Plantesygdomme i Danmark 1982
99. årsberetning samlet ved Planteværnscentret
Lyngby 1983
Plantesygdomme i Danmark 1982
99. årsberetning samlet ved Planteværnscentret
Lyngby 1983
Indhold Side
A. Per s o n a l e ved Institut for Pla ntep atol og i og I nstitut for Pestic ider samt
P l a n teværnsafdelingen på God thå b ... 5
B . In sti tut for Pl antepatologi ... 10
I. A lmen ov ersigt over plantep atol og isk arbejde H. Rønde Kriste nsen ... 10
II. Oplysning sar bejd et , Ole Bagger, He ll fried Schulz og Lars A. Hobolth ... 15
I. Ind bere tnin ge r om plant esyg domm e og skadedyr 17 2. Vejr forh olde ne ... ... 19
3. Sy gdomme på landbrugsplanter ... 22
4. Skadedyr på la ndbrugsplanter ... 3 0 5. Sygdomme på havebr ug spl ante r ... 37
6. Sk adedyr på have brug spla nter ... 4 0 III. Bot a n i s k afdeling, Arne Jens en ... 42
IV. V i rologisk afdeling, H. Rønde Kri stensen ... 52
1. Forsøgsa rb ejd et ... 52
2. Nye angreb 1982 ... 65
V. Zool o g i s k afdeling, J. Jako bs en ... 66
1. Forsø gsar bejd et ... 66
C. Institut for Pest icider ... 80
I. Almen oversigt, E. Nøddegaard ... 80
1. Forsøg sar bejd et ... 81
2. Nye midler afprøvet i 1982 ... 90
D . Plantevæ rns afde ling en på Godthåb, A. Fr om N i e l s e n ... 92
E. Publik atio ner ... 96
F . Konferencer, symposier og studierejser 105
Pla nteværnscentret omfatter følgende fem enheder:
Institut for Plan tepa tolo gi Institut for Pest icid er Institut for Ukrud tsbe kæmp else
P l a n t eværnsafdelingen på Godt håb forsogsgård ved Skanderborg An al yselaboratoriet for Pesticider.
Centerleder: E. Henning Jensen
A. PERSONALE VED INSTITUT FOR PLANTEPATOLOGI OG INSTITUT FOR PESTICIDER SAMT PL ANTE VÆRN SAFDELINGEN PA GODTHÅB
Administration og hovedkontor:
T e k n i s k :
Brigitte Andersen, assistent, kontor, overflyt tet til In f o r m a ti on stj enesten 31/3-82
Soren W i b e n Ege nse
Lone T . Jensen, assistent, 15/3-31/5 - 1982 Aase Jørgensen, assistent, kontor
Gelle Tarborg, overassistent, kontor (deltid)
Karin Persson, laborant (deltidsansat ved zoologisk afdeling) Jens W . Olsen, landbrugste knik er
INSTITUT F O R PLANTEPA TO LOG I
Institutleder: H . Rønde Kristensen, hortonom BOTANISK A F DELING
a. Videnskabeligt:
Lone Buchwaldt, agronom, tiltrådt 10/5-82 Ib G. Dinesen, hortonom, lie.agro.
Arne Jensen, agronom, lie.agro. afdel ings best yr er Henrik Alb. Jørgensen, hortonom, lie.agro. (deltid) Hemming Mygind, hortonom
Hellfried Schulz, agronom (deltidsbeskæftiget ved oply s n i n g s tjenesten landbrug)
Sten Stetter, agro nom (fondsmidler) Boldt Welling, agronom (deltid)
b: Teknisk:
Jens J ørgen Skovbæk Caspersen, til tr ådt 29/3 - 1982 Hanne Frank, laborant (deltid)
Bi rg itt e Hansen, laborant
Edith Henriksen, laborant, (deltid) fratrådt 31/7-82 Anita Idoff, laborant
Nini Leroul, laborant
Birthe Pedersen, laborant (deltid) tiltrådt 1/8-8 2 (salatpro
jekt) Merete Schaebel, laborant (deltid)
VIROLOGISK AFDELING:
a. Videnskabeligt:
Jens W. Begtrup, agro nom Mogens Christensen, h o rtonom Bent Engsbro, agron om
H . Røn de Kristensen, hortonom, a f d elingsbestyrer Niels Paludan, hort onom
Arne Thomsen, ho rto nom b. Teknisk:
Vagn Bo rding (forsøgsmedhjælper), fratrådt 30/9-82 Nina Christiansen, laborant (deltid)
Ketty Elsborg, rengør ings assi st ent (deltid) Steen L a rsson Meier, gartner
Anna-M arie Ravnkil de Nielsen, laborant (deltid) (projekt) Birgit Olsen, laborant (projekt)
Karen Pedersen, laborant (deltid) (projekt)
Aase Rask Pedersen, ovarassistent, laborant (deltid) Else bet h Sparresø, laborant
Anne -Marie Nepper, laborant (deltid), fra tråd t 31/7-82
Nina Nielsen, laborant (projekt), flyttet til zoologisk a f d e ling 1/7-82
Da gmar Wendelboe, assistent, kontor
ZOOLOGISK AFDE LING a. Vide nskabeligt:
Bent Bromand, agronom, lic. agro,, (fondsmidler) Peter Esbjerg, cand. scient.
Lars Mon rad Hansen, cand. scient, (fondsmidler) Lise St engår d Hansen, cand. scient, (fondsmidler) J o r g e n Jakobsen, agronom, afdelings best yrer 1/6-82 Mogens Juhl, agro nom
Fr it jof Lind, cand. scient, (fondsmidler)
Ole C a rsten Pedersen, cand. scient, (fondsmidler) J o r g e n Reitzel, agronom
Lise Sa msøe-Petersen, cand. scient, (fondsmidler) b. Teknisk:
Ursul a Althoff, laborant
He lle-Vibeke Arendorff, laborant (deltid), fratrådt 30/9-82 Ki rs ten Frank, laborant (deltid)
Karin Holmen, laborant Git te Jensen, laborant
Else Kristensen, assistent, kontor (deltid) Kent Nielsen, laborant, ti ltrådt 1/7-82
Ni na Nielsen, laborant, ov er flyttet fra viro logi sk afdeling 1/7-82
Hanne Pedersen, laborant, fra 1/7-82 fratrådt 31/8-82 Kar in Persson, laborant (deltidsansat i sekretariatet)
Joan Poulsen, laborant (fondsmidler til 28/2-82, fra 1/3-82 Jj-fondsmidler og ?s-Planteværnscenter)
An na -Lise Sørensen, assistent, kon tor (deltid) Birgit Willemoes, laborant (deltid)
OPLYSNINGSTJENESTEN:
a. Videnskabeligt:
Ole Bagger, agro nom
Mogens H. Dahl, hortonom, lie.agro., fratrådt 31/8-82
b. Teknisk:
Jonna Henriksen, laborant (deltid)
INSTITUT FOR PESTICIDER
Institutleder: E. Nøddegaard, agronom a. Videnskabeligt:
Knud Erik Hansen, agronom
Bent Løschenkohl, hortonom, lie.agro.
Bent J. Nielsen, c a n d . scient, (fondsmidler) E . Nøddegaard, agronom, afdel ings be sty rer Asger N øhr Rasmussen, agronom
Ernst Schadegg, hortonom b. Teknisk:
Edel Christoffersen, laborant, til trådt 1/9-82 K. Vibe ke Halberg-Larsen, laborant
Olaf Hansen, forsøgsmedhjælper Elin Lø nquist Hansen, gartner
Magnus Ga mmelgaard Nielsen, ga rtne ri tek nike r Gunn ar Nielsen, forsøg sme dh jæl per
Leif Nielsen, forsøgsmedhjælper, fra trådt 31/5-82 Kir sten Pedersen, laborant (deltid)
Solveig Rasmussen, assistent, kon to r (deltid) Gert rud Stridsland, assistent, konto r
Ud over ovennæv nte medarbej dere er til knyttet
3 vid ensk abel ige med arbejdere fra Planteværnscentret, F l a k k e bjerg og 1 fra Planteværnsa fdel inge n på Go d t h å b
ØVRIGE PERSONALE I LYNGBY:
b. Teknisk:
Kate Fanø, re ngør ingsassistent (deltid) Vagn Hildebrandt, forsøgsmedh jæl per
El se Hjarsø, reng ørin gsassistent (deltid ), fra trådt 30/9-82
H. E. Jorgensen, faguddannet betjent B en gt Rosing-Schow, fo rsøgsmedhjælper
La bo rantelever:
Edel Christoffersen, udlært 31/8-82
Kent N ielsen " 30/6-82
Hanne Pe der sen " 30/6-82
Birthe Pedersen " 30/6-82
Kontorelever:
Pe rn ill e Ols en
Gartnerelev:
Søren E l sgaard fratrådt 11/6-82
P LA NTE VÆRN SAFD ELING EN PÅ GO DTHÅB a. Videnskabeligt:
Johs. Bak Henriksen, agronom, lie.agro.
Søren Holm, agronom
A. F r o m Nielsen, agronom, M.sc., afdeli ngsb esty rer J. Simonsen, agronom
b. Teknisk:
Hanne Illeborg, laborant
Jens H e n r i k Jensen, landbrugstekniker, fratrådt 31/8-82
B. INSTITUT FOR PLANTEPATOLOGI
I. ALMEN OVERSI GT O VER P L A N T E PATOLOGISK ARBEJDE, H. Rønde Kristensen.
Ved In stitut for Plan tepa tolo gi har der i 1982 v æ r e t beskæftiget i alt 27 viden skab elig e me darb ejde re samt 28 labora nter o.a.
medarbejdere.
Hertil kom mer 8 laborantelever, der ligeledes h ar ydet en vær dif uld indsats ved arb ejdet på in stituttets 3 afdelinger.
Endvidere har 10 v o lontører og 8 spe cialstuderende deltaget i instituttets arbejdsopgaver.
En betydelig del af ovenn ævn te personale har v æ r e t lønnet ved hjælp af fondsmidler o.a. udefra kommende tilskud.
På botanis k afdeling har rin gbak te rio seundersøgelserne ved hjælp af immunofl uore sc ens meto den væ ret stærkt stigende; arbej
det med klarl ægni ng af ildsots relation til vejrf orho lden e er fortsat.
Udbygning af varsling ssys teme rn e samt ar bejdet m ed fastlæggel
se af skadet ærsk elkr iter ie rne for div erse sva mpe sy gdo mme i korn er ligeledes fortsat.
Forsøgene med kartoffel skim melr acer er afsluttet, hvorimod de rutinemæssige afprøvninger for kartoffelbrokresistens fortsættes.
I særlige pro jekt er (med støtte udefra) har der været arbejdet med sv ampesygdomme i raps, rodbrand i bederoer, samt med a lvorli
ge skadegørere i surkirsebær; endvidere har ar bejdet med salat
skimmel været fortsat.
Endelig har man i forbindelse med fr emstilling af sunde k e r n e planter foretaget undersøg els er for karboen de svampe i diverse potteplanter.
Det nemato logi ske arbejde på zoologisk afdeling har dels om fattet rutinem æssi ge analyser for kartof f e l n e m a t o d e r i et stort antal jor dprøver og dels resistensa fp røv ning er af nye kartoffel
kry dsninger fra kartoff el for ædli ngsa rbej de t. Endvi dere er der i samarbejde med Statens Planteti lsy n foretaget pato ty peu nder søge l- ser af kart offe lnematodpopulationer, og endelig er der udført unders øgel ser vedr. population sdy nami k hos havrenematoder.
På b l a d l u s o m r å d e t har arbejdet bl.a. omf attet under søge lser af meto der til standardo ptæl ling er af bladlus i kor n samt r e g i streringer og beste mmel ser af bladlu s i kart offe lfremavlsmarker.
Ligeledes er undersø gels erne for insek tic idre si ste ns hos f ersken
bladlus fortsat.
Proj ekt erne omfat tend e biolog isk be kæmpelse af skadedyr i væksthuse er ligeledes fortsat, og det samme gæld er pro jekterne vedr. r a p s s k a d e d y r og jordboende skadedyr i bederoer.
Proje ktet angående integreret bek æmpe lse af sk adedyr (gule
rodsfluer og knoporme) er delvis afsluttet, h vorimod arbejdet med udvikl ing af meto der til best emme lse af in sek ticiders effekt på nyt tefaunaen fortsættes.
På v i r o l o g i s k afdeling har det el ektr onmikroskopiske arbejde omfattet o v e r 2500 analyser, heraf 7 5 pct. ved hjælp af ISEM-me- toden.
På det serol ogi ske område er ELI SA nu inda rbe jdet og indgår i betydeligt omfang ved rutinemæssige und ersøgelser af flere plan-
tevira.
I forbin dels e med "ka rt off elmeristemprogrammet" udføres a d skillige unders ø g e l s e r bl.a. over vi rus elimineringens af h æ n g i g hed af m e r i s t e m s t ø r r e l s e samt af mer iste mern es v ækst i rørglas under forskellige vækstbetingelser; ligeledes er forsøgene med langtidsopbevaring in vitro af meristemkulturer fortsat.
Etablering af sundt kernemater iale af dive rse hav ebrugsplanter er fortsat og har bl.a. omfattet æble, blomme, ki rs ebæ r og h i n d bær samt a d skillige potteplantearter.
Undersøgelserne vedr. spredning af jordbårne vira hos g r ø n s a ger dyrket i rec irk uler en de nærings væsk e er afsluttet.
Dr. Bhagya l a k s m i Prasad har i 1982 (indtil 1/9) fortsat sit arbejde med eta ble ring af virusfrie m e r i stemkulturer af bana ner
(DANIDA-p rojek t).
I 1982 h a r In stitut for Plant epat ol ogi haft besøg fra følg en
de 29 lande:
Bangladesh, Brasilien, Columbia, Cuba, England, Filippinerne, Finland, Holland, Indien, Indonesien, Iran, Kenya, Korea, Libyen, Marokko, Mau ritius, Nepal, Norge, Pakistan, Sierra Leone, Somalia,
Sudan, Sverige, Taiwan, Tanzania, Thailand, Tjekkoslovakiet, Ungarn og USA.
21 af institu tte ts vid ensk ab eli ge meda rbejdere h a r foretaget sam me nla gt 39 udenlandsrejser, hvor folgende lande h ar været besøgt: Belgien, Canada, England, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Japan, Luxembourg, Norge, Skotland, Schweiz, Sverige, Tjekkoslovakiet, Tyskland, Ungarn og USA.
Pla nte sundhedskontrollen og fremavlen af sunde p l a n t e r . Plante
sun dhedsrådets m æ rkesager har igennem en årrække omfatte t f ø lgen
de: Kartof lens ringbakteriose, ka rtof felnematoder, Coloradobil
ler, ka rtoffelviroser, elmesyge, ildsot, flyv ehav re og vinterbyg.
Ringb akter iose n er i 1982 fundet i flere til f æ l d e end t i dlige
re, og uanset at sygdommen her i landet intet har betydet for den hj emlig e produktion, er den til betydeli g ge ne rent eksp ort mæssigt. Føl geli g har man i høj grad intensi ver et unde rsø gels er
ne og heru nder udvidet de la bo ratoriemæssige und ersø gels er (IF-un- dersøgelser) mege t stærkt.
Det nye fremav lspr ogra m (meristemprogrammet), d e r tager sigte på total udryd del se af ringbakteriosen, er nu så fremskredet, at total udskiftn ing inden for avlen af l æ g gekartofler er inden for rækkevidde.
I o v e r gangsperioden er det selvsagt uhyre v i g t i g t med en total ads kill else mell em "meristemkartoflerne" og k a r t o f l e r af anden oprindelse.
Ved ef terkontrollen (vinterkontrollen) for kartoff el vir oser er ELISA-me tode n nu indkørt og anvendes på tilfreds stil lend e måde af F æ l leskontrollen for kartoffelfremavl.
Efter de betyde lige bladlusfore ko mst er i k a rtoflerne i 1982 har man som v e ntet fundet højere i n f e k t i o n sprocenter især af kartoffel vi rus Y - end i "normale" år.
Ka rtoffelnematoder er fundet i betyd elig t o mfang i sendinger af tidlige spisek ar tof ler indført udefra.
Her i landet er kartoff elne mato der ikke nog et væsentlig p r o blem i læggekartoffelavlen, som dog i viss e om r å d e r føler sig truet af omlig gen de arealer med ukon trol lere t avl af spise-
eller industri kart of ler .
C o l o r a d o b i l l e n er fundet i 18 tilfælde i 1982 - i overvejende grad i græn s e e g n e og er i alle tilfælde nedkæmpet.
El me s y g e n be finder sig tilsyneladende stadig i opby gnin gsfas en og kan forhåbe ntli g holdes nede på et acce pt abe lt niveau, såfremt man i de angr ebne områder følger de be kæ mpelsesforanstaltninger, som er u d a r b e j d e t og udsendt af Pl ante sund heds råde ts elmesygeud- v a l g .
I l dsoten findes nu i alle landsdele borts et fra Vend syss el og Bornholm. Angr ebene har i 198 2 ikke væ ret så omfat ten de som i 1981. A n g r e b n e tjø rnehegn er stadig de værste smittekilder.
Fl yv ehavre udgør et stigende problem, hvilke t antagelig kan skyldes flere års ager såsom maskinfællesskab, stigende ra psdyrk
ning, der umul iggør effektiv lugning samt uren set sædekorn.
D y r k n i n g e n af vinterbyg har fået et stort opsving, der u tvivl
somt vil me d f ø r e ændr in ger i den nug ældende min isterielle b e kendtgørelse.
Den lo vpligtige sundhedskontrol med havebrugsplanter, har i 1982 o m f a t t e t ca. 2500 virksomheder, hvori der er aflagt næsten 7000 in spek tionsbesøg.
Skad edyr er nu langt den hyppigste årsag til be mær knin ger (kassationer og fortsat a v l s k o n t r o l ) .
Gartnerikontrolkommissionens fremavlsudvalg har be handlet og vide res endt forslag til 49 nye fremavlso pgav er (Frugttræer og -buske: 7 opgaver; landskabsplanter: 34 opgaver; væksthusplanter:
8 o p g a v e r ) .
De sundheds m æ s s i g e aspekter ved disse opgaver varetages af Institut for Plantepatologi, der ligeledes har et nært sa marbejde med gartnerier h v e r v e t s opfo rmer ings stat ion i Lunderskov.
EPPO har i årets løb udsendt talrige væ rdifulde publikationer, herunder a d skillige data sheets vedr. A^ og skadegørere. I lighed med tidlige re år har EPPO endvi der e arrang eret talrige conf eren cer og arbejdsgruppemøder.
Danma rk er repræse nter et dels i EPPO's council og dels i a d skillige arbejds g r u p p e r og paneler under denne organisation, der udfører et overordent lig betydning sful dt bidrag til d et e u r o p æ
iske samarbejde, idet pr aktisk taget alle lande i såvel Øst- som Ves tlandene er med lemm er af EPPO.
I forbindelse med omtale af internationalt sama rbejde bor nævnes Nordi sk Planteværnskonference, hv or Da n m a r k i 1982 var værtsland. Konfe renc en b lev afholdt i septem ber på L yngby La nd
bru gsskole i Roskilde og havde samlet 155 deltagere, der bidrog med i alt 104 indlæg.
I okt ober ar ran gerede Fropatologisk In stitut (DANIDA) et in
ter nati onal t symposium, hvor der deltog ca. 12 0 fo rskere fra i alt 38 lande.
Foredrag
Medarbej dern e ved institutterne i Lyngby samt ved Pla ntev ærns af
delingen i Go dthåb har ho ldt i alt 189 foredrag.
II. OPL YSN INGS ARBEJ DET, Ole Bagger, He llfried Schulz og Lars A . H obolth
Oplysn i n g s a r b e j d e t blev i lighed med tidligere år delt mellem op l y sningstjenesten i Lyngby og Pl ant evær nsafdelingen på Godthåb, Skanderborg, og hv or oplysn ing stje nest en primært tog sig af fo re
spørgslerne på øerne.
V e d r ø r e n d e art ikler og beret nin ger se 96-104.
Mån e d s o v e r s i g t over plantesygdomme blev udsendt i nr. 533-539.
Ove rsigten udsendtes til 241 me da rbe jder e samt 21 fag- og d a g blade. Månedsover s i g t e r n e blev yderligere sendt til inden- og uden land ske abonne nter m.fl., i alt 635.
Der er i 1982 udsendt 15 "Planteværnsmeddelelser" ve drørende den inte rne viru sgul sot-varsling fra Planteværn sce ntre t i Lyngby.
U dsendte "Planteværnsmeddelelser" 1982:
26/3 Vi nterbyg vedrørende mod meldug og rust 6/5 Knækkefo dsyg e
13/5 M e ldug i vinterbyg/vårbyg, gulrust i vinterhvede 21/5 Vinterraps, skulpegalmyggens 1. generation
27/5 Pr ognose vedr. virusgulsot
16/5 Meld ug - bl adpl etsygdomme - bladpletter i byg Gu l r u s t og brunpletsyge i vi nt erhvede
16/6 Blad lus i kornmarkerne
21/6 Vinterraps, Sk ulp egalmyggens 2. generation 30/6 1. varsel om ka rtoffelskimmel
30/6 Sto rknoldet knoldbæ gers vamp i raps 30/6 Knop orme
19/7 2. varsel om ka rtoffelskimmel
13/10 V e drørende vinterbyg, meldug og overv in tri ng 8/11 Vintersæden, meldug og gulrust
Prognose og varsling stje nest e for virusgulsot:
23/6 1 . med de lel se
30/6 2. II
7/7 3. ti
14/7 4. If
21/7 5. If
28/7 6. If
Oply sni ngstjenestens me darbejdere har aflagt 40 enkeltbesøg hos konsu lenter inden for land- og hav ebru g samt de lta get i 4 plantepa tolo gisk e1 ekskurs ion er med i alt 137 deltagere. Antallet af enkeltbesøg og ekskursio ne r har i 1982 været m indre end nor
malt på grund af Mund- og Klovesyge.
1. I n d beretninger om plantesygdomme og skadedyr
I 1982 udse ndtes må nedsoversigt over plantesyg dom me nr. 533-539 på i alt 154 sider, hvortil henvises vedrorende enkeltheder, lokaliteter m.m. 1982 blev m åned sov ersi gter ne s 77. u d s e n d e l sesår.
Å rsover s i g t e n er skrevet på grundlag af månedsindbe retn inge rne fra 240 medarbejdere, forespørgsler og vore egne iagttagelser.
Vi beder_allej_ der_har_me dvir ke t ved m a t e r i a l e t s _ t i lvejebrin- i_!
3
)2
ä552
® _ Y2
r t>e <äs te_ta)c.M å n edsberetninger b lev modtaget for alle eller de fleste af som merhalvårets måneder fra folgende konsulenter:
J. Kr. Aggerholm, Ålborg; Borge Andersen, Ny købing M.; H . Moller Andersen, Hårlev; Martin Andersen, Dronninglund; Tage Andersen, Skanderborg; Thomas Bent Andersen, Ikast; Ar ne Antonsen, Give;
A.S. Asmussen, Svendborg; N.B. Bagger, Ringe; H. Bertelsen, N y købing S j .; N.P. Bladt, Haderslev; C.E. Borregaard, Holstebro;
Kr. Brødsgaard, Ejby; P. Bækgaard, Jyderup; Erik Christensen, Løgumkloster; Frits Christensen, Åkirkeby; M artin Christensen, Sindal; Søren Christiansen, Kalundborg; J. Hansen Dabelsteen, Næstved; P reben Dalgaard, Fjerritslev; N.K. Dalsgaard, Ebberup;
Svend Eg, Give; Kurt Egede, Haslev; Kim Enemark, Ny købing S j .;
Claus Erichsen, Åbenrå; B . Eriksen, Kolding; Kaj.N. Eriksen, Nykøbing Fl.; Jorgen Flensborg, Hornslet; Anders Fredenslund, H o l stebro; E r i k Fredenslund, Kolind; Svend Frederiksen, Horsens;
Alfred Futtrup, Vejle; V. Hammer, Hadsten; Arne Hansen, Odder;
Arne Hansen, Odense; Carsten Ulrik Hansen, Ringsted; Bent Vanzel Hansen, Esbjerg; Hans Lausten Hansen, Åbenrå; Jens L. Hansen, Nykøbing M.; Nie ls Erik Hansen, Herning; Sve n-Otto Hansen, V e ster© Havn; Sv. Stanley Hansen, Næstved; Sv.Åa. Hansen, Ja nder up Vestjy. ; S oren Hansen, Stege; Olaf Havstieen, Dunkær; Fr its Høj, Allingåbro; J.A. Jacobsen, Ringkøbing; Mogens Jakobsen, Ode nse SØ; Jens P. Jellesen, Grenå; Kris tian Jensen, Kibæk; Leif Ejle- bjerg Jensen, Sorø; K . Jessen, Skive; G. Bank Jørgensen, Give;
J. Kirkegaard, Torring; Jørgen Kristensen, Skive; Mads K r i s t e n
sen, Roskilde; H. Borup Kristiansen, Årup; A nders Aa.K. Laier, Viborg; N.0. Larsen, Frederikssund; Niels Chr. Larsen, Randers;
Chr. E. Lauridsen, Mariager; Claus Madsen, Roskilde; Erling M a d sen, Ny købi ng Fl.; J. Chr. Madsen, Bramming; J. Marcussen, N æ s t ved; P.H. Mathiassen, Aulum; Erik Tranebjerg, Samsø; Bent Maybom, Løgumkloster; Kurt Melander, Rudkøbing; R . Munch-Andersen, Odense Sø; Aage Mølgaard, Slagelse; H. Baltzer Nielsen, Hjørring; Erik Sko v Nielsen, Ny købi ng Fl.; H.P. Nielsen, Bje rrin gbro ; L. Han- gaard Nielsen, Videbæk; 0. Englund Nielsen, Svendborg; Thorkild Nielsen, Svinninge; Har ald Nyborg, Skjern; Ole Nygaard, Silkeborg;
Ben t Olesen, Varde; Poul Olesen, Holbæk; R osvad Ra n d r u p Olesen, Hårby; Poul Olsen, Hobro; Carl Aage Pedersen, Ålborg; Jens Erik Paulsen, Fåborg; Ar ne Pedersen, Fåborg; H a r a l d Pedersen, Thisted;
Johs. Petersen, Rudkøbing; Poul Fl. Petersen, Års; Kristian R.
Poulsen, Rødding; Hel ge Rasmussen, Nyborg; H.H. Rasmussen, Århus N.; Kurt Rasmussen, Odense N.; W. Nøhr Rasmussen, Hillerød; Vagn Kjæ r Smed, Brørup; Åge Sonne, Nørre-Nebel; Peder Stendevad, Grindsted; Johs. Sørensen, Slagelse; Karl Sørensen, Kolding; Åge Sørensen, Galten; K.M. Thomassen, Brønderslev; Poul Schmidt T h o m sen, Frederikshavn; Niels Uth, Grindsted; Anders Winther, Sønder borg; Bent Aarup, Lemvig; Niels Jø rgen Winge, Støvring.
Endv id ere blev for samme tidsru m mo dtaget må nedsberetninger fra følgende:
Pro fes sor J.E. Hermansen, København V.; E. B ülow Skovborg, S t a tens Forsøgsgård, Silstrup, Thisted; vid.ass. Aage Bach, Statens Forsøgsstation, Tylstrup, Vestbjerg; P. Fy nbo Hansen, Statens Forsøgsstation, Rønhave; land brugstekniker Inge Hansen, Statens Forsøgsstation, Tystofte, Skælskør; Statens Forsøgsstation, ødum, Hadsten; Ins titut for Grønsager, Årslev; vid.ass. Carl Nielsen, Statens M a rskforsøg Højer.
2. Vej r f o r h o l d e n e (Ole Bagger)
I de førs te dage af januar var vejret forholdsvis mildt, derefter faldt temper a t u r e n brat og den laveste temperatur var på -29°.
Hele m å n e d e n var overvejende domineret af frost og sne. G e n n e m snitstemper atur en for Jylland og Øerne var 3,7° under normalen og ne dbøren 3 mm over normalen. I februar var vejret ret mildt til midte n af måned en og med en del frost resten af måneden.
Tem per atur en var 0,2° under normalen og ne dbøren 23 mm under normalen i genne msn it for Jylland og Øerne. Marts måned var o v e r vejende m ildt med ustadigt vejr de første 3 uger, men lunt og tørt i den sidste uge. I gennemsnit for Jyllan d og Øerne var temperaturen 2,0° over normalen og ne dbøren 12 mm over normalen.
I April var vejret ov erv ejende tørt og solrigt med g e n n e m s n i t s temperaturer 0,3° over no rmalen og nedbør 22 mm urtder norm alen i Jylland og på Øerne. Maj måneds vejr var gennemgående ustadig og forholdsvis kølig t med na ttefrost især i den 1. uge. De sidste dage af maj var tørre og solrige med dagtem pera tu rer over 20°.
Gen nem snitstemperaturen for J ylland og Øerne var 0,5° un der n or
malen og ned b ø r e n 22 mm over normalen.
I d en før ste uge af juni var vejret meget varmt med max. t e m peraturer o ver 25°, men det blev dog køligere resten af måne den med meg en nedbør på enkeltdage. Tem peraturen var 0,3° under n or
malen, mens ned børe n var 20 mm over no rmalen i genne ms nit for Jylland og Øerne. I de første dage af juli var vejret ustadigt og køligt, hv or efter tempe ratu re n steg til langt over normalen.
Man skal h elt tilbage til 1955 for at finde en juli med så megen sol. I genne m s n i t for Jylland og Øerne var temperaturen 0,5°
over n o rmalen og ne dbø ren 43 mm under normalen. Vej ret i de før
ste dage af augus t var usædvanlig varmt og solrigt med d a g t e m p e raturer om k r i n g 30° og na ttemperatur omkring 20°. D en højest e temperatur nåede op på 33°. De ref ter blev vejret mere ustadigt med byger og torden. Tem pera tu ren var 0,8 ov er no rmalen og n edbø
ren 22 mm ove r normale n i gennemsnit for Jylla nd og Øerne.
Sep tembervejret var ustadig og kølig de første 8 dage, men bl ev varmere end normalt, sidenhen med tørt og ofte solrigt vejr i de
østl ige egne og regn i de nordvestlige egne. For t redie år i træk forekom der ikke nattefrost i denne måned. Te mperaturen var 0,6° over normalen og nedbøren 16 mm under norm alen i gennemsnit for Jyll and og Øerne. I oktober var vejret g e nnemgående ustadigt og mildt med tørt vejr de fem første og sidste dage af måneden.
Den første nattefrost kunne registreres melle m den 28. og 29. I genn ems nit for Jy l l a n d og Øerne var tempera tur en 1,6 ° over nor ma
len og nedbøren 21 mm over normalen. No v e m b e r v e j r e t var overve
jende ustadigt og mildt med temperaturer 1,4° o v e r normalen og nedbør 20 mm over nor malen i gennemsnit for J y lland og Øerne.
Vejr et i dece mber var ov er vejende ustadigt med både frost og milde perioder. Ge nnem snit stemperaturen var 0,4° o ver normalen og ned børe n 40 m m over normalen for J ylland og Øerne. For hele året var ge nnem snitstemperaturen 0,3° høj ere end normalt. N edbø
ren var 58 mm over normalen med den største a f v i g e l s e i Jylland.
Antal soltimer i alt lå 4 timer under nor ma len på årsbasis dog med en del månedsvariationer.
Ved over sig tens udarbejd el se er anvendt ugeb er etninger om n e d bør m.m., udsendt af Meteorologisk Institut.
Temperatur °C Antal soltimer
1982 normal 1982 normal
J a nuar ... .... 4-3,8 + 0,1 57 41 Feb ruar ... .... +0,6 + 0,4 58 65 Marts ... .... 3,6 1,6 106 127 April ... .... 6,4 6,1 219 181 Maj ... .... 10,6 11,1 221 256 Juni ... .... 14,1 14,4 232 257 Juli ... .... 17,0 16,5 308 247 A ugus t ... .... 17,0 16,2 229 221
Septembe r ... 13,0 138 166
Ok t o b e r ... 8,6 67 98
N o vember ... 4,9 63 42
D ec e m b e r ... .... 2,5 2,1 27 28 Årsgns. og i alt ... .... 8,1 7,8 1725 1729
Nedbør i mm 1982 normal Januar ... 58 55 Februar ... 16 39 Marts ... 46 34 April ... 17 39 Maj ... 60 38 Juni ... 68 48 Juli ... 3 3 74 August ... 103 81 September ... 56 72 Oktober ... 91 70 November ... 80 60 December ... 95 55 Nedbør i alt 1982 723 665
Af vige lser fra norma lne dbør en J y l land Øerne Bornholm
0 11 30
+ 24 + 21 + 30
13 12 24
+ 23 + 20 + 22
22 23 8
15 30 10
+ 41 + 41 + 47
34 + 4 14
+ 12 + 28 + 56
18 30 24
25 7 + 7
49 20 28
76 19 + 24
3. Sy gdomme på landbrugsplanter (Ole B a g g e r ) Korn og græs
Ove rvintringen af vinte rs æde n forløb ikke helt tilfredssti lle nde grundet det langvarige snelag, samt at der midt på vinteren s k e te en optoning, hvor vandet igen hurtigt frøs. S iden 1959 f ore
ligger der tal, og rugen har i alle disse år ikke overvintret så dårligt som i 1982. En del rugmarker måtte o mpløjes på grund af for dårlig plante best and i foråret.
I vinterby gmar kern e forløb overvintri ng en forholdsvis godt. I en del vinterbygmarker, navnlig hvor der ha vde vær et vinterbyg i de nærmest foregående år, var der angreb af trådkølle. Vinter
hvede mark erne klarede ove rvin tr ing en bedst. Kun langs hegn og lignende steder, hvor sneen havde ligget tykt, skete der en vis udvintring. Alt i alt må det nok siges, at vi nterhveden klarede sig særdeles godt.
Na ttefrost og kulde var ikke det store p r o b l e m i 1982.
Gule v i n t e r b y g p l a n t e r . I oktober måned blev der i adskillige vinter byg mark er set en del gullige planter. De gu le planter f o rekom fortrinsvis i for pløjninger eller i o m råder af marken med lidt dår lig jordstruktur. Symptomerne viste sig allerede i b e gyndelsen af måneden og i de tidligt såede marker. Årsagen til de gullige plant er var primært kvælstofmangel gru ndet en dårli g jordstruktur. Gulfarvn inge n skete netop i plan ternes 3-4 blads stadie, der hvor plantern e begyndte at skulle ernæ re sig genn em rodnettet.
Lyspletsyge (manganmangel) bl ev i vint ers æden set med ret ud
bredte angreb i maj måned. Angrebene blev dog det meste af m å n e den bet egne t som ret moderate. I juni måned b l e v der set ret udbredt lyspletsyge i vårsædmarkerne.
Mel du g ( E r ^ s i g h ^ g r a m i n i s ) optrådte kun med svage angreb i v i n terhvedemarkerne. De fleste steder blev a n grebene betegnet som moderate. I rug markerne har der ligeledes kun v æret tale om
svage angreb.
I v å r bygmarkerne har angrebet været udbredt, men fortrinsvis med svage til mo dera te angreb. Angrebene var i 1982 af langt svagere k a r a k t e r end i 1981. Melduga ngre b i vårb ygma rker var kräftigst i de sydlige landsdele, men må dog også her betegnes som forholdsvis svage.
Goldfodsyge (G aeumannomYces_2raminis) var ret udbr edt i v inter
hvedemarkerne. Angrebene betegnes dog kun som moderate. Kun i enkelte m a r k e r med et dårligt sædskifte er der regi streret stær ke angreb.
Knæk kefo dsyg e (Cercosgorella h e r g o t r i c h o i d e s ) . Angr ebene har i vinterhved emar kern e haft en noget større udbrede lse og med s tær
kere angreb end i 1981. Det tilsvarende b lev ligeledes set i vinterrugen, og hvor der forekom kraftige re angre b end i de fo
regående år.
Byggens strib e s y q e (Drechslera_2raminea) forekom i 1982 kun i meget ringe omfang. Det var kun meget enkelte steder, man s pora
disk så n o g e t til sygdommen.
Ved S t a t s f r ø k o n t r o l l e n forekom der 54 pr øver med stribesyge af i alt 5.543 undersøgte bygprøver. I 32 af prøv erne var a n g r e bet fra 0,11 til 1 pct. angrebne planter. De 22 pct. var kun med svage angreb, op til 0,1 pct. angrebne planter. Der forekom in
gen angreb med over 1 pct. angrebne planter.
Byggens b l a d p l e t s y g e ble v i juni måned set i enkelte m a r k e r navnlig med sorten Welam, sået efter W elam byg og uden pløjning. Angrebet af bladplet sy ge i b y gmarkerne var g ene
relt langt svage re end i 1981 og 1980.
Nøg enbygbrand (Ustila2 2_nuda) har i visse egne af landet været ret udbredt i vårbygmarkerne. I ad skillige marke r har der været ret kr afti ge angreb, som har synet meget.
Ved S t a tsfrokontrollen b lev der i alt und e r s ø g t 3.027 b y g p r ø ver, og der blev fundet nøgenbrand i 1.762 af prøverne. 147 af prøverne havde over 1 pct. angrebne planter.
Nøgen hve debrand (Ustila2 0_tritici) forekom ved Statsfrøkontrol- len's un dersø gels e af i alt 782 v i n t erhvedeprøver kun i 3 p a r t i er. I alle 3 tilfælde var der tale om svage a n g r e b og med m indre end 0,1 pct. angrebn e planter. I vårhvede b l e v d er undersøgt 23 prøver og ikke fundet nøgen brand i nogen af dem.
N øgen h a vrebrand (Ustila2 0_avenae) b l e v ikke konstate ret ved Stat sfr økont roll ens undersøg els e af i alt 198 havrepartier.
Hved ens stinkbr and (Tilletia_caries) b lev ikke konstateret ved Stat sfr økont roll ens undersøg els e af i alt 782 vint erh vede prøv er og 23 vårhvedeprøver.
Gulr ust (Puccinia striiformis) bl ev i juli m åned set med ret udbredte angreb i vinterhvedemarkerne. Det var isæ r i sorterne Vuka og Anja og til dels også i sorten Kraka. De første symptomer på gulru sten blev set på Lolland-F alst er i b e g y n d e l s e n af maj måned, men vej rfor holdene gjorde, at angrebene ligesom standsede noget, og først i slutningen af maj måne d beg y n d t e angrebet for alvor igen, og hv or der adskillige steder b l e v foretaget b ekæm
pelse ved udsprøjtn ing af Bayleton og med et godt resultat.
Bru nrust (puccinia_recondita) b lev i juli -a ugu st måned ko nstate
ret i enkelte vinterhv ede mark er navnlig på Lolland-Falster, men pr im ært i sorten Kraka. I oktober måned b l e v der set en del b r u n rust i de navnlig tidligs t såede og prim ært i Kraka-marker. D er b lev også fundet en del gulrust ret tidligt i vinter hve dema rker ne på Lo ll and-Falster, Fyn og ved Randers.
Byg rust (Puccinia_hordei) b lev kun set med en k e l t e og ubetydelige angreb.
Byggens sk oldpletsyqe (RhYnchosgorium_secalis) var ikke noget problem i 1982.
Hvedens b r u n p l e t s y q e (Septoria nodorum) optrådte i adskillige vinterhvede mark er med udbredte angreb. Angrebene blev dog b e t r a g tet som noget svagere end i 1981 og 1980. An gre be t af b r u n p l e t syge sta rted e også forholdsvis sent og ca. 10-14 dage senere end angrebet i 1981. Det var forst i begy nde ls en af juli måned, ef
ter at der faldt nedbor igen, at der blev set en del angreb af brunpletsyge.
Sneskimmel (Fusarium nivale) optrådte i det tidlige forår med ret udbredte skader værst i vinterrugen. I vinte rhv ed ema rker ne blev der ikke set større skader. Angre ben e blev i rugmarkerne betegnet som kraftigere i de no rdligere egne af landet end i de sydlige, hvo r det kun primært var langs hegn og skel, der blev set ud vintring på grund af sneskimmel.
Spirings f u s ariose (Fusarium sgg.) optrådte kun med enkelte svage angreb i oktober måned. De fleste steder af landet blev v i n t e r s æ den hoste t under gunstige vejrforhold, hvorfor der kun forekom meget lidt angreb af spirehæmmende svampe. Kun på Bornholm blev der omtalt lidt dårlig fremspiring, men mere på grund af torke end af Fusariumsvampe.
Græssernes trådk ølle (T^ghula_incarnata) b lev i vinte rby gmar kern e i foråret set med ret udbredte angreb. Værst var angrebene, hvor der hav de været vinterbyg et eller to år forud. Bayta nbe jdsn in g af udsæd en har ikke været tils træk keli g til at kunne klare a ngre
bet af trådkølle.
Bæl gplanter
Ove rvin tringen af græsma rks bælg pl ant er forlob rim eligt godt trods den streng e vinter.
Kløverens knoldbaegersvamp (Sclerotinia trifoliorum) optrådte i foråret kun med enkelte angreb hist og her. I ok t o b e r måned b lev der set en del knol dbæ gers vamp i enkelte rødkløvermarker, især i de mest kraftige og tætte marker.
Grå skimmel (BotrYtis_cineria) bl ev i juni måned set i en del ærtemarker. Angrebet udvikle de sig i det fugtige vejrlig, der forekom i det meste af juni måned, og uden at man havde havde mulighed for at standse angrebet ved beskyttelsessprojtninger.
Bederoer
O v ervintringen af frøroer på bliv esteder for løb de fleste steder tilfredsstillende. Kun pletvis blev der tale om udvintring i frøroemarkerne. Overvintringen af be dero er i k u l e r forløb særde
les godt og langt bedre end i 1981. Nogle kuler dækk et af plast var så tætte, at de led af varmeskade, og der f orekom ret k raf
tige spirer på roerne.
Væl tesy ge b l e v kun set i ret ringe omfang. Kun på Herningegnen blev der set en del marker, hvor der forekom op til 15-25 pct.
af bederoeplanterne, der visnede på grund af væltesyge.
Lysp letsyge (manganmangel) var i juni m åned ret udbredt i b ede
roemarkerne, men dog fortrinsvis med ret svage angreb.
Magnesi umm angel blev i 1982 fortrinsvis set med svage, ubetyde
lige angreb.
Hje rte- og tør for rådn el se (bormangel) var i 1982 u d e n større betydning. Det var kun i enkelte marker, der blev set svage a n greb.
Viru sgulsot (Beta_virus 4) viste sig med de første symptomer fra midten af juni måned. Med ud gangen af juli mån ed b l e v angrebene stadig betr agte t som forholdsvis moderate og kun m ed ret svage
angreb. I august og september måned ble v angrebene af viru sgul sot bedømt som ret udbredte, men dog fortrinsvis med ret svage angreb. A n g r e b e n e i 1982 var dog noget kraftigere end i de n æ r mest fore gåen de år.
Rodbrand (Phoma betae, P^thium SE E ’ °-a *) blev i forårsmånederne maj-juni set med ret udbredte, men dog fortrinsvis svage angreb.
De k r aftigste angr eb bl ev set i omsåede bederoer. Angrebene af rodbrand hav de dog langt mindre udbredelse end i 1981. De værste angreb b l e v som sædvanligt set på ejendomme, hvor der blev d y r ket be der oe r tit og ofte i sædskiftet.
Bedeskimmel (Peronosgora_betae) blev ikke noget probl em i 1982 og blev kun set med få og svage angreb.
Rietskimmel (Ramularia_betae) bl ev kun iagttaget i en enkelt mark på Lolland-Falster i september måned.
Meldug (E rYsighe_betae) var ret udbredt sidst på væ kst sæso nen på grund af det varme, t®rre vejr. Angrebet var dog af en sådan karakter, at man ikke i 1982 fik mer udbytte for bekæmpelse.
Bederust (UromYces_betae) optrådte kun med sporadiske angreb i slutningen af vækstperioden.
Kålroer, raps o.a. kor sblomstrede
Overvintrin gen af vinterraps mark erne var generelt god, dog med en del plet vis udtyn ding af plantebestanden.
Kålskimmel (Peronosgora parasitica) b lev i begyndelsen af juni måned set med meget udbredte angreb. Det var især på de nedre blade i vårrapsen, der var angrebet. Angreb ene begyndte i slu t
ningen af maj mån ed og viste sig i store områder af landet.
Kålbrok (Plasmodioghora brassicae) optrådte i 1982 fortrinsvis kun med svage og ubetydelige angreb, også i vårrapsmarkerne.
Angrebene b lev overalt betegnet som svagere end i de foregående år.
Storknoldet knoldbæqe rsva mp (Sclerotinia sclerotiorum_) blev kun set i ret moderat omfang i 1982. Angrebene var af langt svagere kar akt er end i 1981.
Gråskimmel (52tEZti® cinerea) blev heller ikke noget problem i 1982 .
Torforrådne Ise (Phoma lingam) blev kun konsta te ret i enkelte vinterrapsmarker, hvor der har været meget raps i sædskiftet.
Angre bene bedommes stadig som uden storre bety d n i n g for rapsa v
len.
Skulpesvamp (Alternaria spp.) bl ev kun konsta te ret med yderst svage angreb både i vinter- og vårrapsmarkerne.
Kartofler
Ove rvin tringen af karto fler i kuler forlob tilfredsstillende landet over.
Fremspiri ngen af kartofler foregik i foråret tilfredsstillende.
F r o s t . En del karto ffel mark er blev ramt af nat tefrost i juni måned. Især marker, der var beregnet til tidlige kartofler, b l e v sat mindst 3 uger tilbage i vækst.
Indvendige rustp letter (rattle_virus) b lev set hist og her, men i lidt flere tilfælde end i 1981.
Våd forr ådnelse (bakteriose) var i 1982 uden storre betydning.
Angrebet blev af langt mindre omfang end i de n æ rmest foregående år.
Sortbensyge (Erwinia_carotovora var. atrosegtica) forekom i for å
ret kun m ed svage, ubetydelige angreb.
Kar toffelskurv (StregtomYces scabies) b l e v kun set med svage angreb, som dog må betegnes som ret udbredt.
Pul verskurv ( S g o n g o s g ora^ubterranea) b lev set i en del k a rtof
felpartier og med ret kraftige angreb, især i sorten Hansa.
Karto ffel brok (SYnch^trium endobioticum) forekom ikke med nye fund i 1982. Statens Plantetilsyn oplyste, at der kun vaf 20 ramte lokalit eter tilbage i hele landet.
Karto ff e 1skimmel (Ph^toghthora infestans) blev ikke noget problem i 1982. D e n 30. juni bl ev forste varsel udsendt for kar t o f f e l skimmel, m en angrebene udviklede sig ikke væsent ligt under de torre ve jrforhold. I juli måned b lev der kun set kartoff els kimm el i be gyndelsen af måneden, mens det torre vejr i reste n af måne den hindrede en opblu sse n af angrebene.
To r forrådnelse i knoldene forekom kun i meget ringe omfang.
De fleste mark er var så godt som fri for kartoffelskimmel.
Rodfil tsv amp ( ^ i5octonia_solani) forekom i foråret kun med s va
ge, u b etydelige angreb. På knoldene b lev der i efteråret kun set forholdsvis svage angreb.
Kart ofle ns krat erråd (Phoma_exigua) b l e v i forårsper iod en kun set med få og svage angreb.
Valmue
R o d b r a n d . I en del valmuemarker b lev der i maj måned set ret kraftige rodbrandangreb. I flere tilfælde viste det sig, at der samtidig v ar tale om kalktrang i de pågældende marker.
4. Skadedyr på la ndb rugs plan ter (Ole B a g g e r ) Korn og græs
Havrenematoden (Heterodera_avenae) var i forå ret 1982 uden stør- re betydning. Der blev kun set få og svage angreb. I juni mån ed ble v angrebene bedomt som de svageste i de sidst e mange år.
Kornt hrip sen (Limothrigs_cereaIiuni) og r u q t h r i p s e n (Li_denti- cornis) har optrådt med ret kraftige angreb i maj -juni måned. I mange vintersædm arke r kunne sporene efter thri p s e n e s sugning på rapsen ses tydeligt, idet skedebladet lige u nder fanebladet var helt gulligt. Åbnede man et sådant skedeblad, f andt man a d s k i l lige af de både sorte, voksne thrips og adsk i l l i g e af de g r ø n l i ge larver.
Havrebi adlusen (Rhogalosighum gadi) og kornbi a d l u s e n (Sitobion avenae) var i de sydlige og vestlige dele af landet meget a l m i n deligt til stede i juni-juli måned. Angreb ene var ret udbredte både i vinter- og vårsædmarker. Angrebene var så kraftige i 1982 især i de sydlige landsdele, at året må be te gnes som et bladlusår, hvor angrebene dog ikke nåede op på samme hø jde som i det meget tørre år 1976.
Smæld eria rver (Ågriotes_sgg.) har kun optrådt med svage, ub ety
delige angreb i 1982.
Sta nk elb en (Tipula galudosa) optrådte i april-maj måned ret ud bredt, men fortrinsvis med ret svage angreb.
Hårmyg (Bibio_hortulanus) var i enkelte tidligt såed e vårby gmar ker, sået efter staldgødede bederoer, årsag til pletvis udtynding af plantebestanden.
Græshår myggen _(Diloghus febrilis) har været ret ud b r e d t og ska
der af larverne blev set i adskillige kornmarker, h vor forfr ug
ten var græs. Udbredel se n af græshårmyggen, der har to gener a
tioner om året, har været mere udbredt end hårmyggen.
Sadelgalmyggen (Haplodiplosis eguestris) var som i de foregående år uden b e t y d n i n g i 1982. Der blev kun set enkelte kraftige a n greb enkelte steder i landet.
Fritfluen (O scinella_frit) forekom i 1982 kun med svage til m o d e rate angreb. Fly vningen var ligeledes forholdsvis sparsom. A n g r e bet i forå ret 1982 var i vi ntersædmarkerne ret udbredt, men der var tale om svage angreb. Angrebene af 2 .den gen eration i siet
græsmarkerne var ligeledes ret moderate. Ang reb af f r i t f luens 3.
generation i vin tersæ dmarkerne i oktober måned var ligeledes forholdsvis moderat. Angrebene b lev bet egnet som ret udbredte, men kun med forholdsvis svage angreb, som dog tenderede til noget kraftigere end de foregående år.
Bygfluen (Chlorogs gumilionis) blev set med enkelte angreb i tidligt sået byg på Ålborgkanten.
Brakfluen (HYlen>Y§_22äE2£— a ) blev i det tidlige forår set med et enkelt angre b i en vårbygmark på Skælskoregnen.
Agersnegle (Agriolimax sgg.) var ret udbredt i vinter sædm arke rne i efteråret. Der forekom tillige angreb i gr æ s f r o m a r k e r , men angrebet b lev bedomt som svagere end i efteråret 1981.
Bælgplanter
Stængeln e m a t o d e n (D i t Y l e n c h u s _ d i g s a c i ) f o r e k o m k u n med sva g e og u b e t y d e l i g e a n g r e b .
Srtebladlusen (Ac^rthosighon gisum) forekom med ret kraftige angreb i en del ærtemarker. Angreb en e synes især i juli måned at brede sig.
Klo versnudebiller (Agion_sgg.) forekom kun med enkelte og yderst svage angreb.
Bla drandbiller (§ito na _sg g.) optrådte i september måned i n y u d lægget med ret udbredte, men dog fortrinsvis svage angreb.
Bed eroer
Bederoenematoden (Heterodera_schachtii) var i det store og hele uden større betydning. Ved Assensegnen blev der i nærheden af s ukke rfabr iken dog set enkelte meget kraftige angreb, hvilket skyldtes, at der var dyrket bederoer ofte i de pågældende marker.
Kålthr ips en (Thrigs_an2usticegs) var i forå rsti den kun til stede i beder oema rker ne i meget ringe omfang. Angre be ne i maj 1982 b lev bedømt som de svageste siden 1966.
Bedelusen (Aghis f a b a o ) . Ved en undersøgelse af 100 benvedloka
liteter på Øerne i foråret 1982 fandtes der overvintrede bedelus på 69 pct. af lokaliteterne. Siden 1957 er det den kraftigste infektion, der er konstateret. I beder oema rk ern e blev der således også i de sydlige landsdele set en del bedelus i de sidste dage af maj. I hele juni måned var bedelusene meget udbredt i b ede
roemarkerne. Der skete trods det forholdsvis k olige vejr i juni måned en ret kraftig opformering, og ved ud gangen af juni måned forekom der bedelus i 73 pct. af de undersøgte marke r og heraf var 54 pct. med stærke angreb, hvilket vil sige m ed mere end 2 5 bedelus pr. 50 planter. X juli måned blev a ngrebene ligeledes bedomt som ret udbredte og til tider med stærke angreb. Ved s l u t ningen af juli måned aftog angrebene dog ret kraftigt. I august måned var bedelusene uden storre betydning i bederoemarkerne.
Ferskenlusen (Myzus_ger sica e) . I foråret blev der udtaget spire- prover fra 159 bede roek ul er og fundet o v e r v i n t r e d e ferskenlus i 21 pct. af kulerne. Da der tillige kun var få bederoekuler i hele landet pr. 15. maj og 1. juli, forve nted es der ikke tidlige angreb af ferskenlus og der med stærke angr eb af virusgulsot i 1982. Fers kenlu sene bredte sig dog og b l e v k r a f t i g t opformeret i juni måned. Ved ud gangen af juni måned fore kom der således f e r skenlus i 42 pct. af de i alt 250 un dersøgte m a r k e r landet over.
I juli m åned fore kom ferskenlusen ligeledes ret talrig t i b e d e roemarkerne. I slutningen af mån eden begy ndte angreb ene dog at ebbe ud. A n g r e b e n e af ferskenbladlus i bederoe r b l e v i juli 1982 betegnet som de kr aftigste i mange år.
Viklerlarver (Cneghasia sgg.) var ret udbredt i maj-juni måned.
Flere sted er b lev der set ret mange viklerlarver, som spandt bladene sammen. Vikler la rve rne forekom også i andre afgrøder end bederoerne. Be kæmpelse blev i be dero er forsøgt med forskellige midler u den noget synderligt held.
Den matsorte ådse lbi lle (Blitoghaga ogaca) opt rådte i maj-juni måned ret moderat. Både i 1980 og 1981 var der ret udbredte og kraftige angreb, men i 1982 blev angrebene be tegnet som langt svagere.
R u n kelroebillen (Atomaria_linearis) op trådte kun med svage og ubetydelige angreb.
Bedefluen (Pegomyia_hYoscYami) lagde i de sidste dage af maj måned en del æg på bederoebladene. Angrebene var ret udbredte og blev set i de fleste egne af landet. Angrebe ne b lev dog ikke bedømt så u d bredt og stærke, som de forekom i 1981. Gru nde t vækstvilkår ene voksede roerne kraftigt, og der var stort set derfor ta le om forholdsvis ha rml øs e angreb. I juni måned blev angrebene af b e d e f luelarver ligeledes betegnet som ret moderate.
I august m å n e d blev angrebene af bedef lue ns larver de fleste steder b e t e g n e t som yderst svage. Kun fra Lol land -Falster ble v der omtalt enke lte kraftige angreb primært på Falsters sydspids.
Bedeuglen (Dicestra trifolii) og kå lug le n (Mamestra_brassicae) optrådte i aug us t måned ret talrigt i adskillige bederoemarker, hvor de gr a v e d e huller i bladene. I flere af ma rkerne har b l a d kødet været totalt afribbet, og kun bl adstilkene stod tilbage.
Angrebet ebbe de dog ud, da regnen begyn dt e at falde.
3
Kålroer, raps o.a. ko rsblomstrede
Kålt hri psen (Thri2s_angusticegs) optrådte kun med svage og u b e tydelige angreb i rapsmarkerne. Thrip san greb et b l e v i foråret 1982 bedø mt som det svageste i mange år.
Kåll use n (BrevicorYne_brassicae) optrådte i juli måned ret ud
bredt, men angrebene blev både i august og se ptember betegnet som forholdsvis moderate og svage.
Gli mmerbossen (M§ii2§thes_aeneus) op trådte i fors ommeren 1982 kun med yder st svage angreb. Kun i sent sået vårrap s blev der i
juni mån ed set lidt kraftig ere angreb enkelte stede r i landet.
Vi klerlarver (Cneghasis_s££.) var i juni måned m eget udbredt i ads killige afgroder, bl.a. rapsmarkerne. Der v ar mange planter, som b lev spundet sammen af viklerlarverne. I en k e l t e marker k u n ne der findes op til 10 pct. af planterne, der v a r angrebet.
Roe gn ave ren (Cneorrhinus glagiatus) b lev i V e ndsyssel set i en enkelt kålroemark med et meget stærkt, men dog pletvis angreb.
Skulpesn udeb illen (CeutorrhYnchus_assimilis) o p trådte i forsom
meren fortrinsvis med svage angreb. I vinter r a p s e n blev angrebet af sku lpes nudeb ille n be tegnet som forholdsvis moderat, mens a n grebene i vårraps en ikke fik nogen betydning.
Bladribbesn udeb il len (C e u t o r r h ^ n c h u s ^ u a d r i d e n s ) blev ko nsta te
ret i adskillige vårrap sma rker landet over. Udbredel sen af b l a d ribbesnud ebil len har været noget mere udbredt end skulpesnud ebil len. I ads killige rapsmarker landet over kunne m an i august m å n e d se larvernes udga ngsh ul ler ved bladfæsterne på stænglen. An grebet af blad ribb esnu debi llen tjar normalt ikke nogen sto rr e betydning ud b y t t e m æ s s i g t .
Kålmøllet (Plutella_maculigennis) optrådte i 1982 kun med få og svage a ngreb i mo dsætning til 1981, hvor an grebet af kålmøllet og dens larve foreko m med ret udbredte og kr af tig e angreb.
Kålsommerfugle (Pieris_brassicae og P. ragae) op trådte i august -september mån ed med ret udbredte angreb, men forholdsvis svage angreb. D ette gjaldt også angreb i kålmarkerne.
Krusesy gegal mygq en (Contarinia_nasturtii) b lev i juni måned k o n stateret i vinterrapsmarkerne, hvor de havde suget på stilkene, således at der opstod heksekostdannelser. Angre bene i r apsmar
kerne b l e v dog be dømt som uden større betydning.
Skulpegalm yqge n be gynd te at flyve i slut
ningen af maj måned. D e n 1. maj udsendtes der vars li ng for s k u l pegalmyggens 1. generation. Va rsling for 2. genera tion bl ev u d sendt d e n 21. juni. I vinterra psm arke rne blev angre bene af skul- pegalmyggen bedømt som uden større betydn ing og kun med svage angreb. X enkel te vinterrapsmarker, hvor der ikke har været fo
retaget e f f e k t i v bekæmpelse, b lev der dog set ret udbredte og kraftige angreb. I vårr apsmarkerne blev angrebet af skul p e g a l myggens larve be tegne t som svagt og uden betydning.
Den lille kålflu e (Delia_floralis) forekom med ret udb redte a n greb i juni måned. Angreben e bl ev dog betegnet som forholdsvis moderate, hvor det gjaldt angreb i kålroe- og vårrapsmarker. I kålafgrøderne var det især i haverne, der b lev set kraf tige a n greb. Der forek om også ret udbredte angreb i Kinakål.
Kartofler
Kartoffe lnema tode n (Heterodera_rostochiensis) b l e v i juni 1982 set med lidt mere udbredte angreb, end man n o rmalt ser. Angreb e
ne blev dog fortrinsvis betegnet som svage. Ang reb ene bl ev først og fremmest set i haver og hvor kartofler dyrkes for ofte.
Knopo rme (Agrotis secjetum) optrådte primært kun med svage og ubet yde lige angreb. Angrebene blev i okto ber m åned betegnet som lidt mere udbredt end i de nærmest for egående år, m en dog som almi ndel ig svage.
Colo radobil len (Legtinotarsa_decem]_ineata) . I juni måned blev Statens Plan tetil syn gjort opmærksom på 6 t i lfælde af Colorado
biller. Alle fundet på Als og i Vestjylland. I juli måned blev der gjort 4 fund af larver. Det var fortrinsvis i Sønderjylland, men også på en enkelt lokalitet på Bornholm, at fundene blev gjort. I august måned blev der fundet 7 lok aliteter med Colora
dobiller, fortrinsvis på Langeland, L o lland og på Ær®. I septem
ber mån ed fandt Statens Plantetilsyn 7 b iller i en kartoffelmark ved LI. Jy ndevad i Sønderjylland. Tidli ge re på år et blev der fundet Coloradobiller på samme lokalitet.
Gule rødder
Gul erodsfluen (Psi la _ro sae) . I september måned b l e v angrebene af gulerodsfl uens larver bedømt som svage og uden større betydning.
Kun i haver b l e v der kons tat er et lidt mere u d bredte angreb, h v i l ket sædvanligvis altid forekommer på lune lokaliteter.
5. Sygdomme på ha vebr uqsplanter (Lars A H o b o l t h ) Klimaskader
F r ostskader. Fra knopb rydn in gen i foråret og til hen i f orsomme
ren viste det sig, at der var sket meget store frostskader på mange tr æagtige planter.
Disse fr ostskader på planterne skyldes overvejende det meget bratte o m s l a g i vejret, som forekom i begynd else n af december 1981, hv or tem peraturen i løbet af få døgn faldt fra 5-10° til omkring 20° frost.
I frugt plantager forekom ti lsvarende skader i planteskolerne, men skaderne var her sortsmæssigt mere begrænset, idet det s ær
ligt var gået ud over sorterne: Mutzu, Gråsten, G olden Delicio us og Belle de Boskoop. De tids mæss ig t seneste skader blev reg i s t r e ret inden for bæravlen, hvor skaderne først viste sig på det tidspunkt, hvor solbærrene var ved at få størrelse. Ved u n d e r s ø gelse af busken e blev det fundet, at kambiet, som ved fr ugttræer
ne, var h e l t mørktfarvet. Den sene reg istrering af skaderne står antagelig i forbindelse med den store fordampning, der foregik i forbindelse med den første varme bølg e i m a j .
Var meskade. I fo rbindelse med den anden varmebølge i juli og den første trediedel af august blev mange planter skadet indenfor væksthusgarneriet, idet det ikke var muligt at holde t e mperatu
rerne nede u nder mørklægningsgardinerne, der anvendes ved k o r t dagsbehandlingen. På friland forekom en dårlig hov ed dan nels e på grund af u t ilstrækkelig vandforsyning, forårsaget af for lille kapacitet på vandingsudstyret.
Tip -burn. På grund af de forcerede væ kst beti ngel se r på friland optrådte der i de tidlige ho ld af salat temmelig meget tip-burn.
Endvidere var mange kul turer præ get af man gels ymptomer ved den forcerede vækst.
Svampesygdomme
p^thium og Ph ytoph thor a har forårsaget store skad er i mange væksthuskulturer, af storre kulturer kan nævnes: Agurker, t o m a ter, peber og potteplanter. Angrebene fore ko mme r i tomat og agurk, især hvor der er anvendt inaktivt materiale, som ikke indeholder antagonis ter mod disse svampe. I potteplanterne, hv or der a n v e n des enhedsjorde, er angrebet ofte knyttet til h oje ledningstal eller for stort vandindhold i potteklumpen, så rødderne er bl evet delvis kvalt.
Læde rråd (PhYtoghthora_cactorum) er blev et p å vist i jordbær.
Svampen fremkalder typisk et br unfarvet tort råd af frugterne.
Ef ter oply snin ger fra avlere må det antages, at svampen har været til stede gennem nogle år.
Kålskimmel (Peronosgora_brassicae) forekom almin deli gt i alle kålarter i den forste del af vækstsæsonen. Med en ændring i v e j r fo rholdene voksede planter ne i de fleste tilf ælde fra angrebet, men i senere hold af forskellige kålarter fo rekom der atter a n greb.
Cinnobers vamp (Nectria_cinnabarina) har fo rvol dt en del skader i frugtplantager ved angreb i de af de sidste 2 v intre svækkede træer.
Æble kræft (Nectria_gall i g e n e ) . Angreb af denne svamp har de s i d ste år været af tiltagende betydning. Det er således almindeligt at finde angrebne træer i frugtplantagerne.
Skive sva mp (Pseudogeziza_ribis) har fremkaldt et tidligt lovfald i modta geli ge solbærsorter, mens mindre m o d t a g e l i g e sorter h avde fuld lovmasse.
Rosenm eld ug (Sghaerotheca gannosa) blev regis t r e r e t relativt
