Ka r toffelnematoder (Globode ra_r osto ch ien sis£ _G^_gallida) J. Ja kob sen og L. Monrad Hansen
Udta gning og undersø gels e af jordprøver fra havear eal er
I sammenhæng med et fællesnordisk projekt er der foretaget u n d e r søgelse af ca. 3000 haver, fordelt landet over. Der, hvor der forekom ka rtoffelnematoder på rødderne af kartoffelplanter, b l e v der udtaget en jordprøve. Der ble v udtaget jor dprøver fra ca.
60 0 haver.
Jor dprøverne b l e v i septembe r-de ce mbe r a nvendt til beste mmel se af patotyper. Denne be stemmelse blev foretaget ved dyrkning af én knold af en modta gel ig sort (Bintje) og 4 k n o l d e af en Ro-1 resisten t sort (Revelino, Octavia) i hver jordprøve. 12 uger efter lægning b lev rød derne undersøgt for n y dannede kartoffelne- matoder. Blan dt 31 af de un dersøgte prøve r fandtes nydannede cyst er på alle 4 p otter med den resistente sort.
Efter færd igu dv ikl ing af nematoderne bl ev der blandt de n y d a n nede cyster udtaget 3 cyst er fra hver potte m ed de resistente sorter. Fra hver af disse cyster opmåles stile t- og halelængde på 10 larver. Fo rmålet med disse opm ålin ger er at få bestemt, hvorvidt der blandt de resis tens bryd en de p a t o t y p e r forekommer G. gallida.
Senere vil der bli ve foretaget fornyet test af de prøver, hvor der fandtes res is ten sbry dend e populationer. Denne test vil omfatte det tests or tim ent af kartofler, som an vendes til i d e n t i fikation af de enkelte patotyper.
På nuværende tidspunkt er der konsta te ret en population b landt de resistensbrydende, som formodes at være G i _gallida. Det må derfo r konstateres, at der i Danmark fo rekommer andre og flere p at oty per af k a r t o f felnemato de r end den ene (Ro-1) type, vi h i d til har ha ft ke ndskab til. Samtidig må det understreges, at vi endnu kun med sikkerhed har påvist disse andre t yper i h a v e a r e aler.
Tidlig o p t a g n i n g af kartofler - en måde at forhindre opformering af kartoffe lnem atod er?
Tidligere ge nnemførte unders øgel se r af kartof feln emat oden s u dbre
delse på Samsø, samt resultater fra forsøg i udlandet, har vist, at tidlig o ptagning af kartofler kan forhindre eller reducere opformering af k a r t o f f e l n e m a t o d e r . i
For at få præciseret, hvornår opt agni ng skal finde sted for at opnå d enne effekt, blev der på Samsø og ved Plan tevæ rnsc entr et gennemført forsøg med ugentlig optag ning af kartofle r i juni og juli måneder.
Result ate rne fra forsøgene viser, at optagning senest 12 uger efter lægni ng forhindrede udvi klin g af en ny generation.
Disse og andre fors øgsr esultater samt prak tisk e erfaringer fra Sams© viser, at tidlig opt agni ng af karto fl er er en effe ktiv bekæmpels esmåd e af k a r t o f f e l n e m a t o d e r . Afgøre nde for en effektiv bekæmpelse er naturligvis, at samtlige kar tof ler tages tidligt op, således at gengroning forhindres.
Afprøvning af nye kartoff elkr ydsn inge r for resistens over for kart offe lnem atod er
Der er genne m f ø r t afprøvning af ca. 2000 kno lde for resistens over for Ro-1, samt 500 knolde for resistens over for he nholdsvis PA-2 og PA-3.
Testen over for PA-2 og PA-3 er mere kompl icer et end over for Ro-1, fo rdi der som regel er tale om partiel resistens, og derfor er det nødve n d i g t at måle den relati ve op formering på de partielt resistente sorter i forhold til en fuldt modta geli g sort.
I 1982 b l e v der foretaget optæll ing af nydannede cyster uden på po tteklumpen i samtlige potter. Endvider e blev ca. 100 potter udvasket, og samtlige nydannede cyster b l e v optalt.
De to op tællingsmetoder viste sig at være lige gode til at fastlægge den indbyrdes rækkefølge af resis tens grad en blandt de afprøvede sorter.
Derf or vil der alene blive anvendt optæl ling af nydannede cyster u d e n på po tteklumpen ved afprøvnin gen i 1983, idet denne
5'
optællin gsmåd e er langt mindre ti dskrævende end udvaskning af samtlige cyster.
Und ers øgels e af jordprøver fra arealer med læggekartofler m.v.
Fra Statens Plant etil syn og Fælles kon trol len m ed kartoff elfr emav l er der undersøgt ca. 1 1 . 0 0 0 prøver.
Der har i 1982 været lidt højere andel af prøver, hvor der er påvist kart offelnematoder end i de foregående år, men stadigvæk er forekomsten af kartoffelne mato der i disse a r e a l e r meget b e s k e den. Ud af samtlige prøve r indeholdt kun 0,6 pct. kart offel nem a
toder. Derimod var der betyd el igt flere ar ealer m e d kartoffelne- matoder, hvor der b lev undersøg t prøver i for bindelse med
eksport af kar tof ler og grønsager, samt i gart nerier. Her blev der påvist kart offelnematoder i 6 pct. af de undersø gt e prøver.
Und ers øgels e af it alienske kartofl er for fore komst af kartof- felnematoder
I samarbejde med Statens Planteti lsy n b lev der i dagene 24.-26.
maj foretaget un ders øgel se af italienske kartoffelpartier. U n d e r søgelserne b lev foretaget i Padborg, hvo r der b l e v udtaget s tik
prøver fra de påg ældende kartoffelpartier.
I ca. to tredie dele af de undersøgte p artier b l e v der påvist kar toffelnematoder. Dis se partie r blev af Pla ntetilsynet r e t u r n e ret til Italien.
Hav renematoder (Heterodera avenae) Nem atod parasiterende svampe (M. J u h l )
Undersøge lse af vinter te mpe ratu rens indf lyde ls e på aktiviteten af havr ene matod ens naturl ige fjender er fortsat.
Ved opv armn ing af jorden til ca. 5°C i vin term ånederne er der siden 1979 sket en redukt ion af p o p u l a t i onstætheden af havr e n e m a toder, således at tæt hede n i de opvarmede kar k u n er halvt så stor som tætheden i de uopvarm ede kar. Sv ampe pa ras iteringen af nematodæ ggene har i de opva rme de kar været dobbel t så stor som i
de uopvarmede. V e r t i c i l lium_chlamyd osgo rium er den dominerende p a rasit.
Som led i et samarbejde indenfor IOBC er under sø gel sern e v e d rørende ne matodparasiterende sv ampe parasitter fortsat.
Ved b e h a n d l i n g med fungicidet Captafol er der fra 1981 til 1982 opnå et en fordobli ng af antallet af ha vrenematoder i forhold til ubehandlet, h vor tætheden ikke b lev forøget.
Ti ls varende var an tallet af parasite re de æg væsentlig lavere i de b e handlede parce ll er i forhold til de ubehandlede.
De d o minerende ne mato dpar asiterende svampe var V. _chl amyd o- sgorium og N e m a t o g h t h o r a _2ynoghila. Fra svam pepa rasi tere de nema- todæg er der i øvrigt påvist følgende svampearter:
Acremonium s c l e r o t i g e n u m , Arth rob otry s oligosgora, Fu sar iu m
25Y§E2Ey!!!i_l!i_£E2li£®E§£y!!)i_2I®S£2§2i2S®E®Ii§_Su9u!BeEin a i Ti 11 et i - ogsis svamp, Verti c i l l i u m catenulatum, Ve rticillium chlamydo- sgorium sa mt Ve rticillium obovatum. V. ca tenulatum betragt es som en variant af V i _chlamydosgorium. I cyster med æg parasite re de
V e rtxcillium var par asit erin gsprocenten meget høj, i mange tilfælde 1 0 0 eller nær ved.
Identifikationen af de fundne isolater er venligs t foretaget eller for midlet af Dr. Walter Gams, Baarn.
Populatio nsdy nami ske und ersøgelser (J. J a k o b s e n )
Und ersøgelsen af havren emat oden s pop ulat ionsdynamik ved dyrkning af forsk ellige værtplanter, som b lev anlagt i 1968 er fortsat.
Der har v æret en markant tilvækst i po pulationstætheden fra høst 81 til h ø s t 82 bå de i byg og havre.
Uanset, at der er meget betyd el ige forskelle me llem p o p u l a tionstætheden fra de enkelte led er der ingen korrella tion m e l lem antal havrene m a t o d e r og det opnåede høstud byt te målt i k e r n e vægt eller 10 00-korn vægt. De gunstige væks tvilkår i 1982 er muligvis forklaringen. Forsøget fortsætter. Ved unders øge lser af jordprøver fra Borris forsøgsst ati on er der også konstateret meget sto re fore koms ter af hav re nematoder - se lv i mar ker hvor sædskiftet er tilrettelagt således, at op for mering af
havrenema-toder skulle begrænses. Disse undersø gels er sammenholdt med den stærke tilvækst, som også blev konstateret i karforsøget, tyder på, at opformeringsb eti ngel sern e for hav r e n e m a t o d e r har været gode i 1982 i hvert fald på Borris forsøgsstation.
Forekomst af hav rene matoder i jordprøver udtaget fra roearealer I forbindelse med kort læ gni ng af jordboende skaded yr s forekomst i roemarker, gennemført af L. Monrad Hansen, b l e v jordprøverne undersøgt for cy stedannende nematoder - h e runder havrenematoder.
Foreko mste n af havrene mato de r i disse jo rdprøver var b e m æ r k e l sesværdig beskeden. Kun 2 0 pct. indeholdt mere e nd 1000 æg pr.
kg jord. Det relativt lave indhold af hav r e n e m a t o d e r i disse jordprøver skyldes formodentlig, at jordprøverne er udtaget fra mark er med et mere alsidigt sædskifte end det, som er typisk.
Roenematoder (Heterodera_schachtii) (L. Monrad Hansen, J. J a k o b sen M. J u h l )
Der er bleve t undersøgt jordprøver fra ca. 300 marker, fordelt landet over, i forbindelse med ko rtl ægning af jordboende roeska- d e d y r .
Blandt de undersøgte prøver indeholdt kun 52 pct. roenemato
der, og heraf var der ingen prøver, som indeholdt mere end 1 . 0 0 0 æg pr. kg.
Resu ltat et fra denne undersøgelse bek ræft er tidligere un d e r s ø gelser, hvoraf det er fremgået, at ro en ema tode r kun sjældent er et probl em - og at det fortrinsvis er et p r oblem på lette jorde med intens iv roedyrkning.
Bekæmp else af roe nematoder
For forsøgs stat ion "Maribo" er der undersø gt jordprøver fra et forsøg med bek æmp else af ro enematoder med Meta m-Na og Shell DD.
Ved forsøgets anlæg i 1981 indeholdt jorden ca. 20.000 æg pr. kg jord.
Eft er høst var bestan den af nematoder redu ce ret til 4.000 pr.
kg jord i de behandl ed e led, og der blev opnået meru dby tt e fra 18 til 50 pct. i forhold til ubehandlede.
I et areal, inficeret med roenem atod er og ensi digt dyrket med bederoer i en årrække, blev der foretaget et forsøg med f ormalin
behandling af jorden.
Behandlingen medførte en krafti g opf ormering af nematoderne (26x) i forhold til ubehandlet (2x). Samtidig var pa r a s i t e r i n g s procenten i beh andl et 8 pct. i forhold til 26 pct i ubehandlet.
Jordboende skadedyr i bed eroer (L. Monrad H a n s e n )
Undersøgelserne, som financieres af Fors øgsu dval ge t for s ukker
roedyrkning indeholdt bekæmpelsesforsøg, prog no seudvikling og kortlægning af udb redelse af jordboende skadedyr.
Bekæmpe Isesfors øg
Der b lev gennemf ørt bekæmpe lses fo rsø g på 4 lokaliteter. R e s u l t a terne fra disse forsøg var i overens ste mm els e med tidligere r e sultater. Hvis der ikke forekommer jordboende skadedy r er der tendens til, at behandling med insektici dgra nula t med føre r et reduceret plantetal.
Skadetærs klen for collemboler er efter de foreligg ende r esul
tater på o m kring 5-10 col lemboler pr. plante i den følsomme del af vækstperioden.
I to af bekæmpelsesforsøgene, hvor antallet af collemboler var fra 0 til 15 pr. plante, blev der opnået et gennems ni tli gt merudbytte ved beha nd lin g med gran ulerede insekt ici der på 7 pct.
i forhold til ubehan dle t med såning 4. april. Ved såning 26.
april b l e v der opnået et merud bytt e på 14 pct.
Prognose
Muligheden for at foretage unders øge lse af jor dprø ve r for at fastslå, hv orv idt der er b ehov for anv endelse af gr anulerede insekticider er gode.
Hvis der forekommer mindre end 10 c o l lemboler i efterårsudta- gede prøver, kan det ikke forventes, at an vendelse af granulerede insekticider vil være lønsom.
Kor tlægning
Via planteavlskonsulenter b lev ca. 500 roe avle re anmodet om at medvirke til en kortl ægni ng af forekomsten af jordboende skadedyr.
Godt h a lvdelen af disse avlere deltog i undersøgelsen, som o m f a t tede opl ysninger om sædskifte m.m., samt ud tagning og unders øgel se af jo rdprøver fra roemarker.
Jo rdprøverne bl ev undersøgt for forekomst af symfyler, tu
sindben, r u n k e l r o e b i l ler, s m ælderlarver, c o llemboler og plante- par asitiske nematoder.
Forek omste n af de nævnte skadedyr var b eskeden - mindre end 5 pct. af de undersøgte prøver indeholdt sk adedyr i et sådant o m fang, at bekæmp else burde overvejes.
Bladlus på korn
Som forbered else til et landsdækkende re gis trer ings prog ra m for bladlus i korn har spe cia le stu dere nde Jens Danie lsen , Århus U n i versitet, foretaget optæll inge r af bladlus i vår byg og vinter
hvede. Resultat et af undersøge lse rne viser, at d er er en rimelig sam menhæng imellem strå med bladlus og det ge nnem snitlige antal bladlus pr. strå i inte rvallet 1 til 6 bladlus pr. strå.
Denne regis tre ring smet ode er enkel og rimelig præc is og d e r for ve legnet i praksis til bed ømm else af, hvor vidt bladlustæt- heden be grunder en insekticidbehandling, fordi skadetærsklen for bladlus ligger inden for det nævnte interval på 1 til 6 bladlus pr. strå.
Forske lli ge vinterh vede sort ers egnethed som v æ rtplante for bladlus (J. R e i t z e l )
Som led i en større europæis k IOBC undersø gel se b l e v der på R ø n have forsøgssta tion foretaget optæll inge r af bladl us i to h v e d e
sorter - B ounty og Maris Huntsman.
Op tæ llingerne strakte sig over juni og juli måne d og viste - som det o gså var forventet - at opfor mer inge n på Bounty var v æ sentlig m i n d r e end på Maris Huntsman. På trods af denne forskel var opfor meri ngen af bladlus på Bounty så stor, at bekæmpe lse burde foretages.
Semi fieldmetode til be stemmelse af insekticiders effekt på bladlus i korn (J. J a k o b s e n )
Arbejdet med udviklin g af en metode, baseret på planter dyrket i spande med netbure, er fortsat.
Der pås æ t t e s bladlus henholdsvis for og efter, at behandling med insekti cid er udfores. Bl adlu stilvæksten opgøres med en uges
interval e fter behandling. Ke rneu dbyt te og tu sindkornsvægt måles.
Resultaterne fra 1982 viser, at pl antevæksten stadig er for u e n s artet til, at udslag af beh andl inge rne kan registreres med sik
kerhed. M ålt i forhold til bla dlus opfo rmer in gen vi ste midlerne fenitrothion, pirimicarb, metyl- para thio n en marka nt bedre effekt end cypermethrin, etrimfos og e t h i o f e n c a r b .
Resultate rne må imidlertid tages med forbehold på grund af den uensa rted e vækst gentag else rne imellem.
Registrering af bladlus i arealer med fremavlskart ofle r (J. R e i t z e l )
Den vi ngede so mme rgen er ati on af en række bladlusa rter er den vigtigste smitteoverførsel af bladrullesyge og virus Y, og d e r for er d et afgørende, at der sker en neds prøj tnin g af kar t o f f e l toppen, i nden smitterisikoen bliver for stor.
I 14 area ler med fremavlsk arto fler og på forsøgssta tio nern e Rønhave, Højer, Borris og Ødum blev forekomsten af bladlus b e stemt v ed hj ælp af fangbakker fra 8 . juni til 27. juli.
An tallet af fangne bladlus steg vo ld som t fra uge 27 til uge 28. Ud fra bladlusf angs tern e burde nedsprøj tn ing af kart o f f e l toppen foretages senest i slutningen af juli. Fangsttallene og artsforeko mste n af bladlus var imidlertid meget forskellig fra lokalitet til lokalitet. Hvor vidt hove då rsa gen til denne
varia-tion skyldes, at der kun var opsat en fælde pr. lokalitet vil blive undersøgt i 1983.
Skadedyr i raps (F. L i n d )
De gen nem førte forsøg og unders øgel se r har omf a t t e t betydende skadedyr i såvel vinter- som vårraps.
Un de rsø gelserne i vinterraps har om fat tet sku lpesnudebillen (CeutorrhYnchus assimilis) og skulpegal mygg en (Dasyneura brassi - cae) . For snudebillens vedkom mend e er der tale om undersøgelser, der skal belyse sammen hæn gen mellem tætheder af snudebiller og de deraf af ledede skader på rapsplanterne.
Unders øge lser ne viser, at den direkte skade, m å l t i frøvægt, er relativt beskeden. Således vil et ved vare nde a n greb af f.eks.
1 snudebille pr. plante i rapsens bloms trin g r e sultere i et f r ø tab på ca. 1 pct.
Side løbende herm ed gennemføres en lan dsd æk ken de kortlægning af skulpesnude bill ens og galmyggens skadevirk ning i vinterraps
arealer. Skade vir knin ge n fastlægges på grundlag af indsendte planteprøver. På grundla g af prøver fra 28 lo kaliteter er der fundet i gen nemsnit 11,5 pct. snudebille- og 8,0 pct. galmygan- grebne skulper. - De til sv arende værdier for 1981 er henholdsvis 17,0 pct. og 2,7 pct.
Ko rt lægningen om fatter tillige en reg istrering af skulpegal- myggens po pulationstætheder og flyveperioder.
For vår rapse ns vedk omme nde er unde rsø gels er ne koncentreret omkring glim merbø ssen s (Meligethes sgg^) skadevirkning.
Sk ad etærskelundersøgelserne gennemføres som burf orsø g under k on tro ller ede forsøgsbetingelser. Hoved form ålet m ed disse u nder
søgelser er primært at kombi ne re forskellige dy rk nin gsfaktorer med varier ende ska dedy rt æth eder og angreb stid spun kt er.
I en delund ers øgel se er der eksempelvis udsat glimmerbøsser på rapspla nter i 1 0 fo rskellige udviklingstrin.
R esultat erne viser, at det specielt er rapsp lan tern es kn o p s t a dium, der er følsomt over for angreb.
Samme f o r søgsmetode er anvendt i en screenings test med 5 f or
skellige vå rrapssorter. Hensigten er her at indkredse forskellige vårrapssorters kompensationsevne. Sorterne er udvalgt under h e n syntagen til deres indhold af erucasy re og g l u c o s i n o l a t .
Endelig er der gennemfort en undersø ge lse af syntetiske pyre- throiders effe kt på glimmerbosser. Denne test har om fattet a k t i v stofferne permethrin, Cypermethrin og methoxychlor, - Cy p e r m e thrin b lev medt aget i 1:1, 1:2 og 1:4 koncentration. Et af u n d e r søgelsens p r imære formål har været at påvise en effekt, der ræk
ker ud o ver perioden, hvori pyreth roi dern e er akut toxiske.
På gru n d l a g af dette materiale er det muligt at dokumentere en st atistisk sikker effekt i op til 8-16 dage afhæng ig t af m i d del og kon cen trat ion.
I samarbejde med et større antal vårraps av ler e gennemføres en kortlægning af forekomsten af skadedyr i denne afgrøde. Me t o d e r ne i denne un der søge ls e svarer til vi nte rrapskortlægningens. I forhold til en tilsvarende und erso ge lse i 1981 er det i res u l t a t materialet ikke muligt at påvise, hver ken faldende eller stigende tendenser for ang reb af skadedyr. I 1982 fandtes der 0-7 pct.
snudebille og fra 0-3 pct. galmygan greb ne skulper.
Monitering af og varsling for skadedyr i friland sgrø ns age r (P. E s b j e r g )
De foreg åend e års arbejde med af prøvning af kompon ente r i synte tisk agerugl e - k ø n s f e r o m o n var så vidt, at man i dette år kunne arbejde st anda rdmæssigt med en 1 :1 : 1 bla nding af stofferne
cis-5-decenylacetat, cis-7-dod ecen yl ace tat og cis-9-t etra dece nyl- acetat. B l a n d i n g e n bl ev brugt i en mængde af 100 mik rogr am pr.
duftkapsel - bl.a. ved sluttelig afprøv ni ng af 6 fældetyper b e regnet på ageruglen.
Denne f æld eafprøvning udgjorde en del af ar bejdet i for sk
ningsrådsinitiativet: Integreret bekæmp el se af skadedyr. I n i t i a tivet, som b lev afsluttet 1982, var et sama rbe jd spr ojek t med Zool.Institut, Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Fældeafprøvningen med syntetisk feromon bekr æ f t e d e resultater fra tidligere forsøg med levende hanner som lokkemiddel i f æ l d e r ne. - Vigtigst for høj fangst er, at fælderne er åbne for ind
flyvning fra alle sider.
Som led i initiat ivar be jde t bl ev der også foretaget analyser af fe rom onfæl defa ngst er i forhold til vejrlig i fangstperioden med bista nd fra Den Jordbrugsme teor olog iske Tjeneste. Disse a n a lyser kunne ikke give endelige tal størrelser for vejrets p å virk
ning af fangsten for det eksisterende 3-års-ma t e r i a l e vedrørende fangster og vejr på samme lokaliteter. Års ag em er, at dette t a l materiale endnu er for begrænset. Vejrparametrene i dette m a t e r i ale stammer fra målinger ved hjælp af ba t t e r i d r e v n e Aanderaa-vejr- stationer, som har registreret for hver 1 0. minut.
Og så som led i det nævnte forskningsrådsinitiativ blev u nder
søgelserne af jordfugtig hed svir kn ing på små k n o p o r m e fortsat.
søgelserne af jordfugtig hed svir kn ing på små k n o p o r m e fortsat.