F ortegnelse
til
Auktionen over Løsøre og Antikviteter
i
Landskabsmaler
Vilhelm Kyhn’s Dødsbo,
der afholdes
Danasvej Nr. 8
Mandag d. 9. og Tirsdag d, 10. November 1903, Kl. 10 Form,
Første Dag sælges de antikke Effekter.
Anden Dag Kl. 10 sælges Boets Samling af Sten-Oldsager, hvortil findes særskilt Katalog, og Kl. I 1/* s- D. en Del Boet tilhørende Rade
ringer m. m.
EFTERSYN: Lørdag den 7de og Søndag den 8de Kl. 11 2.
KOMMISSIONER modtages af aut. Taksatrice Fru C h a r l o t t e L u n d , Raadhusplads 14 A 2 (Hjørnet af Jernbanegade).
§ i.
Alt sælges i den Stand, hvori det ved Hammerslaget forefindes,, og ligger fra dette for Køberens Regning og Risiko i alle Maader.
D et Købte skal afhentes Auk tio nsd ag en .
§ 3.
Hvad der ikke afhentes til ovennævnte Tid, kan uden videre Varsel stilles til ny Auktion for første Købers Regning eller af
hændes underhaanden, og er denne da pligtig til skadesløst at til
svare de derved foraarsagede Omkostninger og l a b uden at have nogen R et til det mulige Overskud. Den, der kober til en anden,, hæfter som Selvskyldnerkautionist.
§ ^
Ejend om sr etten t il det Solgte ov e rg aa r førs t t il Køber en, n a a r B e ta li n g finder Sted.
§ S-
Betalingen, foruden Auktionsbudet 10 °/0 af sam me i Auktions
omkostninger, erlægges ved Hammerslaget, eller p aa Anfordring til Undertegnede; dog kunne Inkassator personlig bekendte vederhæf
tige Købere forvente 6 Ugers rentefri Kredit. Sølv betales kontant ved Udleveringen. Sikkerhed kan affordres de Bydende saavel under som efter Auktionen, til hvilkedsom helst Tid, og stilles Sikker
hed ikke paa Anfordring, er det skyldige Beløb straks forfaldet til Betaling.
§ 6.
Betales ikke til rette Tid, er Køberen pligtig a t erlægge skades
løs Betaling og 6 ®/0 Rente fra Auktionsdagen, hvorhos h an skal være underkastet Retsforfølgning efter Forordning al 2o. Januar 1828 og Udpantningsloven af 29. Marts 1873. 1 lllægskonditionei forbeholdes.
Frederiksberg, den 31. Oktober 1903.
HUGO CARSTENSEN,
cand. juiis, Birkefullmægtig.
PLET, GLAS OG POECELLÆN M. M.
1. 1 Plet Flødekande.
2. 1 Thepotte, ostindisk Porcellæn, beskadiget.
3. 1 stort Fad, engelsk Fajance.
4. 1 stor Dug.
5. 1 — do.
6. 2 Duge.
7. 3 do.
8. 6 Servietter.
9. 4 Par Lagener.
10. 4 — do.
SØLV OG PRETIOSA M. M.
11. 1 Kageske, itu ... vog 4 Lod.
12. 1 Potageske... n 12 _____
13. 1 do. . . . r ... v 8 __
14. 1 antik Ske, 1721... n 2 __
15. 1 — norsk S k e... w 21/ , __
16. 1 Pokal med Laag... a 40 __
17. 1 Krus, i Laaget en Mønt 1759 , 53 —
18. 3 Theskeer 19. 1 Guld-Herreuhr.
20. 1 Slipsnaal.
21. 2 fg. Ørenringe (Berlokker) Fuglemotiv, antikke.
22. 1 Par antikke Sølvspænder med røde Stene.
23. 1 antik Ring, Slange.
24. 1 — norsk Ring.
ANTIKKE OG M ODERNE MØBLER, LYSEKRONER, KURIOSA, GARDINER
M. M.
25. 1 Egetræs antikt Renæssancebord, Bordsadel og Fod, rigt udskaaret.
26. 1 Egetræs udsk. Sekretær, i Klappen Skuffer, ind
lagt Arbejde.
27. 1 antikt engelsk Ur, besk.
28. 1 lille Messing Krusifiks.
29. 1 Tombaks Snusdaase, Empire, foret med Skildpadde.
30. 1 gi. persisk Tæppe.
31. 1 Fag tverstribede Portierer med Stang.
32. 1 antikt udskaaret Egetræs Skab med Over- og Underskab, Søjler og Ornamenter, gotisk Stil.
33. 1 antikt udskaaret Egetræs Kiste, 1671 (sat paa en ny høj Søjlefod).
34. 1 antikt udskaaret Egetræs Stolpeskab, paa den øverste Dør stiliserede Blomster, paa den nederste det kristne Initial.
35. 1 Egetræs Renæssanceskab, antikt med 2 Døre, hvori rigt og fint udskaarne Fyldinger med Frem
stillinger af Jesu Historie, under Dørene ligeledes bibelske Reliefs, til Siden for Dørene to udskaarne Figurer og 4 Karyatider. Til Skabet et Fodstykke, som dog ikke oprindelig har hørt til dette.
36. 1 Egetræs antikt Bord med Kugleben.
37. 1 — — Hængeskab 1646.
38. 1 — — Bænk, dannet af en antik Kiste, og med udskaarne Ryg- og Sidestykker samt med Hynde.
39. 1 Egetræs antik Kiste 1604, udskaarne Ridder- og Dameportrætter.
40. 1 Egetræs udsk. Portal i Renæssancestil.
41. 2 — antikke Renæssancestole.
42. 2 — — do.
43. 2 - — do.
44. 1 — Hængeskab.
45. 1 — — med udsk. Sider.
46. 1 — antikt Bord med Udtræk og Kugleben.
47. 1 — Kiste 1626, udsk.
48. 1 — antikt Skrin.
49. 1 antik Stol med Læderbetræk.
50. 1 Stk. udsk. Træ (Laag).
51. 1 Egetræs udsk. Torelet (rigt udsk.).
52. 1 — — stort Klædeskab.
53. 1 antikt persisk Tæppe (anvendt til Dørforhæng).
54. 1 — Malmlysekrone til 8 Lys (Kirkekrone).
55. 1 , — Trækrus.
56. 1 antik udsk. Øser (Skaal med Haandtag).
57 i — — do. 1829 (Skaal med Haandtag).
58. 1 — hollandsk Stenkrus med Relief (Fikserkrus).
59. 1 — rundt Stenkrus med Tinlaag.
60. 1 — Stenkrus med blaa Bort.
61. 1 — do. med lljærter og to Borter.
62. 1 drevet sekskantet Messingplade.
63. 1 antikt Malm Vægur med Slagværk (sjældent).
64. 1 — Tinkrus med indciselerede Ranker.
65. 1 — Stenkrus med Sølvlaag 1751.
66. 1 — Kobber Varmebækken.
67. 1 — Messing Bækkenlaag, rigt drevet.
68. 1 Messing Fyrfad.
69. 1 do. Bordklokke.
70. 1 do. Dørslag.
71. 2 Kobbermaal.
72. 1 Kobbertragt.
73. 1 antikt Messingfad, rigt drevet.
74. 1 udsk. norsk Træbolle.
75. 1 Ler Grødfad med fast Smørkop.
76. 1 Mangl etræ, 1844.
77. 1 do. rødm alet.
78. 1 do. rigt udskaaret.
79. 1 udskaaret Krudthorn med Navnet Tycho Brahe.
80. 1 gi. italiensk Lerkrukke.
81. 1 Krystalflagon.
82. 1 do.
83. 1 Kobberkedel med Petroleumsapparat.
84. 1 Flugtstol.
85. 1 Træseng med Madratser og Sengklæder, separeres 86. 1 Stuekloset (Kurvestol).
87. 1 Klædestativ (Stumtjener).
88. 1 Forliggertæppe.
89. 2 Fag Sirtses Gardiner, 1 Fag Undergardiner.
90. 1 Fyrretræs Skab med Hylder og Glasdøre.
91. 1 Reol med Forhæng.
92. 1 do. — do.
93. 1 Bænk med Hynde.
94. 1 Skruestol med Læderbetræk.
95. 1 Wiener Tabouret.
96. 1 Mahogni Barometer.
97. 1 Kurvekuffert.
98. 2 Feltstole.
99. 1 gi. Puf.
100. 1 Egetræs Servietpresse med Skab.
1. 1 Jernseng med Sengkiæder, separeres.
2. 1 Høvlebænk.
3. 2 Underdyner.
4. 2 Hovedpuder.
5. 1 Uldtæppe.
6. 1 Maskinrulle.
7. 1 stort Gevir.
8. 1 Mahogni Sovesofa.
9. 1 malet Træsengested.
110. 1 Bord med Skuffe.
11. 1 Kobberkedel.
12. 1 do.
13. 1 Kobber-Buddingeform.
14. 1 Kobber-Æbleskivepande.
15. 1 do. do.
16. 1 Messing Themaskine.
17. 2 malede Hjørneskabe.
18. 10 Staffelier, separeres.
19. 2 Malerkasser, do.
120. 1 Radérkniv.
21. 1 Læder Haandkuffert.
21a.
21b.
21c.
21d.
21e.
21f.
21g.
21h.
2 li.
21j.
O v e r B o e ts S a m l i n g af S t e n - O l d s a g e r r s o m s æ l g e s T IR S D A G DEN 10. N O V E M B E R K L O K K E N 10, f o r e l i g g e r s æ r s k i l t K a ta lo g .
BØGER.
*
122. Drachmann: Derovre fra Grænsen.
23. — Skyggebilleder.
24. C. Hostrup: Sange og Digte.
25. H. G. Møller: Den ældre Edda.
26. N. L. TJssing: Høyens Levned.
27. — — Skrifter, 1—2.
28. Carl Møller: Hotel Dania.
29. B auditz: Historier fra Skovridergaarden.
130. C. Ploug: Nye Digte.
31. C. Andersen: Genrebilleder.
32. F. Bloch: Hollandske Kunstnere.
33. Goldschmidt: Hjemløs, 1—3.
34. — En Jøde.
35. Bergsøe: Fra sollyse Strande.
36. — Italienske Noveller.
37. Danske Viser fra Middelalderen, 1—5.
38. Danskeren, 4 Bd.
39. Grundtvig: Optrin fra Nordens Kæmpeliv.
140. — Kæmpeviser.
41. — Sangværk, anden Del.
42. - - Bjovulfs Drapa.
143.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
150.
51.
52.
53.
54.
55.
56.
57.
58.
59.
160.
61.
62.
63.
64.
65.
66.
67.
68.
69.
170.
Grundtvig: Nordens Mythologi.
— Brage Snak.
— Den kristelige Børnelærdom.
Villi. B æ k : Erindringer fra mit Liv.
Reinhardt: Orla Lehmann.
Billeder af Livet paa Island, 1—3.
Vilh. Petersen: Nordisk Mythologi.
Homer: Odysseen, v. Wilster.
Aarbøger for nordisk Oldkyndighed, 72—73—74.
Fabritius:
Holberg:
Shahespeare:
Emil Hannover :
Karl Madsen:
Fr. Lange:
Jul. Lange:
B randt:
Trods Lund : G. Brandes:
A. F. Madsen:
Kongehøjene
Danmarkshistorie, 1—2, ill.
Danmarks og Norges Stat.
Epistler.
Levned.
Dramatiske Værker ved Lembcke, ill. af Tegner, 1—9.
Eckersberg. ,
Constantin Hansen.
Christen Købke.
J. T. Lundby.
Fr. Paludan-Miiller, et Levnedsløb.
Sergel og Thorvaldsen.
Antikke Figurer.
Nutids Kunst.
Billedkunst.
Julius Lange.
Historiske Skitser.
W. Shakespeare, 1— 15 Hefter.
Afbildninger af danske Oldsager.
Jellinge.
11 171. Bornholmske Kirker.
72. En Samling Skrifter, udgivne af Udvalget til Folke
oplysningens Fremme, separeres.
73. Kr. A.: Baggesen og Oehlenschlåger.
74. Bich. Petersen: Jens Baggesen og Sophie Haller.
75. Nordiske Fortidsminder, 1—3.
76. V. I. Hoff: Fra Kirken og fra Lønkamret.
77. Eugéne Ploen: Vilh. Bissen.
78. B. M. Møller: Poesi og Prosa.
79. Stierikiewitz: Synet.
180. Festskrift i Anledning af Stavnsbaandets Løsning.
81. Øvrige Bogsamling, separeres.
RADERINGER, TRÆSNIT M. V.
SÆLGES TIRSDAG DEN 10?? NOVEMBER, KL. V / 2 EM.
1. Jul. Aagaard: Det Indre af en Bondegaard.
2. Vilh. Bang: En Præstegaard. — V Blomr Bellmansk Scene.
3. Carl Blocli: Fiskerkonen, 1881, holl. Papir.
4. — Supplikantinden, 1880, holl. Papir.
5. — Leende Pige, 1880, kin.
6. H. Clir. Gaspersen: Landsbysmedien. — En gi. Kone.
7. S. Clod-Svensson: Æbelø — C. C.: Marts 85.
8. E. Eckersherg: Køkkenscene.
9. L. Frølich: Legende Hunde, med Omslag (Bi
lag til „Kunst"). — Børn, som kø
rer i Slæde og „Tror Du, Seba- stopol kan holde sig?“
10. Tearnley: Nemisøen. — Joh. Frimodt: Parti fra Hveen.
11. J. Fæster: Maaneskin i Munkemose. — GI.
Lysthus ved Odense Aa. — Aften i en Villahave. Sign.
12. E. L. Høegh-Guldlerg: Kohoved. — Hestehoved.
14.
15. Sigv. Hansen:
16. A. Holm:
17. —
18. P. Ilsted\
19.
20. Louis Jensen:
21. K. Jensen : 22. A. Juuel:
23. M. Kleinsorg:
24. E. Krause:
25. P. 8. Krøyer:
26. Chr. Køblce:
27. Adolph Larsen:
28.
29.
30.
31.
32.
33. C. Locher:
34.
35. S. L und:
Visen om de tre Skalke. 3 Bl.
Skaansk Vinterlandskab.
Kildesøen. — Sommerdag. Fra Egnen ved Sorø.
Fra Hulerød. — A. Hou: Kvinde- profil.
Damen ved Klaveret.
Hoved af en gi. Mand.
Ved Kinderdyck f Holland.
Domkirken i Liåbeck. — A. Juuel:
Ved en Havestue.
Ved en Havestue. GI. Tryk.
Vinterbillede. — Fra Nurnberg.
Kvindeporpræt.
Frøli chs Portræt.
Aarhus Domkirke.
Sildig Augustaften. — Landevej.
Flaskekroen i Tøvejr. Jap. Papir Eget Tryk. Sign.
Samme Blad. Kin. Papir.
Fra Frederiksberg Have. Eget Tryk. Sign.
Frederiksberg Allé. Foraarsaften.
Eget Tryk. Sign.
Kvartetten. Eget Tryk. Sign.
Stille i Øresund.
Solopgang i Sundet.
Et Køretøj.
36. J. Th. Lundbye: Kalvehoved.
37. — Terry.
38. — Nisse, der skærer en Pen. — Christian I. — Christian IV. — Hoppen og Føllet.
39. — 5 Bl. Træsnit (Raderforeningens Optryk).
40. J. Liibschitz: Kvindeprofil.
41. — Portræt af en lille Pige.
42. A. P. Madsen: Landskab med Rytter og Bonde
pige. — Faar paa Marken. — En Kostald.
43. J. Martensen: Italiensk Gadeparti. — Det Indre af Bispegaarden.
44. V. R. Maegaard: Lars fortæller. — Louis Moe:
Fauner i Leg.
45. B. Middelbo: Landskab. — Svensk Landskab.
46. Emma M eyer: Et Landskab. — Et Landskab.
47. Th. Niss: Uvejr ved Esrom Sø.
48. Viggo Pedersen: Langs Liufloden.
49. Æ v. Petersen: Ved Bækken.
50. — Grønttorvet.
51. — Samme Blad. Sign. Prøvetr.
52. — Fra Holland.
53. — Samme Blad. Sign. Prøvetr.
54. — En lille Pige.
55. Tom Petersen: Klokketaarnet i Faaborg.
56. L. Ravn-Hansen: Vinterdag. — Fra Engelskmandens Plads paa Christianshavn. — Vejle Sø ved Holte.
57. L. Ravn-Hansen \ Parti fra Mols. — Aftenstemning ved en Bondegaard. — Fra Ham- mershus.
58. — Udsigt ved Møen.
5 9. — Fra Hammershug. — Draaby Mølle.
60. — Gammelt Hus. — Lille Landskab.
— Landskab med to Træer.
6 1 — Jydsk Landskab. — Landskab-Ira Tyrol.
62. — Maaneskin ved Kæmpehøj. —
Landskab med en Mølle.
63. — Parti fra Rørvig. — Gyrstinge Sø.
— Parti fra Jægersborg. — Parti fra Frederikssund.
64. J u l Rosenbanm: Robert Watt. — Christus i Emaus.
— Min Faders Portræt.
65. A. C. ScJdeisner: Genrebillede.
66. Schovdin: Skarritsholm. — Parti fra Sorø.
67. Schdriheyder-Møller: Augustaften. — S. Hein: Por
træt af J. C. Freund og Portræt af Billedhugger Hertzog.
68. Fr. Scliwartz: Kniplersken.
68a. — Lundbyes Portræt.
68b. — Halmaspillerne.
68c. — Ung P‘£e me(^ ^ ør- 68d. — Gammel Kone med Hætte.
68e. — Hyrden med Vædderne.
69. S. Simonsen: Heste ved en gammel Mølle.
70. N. K. Skovgaard: Skovinteriør.
7Qa — Parti fra Østerø.
16
70b. N. K. Skovgaard: Dalby Bjørn.
71. Clemens og Chodowiecki: 21 Bl. Illustr. til Johan
nes Ewalds Skrifter.
72. Portrætter af Instrumentmager A. Getti og Skue
spiller O. Rongsted, 3 Blade.
73. 8 Fotografier efter Naturen.
74. 9 do. — do.
75. 5 do. — do.
76. 16 do. fra Syden.
77. 9 Bl. forskellige Gengivelser.
78. 4 Portrætter.
79. 12 forskellige Blade.
80. 5 fotogr. Gengivelser efter Kyhn m. Fl.
81. 2 Gengivelser efter Kyhn (Lith. og Fotogr.) 82. 4 Portrætter (Jens Juel, Søllvig, Griffenfeldt og
Jean Paul).
83. 6 Gengivelser efter danske Kunstnere (Marstrand m. fl.
84. Kunstforeningens Zartmanns-Hæfte, 5 Bl.
85. 5 Fotografier efter fremmede Kunstnere.
86. 6 do. — do.
87. Fotografi efter Holbein (Kunstnerens Hustru og Børn.
88. 4 Fotografier efter fremmede Kunstnere.
89. 5 do. — Rafael.
90. 5 do. — do.
91. 5 do. — do.
92. 1 do. — do.
93. 1 do. — do.
K atalog
til
AUKTIONEN OVER STEN-OLDSAGER OG ANTIKVITETER
i
Landskabsmaler
Vilhelm Kyhn’s Dødsbo,
der aflioldes
D a n a s v e j Nr. 8
Tirsdag d. 10. November 1903, Kl. 10 Form.
m---
EFTERSYN: Lørdag den 7de og Søndag den 8de Kl. 11—2.
KOMMISSIONER modtages af aut. Taksatrice Fru C h a r l o t t * L u n d , Raadhusplads 14 A 2 (Hjørnet af Jernbanegade).
§ i.
Alt sælges i den Stand, hvori det ved Hammerslaget forefindes,, og ligger fra dette for Køberens Regning og Risiko i alle Maader.
§ 2.
Det Købte skal afhentes Auktio nsd ag en .
§ 3.
Hvad der ikke afhentes til ovennævnte Tid, kan uden videre Varsel stilles til ny Auktion for første Købers Regning, eller af
hændes underhaanden, og er denne da pligtig til skadesløst at til
svare de derved foraarsagede Omkostninger og Tab uden a t have nogen R et til det mulige Overskud. Den, der kober til en anden, hæfter som Selvskyldnerkautionist.
§ 4.
Eje nd om sr etten til det Solgte o v e rg a a r førs t til Køberen , n a a r B eta li n g finder Sted.
§ &■
Betalingen, foruden Auktionsbudet 10 °/0 af samme i Auktions
omkostninger, erlægges ved Hammerslaget, eller p aa Anfordring til Undertegnede; dog kunne Inkassator personlig bekendte vederhæf
tige Købere forvente 6 Ugers rentefri Kredit. Sikkerhed kan af*
fordres de Bydende saavel under som efter Auktionen, til hvilken- som helst Tid, og stilles Sikkerhed ikke paa Anfordring, er det skyl
dige Beløb straks forfaldet til Betaling.
§ 6.
Betales ikke til rette Tid, er Køberen pligtig a t erlægge skades
løs Betaling og 6 °/0 Rente fra Auktionsdagen, hvorhos han skal være underkastet Retsforfølgning efter Forordning af 25. J a n u a r 1828 og Udpantningsloven af 29. Marts 1873. Tillægskonditioner forbeholdes.
Frederiksberg, den 2. November 1903.
HUGO CARSTENSEN, cand. juris, Birkefuldmægtig.
OLDSAGER og ANTIKVITETER A. Stenalder.
(Ringe B es k a dig else r e r ik k e a n fø rte ).
R e t ø k s e r af Flint, t y n d n a k k e d e , slø bne.
1. Økse, 0,22 M. I., god.
2. do. Nakke besk.
3. do. Æg besk.
4. do. kort.
5. do. 0,21 M. 1.
6. do. Æg besk.
7. do. opskærpet.
8. do. kort.
9. do. opskærpet.
10. do. —
11. do. kort, besk.
12. do.
13. do. Æg besk.
Flintøkser som foregaaende, uslebne.
14. Økse, 0,26 M. L, god.
15. do. skarpnakket.
16. do.
17. do. rødbrun.
Retøkser af Flint, ty k n a k k e d e , slebne, svære.
18. Økse, Æg besk.
19. do. svær, Æg besk.
20. do.
21. do. rødbrun Flint.
22. do. Overflade besk.
23. do. Æg besk.
24. do. Nakken tildannet.
25. do.
26. do. rødbrun.
27. do. lille.
28. do. __
29. do. —
30. do.
31. do. Æg stødt.
32. do. Æg besk.
33. do.
34. do. uregelmæssig.
35. do. mørkebrun, Nakke besk.
36. do. bredægget.
37. do. —
38.--3 9 . Økser, smaa
40. Økse, lille.
41. do. skraanakket (sjælden).
Flintøkser som foregaaende, uslebne.
42. Økse, rødbrun, 0,29 M. 1., smuk.
43. do. lille.
4 4 .-4 5 . Økser, stærkt besk. Æg.
46.—47. do. meget — — 48. Økse, uregelmæssig.
Huløkser af Flint, tyknak kede, svære.
49. Økse, god.
50. do. Æg besk.
51. Økse, lille.
52. do. usleben. c 53. do. ret slank.
54. do. lille, besk.
Retøkser, ty k n a k k e d e , slanke.
55. Økse.
56. do.
57. do.
58. do.
59. do. sort, opskærpet ved Hug.
60. do. smal Nakke.
61.—62. Økser, smaa.
63.—64. do. —
65.— 66. Økser, sm aa 6 7 . - 6 8 . do.
69.— 70. do. smaa.
71.— 72. do. m eget smaa.
73. Økse, opskærpet.
74. do. mejsellignende.
75. do. — mindre.
R etøkser, ty k n a k k e d e , korte.
7 6 . - 7 7 . Økser.
78.— 79. do. besk.
80. Økse.
81.— 82. Økser.
83.— 84. do. smaa, den ene besk.
85. Økse, rødbrun.
H u lø kse r, t y k n a k k e d e , korte.
86. Økse, Æ g besk.
87. do.
88. do. god.
89. do. — lille.
90.— 91. Økser.
92.— 93. do. besk.
F lin tø kse r, s æ rlig e Former.
94. Økse, tyndnakket, stærkt afsleben.
95. do. — den ene Side skarpt tilhugget.
96. do. tyknakket, sort, bredægget, besk.
(
97. Økse, tyndnakket, urglm., tilhugget.
98. do. — spids' tildannet mod Nakken, skævægget.
99. Økse, spidsnakket, hul Æg, god.
100. do. — — lille, besk.
1. do. — ret, god.
2. do. — — skævt formet, god.
2a. do. tyndnakket, skarpe Sidekanter, lille, besk.
. i 103.-- 4 . Fragm enter af Økser af Hjortetak.
1 0 5 - -7. Tre sm aa Økser.
• O
Ø k s e r af Bjergart.
108. Økse, tyndnakket, 0,2C M. 1., overbrudt.
9. do. —
110. do. — i /
11. do. — (f. i København).
12. do. — . parallelle Sidekanter.
13. do. — lille.
14. do. med Skaftleje, god, 0,21 M. 1., (fra Lemvig- egnen).
15. Økse, spidsnakket, besk.
16. do. m ed lille Gennemboring ved Nakken.
17. do. — — — — — besk.
18. do. — — — — — paral-
leile Sidekanter.
Mejsler af Flint.
119. Retmejsel.
120. — calcineret.
21.
122.—23. Retmejsler, smaa.
24. Retmejsel, smal Æg.
25. do.
26. do. lille, tynd.
27. do. bredere.
28. do. bredest ved Midten, med smal Æg og Nakke.
29. Retmejsel, meget uregelmæssig, Æg stærkt besk.
Ø k s e r af Bjergart, med Skafthul.
130. Svær Økse, bred, tyk.
31. Økse, bred, tyk.
32. do. — — Nakke besk.
33. do. — — sort, Æg besk.
34. do. slankere.
35. do. —
136.— 37. Økse, mindre.
Stridsøkser med Skafthul.
138. Økse, trind Form, velbev.
39. do. Æg og Nakke udvidede.
140. do. — — ringere.
41. do. — —
42. do. — — sværere, Æg besk.
143. Økse, Æg og Nakke udvidede, svær, Æg stødt.
44. do. kort Nakkeparti, udvidet ved Skafthullet.
45. do. — — — Æg
stødt.
46. Økse, kort Nakkeparti, udvidet ved .Skafthullet.
47. do. — — —
48. do. — — —
smal Nakke, god, Overfladen ru.
49. Økse, baadformet, besk.
150.—51. Økser, smaa.
52.—53. do. — besk.
54. Økse, meget lille (fra Ravnholt Mose, Kolding).
155. Økse, Ægende, paany tildannet.
Forskelligt.
156. Slagstok af Hjortetak.
57. Lille,, rund Sten med 2 skaalformede Fordybninger.
58. — — —
Fordybn. smaa.
59. Lille, rund Sten med 2 skaalformede Fordybninger, og med en bred Fure.
Spydspidser af Flint.
160. Spydspids uden Greb.
61. do. — 0,24 M. 1., yderste Od afbr.
62. do. — velbev.
163. Spydspids uden Greb, velb.
64. do. — bredt Blad.
65.—66.do. — lidet besk.
67. do. — slank, overbr.
68. do. — — velbev.
69.— 70.do. — mindre, grovere.
171.— 72. do. — smaa.
73. do. — opskærpet.
74.— 75. do. — smaa.
S p y d s p id s e r af Flint m e d T i l d a n n e l s e ved S k a fte n d e n .
176.—77. Spydspidser, smaa, urglm.
7 8 .- 7 9 . do. — —
180.—81. do. — — (1 fmere, overbr., 1 omdannet).
82. Spydspids, tyk, sleben ved Odden.
83. do. 0,24 M. 1., smuk, Parallelhugning, overbr.
84.— 85. Spydspidser, den ene overbr.
86.—88. Korte Spydblade.
89. Spydblad, nedadtil bredt.
190. do. —
91. do. smalt og tykt.
92. do. — opskærpet.
S p y d - og D o lk b la d e m ed u r e g e l m æ s s s i g t Fæste.
193. Dolkblad, kort, tykt.
94. do. — — omdannet Stykke.
195. Dolk, smalt Blad, tykt Fæste.
96. do. smal, opskærpet, fladt Fæste.
97. do. fladt Fæste.
98. do. urglm. Fæste.
99. do. med kort Blad, god.
200. do. — — Od afbr.
1. do. slank, lille, god
D o lk e m ed Fæste.
.202. Dolk med regelm. firsidet Fæste, Od afbr.
3. do. firsidet Fæste, lille.
4. do. med bredt, firsidet, udvidet Fæste („Fiskehale"), med 4 Sømme, Od afbr., besk. paa Bladet.
5. Dolk med Fæste og kort, bredt Blad, god.
6. Dolkblad, lille.
O m d a n n e d e S ty k k e r, a fb r u d te og p a a n y t ild a n n e d e .
207.—8. Spydblade, korte.
9. Spydblad, godt.
210.— 11. Spydblade, det ene lille.
12.— 14. do. omdannede i Dolkform. Enden af en Spydspids med Savtakker i Randen.
S a v b la d e af Flint.
.215.— 16. Savblade med lige Æg.
17.—18. do. — grove.
12
219.— 21. Savblade med lige Æg, smaa, de 2 dannede af afspaltede Flintstykker.
22. Savblad, 0,17 M. 1.
23. do. 0,1# — Ryg lidt besk.
24.— 25. Savblade, det ene 0,17 M. 1.
26.— 27. do. med indbuet Æg.
28.— 29. do. — — besk.
F læ k k e r og Skrabere.
230. 10 Flækker, hele og overbr., ringe og gode.
31. 10 do. — —
32. 10 do. — —
33. 5 do. med Skrabertildannelse.
34. 4 do. — —
35. 4 Skiveskrabere, 2 Flintstykker.
36. 1 lille Flækkeblok.
Pilespidser o. lign.
237. Tresidet Pilespids, 0 n35 M. 1., lidt besk. ved Od
den, ellers god.
38. Tresidet Pilespids, lille, god.
39. Flække-Pilespids, hel.
240. 3 smaa, hjærteformede [Pilespidser (den ene hel).
41. Hjærteformet Pilespids, lidt urglm., hel.
42. Pilespids med Flige, hel.
243. Lille Dolk, Miniaturstykke.
44. Hængesmykke af Skifer, ornam.
Rav.
245. 6 større og mindre, gennemborede Ravstykker, delvis mulig nyere.
46. Ravring, overbrudt
47. Hængesmykke med Gennemboringer, overbr., 2 fragm., større Perler.
248. 1 Kasse med forskellige Stensager.
49. 1 do. — —
B. Broncealder.
Lerkar.
250. 1 Lerkar, fragm.
51. 1 Urne med brændte Ben, fuldst.
52. 1 do. fuldst.
53. 1 do. med brændte Ben, Overdelen ufuldst.
Sværd og Dolke
(alle noget medtagne).
254. Sværd med fladt Fæste, opr. 0,57 M. 1., men et Fragm. m gl, overbr.
55. Klinge af et Sværd, fragm .; Fæstet rimeligvis ikke af samme Sværd.
56. Broncedolk med Fæste og Knap, lidt fragm., overbr.
57. Dolkblad, Knap og Dupsko, (overbr.).
258. Klinge af et Svæd, Spidsen mgl., overbr., medt.
59. Klinge af et Sværd, Spids mgl., overbr., medt.
260. Dolk med Grebspids, omtr. fuldst., spinkel, 0,34 M. 1., overbr. (lidt tvivlsom).
61. Lille Dolkblad, overbr.
62. do. — _
63. Dolkblad, overbr., Fragm.
Forskellig e m in d re B ro n c e sa g e r.
264. Paalstav, besk.
65. Celt med Øsken, lidt besk.
66. Celt, en Del besk.
67. 1 Ragekniv af Br. lidt forbukket.
68. 1 Ragekniv, fragm.
69. 1 do.
270. 2 fragm. Rageknive.
71. 1 Pincet, ornam.
72. 1 Pincet.
73. 1 Tutulus med høj Spids og Øsken.
74. 1 Naal med orn. Hoved.
75. 1 Naal med orn. Hoved, Knopper (god).
76. 1 Naal med orn. Hoved, Knopper (god), blankt Metal.
77. 1 Synaal med Øje, 2 smaa Syle.
78. 1 Renknap, 1 lille Ring, 1 Dobbeltknap.
79. Dolkformet Stykke, Miniatur.
280. 1 Papflade med ca. 10 forskellige, smaa, fragm.
Broncegenstande.
C. Jærnalder.
281. 1 Lerkar, rom. Jærnalder, fragm., orn., 1 Skaal, fragm.
82. 1 Lerkar, rom. Jærnalder, sort, ornam.
83. 1 Lerbæger med hul Fod, orn.
84. 1 lille Lerkop.
85. 1 Broncefibula, Torn m. m., mgl.
86. 1 Ildsten af Kvarzit (?)
87. 4 Spindevægte (?), af brændt Ler.
88. Ca. 50 Perler af Glas og Rav, flerfarvede.
89. 3 Glasperler m. m.
290. 1 Øskenring af Bronce.
91. Bøjlerne af 2 Broncefibula’er.
I). Forskellig og ubestemt Tid.
92. Jærnøkse, mulig middelalderlig.
93. 1 Spydspids af Jærn.
94. 1 do. do. (fra Slavekrigen) 95. Knivskaft, Rester af Emaille (?).
96. Støbeform til Tinknapper.
97—99. 1 Jærnspore, 1 Spydspids af Jærn.
300 1 lille udskaaren Figur.
1— 2. En Sten med Gennemboring. 1 Sten med Skaftleje.
3. 1 Kniv med orn. Benskaft.
3 0 4 —5. 1 Rosenkrans, 1 Krusifiks.
6. 1 gi. Hængelaas, svær.
7—8. 1 Snusdaase og 1 Bæger, Messing.
9. 1 udskaaret Træredskab.
310. 1 Ske af hvidt Metal, Skaftet 1 Figur.
11. 5 antike Kobbermønter, deraf 4 romerske (1 Kej
ser Trajan, 1 Kejser Caligula) 1 lille byzantinsk Mønt, 1 Regnepenge.
12* En Æske med forskelligt.
■ M O R . JENSENS BOGTRYKKERI, KBKVN. F.
n-RølM':. JKNSKNS BOGTI1YKKK1U, KBHVN. F.
MALERIER OG STUDIER
f
AUKTION FEBRUAR 1904 m - m
;6 ■" \ ' Y
wmm
, ‘ - - , ' ' * ” T ‘ '
■' . .■ . V. , " Y . ' »V . . / £ » « - A * , . ’
D
e i efterstaaende Fortegnelse opførte Malerier og Studier, som udgør Resten a f afdøde Landskabsm aler V i l h . K y h n sefterladte Arbejder, udstilles i Kunstudstillingsbygningen ved Charlottenborg i Dagene fra Lørdag den 13. til Søndag den 21.
Februar 1904, hver Dag Kl. 10—4.
Adgangen er fri, og Udstillingen staar aaben for alle.
De udstillede Arbejder sælges derefter ved Auktion sam mesteds Mandag den 22. og Tirsdag den 23. Februar, hver Dags Form iddag Kl. 11.
K ommissioner modtages af K unsthandlerne C. L. F o l t - m a r , Bredgade 4, og V. W i n k e l & M a g n u s s e n , H øjbroplads 7.
Betalingen erlægges til Overretssagfører A x e l S t e e n b u c h ,
Nørrevoldgade 9, København K., Kontortid Kl. 9—2, Telef. 89.
E F T E R FO T O G R A F I FR A SLU TNING EN AF H A L V T R E D SE R N E .
L betyder Lærred, P Papir. Maaiene er angivne i Centimeter.
Højdemaalet først.
1. Septemberdag ved Juel Sø. Laven 10 Septbr.
1875. L. 32. 45.
2; Ved Nykøbing paa, Falster. L. 19. 23.
3. Sommerdag. Bisholt ved Horsens 1897. L. 37. 49.
4. Majdag i en Skov. 1862. L. 27. 43.
5. En Kostald Bornholm 1844. P. 22. 31.
6. Udsigt fra Capri over Søen. 10 Marts 1851. P.
23. 30.
7. Eftermiddag. Hjuleberg i Halland. 24 Juni 1874.
L. 30. 40.
8. Klipper ved Hamm eren paa Bornholm. 1856.
P. 29. 39.
9. Tidsler ved en Lerskrænt. Frederikssund 1882.
L. 24^ 31.
10. En Kæmpehøj. 4 Aug. 1863. L. 32. 43»
11. Aften ved Raabjerg Mile. L. 22. 28.
12. Et Egetræ i en Skov. P. 25. 32.
13. Juni Aften ved Rørvig. Udst. 1890. L. 38. 51.
14. Sen Eftermiddag. Bisholt 1891. (Udst.) L. 37. 47.
EFTER FOTOGRAFI FRA SLUTNINGEN AF HALVTREDSERNE.
1. Septemberdag ved Juel Sø. Laven 10 Septbr.
1875. L. 32. 45.
2. Ved Nykøbing paa Falster. L. 19. 23.
3. Sommerdag. Bisholt ved Horsens 1897. L. 37. 49.
4. Majdag i en Skov. 1862. L. 27. 43.
5. En Kostald. Bornholm 1844. P. 22. 31.
6. Udsigt fra Capri over Søen. 10 Marts 1851. P.
23. 30.
7. Eftermiddag. Hjuleberg i Halland. 24 Juni 1874.
L. 30. 40.
8. Klipper ved Hammeren paa Bornholm. 1856.
P. 29. 39.
9. Tidsler ved en Lerskrænt. Frederikssund 1882.
L. 24. 31.
10. En Kæmpehøj. 4 Aug. 1863. L. 32. 43.
11. Aften ved Raabjerg Mile. L. 22. 28.
12. Et Egetræ i en Skov. P. 25. 32.
13. Juni Aften ved Rørvig. Udst. 1890. L. 38. 51.
14. Sen Eftermiddag. Bisholt 1891. (Udst.) L. 37. 47.
15. Fossefald m ellem granbevoksede Klipper (Norge).
26 Maj 1871. L. 19. 32.
16. Dollerup Lyng. 1871. L. 32. 45.
17. S karrit Klit. Bolbjerg Ju n i 1845. P. 32. 42.
18. E n Dreng. Frdbg. 1846. P. 17. 11.
19. Spejlinger i en Skovsø. P. 25. 39.
20. Klipper ved C ham bery i Savoyen. L ’Eisse Sept.
1850. P. 33. 41.
21. E fteraar i Skoven ved Ry Station. 1886. (Udst.) L. 70. 93.
22. B akkerne ved Laven. 1857. L. 29. 43.
23. Ved Ry By. Regnvejrsdag. L. 38. 49.
24. Forgrundsplanter. 30 Ju n i 1861. L. 24. 18.
25. Studie af en Træbul. Aug. 1864. P. 22. 46.
26. Klipper ved Capri. 30 Marts 1851. P. 24. 31.
27. F ra Sønderm arken. Frdbg. 1846. P. 18. 27.
28. I Septem ber ved Ry Station. 1891. L. 79. 109.
29. Indsejling m ellem Klipperne paa Capri. 1851.
33. 42.
30. Nyfalden Sne. Form iddag. 1896. L. 39. 50.
31. Eg i Dyrehaven. 18 Juli 1871. (Udst.) L. 33. 45.
32. Oliventræer paa Capri. 22 Marts 1851. P. 23. 31.
33. Klipper ved B ornholm s Kyst. Aften. L. 33. 44.
34. Unge Ege paa en Skrænt. 6 Aug. 1875. L. 29. 43.
35. Aften over Kalvebodstrand. 1854. P. 27. 37.
36. Forgrundsstudie med Brændenælder. Udby 1853.
P. 28. 38.
37. I Høstens Tid. Bisholt ved Horsens. L. 36. 49.
38. B ro m b æ rran k er m ellem Klipper. F ra Savoyen.
P. 23. 33.
39. Vinterlandskab. Dagen efter Snefald. L. 80. 127.
40. Forgrundsstudie. L. 25. 33.
41. F ra Ekkodalen paa B ornholm . 18 Ju n i 1866.
L. 33. 43.
42. Udsigt m od Constantins Basilika fra den tar- peijske Klippe. Rom 1 Juni 1851. P. 26. 32.
43. Skræ nter i N æ rheden af Vejle Fjord. 2 Juli 1869. L. 33. 44.
44. Hald Sø. Som m erdag m ed skiftende Lys. 1895.
L. 31. 44.
45. M osekonen brygger. I N æ rheden af Rørvig. 1888.
L. 110. 158.
46. Kysten ved Capri. 4 April 1851. P. 17. 27.
47. K rat ved en Mose. Frdbg. Aug. 1846. P. 24. 47.
48. Sommerdag. Himm elbjergegnen. 12 Juli 1876.
(Udst.) L. 32. 44.
49. Bygevejr ved Ry. 1876. L. 30. 36.
50. Den fritstaaende Klippe i Rø Sogn paa B orn
holm. 13 Ju n i 1871. L. 43. 33.
51. F ra Bisholt. E n ung Ask i Forsom m eren. 1888.
Udst. 1898. L. 36. 49.
52. Sten i Stranden. 24 Ju n i 1860. L. 26. 41.
53. Landskab fra Horsensegnen. 1897. (Udst.) L. 66.84.
54. Hyldeblomster. 5 Ju n i 1854. P. 31. 28.
55. F ra Kalvebostrand. P. 16. 35.
56. M aaneskinsaften ved Bredden af en Sø. 1853.
P. 29. 33.
57. Skrænter ved Kalø. 15 Okt. 1876. L. 24. 35.
58. Oprørt Sø ved Bornholms Kyst. Yang 14 Juli 1872. L. 26. 34.
59. Regnluft. Bisholt 1897. Udst. L. 32. 47.
60. Bygevejr med Regnbue. Ry. 1895. (Udst.) L. 95.127.
61. Forgrundsstudie med Bregner. P. 17. 22.
62. Bornholms Kyst. 1843. P. 19. 34.
63. Krat i en Skov. P. 24. 21.
64. Sommerdag ved Hindsgavl. L. 33. 44.
65. Klipper ved Vang paa Bornholm. 18 Juli 1872.
L. 24. 33.
66. Paalandsstorm ved Hellebæk. 2 Aug. 1863. L.
33. 43.
67. Lars Gajhedes Hus i Skagen. 31 Juli 1877. L.
32. 44.
68. Planter ved en Lerskrænt. 1852. L. 26. 32.
69. Sluser ved en Elv i Telemarken. 14 Maj 1875.
L. 21. 27.
70. Fra gamle Ry. (Udst.) L. 34. 45.
71. November Aften ved Ry Møllesø. 1890. (Udst. i Paris.) L. 97. 128.
72. Eftermiddag ved Ry Møllesø. 1890. (Udst.) L.
80. 110.
73. Bjergskrænter i Savoyen 1850. P. 23. 36.
74. SandeQord By. 29 Juli 1873. L. 27. 41.
75. Fra gamle Farimagsvej over mod Vodroflund.
Juni 1854. L. 32. 41.
76. Optrækkende Regnbyge ved Bornholms Kyst.
5 Juli 1872. L. 25. 32.
77. Efteraarsaften ved Ry Station. 1892. L. 81. 111.
78. Klitter ved Vesterhavet. Bolbjerg 16 Juni 1845.
P. 20. 30.
79. Solskinsdag ved Sandeijord. L. 16. 27.
80. Husets Datter i Haven. Skovgaard i Ordrup.
L. 30. 32.
81. Forgrund med Moseplanter. L. 21. 31.
82. Stille Sommeraften ved Hellebæk. L. 23. 33.
83. Unge Bøgetræer. Juli 1864. L. 32. 36.
84. Aaen ved Brede. 10 Juli 1879. L. 33. 45.
85. En Byge. I Baggrunden Himmelbjergaasen.
1892. L. 128. 190.
86. Maaneskin ved Kalvebodstrand. 1854. P. 16. 23.
87. Aftenlys over Højlyngen paa Bornholm. P.
23. 31.
88. Solglimt paa Vandet. (Kalvebodstrand.) 7 Juli 1854. P. 22. 31.
89. Efteraar i Mølleskoven ved Ry. 22 Oktbr. 1872.
L. 26. 34.
90. Juni Formiddag ved Højsandet. Rørvig 1886.
Udst. 1887. L. 66. 85.
91. Sommereftermiddag ved Ry Møllesø. L. 23. 31.
92. Ved Roskilde Fjord. Frederikssund. 1882. L.
33. 45.
93. Unge Bøge. 22 Maj 1861. L. 31. 41.
94. Klar Solskinsdag ved Sandeijord. L. 29. 44.
95. Høstet Sæd under Skoven. 1895. Udst. 1896. L.
20. 23.
96. Eftermiddag ved Vestre Bisholt. (Udst.) L. 67. 85.
97. Fra Glaciet. P. 38. 32.
98. Modelstudie. L. 34. 26.
99. Bæk mellem Græstuer. L. 26. 32.
100. Baade paa Stranden. Tidsvilde 2 Juni 1868. L.
22. 33.
101. Elletræer i en Mose. Maj 1862. L. 23. 38.
102. Fra Ry Station. 1 Baggrunden Himmelbjerg- aasen. Aug. 1880. L. 34. 43.
103. Regnvejrsdag ved Lillebælt. 9 Maj 1869. L.
22. 28.
104. F ra Laven. 4 Septbr. 1875. L. 33. 44.
105. Eftermiddag ved Kalvebodstrand. (Studie til det 1858 udst. Billede.) L. 32. 43.
106. Blomstrende Rønnebærtræ. Bramsnæs Juli 1885. (Udst.) L. 33. 41.
107. Gamle Ry. Mossø i Mellemgrunden. (Udst.) L.
37. 49.
108. Bomløbet udefter. L. 22. 27.
109. Efteraar i Skoven. 27 Oktbr. 1872. L. 24. 38.
110. Studie fra Telemarken. Juli 1875. L. 20. 30.
111. Skovstudie. P. 32. 30.
112. Regnfuld Septemberdag ved Hadsund. 12 Septbr.
1869. L. 22. 36.
113. Ved Udløbet af en Aa. 5 Juli 1866. L. 25. 32.
114. Skibe ved Havnen i Sandefjord. Juni 1875. L.
22. 35.
115. Fra Vestre Bisholt. 31 Juli 1896. L. 36. 47.
116. Klipper ved Sandefjord. L. 31. 43.
117. Studier fra den sønderjyske Kyst. L. 32. 44.
118. En Grusvej. Forgrundsstudie. 1857. L. 23. 32.
119. Skov ved Silkeborg. Septbr. 1845. P. 31. 42.
120. Bregner. Forgrundsstudie. P. 22. 34.
121. I Haven ved en Bondegaard. Bramsnæs 1885.
L. 36. 48.
122. Diset Foraarsdag. Rosendal 1862. L. 17. 21.
123. Markvej. En Hest titter frem. 10 Aug. 1880.
L. 33. 45.
124. Ved Tinsjøen. Aften efter Solnedgang. 18 Maj 1888. L. 75. 115.
125. I Høsten. 1875. (Udst.) L. 21. 31.
126. Aften ved Bornholms Kyst. 15 Juni 1877. L.
17. 26.
127. Gaard ved Sandefjord. (Udst.) L. 37. 50.
128. Solnedgang over Søen. 6 Septbr. 1871. L. 20. 30.
129. Eftermiddag paa Engen. Motiv fra Horsens- egnen. Septbr. 1891. (Udst.) L. 26. 33.
130. Ved gamle Ry. Store Sande 1899. Udst. 1901.
L. 58. 84.
131. Forgrundsstudie. 8 Juli 1861. L. 22. 25.
132. En Gaardmandsstald. 1857. L. 32. 44.
133. Formiddag ved Fjorden. Frederikssund 1882.
L. 32. 44.
134. I en Kløft paa-Bornholm . L. 30. 44.
135. Skibe under Kysten ved Sandefjord. L. 26. 36.
136. Mildt Graavejr. Bisholt. L. 28. 39.
137. Sommerens Farvel til Efteraaret. Knud Sø ved Ry Station. Oktbr. 1895. Udst. 1896. L. 108. 165.
138. Siv ved Søbredden. 1878. L. 29. 33.
139. Huse i Skagen. 30 Juni 1878. L. 31. 42 140. Morgen. Lysgaard ved Dollerup 1877. L. 22. 28.
141. Graavejrsdag i Skoven. Frederiksborg-Egnen.
P. 34. 47.
142. Septemberdag i Himmelbjergegnen. (Udst.) L.
63. 94.
143. Paa Heden i tungt Vejr. 1869. L. 82. 136.
144. Fra Palsgaard. Trægruppe i en Rondegaards- , have. L. 33. 44.
145. E n g 'i Graavejr. 1891. Udst. 1892. L. 36. 50.
146. Kysten ved Rø paa Rornholm. P. 23. 29.
147. Regnvejrsdag ved Sandefjord. 7 Aug. 1874. L.
30. 43.
148. Engblomster. 2 Aug. 1864. L. 21. 34.
149. Gamle Ege. 1 Sept. 1863. L. 32. 43.
150. Klar Frostdag. Taarbæk 1853. L. 79. 105.
151. Fra det gamle Københavns Udkant. Juli 1854.
P. 30. 27.
152. Nørrevang ved Rørvig/ Rygevejr. Juni 1890.
L. 28. 38.
153. Sommerdag ved gamle Ry. 6. Aug-1901. (Udst.) L. 27. 36.
154. Landsbygade i Thorsager. 1893. L. 38. 51.
155. Klar Sommerdag over Heden. Halland 6 Juni 1866. L. 26. 33.
156. Ved Stranden. 3 Aug. 1863. L. 33. 42.
157. Skrænter ved en Fjord. Graavejr. 5 Septbr.
1868. L. 22. 34.
158. Forgrundsstudie fra en Mose. 23 Oktbr. 1872.
L. 25. 34.
159. Diset Septemberdag ved Middelfart. 5 Septbr.
1868. L. 21. 30.
160. Vads Mølle i Nærheden af Aakjær. Juni 1893.
Udst. 1894. L. 111. 165.
161. Uroligt Vejr. Hornbæk 1855. P. 23. 34.
162. Der er Torden i Luften. 1898. (Udst.) L. 37. 49.
163. Rlomstrende S)Tener ved en Rondegaard. Rrams- næsvig. (Udst.) L. 49. 36.
164. Solskin paa Klipperne ved Saijdeijord. 29 Juli 1873. L. 32. 44.
165. Ved Himmelbjerget. Solnedgang efter en regn
fuld Dag. 30 Aug. 1873. L. 25. 36.
166. Vinteraften paa en af Stierne. 1886. Udst. 1887.
L. 35. 49.
167. Studie af Røgetræer. 1856. P. 44. 32.
168. Studie fra Klipperne ved Chambery. 1850. P.
22. 33.
169. Graavejr. Rørvig 1888. L. 86. 65.
170. Portræt af Rilledhugger Evens. Rrystbillede.
1858. P. 47. 39.
171. Ved gamle Ry. Mossø i Mellemgrunden. L.
37. 49.
172. Rrænding ved Rornholm. 11 Juni 1871. L. 33. 44.
173. Ved Udhusene af en Gaard nær Sandefjord.
L. 27. 38.
174. Sommereftermiddag i Rakkerne ved Himmel
bjerget. 1876. L. 32. 44.
10
175. Fra Glaciet ved Vestervold. L. 32. 44.
176. Juni Eftermiddag ved Vads Mølle. L. 36. 48.
177. En Eg mellem Klipperne ved Sandeijord. L.
42. 32.
178. Ved Knud Sø. Sommerdag med skiftende Lys.
Ry Station 24 Aug. 1880. L. 33. 45.
179. Skov ved Frederiksborg. L. 32. 45.
180. Sommereftermiddag. Nørrevang ved Rørvig.
1889. L. 107. 162.
181. Solskinsdag ved Rørvig. 1889. (Udst.) 38. 50.
182. Lysning i Skoven. 1886. L. 37. 49.
183. Studie fra Bornholms Kyst. 8 Juli 1843. (Udst.) P. 31. 41.
184. Sommerdag ved Kalvebodstrand. 25 Juni 1854.
L. 19. 23.
185. Udsigt fra Ætlierbjerget ved Slagelse. 23 Maj 1861. L. 32. 44.
186. En Bøgebusk. 1856. L. 42. 31.
187. Diset Sol. Lyngbakker i Baggrunden. L. 26. 35.
188. Udsigt over Kattegat fra Højsandet. Rørvig 1880. (Udst.) L. 77. 107.
189. Pilebuske -ved et Aaløb. Juni 1848. P. 28. 37.
190. Mellem Bakkerne ved Hald Sø. L. 30. 44.
191. En Markvej i Horsensegnen. Graaveir. 1898.
(Udst.) L. 31. 46.
192. Kløften ved Rø Klipper. 18 Juni 1872. L. 32. 45.
193. Bredden af en Indsø. Flatøe 1 Juli 1860. L.
23. 43.
194. Planter ved en Sten. Forgrundsstudie. P. 23. 34.
1
11
195. Diset Dag i Høsttiden. L. 21. 31.
196. Korn i Trave ved Bisholt. (Udst.) L. 25. 35.
197. Sommereftermiddag. Nørrevang 1891. Udst. 1892.
L. 66. 98.
198. Skagens Sønderstrand. 1877. L. 33. 45.
199. I Lyngen. Hammeren paa Bornholm 10 Juli 1872. L. 31. 45.
200. Godt Septembervejr. Bisholt. (Udst.) L. 32. 39.
201. Rosenbuske mellem Klipperne ved Rø. 26 Juni 1877. L. 32. 44.
202. Regnfuld Sommerdag ved Sandefjord. 19 Juli 1873. L. 30. 42.
203. Fra Dollerup Lyng. 1876. L. 24. 35.
204. I Charlottenlund Skov. (Et Par ser efter en flyvende Stork.) Maj 1844. P. 27. 32.
205. Søstudie fra Kalvebodstrand. 1854. P. 27. 35.
206. En Husmandsstald paa Bornholm. P. 31. 43.
207. Fra Haven ved Krathuset i Ordrup. L. 31. 44.
208. Heden bag Mølleskov ved Ry. 7 Septbr. 1877.
L. 33. 46.
209. Helligdomsklipperne ved Rø. 26 Juni 1871. L.
32. 44.
210. Sommerdag ved Vestre Bisholt. 1896. (Udst.) L.
38. 51.
211. Skovbunds-Studie. P. 22. 39.
212. Klipper ved Bornholms Kyst. 3 Juli 1873. L.
25. 34.
a l t sælges, som det er ved Hammerslaget, sam t uden Ansvar for Undertegnede i nogen Retning, og henligger fra Ham
merslaget for Køberens Regning og Risiko.
Det solgte udleveres efter Udleveringsseddel og maa være afhen tet senest Dagen efter Auktionsdagen. I andet Fald kan det uden Varsel paany bortsælges underhaanden eller ved Auktion for første Købers Regning, og denne er da pligtig at erstatte det deraf flydende Tab og h a r intet Krav paa det mulige Overskud.
Den, som byder for en Anden, forpligter sig derved som Selvskyldnerkautionist.
Retalingen med Tillæg af 6 pCt. i Auktionsomkostninger erlægges kontant ved Hammerslaget. Mig bekendte, veder
hæftige Købere, som desangaaende inden Auktionen henvende sig til mig, kan vente 3 Ugers rentefri Kredit, dog at de, naar- som helst det forlanges, maa stille saadan Sikkerhed, som jeg finder fornøden.
F inder Retaling ikke Sted i rette Tid, tilsvares 6 % p. a.
fra Hammerslagets Dag, og Køberen er i Søgsmaalstilfælde pligtig at betale skadesløse Sagsomkostninger og at give Møde for Københavns Forligskommission og Jurisdiktion efter Var
sel som til indenbys Roende, sam t underkastet Retsforfølgning efter Frdn. 25. Ja n u a r 1828 og Udpantning efter Lov 29. Marts 1873.
København, i Februar 1904-.
AXEL STEENBUCH
H UNDR ED A A R S U D S T I L L I N G
F.T UDVALG AF HANS VÆRKER
FORENINGEN FOR NATIO NAL KUNST
O K T O B E R 1919
VILH. KYHN
1819-1903
H U N D R E D A A R S U D S T I L L I N G
ET U D V A L G AF H A N S VÆRKER
K Ø B E N H A V N 1919
NORDISK B O GT R YK K E RI — K Ø BENHAVN
BM Ij
Y
d re G ru n d e h a r voldt, at den n e Udstilling egentlig m aa h o ld e s et h a lv t Aar forsent, m en dog i selve H u n d r e d - aaret, th i det v a r den 30. Marts 1819, K y h n blev født i Køb e n h a v n , h v o r F a d e r e n v a r a n s a t u n d e r den g r ø n la n d s k e H andel. H an genne m gik A kadem iet 1836—43 og begyndte e n d n u i dette sidste Aar at udstille so m L a n d s k a b s m a le r.
Medlem a f A kadem ie t blev h a n først 1870, og h a n tr a a d te u d igen allerede 1882, som E fte rv irk n in g a f et S a m m e n s tø d Aaret fo ru d m ed V e rm e h re n i Anledning af, at d e n n e fore
slog K rø y e rs »M arka rbe jde i A bruzzerne« til Udstillings- m edaillen (som K rø y e r dog først fik Aaret efte r for »Hatte- magerneo); m en bag d en n e y d r e og tilfældige Anledning siges d e r at h av e ligget en d y b e r e Aarsag, nem lig Misfor
nøjelse m e d først det H ø y en -S k o v g a ard sk e og d er e fte r det Meldahlske P a r tis H oldning o v e r fo r h a m i Akademiet, h v o r h a n følte sig »hold t udenfor« — som det sa a ofte ske r m ed Mænd, d e r h a r for se lv stæ ndig e M enin ger til at binde sig til et Parti. Mærkeligt nok fik K y h n aldrig Udstillings- m edaillen, m edens S k o v g aard fik den allere de 1845, R u m p 1849 og den da 34-aarige la C o u r 1871. P ro f e sso rtitle n vilde h a n ikke m odtage, d e r im o d nok D a n n e b ro g s o r d e n e n og Sølvkorset.
Det d anske L a n d s k a b v a r fø rst blevet o p d a g e t a f Je n s Juel, efter h a m ført i H ø jsæ d et a f E c k e rs b e r g og Sonne.
B landt E c k e rs b e rg s E le ver kom i hastig Følge efter h v e r a n d r e en Række K unstne re , som sæ rlig blev Mestre p aa dette O m r a a d e : Købke (1810—48), R u m p (1816—80), P. C.
S k ovgaard (1817—75), L u n d b y e (1818—48) — m e d U n d ta gelse a f den lidt æ ld re Købke alle n o g e n lu n d e j æ v n a ld r e n d e med Kyhn, der, la n g s o m m e re i Udvikling, først gradvis v a n d t sig P la d s so m ligebyrdig med dem . T h i K y h n gik s m a a t og lidt tu n g t frem. H an s Arbejde b a r flere Aar P ræ g af Begynderen, e n d d a h a n v a r 24 Aar, d a h a n første Gang
udstillede. Han malte enkelte Portrætter, søgte ned til Hav
nen og Kalvebodernes Strandbred, prøvede med Motiver fra Søen. Og en temmelig lang Tid af sit Liv vendte han nu og da tilbage til disse Emner. Saa snart han var fær
dig med Akademiet, kom han tre Aar i T ræ k over til Born
holm og et P ar Svip til Bolbjerg paa Vesterhavskysten og til Silkeborgegnen (1845 og 1848). Han begyndte saaledes straks at vandre Danmark rundt, som ledende efter sit egentlige Omraade, foreløbig tiltrukken af Motiver med en mere udpræget Karakter, lidt ud over det jævne danske, hvis stille Bigdom siden gik op for ham i saa uudtømmelig en Fylde. Saa kom hans Stipendierejse i 1850—52, først til Chambéry i Savoyen, derpaa gennem Italien helt ned til Napoli og Capri. Han malte paa denne Bejse mange h e n rivende friske Studier, men var ikke heldig naar han for
søgte sig med Kompositioner i den gængse tysk-italienske Smag. Og som Lundbye og Købke følte han sig vel n æ r
mest som en fremmed Fugl derude. Ialtfald blev det hans eneste Udenlandsrejse (hvis man da ikke vil regne det syd
lige Norge og Sverige for »Udland«). Han var saa inderlig dansk, at kun i Danmarks Jo rd b u n d kunde hans Kunst i Længden trives. Hans kunstneriske Virke kom til at blive ligesom en gradvis Opdagen og Udforsken af det danske Landskab i alle Egne og til alle Aarstider. Han sendtes i 1853 til Udby ved Næstved for at male det Billede, som danske Kvinder skænkede Grundtvig. Han var sydpaa ned til G u ldborgsund; han opsøgte sine gamle Steder ved Kalvebodstrand og Søerne omkring København; han skød sine Studieture nordpaa langs Kysten over T aarbæ k til Hornbæk og vestpaa til Frederiksborg, Frederikssund og Jægerspris. Han begyndte ved Midten af Halvtredserne at besøge det østlige Jylland, fra Vejle- og Horsens-Fjordene op til Mariager og vestpaa til Viborgegnen og Hald. Ogsaa til det vestlige og sydlige Fyn kom han. Ind imellem op
holdt han sig gentagne Gange atter paa Bornholm, ved Sandefjord (første Gang 1863) og i Halland (første Gang 1866). Dateringerne paa hans Studier viser, at han h a r fartet lidt rastløs omkring, og ofte h a r han i den samme Sommer opholdt sig paa flere langt fra hverandre liggende Steder. 1873 var han saaledes i Juli i Sandefjord og paa Bornholm ; 1874 var han i Halland, Sandefjord, ved Him mel
bjerget og i Nordsjælland. Men fra han 1869 havde for
nyet sin Ungdoms Bekendtskab med Egnene omkring Viborg,
Hald, Silkeborg og Himmelbjerget, tog denne Danmarks mest storslaaede Natur i stigende Grad hans dybeste Sind og varmeste Kærlighed i Eje. Man skulde fast tro, han var Jyde og ikke Københavner, saa fortroligt og inderligt blev hans Forhold til jysk Natur, fra Vilstrup ved Haderslev helt op til Skagen, Kyhns Evne til at se det store og vide i Naturen sammen med det smaa og nære, til at favne Helheden samtidig med den nænsomste Fordybelse i alle Enkeltheder, Sandhedskærligheden og Ægthedsfølelsen, som skyer al virtuosmæssig Tillavning, det danske Sind for det simple og stærke, den Følelse af Samhørighed med Naturen, som bliver til selvforglemmende Æ rbødighed — alt dette fik Kyhn navnlig udviklet overfor Jyllands Heder, Bakker, Skove og Søer, og dette Syn førte han med sig, hvor han saa end siden færdedes i det øvrige Danmark. Fra 1880 kom han gentagne Gange til Nykøbing, Børvig og B ram s
næs, og det blidere sjællandske Landskab fik h e r for hans Øje noget af den jyske Storladenhed.
Fra omkring 1870 var Kyhn Mesteren i dansk Landskabs
kunst jævnsides med Skovgaard, og hans Mesterskab steg fra Aar til Aar i Fylde og Kraft. Først i sine allersidste Oldingeaar mattedes han. Havde han i 1860erne haft en Periode, hvor han nu og da blev svagere, saa overvindes det omtrent fra hans 50de Aar. Saa længe var han om at indhente sine jævnaldrende. Men han vandt sig en ube
stridelig Plads ved deres Side. Købke, Lundbye, Skovgaard og Kyhn danner det store Firkløver i dansk Landskabs
kunst, indbyrdes forskellige nok og dog saa nært beslæg
tede, at de h ø re r uopløselig sammen, selv om Kyhns højeste Blomstring først udfoldede sig efter de andres Død.
En mild Skæbnens Ironi kan det synes, at Kyhns Ud
vikling paa et afgørende Punkt fik et Stød frem ved noget, der var ham i høj Grad imod, nemlig den Paavirkning, som i 1870erne kom fra fransk Kunst. Ikke at han opgav det mindste af sit eget danske Syn paa Natur og Kunst eller optog nogetsomhelst af fransk A rbejdsm aade; men han lærte deraf at opgive at male Billeder i sit Atelier efter Studier, saa han nu malte selv sine store Billeder saa temmelig færdig ude i Naturen. Som Antæus styrkedes og friskedes han ved den stadige og nøje Berøring med Moder Jord, og Adskillelsen mellem Billeder og Studier mister nu al Betydning i hans K unst; der bliver kun Tale om større og mindre Billeder.
