Ove rvintringen af vinte rs æde n forløb ikke helt tilfredssti lle nde grundet det langvarige snelag, samt at der midt på vinteren s k e te en optoning, hvor vandet igen hurtigt frøs. S iden 1959 f ore
ligger der tal, og rugen har i alle disse år ikke overvintret så dårligt som i 1982. En del rugmarker måtte o mpløjes på grund af for dårlig plante best and i foråret.
I vinterby gmar kern e forløb overvintri ng en forholdsvis godt. I en del vinterbygmarker, navnlig hvor der ha vde vær et vinterbyg i de nærmest foregående år, var der angreb af trådkølle. Vinter
hvede mark erne klarede ove rvin tr ing en bedst. Kun langs hegn og lignende steder, hvor sneen havde ligget tykt, skete der en vis udvintring. Alt i alt må det nok siges, at vi nterhveden klarede sig særdeles godt.
Na ttefrost og kulde var ikke det store p r o b l e m i 1982.
Gule v i n t e r b y g p l a n t e r . I oktober måned blev der i adskillige vinter byg mark er set en del gullige planter. De gu le planter f o rekom fortrinsvis i for pløjninger eller i o m råder af marken med lidt dår lig jordstruktur. Symptomerne viste sig allerede i b e gyndelsen af måneden og i de tidligt såede marker. Årsagen til de gullige plant er var primært kvælstofmangel gru ndet en dårli g jordstruktur. Gulfarvn inge n skete netop i plan ternes 3-4 blads stadie, der hvor plantern e begyndte at skulle ernæ re sig genn em rodnettet.
Lyspletsyge (manganmangel) bl ev i vint ers æden set med ret ud
bredte angreb i maj måned. Angrebene blev dog det meste af m å n e den bet egne t som ret moderate. I juni måned b l e v der set ret udbredt lyspletsyge i vårsædmarkerne.
Mel du g ( E r ^ s i g h ^ g r a m i n i s ) optrådte kun med svage angreb i v i n terhvedemarkerne. De fleste steder blev a n grebene betegnet som moderate. I rug markerne har der ligeledes kun v æret tale om
svage angreb.
I v å r bygmarkerne har angrebet været udbredt, men fortrinsvis med svage til mo dera te angreb. Angrebene var i 1982 af langt svagere k a r a k t e r end i 1981. Melduga ngre b i vårb ygma rker var kräftigst i de sydlige landsdele, men må dog også her betegnes som forholdsvis svage.
Goldfodsyge (G aeumannomYces_2raminis) var ret udbr edt i v inter
hvedemarkerne. Angrebene betegnes dog kun som moderate. Kun i enkelte m a r k e r med et dårligt sædskifte er der regi streret stær ke angreb.
Knæk kefo dsyg e (Cercosgorella h e r g o t r i c h o i d e s ) . Angr ebene har i vinterhved emar kern e haft en noget større udbrede lse og med s tær
kere angreb end i 1981. Det tilsvarende b lev ligeledes set i vinterrugen, og hvor der forekom kraftige re angre b end i de fo
regående år.
Byggens strib e s y q e (Drechslera_2raminea) forekom i 1982 kun i meget ringe omfang. Det var kun meget enkelte steder, man s pora
disk så n o g e t til sygdommen.
Ved S t a t s f r ø k o n t r o l l e n forekom der 54 pr øver med stribesyge af i alt 5.543 undersøgte bygprøver. I 32 af prøv erne var a n g r e bet fra 0,11 til 1 pct. angrebne planter. De 22 pct. var kun med svage angreb, op til 0,1 pct. angrebne planter. Der forekom in
gen angreb med over 1 pct. angrebne planter.
Byggens b l a d p l e t s y g e ble v i juni måned set i enkelte m a r k e r navnlig med sorten Welam, sået efter W elam byg og uden pløjning. Angrebet af bladplet sy ge i b y gmarkerne var g ene
relt langt svage re end i 1981 og 1980.
Nøg enbygbrand (Ustila2 2_nuda) har i visse egne af landet været ret udbredt i vårbygmarkerne. I ad skillige marke r har der været ret kr afti ge angreb, som har synet meget.
Ved S t a tsfrokontrollen b lev der i alt und e r s ø g t 3.027 b y g p r ø ver, og der blev fundet nøgenbrand i 1.762 af prøverne. 147 af prøverne havde over 1 pct. angrebne planter.
Nøgen hve debrand (Ustila2 0_tritici) forekom ved Statsfrøkontrol-len's un dersø gels e af i alt 782 v i n t erhvedeprøver kun i 3 p a r t i er. I alle 3 tilfælde var der tale om svage a n g r e b og med m indre end 0,1 pct. angrebn e planter. I vårhvede b l e v d er undersøgt 23 prøver og ikke fundet nøgen brand i nogen af dem.
N øgen h a vrebrand (Ustila2 0_avenae) b l e v ikke konstate ret ved Stat sfr økont roll ens undersøg els e af i alt 198 havrepartier.
Hved ens stinkbr and (Tilletia_caries) b lev ikke konstateret ved Stat sfr økont roll ens undersøg els e af i alt 782 vint erh vede prøv er og 23 vårhvedeprøver.
Gulr ust (Puccinia striiformis) bl ev i juli m åned set med ret udbredte angreb i vinterhvedemarkerne. Det var isæ r i sorterne Vuka og Anja og til dels også i sorten Kraka. De første symptomer på gulru sten blev set på Lolland-F alst er i b e g y n d e l s e n af maj måned, men vej rfor holdene gjorde, at angrebene ligesom standsede noget, og først i slutningen af maj måne d beg y n d t e angrebet for alvor igen, og hv or der adskillige steder b l e v foretaget b ekæm
pelse ved udsprøjtn ing af Bayleton og med et godt resultat.
Bru nrust (puccinia_recondita) b lev i juli -a ugu st måned ko nstate
ret i enkelte vinterhv ede mark er navnlig på Lolland-Falster, men pr im ært i sorten Kraka. I oktober måned b l e v der set en del b r u n rust i de navnlig tidligs t såede og prim ært i Kraka-marker. D er b lev også fundet en del gulrust ret tidligt i vinter hve dema rker ne på Lo ll and-Falster, Fyn og ved Randers.
Byg rust (Puccinia_hordei) b lev kun set med en k e l t e og ubetydelige angreb.
Byggens sk oldpletsyqe (RhYnchosgorium_secalis) var ikke noget problem i 1982.
Hvedens b r u n p l e t s y q e (Septoria nodorum) optrådte i adskillige vinterhvede mark er med udbredte angreb. Angrebene blev dog b e t r a g tet som noget svagere end i 1981 og 1980. An gre be t af b r u n p l e t syge sta rted e også forholdsvis sent og ca. 10-14 dage senere end angrebet i 1981. Det var forst i begy nde ls en af juli måned, ef
ter at der faldt nedbor igen, at der blev set en del angreb af brunpletsyge.
Sneskimmel (Fusarium nivale) optrådte i det tidlige forår med ret udbredte skader værst i vinterrugen. I vinte rhv ed ema rker ne blev der ikke set større skader. Angre ben e blev i rugmarkerne betegnet som kraftigere i de no rdligere egne af landet end i de sydlige, hvo r det kun primært var langs hegn og skel, der blev set ud vintring på grund af sneskimmel.
Spirings f u s ariose (Fusarium sgg.) optrådte kun med enkelte svage angreb i oktober måned. De fleste steder af landet blev v i n t e r s æ den hoste t under gunstige vejrforhold, hvorfor der kun forekom meget lidt angreb af spirehæmmende svampe. Kun på Bornholm blev der omtalt lidt dårlig fremspiring, men mere på grund af torke end af Fusariumsvampe.
Græssernes trådk ølle (T^ghula_incarnata) b lev i vinte rby gmar kern e i foråret set med ret udbredte angreb. Værst var angrebene, hvor der hav de været vinterbyg et eller to år forud. Bayta nbe jdsn in g af udsæd en har ikke været tils træk keli g til at kunne klare a ngre
bet af trådkølle.
Bæl gplanter
Ove rvin tringen af græsma rks bælg pl ant er forlob rim eligt godt trods den streng e vinter.
Kløverens knoldbaegersvamp (Sclerotinia trifoliorum) optrådte i foråret kun med enkelte angreb hist og her. I ok t o b e r måned b lev der set en del knol dbæ gers vamp i enkelte rødkløvermarker, især i de mest kraftige og tætte marker.
Grå skimmel (BotrYtis_cineria) bl ev i juni måned set i en del ærtemarker. Angrebet udvikle de sig i det fugtige vejrlig, der forekom i det meste af juni måned, og uden at man havde havde mulighed for at standse angrebet ved beskyttelsessprojtninger.
Bederoer
O v ervintringen af frøroer på bliv esteder for løb de fleste steder tilfredsstillende. Kun pletvis blev der tale om udvintring i frøroemarkerne. Overvintringen af be dero er i k u l e r forløb særde
les godt og langt bedre end i 1981. Nogle kuler dækk et af plast var så tætte, at de led af varmeskade, og der f orekom ret k raf
tige spirer på roerne.
Væl tesy ge b l e v kun set i ret ringe omfang. Kun på Herningegnen blev der set en del marker, hvor der forekom op til 15-25 pct.
af bederoeplanterne, der visnede på grund af væltesyge.
Lysp letsyge (manganmangel) var i juni m åned ret udbredt i b ede
roemarkerne, men dog fortrinsvis med ret svage angreb.
Magnesi umm angel blev i 1982 fortrinsvis set med svage, ubetyde
lige angreb.
Hje rte- og tør for rådn el se (bormangel) var i 1982 u d e n større betydning. Det var kun i enkelte marker, der blev set svage a n greb.
Viru sgulsot (Beta_virus 4) viste sig med de første symptomer fra midten af juni måned. Med ud gangen af juli mån ed b l e v angrebene stadig betr agte t som forholdsvis moderate og kun m ed ret svage
angreb. I august og september måned ble v angrebene af viru sgul sot bedømt som ret udbredte, men dog fortrinsvis med ret svage angreb. A n g r e b e n e i 1982 var dog noget kraftigere end i de n æ r mest fore gåen de år.
Rodbrand (Phoma betae, P^thium SE E ’ °-a *) blev i forårsmånederne maj-juni set med ret udbredte, men dog fortrinsvis svage angreb.
De k r aftigste angr eb bl ev set i omsåede bederoer. Angrebene af rodbrand hav de dog langt mindre udbredelse end i 1981. De værste angreb b l e v som sædvanligt set på ejendomme, hvor der blev d y r ket be der oe r tit og ofte i sædskiftet.
Bedeskimmel (Peronosgora_betae) blev ikke noget probl em i 1982 og blev kun set med få og svage angreb.
Rietskimmel (Ramularia_betae) bl ev kun iagttaget i en enkelt mark på Lolland-Falster i september måned.
Meldug (E rYsighe_betae) var ret udbredt sidst på væ kst sæso nen på grund af det varme, t®rre vejr. Angrebet var dog af en sådan karakter, at man ikke i 1982 fik mer udbytte for bekæmpelse.
Bederust (UromYces_betae) optrådte kun med sporadiske angreb i slutningen af vækstperioden.
Kålroer, raps o.a. kor sblomstrede
Overvintrin gen af vinterraps mark erne var generelt god, dog med en del plet vis udtyn ding af plantebestanden.
Kålskimmel (Peronosgora parasitica) b lev i begyndelsen af juni måned set med meget udbredte angreb. Det var især på de nedre blade i vårrapsen, der var angrebet. Angreb ene begyndte i slu t
ningen af maj mån ed og viste sig i store områder af landet.
Kålbrok (Plasmodioghora brassicae) optrådte i 1982 fortrinsvis kun med svage og ubetydelige angreb, også i vårrapsmarkerne.
Angrebene b lev overalt betegnet som svagere end i de foregående år.
Storknoldet knoldbæqe rsva mp (Sclerotinia sclerotiorum_) blev kun set i ret moderat omfang i 1982. Angrebene var af langt svagere kar akt er end i 1981.
Gråskimmel (52tEZti® cinerea) blev heller ikke noget problem i 1982 .
Torforrådne Ise (Phoma lingam) blev kun konsta te ret i enkelte vinterrapsmarker, hvor der har været meget raps i sædskiftet.
Angre bene bedommes stadig som uden storre bety d n i n g for rapsa v
len.
Skulpesvamp (Alternaria spp.) bl ev kun konsta te ret med yderst svage angreb både i vinter- og vårrapsmarkerne.
Kartofler
Ove rvin tringen af karto fler i kuler forlob tilfredsstillende landet over.
Fremspiri ngen af kartofler foregik i foråret tilfredsstillende.
F r o s t . En del karto ffel mark er blev ramt af nat tefrost i juni måned. Især marker, der var beregnet til tidlige kartofler, b l e v sat mindst 3 uger tilbage i vækst.
Indvendige rustp letter (rattle_virus) b lev set hist og her, men i lidt flere tilfælde end i 1981.
Våd forr ådnelse (bakteriose) var i 1982 uden storre betydning.
Angrebet blev af langt mindre omfang end i de n æ rmest foregående år.
Sortbensyge (Erwinia_carotovora var. atrosegtica) forekom i for å
ret kun m ed svage, ubetydelige angreb.
Kar toffelskurv (StregtomYces scabies) b l e v kun set med svage angreb, som dog må betegnes som ret udbredt.
Pul verskurv ( S g o n g o s g ora^ubterranea) b lev set i en del k a rtof
felpartier og med ret kraftige angreb, især i sorten Hansa.
Karto ffel brok (SYnch^trium endobioticum) forekom ikke med nye fund i 1982. Statens Plantetilsyn oplyste, at der kun vaf 20 ramte lokalit eter tilbage i hele landet.
Karto ff e 1skimmel (Ph^toghthora infestans) blev ikke noget problem i 1982. D e n 30. juni bl ev forste varsel udsendt for kar t o f f e l skimmel, m en angrebene udviklede sig ikke væsent ligt under de torre ve jrforhold. I juli måned b lev der kun set kartoff els kimm el i be gyndelsen af måneden, mens det torre vejr i reste n af måne den hindrede en opblu sse n af angrebene.
To r forrådnelse i knoldene forekom kun i meget ringe omfang.
De fleste mark er var så godt som fri for kartoffelskimmel.
Rodfil tsv amp ( ^ i5octonia_solani) forekom i foråret kun med s va
ge, u b etydelige angreb. På knoldene b lev der i efteråret kun set forholdsvis svage angreb.
Kart ofle ns krat erråd (Phoma_exigua) b l e v i forårsper iod en kun set med få og svage angreb.
Valmue
R o d b r a n d . I en del valmuemarker b lev der i maj måned set ret kraftige rodbrandangreb. I flere tilfælde viste det sig, at der samtidig v ar tale om kalktrang i de pågældende marker.
4. Skadedyr på la ndb rugs plan ter (Ole B a g g e r ) Korn og græs
Havrenematoden (Heterodera_avenae) var i forå ret 1982 uden stør- re betydning. Der blev kun set få og svage angreb. I juni mån ed ble v angrebene bedomt som de svageste i de sidst e mange år.
Kornt hrip sen (Limothrigs_cereaIiuni) og r u q t h r i p s e n (Li_denti- cornis) har optrådt med ret kraftige angreb i maj -juni måned. I mange vintersædm arke r kunne sporene efter thri p s e n e s sugning på rapsen ses tydeligt, idet skedebladet lige u nder fanebladet var helt gulligt. Åbnede man et sådant skedeblad, f andt man a d s k i l lige af de både sorte, voksne thrips og adsk i l l i g e af de g r ø n l i ge larver.
Havrebi adlusen (Rhogalosighum gadi) og kornbi a d l u s e n (Sitobion avenae) var i de sydlige og vestlige dele af landet meget a l m i n deligt til stede i juni-juli måned. Angreb ene var ret udbredte både i vinter- og vårsædmarker. Angrebene var så kraftige i 1982 især i de sydlige landsdele, at året må be te gnes som et bladlusår, hvor angrebene dog ikke nåede op på samme hø jde som i det meget tørre år 1976.
Smæld eria rver (Ågriotes_sgg.) har kun optrådt med svage, ub ety
delige angreb i 1982.
Sta nk elb en (Tipula galudosa) optrådte i april-maj måned ret ud bredt, men fortrinsvis med ret svage angreb.
Hårmyg (Bibio_hortulanus) var i enkelte tidligt såed e vårby gmar ker, sået efter staldgødede bederoer, årsag til pletvis udtynding af plantebestanden.
Græshår myggen _(Diloghus febrilis) har været ret ud b r e d t og ska
der af larverne blev set i adskillige kornmarker, h vor forfr ug
ten var græs. Udbredel se n af græshårmyggen, der har to gener a
tioner om året, har været mere udbredt end hårmyggen.
Sadelgalmyggen (Haplodiplosis eguestris) var som i de foregående år uden b e t y d n i n g i 1982. Der blev kun set enkelte kraftige a n greb enkelte steder i landet.
Fritfluen (O scinella_frit) forekom i 1982 kun med svage til m o d e rate angreb. Fly vningen var ligeledes forholdsvis sparsom. A n g r e bet i forå ret 1982 var i vi ntersædmarkerne ret udbredt, men der var tale om svage angreb. Angrebene af 2 .den gen eration i siet
græsmarkerne var ligeledes ret moderate. Ang reb af f r i t f luens 3.
generation i vin tersæ dmarkerne i oktober måned var ligeledes forholdsvis moderat. Angrebene b lev bet egnet som ret udbredte, men kun med forholdsvis svage angreb, som dog tenderede til noget kraftigere end de foregående år.
Bygfluen (Chlorogs gumilionis) blev set med enkelte angreb i tidligt sået byg på Ålborgkanten.
Brakfluen (HYlen>Y§_22äE2£— a ) blev i det tidlige forår set med et enkelt angre b i en vårbygmark på Skælskoregnen.
Agersnegle (Agriolimax sgg.) var ret udbredt i vinter sædm arke rne i efteråret. Der forekom tillige angreb i gr æ s f r o m a r k e r , men angrebet b lev bedomt som svagere end i efteråret 1981.
Bælgplanter
Stængeln e m a t o d e n (D i t Y l e n c h u s _ d i g s a c i ) f o r e k o m k u n med sva g e og u b e t y d e l i g e a n g r e b .
Srtebladlusen (Ac^rthosighon gisum) forekom med ret kraftige angreb i en del ærtemarker. Angreb en e synes især i juli måned at brede sig.
Klo versnudebiller (Agion_sgg.) forekom kun med enkelte og yderst svage angreb.
Bla drandbiller (§ito na _sg g.) optrådte i september måned i n y u d lægget med ret udbredte, men dog fortrinsvis svage angreb.
Bed eroer
Bederoenematoden (Heterodera_schachtii) var i det store og hele uden større betydning. Ved Assensegnen blev der i nærheden af s ukke rfabr iken dog set enkelte meget kraftige angreb, hvilket skyldtes, at der var dyrket bederoer ofte i de pågældende marker.
Kålthr ips en (Thrigs_an2usticegs) var i forå rsti den kun til stede i beder oema rker ne i meget ringe omfang. Angre be ne i maj 1982 b lev bedømt som de svageste siden 1966.
Bedelusen (Aghis f a b a o ) . Ved en undersøgelse af 100 benvedloka
liteter på Øerne i foråret 1982 fandtes der overvintrede bedelus på 69 pct. af lokaliteterne. Siden 1957 er det den kraftigste infektion, der er konstateret. I beder oema rk ern e blev der således også i de sydlige landsdele set en del bedelus i de sidste dage af maj. I hele juni måned var bedelusene meget udbredt i b ede
roemarkerne. Der skete trods det forholdsvis k olige vejr i juni måned en ret kraftig opformering, og ved ud gangen af juni måned forekom der bedelus i 73 pct. af de undersøgte marke r og heraf var 54 pct. med stærke angreb, hvilket vil sige m ed mere end 2 5 bedelus pr. 50 planter. X juli måned blev a ngrebene ligeledes bedomt som ret udbredte og til tider med stærke angreb. Ved s l u t ningen af juli måned aftog angrebene dog ret kraftigt. I august måned var bedelusene uden storre betydning i bederoemarkerne.
Ferskenlusen (Myzus_ger sica e) . I foråret blev der udtaget spire- prover fra 159 bede roek ul er og fundet o v e r v i n t r e d e ferskenlus i 21 pct. af kulerne. Da der tillige kun var få bederoekuler i hele landet pr. 15. maj og 1. juli, forve nted es der ikke tidlige angreb af ferskenlus og der med stærke angr eb af virusgulsot i 1982. Fers kenlu sene bredte sig dog og b l e v k r a f t i g t opformeret i juni måned. Ved ud gangen af juni måned fore kom der således f e r skenlus i 42 pct. af de i alt 250 un dersøgte m a r k e r landet over.
I juli m åned fore kom ferskenlusen ligeledes ret talrig t i b e d e roemarkerne. I slutningen af mån eden begy ndte angreb ene dog at ebbe ud. A n g r e b e n e af ferskenbladlus i bederoe r b l e v i juli 1982 betegnet som de kr aftigste i mange år.
Viklerlarver (Cneghasia sgg.) var ret udbredt i maj-juni måned.
Flere sted er b lev der set ret mange viklerlarver, som spandt bladene sammen. Vikler la rve rne forekom også i andre afgrøder end bederoerne. Be kæmpelse blev i be dero er forsøgt med forskellige midler u den noget synderligt held.
Den matsorte ådse lbi lle (Blitoghaga ogaca) opt rådte i maj-juni måned ret moderat. Både i 1980 og 1981 var der ret udbredte og kraftige angreb, men i 1982 blev angrebene be tegnet som langt svagere.
R u n kelroebillen (Atomaria_linearis) op trådte kun med svage og ubetydelige angreb.
Bedefluen (Pegomyia_hYoscYami) lagde i de sidste dage af maj måned en del æg på bederoebladene. Angrebene var ret udbredte og blev set i de fleste egne af landet. Angrebe ne b lev dog ikke bedømt så u d bredt og stærke, som de forekom i 1981. Gru nde t vækstvilkår ene voksede roerne kraftigt, og der var stort set derfor ta le om forholdsvis ha rml øs e angreb. I juni måned blev angrebene af b e d e f luelarver ligeledes betegnet som ret moderate.
I august m å n e d blev angrebene af bedef lue ns larver de fleste steder b e t e g n e t som yderst svage. Kun fra Lol land -Falster ble v der omtalt enke lte kraftige angreb primært på Falsters sydspids.
Bedeuglen (Dicestra trifolii) og kå lug le n (Mamestra_brassicae) optrådte i aug us t måned ret talrigt i adskillige bederoemarker, hvor de gr a v e d e huller i bladene. I flere af ma rkerne har b l a d kødet været totalt afribbet, og kun bl adstilkene stod tilbage.
Angrebet ebbe de dog ud, da regnen begyn dt e at falde.
3
Kålroer, raps o.a. ko rsblomstrede
Kålt hri psen (Thri2s_angusticegs) optrådte kun med svage og u b e tydelige angreb i rapsmarkerne. Thrip san greb et b l e v i foråret 1982 bedø mt som det svageste i mange år.
Kåll use n (BrevicorYne_brassicae) optrådte i juli måned ret ud
bredt, men angrebene blev både i august og se ptember betegnet som forholdsvis moderate og svage.
Gli mmerbossen (M§ii2§thes_aeneus) op trådte i fors ommeren 1982 kun med yder st svage angreb. Kun i sent sået vårrap s blev der i
juni mån ed set lidt kraftig ere angreb enkelte stede r i landet.
Vi klerlarver (Cneghasis_s££.) var i juni måned m eget udbredt i ads killige afgroder, bl.a. rapsmarkerne. Der v ar mange planter, som b lev spundet sammen af viklerlarverne. I en k e l t e marker k u n ne der findes op til 10 pct. af planterne, der v a r angrebet.
Roe gn ave ren (Cneorrhinus glagiatus) b lev i V e ndsyssel set i en enkelt kålroemark med et meget stærkt, men dog pletvis angreb.
Skulpesn udeb illen (CeutorrhYnchus_assimilis) o p trådte i forsom
meren fortrinsvis med svage angreb. I vinter r a p s e n blev angrebet af sku lpes nudeb ille n be tegnet som forholdsvis moderat, mens a n grebene i vårraps en ikke fik nogen betydning.
Bladribbesn udeb il len (C e u t o r r h ^ n c h u s ^ u a d r i d e n s ) blev ko nsta te
ret i adskillige vårrap sma rker landet over. Udbredel sen af b l a d ribbesnud ebil len har været noget mere udbredt end skulpesnud ebil len. I ads killige rapsmarker landet over kunne m an i august m å n e d se larvernes udga ngsh ul ler ved bladfæsterne på stænglen. An grebet af blad ribb esnu debi llen tjar normalt ikke nogen sto rr e betydning
ret i adskillige vårrap sma rker landet over. Udbredel sen af b l a d ribbesnud ebil len har været noget mere udbredt end skulpesnud ebil len. I ads killige rapsmarker landet over kunne m an i august m å n e d se larvernes udga ngsh ul ler ved bladfæsterne på stænglen. An grebet af blad ribb esnu debi llen tjar normalt ikke nogen sto rr e betydning