra ft. D e t v a r i Sandhed en H e n fa rt, som der sommer sig for en christelig Biflop.

D e t va r en Proediken fra det stille Dedsleie over Troens K r a ft og rige Trost. O s , som vare Vidner t il den, har den opbygget m angfoldig, og hvorhen Budftabet om Hans Sygdom t il Doden er naaet, der har det ogsaa berettet om Hans udholdende Virksomhed t il det Sidste, om Hans M e taalmodige Hengivenhed. Seer, mine B rodre! det var Hans AffledShilsen og Afskedsformaning t il Menighedeme og t il os, Hans Medarbeidere; det er som et Hyrde- brev, Han fra sit Sygeleie som en trofast B iflo p har sendt omkring t il öS med Formaning og med Trost.

„ V a r troe in d til Doden, * ) " saaledes lyder For- m aningen; „fla m D ig ikke ved vor Herres Vidnes- byrd, men lud O n d t med Evangelium ved Guds K r a f t . * * ) " B ro d re ! vi have Hort den, og vi ville her ved vor B iflo p s B aa re fornye vor Beflutning om at vare troe hver i S it , men fornemlig den, at v i ikke flamme os ved Herrens Vidnesbyrd, men tro-

», Aab. 2, ia. *») 2 Tim. 1. 8.

fast holde ud, i hvad Tiden og Dagene end skulle fore med sig.

T h i „salig er den M a n d , som taalmodig lider Fristelse; thi naar harr er bleven fristet, fla l Han faae Livsens Krone, hvilken Herren haver lovet dem, som Ham elste. * ) " Saaledes lyder Trösten: B ro - dre! vi have den her saa smukt bekroeftet fo r os, derfor ville vi ogsaa fornye vor Strcrben efter at tilegne os den, om det end maatte flee gjennem Kamp og Anscrgtelse; vi ville arbeide hvad v i for- maae, og saa i Jesu N avu hengive os i Guds H a a n d, hvad enten Sporgsmaalet er om os selv og vore Elstede, eller om de Menigheder, der ere os betroede, eller om Kirken og dens V ilk a a r i vort Foedreneland.

Jeg v il ikke omtale, hvad denne S a lig e var i Hjemmet og for sine Ncrrmeste, vi have nylig fra en kjcerlig Broders veltalende Loeber Hort det fljonne Vidnesbvrd derom; men v i kunne ikke uden den hjerteligste Deeltagelse tcenke paa Hans Efterladtes bittre Smerte, og vi ville bede for dem, at den stille Prcediken fra Hans lange Sygeleie ogsaa med sin A lvor og med sin Trost maatte vcrre trcengt m ildt og qvcrgende ind n deres 'H je rte r, og husvale dem i deres dybe S avn.

O g saa, mine Heere B ro d re ! ville vi sige:

Farvel! til vor somdgangne Tilsynsm and; han hvile i stille Fred in d til Opstandelsens M o rg e n ! M e n vi

», Jac. 1, 12

tage Affled med det D n fle , at Herren, som saa tid- lig kaldte den nidkjcere Arbeider t il sig v il betroe Hans G jem ings Fortscettelse hemede i troe og kräf­

tige Homder! med den B on, hvortil Herren selv formanede S in e : „Hosten er vel stör, men Arbei­

t e r n ! ere faae, beder derfor Hostens Herre, at

„Han udsender Arbeidere i sin Host. * ) "

Amen!

') Matth. 9, 37-38.