Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): samlede af A. F. Elmqvist.
Titel | Title: Læsefrugter
Bindbetegnelse | Volume Statement: 1840; Vol. 1-2
Udgivet år og sted | Publication time and place: Aarhus : trykt i Aarhus Stiftsbogtrykkerie, 1839-1840
Fysiske størrelse | Physical extent: 3 bd.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
^
.
D 5 I K0^65l_I65 6I8l_I0I5K 07^ <-2.8 57 8°
i ^ > < 5 7 0 8 00359 4
v^< ^0l^6^l_>6^ 6>6l_IO<^»<
1 30 0 2 3 5 7 3 4 8 3
4
F
- < F M
> /L'
' >-
. S 'MS
Z 7 ^
»
!
.>
1
S a m l e d e
af
A . F . E l m q u i s t .
F o r s t e B i n d .
T ry k t i Aarhuus StiftSbogtrykkerie
I n d h o l d .
<iG?eri gule Rose. Fortoelling af Ch. B e r n a r d . . . . M arietta. Novelle af H e r l o H s o h n . . . . Aaret Fyrretyve. Fortalt af G u i n o t . . . .
Sjoelsstyrke og Svaghed. . . .
§9lod t Farens Stund . . . . . . . V ort Aarhundredes Lsbebane paa Jernbanen. En humori
stift Foreloesning a f S a p h i r . . . . Hertuginde M arie af Wurtembergs Dodsahnelse . . . . . 2obaEEens ^)ties . . . . Sneeklokken. A f F r. S n e e d o r f f - B i r c h . . . . FrederiE den Sjette . . . .
Galeiflaven. En Criminalhistorie . . . . Cosmus I a f Medicis og hans Ssnner . . . . Huusloegen. Fortoelling af M a r v i l l e . . . .
Jodinden i Fork. Historift Fortoelling af Lot z . . . . . Nladame Nlalibran . . . . . . Rejsepas til Himlen . . . . Pauline 2)leulan . . . . Den anden Napoleon . . . . .
En Modedame paa Ner o' s Lid . . . 242.
8)laanens (8ang . . . 244.
^Oen bedste ^§oldat . . . 245.
8)iftesproget 24/. ^9leseeller 249. Brudstykker af sex dramatiske Arbeider af F r . S n e e d o r fs B e r el) . . . 253.
Mgtejkabsskilsmissen. E t jodiff Sagn . . . 255.
Patrona-Calil, eller: Oprsret i Vonstantinopel . . . 257.
Seine og Kaukasus. Fortoelling af Wa c h s ma n n . . . . 2S3. En Opstandelse fra de ^^sde 341. Bortforelsen. Fortoelling a f M a r r y a t ... 349.
En gaadefuld Forbrydelse ... 362.
En forunderlig Retstroette . . . 365.
En chinestsk Diner . . . 366.
Ole B u ll . . . . . . . . . . . . . . . 36/»
Eaade « » . . . 368.
— — -- ---
D e u g u l e R o s e .
O n frist Foraarsmorgen, for et P a r A a r siden, steg en ung, smuk M a n d , omtrent to M ile paa denne S id e a f Provence, ud af den P ariser J ilv o g n . S te d e t, hvor han steg ud, var hverken en Landsby, eller en ubeboet S le tte ; paa hoire og venstre S id e a f Landevejen laae en Mcengde Landsteder, der vare omgivne a f en P a rk , eller blot af en liden Have, a lt efter Besidderens V ilk a a r. E fte r at den Reisende havde seet sig om et H ieblik, hidkaldte han en Bondedreng, stak ham et Pengestykke i Haanden, gav ham en Vadscrk
paa
Ryggen, og gik hen mod en V illa , hvis italienske Tag bod fire S ta tu e r tilstue, der fremstilte A ars- tiderne. Lykkeligt fandt den unge M a n d , ledet deraf. Nede i en Labyrinth af Fodstier og ncrrmede sig nu en P o r t, som to Lover a f brcrndt Leer bevogtede. Gjennem G ittervæ rket tittede han in d , overbeviste sig om, at vare- gaaet rig tig t, torrede i Grcesset S to v e t a f sine S k o v le r,, trak sit H a ls bind fastere, purrede i H aaret — kort- han gjorde etsiags kortfattet T o ile tte , og da han var sardig dermed, ringede han paa.„B o e r H r . S i m a r t h er? " spurgte han K a rle n , som aabnede P o rte n . — „H erren er ikke hjem m e!" svarte han, idet han holdt en stor sort H und tilbage i Halsbindet.
1
Denne Hund saae ikke saa fredelig ud, som de to Lover;
uden mindste Undseelse overdsvede den, med sin Tuden, de Talendes Stem m e.
Opbragt loftede den Reisende sin S to k og gav H u m den et djervt S la g over Flaben. Ved denne uventede Tug- relse gjorde den et S p rin g , som kastede Karlen mod P o r- ten, og saae et H ieblik paa den Angribende, jom om den vilde sluge ham ; men ved S y n e t a f Stokken, som arter var lo fte t, trak den sig pludseligt tilbage, og krob, med H a len mellem Bagbenene, ind i sit H u u s.
„H v a d har S o lim a n gjort Z e r, siden Z staaer ham ?"
spurgte P ortneren raat. — Istedec for at svare, tog den unge M a n d Vadscekken fra Drengen, og kastede den, med en let Haandbevcrgelse, i Armene paa den forblsffede K a ri.
— „ E r H r . S i m a r t gaaet ud, sagde han: saa er dog vist H r . T e i s si er hjemme; v iis mig op paa hans Vcrrelse."
Brummende adlsd P ortneren. For at give sit onde Lune L u ft, gav han, idet han gik forbi Hundehuset, S o li- man et foragteligt S p a rk. M e n Hunden, som nu saae sig angreben bag sin Forskandsning, gjorde et rasende Udfald vg forvandlede, med eet eneste S n a p , Udfordrerens Kofte t i l en T rs ie .
„H ille d o d ! skreg P o rtn e re n : D e t kommer af, at Fes
ten C o e l e s t i n e alrid tager dette nederdrægtige Udyr i Forsvar, saa man enten maa lade sig sonderrive af ham, eller tsffle a f sin Tjeneste! Zeg vilde snste. D e havde flaaet ham ihjel paa S te d e t."
„ A h ! sagde den Fremmede ved sig selv: Frsken C o er l e s t i n e holder as Hunde! Hvorledes v il hun komme ud a f det med T e is si e r, som ikke kan udstaae Hunde? K jcrrlig- heden gjsr dog virkelig Underværker."
D e n unge M a n d gik over Gaarden, op ad en elegant Trappe, og kom ril en D s r , som han uden Omstamdtgher
der aabnede, " da hanS Veiviser havde betegnet ham den, som den, han ssgte.
D en fsrste Gjenstand, som faldt ham i H in e , var en M a n d , som sad ved et S krivebord, med Haanden under Kinden og en Pen bag O re t. H a n syntes fordybet i T a n ker; for ham laae et Hefte B re v p a p iir, som, fra sverst t i l
nederst, var bemalet med brogede Arabesker.
„ E i , er det D ig ? sagde den Tankefnlde, seende sig om: Jeg ventede D ig ! N i c o l a u s , lcrg Vadscekken fra D ig , og lad os alene."
„ J a , det er m ig ! svarte den Reisende: Je g ile r hid paa D in O pfordring, og staaer, som Forlover, t il D in T je
neste. H vornaar stal B ry llu p e t staae?"
„ J e g troer, at Mgteskabskontrakren skal underskrives im orgen!" svarte T e is s i e r med morkt B lik .
„ D u troer det? D u er altsaa ikke vis derpaa? J s v - rig t burde jeg ikke undre mig derover, da D u , med D in ubestemte Charakreer, aldrig veed, hvad D u imorgen v il
gjore."
„ S c r t D ig , min kjcrre D r a m o n d , og snak med m ig!
bad sukkende den unge M a n d , som havde de ægteskabelige Glceder saa ncrr ivente: D u finder mig i den meest raad- vilde F o rfa tn in g , som kan tcrnkes. D a jeg meldte D ig m in Forlovelse med Froken S i m a r t , befandt jeg mig i et A nfald a f Begejstring. J e g betragtede Fremtiden gjennem et a f disse glimrende P ris m e r, hvis Farver kaste et Ro^
senskjcrr paa Virkelighedens dunkle G ru n d ."
„U d e n tv iv l v il D u sige m ig, at D u nu betragter R e
versen a f Skuemsnten. Hvad seer D u da der?"
„ S a t a n ! " svarte T e i s si e r. idet han tog Pennen fra H re t og tyggede paa den. — „T a le r D u om D in B r u d ? "
spurgte D r a m o n d leende. — „ S t ill e , stille! Vcrggene kunde have H re n I" — „F o r Fanden, ere v i da i Nero'S P allads? V crr uden F ry g t, ta l f r i t ! E ller hsr D u , hvad
1*
jeg v il sige D ig . ^zeg vedder, jeg veed D in Vekjendetse forud. D u har opdaget et D e fic it i Udstyret." — „T v e rt- im od! Frsken C o e l e s t i n e bringer mig strax en aarlig Rente a f 6 ,0 0 0 F r ., og hendes Fader sikkrer hende liaesaar meget efter sin D s d , medens jeg kun havde g jort R egning paa 9 t il 10,000 F r. i det H ele." — „ S a a har D u vist opdaget een eller anden M islig h e d i F am ilie n; der er vel E n , der har mistet Forstanden, eller E n , der har hcengt sig — ! " — „ O fy ! D e t er en a f de retskafneste, forstan
digste og meest agtede F am ilier i hele P ro vin d se n ." —
„ S a a har D u maaskee bemcrrker, at Frsken C o e l e s t i n e s S y p ig e har maattet komme en eller anden Uregelmæssighed t i l H je lp med sin K u n s t." — „H v ilk e n Fornærmelse! B e tra g t h iin unge P oppel! C o e l e s t i n e er saa rank, som
den." — „ S a a har D u kanskee gjort den Opdagelse, at en eller anden Fcrtter har stjaalet sig ind i hendes H jerte fs r D u . " — „ H u n har ingen Fcrttere, og jeg er fuldkom
men overbeviist om, at hun aldrig har elsket Nogen f s r . "
— „Undtagen S o lim a n !" — „ D u kjender S o lim a n ? raabte T e is s i e r opspringende: H a r han bidt D ig ? " —
„ O nei, jeg har blot tugtet ham en S m u le !" — „D e rfo r lsnne D ig H im le n ! Dennegang har D u truffet der: dette fordsmre Bestie er Hovedaarsagen t il al m in K u m m e r." —
„ H v i saa?"
„ D u veed, at jeg overhovedet ingen D y r kan lide, men iscrr ingen Hunde. R im e lig v iis har S o lim a n kunnet lcrse det i m it A nsigt, th i siden jeg hidkom, viser han mig det dsdeligste Had og lader ingen Leilighed gaae forbi t i l at fare mig i Benene. D en fsrste Gang loe jeg derad;
den anden G ang saae jeg suurt; den tredie Gang forlangte jeg, at S o lim a n skulde bindes. H r . S i m a r t havde gjerne opfyldt m it Hnske; men C o e l e s t i n e tog S o lim a n 's P a r t i, forekastede m ig, at jeg begik en Uretfærdighed, idet jeg vilde bersve ham hans Frihed, og sagde, jeg var haardhjertet.
u a rtig , foleslos. Allerede har nu denne tossede S t r id va
ret i otte Dage. H ver D a g begynder den fo rfra og med?
forer en Merngde smaae Kæ vlerier, som jeg forgjceves soger at undvige. K o rt sagt, denne djcevelske S o lim a n er bleven en sand Anstsdssteen for m it TEgteskab. J a , naar han blot gjorde; — men han b id e r!"
„ D u er en N a r , svarte D r a m o n d , trcrkkende paa S kuldrene: at D u v il strides med D in Kjcrreste for en H unds S k y ld . Hvad man, i flig t et Tilfcelde, har at gjsre, er meget simpelt. Sukkerbrod for denne Cerberus-
in d til B ryllupsdagen, og saa en K u g le !"
„D e rp a a har jeg ogsaa allerede trenkt, og fra denne S id e lod Ulykken sig vel jevne, men hvad der styrter mig i et H av a f Uro-og F ry g t, er C oe l e s t i n es Adfcerd ved denne Leilighed. D u veed, at Charakteren isår aabenbarer sig i Ubetydeligheder. Hendes Modsigelsesaand, hendes P ir - relighed, hendes Heftighed, hvorpaa hun i nogle Dage har givet mig mangfoldige Beviser, har, jeg ncrgter det ikke,
gjort mig bange for Frem tiden."
„T ro e r D u , hun er ondskabsfuld?"
„Ondskabsfuld vel-ikke, men lunefuld, sclvraadig, stiv
sindet. D og — D u v il nu selv faae hende at see, og kan da selv bedomme, om jeg overdriver; th i hun lcrgger flet ikke D slgsm aal paa sine F e il, og jeg er vis paa, at D u inden A ften v il vide nok, for at kunne bedomme hende.
D u teenker ikke paa at gifte D ig , F r a n t s . A k, D u gjsr R et deri, th i paa den M aade undgaaer D u tusinde S o r g e r !"
„J e g gifte m ig! raabte D r a m o n d , som, under denne S am tale havde aabnet sin Vads«k, for at kl<rde sig om:
Jeg gifte m ig! F y ! AZgteskabet er en H a v n ; men jeg hol
der a f H avet. D u gifter D ig , og D u gjsr Ner deri; D u begynder at faae M a v e , at faae en Skaldepande; jeg deri
mod staaer endnu i fu ld t B lom ster."
,,E i, hvilken nydelig N ose!" bemærkede T e i s s i e r le
ende. — D r a m ond havde just raget en Frak op; a f dens Lomme faldt en g u u l, hentsrret Rose ud. D e n unge M a n d tog den op og betragtede den med overrasket M in e .
„ D u taler om Roser! sagde han: S ee, her er en, som jeg ikke tankte paa mere og som ret egentligt synes be
stemt t il at erindre mig om, hvorlidet jeg endnu er stikket t i l at tanke paa den hellige ZEgtestand. S ee, min kjare T h e i s si e r, ihvor letsindig jeg end kan synes, saa er jeg dog i Grunden et udmarker fo rn u ftig t Menneske. G ifte r jeg mig engang, saa har jeg ogsaa isinde, at elste m in Kone og at gjore hende lykkelig. M e n for jeg begynder paa det Vovestykke, v il jeg vare vis paa mig selv, og fremfor A lt synes det mig nodvendigr, fsrst at tsmme Ungkarlelivets B a g e r tilbunds, th i jeg fryg te r, at. jeg siden kunde fristes t i l , igjen at drikke deraf."
„ M e n i hvad Forbindelse staaer denne forvirrede S n a k med denne stygge gule B lom st, som D u formodentlige« har bortpracriseret a f en eller anden tredsindstyveaarig Dames H a t? "
„S ty g g e B lom st? gjentog F r a n t s : - D en har dog eengang havt sin Livsmorgen og sin Skjsnhed. N u er den rigtignok falmet og visn et, men stjsndt den siet ingen Lugt har, saa udbreder den dog stundom en vis — philosophist D u f t. D e n erindrer mig om m in Svaghed. A f dens B e tra g tn in g drager jeg en Lare fuld a f V iisdom og M o ral. M ed eet O rd, veed D u , hvad den siger m ig ? "
„Anseer D u mig for en Zigeuner?" spurgte T e i s s i e r gnaven.
„D e n siger m ig : G if t D ig ikke endnu! M e n — det vilde blive en lang Historie, og jeg v il ikke forbytre vore R oller. Je g er hidkommen, for at vare D in Forlover.
D e t tilkommer altsaa D ig ac> fo rta lle , at skildre, at over
drive og at tabe D ig i forliebke Digressioner. N u , jeg er
udrustet med en Hiobs Taalmodighed. Lad hore! D u har endnu ikke sagt m ig, om Froken L o e l e s t i n e har blaa eller sorte -Dine."
„ N e r , fo rta l D u kun D in H istorie! Maaskee drager den mig bort fra mine
morke
B etragtninger. H r . ^ i m a r t er endnu ikke kommen tilbage, og L o e l e s t i n e er ude atspadsere med stn Tante. Folgelig kan D u endnu ende D in F o rta llin g , for v i gaae tilb o rd s."
N u , som D u v il! svarte D r a m o n d , idet han ved- blev "at ombytte sine Reiseklader med en finere D ra g t.
A ltsaa, for omtrent to Maaneder siden fattede jeg, tillig e med B e y r a n d , som D u kjender, med M e r v i l l e og nogle andre vakkre Ungersvende, den Bestutning, at bivaane et B a l i Operasalen. M a r k vel, et B a l i Operasalen!
For at komme paa siigt et In d fa ld , maa man vare druk
ken. V i vare det ogsaa, det nagter jeg ikke. M e n
forstaae mig ret! N a a r jeg siger, v i vare drukne, saa me
ner jeg ikke, hvad man pleier at kalde Fuldstab- men h iin opremte, salige Tilstand, hvori et fo rtra ffe lig t, med Cham
pagner nedstyllct M a a ltid hos V e r y kan satte et halvt D usin legemligt og aandigt sunde unge M a n d .
I denne yderst overgivne S te m n in g traadte v i ind i Operasalen, satte Nasen i S k y , vare hsirostede, kastede funklende Blikke trindrom kring, viste vore glsdende K in d er, lsb M andene paa SErm et, sagde Damerne Karnevals- S m ig re rie r, kort, v i ssgte er E ve ntyr. D u maa vide, at
Nogle af os havde malet sig store Knebelsbarter; M e r v i l l e og jeg havde gjort os ukjendelige ved falste N aser.
Zeg troer, man ansaae os for lystige Skradersvende, hvis.
aarsag heller In g e n vilde indlade sig i Klam m eri med os.
V i kunde saaledes lade vor Overgivenhed f r it Lob.
Jeg for m in Person begyndte snart at kzedes ved denne Fornsielse. Zeg stammede mig ligesaa hjerteligt ved min Nase, som h iin P rin d s i Feeevemyret, der maatte trille
sin foran sig paa en B o r , og dog korde jeg ikke tage den a f, da jeg frygtede, at vorde kjendt. Zeg forlod da S a r len, og gik ind i Buegangene, hvor jeg spillede Ia g tta g e ren, idet jeg, hele Raden igjennem, tittede ind ad hver D s r . Omsider standsede jeg ved Indgangen t i l en Loge, hvor der sad to D am er. H ver a f dem bar en sort D o r m ino. Begge vare smaae og, ved fsrste B lik , hinanden saa lige, ar der maatte et scrreget Tegn, t il at stjelne dem fra Hinanden. E t saadant bare de da ogsaa, rim e lig viis for en eller anden In r r ig n e s S k y ld ; den Ene bar, over sin Handske, en S m a ra g d rin g , den Anden holdt en guul Rose i Haanden.
„ A h , det er denne Rose, nu g ja tte r jeg hele R esten!"
afbrsd T e i s s i e r ham.
„ D u g ja tte r endnu I n t e t ! T o D am er, uden m andligt Fslge, indgyde sjelden synderlig F ry g t, mindst paa en M a r skerade. Zeg var kjed a f at staae; Lejligheden t il at scette mig syntes gunstig. Desuden stod D sre n aaben og syntes at tilhviske m ig: T ra d kun narm ere! I d e t jeg nu drog den t il efter m ig, vendte Damerne sig om, og Een a f dem udstsdre et svagt S k r ig , der syntes mig at vare en Udfor;
bring. Zeg satte mig altsaa dristigt ned, og idet jeg tog O rdet, udviklede jeg en Karnevalselskvardighed, hvis V ir k
ning ikke lange forblev uvis. I Begyndelsen tause og t i l syneladende forfardede, bleve de to D am er lid t efter lid t omgjangeligere. Fsrst hviskede de sammen og loe ved sig selv ad min overgivne S n a k ; men tilsidst svarte de m ig, og Underholdningen var snart i en fo rtra ffe lig Gang. I s a r deeltog Damen med den gule Rose deri med en Fyrighed, som jeg, paa hvert andet S te d , vilde anseet for N a tu rlig hed. M ere tilbageholdende, maaskee fordi hun var den LEldste, hviskede hendes Ledsagerinde hende, fra T id t i l an
den, noget i Hrek, for at hamme, hendes Overgivenhed.
Derpaa boiede de sig Begge over Logens B ry s tn in g , som
om de vilde afbryde S a m ta le n , og lode, med en vis Uro, deres Blikke flyve gjennem S a le n ."
„M e lle m ro Masker pleier Valget at vare vanskeligt;
men m it var snart truffet. D en Ubekjendte, som havde taget en B lom st t il S in d b ille d , udaandede selv en saa frist Ungdomsduft, hendes S m iil var saa utvunget, hendes Stem m e saa mildttonende, alle hendes Bevægelser saa ler vende, hendes V id saa traffende, at jeg u m u ligt kunde tanke mig hende anderledes, end elstvardig. Uden videre Efterforskning helligede jeg hende altsaa, for Resten af N a tte n , m it H jerte, og fattede en stark Modbydelighed for hendes Ledsagerinde, th i trods hendes fine H oldning ansaae jeg hende for en gammel D uenna. Je g grublede just over, hvorledes jeg skulde sierne hende, da et N a ve fla g , som truede at sprange D s re n t il Logen, bragte mine to Naboer sker t il at gyse."
„ E ia , seer man det! Zeg er halvt med D ig , D u ! "
raabte samtidigt en S tem m e, der lignede en K a ts. — Zeg vendte mig om, og opdagede min V en M e r v i l l e ' s blusr sende A nsigt; hans frygtelige, paahaftede Nase stak ind ad D s re n . — „Lad ham ikke komme in d ! " bade Damerne. — Zeg vilde have adlydt, hvis jeg ei, i samme H ie b lik, havde anstillet fslgende B e tra g tn in g : E n og T re er F ire ; men naar man er S e lvfje rd e , er man ogsaa Selvanden. — Zeg lod ham altsaa komme in d , th i jeg ansaae ham for min B u n d s fo rv a n d t; men snart maatte jeg angre min Daarskab. S id e n jeg havde forladt ham i et Sideværelse, havde den ulykkelige M e r v i l l e fuldstcendiggjort sin R u n s i den hoieste G rad. H an var ude af S ta n d t i l , at forr staae eller at frembringe eet eneste fo rn u ftig t O rd. D a jeg kjendte hans Raahed under lignende Omstændigheder, ahnede jeg strax et ubehageligt O p trin , men det var allerede forr silde, at forebygge det. Uden at tendse min lsnlige V inken, kastede M e r v i l l e sig paa en S t o l, loe h s it med en halvt
fra k , halvt dum M in e , drog saa V e ire t meget dybt, og begyndte en saa fiin T ilta le , at begge Dam er strar vilde gaae.
„A a b n D sren for os, min H e rre !" sagde Begge paa eengang med en a f F ryg t eller Vrede stjalvende Stem m e.
— J e g vendte mig strar, for at adlyde, rhi aldrig, ei en
gang i Carnevalstiden, har jeg tilsidesat den Agtelse, man er Damerne skyldig. — „ E r D u gal? raabte M e r v i l l e : Fra hvilket Kloster ere da disse to Prindsesser deserterede?
Ere de stygge, nu, saa for mig gjerne, og Lykke paa R e i
sen! M e n ere de smukke, saa maae de nyde noget med m ig!
J e g dser a f Hunger og T o rs t; vak derfor med M asterne, mine E n g le !"
M e d Ordet vilde han forbinde G je rn in g en ; men jeg holdt ham, med den ene H aand, fast paa S to le n , medens jeg, med den Anden, aabnede D o re n , som begge Damerne strax toge Flugten til. Rasende reiste den D rukne sig med fo rtv iv le t Anstrengelse, og udstrakte sin A rm mod de F ly g
tende. Hvad enten det nu var T ilfa ld e , eller Hensigt, nok er det, hans Haand greb den Enes M aste og rev den af.
Dam en med den gule Rose — th i hende var det — vendte sig rast om, og jeg stod blandet for et A nsigt, som lyste a f Skjonhed, Ungdom og Vrede; Hinene vare sorte, som H a tte n , der endnu sogte at skjule dem, og lignede to ube- vagelige Lyn. M e n m in B e tra g tn in g var kun kort. A t rive M asten fra M e r v i l l e , at give den Uforskammede et H refigen, med eet S p rin g at forlade Logen og heftigt ffaae D s re n i efter sig, v a r, for den forbittrede S kjsn n e , et Hiebliks V a rk .
„Sexogtredivetusinde T a lle ly s ! — E t Hrefigen — m in bedste Ven — en Tvekamp paa L iv og D o d — et H refir
^ a e n !" — stammede M e r v i l l e , idet han, mod sin V illie , tumlede tilbage paa S to le n .
Uden at agte paa disse usammenhangende Udraab, styrtede jeg ud paa Gangen. D e n demasterede S kjsnne
var forsvunden med sin Ledsagerinde. Denne- Rose, som jeg saae paa et T r in a f Trappen, og som jeg snappede i fu ld t Lob, fsrte mig i Begyndelsen paa hendes S p o r ; men jeg tabte det snart igjen i Trængslen. E fte r -to Tim ers forgjcrves Leden forlod jeg B a lle t, uden at bekymre mig om mine V enner, og gik hjem, saa sysselsat med det deilige A nsigt, hvoraf jeg kun havde seet et G lim t,- som om jeg aldrig havde vcrret paa en Maskerade fe r.
Om Eftermiddagen traadte B e y r a n d ind t il mig. —
„ E r D u istand t il at hore, hvad jeg har at sige?" spurgte han a lvo rlig t. — „ N u , hvad har D u da at sige m ig ? "
spurgte jeg. — „ H a r D u da glemt, hvad der er forefaldet i N a t? " — „ O nei, jeg tcenkte endnu derpaa, idet D u traadte ind. Denne lille P ig e har de prcegtigste sorte H in e , jeg i m it L iv har seet." — „D e r^ m er her ikke T ale , men om det H refigen, D u har givet M e r v i l le ."
— Zeg brast i en Skoggerlatter.
,,Zeg seer flet ikke, hvad L a tte rlig t her er! Ec H re figen blivet et Hrefigen. om det end er givet i en N u u s . D u kan let tcrnke, at M e r v i l l e , trods sit Venskab for D ig , ei har Lyst t i l at stikke den Kindhest i Lommen, D u , i D i t Fuldstab, har givet ham. H a n anseer en D u e l for uundgaaelig, og sender mig t il den Ende hid. K un ugjerne har jeg paataget mig dette H ve rv, og i ethvert andet T i l falde vilde jeg gjerne mcrgle Fred; men D u begriber vel, at ingen mindelig Afgjsrelse her er m ulig. Zeg troede ikke. D u var saa trcrttekjeer, naar D u fik noget i Hoveder.
H vilket Raseri har da grebet D ig ? D en arme M e r v i l l e har en hoven K in d ."
Zeg loe igjen og fortalte derpaa Historien, som den havde tildraget sig. B e y r a n d deelle min M un terh ed , og v i gik sammen t i l M e r v i l l e , for at udsone ham med hans Vanstjebne. V i tr a f ham i en stor Lcrnestol, ved K am inen; med stor Heftighed ragede han i Globerne. P a a
hans Skrivebord stod et P is to lfu tte ra l, og ro Kaarder laae ved S id e n af. H an modtog mig med et rasende B lik . —
„H v o rfo r har I ingen Sekundanter medbragt?" spurgte han os kort. — Zeg vilde gjsre ham hans Vildfarelse ber gribelig; men han vilde ikke hsre mig. B e y r a n d forssgte ar tale, men ogsaa han maatte tie.
» I ville kanskee bilde mig ind, at jeg har d rsm t!
skreg M e r v i l le med en brslende Lsves V ild h e d : Troe . I da, jeg er et B a rn ? D e r var to D am er i Logen, det er sandt. D en Ene har jeg revet Masten af, det er ogsaa sandt. Z kan altsaa ikke ncegte, at jeg husker A lt paa det Klareste. M e n det Hrefigen, jeg fik, skylder jeg D r ar m o n d , og han stal give mig S a tis fa k tio n derfor, stjondt
han nu v il skrive det paa den lille D o m in o 's Regning.
S aadan en Kindhest! O , et Fruentimmersrefigen kjender jeg ret godt; det kladster nok, men det gjsr ikke ondt.
D ette derimod havde ncrr kostet mig m it venstre H ie . M ed saadan K ra ft kan kun en Mandshaand siaae. M e n nu var der intet andet M andfolk i Logen, end D r a m o n d ; er'Ao har h a n givet mig Klapset. E r det klart? N u ville Z maastee sige, at v i vare drukne, og at v i jo ere gode Venner. Saameger vcerre! Hverken Venstab eller D ru kr kenstab kan undskylde en saadan Fornærmelse. M ed B lo d maa jeg vaske min K in d . B liv e r mig derfor fra Livet med Eders mange, unyttige Talemaader! Her ere Vaaben; lader
os afhente B e a u r e g a r d eller P e r c y og saa kjsre t il B oulogne-S koven."
V i gjorde mangfoldige Forssg paa, at bringe ham t il F o rn u ft. Omsider tabte jeg Taalmodigheden..— „ N u , saa afsted da! raabte jeg: Forgangen N a t har man tugtet D ig for D in Uforstammenhed; nu v il jeg tugte D ig for D in Taabelighed. D u v il gjsre mig t i l ansvarlig Udgiver o f
det Hrefigen, D u har faaet; -re/r.' Zeg tager Ansvaret
paa mig, thi D u har kun faaet, hvad Dl« fortjente. S a a kom da, at D u kau faae D in K in d vastet!"
Denne smukke S a m ta le endte med en D u e l, som fandt S te d samme D ag og hvis Udfald D u kjender. M e r v i l le barer endnu sin hsire A rm i B in d , men hans Vunde har bragt ham t il F ornuft. V i ere Venner igjen; men han har svoret, aldrig mere at bessge en Maskerade i m it Selskab.
„O g Dom ino'en med den gule Rose?" spurgte T e i s - s i e r , der bestræbte sig fo r, med Deeltagelse at solge sin Vens Fortæ lling, sov at forjage sine AZgtestabstanker.
„J e g har ikke seet den mere, svarte Fortælleren: skjsndt jeg idetmindste i tre Uger drev omkring paa alle offentlige Pladser, i det Haab, at gjenfinde den."
„ D u var aitsaa forelsket i den?" — „Forelsket? J a , som man kan vare det i en P ig e , med hvem man, paa en Maskerade, har gjort et fly g tig t Bekendtskab." —
„A ltsa a veed D u ikke, hvo det e r? " — „ E n Dandserinde, eller en Skuespillerinde, vilde jeg have ta n k t, hvis ikke hendes store Ungdom og flraalende Friskhed havde modsagt denne G isn in g . A ld rig har S m inke plettet denne Nose —
derom er jeg overbeviist."
„ D e t er altsaa en E ngel?" spurgte T e i s s i e r spot
tende. — „ J a , om end en falden, desvarre! T h i naar to D a m er, uden Ledsager, besoge et O p e ra -B a l, saa udsatte de sig for en retfardig M istanke. J e g frygter virkelige«, at denne Engel horer t il de forsorerske Skabninger, som ei besidde anden Formue, end deres S kjsnhed, og indfsre denne Capital i den offentlige Fordærvelses store B o g . D e t vilde rigtignok vare Jammerskade, th i hun er endnu saa ung og smuk. D e t maa nu vare som det v il, et yndigere Vasen kan man ikke tanke sig; endnu seer jeg Udtrykket i hendes Ansigt, da hun saae sig M asten berovet. Kunde jeg blot male! T a n k D ig det reneste M snsterbillid af ita li-
enst S kjsnhed, bcsjelet a f Vreden, straalende som et af S o le n belyst M a le r i; Ravnehaar, en hsi P ande, en lille M u n d , som lod see to Rader skinnende P erletander, paa Kinderne Vaarens hele Vlom sterpragt, i hendes O ine en Loves B l i k ! "
„Uden at ahne det, har D u der udkastet C oel est in es P o r tr a it! bemærkede T e i s s i e r : H u n har ogsaa stundom
en Loves H ie , og saa gjor jeg alrid bedst i, ar smore Haser."
„Is a a fa ld snsker jeg D ig t il Lykke! D in B ru d maa vare tilbedelsesvardig. M e n for D in S k y ld onsker jeg, at
Liigheden maa indskrænke stg t il der Udvortes."
„ D u gjor maaskee D in Ubekjendte U re t; det var dog m u lig t, at hun kunde vcrre et dydigt Fruentim m er, og der
for taler den M aade hvorpaa hun har behandlet M e r - v i l l e . " — „ D u er en god Tosse! svarte F r a n k s : Hvad B e v iis kan et
Hrefigen
afgive for en P iges D y d ? "Middagsklokken afbrod de to Venners S a m ta le . D e gik ned i Spisestuen, hvor de fandt Husets H erre, for
hvem D r a m o n d blev forestillet.
T e i s s i e r ' s tilkommende S vigerfader var en lille tyk M a n d af ec venligt Udseende; hans hsirode Ansigt vidnede Lm en S undhed, som paa ingen M aade leed under D y r kelsen a f den guddommelige Flaste. H a n viste sig for sine
Gjaster i en Landboes simple D r a g t, der forlangst havde brudt med de P a ris e r-M o d e r. H an bar en Frak, hvis Farve og S t o f var lige tvivlsom , Nankinsbeenklader og en a f hine Kastjetter, som synes at vare formede efter en Strasiborger-Postei. Egentligen var H r . S i m a r t en Pelsvarkshandler, der for nogle A a r sib?n havde trukket sig tilbage fra sine Forretninger, og besad alle de gode og flette Egenstaber, der ere denne agtvardige Klasse egne. H an vaagede iv rig t over Opretholdelsen a f sine borgerlige R e ttig heder, som V a lg e r gav han sin Stemme efter den A n viis-
ning han fandt i „ N a tio n a l," der var HanS politi,7e Leder;, som Eedsvoren skuffede han, efter philanthropiske Grundsæt
ninger, sin S a m v ittig h e d , naar det gjaldt at domme E n fra L iv e t; som N ationalgardist havde han svunget sig op t il en Sekondlieutenants R ang. S y n e t af et LEreslegi- onsbaand aflokkede ham altid et bitterssdt S m iil, th i HanS Borgervirksomhed og hans Tjeneste i Nationalgarden kunde vel — meente han — gjsre Fordring paa denne Udmær
kelse; men han var fastbefluttet, ei at anloge derom. B a r- nevcrrk! pleiede han at sige: N u , da man giver Korset t il Alverden, er det snarere en Udmærkelse, ikke at have det.
For at fuldende H r . S i m a r t ' s Charakteerskildring, tilfs ie v i endnu: H a n gik tid lig t tilsengs og stod sildigt op; han foragtede de Adelige, talte ilde om Præsterne, gik aldrig i Messen, blev r s r t ved E rindringen om Lafayette, grcrd over Polens Skjebne, forbandede Keiser N ico la u s, og lceste P a u l de Kock's Romaner. Z o v rig t havde han, som en god M a n d , tilb ra g t en stor Deel af sir Liv i Lydighed mod sin Kone; da han blev Enkemand, gav han C o e k e s t i n e Re
gimentets T s ile og underkastede sig hendes V illie ubetinget.
Gjorde han end. stundom nogle Forssg paa M odstand, saa endtes de dog i Regelen dermed, at han bsiede sig endnu
dybere under den unge P iges Luner.
„H v a d tykkes D ig om m in S vig e rfa d e r? " spurgte T e i s si er sin V e n , medens H r . S i m a r t underholdt sig med en anden Bordfcelle, en h o i, ts r, skaldet M a n d , hen i de Fyrretyve.
„ D e t er en arrig Kegle! svarte D r a m o n d : H an spiller vist i L o tte rie t." — „ N e i, men han fisker!" —
„ N u , det var just det, jeg vilde sige; man kan ikke snske sig nogen bedre S v ig e rfa d e r."
2 dette H ieblik aabnedes D sre n, og tre D am er traadte ind i Spisestuen. F r a n k s saae henover den Forste, der allerede var noget tila a rs ; HanS B lik h viilte et Hieblik paa
den Anden, en smuk, femogtyveaarig B lo n d in e , men flo i strax den Tredie imsde. D e r var - B ru d e n , en saa f r if f , saa utvungen, saa bevcegelig og barnlig P ig e , at man let kunde fristes t i l , at sporge hende, hvorledes hendes Dukke befandt sig. Hendes yndige, regelmæssige Ansigt forenede et noget koket Udtryk med det romerske Urbilleds skarpe Reenhed. Hendes store sorte Hiestjerne indeholdt et vedva
rende Tordenveir, hvis Lynstraaler blinkede frem a f og t il, uden nogensinde at formsrke bendes klare, blaa HiecebleS Gjennemsigtighed. Denne B la n d in g af aandig Heftighed og utvungen M u n te rh e d ; dette a f en Uskyldighedens S tra a - lekrone omgivne'Lidenffabelighedens Bræ ndpunkt gav Loer l e s t i n es B lik et blandende U dtryk, hvis G lands faa M a n d kunde udholde. Z f s r t en hnuk Rosakjole, hvori hendes Kinders Rsdme syntes at speile sig; liv fu ld , let, fuld a f Dnde i alle sine Bevagelser, narmede sig den unge P ig e nasten med en Galoppades Raskhed, besvarte med et let Hovednik M andenes H ilsen, og uden at tage synderlig N o tits af sin B rudgom eller a f den Fremmede, satte hun sig, med en erfaren Huusmoders S e lv tillid , ved B o rd e t, tog, med sin lille , hvide, men kraftige H aand, Laaget af S u p p ete rrine n , og sarte paa samme T id en forgyldt S s lv r klokke i Vevagelse, hvorpaa Dorvogteren N i c o l a u s strax traadte in d , for at opvarte ved B ordet.
A lle havde sat sig; kun D r a m o n d stod endnu »bevar gelig, med stive H in e og halvaaben M u n d . „ M i n Her- re! sagde Verten andengang: V i l D e tage P la d s hos min D a t te r !" — Tank-los bukkede den unge M a n d , istedet for
at svare; men han rorte sig ikke a f S tedet. „H m D e ogsaa har spiist, vedblev den noget dove Herre med gjastr m ild P aatrangenhed: saa kan man dog nok, paa Landet, spise togange t i l M id d a g ." - M ed et adspredt S m iil ber
svarte F r a n t s Indbydelsen, men han rorte sig ikke og sagde ikke et Ord. Alles H in e vendte sig mod ham, og
C oel e s t i ne, som lagde fo r, afbrsd sin F orretn in g, for at betragte den unge M a n d , der, ved S y n e t af hende, var bleven t i l en B illedstotte. M e n hendes Ansigt udtrykte kun den en S m u le spodske Nysgjerrighed, som er unge P ir
ger egen.
„ D e t er aabenbart, at denne Herre ikke v il have mig t il Naboeske!" sagde hun sagte t il den unge Kone, der ncer sten sad ligeoverfor hende.
„ M e n hvad fattes D ig dog. F r a n c s ? " spurgte T e i s s i e r , som udledte sin V ens uforklarlige Forhold af et pludseligt Ildebefindende.
»Jeg beder tusindgange om Forladelse! svarte D enne, omsider vaagnende a f sin Bedsvelse: Undertiden forfslges jeg af en hsist latterlig D is tr a k tio n .--- "
„Maaskee ogsaa af E rin d rin g e r!" afbrsd ham den smukke femogtyveaarige B lo n d in e , med deeltagende J ro n ie .
D r a m o n d havde langt om ltrnge sat sig; han saae op t i l B lo n d in e n , som just forte sit G la s t il M unden.
Denne Bevcrgelse bragte en S m aragd tilsyne, som hun bar paa sin Finger. Ved S y n e t af denne R in g soer D r ar' m o n d saa heftigt sammen, at han spildte Endeel a f fin S u pp e. For at undgaae Oversvommelsen, gjorde C oel er s t i n e et R yk med sin S t o l, saa kra ftig t, som en Gazelles S p rin g , lod et uroligt B lik glide over sin Rosakjole, og loe hoik, da hun ikke fandt en P le t derpaa. F r a n k s betragtede sin Naboeske med alvorlig og forskende M in e , vendte sig derpaa atter mod den blonde D am e, fcrstede sit
dunkle H ie paa hende, og sagde a lv o rlig t: „E rin d rin g e r, min Naadige? Maaskee!"
D en unge Kone forstummede et H ieblik, solw om det var Grcrsk eller Arabisk, hun havde h srt. — »Jeg sorstaaer Dem ikke!" sagde hun omsider smilende, uden at robe den mindste F o rv irrin g .
„ S g D e , m in Froken, forstaaer D e m ig ? " spurgte D r a m o n d sin Naboesse i,e n ncrsten spottende Tone.
C o e l e s t i n e gjorde store H in e og svarte derpaa, i den faste O verbeviisning, at hendes Forlovedes V en ikke va r
gandsse rig tig i Hovedet: - „ E r det en Gaade, saa henvend D em hellere ti! min Fader; han v il lsse den lettere,
end je g ."
„ E n Gaade? E i, ei, lad dog h o re !" raabte H r . S i r m a r t , spidsende L re n .
„E ster B o rd e t, om D e tilla d e r!" svarte D r am o n d , medens hans Ansigt bevarede Udtrykket a f en ubeskrivelig S p o t.
„ P a a 2 E re ! tcrnkte T e i s s i e r : H a n er g a l!" Og stammende sig ved sin Vens forunderlige Adf<rrd, boiede han sig over sin Tallerken, medens han, under B o rd e t, traadte ham paa Foden, for at paaminde ham om, at opfsre sig lid t ssmmeligere.
F r a n k s smiilte med kold Rolighed. — „ D u Tosse!
teenkte h an : D u trceder D in bessjermende G e n iu s ! D e gjenkjende mig ikke, men je g gjenkjender d e m, og denner
gang v il je g rive Massen a f! H v o r velsigner jeg dig, m in P apnase, th i du giver disse to S ire n e r i m in Haand N u sidde v i tilb o rd s; derfor ville v i spise. M e n t il D e- sert v il jeg opvarte med en Scene, der stal vcere mere drar
matiss, end en Gaade, th i jeg kan ikke forsvare for m in S a m v ittig h e d , at den stakkels T e i s si er crgter en D and- serinde fra Operaballerne."
Z det D r a m o n d gjorde den Opdagelse^, at Froken C o e l e s t i n e S i m a r t og Dom inoen med den gule Rose r o r -en „g samme Person, kroede han a l see en Faldgrube
aabne sig for T e is si er's Fodder. Omhyggeligt havde han studerer den qvindelige Deel a f de Masteradebessgende.
A f egen E rfa rin g vidste han altsaa, at det vilde veere lige- saa taabeligt, i dette P andtrm ion at ville finde en Uskyldig
hedens Engel, som at ssge en tydst Zllpeblomst i en a fri
kansk S u m p . C o e l e s t i nes Bessg i Operasalen var i hans -Dine en af hine tidlige P le tte r, der paatrykke en Ovindes hele Liv et uudsletteligt BrcrndemLerke. H an fore
satte sig, at efterspore Hemmeligheden, og i N sdsfald at ad
vare T e is si er.
F r a n t s ' s Forlegenhed og den barnagtige Uenighed, som i nogle Dage havde .hersket mellem de Forlovede, ud
bredte over Bordselskabet en K ulde, som H r. S i m a r t for- ojaves,sogte at forjage ved en D ithyram be over Warschaus Fald. E fter B o rd e t gik Selskabet ned i Haven. C o eler«
s t i n e tog den smukke B lo n dine under A rm en, trak hende, i fuldt Lob, med sig gjennem Alleerne, og idet Begge hen- gave sig den meest overgivne M unterhed, gjennemheglede de, med tusinde spottende Bemærkninger, den nye Gjcrsts fo r
underlige Adferrd. A f gjensidig T rang ncermede begge V e n nerne sig hinanden, medens Expeltsvcrrkshandleren politiserede
med sin staldede Gjoest.
„ N u , hvordan finder D u hende?" spurgte T e i s s i e r med stetstjult S to lth e d , th i hans B ru d s Pndigheder havde i dette Hieblik ladet ham glemme hendes Feil.
„Allerkæ reste! svarte F r a n t s koldt: M e n siig m ig, hvo er den unge B lo n d in e ? "— „M a d a m e R e g n a u l d , C o e l e s t i n e ' s Tante, g ift med den hsie Herre, der under
holder sig med m in S vig e rfa d e r." — „ H u n synes at vcere meget fo rtro lig med Froken S i m a r t . " — „G andste over
ordentligt! E n Deel af Sommeren boer hun her. og C o e l e - s t i n e tilbringer V interen hos hende i P a ris . D e r vare de endnu for sex Uger siden."
L *
„ A h ! Denne Dame har er A nsigt, som rober et me- ger modtageligt H jerte — D u forsraaer m ig; og M anden har et, som er — charakteristist."
„ D e leve meget lykkeligt sammen!" — „ D e t gjsr I n tet t il S a g e n !" — „H v a d rager det os! Lad os tale om
C o e l e j t i n e . D u finder hende altsaa — '
„F ortryllende, som jeg allerede har sagt D i g ; m e n ---"
„ M e n — ?"
„ J e g ra a d e r.D ig , ikke at agte hende!"
„H v o rfo r ikke?" spurgte T e is si er to rt.
„ A f forstjellige G runde, som D u jo selv allerede har meddeelt m ig. H a r D u ikke iformiddags sagt m ig, at hun er p irre lig , heftig, tilsindet?"
„Barnestreger, som jeg nok stal vanne hende af med, saasnart jeg forst er hendes M a n d . B e ta n k dog, hun er knapt atten A a r ; tilmed har jeg overdrevet endeel. H a r D u ingen andre G runde. — "
„ J o , ;eg har endnu e n !"
„H v a d for en da? Je g beder D ig , ta l! D u piner mig ordentligt med D in alvorlige M in e og med D in e O rd , som D u form eligt fa tte r paa S k ru e r."
„ J e g stal svare D ig imorgen. S k a f mig im idlertid en S a m ta le med D in B r u d ."
T e i s si er saae paa sin Ven med forundret M in e . —
„ D i n F ordring har noget Eger ved sig! sagde han derpaa:
G js r fo rs v rig t, hvad D u v il! Je g er siet ikke jaloup paa D ig . M e n vare D ig behjelpellg, det lader sig ikke gjsre.
D u seer jo , at C o e l e s t i n e seer suurt t il m ig, at hun ikke ta ttr et Ord t il m ig ." — D e gik stiltiende videre.
„H v o r mon de nu ere?" spurgte F r a n k s pludseligt, idet han med Hinene ssgte Dam erne, som havde forladt Ha>
- „R im e lig v iis i B illa rdstue n ." — „ S g a ville v i ogsaa gaae d id !"
C o e l e s t i n e , som just havde vundet et P a rtie , mod- tog dem meget m untert. — „ V i ville spille alle F ire ! raabte den unge P ig e med den Fyrighed, som udmcerkede alle hen.' des Bevægelser: Je g gjsr fcelles S a g med min T a n te ; Herrerne skulle spille mod os, og ikke give os noget fo ru d ."
» J e g protesterer! svarre F r a n k s smilende: E t P a r- tie B illa rd maa ordnes som en Q uadrille. V ild e D e vel, i en B a ls a l, istedet for at rcrkke mig Deres Haand, fo r
domme mig t i l , at vcrre T e i s s i e r ' s Dandser?"
D e n Jdee, at stille hendes B rudgom som Dame i en Contradands, forogede endnu Froken S i m a r t ' s M u n te r hed. H u n bestemte, at Loddet skulde afgjsre S trid e n . D en blinde G ud syntes klarsynet i dette H ie b lik ; han gjorde de Forlovede t il S p ilfc rlle r. P a rtie t begyndte. D r a m ond spillede med en M a n d s Skjodeslsshed, der er sig sin Overle
genhed bevidst; T e i s s i e r beregnede hvert S to d , som om det var ham yderst magtpaaliggende, at vinde. Begge Da^
merne skjcenkede S p ille t den Deeltagelse, Q vin de r ialminde- lighed vise de Forlystelser, Mcrndene have forbeholdt sig.
Jscrr fulgte C o e l e s t i n e , med et B a rn s Lidenskabelighed, Kampens Omskiftninger. Dexelviis u ro lig , modlos, triu m - pherende, udfordrende sine Modstandere, skjcendende paa sin Kam pftrlle, ikke staanende sine egne F e il, vred paa sig selv, naar hun ikke loe, og leende, naar hun havde vcerer vred paa sig selv, spilte hun, som om hendes hele TilvcrrelseS Lykke afhang af dette P a rtie s Udfald.
„ D e t er uimodsigeligt en original P ig e ! sagde F r a n t s ved sig selv: E n allerkjcereste lille Dcemvn! Hvilken S k a t
for en Elsker; men hvilken Svobe for en DEgtem and!"
Kampen ncrrmede sig sin Ende. C o e l e s t i n e dand- sede allerede a f Glcrde. Endnu tre P o in ts , og P a rtie r var vundet. Den umiddelbart for et H u l staaende Karambole gjorde S eiren ufeilbar. Touren var t il T e i s s i e r . Han bukkede si- langsomt, og sigtede med den amgstelige Op-
rnrerksomhed, som var ham egen. I dette Hieblik lagde den unge, utaalmodige P ig e ulykkeligviis sine Fingre paa Kanten a f B illa rd e t, som om hun derved vilde fremskynde Kuglens Fald. Denne lille , hvide og skMvende Haand ad
spredte S p ille re n , der, med et kraftigt S to d jog sin egen V a l ned i H u lle t, uden at berore Karambolen, og saaledeS endte P a r tie t, idet han lod det tabes.
C o e l e s t i n e udstedte et S k rig , stampede i G u lve t, tilkastede den Ubehcrndige et Flammeblik og sagde: „ D e er
u ta a lclig ! E t P a rtie , som et B a r n kunde vundet! Ikke sandt, det har D e blot gjort, for at drille m ig ? "
,,Zeg saae paa D e m !" svarte T e i s si er forsagt. —
„H v o rfo r seer D e paa m i g ? Je g seer jo aldrig paa D e m . Je g paastaaer. D e har gjort det med V illie . N a a r D e spiller m od m ig, forfeiler D e aldrig nogen B a l. " — „ V i stal nok vinde det andet P a r t ie ! " — „ D e t kan D e vinde
alene; jeg spiller ikke mere."
I d e t hun sagde disse O rd, kastede det forkjalede B a rn -sin Oueun paa B illa rd e t, gik hen t il V in d u e t, og gav sig
t i l at tromme paa Ruderne. T e i s s i e r kastede et bedende B lik t il Madame N e g n a u l d ; men den unge Kone lod, som hun siet ikke forstod denne B o n . H u n satte sig i en S o p h a , hvorfra hun oversaae B illa rd e t.
„ S p i l D e engang et P a rtie sammen, mine H e rrer!
sagde hun derpaa: D e t v il vcere mig behageligt, ar kunne liere noget." — „ N u , for at more D a m e rn e !" sagde T e i s s i e r ' me d fortrydelig M in e .
Frsken S i m a r t dreiede sig rask om og sagde: „ D e morer mig siet ikke, veed D e d e t!" hvorpaa hun fortsatte sin musikalske Underholdning. Henreven a f sit onde Lune, begyndte T e i s si er at spille af Livsens Kræfter. D e kraf
tigste S to d , de mcrrkvardigste D oubles, de overordentligste Karambolager — A lt lykkedes ham. Madame N e g n a u l d smulte fal<7, som om de Forlovedes Trcrtte havde voldt
hende en lsn lig G lade. D r a m o n d lod sig ro lig t siaae, og flottede t il L o e l e s t i n e , hvis Fingre vedbleve at tromme en Galoppade paa Ruderne. Pludseligt aabnede den unge P ige V in d u e t, og idet hun kaldte paa K a rlen , som gik i Gaarden, sagde h u n : „ N i k o l a u s , hvem har befalet D ig , at binde S o lim a n ? H vo r tor D u understaae D ig , at gjsre mig imod? Los ham strar! H orer D u , s t r a x ! "
N i k o l a u s fremstammede nogle uforstaaelige O rd, og skyndte sig at lsse Hunden. M e n neppe fslte S o lim a n sig f r i, for han soer over Gaarden, sprang ind ad V in duet og, som en Lynstraale, styrtede m idt ind i A illardstuen. -
„S takkels D y r ! sagde L o e l e s t i n e , idet hun, med sin lille hvide Haand, klappede S o lim a n 's store, sorte P ande:
Stakkels O ffer! M a n v il gjore D ig t il S la v e ; men v a r kun ro lig , jeg taaler det ikke!"
„Z d e t hun talte saaledes, tilkastede den unge P ig e sin Forlovede et udfordrende B lik . Denne havde, ved S y n e t a f sin Dsdsfiende, rynket sine B r y n ; hvergang han maatte gaae forbi det glubske D y r , saae han fsrst paa S o lim a n , - saa paa sine Veen, og hvergang knurrede Hunden, visende
Tcrnder. D ette syntes at more L o e l e s t i n e , og fra T id t i l anden fa a e 'h u n , med et spodfl S m iil, over t i l Tanten.
Omsider kunde den unge P ige ikke modstaae sin Lyst t i l en a f hine overgivne S tre g e r, som hendes A lder undskyldte og som hendes Charakteer gjorde t i l en Nsdvendighed for hende. I dette Hieblik bsiede T e i s si er sig over B illa r det, sigtede efter sin Modstanders B a l, og strsg langsomt
med Queuen over sin venstre Haands Tommelfinger. Loer l e s t i n e gav S o lim a n et V in k ; sieblikkeligt sprang han op paa B illa rd e t og snappede Elfenbeenskuglen. Rasende vilde T e is si e r rive den ud af hans Gab. S o lim a n flap den, men kun for at satte et M a rk s af sine Tander i T e i s s i e r ' s Haand. N u greb denne O.ueuen i den tynde
Ende, og flog los paa S o lim a n ; mere bidst, end modig, trak D y re t sig tilbage t i l B illa rd e t.
„ V o v , m in H erre, at flaae endnu engang!" raabte C o e l e s t i n e , idet hun stillede stg for sin Forlovede med glsdende K inder og vredeflammende H ine.
D e n ægteskabelige M a g t, hvormed han snart skulde be- klades, v a r, i T e i s s i e r ' s In d b ild n in g , a f stor B etydning.
H a n tcrnkte som saa: viser jeg liu en Svaghed, saa er det maastee en F e il, som ikke kan oprettes. H er er et S ta ts - coup nsdvLNdigt. H an udrakte sin blodige H aand, idet han, med den Anden, vedblev at tugte S o lim a n . Hunden hylte.
„B o d d e l.'" sagde den unge P ig e , idet hun, ude a f sig selv, oploftede sin lille Haand. — „ C o e l e s t i n e ! " raabte M adam e R e g n a u l d , idet hun sprang op.
M e d heroisk Anstrengelse tilbageholdt det Hidsigste a f alle forkjcrlede P igeborn det S la g , hun var i Begreb med at give. D e n V irk n in g , denne Tvang frembragte, var saa voldsom, at Taarerne styrtede over hendes K inder. D a S o lim a n saae sin Herskerinde groede, gjenfandt han det M o d , som fattedes ham t i l hans eget Forsvar, og rasende sprang han frem under B illa rd e t. M e n i det H ieblik, han sprang T e i s si er efter S tru b e n , greb F r a n t s ham med begge Hcrnder, og idet han lostede ham iveiret, som om det kunde vaeret en gammel Dames Skjsdehund, kastede han ham ud af V in d u e t, hvilket han strax lukkede.
Under denne M ellem handling, der udfortes med Lynets H u rtig h e d , havde Froken S i m a r t neermet stg D oren og aabnet den. H e r vendte hun sig endnu engang om, viste sit Rosen-Ansigt, hvorover glsdende P e rle r rullede, og sagde r i l sin B ru d g o m : „ J e g forsikkrer D e m , at jeg hader D e m ! D e soger ved alle Leiligheder at drille og errgre m ig, og det lykkes Dem kun altforvel. S laae S o lim a n ! Ligesaa-
godt kunde D e have flaaet mig selv. Zeg afstyer D em , horer D e , jeg afstyer D e m , og jeg agter Dem a ld rig !'"
S aasnart h un , med et ubeskriveligt Udtryk, havde sagt disse O rd, trak hun M adam e R e g n a u l d med sig ud af S a le n , og siog D o re n pibende i efter sig.
F r a n t s brast i en Skoggerlatter. — » D e t er rigtig- nok noget at lee ad, det stal jeg aldrig n a g te !" sagde T e i s s i e r b ittert. — »Tag mig det ikke ilde op; men D u fa tte r et saa ynkeligt Ansigt o p !" — »Jeg indseer da ikke heller, hvorfor jeg skulde virre synderlig munter. N u , hvad sagde jeg? D u har nu seet en lille P rs v e a f hendes elst- vårdige Charakteer. Hvad mener D u om a lt dette?" —
„ D e t er Barnestreger, som D u let v il kunne varme hende a f med, naar D u forst er hendes M a n d !" svarte D r amond.
„Hendes M a n d ! A ld rig i Verden! D u har selv h o rt, hvorledes hun tilta lte mig. M e n jeg stal spare hende den Ulejlighed, at siaae op med mig. Z e g v il ikke agte hen
de; je g siaaer op med hende, gjor jeg! O , jeg stal vise hende, at ogsaa jeg har Charakteer. Zeg v il strax tale med hendes Fader, og saa reise paa Stedet. Z P a ris finder jeg tyvetusinde gistefardige P ig e r, der ere ligesaa smukke og ^
langt elstvardigere, end denne lille S a ta n . S eer D u , hvor
dan hun, med knyttet N a v e , sigtede efter m in N a se ? "
„Z e g saae det nok; jeg frygtede, det skulde gaae D ig , som M e r v i l le i Operahuset." — „ E n S a ta n , siger jeg D ig , en lebendig S a ta n !"
Ligesaa angstelig og ubestemt som T e i s si er va r, l i gesaa aandrig og charakteerfast var hans V en. „D e n n e P ige er gandste vist letsindig og ondskabsfuld tillig e , som det lader, sagde han ved sig selv. D e t er formeget. E t
saa taabeligt G ifterm aal maa T e i s s i e r ikke siutte. A l- denstund et B ru d er uodvendigt, saa er det bedre, at bruge denne T ra tte t i l Paastud, end at tilbagekalde Erindringen
om den gule Rose, hvorunder jo den unge Piges Rygre vilde lid e ."
„ E r D u fastbefluttet?" spurgte han. — „U igenkalde
lig t ! " svarte T e i s s i e r . — „ S a a ville v i strax gaae til H r . S . i m a r t . " — „Lad os det! D e t er rigtignok ec ube
hageligt S k r id t."
„H v a d ? D u vakler allerede?" — „ P a a ingen M a a d e ! M e n H r . S i m a r t er saadan vakker M a n d , dette G ifte r- maal volder ham saamegen G l« d e , at naar v i nu komme og sige ham lige i Dinene uden videre: Je g skjotter ikke mere om Deres D a tte r — saa — saa — — det var en anden S a g , naar man kunde undgaae denne Scene, naar man kunde sende en skriftlig Opsigelse — — for jeg maa sige, seer D u — — "
„Tilstaae kun ligefrem, at D in gamle Raadvildhed igjen er kommen over D ig . J o v r ig t er I n t e t lettere, end at undgaae det forste S k rid t. Je g tager A lt paa m ig ."
„H vo rd a n da?"
F r a n t s betcenkte sig kun et H ieblik, th i han var al
drig raadvild. — „ N u har jeg det! sagde han: D e t gjcrl- der at forlade Huset i al Venskabelighed, for at skaane H r.
S i m a r t og siden at bryde s k riftlig t." „M e g e t v e l!" —
„ H o r n u : D in Onkel M a r j o l i e r har havt et A nfald af S la g , og derfor maa D u ufortovet afreise t i l P a r is ."
„ M i n Onkel M a r j o l i er - et A n fa ld a f S la g ! "
raabte T e i s si e r, idet han skiftede Farve.
» I h , S n a k ! H a n befinder sig ligesaa vel som v i!
svarte D r am ond leende: S eer D u ikke, at jeg tager L i
vet a f D in Onkel, for at retsirrdiggjore D in A freise?"
„ A h , nu forstaaer jeg! M e n — sikke noget! D u har ordentlig gjort mig bange."
„B a n g e , som A rvinger pleie at blive. J e g forstaaer den T in g ."
D e unge M a n d begave sig t il H r . S i m a r t . D a Denne horte, at hans tilkommende Svigerson vilde reise t il P a rts , kloede han sig gnaven bag O ret.
„ S a g te ! S a g te ! sagde han derpaa med forsonende Godmodighed: Hvad er der da forefaldet? Madame R e g - n a u l d fo rta lle r mig nys Deres S m aakjavlerier med L s e le s t i ne; D e tanker dog ikke endnu derpaa? J e g maa sige.
Deres Onkels Sygdom kommer meget u ve n te t!"
„ S o m alle S la g tilfa ld e !" bemarkede F r a n t s i D ok
tor-Tone.
„ N a a , naa! sagde den gamle Handelsherre: Lad os glemme a lt dette! D e kjender jo m in D a tte rs G em yt.
H u n har det bedste Hjerte a f V erden; derfor kan man og- saa nok holde hende den S m u le Heftighed tilgode."
„D e n S m u le H e ftig h e d !" raabte T e i s s i e r , men med et V in k bragte hans Ven ham t il Taushed.
„T a n k D em engang. H r. D r a m o n d , sagde den god
modige S i m a r t : hvilke to store B o r n de ere Begge T o . C o e l e s t i n e er lid t forkjalet, det nagter jeg ikke; men paa sin S id e er Deres Ven ogsaa noget opbrusende nu og da.
I Grunden elste de hinanden som to T u rte ld u e r, og t i l bringe hele Dage med K iv og Karem aal om ingen Verdens
T in g . M in gode T e i s s i e r , hvad er det v a rd , at bare N a g ! C o e l e s t i n e er inde i S a le n . Gaae t il hende, og udson Dem med hende!"
F r a n t s saae, hvorledes hans V en vaklede. »Zeg kan forsikkre D e m , sagde han derfor t il C o e l e s t i n e ' s Fa
der: at m in Ven flet ikke tanker mere paa det Forefaldne.
I dette Hieblik tanker han kun paa sin syge O nkel."
» J a s a a i'D e t er altsaa in te t P aafund a f D e m ? " —
„P a a fu n d ? gjentog D r a m o n d fo rn a rm e t: J e g selv, min Herre, har bragt m in Ven dette S orgens Budstab. Je g har anseet det ufornsdent, at meddele ham det fo r B o rd e t,
da den P ariser Postvogn f-rs t kommer herigjennem ta fte n ."
„ H r . M a r j o l i e r ? O , jeg fjender ham ret vel! svarte H r . S i m a r t : H a n er hsi og mager, endnu langt helere og magrere, end N e g n a u l d . H vo r Fanden kommer han.
med en saadan C onstitution, t il er S lagtilfæ lde? En deilig - T ro si for m i g ! H v o r maa je g da ikke vcere bange!"
! „ T illa d , m in H erre! sagde F r a n t s med et vindende , . S m i i l : H er er jeg paa mine Enem arker, th i jeg har stude- l ret M e d ic in . Zeg ncegter ikke, det er en alm indeligt antar
! gen M e n in g , men derfor er det ligefuldt en V ildfarelse,
> at D e tsrre og nerveuse Constitutioner skulle virre mere
,!
- . betryggede mod S la g tilfæ ld e , end sangvinske og fuldblodige ' Temperamenter. E n meer eller mindre kort H a ls , et meer
eller mindre rodt Ansigt gjsr I n t e t t il Sagen. Zeg kunde i, fortcelle D em mangfoldige — men — dertil er her ikke
Leilighed. Talen er nu om denne gode, fortræffelige H r.
M a r j o l i e r , der maaskee i dette
Hieblik
udaander sit^ L iv i graadige Lejesvendes Arm e. Betcenk, m in Herre, at
^ T e i s s i e r er hans Neveu, hans A rv in g , vedblev den unge ' M a n d , idet han boiede sig mod H r. S i m a r t ' s H re , lige- L som for at skaane sin Vens Folelse: og glem for A ltin g
^ ikke, at H r . M a r j o l i e r har en Huusholderske og en
^ S k rifte fa d e r!"
^ „ T o onde T in g for Een! raabte den gamle Handels-
^ herre, hvis Prcrstehad pludseligt vaagnede: En S k rifte fa r,
^ der! E n J e s u it! Z a , nu husker jeg nok, at M a r j o l i e r
^ var en gammel Heldore; han er istand t i l , at lade sig be- daare af disse S o rtk jo le r, og at testamentere hele sin For-
? mue t i l et eller andet S e m in a r. R e is, T e i s si e r; reis
^ strax! M o d det S la g s Folk maa man vcere paa sin Post.
Z Jeg har kjendt Deres Onkel i mange A a r ; en svag Aand, E et indskrcenket Hoved, en Holder af Q.uotidienne! E i, for f Fanden, D e maa bort ufortovet. D e maa ikke spilde et H ie b lik."
T e i s si er forblev ubevcegelig, og stirrede v ild t hen for K sig, istedet for at svare. — D a tog F r a n t s hans A rm , og -
idet han vendte sig mod H r . S i m a r t , sagde han: „ V i komme snart igjen; th i jeg betragter mig endnu stedse f o m . i n d b u d e n — H r . S i m a r t syntes at overlcrgge noget. —
„ D e kan indrette det endnu bedre! sagde han med f r i og aaben M in e : Deres Ncrrvcerelse i P a ris er ikke nodvenr dig. For at overbevise mig om, at denne saa pludselige Afreise ikke skjuler en hemmelig P la n , maa D e blive her.
Aldenstund D e er T e i s s i e r ' s Forlover, ligger der intet Upassende deri. V i beholde D em her som Gidsel, t i l han kommer tilbage. S la a e r D e t il? " — „ H e r er min H a a n d !"
svarte F r a n r s med en Fyrighed, som man havde kunnet ansee for G la d e , og rystede den tykke H aand, som Expelts- varkshandleren rakte ham.
„F o r H im lens S k y ld , T e i s s i e r , see nu at komme afsted! tog Denne igjen O rdet: Zeg tanker immer paa denne formaledidede J e s u it. Zeg v il lade spande for og kjere D em t i l Landevejen."
„ N a a , saa fik v i da dette ffrakkelige Anliggende bragt i O rd e n !" sagde F r a n t s , da han var alene med sin V en.
„ S a a ? svarte D enne: D u sender mig vak, men bliver selv! M e n det var ikke efter A fta le ." — „S y n e s D ig ikke om det, saa reiser jeg med D ig . N a a r jeg modtog H r . S i m a r t ' s Indbydelse, skete det b lot, for at gavne D ig . Zeg meente, det maatte vare D ig behageligt, her at efter
lade en B e fu ld m ag tig et, som kunde spare D ig den Q v a l, at istandbringe Oplosningen af D in Forbindelse." — „ D u har R e t !" svarte T e i s si e r : Zeg gruer for stige Scener.
B li v derfor, og indret A lt paa det Bedste. — „ D u lader mig altsaa f r i H a and?" — „U b e tin g e t!"
Froken S i m a r t sad i S a le n og stog sit P ia n o med en Heftighed, saa hele Huset gjenlsd deraf. ,Da hun hsrte, at hendes Brudgom vilde reise, lukkede hun sig inde, fo r ei at sige ham Farvel. T e i s s i e r var altsaa nodt t i l , at tiltrå d e fin Reise, nden at have seet hende- Hans V en
fulgte ham paa V e i, og forlod ham ikke, fs r hcm havde seet ham stige i Postvognen.
Z d e t nu D r a m o n d vendte tilbage t il det H u u s , som indsiuttede C oel e s t i ne, fslte han sig saa m unter, at han selv maatte forundre sig derover. Han udledte det af den inderlige Tilfredshed, man fsler ved Bevidstheden om, at have opfyldt en P lig t eller viist Nogen en Tjeneste.
»Jeg
har ikke spildt denne D ag.' sagde han vedsig
selv med et S m iil, som T itu s , menneffekjcrrlig Ih u ko m - melse, havde kunnet tillade sig: J e g opfordrer de fineste D i plomater t i l , at lsse en Vanskelighed med stsrre S n ild hed, end jeg her. P a a den ene S id e hindrer jeg m in Ven fra at begaae en Daarskab, som aldrig stod t il at oprette;
paa den anden S id e skaaner jeg en retskaffen Families Rygte og en ung P ig e s, hvis Skjsnhed idetmindste, i M angel af D y d , fortjener Skaansel. Uimodsigeligt har jeg fo rtje n t nogle glade D a g e ; hvorfor ffulde jeg ikke opsiaae m it P a u lu n her et P a r Uget s T id ? I M aim aaned er P a ris saa modbydeligt og Landet saa smukt! Og saasnart T e i s s i e r ' s Forlovelse er ophavet, seer jeg, i denne lille C o e l e s t i n e , ikke mere min Vens B r u d , men kun den forfsrerffe sorte D o m in o , som jeg har lsbet saalcenge efter.
H vo rfo r ffulde jeg ikke fortscrtte et E ve n tyr, der er begyndt paa en saa romantisk M a a d e ? "
E fte r saaledes at have beroliget sin S a m vittig h e d , . vendte den unge M a n d , med m untert B lik og smilende
M u n d , tilbage t i l H r . S i m a r r . Fastbesiuttec, at behage hele Verden, ffred han strax t il Vcerket, talte med Huset- Herre om N ationalgarden; om Retsdomme med H r . N e g - n a u l d , der var Advokat uden Processer; om nye M o d e r, - Skuespil og Romaner med den smukke B lo n d in e , S m a ragdringens Eierinde; om R eligion og om forffjellige M e dikamenters T illa v n in g med den gamle Tante. Aftenen sluttede han, idet han sang en^Nocturne med C o e l e s t i n e ,
