Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt &
Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk
Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret.
Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.
Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.
for stsrste Delen hi-til utrykte,
til Oplysnirrg ifoer af
Danmarks indre Forhold i oeldre Ti-.
Samlede og udgivne
af
Fyens Stifts literaire Sellkab.
Anden Sämling.
Odense L84S.
Trykt i M. C. HempelS Officin.
M o r t a l e .
§9 ? cd narvcrrende anden Sämling af Aktstykker til OplYSning af DanmarkS indre Forhold i celdre Tid opfylder Fyens Stifts litercere Selfkab det Loste, der i Fortalen til den forste Sämling halvveis blev givet under Form af et Onfke om SamlingenS Fortscettelse. Denne Fortscettelse stulde have vceret udfort af de» samme Committee som forste Bind; men da Doctor K alk ar sormedelst sin Embeds-Forflyttelse til Sjcrlland sratraadte Deeltagelsen i Arbei- ded, blev dctte ved en Bcflutning af Selstabet overdraget os Undertegnede alene.
Skjondt vi saaledes have maattet savne vor ene Medarbeider, have vr dog ikke troet at burde afvige fra den i forste Sämling fulgte Plan, da Fort- sattclscn af Arbeidet cndmere har bestyrket os i Overbeviisningen om denS Nigtighed. Hvad de optagne Aktstykker angaaer, da maae vi herom bemcerke Folgende. Til den ncervcrrende Sämling har et langt storre og mangsoldigere Forraad af Dokumenter staaet til vor Raadighed, end Tilfceldet var ved den forste; efterhaandcn ere flere private Samlinger komne öS tilhcende, og ved Undersogelsen af de offentlige Archivcr, til hvilkc vi normest havde Abgang, frem- bod stg en langt storre Mcengde af Materialier, end vi nogensinde turde have
A
II
gjort Regning paa. Men jo mangfoldigere bisse vare, desto vansteligere blev bet ogsaa at trceffe et passende Balg, og bette er Aarsagen til, at denne anden Sämling ncesten udelukkcnde indeholder hidtil utrpkte Aktstpkker og saaledes ud- gjor en heel np Kildesamling til vor Historie. Det har derved vceret os mnligt at optage endeel vigtige Aktstpkker as meer almindelig Historist Interesse, hvortil vi henregne Bidragene til Konzerne Christian den Fjerdes og Fre- derik den Tredies Historie, navnligen denne Sidstes Haandscestning, Doteringen paa R i g s r a a d e r og Forhandlingerne om FpcnS For- svar. Haandfcestningen har rigtignok tilforn vceret trpkt, men da det Exem
plar, vi have brugt, efter alle Kjendemcerker er fuldkomnere end de Aftrpk, man hidindtil har havt, troede vi at burde optage den, saameget mere som den oplpser et vigtigt, men tilforn dunkelt og gaadesuldt Punkt af Köngens Forhold til Rigsraadet i Henseende til Bescrttelsen af de ledige Rigsraadsposter, og den tilfoiede Stemmegivning scetter det omtalte Punkt i det klareste Lps. Doku- menterne om Fpens Forsvar udgjore en Cvclus af Forhandlinger om en enkelt osfentlig Foranstaltning, der ikke blot i og for sig selv er af Historist Vigtighed, men ogsaa lcegger for Dagen baade hvorledes flige Säger forhandledeS forcnd Souverainiteten, og hvor vansteligt det under den davcerende Statsftyrelse var at komme til noget asgjorende Resultat. Men uagtet vi künde have fyldt det hele Bind med Aktstpkker af lignende almindeligere Historist Interesse, have vi dog sormeent, at vi ikke burde udelukke Tokumenter, som oplpste mere specielle Forhold. Derfor have vi ogsaa her optagct en Deel Aktstpkker, der omhandle saa- vel Kjobstced- som Landbvsorhold. Saaledes sremstille de SteenSgaardste og Hesselager st e Dokumente:' i temmelig Fuldstcendighed de Tarationer, Magestifter, Markefljels- og andre Forretninger, hvorved de ncrvnte adelige
m
Landeiendomrne samledeS og afrundedeS, og ere saaledes ikke uvigtige Bidrag til Oplysning om vore indre Forhold.
Hvor Dokumenterne findes, er angivet under hvert iscer; ikkun over No,
XXXVIII, XXXIX, I.XXXVI og I.XXXVII er anfortr (L. C. B.), hvilke Bogstaver betegne to „Lollandste Copiboger" iFolio, indeholdende Afstrifter as en stör Mcengde Kongebreve m. m., fornemmelig sra Frederik den Andens Tid, som findes i Karen B r ah e s Bibliothek i Odense, af hvilke det havde vceret vort Onste at optage fiere, dersom ikke Bindets bestemte Storrelse havde hindret öS den. Jovrigt vil det af de under Aktstykkerne tilfoiede Bemcerk- ninger sees, at Kar en B r a h e s Archiv er saa godt som det eneste as Odense ofsentlige Archiver, der er benyttet. I de andre Archiver, saasom Biöpe- og Stifts arc hiv et , saavelsom i K a r e n B r a h e s Bibliothek og andre private Samlinger findes endnu en saa stör Mcengde vigtige Aktstykker, at de kunne fylde flere Bind, og som det var onsteligt, at det O fse nt li ge paa en eller anden Maade vilde sorge for at blive udgivne i Trykken, sorend de enten henfalde til Stov eller ved ulykkelige Tilfcelde blive odelagte. V i udtale dette Onste saameget mere, som vore Undersogelscr have lebet til de for Historien sorgeligste Opdagelser. Saaledes har det, nagtet al anvendt Flid, ikke vceret os muligt at opdage, hvor det gamle Assens og H i n d s g a v l s Amtsarchiv, dets Thingboger og Dokumenter ere blevne af; derimod have vi faaet Vished om, at N y b o r g Amts gamle Archiv, paa endeel Thingboger ncer, som ere i Behold, har vceret opsat enten i Klokketaarnet i Fa ab or g eller i Klosterkirken i Sv e n d bo r g, og at det der i sidste KrigStid (1807-1814) er bleven brugt til — Patrone r.
A»
IV
Det er öS dog herved en behagelig Tanke at have ved bette Arbeide bidraget til, at 283 historifle Dokumenter ere blevne bevarede sra at vorde et Rov for en lignende Vandalisme i Fremtiden.
Mdense vg Rsnnirige, den 5 Oktober 1645.
C. Paludan - Müller. I L. Rohmann.
V
In-hol-s - /ortegnelse.
I. 1518.
II. 1524.
III. 1538.
IV. 1556.
V. 1560.
VI. 1573.
VII. 1579.
VIII. 1597.
IX. 1604.
X. 1608.
XI. 1620.
XII. 1648.
XIII. 1648.
XIV. 1650.
XV. 1650.
XVI. 1554.
XVII. 1566.
XVIII. 1577.
XIX. 1577.
Anden S ä m l i n g s forste Hefte.
Faaborg.
Gide.
Magelag imellem Helligaandskloster i Faaborg og Proestegaarden i DierneS . 1-2 Kong Frederik den Forstes Studfastelse paa Faaborg DyeS Privilegier . . 2-3 Kong Christian den TredieS Stadfastelse paa samme . . . 3-4 Skjode paa en Jord, som Faaborg Byes Kamner paa ByenS Degne folgte til en Borger sammesteds ... 4-5 Kong Frederik den AndenS Stadfastelse paa Faaborg ByeS Urivilegier . . 5-6 Udtog af et Skjode paa en Gaard iFaaborg ... 6 ThingSvidne afSalling Herredsthing om Sandemands Tog over Faaborg ByeS Grund 6-11 Kong Christian den FjerdeS Stadfastelse paa Faaborg Byes Privilegier . 12 NotitS om den i Aktstykkernes forste Sämling S. 128 indforte Vidisse af et Lov-
havdSLrev paa Faaborg Sund... 12
Kong Christian den FjerdeS ForsikkringSbrev til de danste Kjobstader ved hanS Sons, Prinds Christians, Udvalgelse til Thronfolger . . . 13 Kong Christian den FjerdeS Bevilling, at de brandlidte Zndbyggere i Faa
borg maae sorstaanes for kongelige Afgifter i tre A a r ... 14 Kong Frederik den TredieS ForstkkringSbrev til de dansse Kjobstader i Anled-
ning af hanö Udvalgelse 14-15
Kong Frederik den TredieS Stadsastelse paa Faaborg BveS Privilegier . 15-16 Kong Frederik den TredieS ForsikkringSbrev til de danste Kjobstader i Anled- ning af HanS Sons, Prindö Christians, Udvalgelse til Thronfolger . . . .16-17 Kong Frederik den TredieS Bevilling, at Faaborg By maa forstaaneS for at udgive en Trediedeel af Borgeleispenge . ... 17
Steensgaard paa Langeland.
ThingSvidne om Rebning af Hou Skov paa Langeland...18-20 Anders Iacobsenö Skjode paa en Gaard i Skrobelov Sogn til Knud Steensen til Lundbpgaard. Udtog . . . .20-21 Derificeret Asstrift af to Taxationsforretninger over Gaarde og Godö i Sjalland og paa Langeland, udforte i Anledning af Mageflifte imellem Kronen og Fru
Anna Lunge ...21-36
Brev paa Magestiste imellem Kong Frederik den Anden og Fru Anna Lunge til Grimstedgaard...37-40
VI
XX. 1578.
XXI. 1583.
XXII. 1592.
XXIII. 1594.
XXIV. 1605.
XXV. 1605.
XXVI. 1605.
XXVII. 1606.
XXVIII. 1606.
XXIX. 1607.
XXX. 1612.
XXXI. 1637.
XXXII. 1642.
XXXIII. 1668.
XXXIV. 1618.
XXXV. 1487.
-XXXVI. 1488.
XXXVII. 1513.
XXXVIII. 1584.
XXXIX. 1585.
S>d«.
Udtog af et Brev paa Mageflifte imellem MouritS Podebufl til Kjorup og Fru Anna Lunge... 41 Brev paa Mageflifte imellem Hans Steensen til Krogager og en Kirkebonde i Stoense ... 42 Brev paa Mageflifte imellem Christoffer Rosengaard til Herlüfstrup og Fru AnnaLunge.-...43-44 Udtog af et Brev paa Mageflifte imellem Gregers Iuel tilDestergaard og
H ansSteensentilSteenSgaard... 44-45
Udtog af Brev paa Mageflifte imellem Rudbek PorS til Skovsgaard og Fru Margrete BaSse til SteenSgaard... 46 Udtog af Rudbek Pors'S Skjode til Fru Margrete VaSse paa en Gaard i
Botofte ... 46-47 Udtog af LauritS OldelandS Skjode til Fru Margrete BaSse paaen Gaard iE nnebolle... 47 LauritS OldelandS Folgebrev paa en Bondegaard iEnnebolle. . . . 48 Udtog af Mögend Gjoes Skjode til Fru Margrete BaSse paa Gaarde og
Gods paa L angeland... 48-49 Udtog af Henning GioeS Skjode til Fru Margrete BaSse paa tre Gaarde
paa L angeland... 49 Udtog af Erik UrneS Skjode til Ditlev Holk paa en Gaard i Sjalland . 49-50 Udtog af Fru Margrete Krabbes Skjode til Vincents Steensen paa Halvparten af en Gaard iE n n e b o lle ... 50 Udtog af Christofser SteensenS Skjode til DincentS Steensen paa
Gaarde og GodS paa Langeland... 51 Udtog af et Skjode, hvorved Henrik og Erik Steensen overdrage HanS Dit
lev Steensen dereS Anpart i SteenSgaard m. m...51-52 Lundsgaard i Ljerge Herred.
En VidiSse, hvori er indsort en Dom af 1577 imellem Ulseld Christoffersen til Jeröhave og Anne von M ellen...53-59
Odense.
Jep Ugle, Borger i Odense, fljanker en Gaard sor SjalemeSse ved Vor Frue Altar i S. AlbanS Kirke... 60
Skjode paa en Eng til S. HanS Kloster i Odense'... 61 Brev paa Mageflifte imellem Bertel Pedersen, Borgermester iASsenS, og St.
HanS Kloster i Odense ... 61-62 Kong Freder^k den AndenS Befaling om Hjcelp af LaalandS og FalsterS
Kirker til St. Knuds Kirke iO d en se...63-64 Kong Frederik den AndenS Befaling om Restancer af LaalandS og Fal
sterS Kirker til St. Knuds KirkeS Bygning . ... 64
VII
Side.
Bestemmelser for Skrcrdergildet iOdense af Borgermester og Raab... 65 Bevilling for Skraderlaget i Odense at maatte have et Alter i St. Knuds Kirke og selv kalde Prast til det...65-66 Prior Hans FarsenS ForstkkringSbrev til Skradergildet i Odense om Messer i i S. KnudS Kirke ...66-67 Prior og Capitel i S. KnudS Kloster overlade Skraderlaget i Odense et Huus
i Arvefaste... 67-68 Hjerig Pa-e, Borger i Odense, stjoder en Gaard til Smedegildet sammestedS 68-69 Thingsvidne om H. PabeS Skjede til Smedegildet i O d en se...69-70 Udtog af HierigPabeS Skjode paa en Bod iOdense til Smedegildet sammestedS 70 Dronning Christines Stadfastelse paa Odense Smedegildes Privilegier . . . 71
Bidrag til Bong Frederik den Lredies Historie.
Fru Kirstine MunckS og BornS Opfordring til Rigsraadet om at sorstaffe dem Satisfaction for den dem tilfoiede U ret... 72-76
Rigsraadets Svar paa Kirstine MunckS og Berns Opfordring til at staffe
dem Satisfaction... ..., . . . 76-78 Kong Frederik den Tredies Haandfastning...79-96 AdelenS Votering paa Candidater til de ledige Pladser i RigetS Raad . . . . 97-104
Anden S ä m l i n g s and et Hefte.
Bidrag til Rongerne Christian den Fjerdes og Frederik den Tredies Historie.
Fuldmagt for D. R. R. Steen Brahe og Manderup Parsbjerg til at
vare Regjeringsraader i Kong Christian den Fjerdes Mindreaarighed . . 105-106 Zndstilling til RigSraadet angaaende FyenS Forsvar imod de SvensteS Angreb 107-109 Ny Zndstilling til Rigsraadet angaaende Fyens Forsvar ...109-110 Zndstilling til RigSraadet angaaende Fyens Forsvar, samt Raadets Svar . . 110-113
Aktstykker, vedkommende et Standermode L Veile, om Zylland Forsvar imod de
SvensteS Angreb...114-117 Brev om de danste TropperS Forening med de holstenste under Hertug Frederik,
Erkebiflop af Bremen... 118
Udtog af tre kongelige Ordrer angaaende Krigen i Zylland i Slutningen af Aaret 119-120 To Ordrer fra Kong Christian den Fj erde til hanS Son, Erkebistoppen af Bremen, og DanmarkS RigeS Marst, Anders B ilde, angaaende Krigen i Zylland og Hertugdommene...120-123
Notitser om de SvensteS Styrke i Zylland og deres Tab ved Stormen paa
RiberhuuS... ... . . . 123-124 NotitS om de danste Tropper i Z y lla n d ... 124 Brev fra Kong Christian den Fjerde til Rigsraadet... . 125 Kong Christian den Fjerdes Befaling angaaende en ny Forening af Erkebi- floppenö og RigSmarstenS Tropper ...125-126
XI.. 1451.
Xl.1. 1480.
X1.I1. 1524.
XI.H1. 1544.
XI.IV. 1488.
X1.V. 1488.
X1.VI. 1491.
XI.VII. 1521.
XI.V1I1. 1648.
XKIX. 1646.
I.. 1646.
1.1. 1643.
Bidrag til 7 I.I1. 1593.
I.III. 1644.
1.IV. 1644.
I.V. 1644.
I.VI. 1644.
I.VII. 1644.
1.V1I1. 1644.
I.1X. 1644.
1.x. 1644.
1.X1. 1645.
I.X1I. 1645.
I.XI1I. 1645.
VIII
I.X1V.
L.XV.
QXVI.
I.XVH.
L.XVIII.
QXIX.
L.XX.
l.X X l.
I.XX1I.
kxxm.
I.XX1V.
I.XXV.
I^XXVl.
I.XXV1I.
L.XXV1I1.
I.XXIX.
I^cxx.
L.XXX1.
I.XXXI1.
L.XXXIH.
I.XXX1V.
I.XXXV.
I.XXXVI.
I.XXXVH.
1645. Udkast lil Rigsraadets Forflag om en Kopstat, hvilket stulde forelcrggeS Sjal-
lands, Laalands og Falsters Stander paa et Mode i Ringsted . . 126-128 1645. Kong Christian den FjerdeS aabneBrev öm at den fyensteAdel stulde vcrlge
Deputerede til en Herredag... 126 1651. RigSraad Jorgen Brahes Betankning om at flutte Forbund med den engeiste
Republik...130-132 1652. Udkast til den fyenste Adels Svar paa KongenS Forslag om at satte Fyen i
Forsvaröstand...133-136 1K52. Den fyenste Adels Svar paa KongenS Forstag om at satte Fyen i ForsvarSstand 136-138 1650-1653. RigSraad JorgenBraheS Optegnelser om Foranstaltninger til FyenS Forsvar 138-143 1654. To Breve om ForsvarSanstalterne iF y e n ...143-145 1655. RigSraad Zorgen BraheS Optegnelser om en Herredag i Ribe... 145-147
Hesselagergaard i Gudme Zerred.
1527. Kong Frederik den Forstes Forlehningsbrev til ZohanFriiS paa H e S se l
ager Kirke og KaldSretten til samme... 146-149 1529. ThingSvidne om Gudme HerredS SandemandS Tog om Markefljel imellem Doer-
mark og Dxendrup...149-150 1529. Kong Frederik den Forste tillader JohanFriiS til Heöselager at ind-
lose Den Diesen sra Vor Frue Kirke i Nyborg... 150 1529. Borgermester og Raad i Nyborg qvittere IohanFriis til Hesselager for
Indlosning af Den Vresen...- . 151 1530. Kantebrev til Io Han FriiS til Heöselager paa to Gaarde, som tilhorte
HeSselager Kirke, sor en til denne kjobt Klokke... 151-152 1538. SandemandS Tog om Markestjel imellem HeSselager og Gudme . . . . 152-153 1539. Kong Christian den Tredies Bevilling for Iohan FriiS paa HeSsel
ager Birk...153-154 1544. Kong Christian den Tredies fjerdeDombrev paa IohanFrises IordegodS 154-157 1545. Laasebrev paaIohanFriseö Eiendom, Hesselagergaard og mere IordegodS 157-158 1548. Laasebrev paa en Deel af Iohan FriseS IordegodS i F y e n ...158-166 1555. RidemandS Brev paa Markestjel imellem Langaa og Dxendrup, imellem
Langaa og Doermark og imellem Lan g aa og Hesselager . . . .166-170 1557. Laasebrev paaH eSselag erBirk og IohanFrises IordegodS i Gudme Herred 170-174
Blandinger.
1533. Brev paa Magelag imellem HanSStigsen til Deierup og Diderik Hen
nin gsen Qvitzov til Rorbek... 175 1568. ThingSvidne om Zndstening af Ornum og Stuvjord til en Gaard i Verninge . 176-176 1579. Kong Frederik den AndenS Forsvarsbrev for KronenS Bender i R a v n s-
borg Lehn paa L a a la n d ...179-181 1537. En Dom, assagt paa SjallandSfar LandSthing, om vornede BondersonnrrS
Forpligtelse til at pleie Fsdestavn...181-185
F a a b o r g.
i.
1518. Magelag imellem HelligaandSkloster i Faaborg og Prcestegaarden i Diernes.
(tzyodhij brun Sognepreft till diernes kendis ock witterligt gor wdj thette mitt opnce breff for alle at Jeck paa diernes Kirky gardß Vegne met guode ock skielligoe danne mendß vffuerucrelssce som cere p mechielsßen j Hoggeroppe Hans Laursßen i biornne- mosscgard Hanfs pcrssen j toroppegard michiel borroe j findzstroppce<?) och M aitis olsßen i Kattery Haffuer wcerett tiill eth kierligt oc venligt maglaff paa diernes kirke gardß vegne met hederlig mand her P nielsßen Priort?) i then Hclliandß closter i ffaaburg paa clostherS Vegnce paa nogen iordß flyfftoe entt oc forlict suaa paa beggy Syddher at then hclliandß closther skaal haffue nydhce bruggcr och beholdhce tiill then Hclliandß gard i katterp for maglaff tiil euig tiid thcsse eptherLk. iorde som laae tiillforne tiill diernes kirckcegaard ffyrst two wroette (sie) som kalliss preste tofth och lpgge'Norden then Hclliandß gaard j katterp eth forhffouit som loffuer sunden fraa kielden och Wender aa m attis olsßens lyckce Item en Agger met Spn eng som loffuer sunden Riissmossen och kalles lpndagger Item her emodt skaal for^5. prestegard i diernes haffue nogen iord egen tiill maglaff och tiill euig tiidt at nydhce brugge och behollcr som laa---helleandß gord i kattery fforst en agger som loffuer osten nest preste garden eth stiickce huoss mawss tofft Item eth styckce met syn eng som wendher paa laakierff maadt Item eth stycke som hedher medeltyrnce Item eth styckce westhen findstroppis enmerckeJtem eth stycke som wen-
(1) Nu HolstenshuuS. indre Forhold i aldre Tid. Odense 1841. S.
(2) Zvnf. Aktstykker ril OplySnirig isar af Danmarks 134. 35.
(1)
s
der paa raffnebierg andhcn endhce paa prest-rgardß forhoffuit Och eth stiickce huoss letß sticn Tüll pddermerc beuissning och bedhre foruaring at forlH. maglaff oss suaa emellom gangen och farne er i rett sandhett beuisß jeg met nn'tt indsegle forst ncden for thette brcff Hengende met forlll. danncmendß indsegle huoss hengcnde. Datum Anno düs. mdxvüj ipso die di'uisionis apostolorum.
guido brun manu propria.
(Original paa Pergament iFaaborg Raadstue-Archiv. Af ser Scgl er nu kun et Brudstpkkc af No.2 tilbage.)
II.
1524. Kong Frederik den Forstes Stadfcestelse paa Faaborg Bpes Privilcgier.
W » ffrederick mett guds Naade Danmarckis Wenndis oc G otis Könning wduold Könning till Norge o. s. v. Giore alle wittherligt att wii aff wor sonndcrlig gunsth oc naade haffue thagett annamett oc wnndfangctt oc mett thette wortt obne brcff thage anamme oc wnndfange off elst^_ Borgemesthere raadmend oc borger wtii wor oc kronens kiopstad ffaa- borgh theri'S husfrwer bornn hionn(') tiennere gods rorendis oc wrorindis ehuad thct helft er eller neffnis kannd inthett wnndertagen i noger maade wtindhen wor konngclig hcgenn wernn friid oc beftermelße besonnderligenn att forsuare oc fordagtinge (2) till all retthe Oc haffue wii aff samme wor Naade fuldbyrd samtpckt och stadfest oc mett thette wortt obne brcff fuldbprde sam- tycke oc stadfesthe alle the naadher frihedher oc preuüegcr som thennom aff wore fforfederne feemfarne Konningcr wtii Danmarck(^) naadeligcnn wndt oc giffne cere Wed fuld magt att bliffue wtii alle theris ord puncthe oc article som the wdtuiße oc indholle wtii alle maadhe Thii for- biude wii alle ehuo the helft cere eller weere kunnde Serdelcs wore ffogther Embitzmennd oc alle andre for^ wore elstll^ borgemesthere raadmend oc borger wtii forül. -wor kopstad f faa
borg her modt thenne wor besterminnge oc stadfestelse paa personer husfruer bornn hion tiennere gods rsrindis oc wrorindis eller paa noger theris Preuileger oc ffrihcd att hindhre hindre ladhe eller i noger maade forfang at giore Wnder wor kongelig heffnn oc wrede
(1) Oldn. Hion Familie, Tpende.
(2) d. e. forsvare, „verteidigen." (3) Disse findes aftrvkte, suldstandigt eller >i Udtog, i Aktstykker til Oplyöning o. s. v. S. 123 ff.
s
Giffuett paa wort Slott riiperhuss Sancte Chaterine virginis affthenn Aar ». Mdxxiiij vnder wort Signett.
de mandatv dlli. regis.
Paa Bagsidcn Paategm'ng om at dctte Kongcbrev er lcest paa Salling Hcrredsthing dj 29de April og 6tc Mai 1656, og paa Faaborg Bything lOde Mai 1665.
(Original paa Pergament med vcdhcrngende Segl, i Faaborg Raadstue-Archiv).
m .
1538. Kong Christian denTredies Stadfcestelse paa Faaborg Byes Privilegier. ( ')
W n Christian» o. s. v. Giore alle wittcrligt att wy aff wor ßonnderlige gunst och naadhe haffue taget annammet och vndfanget och nu met thette wort opne brcff tage anname och vnd- fange wore vndcrsotthe Borgcmestcre Naadhmend och wenige Borgere vtj wor kiopstabh ffaa- bvrgh thennem thercs Hnstruer bornHion ticnere gots rorende och vrorende ehuadh thet helft er eller wcere kandh Jngthct vndertaget vtj noger maade och wenige ffaaborgh by metth alle thets Jndbyggere vdindcn wor konninglighe Hegn wernn fredh och bestermclße Bcßonder- ligen att Wille forsuare beftydde befferme och fordattinghe til alle retthe Sameledis haffue wy aff same gunst och naadhe fuldbyrdh sambtyckth och stadfesth och nu met thette wortt opne breff fulbyrde sambtycke och stadffeste alle the naadhcr sriheder och Priuilegier stow fo d ffaa
borgh by och thcs Jndbyggere aff wore forfcdre fremfarne Koningher vtj danmarck naa- deligenn och gunsteligenn bndte och giffne oere wedh theris fulmagt att bliffue wcdh alle theris ordh puncther och artickle ßom the i alle maadhe Jndholle och vduise Dog ßaa att nar wy wider ere kompne vtj rigens fvrfarenhet och ther tha findis nogle artickler vtj sawe theris priuilegier och sriheder ßom er off eller andre wore vndcrsotthe her vtj riget besvcrlig tha Wille wy wett wore elst^_ Danmarcks rigis Raadh haffue fuldmagt same priuilegier att forandre och remediere epter ßom the künde Ware off och rigeth och andre wore vndcrsotthe lidelige och tol- lige Thij forbiude wy alle ehuo the helft ere eller weere künde ßerdeles wore fogetther Embitz- mendh och alle andre for'15. wore vndcrsotthe Borgcmestcre Naadmendh och wenige Borgere vtj forlll. saaborgh her emodh paa personer hustruer born hion tienere gots rorendis och urorendis oc Paa f o d theris sriheder och priuilegier epter ßom forscreffuit staar att hindre hindre ladhe moye platze vmage eller vtj noger maadhe forfang att giore vnder wor konniglige
(>) Udtog af sn ligcl-dendeBekraftelse paaKjcrlcminde Bpes Privilegier sec Aktstpkkcr o.s.». S. 151.
ll»)
4
heffn och vrede Giffm't vtj wor kiopstad Otenße Sonndagenn nesth effther hcllig Korff dagh Eraltationis Aar effther gudts byrdh Trrßenndhc fcmhundreth tredeuge paa thet ottendhe.
Vnder dort Secret 6o m»n«lrtto proprio Johann friiss.
reZise inajestati»
Paa Bagsiden: Lest inden Sallingherreds ting d. 29 Aprilis 1656; lest inden Sal
lingherreds ting den 6 May 1656.
(Original paa Pergament i Faaborg Raadstue-Archiv. Seglet Hanger ved.)
IV.
1556. Skjode paa en Jord , som Faaborg Byes Kcrmner paa Byens Vegne folgte til en Borger sammesteds.
Wkj eptherl^, Jacob espersen byfogit wdj foborrij Jurghen bulger borgcmester ibid. Laughe oluffsen, Jens ericksen, Poel persen, Hans bertelsen Naadmcend ibid. wij giore wittherlegt for alle neruerinde och tiil kommindc meth thette wort obne breff Anno dill_ M dlvj Otthensdaghen sor Pauli conuersioni's dag tha wor stickid ffor off och manghe dannemend flere som samme dag byting sogthe En god dannemandChristiern bagcr kur
zer ibid. Hand lofflig bedis fik och fremlede etth fult tings wiittne aff viij trofaste dannc- mend som wore Hans lauritsen, Jep plow, Simen persen, per andersen, Hin- rik persen, Lauritzs snecker, Hans oluffsen Och Lauritzs iostsen bürgere och bymendt Huilcke for'" viij stclighe dannemendt ther alle cndrcctheligh wiittnid paa stell och rctt sandhetzs ord och inghen wittne thennem imod gick y nogre maade Att the alle samme dag sandelig soffue oc Horde paa forllL. ting Att Nasm ns stud ibid. byes kicmncre med borge- mester Raadtzs og menighe mandtzs samtycke Hand fremgick for dommer oc dannemendt med sin och alle thcris frij will; och welberaade Hu fulkomeligh siiotte solde och affhcnde fraa for15. borgcmester Naad och menighe almue oc for alle theris eptherkomcr och indtill ch ri- stiern bager och alle Hans fände arffuinghcr Eth stycke aff byes ivrd som er forkorid aff then gamle kirke liggcnde y foborrigh synden imod Poel smed och nor imod Jep plow tiill gaade oc ostens nest op tiill kirkens gaard med mur och alt saa mogit som stg sielluff begriffuit er y brcden oc lcnghen som thet nu forfunden er och meth all sin Retthe tiilligelse inden byes och wden byes Werre sig stow marck agher cengh fiste wand feegang
woetth oc tiurth were sig huad naffn thet helft ncffnis kand, Att nyde bruge och beholle for etth fuldkomclkgth friitt kioff oc eyendom till eui'g tiid eye ftullende sor Nasmus stud byes Kiemener borgemester Raadt och menighe almue oc for alle then's eptherkömer och for Huer mandhs tülltal som paa künde tale y nogre maade Tiillplicthcr Rasmus borgemester Raad oc menighe mandt att suldkomelig fn'i hcmle oc tiilstaa forlll CH ristlern same eyendom oc Hans arffuinghe tiill Euigtiid Item sicede thet saa huilckid gud forbiude att same eyendom windis Hannem eller Hans fände arffuinghe fraa med LandtzS low Kirke low eller anden retthcr gangh tha bcplccthed Rasmus stud borgemester Raad oc mcem'ghe almue att wdleghe hannem eller Hans arffuinge saa god en eyendom ighen inden sex vghe dag wdcn all giennsigelse Och wor samme eyendom lofflighen lawbodcn iij ting for thettc stiode gick Att saa wdj sandhet for off borgemester Raad og meninge almue holles skal Tiill wiittnisbyrdt oc bcdre foruaaringh lade wy henge byens indsegel nedcn for thette wort obne brcff. datum anno die loco vt supra.
(Original paa Pergament i Fa «borg Raadstue-Archiv. Bpens Segl Hanger ved).
V.
1560. Kong Frederik den Andens Staoscestelse paa Faabvrg Byes Privilegicr.
W y Frcderich Thenn Andcnn Mett Gudtz Naade osv Giore alle wittherligtt att wij aff wor synnderlige gunst oc naade, haffuc tagett annamett oc wndfangedt, Oc nu mctt thette wortt Obne breff tage, annamme, oc wndfange wor Kiopstadt Foborg, mett Borgcmestere, Raadmcnndt, Oc wenige Borgerc thcr stamme stedtz wdindenn wor Kongelige hegnn, wernn, Frcdt oc bcskermclße, bcsynnderligenn att Wille bestiermme och fordattinge tiill alle Rette, Szammclcths haffue wij aff stamme gunst oc naade, fuldbyrdt sambtyckt, oc stadfcst, Oc nu mett thette wortt Obne breff Fuldbyrde, sambtycke, oc stadfcste, alle thcc Friihcder oc prkuile- gicr som Stormegtigste Hogborne Forste Her Christian thenn tredie, dannemarcks osv Könning Wor kicre Herrc fader, fällig oc hoglofflige ihuekommelße thcnnom naadcligcnn stad
fest haffucr Wed Fuldmagtt att bliffue, wedt alle sinne Ordt, punctcr oc articler som thce wdj alle maade wduiscr oc Jndholder, Effther hogmelthe wor kiere Herre Faders stadfestelße breffs Liudelße, Forbiudennths ther fore alle osv. Giiffuit paa wor gaardt wdij Ottenße thenn tredie Dag Julij Aar Mdlx Wnder Wortt Signett/
Paa Bagstden: Lest inden S allingherrids Thing den---og den 6 Mai
6
1656; inden Faaborg Bhthing den 5 Marts 1673; og inden Fhenbo Landsthing Onsda- gcn d. 10 Marts 1675.
(Original paa Pergament, underflreven af Köngen, i Faaborg Raadstue-Archiv. Sigillet manglcr).
VI.
1573. Udtog as et Skjode paa en Gaard i Faaborg.
Erik Rud til Fogclsang (*) scelgcr og stjoder for Guld, Solv, Pcngc Fylvcst og fuldt Vcerd til SErlig og Velbyrdig Mand Hans Daae, Mcdarving til Eng gaard, (^) en Gaard, Grund og Eicndom i Faaborg ved Torvet, som Jorgen Andersen tilforn ibocde, mcd al denS rette Tilliggelse, som er Skov og Mark, Ager og Eng, Fiskevand og Fcegang, Kjcrr og Mose, Vaadt og Tort. Skulde Eiendommen vorde Kjoberen afvunden ved nogen Netter
gang, tilpligtcr Scelgeren sig og sine Arvinger ved dercs gode Tro og adelige Lobe at vcder- loegge Ham en ligesaa god og vclbeleilig Gaard og Elendom. Givet paa Hynderup Aar 1578 den 15de Dag NovembriS. Dokumcntet er underskrevet af Erik Nud, Axel Urne til Sogaard (^) og Christen Suale, Mcdarving til Bispbo.
(Original paa Pergament i Faaborg Raadstue-Archiv. Af de tre Scgl er nu kun Axel Urneö tilstcde).
vii.
1579. Thingsvidne af Salling Herredsthing om Sandcmcends Tog over Faaborg Bpes Grund.
Jorghen suer i M snderop sivdendis i Dommerstedt Paa salling-herriitzthing I Thenne sag: Hans Spury I W anting, Simen Hansenn i cespe, Jorgenn Knudzenn i Allestedt, Jorgenn Hansenn i Thorringe, Jorgenn Andersen i Krarup, Hans Persenn i Allestedt, thgge Nielsenn i Heden, Per Jyde i hunndtoffte, Oe Raim us Anderßenn i Hedenn Wy Giörre wiitherliige for Alle Wdj thette wort Obne Breff, Ad aar epther gudz byrdt Mdlrxix Tiißdagenn then Forste
(1) Fuglsang i Müsse Herred, Maribo Amt.
(2) Nu Gyldensteen i Skovby Herred, Odense Amt. (3) Sebysogaard i Aasum Herred, Odense Amt.
7
dag Scptembris paa Sallingherritzthing wor schicki't Fornumstig Mand Jen s Tyggescnn i Kille rup bedhe om ett thingswinde aff Otte troffaste Dannemend som wore Rasm us Hansen i horne, Niels perscn i Lundzgordt, rasmus Jorgenßenn i Oster- bye, Matz Hierrigßen i peyrup, Per Kircki Thrunderup, Chriistenn Oelßenn i Heden, Hans esbornßen i hoyrup, Och Hans Bertellscn i nybolle, Huilckc alle cndrccthclig windet Attj paa for'^O thing oc dag Sandelig souge och Horde: Ad forü5.
Jens tygeß i Kille rup paa Kong. Matt^. och sin hosbunds Erllig och wellbyrdig Mand Lauritz BrockennhuS till Egefloufgordt, Kong. Mattr. Leensmandt offr Nybvrig Leen och Borgcmester och Naad och Meenige Almue aff Faaborig thcris wegnc, Hagde Thi'isc cpthrül. Otthe Sallingherrittz Sandmend Inden thinge som worre, Hans Jorgenßen i Hostrup, Hans Nielßen i W lbolle, Matz rasmusen i Hoyrop, Anders Ibsen i wlbollc, Hans rasmnßenn i Stenderup, rasmus grcffue i Westerhesing, Jens Bonde i Hostrup, Och Jen s Laurscn ibidem, Thiise fortll.
Otte Sallingherritz sandmend thi fremmkomme indenn thinge, och Huer epther andcu bc- rctte, och betende, Ad epther som forllk. Jens tygcsen hagde thcnncm Louglig tilfuldt och tilkraffdc met fylling Och Lougfaste Mendt, som the oc wore Louglig tildompt, At skulle gaae, giore, Oc sverie Net Marckeschicll, Effthcr Kong. M attst Breff och Bcfalling, emcllom faaborigS grund, Och Suaaninge grund, Thcsiigiiste Emcllcm saaborigS grund dyer- neße Och Kallckoude grund, Tha begynthe the theris gang, Forst wcd Klinthenn i BorgcstouffS Marck, Wed strandcnn, sidenn ther fraa indenn Köngens ströme, Nctthiste offr Ad Brendencs beck, Och sathe the en pecll i strandbrynen indcn for, som Beenden es deck begynder, (^) Og sidcn inden Br enden es beck, indtill som then Lilde deck gaaer Op Ad Maesigit (^) ther säte the en pell som Bechene stillis Ad, Och ther fraa i Norducst Ad Becken Indtill tho störe stcne, ther säte the en Pell, och sidenn om Ad thet dybiste Maesiiggc ther säte the en pell, ther fraa och offr Bancken ad Dybcllenn emellcm tho störe stene, ther sathe the en pell, och ther fraa och Norduest y, thill thenn Lilde Jordfafte steen, till then Syndcrste Bierrind Weis, Synden for, ther sathe the en pell, och saa Norduest y, till then stocr steen som staar---, till the Andre stene, Och the störe steen er Merckclig met Mange Hüll, Och siden Nor Fraa samme steen, Mit ad et stcrre Kicr, ther säte the en pell, Och sidenn Rett Nor fraa ad Dybcllen ath (eller: och) siget, Norden fraa then Norriste Bie-
(i) Om Markestjel og MarlestjelSproces see Arnt Bernt- (2) D. e. i Strandbredden, der hvor BrandencS Bat senö Danmarkö og Norges frugtbare Herlighed lober ud.
S. 469 ff. (3) Det dybe, moradstge Sted i Engen.
8
rind Wey, ther sathe the cn pell, Och ther fraa Ad tre Jordfaste stene, Nett Nor paa Ad thet diubeste i kierrit, till en Ellebuff, ther säte the en pell. Oe Oust, Nordoust ad Bremer- agerS kroge p sigit, Ad tre Jordfaste stene, som staar paa Reed Epther Huer andre ad sigit, Jndtill thet Horde Land tagcr, sathe the en Pell, och ther fraa ad en Ager Neen, (>) till en Jordfast steen som staar i Bremmeagers Kroge, och sidenn Oster y, till en stör Jordfast Steen som staar i BremeagcrS kroge, ther säte the en Pell, Och sidenn ther fraa och Ost paa, Ad cn Ager Reen till tho Jordfaste steene, som Ligger i thenn Ager Neen Wed thcnn Helligandz Klosters Jordt, som Liigger tiill Foborrigs Kloster, ther sathe the en pell, Och sidenNord- norucst Op ad samme then Helligandz Klosters Jord i then Wester Ager Neen, Satthe the en pell, och siden Ad samme Ager Reen, offr et Lidet kiersiige, y samme Ager Neen Satthe the en pell, Item Nett i thet Norduester hiorne paa samme Agerende, sathe the en pell, Item ther fornedenn Ad samme ager Oster y, om samme ager ende, Sathe the en pell Y en Ager Neen, Och sidenn Nordoust y, som samme Neen flipper till en Jordfast stcen Wdj sige Breddenn sathe the cn pell, och ther fraa Nordoust Y, Ad thet dpbiiste sige, Norriist i Bremeagers Kroge, ther säte the en pecll Wed en Lidenn steenbroe, Och ther fraa mit y Moßenn, Norrist i Bre- meagcrs kroge, säte the en pell, Item y thenn Öfterste ende i Moßenn, i BrcmagerS Kroge som thet Horde Land tager säte the en pell, ther fraa Oe Ostenn, Ad en Ager Neen, imod Adcll Wey, (-) y Ager Nenen sathe the en pell, och ther Fraa och Offr samme Adelt weyenn, och Ostenn y Renen säte the en Pell, Item frembeder Ad samme Ager Neen, Jeffne en stör hoy steen säte then pell, och frembeder Ad samme Ager Neen Oster paa, wcd en stör stcen säte the en pell, Item Frembeder Jeffne Sandhoy, Ad samme Ager Reen sathe the en pell, Dcrfraa oster ad samme ager Neen Nedenn Weyen, Säte the en pell och sidenn neder ath samme ager Neen. Neder i komoßen, ther sathe the en Pell, Och sidenn Oster y, Ad samme ager Neen paa Bancken, säte the en pell, Och sidenn Oster y, som the gaa i sandbeck Wed Ager endcnn sathe the en pell, och ther fraa och Nor y, Ad Beckenn som Hand er dybestc, Sathe the en pell emcllom nogre Ager ender, Item Nordenn Ad thet dybiiste Maesigit wed cn Thue, satte the en pell, Item Nor paa y ett dyge for endcnn paa Skidestocks Ager sathe the en pell, Item Nordiist i diubiste siige wed skidestocks ager säte the en pell, Och sidenn Nor paa neder Ad Jndtill Beckenn sathe the en pell, Oe ther fraa Ad Beckenn Jndtill Rod- kiclde Wad, Och ther fraa och nor paa L Beckhiorind, sathe the en pell Oe sidenn Nor Mere, som Becken Loffr egcmmcn Kloster gierdit sathe the en pell, Item paa then anden side gicrdit
0 ) Den Fure der adstiller Agrene. (2) Adelvei, Landevei.
9
säte the en pell. Jthem Norden» Pugeforbjerrig som Beckene ffillis Ad, sathe the en pell.
Och sidenn for enden paa Pugeforbierig, i Beckhkorind sathe the en pell och stven Osten« Op Ad beckenn, och Norden« fraa thet Agger Land som Lugger emellom pugesoo, Och pugesos Mad, ther sathe the en pell, fraa thenn pell, och sidenn Oster Op Aff samme Beck, oc nor
den» samme for!^. Ager Land, ther säte the en Pell, Och sidenn Oster op aff Samme forsche deck, säte the en pell, och sidenn ther fraa oc Nordost Op aff samme Beck, Emellom thre Lilde crllebuske sathe the en pell Och tha kom the tnll Ager Neenen. Thuert Offner Weyenn. Syn- den Hr. Jorgens Ager Neen sathe the en pell, Osten weyenn, Item Oster y, Ad samme ager Reen säte the en pell, Item frembeder Ad samme ager Reen Oster paa, sathe the en pell, Oc siden Frembeder Oster ad samme Ager Neen som then dybe Holwey tager Norden Op tüll Hoolwetzen sathe the en pell Sidenn Frembeder Syndenn Holweyen säte the en pell, Item Oster Wed Endenn, som Hoolweyen fliippcr---Op till Weyenn Wed en thorne buff säte the en pell, Item sidenn frembeder Oster paa Syndenn for weyenn i en Ager Reen, Satte the en Pell, Item sidenn frembeder Oster paa i samme Ager Reen Wedt en stör steen, säte the en pell, Item frembeder Ad samme Ager Reen i Oster. Synder Op till en stör steen säte the en pell, sidenn Frembeder alt Oster paa, Norden for Lyßebierrig Säte the en pell.
Item sidenn Oster paa, fra samme Ager ende, Och Ad then Dybiiste gronwey i en anden Ager Reen ende, som Bogene stippe, Säte the en pell, Item frembeder i samme Ager Reen i Dalit Säte the en Pell, Item frembeder op i Biergene, Wed en stör steen Y samme ager Reen y et dall, Säte the en pell, Item Osten« frembeder i samme Ager Reen säte the en pell, Item frembedre wed en Lidenn hoy y samme ager Reen säte the en pell, Item frembeder i samme Ager Reen Oster paa, mod stelle Boge, sathe the en pell, Item frembeder i samme Ager Reen Jeffne Stelle boge i dallit sathe the en pell, Jthem Nett i thenn Oster ende, paa samme Ager Neen Wed Dyerneße gierde, sathe the en pell Syndenn Op till Sielle Boge, Item frembeder Synder paa, Ned wdmed Dyerneße gierde Westen» op till gierdit Sondenn wedt en. hagentorn bust säte the en pell, Item Frembeder Synder paa Wdmedt gierdit paa en Hoy Bancke hos en Lidenn steen Sathe the en pell, Item Frembeder synder Ad, Wdmed gierdit hart Wed Elmedall y enden paa en Grösst hos en Jordfast steen,'Sache the en pell, Jthem frembeder Synder paa Wdmed gierdit synden for Biergit säte the en Pell, Item Ned bedre, Synden wnder Biergit och westen op till gierdit Satte the en pell, Jthem frembedre wdmed gierdit Synder paa Wnder Biergit Mod sundit säte the en pell, Jthem Frembedre sonder paa wdmed gierdit Wester Op till gierdit mod Rodstecn sathe the en pell', Jthem frembedre neder wdmed gierdit West op tnll thenn Neste Hohe Bancke mod Rodsteenn säte the en pell, Item säte the en pell Osten for Rodsteen. Westen« wdmed gierdit Item säte the en pell westenn
l2)
10
op till en thorne busk Nedenn Rodsteenn, Wdmed gierdit, Westenn for gierdiit, Item säte the en Pell Wed enden paa samme gierde, y Flodemaalit paa faaboriigs sund, Item paa then Osten« side gierdit som gaar i sundit sathe the en pcll wnder en Lidenn Backe, i sine Mae Jthem fraa henn Pell och sundit Om Kring Y sit hopgiste Flodemaall sathe the Nj peele. Jndtill Kallekoude (^) wolle Beck som Loffr i faaborigs sund Nordenn Op till gierdit staar thenn Niende Pcell, Item Ssndenn for samme deck nest op till gierdit Offnen flodemaalit säte the en pell Item Nordenn Op till Mollebeckenn, Offnen Flodemaalit sathe the en Pell, Item Sondenn Mollebeckenn Offnen flodemaalit, Sathe the en Peell Item Nordenn Op till gierdet som gaar i sundit Aff PricrS haffue, säte the en pell. Offnen» flodemaalit, Item sundit Omkringh. Jndtill thenn Beck gaar Oster paa, säte the en pell Och sidenn Op Ad samme Becksiige Wedt vigenn sathe the en pell, Item ther fraa Oster paa, Op ad en Ager Reen säte the en pell, Item op Ad samme Ager Neen Oster paa, wed Biergit Wed en stör steenn säte the en pell, Jthem offnen paa paa Knoßenn (?) i samme ager Reen hos en stör steen sathe the en pell, Jthem ther fraa Ad samme Ager Neenn Spndenn op till , en tornebusk. Mod gierdit säte the en pell, Och wed endenn paa samme Ager wed gierdit säte the en peell, Och,for nedettn Wdj Krogenn en peell', ther fraa wdmed grössten Ad Beckstgit frem P Suduest säte the en pell, siden mitt Ad et Thue kier Suduest paa, och frem emellom Nogre Agre, p et siige, säte the en Pell, Sidenn frem Ad et Andit sterre kier, till et haffue hiorne som kallis fru Anis haffue, i Thue Kierrit sathe the en pell, Wed Haffue Hiornet en pell, frembedre Wdmed haffuen en pcll, Och ssndenn wed thet suduestre Haffe hiorne en pell, och ther fraa Shnder paa, Ned att en Reen Emod Thagmoßen, i en Ager Reen säte the en pell.
Säte the och en pell wed Wepenn som Mand Ager op Ad Rue wehen, i same Ager Reen, Item säte the enn Pell i samme Neen Hart wed tagmoßen Item en pell säte the nedenn i Thagmoßen Ad Beck Nondit i dhbiiste, Item säte the en peell h sorlL, Thagmoßc sige, Frembedre Oster paa en peell Jthem Oster paa i samme Moße en peell, Jthem frembedre k samme Moße en Pell Jthem frembedre i samme Thagmoße en pell, Item i thet Nordueste Haffue hiorne paa BorgemesterS enghaffue hiorne, Sathe the en Pell, Item Nordoust fraa borgemesterS Haffue hiorne som Borgeschouffs Jord Wender paa, sathe the en pell, Jthem strax Oster i samme ager Reen, sathe the en pell, Item wed thenn Oster ende Paa samme Ager ende, som Borgeschoffs Jord paa Wender, sathe the en pell, och en Pell frembedre wed En Ellebufl, Jthem en pell frembedre Ad sigit emellom tho Jordfaste steene, Jthem en pell strax ther hos emellom end tho Jordfaste stene, Jthem ther fraa och Spnder paa, wed Laffuis
0) Kalleko i Diernisse Sog», Salling Hcrred.
11
Hawe, sathe the en Pell, Jthem Sudoust ther fraa, Wed Lauis Hawe sathe the en pell wed en Ellebusck, Jthem Frembedre Oster fraa emellom Nogre Ellebuffe sathe the en Pell, Jthem Frembedre Ad samme sige wed en Jordfast Steen, säte the en pell, Jthem Oster paa ved en Ellcbufl, wed then Lilde gange broe som gaar aff Borgeschoff, och till Morthen pouelsens Jord Satte the en pell, Jthem frembedre wed en Jordfast stecn sathe the en Pell, Jthem frembedre wed en Heflebust i sigit Säte the en Pell, Jthem wed thenn Weh som gaar Aff Borgeschoff, Och wdj Nes, säte the en Pell, Item frembedre wed en Lidenn hop Jordfast steenn sathe the en pell, Item frembedre Nordoust wed Borgeschoff emellem tho Ellebuffe säte the en pell, Item Oster paa wed en Jordfast steen. i Moßenn Säte the en pell Item frembedre spnder paa wed Niels schriffuers Engh, wed thenn Lille gron wep som Loffr wd Ad Npedams Haffe sathe the en pell, Item spnder Bedre, till en Jordfast steen. Osten for Borgeschoff säte the en pell, Item Nordenn wed steple Mad, Wed thet Afflob sathe the en Pell, Och saa ther fraa Och till thenn störe steen i steple Mae: Och forü1_ Sandmend jhuer epther Andenn meth theres opracte finngre bade thennem saa gud til hielpe Paa, Atti hagde gaaed oe giort Ret Marcke ffiell, Emellom fob orig s grund oc Suaaningh grund, Thesliigiste emellom Fo
lk orig s grund, D iernis, Och Kallekoude grund, Lüge som the oc giorde theris Eed paa Aastedit Och ingenn Mandz Jordt Brott, och thet sted epther Andet Lüge som forLi*. staar, affmerckt, meth pele, och steen Kull och Flint Epther Lougenn, (') Och Ingenn Mand soer the sinn Jord fraa, som sig künde Beuiße Ad haffue ther Wdj, enthenn meth stug eller Serkioff: Och ther emod Wore alle Lodzeigere. Thill Suaninge, D pernis, och Kalle
koude, Thefligiste Alle som Bpgge Och Boe, i Suaaninge, Diernis, och Kallekoude Lougliigenn tingkallit: Ad saa i Alle Maade indenn thinge gick och for som forE, stander:
Thet Beckiende Wp for^_ meth wore Beseglingh Hengende her Nedenn fore Datum Anno die
et loco vt supra. '
(Original paa Pergament i Faaborg Raadstue-Archiv. Ti Segl, af hvilke No. 1 og 9 mangle. De vife alle Bomcrrker. Det er bette SandemandS Tog, som kort efter kjendtes uesterretteligt ved Fyenbo Lands
thing ; see Udtog af Dommen i Aktstykkernes forste Sämling No. 6X1X. S. 131).
(i) Under de Steen, Sandemand satte som Markestjel, burde lcrgges Flint eller Teglsteen og Kul (Arent Be- rents. D. og N. frugtLare Herl. S. 473), nemlig til Tegn paa, at Stenen ikke tilfaldigen stob der paa Stedet. Jfr.D.Lov 1—16—13. I Aar 1541 domtes paa Köngens Retterthing, at en Steen, der af den ene Part udgaveS for gammelt Markestjel, ikke burde gjcrlde derfor, da der var Gras under den, hvoraf Dom- meren fluttede, at den var sat om Foraaret. (Rosenvinges Udvalg af gl. danste Domme, forste Sl. S. 66).
(2*)
12
1597. Kong Christian den Fjcrdes Stadfcrstelse paa Faaborg Byes Privilcgier.
W n Christian thendt Zierde o. s. v. Giorrc Alle Witterligtt, At wij af wor Synn- derlig Gunst och Naade, haffue thagett Annammett och Vnndfanngett, och nu mcd dctte wortt Obne bref, thage Annamme och Vnndfange wor kiopstedt Faaborg, MedBorgemestereRaad- mend och meem'ge Borgcrne der Sammestedz, Wdindenn wor Konngelige Hegenn, Wernn, fred, och beschiermelse Besondcrligenn A t---fordagtinge til Alle rette. Sam- meledis hafwe Wij af samme Gunst--- Fuldbyrd, Samtoct och stadfest, och nu med dette wort Obne bref, Fuldbiirdc, Samtocke och Stadfceste, Alle dj frijheder och priuilegicr Som dennum Af frembfarnne Konninger, wdj Danmarck och Kronenn, Naadigft wnndt och gifne ere, wed derris fulde magtt Att bliffue, wdj Alle dierris Ord punctcr och Artickler, Eff- terßom di wdj dennum ßiclf pdermerre wduißer och indcholder, Thh forbiude wij Alle o. s. v.
Giffuett paa wortt flott Frederichsborg, thennd 9 Julij, Anno 1597. Wunder wortt Sigttedtt.
Paa Bagsiden Paategninger, der bevidne Dokumentets Thinglaesning ved Faaborg Bpthing 1656, 10 Mai 1665, ved Salling Herredsthing 6 Mai 1656; ved Fyenbo LandS
thing 18 Marts 1657 og 10 Marts 1675.
(Original paa Pergament, underflrevcn af Köngen, i F a a b o r g Raadstue-Archi». Seglet mangler.)
VIII.
IX .
1694. Notits om den i Aktstpkkernes forste Sämling S . 128 indsorte Vidisse af et Lovhcevdsbrev paa Faaborg Sund.
Originalen til det i en Vidisse af 1604 indforte Lovhcevdsbrev paa Faaborg Sund, som findeS i Aktstykkerne No. OXVI S. 129, er i Faaborg Naadstue-Archiv. Det er paa Per
gament og har habt 12 Segl, som nu alle mangle. Aarstallet, som er strebet urigtigt i Vidissen, er i Originaldokumtntet ikke strebet paa den scedvanlige Maade (med danste Bogstaver, der reprcesentere Romertal), men med Bogstaver, og abbrevieret. Det er ikke aldclcs klart af Skriften selb, hvorledes Abbreviationen bor oploscs; dog spnes det snarcst at maatte lceses
«juinKentesimo, hvilket ogsaa stemmer med de i Aktstpkker auf. St. bemoerkcde Omstcendig- heder. tzuinljusKesimo, som der staaer i Vidissen, er indlysende urigtigt.
13
1608. Kong Christian den Fjerdes Forsikkringsbrev til de danste Kjobsteder ved Hans Sons, Prinds Christians, Udveelgelse til Thronfolger.
W ij Christian Thend Fierde o. s.v. Giore alle witterligtt, Att epter som mem'ge bor- gerschabctt vdj Kiobstedeme, her vdj wortt RigeDanmarch nu till denn almindelig herrcdagc, her vdj wor Kiobsted Kiopenhaffen Wed deris afferdigte fuldmegtige och vdschud, vdaff e»
Huer by med enn wisse anthall aff deris middell, nu sambtligenn haffue eliKerit och vdualtt, denn Hoybornne Forste och herre, her Christian«, Arffuingh till Norgc, Hertug vdj Sleßuig, Holstenn, Storm arenn och dpttmerschenn, Greffuc vdj Oldeuborgh ochdelmenhorst, WorisElstl_ KiereSon thill disseKongcrigcrs, Danmarch ochNorgis, sambt des vnderliggendis prouinelers, Negiering, dersom gud Almechtigste dctt saa haffde forseet, att Hans Kierlighed wor dod offuer leffuendis worder, epter det brefs och Segels liu- delse, de os vnderdam'gst derpaa giffuett haffue. Thaa haffue wij nu derimod paa wor Kon- gelig troe och crhre, loffuett och tilsagt, att saadann deris beuilling och Wahl, iche fial Komme dennom eller deris epterkommere, till nogenn forkrcnckelse, Paa deris Kiobstedz Priuilegier och Friheder. Och epterdj hoibemelte woris Elst!^_ Kiere Son, formedelst Hans Kierlighedz Mi- onrennitet, och ringe alder, nu iche, som vdj slig falld den fornodennhed wdkreffuer, med priuileKier« Loullrination, forbemelte Borgerschab kand forsiunne, Saa schall Hans Kierlig»
hed doch vere forpligt, forend Hans Kierlighed indtreder vdj en fuldkommen Negiering att Lanllrmerv och beseigle, wenige Borgerschabet, vdj Kiobstederne her vdj Riget alle huis pri- uileZier, och Friheder, dennom af os och fremfarnne Konninger vdj Dannemarch, Naadigst giffne ere, eptersom her vdj Rigit haffuer weritt sedwanligt och fremfarne Konninger, for Hans Kierlighed, giortt haffue. Des till bedre forgaring, att saa fast och wbrodeligen holdis stall, vdj alle maader, eptersom forscht staar, haffue vH ladett henge wor Kongelig 8eeret her neden fore, och med egenn Hand vnderschreffuitt, Giffuet paa wortt Slott Kiopenhaffen thend 25 Maij, Anno 1608.
Paa Bagsiden: Allerunderd. lest for faaborg Bhting d. 26 Febr. 1673. Allerund, lest inden fynbo Landsting Onsdagen d. 10 Martii 1675.
(Original paa Pergament, underfkreven af Köngen, i F a a b o r g Raadstue-Archi». Seglet Hanger »ed i cn Silkesnor. 2fr. Allst,kkcr f. S l. N». V I I , S . 7.)
x .
14
160. Kong Christian den FjerdeS Bevilling, at de brandlidte Jndbyggere i Faaborg maae forflaanes for kongelige Afgifter i tre Aar.
W h Christian thend Fi erde o. s. v. Giere alle Witterligt, at eptersom Borgemester vch Raadmend, miennige Borgere och indbhgere wdj tvor Kiobsted Faaborg vnnderdannigste for osß haffuer ladet berette, och Klageligen thil kiende giffue, Huorledis miesteparten Aff die- ris Bye for nogenn thid Sidenn forledenn, aff en Schadelig och Hastig Jldebrand schall Werre Affbrenndt, vnnderdannigste derfore begierrindis, Wh Slig dieris sättige och Ringe byes vilkor, Naadigst wilde Achte och Ansee, och dennom paa nogle Aars Thid for Konngelig Thonge och besuerringh at vdgiffue Naadigst forschonne, paa ded de noged igien künde komme paa fode och bliffue ved magt, Tha haffue wh aff wor Sonnderlig gunst och Naade, Saa och paa ded for25. wor Kiobsted Faaborg igienn konnde thiltage forbhggis och forbedris, Madigst beuil- ged och thilladt, och nu med dette wort obne breff beuilge och Thillade at for21_ wore och Chronnens vndersaatter der i forül. wor Kiobsted Faaborgh boendis, Sammange som det ehr brendt fore och saaledis haffue lid Schade aff forttl. Jldebrannd, och deraff saa stoer schade bekommidt at dH for Saadann Thonnge billigen bsr at forschonnis, maa wcre och bliffue Quit Frij och forschonnet for ald Kongelig och bhes paabud, Thonge och besuerringh, indtrd vndertaged vdi nogen maade, och det vdj Threj de Neste Aar epter denn dag at regne di Aff forül. Jldebrand Affbreck bekomb, Thi forbiude wh Wore fougder o. s. v. Giffuit paa wort Slott Kiobennhaffn den 27 Julis Anno 1620. Wnder wort Zignett.
(Original paa Papir, underflreven af Köngen, i F a a b o r g Raadstue-Archiv. Seglet paatrykt i rodt Dox.)
XI.
XII.
1648. Kong Frederik den Tredies ForsikkringSbrev til de danske Kjobsteder i Anledning af Hans Udvcelgelse.
W ii Frederich dend Tredie Med Guds Naade Danmarchis, Norges, Wendes och G öttis Vdwalde Prinds och Herre, Hertug till Sleißw ig, Holsten, Storm arnn och Dittmerschen, Greffue Vdj Oldenborg och Delmenhorst, Giore alle witterligt, At efftersom menige Borgerschab Vdj Kiobstederne herudj Nigett, ßom Aff woriö Elst!5_ Kiere
15
Her Fader Könning Christian den Fierde, danrnarchis o. s. v. Hoylofflig Jhukommelße, haffuer werct hid forschreffuen till at velibere och Raadflaa omb woris LIectioa och Vd- welgelße till diße Niger och Lande effter hoigstblk- Hans Mai^l doedelig Affganng, Vcd deris Afferdigte fuldmcgtige och Vdschud, Vdaff en Huer bye nu Samptligen haffuer eliZerit Och Samtogt oß, till Danmarckis NorgeS wendes och Gottes Vdwalde Könning och Herre, At worde, Effter det breff och Seigelß Lydelße, de oß Samptligen derpaa Vnderdanigst giffuet haffuer, Da haffue wj derimod, paa wor Forstlig troe och cere Loffuet och Thillsagt, Och nu mcd dette wort Ohne breff Loffue och Thillsige, At Saadan deris beuilling och Sambtoche iche Skall komme dennem eller deris Effterkommere, till Nogen forkrenchelße, paa deris Kiob- stcdts privileZiei- och Friheder i Nogen Maade, Wille och Her forwden forpligt were forend wj Jndtredcr i Nogen fuldkommen Regiering, At Oonlirmer« och beseigle forl!1_ Menige Borgcrschab Vdj Kiobstcderne hervdj Nigett huis privileKier och friheder, dennem Aff Fremb- farne Konninger i Danmarch, wore Forfcrdere Hoplofflig Jhukommelße Naadigst Vndt och giffne ere, Effterdj det hervdj Nigett haffuer werct Sedwanligtt och Hopstbemelte fremfarnc Koninger det for oß giort haffuer, dcß till bcdere forwaring, Att Saa Fast och Vbrodelige holdes Skall Vdj Alle maade, Efftersom forschreffuet staar, haffue wj Ladet henge wort 8eeret herncden fore, och med Egen Haand Vnderschreffuett, Gifuit paa Kiobenhafuens Slot den 8 Map AÜ5. 1648.
Vnder wort Segnet.
(Original paa Pergament, undcrstrepen as den udvalgte Kongc, i F a «borg Raadstue-Archi». Seglet, som har hangt »edcnunder i en fort Silkesnor, er nu Porte. Ist. Aktstykker forste S l. No. X I I I S . 16.)
XIII.
1648. Kong Frederik den Tredies Stadfccstelse paa Faaborg Byes Privilegien
W ü Friderich Den Tredie, med Guds Naade Danmarchis o. s. v. Giore Alle witterligt Att wij Aff wor Synderlig Gunst och Naade, haffue taget, Annammitt och Vndfangit och nu med dette wort Obne breff tage, Annamme och Vndfange wor Kiobsted Faaborgh med Borgemestere Raadmed och meem'ge Borgere dersamestetz, Vdinden wor Kongclig Hegn, Wern, Fred och beschiermelße, Besynderlige at Wille beschierme och fordagtinge til ald Rette, Same- ledis Haffue wij Aff Samme Gunst och Naade fuldbyrd, Sambtycht och Stadfest, och nu med dette wort Obnebreff fuldbyrde, Sambtyche och Stadfeste, Alle de Frijheder och privileZier Som dennom hiid indtil louglig fuld haffuer, Och dennom aff Frembfahrne Konninger Vdj
16
Danmarck och Cronen Naadigst Vndt och giffne ere, Wed deris fuldmagt at bliffue, wdj deris ord, Punchter och Motivier, efftersom de Vdj dennom Sielff ydermeere Vduiser och Jndholder Tbj forbiude o. s.v. Giffuitt paa wortt Slott Kiobenhaffn dend 30 Nouembr. ^nnv 1648.
Ander Vortt Zignette.
Paa Bagstden Paategning om at dette Document er last paa Galling Herredsthing d.
29de April — — og 8 Mai 1656; paa Faaborg Bpthing d. 10 Mai 1665 og 5 Marts 1673; paa Fynbo Landsthing d. 18 Marts 1657 og 10 Marts 1675.
(Original paa Pergament, understreven af Köngen, i Faaborg Raadstue - Archiv. Seglet Hanger ved i en fort Silkesnor.)
XIV.
1650. Kong Frederik den Tredies Forsikkringsbrev til de danske Kjobsteder i Anledning as Hans Sons, Prinds Christians, Udvcelgelse til Thronfolger.
JFii Friderich dend Thredie Med Guds Naade'osv Giore Alle Witherligt, At eftersom Mcenige Borgerschabet Wdj Kjobstedcrne her Wdj wort Rige Dannmarck nn til denne Almin- delig Herredag her vdj Wor Kiobstad Kiobenhauffn Wed deris Afferdigte Fuldmegtige och Wdschud Vdaff en Huer Bye, Wed en Wiße Antal aff deris middell nu samtligen haffuer Lli- Keret och sambtocht dend hoybaarne forste och herre, Her Christian, Arffuing till Norge, Hering Wdj Sleßuig, Holsten, Storm aren och Dyttmerschen, Greffue vdj Ol
d enborig och Delmenhorst Woris EM. Kiere Son til Negimentet dersom Gud Aller- megtigste det saa haffuer forseet, at Hans Kierl. wor dod offuerleuendis worder Da haffuer wj nu derimod paa wor Kongelig tro och aere, Loffuet och tilsagt, och nu med dette Dort Obne breff, Loffuer och tilsiger, at saadan den's Beuilling och Samtycke iche schall komme dennom eller deris effterkommere til nogen forkrenchelse paa deris KiobstadS priuileZier och ftiheder i nogen maade; Och effterdi Hoybemelte Wores Elskl. Kiere Son formedelst Hans Kierl. inina- rannitet och ringe Alver nu iche som i Slig fald fornodenhed Vdkreffuer med piuileKiers OontirmAtion forbemeldte Borgerschab Kand forstone, Saa schall Hans Kierlighed dog were forpligt, forcnd Hans Kierlighed indtreder Wdj en fuldkommen Regiering at 6onürmere och besegle Meenige Borgerschabet Wdj Kiobstederne her vdj Riget Alle huiß priuileKier och Friheder dcnnem aff oß och fremfarne Konninger wdj Dannemarch, Naadigst giffne ehre, effter- som her vdj Riget haffuer Veret Scrduanligt och fremfarne Konninger for Hans Krl. giort
