V e i l s v s s t k e r c i o w n l o s c l e i l t s
Slssglslo^slce^nes vibliotsk
5 l ^ 6 I 8 I O ^ 3 l < 5 ^ ^ k 5 6 > 8 l . ! O I k X
3>ssgt8foi'3ksms8 6>d>>oisk ddvs3 3f foi'Ssiiiigsii v338ks Llssgtsfoi'sksss. v s i si" si 8psc>3>- dibüotsk msd vss^si', ds!" sn ds> st vol'ss fss>>88 kulMmv, d>33di 33dsi omf3N63ds sissgis-, Iok3>- og P61'80s13>>1>8t01'>s.
2>ssgt8foi'3ksms3 6>d!>otsk:
^Np://d>dI>oisk.d!8-d33M3>'k.dl<
I^0^S3>3gS3 n>338ks 8>ssgi3foi'8ks>'6:
w w w .3 > 3 s g to g c l3 i3 .c l> <
S s m s s ^ / c , S k L > / b / / o ts tts t / n c / s t7o / t / s ^
b s c / s m s c / 0 9 u c / s n o p t r s i < s w t . / V s r c / s t c /^ s / s^
s/9 o m M/ct/^s /?i/o ^ o / o t is x s / ^ s t t s n s/^
u c t / s b s t , / c s n c/u t n t c / o iv n / o s c / s 0 9 s n i / s n c / s P O ^ - t , / s n .
O ^ s/s/^ c / s t s/9 o m x s s ^ / c s ^ s o m s/^ o m t s t t s t s t o p t is i/ s / ^ s t , s / c s / c/u v s s / V o p m L s r / c s o m p s , s t P O ^ - t z / S N / t u n 6^ t// w n t 9S / ^ s o n//9 d/^l/9.
e
af
mulborg og OmM
udarbejdet af
L . Ä srg e n se a , kgl. Translaleur.
SpendOorg.
K. Araaäl« Aogkaailek.
U-snins BoglrMeri.
Svendborg,
den sydostligste Kjobstad i F y n , ligger ved Svendborgsund dels paa en H oj og denues Affald, dels paa Skraaningen af de Bakker, som omgive denne, og som maa bctragtes som de yderste Udlobere af den ene G rcn af de saakaldte fynste A lpcr. F r a de mod Nord og Nest liggende Bakker har man den hcrligste Udsigt over Byen og Sundet. Byen har paa G rund af denne sin Bcliggenhed flere meget stejle Gader og i dct Hele et temmelig ujcrvnt T e rra in . Delle og en vis- gammcldags Bygningsmaade har indtil de nyeste T id er givet den et ganstc ejendommeligt P r a g , som tit nok har vcrret fremhcrvet og sarlig i H . C . Andersens „Kun en Sp illem an d ".
M en samtidig med at B yen i de sidste Decennier, ia i de allersidste A a r er blcven udvidct og omkalfatrct i en meget Letydelig Grad, have ogsaa de Dcle af den, som voescntligst bestaa af crldre Hufe, soll Birkningen af T id cn s udjavnende og foradlende Jndflydclse, og esterhaanden ere de i ovenncevnle Rom an omtalte „Karnapper, som spcrrre Udsigtcn sor N a - boen og de brede Forstuetrapper med Ste n- cllcr T r a b a n t l il at sidde paa" sorsvundne. D og have enkelte Dcle af Byen, navnlig det Stykke af Hulgade, som er blevcn tilbage, endnu hele det gammcldags Prceg, og mangc B yg n in gcr aabenbare i dercs Udseende Noget af en lccngst forsvunden T id , ligesom ogsaa mange Fortove ere temmelig smalle. In te t har i saa kort T id srcmbragt saa sorbavsende Forandringer^
som Anlcrget af den sydsynske Jcrrnbane, der er fort ind saa godt som l il Hjcrrtct af B y e n : en Hel D e l Huse ere blcvne ncdrevne og nyc opforte paa andre Stedcr, nye Gader og.
Vcje crc anlagte. og navnlig er hele Havncn blcven omrcgu- leret. Men Banens Jndflydclse paa Byen tor nceppe sigeK
<lt vcrre asfluttct med dens A n lc rg ; den v il fortscrttes gjennem Tidcrnc, om end de Forandringer, den senere v il bevirke, Dille foregaa med storre Langsomhed. E t stört Held har det i ovrigt vcrret for Byen, at dcnne Bane, ved hvis Anlcrg der
er taget det bcdst mulige Hensyn til Svendborgs T a rv , saa godt som slet ikke har forrykket Forholdene her; netop ved at den er fort til Centrum af Byen, er Bevoegclsen og Fcrrd- selen vcdblevet at pulsere igjennem de samme Aarer som for B a n cn s A n llrg.
Svendborg er cn driftig og livskraftig B y . Det bedste B e v is derfor er dens Jndbyggcrantals stcerke Stige n . I Aaret 1769 havde Byen 1949 Jndbyggere, i 1870 udgjorde Jndbyggcrantallct 6421. N u tor dct ncrppe anflaas til lin der 7000.
Svcndborgs Historie naar hclt op i Hedenskabets T id . Palnaw kes Fosterson, S vcn d Tveskjccg, skal vcere opdragct her, og Byen skal have faaet fit N avn cster Ham. E n anden D erivation har villet aflede B yens N avn af S v in , hvorpaa de omliggende Skovc skulle have havt Overflodighed; medens
<n tredje sogcr Oprindelscn til Navnct i Ordet S u n d . H vor- ledes det forholder sig hcrmed, er vanskeligt at afgjore; N av- riet har til forskjellige T ider vcrret strevet „Su in b o rg" (H vit- -felt), „Svin cb o rg", „Svenborg" og „Svendborg". Byen, der allerede fra det 13de Aarhundrede as var den ncrststorste B y paa F y n , fik sine P rivileg ier af Valdcm ar S e jr, hvis S o n Christoffer den Iste 1253 bckrceftede dem. Graabrodrene
"stiftede. ester at vcere komne ind i Landet, et Kloster i Sven d borg 1236, 43 A a r forend de anlagde et saadant i Odense.
Svendborg tilhorte eftcr Valdem ar S e jr s Dod dennes S o n A bel og blev under den K rig , som fortes mcllem Ham og Köngen 1247 asbrcrndt. D a Abel som Konge senere gav Svendborg og Skjclskor som P a n t for S o ld til sin Fcltherre Henrik M m eltorp, havde dette til Folge, at Byen Aaret ester Abels Dod indtoges af Christoffer den Iste, hvoroed Borgen vdclagdes. Senere overlod Christoffer den til sin Broderson, Junker Abel, som 1279 dode i Svendborg og blev begravet r Graabrodreklostrets Kirke. 1289 blev Byen indtagct og
5
plhndret af M a rfl S t ig s Tilhoengcre, hporvcd en D e l a f den afbrcrndte; den samme Ulykke overgik den 1316 vcd E rjk Menveds oprorste Brodcr Christoffer, der hcrved betjente sig cf tyske Tropper, og cndclig blev den 1369 afbrcrndt af Hansestcrdernes Flaade under Krigcn mellem D ronning M a r- grethe og den svcnste Konge Albrecht, hvis P a r ti Hausestce- derne Loge. D a Svendborg H avn nu ved det sidfte Havne- orbejde blev opmudret og fordybct, optogcs Levninger af Skibsstrog. M u lig v is strive bisse sig netop fra hin K rig , da Dronningen, der ikke künde forsvare sine Sostcrder mod Hanse
stcrdernes Flaade, greb til den uheldige Udvej at spcrrre H a v - nenc ved at lledscrnke Skibe, ladede med S te n og S a n d , i dem.
Ester denne K rig havde Svendborg R o indtil Grevens Fejde.
I denne tog den levende P a r ti for Christian den 2den, og dens stridbare Borgere indtoge og odelagde i J u l i 1534 det bistoppelige S lo t O rkil og odelagde den saakaldte „N yb y", der havde bannet sig omkring dctte S lo t. Den G ang har Svendborg, saa vidi man kan fljonne, ncrrmest bestaaet af det mellem Mollerdammcn og Skattergade (opkatdt efter en F is t
„Skate"; vcd Enden af denne Gäbe laa Skattcrtaarnet) liggende P a rti. Hinsides det Dalstrog, som nu opsyldcs af Mollerdammcn og Dronningma'en, og som maaske en G a n g i langst forsvunden T id har vcrret cn Fjord af Havet, laa under S lo ttcts Bestyttelse den nye B y , der vare Svendbor- gcrne en Dorn i Ojet, fordi den tog deres Handel. F r a O rkils S lo t droge Borgerne omkring i Omegncn, ja kom cndog til Odense, hvor de indtoge Bispegaarden og Ncrsby- hoved S lo t. A t Magister H ans G a as senere fik dem om- stemte. saa at de eudog dreve Lybeckernes Skibe ud af H ah nen ved Skud fra Skattcrtaarnet, künde derfor ikke fri dem for S tr a f under den Vending, som Grevefejdcn senere tog.
Byen blev plyndret af raa Soldater, medens Magisteren t il Belonning forst blev Prcrst ved Frue Kirke og Provst i S u n d s Herred, samt senere Bistop i Trondhjcm. 1658 led S ve n d borg alter meget under Krigen med S v e rrig . F r a den T id indtil vore Dage har den havt en temmelig rolig Udvikling og uforstyrret kunnet tage til ikke blot i Storrclse, men og-
saa i Velstand. D ens Forbindelse med Jcernbanenettet gjen- nem Danm ark ved Anlcrget as den sydfynske Bane er det sidste, men ikke mindst betydelige Led i Kjceden af hvad der er bleven gjort for dens Udvikling. F o r Banen kom, laae Svendborg til La n d s ligesom afspcrrret fra den ovrige V e r
den, med hvilken den dog u l S o e s ved talrige S e jl- og Dampskibe vedligeholdt en lcvende Forbindelse.
S o m Levning af det fornocvnte Graabrodrekloster existe- rede i Byen til 1828 Klosterkirken, som var uden S p ir , men i god S ta n d , og efter Reformationen kun brugtes til at holde Fasteprcrdikener og Ligtaler i; den fra Klosteret hidrorende Latinskole bestod som saadan kun til 1739, da den omdanne- des til cn Borgerftole. Det er ret mcrrkcligt, at den syd
fynske Banegaard skulde komme til at ligge netop paa det Sted , hvor Klosteret engang laa. Blomsterne af to Hinan
den ncrsten diametralt modsatte Kulturtilstande have saaledcs sundct L iv og T rivse l paa samme S te d ; hvor for 500 A a r siden Munkenes V ig ilie r udmaalte de ensomme T im e r, er det nu Damppiben, der tilkjendegiver dem, og den travle Menneskemasse bolger frcm og tilbage over Klostrets forstyr- rede Grave. M an fristes til at sporge: Hvad v il her vcere om andre 500 A a r? og S v a rc t bliver: R im cligvis Noget, der af os er lige saa uanet, uforstaaet, som en Jcrrnbane var det for Munkene paa hin T id .
Historikcren Christian Pedersen skal vcere fodt i Svend- borg 1480.
Svendborg Vaaben bestod tidligere af cn M u r, stänke
ret af to Taarne, med Band for neden og en Halvmaane og Stjcerne oven over. N u har Byen tre Taarne i sit Vaaben, hvorved antydes en Udvidelse af Befcrstningerne i den mellem- liggcnde T id .
F o r at give den Reffende en Vejledning til at finde om- kring i Svendborg og opdage de faa T in g , som ere vcerd at lcegge Mcerke til i Byen, turde man maaske rigtigst gaa ud fra Banegaarden. F ra dcnnes Perron har man cn skjon Udsigt over Havnen, Frederiksoen, Thorseng og en Deel af B ye n s ncermeste Omegn. P a a Pladsen foran Bancgaarden»
7
som er begrcrnset af en Terrasse, der er prydet med ct me
get smukt og solidt Jerngilter, og paa hvilken der ved B y - raadets Omsorg er plantet en Rockte Lindctroeer, udmunde Gader og Strceder, der i alle Retninger fore til de forskjellige Dele af Byen. S tille r man sig med R yggcn mod Banebyg- ningen og med Ansigtet mod Munkebronden, der er anbragt inde under Terrassen, og hvis Band er ganske fortrinligt, har man til Hojre Toldbodvejen, der forer forbi Toldbodbyg- ningen ud til Nyhavn med Cikoriefabrikken, en stolt og proeg- tig B ygn in g, der for Ojeblikket staaer ubenyttet, da Fabrikten er nedlagt. T i l Venstre forer en lille Tvcrrgade längs med Joernbanen hcn til Brogade. E n M u r, der danncr den cne S id e af denne Gade, er benyttet til Avertissementer for cn D e l af Byens Handlende og Jndustridrivende. Lige fra Banebygningen sore tre Tvoergader: Klosterstrcede, Munke- strocde med Trappe ned til Banepladsen, og Toldbodstrcede alle tre op til en af B yens Hovedgader, Mollergade, som forer forbi Torvet ud af Byen, og hvis Bane paa et Sted er meget stejt, da den forer ned ad Skraaningen af den Hoj, hvorpaa en D e l af Svendborg ligger. A f denne G rund be- nhttes nu den ny anlagte Toldbodvej mere af Kjorende.
Tvcrrs over Jernbanen forer Frederiksgade ned til Havnen, längs med hvilken Jessens Mole, opkaldt efter B ye ns tidli- gere Borgmester, Kammerherre Jessen, forer ud ti^ N y H avu.
Foruden de her ncevnte Gader forer Gjerritsgade, i Forbin- delse med Brogade, forbi W andalls Hotel, som er et af de sidste Hufe i denne, ud til Lundevejcn, ved hvilken Udstillings- pladsen ligger, medens Vestcrgade bojer fra Gjerritsgade om til Hojre. Omtrent i samme Retning som Brogade forer Skattergade ned til Fcrrgestedet, hvorfra der gaar Damp- fcrrgc til Vindeby, medens Kullinggade (opkaldt efter cn Fisk
„K u tlin g ") forbinder Skattergade med Brogade. F ra G jer
ritsgade forer Kattesundet og derefter Fruestrcede om bag Raadstuen til Mollergade, og fra det Punkt i sidstnoevnte Gade, hvor Fruestrcede udmunder, forer Bagergade mod Best til Vestergade, medens Hulgade forer meget stejlt ned til T o ld bodvejen. Disse ere Byens vigtigste Gader, hvis Navne for
ovrigl nu ere anbragte paa alle Gadehjorner paa en scrrdeles tydelig Maade. B i skulle ncevne nogle af de T in g , som kunne vcrre vcrrd at se.
P a a Byens störe T o rv , der stoder op til Mollergade, ligger B ye n s N a a d h u s . Skjont dcnne B yg n in g ikke er ret gammel (opfort 1830), er der dog, paa G rund af dens indflrcenkede Lokaliteter, T a le om dens Fjcrrnelse, og dette v il vcere et Held, da Torvet derved v il opnaa en Storrelse, der bedre Passer til B ye n s Behov. P a a Torvet ligger og- saa den nu fcrrdige S p a r e k a s s e , en meget anselig B y g ning, som dog er fuldstcrndig forhindret fra at tage sig ud, da den ligger halvt skjult i et lille Strcrde, som forbinder Torvet med Mollergade.
V o r F r u e K i r k e ligger ved Torvet. P a a en hoj Bakke, hvor der tidligere har staaet et V artaarn, og hvortil man kommer op fra Torvet ad Terrasser og Steentrapper, ligger Kirken, der ser anselig ud, stjont den er lidt min- dre end B ye n s anden Kirke, Se t. Nikolaj. Kirken skal vcrre bygget i Valdem ar S e jr s T id , er en regelmcessig Kors- kirke med Hvcelvinger og i 1856 bleveu restaureret med blaa og gule Farver, men gjor dog i det Hele taget ikke saa ven- ligt et Jndtrhk som Nikolaj Kirke. Den opvarmcs ved Hjcrlp af to störe Kul-Cylinderovne. Kronprins Christian (senere Christian den 8de) har som Gouverneur i Fhen stjcrnket K ir ken en Altertavle med M a le n af Eckersberg forestillende C h ri
stus i Gethsemane Have. P a a Siderne as denne Altertavle findes to M alerier, forestillende Troen og Haabet, hvilke ere Kopier efter samme M aler og stjcenkede af en Privatm and.
A f Ligstene er der nu kun en eneste, med Munkestrist, som ligger indenfor Vaabenhusdoren. Dobefonten er as T e rra
kotta, udfort paa den kongelige Porcellainsfabrik i Kjoben- havn og stjcrnket Kirken i sin T id af en Forcning af Dam en Kirken, hvortil Noglen kan faas hos Degnen, har neppe syndcr- lig Interesse, derimod kan det have Interesse at gaa op i T a a r- net, der jo paa G rund as sin hojtliggende S t illin g bcnyttcs som Somcrrke og har en vid Udsigt over den smukke Omegn. A b
gang t il Taarnet kan opnaas ved Henvendelse til Ringeren.
s
S c t . N i k o l a j K i r k e , der ligger tcet ved F ru e Kirke,, men bethdelig lavere, er den crldste, storste og mest interes
sante af B ye ns Kirker. Den er vist nok bygget for Valde- mar S e jr s T id , har en Lcengde af 65V» Alen, og et T a a E med S p ir , der er 63 Alen hojt. Den bestaar af et Hoved- skib med Vinduer til begge S id e r og to senere tilbyggede Sideskibe, S c t. Gertruds og S c t. B irgittes Kapeller, der i sin T id have havt egne Altre. Den smukke Altertavle af Eddelien, forestillende Christi Opstandelse, er ligcledes stjoen- ket af Christian den 8de, som Gouverneur i F y n . P a a Siderne af Hovedmaleriet findes to mindre Relieffer, foresttl- lcnde P a u lu s og Johannes, og oven over et Relief, forestil
lende Christus, som velsigner Bornene. D er er en oeldre Dobefont af G ran it. I Kirkcn findes et godt udfort E p i
taphium over Prcesten Chr. M orsing med Hustru, syv S o n - ner og to Dotre, foruden tre afdode spcede B o rn . B lan d t Begravelserne ncevnes F r u In g e r Walkendorfs og Knud U r- nes til Sogaard af 1559, Viceadm iral Könnings af 1749;
Ligstene over B ye ns sidste Borgmester M ad s Tonnesen R o senberg (1756), over Kommandeur Jokum F r iis , over Proe
sten La u rits Nielsen, Hellevad, der sra 1627— 1677 var Prcrst ved Menigheden, og som Var 4 Gange gift. Kirken er oplhst med G a s og opvarmes ved et Varmeapparat med dampfo- rende R o r. Den gjor i det Hele taget et meget behageligtJndtryk.
Fortscrtter man fra Nikolaj Kirke sin V andring gjennem Gjerritsgade, kommer man, lige hvor Gjerritsgade ender, t il en Sidevej ^Lange Strcede", der forer over Jernbanen om t il Skattergade. I „Lange Stroede" ligger den smukke n y e K i r k e g a a r d , der har meget smukke Udsigter over Byen, Sundet og Thorseng. A f mcrrkelige Grave skulle vi her blot ncevne omtr. 30 Soldatergrave, ncrrmest fra sidste K rig , hvilke ved Borgernes Omsorg vedligeholdes. P a a en H oj foran disse Grave er der rejst en Stotte af norst G ranit, med den simple, men smukke Jn d flrift: „M and dor, men ej dor M ands D aad".
G a a r man igjennem Vestergade, kommer man ved E n den af deane Gade til L a n g e L K o .s J c r r n s t o b e r i , en remmelig anselig Fabrik, hvortil höre flere störe Bygninger<
Lige foran den egcntlige Fabrikbygning ligger Byens B a n d b a s i n i en Hojde af omtr. 78 Fod oder Havet, hvil- Een heldige Beliggenhed gjor, at selv de mest hojtliggende Dele af Byen kunne faa B a n d ind i Husene. Bandet le- des fra Kilder i den lille „Fruerskov" i S o ru p S o g n ind til Basinet og derfra orn i Byen. Vandvcerket er nhlig bleven udvidet ved Tilvejebringelsen af nye Kilder i Fruerstoven, hvilket B ye n s Udvidelse og det tiltagcnde Forbrug gjorde nodvendigt.
G a a r man fra det smukke P a r t i ved Vandbasinet ned ud Bagergade, kommer man forbi B o r g e r s t i f t e l s e n , en rct smuk B ygn in g, der er opfort dels ved frivillige Sam m en- stud, dels ved en storre S u m , som en Privatm and stjcrnkede dertil. Den indeholder 16 smukke Smaalejligheder, som kunne soges af trcrngende Borgere og deres Efterladte. Endnu er man imidlertid ikke naaet saa vidt som til at uddele dem alle efter Bestemmelsen, idet fire af dem, for at dcekke forskjellige Udgiftcr, ere lejede ud.
R e a l s k o l e n ligger ved Sid e n af Borgerstiftelsen. Det er ligeledes en meget smuk B yg n in g, i hvilken der for L)je- blikkct undervises ca. 150 Drenge af 10 Leerere og 1 Lcrrer- 'inde.
Lid t Icrngere Henne i Bagergade forer Grubbemollestrcrde hen til den nye störe, i 1672 opferte F a t t i g g a a r d , der danner et Bygningskomplex. som indeholder foruden Boliger for Fattiginspektcuren og Oekonomen en Arbejdsanstalt og Forsorgelsesanstalt, samt desuden et Kapel. I denne ene
^Lndc af denne B ygn in g har nu Svendborg S y g e h u s sun- det en passende P la d s. Barm e Bade og Styrtebade kunne faas her; de forste maa bestilles noglc Tim er forud.
I Bagergade tcet ved Grubbemollestrcrde findes ogsaa Bajersk-Bryggcriet „Concordia".
Lid t lcengere Henne i Bagergade findes det ved forskjel
lige B id rag opforte nye A syl „ B o r n e l y " .
Fortscetter man sin Bandring gjennem Bagergade, hvor den munder ud i Mollergade, kommer man ved at gaa nogle faa Skrid t op ad Fruestrocde til den smukke nye B o r g e r -
11
s k o l e b y g n i n g . Den rummelige B yg n in g har Ire Etager og Kjoelder. Den overste Etage indbefatter Overlcrrerens B o - lig, Lcrrervcerelse og Portnerbolig. De to andre Etager ind- befatte de forskjellige Klassevcerelser, som ere samlede i to fra 'Hinanden adsiilte Dele, Drengestolen til Benstre og Pigesto- len til Hojre. Begge Afdelinger have hver sin Gaard. B a g ved Skolen ligger der et Gymnastikhus og foran samme en lille Plain e, assondret fra Gaden ved et Gitter. Borgersko- len er baade hoj og hojtliggende. S e t fra Omegncn rager den op over de fleste andre Hufe i Byen.
Lige overfor Bagergade scrnker Hulgade sig fra Toppen af Mollcrgade ned i Dybet. Det er en ret karakteristisk Gade, der vel er vcrrd at lcegge Mcrrkc til, og den har ganske det Prceg, som H . E . Andersen giver den i „Ku n en Sp illem and".
Men ogsaa Gaarde og Haver i Mollcrgade ned mod S t r a n den have et scrlsomt Udseende og falde ovcrordentlig stejlt af.
F ra Bagbygninger og Haver har man her som ostest glim - rende Udsigter over Sundet.
G a ar mail sra Toppen af M ollcrgade ned ad, kommer man ad „Tulcbrinke" ned til Mollerdammen med sine S v a - mer. Den danner med sin Udsigt ud over Dronningema'en en yndig, lille, idyllisk P le t inde i selve Byen. M ollerdam- men saar sit T illo b sra „Springsbcrk", der gjcnnemlober den storrc D el af Byen. M idt i Mollerdammen er der i en Stengruppc anbragt et fmukt Springvand, som faar sit B a n d sra Vandvcrrket.
Mollcrgade sorer, som tidligerc mcldt, ud af Byen. S o m en Fortsoettelse af den bojer Ockilsgade om til Hojre. I denne findes A x e l s e n s J c e r n s t o b e r i , det andet i Byen.
Ved M ollcrgades anden Ende forer Brogadc ned t il Havnen. Den oversijceres af Jcernbanen og har paa sin Midte en lille Udvidelse, „Gaasetorvet", opkaldt efter den sorncrvnte Magister G aas. P a a Havnepladsen findes et me- get smukt Springvand med en F ig u r, der er en fuldstccndig Eftcrligning af den nok som bckjendte i Köngens Have i Kso- benhavn.
I den hderste B ygn irig vcd Havnen ligger S v e n d b o r g r D a m p m o l l e . Denne, der tilhorer et 51onsortium, har saa- ledes en for sit Behov ganske fortrinlig Beliggenhed.
Selve Havnekajen er ved de nyeste, meget omfattcnde A r- bejder bleven omdannet og rcguleret, samtidig med at H a v nen er bleven opmudret og gjort lige dyb overalt, saa ati Skibe, som kunne lobe ind i Havnen, kunne lcrggc til paa.
ethvert Sted ved Havnebolvoerket. I Stedet for den gamle,.
af Trce byggede Dampstibsbro, der paa en temmelig smal Nende ncrr lukkede for Havnen, er der nu opfort en noget kortere, men megct brcdcre Skibsbro, bannet af Trcrvcrrk og Udfyldning af S a n d og G ru s. P a a denne B ro staar nu.
det smukke, nye, ligelcdcs af Havnen opferte Varehus tib Modtagelse af det med Dampftibenc expederede G ods.
Lä n gs med Havnekajen, der t ilD e ls er bannet ved O p- fhldning, gaaer Jessens M ole. Jmellem denne og S ta tio n s- bhgningen ligger en stör, B ycn tilhorendc P la d s, der er be- stemt til Afholdelsen af Kreaturmarkcder. I et Hjorne af denne P la d s ligger den nye, smukke og hensigtsmccssig ind- rettede V e j e r b o d med soerdclcs tidssvarende Jndrctninger til Modtagelse af forskjellige S la g s Krcaturcr. Forbi denne, der har et stört Vejeapparat til lcessede Jcrrnbanevogne, gaa Jcrrnbanespor, som fortsccttes videre längs Havnekajen og ud paa Skibsbroen. De storartede Udfyldningsarbejder, der have voeret foreragne her i Forbindelse med Opm udrings- og B o l- voerksarbcjderne, har skaffct Svendborg en udmcerkct og til det stadig fügende Behov bekvem H avn, og det har allerede vist sig, at de störe Bekostninger herved med Lethed viüe kunne doekkes af de A a r for A a r tiltagende Havneindtcrgter.
Havnen lukkes mod Ost af F r c d e r i k s o e n . Denne,.
der udgjor omtrent 3 T d r. Land, er bannet ved Udfyldning og har et P a r Bedinger, en Skibsbyggerplads, et S a ltra ffi- naderi osv. Her findes en lille Badeanstalt, hvortil man foerges over fra Skibsbroen; Bandet er scerdeles godt. F o v Botanikere er her en Hel D el S a ltu rte r og Strandplanter.
Skattergade sorer javnsides med Brogade ned til Fcrrge- stedet til Thorseng. E n Dampfcrrge gaar idclig frem og.
IS
lilb age her, saaledes at den hver halve Tim e gaar fra Svend - Oorg og hver hele fra Vindeby. Overfarten fler paa fem M inuttcr.
Tcct ved Fcergestedet ligger med Udsigl oder Stranden»
paa en bekvem P la d s, S v e n d b o r g N a v i g a t i o n s s k o l e , der er en ret anselig B yg n in g med tilstroekkelige Undervisnings- lokaler for de mange Somcend, som söge t il den velrenomme- rede Sto le sor at uddannes.
S kra a s over for Navigätionsstolcn ligger S v e n d b o r g G a s v c e r k , der er anlagt 1656, og som stdste A a r paa 'Grund as det stigende Behov er bleven meget udvidet.
Endnu skal det bemcrrkes, at der tcet ved Fcrrgestedct ligger en B a d e a n s t a l t . Bandet er her som andet Ste d s fcerdeles godt, da der er liv lig Stro m . Den tredje offent- lige Badeanstalt findes ved den modsatte Ende af Havnen ved Troensegaards Skibsvoerft paa Vejen til „Christiansm inde".
B lan d t de mange temmelig gamle Gaarde, der findes i B ye n , turdc det endnu vcrre rigtigt at ncrvne den paa Hjornet a f M öller- og Gjerritsgade liggcnde, Kjobmand P . R ib ers Enke tilhorende Gaard. Den skal estcr Sagn et vcere opfert af Tommer og S te n , som blev rovet fra det odelagte L)r- t ils S lo t, og udmccrker sig fremfor andre Bindingsvoerks B ygn in ge r ved fit temmelig kolossale Tommer. D a Refor
mationen i Aaret 1536 indfortes, skal den have voeret benyt-
^et som et katholsk Kapel, hvor da vist nok itte faa T ilhcrn- -gere af den katholfle Kirke forsamlede sig til Gudstjeneste.
S o m et B e vis herfor vises der i Boutikken endnu en D e l Trcrsirater i den Egetrcrs Panelisering, der minde om en Kirke. Endelig findes der i en over en D o r anbragt Ege-
?rcrs Hylde et stört Hak, som skal vcrre hugget med en S a bel af en Svenster i Aaret 1658.
Hermed erc vistnok omtrent alle B yens Mcrrkvcerdighe- der og offentlige B ygninger gjennemgaaede. Maaske künde der endnu blandt de sidste ncrvnes E p i d e m i h o s p i t a l e t , fcrlles for Amt og B y , beliggende tcrt ved Lundevejen.
Endnu staar tilbage at ncrvne B yens vigtigste Gjcest-
<)ivcrstcdcr. Forst er der W a n d a l l s H o t e l , som allerede
tidligere er ncevnt, og som er det bedste, storste og gentileste af B ye n s Hoteller. S o m Gjcrstgivergaarde af anden R a n g maa ncrvnes M ad. P e t e r s e n s „Hotel Svendborg" ved.
Stranden, i.den yderste Ende afBrogade, R a s m u s s e n s (tid
ligere P lo u g s) Hotel i Kattesundet o g B c e r t H e l s e n s Gjcrst- givergaard paa Torvet ved Side n af Sparekassen. F o r- uden disse har Byen en D e l mindre Herberger og mange Bevcrrtningssteder.
P o s t - og T e l e g r a f k o n t o i r e r n e ere paa Jcernbane- stationen; paa Postkontoiret henvender man sig ogsaa for av faa Befordringer; P o l i t i k o n t o i r e t er paa Raadhuset og aabent fra 9— 7. A p o t h e k e t er i Mollergade paa T u le- brinke. Byen har et T h e a t e r , som findes i Fruestrcede, tcrt
op til Frue Kirkegaard.
Foruden den bekvemme Forbindelse med Odense og M cl- lemstationer fire Gange daglig (tre om Dinieren) ved Jcrrn - bane, gaar der hver Asten K l. 13 Diligence over Svin d in g e t il Nyborg, og hver Estermiddag K l. 2V4 Diligence til F a a - borg og Assens. Lukket V ogn afgaar derncrst til N yborg over Hesselager K l. I I V2 hver Formiddag, og en lignende Besordring afgaar til Troense K l. 2^/2 hver Estermiddag.
Endelig er der Dampskibsforbindelserne. „ R o lf" og flere a n dre Dampstibe afgaa hver D a g til og fra Rudkjobing og M arstal; med K o rso r (og Lo hals) er der ligelcdes daglig Dampskibsforbindelse; to Gange om Ugen afgaa Dampstibe vester paa til Faaborg, Assens og Kolbing, andre Io Gange om Ugen oster paa til Lohals, Masnedsund, Stubbckjobing og Kjobenhavn. Derncrst er der tre Gange ugentlig Dam p- stibsforbindelse med Flensborg, og en G ang ugentlig med Lübeck.
B lan d t B yens talrigc Foreninger, som kunne antages at faa nogcn Interesse for den Rcjsende, maa ncrvnes Lcrse- f o r e n i n g e n , der har sit Forsamlingslokale paa W andalls Hotel, V o r g e r f o r e n i n g e n , hvis Forsamlingslokale er i Fruestrcrde, og som har en smuk lille Have med Keglcbane, og endelig S a n g f o r e n i n g e n , som har sit Serbe i R a sm u s
sens Hotel i Kattesundet.
15
Svendborgs Hmegn
regnes med Rette for en af de skjonneste i Danmark, og dein
er vel vcrrd at foretage en Reise hertil for at bese den., Allerede inde i Byen er der mangfoldige Steder, hvorfra man har hndige smaa Udsigter; v i have af disse tidligere noevnt Baneperronen og Havnen. M en en mindre T o u r udenfov Byen bringer dem ganste anderledes frem. Egnen omkririA Svendborg har ikke den störe og ophojede Karakter, som Ud- sigterne i Jy lla n d som ostest have; den indproeger sig ikke r Hukommelsen ved sine störe markerede Troek, men til G jen- gjoeld har den noget uendelig B lodt og B lid t ved sig, og den- er skjon alle Vegne. Noesten Paa ethverl Sted man gaar uden for Byen har man dels denne, dels Sundet og det fjoernere H av for Oje, og den toetfluttede Ramme af storre o^.
mindre Oer, der alle Sieder lukke for det blanke B and, giver dette en forunderlig Lighed med en Jndso. Terrainforholdene ere overordentlig günstige for at nyde Udsigter, idet man ved at begive sig uden for B yen til alle S id e r vandrer op ad.
Udfluater og Spadseretoure i B y c n s noermeste Omegn, som med Lethed kunne udfores paa en cneste Dag, ere lettede ved.
de bekvemme og gode S tie r, som Forstjonnelseskomiteen med Amtmand, Grev Brockenhuus-Schack i Spidsen, med stör Jhcrrdighed har arbejdet paa at faa anlagt om Svendborg,.
og som forer til de mest besagte Spadseresteder. I alt er der anlagt omtrent ^ M il Spadsereveje med omtrent 4000 Troer.
Endnu maa det bemoerkes, at den Rejsende, som er kommen til Byen fra Landsiden, paa ingen Maade maa forsommc at foretage en Udflugt med et af Dampstibene oster og vester paa igjennem Svendborg S u n d , da en saadan T o u r frembh».
der overordentlig Interesse og stadig vexlende Panoram aer.
Mindre Adjkugter
i Byens ncrrmeste Omegn kunne foretages ved at man folger en eller andcn as de fra Byens Gader udlobende Spadsere- veje. M an kan saaledes ad Gjerritsgade begive sig ad dennes Fortscrttelse, den saakaldte Lundcvej, der forer i sydvestlig Retning längs med Stranden. Jcrrnbanen, der lober paral- lelt med denne Vej, og for hvilken der er anlagt en meget hoj Dcrmninq, har ncrrmest ved Byen borttaget noget af Ud-
"sigten fra den, men Udsigten oder Sundet og Thorseng kommer igjen, naar mau kommer lidt lcrngerc ud. Spadsere- süen er fort med Vcjen indtil hvor en Markvej gaaer ind til Skoven „Hoje Boge". Denne nhdelige lille Skov, som nu er kjobt as Byen, maa man ikke glemme at gjennemstrcjse i alle Retninger. T i l de smukkeste Dele as den Hörer den langstrakte ud mod Stranden aabne D a l, hvoraf en Del optages af en nu tilgroet Mose, medens Resten benyttes af -e talrige Besagende, som om Sondagen stromme der ud, som Lege- og TumlcpladS. Om Sondagen plejer der Sommeren igjeunem af denne G rund at opholde sig en Vcert der ude.
F r a de stejlc Bakker, som begrcrnse den ncrvnte D a l paa begge S id er, er der smukke smaa Udsigter mellem Trcrerne, ligesom nydelige Prospckter af Byen, Sundet og Omegnen, ligge for E n längs med det Hegn, som begrcrnser Skoven ind imod Byen. I Skovens modsalte Ende forer Vejen ud til en med Lundevejen og umiddelbart med Vestergade i Fo r- bindelse staaende Vej, ved hvilken, tcrt ved Skoven, B r u n s G a r t n e r i findcs, ligesom der her ude i de senere A a r er bleven bebygget en Del.
Fortscrttcr man sin Vaudring ud ad Lundevejen, kommer man til den over Jcrrnbanen forende B ro , fra hvilken en Vej forer ncd til den umiddelbart ved Stranden liggende S t . J o r g e n s g a a r d s K i r k e med tilhorende H o s p i t a l (eller Kloster) og P r c e s t c g a a r d . Den gamle Kirke med sine rode Mursten, med sit T a a ru med Trappegavle, Blindinger og
17
Munkesten paa Taget, tager sig smukt ud baade fra S o - og Landsiden. B a g ved Kirken er der paa en lille H o j i Kloster- haven umiddelbart ved Stranden en Bcenk, hvor man ikke maa forsomme at hvile et Ojeblik for at betragte Sundet og Thorseng her fra. Tcet op t il S t . Jorgcnsgaard ligge
„ S t r a n d Hufe ne" og ncee ved disse den lille, malerifle Sko v
„ C h r i s t i n c d a l " , hvor Grev Brockenhuus Schack har ladet anlcrgge Fiftedamme til Udklcrkning af Orreder og Foreller.
G a ar man tilbage til Viadukten, forer den fra S t . Jo r - gensgaard lobende V ej et Stykke uden om „Hoje Boge", og forbi en anden, noget mindre, Byen ligclcdes tilhorende Sko v.
Det er den i Foregaaende ncrvnte „ F r u c r s k o v " , hvor fra Byen modtager fit Band. Denne V ej forer derester t il den yderste Udkant af Byen, hvor den ftodcr sammen med V c- stergades Fortscettelse, den saakaldte „Reckte", forbi hvilken Landevejen gaar til Faaborg.
F ra den Korsvej, hvor disse Vcje ftode fommen, gaar Vejen op over den Bakke i B yens umiddelbare Ncerhed, som maaste nok yder den smukkeste og rigcste Udsigt over Byen og Sundet, nemlig „ O v i n e s H o j " . Over denne Banke er lagt en Spadserevej, og Bcrnke ere anbragte paa de forskjellige Steder, hvor der navnlig under Opstigningen er Anledning til at hvile. Ved Bakkens Fod udbreder B yen sig for E n s B lik , og ud over den ser man Frederiksoen, Svendborg S u n d , Thorseng med fit hojeste Punkt, Bregninge Kirke, Langcland og 2Ero i det Fjcerne. B a g ved „Ovines H oj" sindcs i noget storre Afstand fra Byen et P a r Skove, de saakaldte Groes- holmstove, som tilhore Hvidkilde.
F ra „Ovines H oj" scrnker Tcrrainet sig ned mod D r o n - n i n g m a ' e n , i hvis Fordybning ogsaa Molledammen ligger.
Dronningma'en er i forskjellige Rctninger gjenncmkrydset af S tie r. Den egentlige V ej forer fra Bagergade forbi Fattig- gaarden og G r u b b e m o l l e n , der ligger meget karakteristisk, hen ü l Enden af Mollergade.
N aar man gaar fra Mollergade ligc ud i F lu g t med Gaden, forer Vejen op ad en meget stejl Bakke, den saakaldte Kongebakke. Selve Balten er, fom sagt, stejl og Opstignin-
2
gen lang og besvcrrlig, ligesom Nedkjorslen af den er alt A n bei cnd let, men den yder prcrgtige Udsigter. Under Opstig- ningen har man til Venstre en Vcjrmolle, til Hojre, lidt loen- gere Henne, kommer Grev Brockenhuus-Schacks prcrgtige, for faa A ar siden opforte B o lig „ O r k i l s h u s " , der yder en glimrende Udsigt oder hele det omliggende Land, og som lig
ger i en smuk, paa nogle faa A a r fremclsket Have.
Forlscrtter man Vejen forbi Amtmandens B o lig , kommer man ganske tcrt.vcd denne igjenncm den lille Skov „ C a r o l i n e - A m a l i e l u n d " , et Navn, der er af noget nyere Dato, medens endnu enhver Svendborger kjender det gamle Navn
„Rottefcrlden". Det er en dejlig, lille Skov, navnlig er den D el af den skjon, som ligger til Hojre for Vejen, og Abgän
gen til den fra de forskjellige S id e r har Forstjonnelseskomi- teen ogsaa bidraget til at lette. F r a Vejen, vi befinde os paa, den saakaldte gamle Nyborgvej, forcr en Kjorevcj helt igjcn- nem Skoven. E r man torstig eller sulten, kan man trostig folge denne; den forer efter nogle M inuters Vandring forbi det idyllist bcliggende S k o v f o g e d h u s , der er forsynet mcd Keglebaner og omgivet med ncrrmere og fjcrrnere Borde og Bcrnke, hvorvcd man kan nyde, hvad man maatte behage at indkrcrve. I Skovfogcdhuset er der nemlig en rigtig god lille Bcvcrrtning. Men har man styrket fit ydre Menneste, maa man ned over den igjenncm Skoven lobende Bcek og op ad de hoje Bakker mod Ost og Nord, og navnlig op paa den saakaldte O r k i l s b a k k e , hvor lige i Skovens Udkant og vendt imod Byen, endnu en lille Stum p M urlevning, det Sidstc, der er tilbage af det gamle Orkils S lo t, staaer. B a l
ten foran denne, der er Mark, har en prcrgtig Udsigt over Byen, som Slottct aldcles maa have bcherstet; Slottet maa sandsynligvis have vcrrct bygget over det H u l, som ligger lige bagved, og som nu er bevoxet med Graner. Talrige Mursten findes spredte i Gründen; men en stör D el af Materialet fra O rkils S lo t stal vcere anvendt til at bhgge Herregaarden „Bjorncmose" af, ligesom det ogsaa stal vcrre derfra, at Tommeret til Kjobmand Ribers Gaard (s. o.) er hentct. Det er forovrigt en Skam, at den crrvcrrdige M ur-
19
levning af Orkil ikke ved ei Gitter eller paa anden Maade er bestyttet; i Aareucs Lob er den anselige Murblok eftcr- haanden svunden ind og v il snart kun vcrre „en 8aßa dlvtt", da mange Besagende ashugge Stykker.
I Skoven lonner det sig nok at streife om, og man bor ikke lade sig skrccmme af Fortoellingen om, at der er H ug- orme; de findes der, som de findes i hele Egnen, men meget sjocldent. I dct Orkilsbakkcn modsatte Hjorne af Skoven, hvor Grevens Have stoder op til denne, er der en Bakke, som og- saa frembhder udmoerket Udsigt, hvilken ogsaa kan nydes fra den foran Skoven liggende Mollebakke. Vejen igjcnnem Sko
ven forer forbi den malerist beliggende „Dverste M olle" mcd Molleboek og tilhorende Dam, bag hvilken en anden V and- molle, „Nederste M olle", ligger, til Enden af Orkilsgade.
Uden at lade os opholde af de Smaaskove, som kunne findes ved en Vandring paa den anden S id e af Caroline
Amalielund, ville vi gua ned i denne Gade, der for ovrigt endcr med „Nederste Molle" og fortscrttes i den nye „N y borg Landevej", der drejer om Mollen og forer op ad Balken.
H vor denne Vej drejer af fra Drkilsgade gaa Markvcje til Siden, hvoraf en forer til Hallingstov, medens en anden fo
rer forbi det overmaade smukt beliggende Sted „ B e l l e v u e " , hvis N avn antyder den dcjlige Udsigt man her har over Byen og Sundet og videre til S k o v l y st. Endelig forer dels en Kjorevej, dels en längs Stranden anlagt Spadsere- vej til Svcndborgernes vigtigste Lyststov, dct kjcere „ C h r i s t i n n s m i n de". Vejen gaar forbi Trocnsegaards S kib s- bhggeri, hvor der foruden en Badeanstalt, som tidligcre er ncrvnet, ogsaa findes et ved Damp drevet Savstjcereri.
Christiansminde hed oprindelig „Thermeriet", men maatte ligesom „Rottefcelden" ombytte fit Navn som en Kompliment til Christian den 8de, der som alt tidligere antydet, har gjort saa meget for Byen, den G ang Han var Gouverneur i Fyen.
Det tilsyneladende grcrfle Ord „Thermeriet", synes at tyde paa Tilstcdevcrrelse af varme Bade, men kjcndcs nu stet ikke mcre blandt Almuen. Christiansminde er Svcndborgernes vigtigste Sommerforlhstelsessted og blev sor faa A ar siden af
Skovejerne skjcrnkct Byen, hvilkct har vcrret t il stör G a v n for Skoven. Foruden ad de ncrvnte Veje kan man komme t il Christiansm inde ved at lade sig fccrge over fra Svendborg Skibsbro dertil. Scrd va n lig vis gaar den lille Dampbaad
„H ro ar" frem og tilbage mellem Svendborg og Christians- minde.
Skoven er navnlig i sin forreste D e l ikke stört Andet end cn temmelig bred Allee, der liggcr paa Skraaningen af en stejl Bakke ned mod Stranden. Denne Beliggenhed gjor den imidlertid til cn nydelig Sko v og en V andring gjennem den interessant. M idtvejs mellem Jndgangen og Skovhuset findes en terrasseformig afgravet, for Trcrer blottet Bakke,
„Prinsebroen" (P r in s Christian er cn G ang steget i Land her!) hvorfra der er en henrivende Udsigt. S k o v h u s e t liggcr omtrent midt i Skoven, omgivet af forskjellige Bygninger, deriblandt Salo n cn „Som m crlyst", en til Skovballer indret- tet P a v illo n . Det nyopforte Skovhus ligger frit ud imod Stranden og er omgivet af smukke Anlceg. Det er cn nydc- lig i en S la g s schweizcrsk S t i l opfort B y g n in g med en Balkon ud mod Stranden, og den indeslutter foruden B o lig til V crr- ten, kolige Bcvoertningslokaler under neden, og oven paa en smagfuldt dekoreret S a l til storre Selstaber. D er er ogsaa t il Bekvemmelighed for dem, som ville opholde sig her kortere eller lcrngere T id , Vcrrelser at faa til Leje hos Vcerten.
Betalingen for disse med suld Kost er henimod 4 K r. Pr. D ag.
Bevcertningen er i alle Hcnseender proper og tidssvarendc.
F o ra n Skovhuset, der navnlig Lager sig prcrgtig ud fra S u n - det, er der cn lang Trcrbro ud i Bandet, Anlobsstedet for Dampbaaden „H ro ar".
Fortscctter man Bandringen hen gjennem Skoven, kom- mer man forbi en malcrisk bcliggende S t a m p e m o l l e til S k y d e p a v i l l o n e n , en med en Veranda omgiven B yg n in g, hvis vcrsentligste Bcstemmelse er at benyttes ved Skyttelau- gets aarlige Skydning, 3die Pintsedag. Her breder Skoven sig betydelig; Krat, aabne Pletter, N aalc- og Lovtrcrer af- uexle med Hinanden; dels fra Strandbredden, dels fra Vejen, dels endelig fra den overste Bakkcrand, hvor man overser
S1
baade den lavere Skov og hele Omegnen, er der glimrende Udfig- tcr, som man kan have Nhdelsen af uden synderlig Ulejlighed.
T i l sidst gaar Christiansminde oder i den langt storrc saakaldte
„ G a m l e H e s t e h a v e " . Denne Skov, hvortil Jn d - gangen er den gjennem Christiansminde längs Stranden kö
rende Vej, er betegnet ved en Port, er omtrent 112 T d r.
Land stör, og strcekker sig fra Christiansminde längs S tr a n den ned mod Bjornemose med en temmclig betydelig Brede.
Denne Skov er nu gaaet over i en Privatm ands, Grosserer Webers Hcender, og Hans as en udmcrrket S m a g ledede, og med sjcclden Jhcerdighed gjennemforte Forskjonnelser, have al
lerede paa nogle faa A ar forvandlet den til en fuldstoendig Park, saa at den Besagende med dobbelt Nydelse dvcrler ved cnhver Plet i den, idet N atur og Kunst paa en smuk Maade rcrkke Hinanden Haand. Men ikke blot Naturskjonheder lok- kcr den Besagende til den; den frembyder endnu een T in g af betydelig Interesse, idet Ejeren her med Regjeringens T illa - delse har afdrevet en Deel af Fredskoven og anlagt ca. 21 T d r.
Land kunstmcessig Frugthave. Des voerre tillader Pladsen her os ikke at skcenke Skoven al den Omtale, den burde have; vi maa overlade til Bcsogeren efter en kortere Vejledning at finde sig til Rette i den.
Skoven danner en stjcrv Firkant, der strcekker sig et Sthkke längs med Stranden, men dereftcr trcrkkcr sig mere tilbage fra denne. Vejen fra Christiansminde forer längs med Stranden i ringe Afstand fra denne, forbi Gärtner J o r - gcnsens B o lig tcrt ved Skovens Begyndelse, og videre ad Bjornemose til. Tcer ved Gartnerboligen forer en Kjorevej til Venstre ind gjennem Skoven til Skovlyst. Disse to Veje ere de eneste, paa hvilke Kjorsel kan finde Sie d , da de andre talrige, gjennem Skoven anlagte Veje maa betragtes ncrrmest som S tie r for Fodgcrngere.
Lige ved Jndtrcedelsen i Skoven fra Christiansminde har man et af dens smukkeste P artier for sig i de Fiskedamme til Udklcrkning af Orreder, som findes paa begge S id e r af Vejen. Der findes omtrent en halv S n c s af disse. I en naturlig Klost, som skraaner ned ad mod Stranden, ere Ire
a f dem anlagte terrasseformigt oder Hinanden, medens andre findcs ved S ld e n af, alle til Venstre for V cjcn; Resten af Dammene ligge til Hojre for samme paa Strandengen. Det naturlige F ald , som findes her. har gjort Dammenes Forsy- ning med Band fra hvecandre forholdsvis let, og Ejeren har vidst at bcnytte dette paa en baade praktisk og malerisk Maade.
S an d syn ligvis vil, naar denne B o g udkommer, cn endnu storre Bandmasse vcrre tilvejebragt, og smukke Eascader med temmclig bctydelig Vandmccngde lcdc fra den cnc Dam til den anden, ligesom rim cligvis en fuldstcrndig Kirsten P iilsk J d y l v il voere tilvcjcbragt ved en Kildeplads paa det hojeste Punkt i Kloften, bag ved Dammene. Men sclv uden dette, cre disse Fiskedamme nogct af det mest Malerisk?, man kan tcrnke sig.
E n smuk Dossering findcs foran den umiddelbart ved Bejen liggende Dam , smukke S tie r og dito Hcgn omkring Dammene, en udmcrrkct Stentrappe ep ad den nogct bratte Skraaning, forudcn M asser af magelige Vcenkc, indbvdc til cu grundig Undcrsogclse af dette Stcd , som, hvor lille det end er i Ud- strcrkning, dog ingenlunde bor afjaskes af Besogcren, men helft riydcs ordentlig. E r Han saa heldig at tra?ffe forholdsvis Ensomhed og nogenlunde hcldigt B c jr til sin Udflugt, gjor Han det vist nok Heller itke.
E r Touristen cn G an g ovcn for Kloften, kan Han be- riytte de S tie r, som dcrfra forc ind i Skovcn. Den hojttig- gcnde S ko v bor gjenncmstrcjfes i sorskjellige Nctninger,- no
gen A n visn in g til at finde de smukke Prospekter v il det neppe vcrre nodvendigt at give, da Stierne, og de paa mangfoldige Sted cr anbragte Bcrnke give den bcdste Vcjledning. M a n v il aldrig kunne tage fejl: hvor der findes cn Bccnk, er der i Rcglen ogsaa cn smuk Udsigt. N a a r man kommcr ind i Skovcn, v il det ikke vare lcrnge, inden man sinder nogle störe ryddede Pleiter, omgivne med Staaltraadshcgn (for at af- vcrrge Harerne) og Tjornehcrlke, hvorpaa der i rcgelmcrssigc Räder er anbragt Frugttrcrcr. P a a de ccldste af disse v il man se LEbletrceer okulcrede paa V ild lin gcr afvexle med Pcrretrcrcr, okulcrede paa Kvcrder. De sidstncrvnte have kun en kort Varighcd, hojst cn 25 A ar, medens de forstncrvnte
23
vare längere og kunne give Udbhtte, til de blive 70— 60 A a r gamle. Det er derfor Meningen, at Pcrrercrkken v il forsvinde omtrent samtidigt mcd, at ALblerne opnaa deres kräftigste Udvikling, da Frugttroeerne ellers vilde vcrre megct for tcct plantede. Afvexlende med Wblerne findes desuden Büste med R ib s, Solbcrr osv. Andre Steder v il man finde, at hver anden R a d bcstaar af Hindbcrr. som allerede har givct rigt Udbytte*), men som naturligvis ere besternte t il at falde, saa snart Mbletrcrernes Udvikling gjore det nodvendigt. P a a andre Pletter v il man bemerke Plantestoler; Tusinder af unge P la n ie r af alle mulige forstjellige S la g s Frugttrcrer og Büste udvikle sig her, til de have naaet den for deres Om - plantning nodvendige Storrclse og Alder, og ville med Tiden afgive en udmcerket Forsyning ikke alene for Frugthaverne i Skoven, men ogsaa for talrige H aver trindt om i Landet, der nu maa söge deres unge P la n ie r fra Udlandet og derved faa P la n ie r, der ikke ere akklimatisercde, og som derfor ofte vanste- lig kunne trives. Frugttrccdyrkningen drives overhovedet af Ejeren med stör Omsigt, efter alle de nyeste Erfaringer, og v il ventelig med Tiden ikke blot give et glimrende Udbytte for Ham selv, men ogsaa bidrage til at udbredc Sansen for en sornuftigere Anvendelse af denne for de danste Kystprovindser naturlige Rigdomskilde. M an har anket over, at Bogestoven flulde give P la d s for en Frugthave; men det maa erindres, at Tilladclsen kun er givet for et begrcrnset A n ta l Tonder Land, og at selve Frugttrcrdyrkningen, saaledes som den dri
ves her, krcrver stcrrkc Lcebcrlter af Hojflov uden om F ru g t
haverne. Heller ikke kan man sige, at hvad der hid til er fore- taget, har stoemmet Skoven; tvcrrt imod, de aabne Pletter danne nydelige P artie r i den gronne Bogestov, og naar Frugttrceerne en G ang ere opvoxede v il de vel tage sig endnu bedre ud. Vcd Plantagerne er der fra disse opsamlede störe
*) Skjont den her anlagte Frugthave hid til vist nok kun mest har voldt betydelige Bekostninger og ikke har kunnet give synderlige Jndtcegter-, turde det dog fortjene at anfores, at Hindbaravlcn paa 2 Tdr. Land, hvor Hindboerrene vare plantcdc mellem de unge Wbletrceer, i Fjor gav et Udbytte af omtr. 1200 Kr.
Bunker S te n ; de ere besternte til at danne Huse med Kjcrl- dere ü l Opbevaring af Frugter; og paa de aabne Vcenger ned mod Stranden er der anlagt dels Planteskoler, dels P ile - plantager, bestemte til at afgivc det fornodne Materiale til Emballage for de forventede Frugter.
Dog, vi maa videre; men forindcn vi forlade denne Skov, fluüe vi endnu omtale en T in g af Interesse. D el er dens Oltidslevninger. E n Vandring gjennem Skoven vil snart overbevise E n om, at der findes en Mcengde Kcempe- hsje spredte i den; et ret mcrrkeligt Fund er desuden bleven gjort der. N aar man gaar ad den gjennem Skoven til Skov- lyst forende Vej, v il man omtrent midtvejs finde to med Bomme eller Led forsynede Tvcrrveje; et ganske kort Sthkke herfra til Venstre ligger den saakaldte „ALbleskivesten". Denne laa for faa A a r siden ncesten under Jorden, da Ejeren blcv opmcerksom paa den og lod den udgrave og undersoge. Det er en af de i Skotland navnlig, under Navnet „otkM tones", og ligeledes i S ve rrig bekjendte Sten, om hvis B ru g og A n- vendelse der dog synes at vcrre nogen T v iv l, men som n o r
mest antages at have vcrret anvendte ved de hcdenske Ofrin- ger. Den ncervcercnde bcerer S p o r af en D el Paavirkning af J ld og har paa sine Overflader en stör Mcengde halvkugle- formede Fordybninger. Den mcegtige Sten ligger nu aldeles frit, og Ejeren, der har skjcrnket den til Regjeringen, har om- givet den med en Jordvold og en Tjornehcek, lige som Han ogsaa alle Vegne fra har samlet en Mcengde af de Slibesten, ved Hjcelp af hvilke de Gamle forfcrrdigede deres ofte künftige Redskaber. og lagt dem paa Jordvolden, som en passende K ra n s omkring den störe Sten.
Vejen längs med Stranden frembyder nydelige Udsigter (den anlagte Udkigshoj bor ikke glemmes) over Sundet, Th o rs
eng og lidt lcengere Henne T h u r o , hvis hojtliggende Kyst ses i betydelig Ncrrhed over det smalle Skaarupsund, saa snart man kommer noget hen mod Udkanten af Hestehaven. I Forbigaaende skal det her blot bemcrrkes med Hensyn til den sidstncrvnte O , at den smalleste Overfart over Sundet til den er omtrent, hvor Hestehaven ender, og at man scrdvanlig
rs
der kan blive fcerget oder. Oen, der er beboet hovedsageligft.
af Skibsrhedere, Skippere og Fiskere, har tre Skibsbyggerier og smukke Prospekter oder hele Egnen. D er er bctydelig Skov paa Den.
F o r Enden af Grosserer Webers Ejendom liggcr en min- dre Skov, H a l l i n g skov, der er vild og interessant, men ikke ncrr saa vcl holdt som den forrige. Her findcs nogle nydelige Udsigter, navnlig ud over det mellemliggende Eng-^
land til B j o r n e m o s e . Denne Gaard. hvormed vi paa denne Strcrkning skulle afflutte vor Vandring, ligger scerdeles nydelig for at tage sig ud fra de forskjcllige Sider, hvor dem kan ses, og ikke mindst fra Sosiden. Den Var tidligere en Hovedgaard, men det tilhorende Gods er for et halvt H u n drede A a r siden folgt.
Hermed ville vi altsaa afflutte vor V a n d rin g ; vor Tou r,, som begyndte ved den sydvestlige Udkant af Byen har i en Bue bevceget sig helt uden om denne og nu naact fit M aal..
Den har ikke bevceget sig i et meget bredt Bcelte. men inde- holder dog A lt, hvad der selv af en flink Fodgcenger kan.
overfcerdes paa en D a g s T id . Byen er, som det v il ses, omgiven af en K ran s af Smaaskove og Bakker, men Egnen^
scrregne Charakter og navnlig dens uendelige Rigdom pan smukke Prospekter, gjor, at man ikke saa ganskc hurtig tor forlade hver enkelt Del. D er er imidlertid endnu et P a rti blandt Svendborgs Omgivelser, hvortil Udflugterne vist nok kunne henregnes baade blandt de ncrrmere og de fjoernere, men som vi have foretrukket at behandle scrrskilt, fordi det ved»
Band er adskilt fra Byen, og det er
Morseng.
Denne for sin Naturfljonhed og Frugtbarhed bekjcndte- O , ligger S . for F y n , hvorfra den adskiües ved Svendborcz.
S u n d , og udgjor lidt over en Kvadratm il med en Folke-^
mcrngde af omtrent 4600 Jndbyggere. Hojtliggende, som den er, danner den et vcesentlig Led i hele Svendborg-Egnen; r alle de Prospekter, L)jet opfatter fra Hojdedragene uden om
B y e n , er Thorseng rned, den bidrager meget til at give S u n - det en Jndsos Charakter, og selv om man kommer saa langt dort eller saa dybt ned, al Sundet ikke mere ses, lofter Breg- ninge Kirketaarn sig ncrsten altid frem i Baggrunden. V i skulle nu foretage cn kille T o u r til de Punkter paa denne dej- lige L), som höre til de sevcrrdigste, hvilket giver en Vandring af hojst et P a r M il, men skulle paa Forhaand bemcrrke, at Holstenskvogne til en T o u r af omtrent den samme Udstrcrk- ning, som vi ville give vor, kunne faas for en sorholdsvis ringe Betaling (5 K r.) ved Henvendelse paa Postkontoiret i Vindeby.
N a a r man fra Dampfoergen stiger i Land paa Broen ved Vindeby, har man for sig 3 Veje, en gaar t il Hojre, en lige ud og en til Venstre. V i ville foretrcekke Middelvejen, men, forindcn vi folge den, foretage en lille Afstikker hen ad den forste. Den forer efter en sorholdsvis kort V andring hen r i l cn meget smuk Sko v, der ligger lige over for S t . Jo r - gensgaard, den saakaldte H o r s e S k o v , hvori helt nede ved Stran d en stal findes nogle ubetydelige Levninger af Horse S lo t , det ene af de tre Slotte, som i gamle Dage fandtes paa Thorseng. Foruden dctte stal P i i l S lo t have ligget paa Nordkysten. S e lv om man end ikke stulde finde R uinen af det sorstncevnte, og Forfatteren v il cerlig tilstaa, at det ikke er lykkedes Ham, er Skovcn dog fuldkommen voerd at ofre en T im es T id paa.
Den midterste af de tre fra Vindeby udlobende Veje so- rer til B r e g n i n g e . Temmelig nogen og bar er denne Vej, vg op ad gaar det i en beständig Stigen til B r e g n i n g e K i r k e , der ligger i en Afstand af omtrent en halv M il fra Svendborg. Det er derfor en temmelig besvcrrlig Vej for Fodgcrngcre i hedt V ejr; men naar man undervejs scr sig tilbage, har man cn Bod for fit Besvcrr i de stadig vexlende, i Storrelse og Fylde tiltagende Prospekter af Fh n s Kyst med Svendborg, som ligge bag ved En . Bregninge Kirke ligger paa en meget koslossal Banke, längs med hvis Fod Vejen gaar, og har et tarveligt, men noger scercgent Udseende, idet navnlig Taarnet paa sin ovcrste D el er indrettet til en S la g s
27
A lt a n med Rcekvcrrk uden om M an maa imidlertid vandre Kirken forbi, for lidt längere Henne, i et af de forste Hufe i Bregninge B y , hos Degnen, at faa en Forer eller Forerske med sig for at bese Taarnet og Kirken. ( I Forbigaaende be- moerkes det, at Betalingen herfor er en srivillig S a g . F o r en enkelt Person v il vist nok i Almindelighed en Betaling af 50 Ore eller derover blive anset for temmelig ordentüg. E r derFleresammen, betale deEnkeltenaturligvis betydeligmindre.)
Det Forste man gjor, naar man naar Kirken, er natur- lig v is at gaa op i Taaruct. F r a det ovcrstc Num i T a a r- net og cndnu mere fra den oven paa samme vcrrende A lta n , har man nu en Udsigt, der i Almindelighed anscs for at vcrre den stjonneite og videste i Danmark. Forgrundcn i M aleriet dannes til alle S id e r af Thorseng, der ligger dybt undcr E n , og hvis Hader, Marker, Skove og Veje ovcrses ncesten som paa et Landkort. M od Nord hccver F y n s Kyst sig amfitheatralst i Vejret, og i den dybeste D e l af dennc overser Ojet Svendborg B y , foran hvilket Sundet bugter sig frem mellem Oerne. M od N . N . O . ligger mcllem Bakker og Skove en bred D a l, igjennem hvilket det starpsecnde, ubevcrb- uede Oje bliver Sjcrlland vaer hinsides Storebcelt. M od Sydost har man det sjcrldent afvcxlcnde S y n af 4 Gange Land og 3 Gange Band, idet man forst overskuer det ncrrmeste Thorseng, derester den brcde Lunkcbugt, faa Thorsengs syd- vstlige H alvo Vcmmencrs, derester Storebcrlt, Langeland, faa paa ny Storebcelt og endelig i det Fjcerne Lolland. A f Nakflov kan man, dog neppe uden Kikkert, se Kirketaarnet.
M od S y d ses AEro med omliggende Sm aaoer, og bag disse ligger Holsten, hvis Kyst dog kun vifer sig som en Taagc.
Mod Best ses Angelens Kyst og foran denne det smilende A ls , som iscrr om Morgenen frembyder et malerist Landstab.
Endelig sremstiller Lillebcelt med sine Sm aaoer sig i Nordvest.
I A lt overser man fra Bregninge T a a rn 8 Provindser, 20 mindre Oer og Holme, 5 Kjobstcedcr, 2 Flcekker, 65 Kirke- taarne, 20 Slotte og Herregaarde m. m. — eller oder 100 M ile. I Taarnet forefindcs en ikke meget god Kikkert og de nodvendige Fremmcdboger, der her som andensteds ere
fyldte med mer eller mindre vittige Bemcerkninger, som godL künde spares.
Selve Kirken er ret interessant, da den er temmelig gam
mel og indeholder den Juelske Familiebegravelse. I det mod Nord beliggende, senere tilbyggede Kapel, findes dels i Trcc-, dels i Stenkister 14 L ig af den juelske F a m ilie ; 4 andre lig g?
i en underjordisk Hvcrlving. E n Mcerkelighed har Kirken cndnu, idet der i samme findes en ved sin M lde mcrrkelig Ligsten fra 1376 oder en Prcrst i Bregninge „Le n e äie tu s
^aeodus".
S a a vidt Udsigten fra Bregninge T a a rn ! Touristen v il, hvis Han har nogenlunde Held med sig, navnlig med Hensyn til V ejrlig, B cly sn in g osv., fole sig imponcret af den og mcdbringe et rigt Jndtrhk af Fodelandcts Skjonhcd derfra.
M en Bregninge Kirke er ingenlunde det eneste Punkt, der frcmbyder vide og dejlige Udsigter, og Forfatteren heraf hav ncrsten endogsaa folt sig mere tiltalt af andre Udsigter fra Bregninges Omegn end af Udsigten fra selve Taarnet^
N a vn lig tor Touristen ikke sorsomme at besoge B r c g n i n g e G r a n s k o v . E t lille S ty lte , forend man naar Bregninge Kirkebakke, drejer en D^arksti op ad Bakken til Venstre og fo- rer oder en anden M ark i skraa Retning til Hojre ind r Granstoven. Udsigten fra de Hegn, längs hvilke denne S t i gaar, er ubeskrivelig yndig, og det Sam m e er Tilfcrldct med mange andre Punkter navnlig i Udkanten af den interessant?
og maleriske Granskov, som man tillige med dens Omgivelser maa undersoge saa grundig, som Omstcrndighederne tillade.
M an har Hort vidtberejstc Folk udtale sig med BegejstrinS om Udsigterne her, ja endog erkloere, at de i Ita lie n s smukkest?
Egne ikke have fundet noget Dndigere.
F r a Granstoven gaa forstjellige Veje og S tie r ned ad mod T r o e n s e . Vejen derned igjennem Skovpartier og Korn»
marker med Troense og Sundet for L)je, er overordentlig fljo n ; men vi ville give Askald paa denne for at fortscrtt?
Nejen forbi Bregninge og igjennem Bregninge B y og efter erd Fjerdingvejs V andring mod S y d boje om mod Sydost og^
drage gjennem de udstrakte og smukke Skove, som ligge bag.
29
ved Slottet (Nordskov og S lo lte ts Dyrehave). P a a denne V an d rin g kunne vi omtrent M il bag ved Slo ttet komme forbi den P la d s, hvorpaa den celdgamle B o rg K j c r r s t r u p , af hvilket endnu tydelig Voldstedet og Gravene ses, har staaet.
T i l denne B o rg knytter sig blandt Andet den bckjendte orkilste B i stop Je n s Andersen Bceldenaks N avn, idet Han efter at have opgivet sit Embede Irak sig tilbage til Kjcrrstrup, hvor Han senere paa R overvis overfaldtes af en holstenst Adelsmand.
som stal have smurt Ham over med H önning og udsat Ham for Bierne, for at bringe Ham til at loskjobe sig. Senere kom Slottet i Kristine M unks Bcsiddelse. og Christian den 4dc lod det ncdrive for deraf til sin S o n , Grev Valdem ar C h ri- sttan, at lade opfore det nuvcrrende Valdemarslot. Vejen her er i det Hcle interessant; ikke blot er der mange stjonne Ud- sigter, men de herlige Skove med „gammelt Tom m er", der -allevcgne findes imellem friste gronne Enge og srugtbare M arker, vidne om, at man ncrrmer sig et Herrescrde. B a g ved Slottet, tcrt ved Stranden, findes endnu en Mcerkvcrr- Dighed i et uhyre Egetrce. Endelig kommer man längs med
Stranden til
„ V a l d e m a r s l o t " , en gammel, men meget stör og rummelig B ygn in g, der med sine Ladebygninger og Udhuse
^ndeslutter en stör Gaard, og for ovrig ligger omgiven af Hmukke Haveanlcrg, umiddelbart ved Stranden. Foruden hvad L»venfor om Slottet er bemerket, stal endnu blot anfores, at G rev Valdem ar aldrig kom til at bo der, men at Slo ttet i den ncrrmest paafolgende T id kom i en Privatm ands Hcen- der, hvorefter senere Soheltcn N ie ls Ju c l, der kjobte Thorscng lo r sine Prisepenge, ogsaa erhvervede sig Slottet. Sid e n den T id har det tillige med Den Thorseng vcrret i Fam iliens B e - fiddelse. Slottet indeholder en Mcengde Scvcrrdigheder og Tilladelse til at bese det kan i Regelcn opnaas. N a vn lig indeholder det en Mcengde Erindringcr om N ie ls Ju e l, saa- 4edes Hans Seng, Hans Rejsectui og Hans Kikkert. Ligeledes indeholder Slottet en Mcengde Portraiter i Legemsstorrelse af den Juelste Fam ilie og af det danste Kongehus; blandt disse sidste fremhceves K a r l von M anderns Portraiter af
Christian den 5te og Hans Gcmolinde. I Slo ttets sstlige- F lo j er der indrettct et stört og smukt Kapel. Haverne eve ogsaa vcrrd at bese.
F r a Slottet forer en Allee til der kun en balv Fjerding- vej derfra beliggende T r o e n s e , en Ladeplads mcd omtrend 1000 Jndbyggere, mest Skibsrhedere, Skibsbyggere og Skip*
pere. B yen ligger ovcrordentlig dejlig ved en smilende Bugt.
med en heilig Udsigt oder til Thu ro og F y n , og den gjor r dctlHele et venligt og bindende Jndtryk. Jsccr dvcrler Ojet.
med Velbehag ved de mange smukke Frugthavcr, der findes..
Byen har 3 eller 4Bevcertningssteder, af hvilke navnlig Dam m s og Trocnsegaards, der begge ligge ved Hovedgaden, kunne anbcfalcs. B a g ved Troense ligger Skoven „Sophie Frede- M e Lu n d ", hvori der findes et P a r Dansesaloner, T hors- singernes soedvanlige Forlystelsessted om Sommeren. I Troense findes Badehuse og Sommerlejligheder. S tr a x uden for Troense fortscettes Slo ttets Allee lige til Vindeby. M an karr imidlertid ogsaa gaa til Hojre ned mod Stranden, eftcr at have forladt Trocnje, og kommer da ind i Stove, hvorigjcn- nem man kan gaa ncesten lige til Vindeby. Den skjonneste Udsigt over Byen Troense og Bugten dervcd faas ved at stille sig paa den lige uden for Byen paa Vindebyvejen vcr- rende Bakke.
Hermed forlade vi Thorseng. Dens vcrsentligste, om end ikke alle dens Skjonhcder ere oversete, naar man har be- nyttet den To u r, vi have bcskrevct, paa rette Maade. Resten bor maaske helft opfattes ved en Scjla d s omkring en D el as Kysten.
De längere MffugLer.
Disse kunne naturligvis gaa i alle mulige Rctninger^
men man har dog ogsaa her som andet Steds besternte Veje>
som i Almindelighed folges, naar Talen er om at foretage
