Det diagnosti ske arbejde ved afdelingen er b levet yderligere udviklet. Således er det nu muligt at anvende de meget følsomme diagno sem etod er ELISA og ISEM ved rutinep ræge de undersøgelser af adskillige vira.
Disse metoder anvendes bl.a. i et nyere projekt, hvor det serologiske slægtskab inden for visse vira i luteovirusgruppen
(kartoffelb ladr ulle v i r u s , havrerødsotvirus, mild virusgulsotvirus og "Beet Weste rn yellows virus") undersøges.
Havrerøds otvir us er i øvrigt ved hjælp af ELISA-me tode n blev et påvist i havre, byg, hundegræs og rajgræs. Lige l e d e s er tomat- ringpletvirus, (hidrørende fra Pelargonium) i Pe t u n i a spp. og Nicot ian a spp. blevet påvist både ved hjælp af ELISA-metoden og endvidere ved geldiffussionsmetoden. Direk te påvi s n i n g af viruset i Pelar goni um har dog ikke været muligt.
Kartoffelmerist emp rogr amme t går stort set planmæssigt, dog har enkelte sorter i progra mme t været udsat for ret stærke angr eb af virus Y, hvilket er af sløret ved væksthu sk ont rol kombineret med ELISA-test.
Hos syren er et tilsyn elad en de frøbårent virus genstand for nærmere undersøgelse, og det samme gælder Prunus ringplet og dværgfrugt hos kirsebær.
Etab lering af virusfrie ke rneplanter af di verse havebrugsp lan
ter er fortsat og har omfattet bl.a. æble, blomme, hindbær, B e g o nie, Campanula, Chrysanthemum, D i e f fenbachia, Euphorbia, Kalan
choe og Pelargonium.
Forsøgen e til belysni ng af evt. spredning af virussygdomme med recirkule ren de næringsvæske hos grønsager dyr ket i jordløs kultur er afsluttet.
Dive rse linier af tob akmosaikvirus har været nærmere undersøgt bl.a. med hens yn til patogenitet. Ligeledes er drueagurkers m o d tag el igh ed over for forskellige linier af vandm elon viru s under
søgt.
Virussygdomme hos landbrugsplanter (B. E n q s b r o )
Udplantede kar toff elpl ante rs modtageli ghed for bladlusbårne virussygdomme
I forsøg, h vor sunde kartofler er henh olds vis udplantet som roc k
woolstiklinger og lagt som knolde på 4 lokaliteter uden kendte smittekilder i nærheden, fandtes ingen angreb af sygdomme i no gen af parcellerne, trods ko nst ater ed e pæne bladlusangreb.
På en ande n lokalitet, med smittekild er i um iddelbar nærhed, fandtes ca. 50 pct. planter smittet med kart off elvi ru s Y både i rockwools tikli nger ne og i knoldplanterne, mens der kun fandtes nogle få med bladrullesyge.
"Rensning" for kartoffelbl adru lles yqe ved me ristemkultur
Ved anvend els e af meristemer af forskellig størrelse, taget fra akselknopper af plant er med k a r t o f f e l b l a d r u l lesyge, har det vist sig, at kul turerne skåret med indtil 3 bladanlæg var fri for k a r t o f f e l b l a d r u l lesyge.
Kun nog le få af kulturerne, der stammede fra "større me r i s t e mer", og ingen kulturer, der stammede fra hele knopper, var fri for sygdommen.
Langt idsop beva ring af kartoffelsti klin ge r i rørqlas
Und ersøgelserne over lan gtidsopbevaring af kartoffels tik linge r i mørke ved 3°C har vist, at de kan opbevares næsten uden tab i 1-2 mdr.
Ca. 75 pct. af stiklingerne ove rle vede og var i stand til at vokse videre efter 3-6 m d r . 's opb evar in g ef ter overfø ring til lys ved 20°C, 35 pct. efter 9 mdr., 10 pct. efter 15 mdr., 3 pct. efter 2 år og 1 pct. ef ter 3 års opbeva ring ved 3°C i mørke.
Vakst af ministiklinger af forskellig oprindelse
Sammenlignet med minist ikli nger fremstillet ud fra g l a srorsplan
ter, som norma lt giver mange pæne og ensar te de udpl antningsplan
ter, giver ministiklinger, fremstillet af små planter startet i
jord i væksthus, lidt stærkere, men meget uens ud plantningsplan
ter.
Denne uensartet hed skyldes et meget forske llig t starttidspunkt for væksten af stikling er ne (op til 14 d a g e ) , for mentlig på gru nd af nedbr ydni ngst id af et tophormon.
Planterne er derfor ikke så anvendelige som u d p lantningsplan
ter på planlagt e tids pun kt er som planter fr em stillet ud fra g l a s rørsplanter, der, uvist af hvilken grund, ikke h ar dette p roblem
(i hvert fald kun udstrakt over nogle få d a g e ) .
Udpla ntet i kas ser i væksthus var udbytt et lidt mindre af små knolde (20-30 mm) og en anelse storre af store k nolde (over 30 mm) end udbyttet fra planterne fremstillet af rør g l a s p l a n t e r .
Alt i alt var der ikke stor forskel på u d byttet af anvendeli-ge knolde, 200-220 knolde ov er 20 mm pr. m .2
Antal plan ter pr. m 2 til optimal k n o ldproduktion på kartofler i væksthus
For at opnå det største antal brugbare kno lde er det af betydn in g at anvende det rette antal udplantn in gsp lant er pr. m .2
2
Udbyt tet pr. m svinger ikke så meget, men i forsøgene har det vist sig, at antal brug bare knolde afh ænge r meget af s orter
nes evne til at sætte flere eller færre knolde.
For sorter med mange kno ld anl æg er fundet, at der opnås et godt resultat ved at anvende ca. 10 pl anter pr. m . For sorter2 med færre knolda nlæg må der anvendes 15-2 5 pl anter pr. m , og2 for sorter med få knold anlæ g må udplantes m indst 25 planter or.
m .2
Di sse antal er fundet, når kun den ene halvdel af arealet tilplantes, og den anden halvdel er gange her imellem.
Vir uss ygdom me hos fr ugttræer (Arne T h o m s e n )
ffible, mer iste m t i p k u l t u r . Ved dyrkning af mi nis tiklinger af æ b l e sorten 'Rød Graasten', i et medium, inde ho lde nde 2 mg BAP pr.
liter, er der efter 7 uger opnået en forøgelse på 15 gange.
Æblegrundstammer, meristem ti pku lturer
Planter med rødder er etableret ved me rist em tip kul tu r af æ b l e grundstammen A2 .
Opbev arin gsfo rsøg in vitro med minist ik lin ger af æ b l e g r u n d stammen A2
Opbevaring af A2 stiklinger in vitro er undersøgt ved 26°C med 16 timers b e lysning pr. døgn. I med ium uden gi bbe rellin o v e r l e vede 65 pct. af stiklingerne i 1 år.
Mosaikfri me r i s t e m tipkulturer af æble
Af 16 meristemtipk ult urer , etableret fra mos aik angr ebne EM II grundstammer i 1979, bl ev 11 over levende planter fundet virusfri ved test ni nge n i 1982.
Blomme, m e r i s t e m t i p k u l t u r .
Mer istemplanter er etableret af bl ommesorten 'Italiensk Sveske'.
For at m o d v i r k e iltning af meris teme rn e under afskæringen, blev denne for etaget i en atmosfære af kvælstof.
Kvæde, m e r i s t e m t i p k u l t u r .
Meri ste mplan ter med rødder er etableret af kvæde C. R o d u d v i k l i n gen fandt sted i et medium med lavt nær ings indh ol d og 1 mg IBA pr. liter.
Virussygdomme hos frugtbuske (Arne T h o m s e n ) Solbær, m e r i s t e m tipkultur
Meristempl anter med rødder er etableret af solbærsort er ne 'Amos Black', 'Baldwin' og 'Øjebyn'.
I et m e d i u m med 0,1 mg BAP/1, 0,1 mg IBA/1, 7 g agar/l og indeholdende 1400 mg makr onæringsstof pr. liter er der opnået normal sk ududvikling, mens der i et i øvrigt tils var ende medium, men med 4530 mg ma kron æringsstof pr. liter, er fundet gullig og dværgagtig vækst.
My k o p l a s m a liqnende organismer (MLO) (Arne T h o m s e n ) Påvisning af MLO i Danmark
Myk opla smalignende or ganismer (MLO) er påv ist h os 21 plant eart er her i landet. Patogenet forekommer mest udbredt hos vilde p l a n ter, men er dog også påvist hos æble, Chry sant hemu m, klover, jordbær og Rubus.
Over føring af mykopl asma liqn en de organismer fra vilde planter til jor dbæ r
Mykoplasm ali gnen de organismer er eks peri ment elt overfort fra Circium_ar vens e til F£agaria_^Senga_Sengana', h vor patogenet efter 8 måneders forlob bl ev påvist i blomsterne.
Virussygd omme hos forsttræer (Arne T h o m s e n ) Poppel, mer istem tipkultur
I 1978 b lev der fra Pogu lus_ candicans med p o ppelmosaik etableret 15 me ri ste m tipkulturer. Un dersøgelse i 1982 h ar vist, at 11 plan ter er virusfrie.
Virussygd omme i grønsa ger (N. P a l u d a n ) Toma tmos aik i tomat
Spredning af tomatmos aikv irus (TMV) via n æ ringsvæsken i jordløs kultur er blevet undersøgt med tomater. B l a d k o n t a k t mellem i n f i cerede og sunde plan ter forekom ikke, mens rodko n t a k t forekom.
Blad- og rodpr øver blev testet for TMV-inf e k t i o n efter h e n h o l d s vis 2, 3, 5, 7 og 10 ugers kultur.
Den genne msni tl ige infektionsp roc ent for bladpr øve rne blev bestemt til he nho ldsvis 0, 0, 4, 7 og 7, og for rodprøverne til 0, 4, 21, 29 og 68 pct.
Vi ru slinier fra indsamlede TM V-is olat er er b l e v e t bestemt med forskellige indikator plan te r og ved serologi (ELXSA-metoden) . Der ble v anvendt an tisera mod TMV-lini er ne tomat, tobak, peber-8 og pe ber 11.
Inden for grønsagso mrå de t var alle toma tiso late r tomatlinier af TMV, og alle to bakisolater tobak lini er af TMV. Vedro re nde peberisola tern e ble v der påvist henh olds vis tomatlinier, en b l a n ding af t omat- og tobaklinier, peber-8 linier samt en peber-11 linie af TMV.
Inden for prydplant eomr ådet med isolater fra 17 forskellige slægter, b l e v der påvist henholdsvis tomatlinier, tob akli ni er samt en b l a n d i n g af tomat- og tobak lini er af TMV. And re isolater kunne ikke se rologisk bestemmes. Isolaterne udvikled e latente infektioner i tobak til forskel fra tomat- og tobakviruslinierne.
TMV-li nie rs patog enit et er blevet beste mt med Pelhams d i f f e ren tiallinier i tomat so rte n 'Craigella' med fo rs kellige gener og genkombinationer. Desu den blev den svenske TMV -res istente t o m a t sort 'Ida' anvendt.
T omatl i n i e r n e af TMV har vist sig at være de mest infektive og har inf ice ret alle afprøvede d i f fere ntia lpla nter med udvikl ing af mosaik, nekrose eller som latent infektion.
To baklinierne af T M V har kun undtag else svis været infektive og ov ervejende ud viklet latent infektion. En linie fra Kalancho e har dog været i stand til at in ficere 4 af 7 an vendte di ffe renti- a l p l a n t e r .
Peb erlinie 8 har slet ikke været infektiv, og pe be rlinie 11 har kun forårs aget latent infektion i 2 d i f f e r e n t i a l p l a n t e r .
Homozyg o t i s k e linier af 'Craigella' med genet Tm-2 2 og g enkom
binat ione n Tm-1 og Tm-2n v har vist den højeste resistens. Sorten 'Ida' h a r ligeledes vist samme høje resistens.
Tob akn ekros e i bønne
Sprednin g af tobaknekro sevi ru s (TNV) via næringsv æske n i jordløs kultur er i fo rbindelse med 01p idium brassi cae blevet undersøgt med den systemiske, viruslinie stipple streak. TNV- infi cerede bønnepla nt er med 0. brassicae sporer i rødderne bl ev anvendt som infektorplanter. Bon nein dika torplanter blev udsat for smitte gennem 2 4 timer ved placering i vanding san lægg et i stigende a n tal d ø g n fra forsøgets start. Blad- o g rodprø ver b l e v testet for
TNV -infektion 3 ug er senere.
Orie nterende undersø gels er viste, at TNV b l e v overført til indikatorplanter i op til 21 døgn ef ter forsøgets start. I et forsøg med 3 x 25 planter, der bl ev udsat for smitt e i 0,3 og 8 dage efter start, udvikl edes bladsymptomer i he nh oldsvis 7, 3 og 0 af planterne. Blad- og rodprøver b l e v tillige teste t for v i r u s infektion. Infe kti onsp roce nten for bl adprøverne b lev opgjort til he nh old svis 84, 64 og 8 og for rodprøverne til 100, 100 og 72 pct.
Sal atne rveb åndsklorose i salat
Spr edn ing af ne rvb ånds klor os e (NBK) via n æ ringsmediet i jordlos kultur i forbindelse m ed Ol pidi um bras sica e er bl evet undersøgt med salat.
Planter med NBK-sy m p t o m e r og O. brassicae - s p o r e r i rødderne blev anvendt som infektorplanter. Salatkimplanter, i hold af 90, blev udsat for smitte gennem 8 timer 1-4 døgn e fter forsøgets start. Afspændi ngs midl et 'Teepol' blev tilsat næringsmediet i ko nc ent rationerne 0,20 og 40 ppm. NBK-infektionsprocenten blev senere opgjort til henhold svis 45 (2 gentagelser) , 23 og 12.
Virussyg domm e hos pryd plan ter (N. Paludan og A . T h o m s e n )
Begonia elatior
Eta blerede me rist emplanter har været symptomløse igennem et helt år, mens de opri ndelige planter har vist en v e dvarende nervelys
ning i bladene.
Camp anul a isoghylla
O p b e v a r i n g s f orsog i 1 år ved 6 forskellige t e m p e r a t u r e r er gen
nemført med en hvid sort i et modi ficeret MS-62 m edie (1) med 2 mg kinetin pr. liter. Den laveste te mperatur 1°C og mørke har givet det bedste resultat med 80 pct. normale, ble ge planter.
V ed pla ceri ng ved 20°C og 16 timers b elysning b l e v disse planter
hurtigt g rønne og var velegnede til opform erin g eller potning.
Vækst- og blomstringskontrol fra 5 op bev aringstemperaturer viste, at alle plan ter udviklede sig normalt. Dyrk ni ngs kont rol af stiklinger fra planter, opbev aret i 1 år ved 1, 3, 6 og 9°C, resulterede i he nholdsvis 92, 67, 5 og 13 pct. etabl erede p l a n ter.
Vandd rukke n vækst kan ændres til normal vækst ved at øge a g a r koncentrationen fra 0,7 pct. til m ellem 1 og 1,3 pct. i f orbin
delse med et svagt medium.
ChrYsanthemum_indicurri
Meris temk ultu rer i medier med 1400 og 4500 mg m a k r o n æ r i n g s s t o f f er pr. liter og 0,7 pct. agar har res ult eret i hen holdsvis 75 og 25 pct. normalt udviklede planter. Van ddrukken vækst er tillige blevet æ n d r e t til normal vækst i takt med en stigende a g a r k o n c e n tration. D e n n e skal dog være 1,6 pct. eller mere for at opnå 75 pct. normale planter.
Inakti veri ng af chrysanthe mumv iroi dern e dværgsyge (CDV) og klorotisk spætning (CKSV) er lykkedes ved anvendelse af me ris te- mer fra pl a n t e r dyrket ved 5°C i 4 og 8 måneder. CDV blev i n a k t i veret i h e n holdsvis 67 og 7 3 pct. og CKSV i 22 og 49 pct. af pl anterne.
Dianthus c a r ^ o ^ h ^ ! lus. Van ddru kk en vækst, der for ekommer i m e r i stemkulturer med 0,7 pct. agar, kan ændres til normal vækst ved anvendelse af et næringssvagt med ium og en aga rkon centration på 1 til 1 , 6 pct.
Eughorbia_gulcherrima. Infe kt ion sfor søg med pq ins ettiamosaikvirus (PMV) og poi nsett iacrypticvirus (PCV) er forsøgt til forskellige euphorbiaarter (flydende kvælstof) og Ni cotiana be nthamiana (tør- i n okulation). Kun i sidstnævnte udvikledes symptom er som n e r v e pletter og mosaik. PMV blev senere serologisk påvist (ISEM), men ikke PCV. Toba kmos aikv irus (TMV-tomatlinie) blev tillige påvist i planter med dværg agt ig vækst.
Me ristemkulturer er etab lere t i MS-62-inediet med 0,2 mg b e n zyl ami no pur in og 2 mg i n d l o lyleddikesyre pr. liter.
Inak tiv ering af PMV og PCV er opnået i 5 af 12 testede mer i-s t e m p l a n t e r .
Kal anch oe blossfeldiana. Ved infektionsforsog (torinokulation) til Chenopo dium quinoa er TMV-to bakl in ien påvist i sorten "Golden M e l o d y " .
In ak tiv erin g af virus er lykkedes med et en kelt virusisolat (bacilleformede og carl alig nend e viruspartikler). Af i alt 12 m e r istemplanter er 6 forblevet symptomlose i test plan te n K. dai- gre mo nti ana ved 4 gentagne podninger.
Opbev a r i n g af kal anchoeplanter i rorglas ig e n n e m 1 år er l yk
kedes ved 9°C og 16 timers belysning. Ved lavere temperaturer b l e v plan terne van ddr ukne eller klorofyl lose.
P e l a r g o n i u m _hortorum. Infektio nsf orso g med pela rg oni eblo mste r-spætn ing virus og tomat rin gple tvir us (TomRV) fra pelargonie til små Chenop odiu m quinoa (torinokulation) er udf ort i månederne 2 , 5, 8 , 9, 10, 11 og 12. B egge vira b l e v påvist ved samtlige t e s t ninger.
Inaktiver ing af To mRV i pela rgon iekl on er er forsogt med v a r m e beh andling ved 34°C i 2 må neder for skæring af meristemer. Fra var mebe handlede og ubehan dled e planter etablere des henholdsvis 95 og 13 pct. sunde planter.
Daphne, m e ristem t i p k u l t u r . Ved meris tem tipk ultur af Daphne mez éreum er de mest h a rmoniske planter opnået ved pH 5,5, og d en storste forme ring sgra d er fundet ved an vendelse af 1 mg BAP pr.
liter. Rodudvik lin g fin der sted i me dium m ed 0,5 m g IBA pr. liter.
Deutzia, me ristem t i p k u l t u r . Blandt virusfr ie D e u t z i a magnifica, som var etable ret ved m e ristem tipkultur i 1980, bl ev der i 1982 fundet enkelte pla nter med mutat ione r i form af smalle blade og gule bladpletter.
Opbevaring af Deutzia magnifies in v itro. St iklinger raed rodder er opbevaret 12 mdr. i rørglas ved 20°C og 16 timers lys.
Frøsmitte hos Syringa v u l g a r i s . Un dersøgelser har vist, at 5
pct. af planterne fra to frøpartier af Syringa vulgaris var inficere t med
Fr emavl. I 1982 er følgende 7 dyrknings værd ige arter og sorter af træagtige prydp lant er undersøgt og fundet virusfrie: Aronia melanocarpa, C o toneaster pseudorubens, De ut zia magnif ica 'Ebur- n e a1 , Malus baccata, Physocarpus sp., Salix repens og Rosa 'Bito'.
Serologi (Mogens C h r i s t e n s e n )
Bed e g u l s o t v i r u s , slægtskabsundersøgelser.
Ved ELISA tek niken og med immunor eage nser mod beet wester n y e l lows virus B W Y V (fremstillet af Boehringer) og k a r t o f f e lbl adrul-levirus K BV (fremstillet af Inotech) er foretaget slæg tskabsun
dersøgelser vedrø rend e mild bedegu ls otv irus MBGV.
20 is olat er af MBG V indsamlet på symptombasis på Sjælland, Fyn og i J y l l a n d blev tillige med experime ntel t inficerede b e d e roer og spont ant inficerede be deroer ved Statens Plantevæ r n s c e n ter undersøgt med ov ennævnte immunoreagenser.
Alle i solater gav pos itiv reaktio n med BW YV reagen ser og n ega
tiv reaktion med KBV reagenser. Det kan heraf sluttes, at de indsamlede M BGV isolater er nær be sl ægtet med BWYV, men ikke beslægtet med KBV. De 3 nævnte vira hø rer til luteovirusgruppen.
Havrerødsot og byggul sot forårsages be gge af det samme luteovirus hav rerø dsortvirus HRV, som for ekommer i flere specifikke seroty- p e r .
Med i m m unoreagenser fra Inotech er HRV ved ELIS A blevet d i a g nosticeret i havre, byg, hundegræs og aim. rajgræs.
Kar to ffe lbla drul levi ru s K R V . Immuno reag en ser for KBV fra B o e h r i n ger i Tyskland og Inotech i Schweiz har været sammenlignet. R e a genser fra Boehring er gav ved 5 gange hojer e fortynding end den anbefalede stadig gode re aktioner med KBV in ficeret antigen og yders t svage rea kti oner med virusfrit antigen, extinktioner ved 405 nm var henhol dsv is 0,6 og lavere end 0,01.
Reage nser fra Inot ech 1982 gav meget kra ftige reaktioner, extinktioner ved 40 5 nm hojere end 2 både med virusfrit og KBV inficeret antigen, hvil ket vil sige, at disse reagenser ikke kunne anvendes til diagn osti ceri ng af KBV.
R ea gen ser fra Inot ech 1981 reagerede over en sst emme nde med (omend ikke helt så kraftigt) som Boehringer reagenserne.
Kartoffel virus M, S, X og Y . Immuno reag ense r til brug ved E L I S A er for disse 4 kartoffelv ira blevet fr emstillet udfra antisera prod ucer et ved vi rologisk afdeling. Disse immunoreagenser viste sig ved sammenligning med tilsvarende fra I notech i Schweiz at være de bedste til diagno stic erin g af de respektive vira i k a r toffel, fordi im mun oreagenserne fremstillet ved virologisk a f d e ling kun gav yderst ringe eller slet ingen uspec ifik ke reaktioner, når de blev be nyttet i forty ndi ng 1:5000. Reag ense rn e fra In o t e c h gav derimod for kra ftige usp ecifikke reaktioner.
Bestemmelse af linier af tobakmos aikv irus T M V ved hjælp af E L I S A ELISA immunoreag ense r er ble vet fremstillet ov e r f o r folgende TMV linier: 1 to baklinie TobMV, 1 tom atlinie T o m M V og 2 pe ber linier PebMV. A n tiserum til de 2 peberl in ier er m o dtaget fra D.Z. Maat, V7ageningen, mens antis erum til T obMV og T omMV er fremstillet v e d Statens Planteværnscenter.
Ved ELISA var immunor eage nser mod PebMV og T o m M V specifikke for de respektive linier, mens TobMV reage nse rn e var uspecifikke.
G e n n e m en årrække er fra 20 forskellige p l a n t e a r t e r indsamlet i alt 61 TMV isolater, som i 1982 blev lin ie bes temt ved ELISA. 34 var TomMV, 9 TobmV, 8 PebMV, 2 TomMV + TobMV, og 8 kunne ikke med sikkerhed bestemmes.
Tom atri nqpletvirus (TomRV) er alm indelig udbredt i mange sorter af Pelargonium. Med både egne antisera og antiser a fra udlandet er foretaget undersøg el ser ve drørende serologisk diagn osti ce rin g af dette virus. Både ved geldiffu sio n og ved ELISA er TomRV ble
vet diagnos t i c e r e t i Petunia hybri da og N i cotiana clevelandii, men T omRV har ikke kunnet diagnost ice res i 5 sorter af P e l a r g o n i um, fordi de vir usfr i kontr olpr øver gav ligså kraft ig pos iti v reaktion som de virusinficerede.
Lev eringer af a n t i s e r a . Til institut ione r i Danmark og de øvrige nordiske lande, der besk æft ig er sig med fremavl, forædling og kontrol af læggekart ofl er er der i 1982 udl eve re t 180 ml antise- rum mod kart offel virus M, S, X og Y, hvilket svarer til ud f ø r e l se af ca. 400.000 prøver.
De suden er til kar toff elko ntro llaboratoriet på Go dthåb leve
ret im munoreagenser til ELISA for kartoffel virus M, S, X og Y til u d førelse af ca. 60.000 prøver.
ret im munoreagenser til ELISA for kartoffel virus M, S, X og Y til u d førelse af ca. 60.000 prøver.