Nyere handels- og industrihistorisk litteratur
A f V A G N D Y B D A H L * )
Indledning
D en økonom iske historie spæ nder p å to m åd er m eget vidt. F o r det første er den nøje fo rbundet m ed andre sider af historieforskningen, og derfor m å en oversigt som den følgende, der ikke kan tage hele den historiske litteratu r m ed, kom m e til at lide af m angler. Den anden m åde, h vorpå den økonom iske historie spæ nder vidt, er i kvalitet, m etode og frem stillingsform . 1 højere grad end for andre grene af historien vil det h er gælde, at der er publikationer, som kun er tilgængelige fo r specialisten; m en dier er sam tidig næppe heller nogen anden side af historien, deir i den grad gæstes af am atører uden faglig kunnen og tilm ed uden historisk interesse. Disse forhold bevirker, at det, der om tales i det følgende, ikke bliver en fuldstæ ndig bibliografi, m en derim od en fyldig oversigt, som tilstræ ber at give et alsidigt indtryk af det arbejde, der uanset kvalitet og em nets betydning er blevet u d fø rt i de sidste 10-15 år. Tillige skulle det kunne tjene som vej
ledning under studier i handels- og industrihistorien.
O versigten slutter sig til Vagn D ybdahl: H andelshistorie 1 9 4 5 -5 1 (F ortid og N utid 18. bd., 1949—52, s. 422 ff.) og til Vagn D yb d a h l, A ndreas Jørgensen og Finn H . Lauridsen: Industrihistorisk litteratur 1 9 4 5 -5 4 (F ortid og N utid 19. bd., 1 9 5 4 -5 6 , s. 159 ff.; også som selvstændigt skrift m ed titlen O versigt over indu
strihistorisk litteratu r, 1955, 24 s.). Disse to artiklers forskellige slutår bevirker, at m edens den handelspolitiske litteratu r er m edtaget fra 1952, er den industri- historiske først m ed fra 1955.
Hjælpemidlerne
A rkiv ern es indhold
A rkivordningsprincipperne gør det vanskeligt at overskue de m eget spredte fonds, hvori d er findes oplysninger om handelens og industriens forhold. D et er d erfo r nødvendigt for forskeren at gøre sig fortrolig m ed indholdet selv i for em net fjernere liggende arkiver.
I R igsarkivets væ rdifulde række af V ejledende A rkivregistraturer er i perio
dens løb kom m et flere bind, der oplyser om arkivalier af um iddelbar interesse for den økonom iske historie. I E rik K rom an: De sønderjyske fyrstearkiver (1959, 231 s.) vises det, at der i fyrstearkiverne er spredte aktstykker til belys
*) L i tte r a tu r f r e m k o m m e t i d e d a n s k e lo k a lh is to r is k e å r b ø g e r e r b e h a n d le t a f a r k iv a r , c a n d . m a g . F inn H . L a u rid sen .
ning navnlig af korn og kvæ ghandel ca. 1 5 0 0 -ca. 1700 (se siderne 23, 68, 80, 115, 119, 120, 126, 132, 214). R entekam m erets arkiv indeholder naturligvis et rigt stof; dets virksom hed var m angesidigt og greb p å adskillige om råder ind i det økonom iske liv, h eru n d er også handelen. J. Blochs registratur fra 1892 blev ret hurtigt foræ ldet og er nu delvis afløst af Jens H olm gaard: R en teka m m eret. I.
D anske og norske afdelinger 1 6 6 0 -1 8 4 8 (1964, 282 s.), der dog ikke som Blochs o m fatter G eneraltoldkam m erets og K om m ercekollegiets arkiver. A rth u r G. Hassø og E rik K rom an: T y sk e Kancelli. II. G eheim ekonseilet 1 6 7 0 -1 7 7 0 , D anske K ancellis udenrigske afdeling til 1676 (1698), T yske Kancellis u den
rigske afdeling til 1770 (1962, 393 s.) rum m er oversigter over »udenrigstjene
s t e n s arkiver m ed talrige oplysninger om handelen m ed udlandet. Som hoved
regel indgår disse oplysninger i de om fattende og svært overskuelige løbende ræ kker; for enkelte lande er der foretaget en vis udskillelse af handelssager.
A rkivet o m fatter både centralstyrelsens arkivalier og arkivalier fra udsendte ge
sandtskaber. Tyske K ancellis arkiv går tilbage til m idten af 16. årh., dog er der bevaret en lille brevbog fra kong H an s’ tid.
K onsulatsarkiverne og sagerne vedrørende centralstyrelsens forbindelse med konsulaterne rum m er ofte et betydningsfuldt stof om udenrigshandelen. H vor vidtspæ ndende dette er, frem går af R igsarkivets »Foreløbige A rkivregistra
turer, Serie 1, nr. 1«: Udenrigsm inisteriet (K om m ercekollegiet). Sam lede sa
ger 1 7 6 2 -1 8 6 6 . Sager til konsulatsjournal (1963, 169 s., duplikeret). O m konsulatsarkivernes indhold foreligger to afhandlinger: C. R ise H ansen:
K onsulatsarkiver og deres aflevering. (A fhandlinger tilegnede . . . Axel Linvald, 1956, s. 129—42) gennem går indholdet af konsulatsarkiver, de skete afleverin
ger og k arak teriserer disse, m ens K n u d R asm ussen: D anske konsulatsarkiver i R u sla n d 1 8 4 9 -1 9 2 2 (A fhandlinger om arkiver. V ed R igsarkivets 75-års jubi
læum, 1964, s. 1 8 6 -2 0 3 ) beretter om de sparsom t bevarede konsulatsarkiver fra forskellige egne af det nuvæ rende Sovjetrusland.
H en n y Glarbo: P rivatarkiver fra tidsrum m et 1 6 6 0 -1 8 0 0 i R igsarkivet (1952, 209 s.) bringer registraturer over arkiverne m ed brevskriverfortegnelse (der er et sam let personregister); spredt forekom m er breve fra handelens m ænd, men ikke i noget stort tal. E nkelte arkiver h id rø rer fra m ænd m ed tilknytning til handelen, nemlig plantageejer J. L. C arstens (d. 1747), skibskaptajn T ønnes L angøe (d. 1794, vedr. A siatisk K om pagni), generalfaktor G abriel M ilau (d.
1689, om fattende brevsam ling og kopibøger), øresundstolddirektør O tto Pauli (d. 1780) og købm and W illem R ubbens (kopibog 1 6 8 0 -8 5 ). K ongehusets »pri
vatarkiver« indeholder også arkivalier af interesse i denne forbindelse. H er vej
ledes m an af Vello H elk: K ongehusarkivet fra kongerne F rederik 6.s, Christian 8.s og F rederik 7.s tid (1963, 203 s.). I C hristian 8.s arkiv er der enkelte sager vedrørende A ltonas, H olstens og V estindiske Ø ers handel (s. 121) og om jern banerne i H olsten (s. 124), i F rederik 7 .s arkiv om handelen p å Fæ røerne (s.
148) og i kam m erherre C arl Berlings arkiv om hans fab rik k er (s. 162), ligesom der spredt forekom m er breve fra enkelte handelsfolk.
473
L andsarkivernes sam linger udnyttes stort set kun til genealogiske undersøgel
ser. Forskellige arkiver (X -arkiver). U dgivet af L andsarkivet for N ørrejylland (1964, 308 s., duplikeret) viser im idlertid, hvor rige, uudnyttede forsknings- m uligheder der er i L andsarkiverne, og den udsendte registratur dæ kker endda kun et enkelt af de uudnyttede om råder. R egistraturen om fatter arkiver, der ikke hidrører fra egentlige em beder; nogle er af offentlig, andre af privat o p rin delse. B landt arkiver, der særlig vedrører handelen, kan nævnes sager om fæ r
gerier og havneanlæ g og arkiver fra enkelte pengeinstitutter, forsikringsselska
ber og handelsvirksom heder. D er kan også være grund til at henlede opm æ rk
som heden på nogle registraturer udgivet af L andsarkivet for Sjælland m.v.: L o l
landske retsbetjentarkiver indtil 1919 (1964, 201 s., duplikeret), Falsterske retsbetjentarkiver indtil 1900 (1964, 74 s., duplikeret) og B ornholm ske rets
betjentarkiver indtil 1919 (1965, 140 s., duplikeret); de viser ikke alene det betydelige m ateriale, netop disse arkiver rum m er, m en også hvor m ange sider af det økonom iske liv, m an i det hele taget kan vente af finde kilder til i retsarki- verne. M ere speciel er den af sam m e arkiv udgivne Æ ldre fæ ngselsarkiver fra K øbenhavn og M øn (1965, 72 s., duplikeret); m en på grund af fængselsarbej- det, der tidligere spillede en større alm en-økonom isk rolle, får også disse regi
stratu rer interesse.
O rienteringen i det nyeste arkivm ateriale er i øvrigt blevet lettet, idet det m e
get nyttige hjælpem iddel »M eddelelser om R igsarkivet o.s.v.«, der havde været standset siden 1922, blev genoptaget i 1958, da der udkom »M eddelelser om R igsarkivet fo r årene 1 9 2 1 -5 5 « (285 s.); efter dette bind fulgte »M eddelelser om Landsarkiverne fo r årene 1 9 2 1 —55« (1960, 187 s.) og »M eddelelser om R igs
arkivet og L andsarkiverne for årene 1 9 5 6 -1 9 6 0« (1961, 215 s.). M ed det sid
ste bind h a r m an »sam let op« hele perioden fra 1921 og vil herefter udsende fem års bind. I disse »M eddelelser« optages fortegnelser over arkivafleveringer, både fra m yndigheder og private; afleveringer fra centraladm inistrationen 1921 — 45 skal dog søges i den særskilt udgivne C. Rise H ansen: C entraladm inistratio
nens afleveringer til R igsarkivet 1921—45 (1956, 53 s.). — O m afleveringerne til E rhvervsarkivet orienteres der årligt i E rhvervshistorisk årbog.
Endelig er der i flere udenlandske arkivførere frem kom m et registraturer, der også viser, i hvilke fonds der findes arkivalier vedrørende danske økonom iske forhold. D et vil dog føre for vidt at opregne disse; den interesserede m å henvises til R igsarkivets og E rhvervsarkivets håndbiblioteker. K un skal opm æ rksom heden henledes på den af K rigsarkivet i Stockholm udgivne A G uide to the M aterials for Swedish H istorical Research in G reat Britain (Stockholm 1958, 264 s.). Selv om bogen tager sigte på kilder til svensk historie i engelske og skotske sam linger, vil den også være vejledende, når m an eftersøger kilder til dansk historie, der i reglen vil befinde sig i de sam m e sam linger. Bogen om fatter både offentlige og private biblioteker og arkiver. En registratur over breve fra 1780’erne og - 9 0 ’erne fra danske handelshuse til den svenske industridrivende og handels
m and J. D. W ahrendorff er offentliggjort i A lb e rt Fabritius: D anske og norske
korrespondenter til J. D. W ahrendorff (Erhvervshist. Å rb. 1953, s. 1 0 7 -1 1 1 );
brevene findes nu i foto i det danske rigsarkiv og E rhvervsarkivet.
F oruden disse indholdsoversigter foreligger også enkelte vejledninger i u d nyttelsen af arkivm aterialet. I A strid Friis: L a valeur docum entaire des com ptes du péage du S und (s. 3 6 5 -7 9 i M ichel M ollat (red.): Les Sources de Fhistoire m aritim e, 1962) gives en oversigt for perioden 1 5 7 1 -1 6 1 8 over de bevarede Ø resundstoldregnskaber og deres indhold; dertil knyttes nogle kritiske b etrag t
ninger over regnskabernes kildeværdi. Til forståelse af Ø resundstoldregnskaberne tjener også Sune Dalgård: R efo rm a tio n en på Ø resunds toldbod 1641 (F est
skrift til A strid Friis, 1963, s. 6 5 -8 4 ). I sam m e væ rk som A strid F riis’ lige nævnte afhandling (s. 3 8 3 -4 0 1 ) dem onstreres i H erm an K ellenbenz: L es passeports m aritim es du roi de D anem ark pour l’année 1691 for et enkelt års vedkom mende, hvilke oplysninger der kan hentes i søpasfortegnelserne i det danske rigsarkiv: skibenes hjem steder, størrelse, ejere og rejser - de sidste oplyses dog i reglen kun om trentligt: in M uscoviam , in H ispaniam o.s.v. A rtiklen gengiver lige
som A strid F riis’ forannæ vnte en ra p p o rt til den 4. konference i Paris i 1959 om søfartshistorie. R ap p o rtb in d et indehoider en række artikler om kilderne til sø- fartshistorien fra m iddelalderen til 1 8. årh. O gså en del af de øvrige bidrag vil m ed deres gode litteraturoplysninger være af interesse for den, der skal studere dansk søfart i internationale forbindelser. Til hver ra p p o rt knytter der sig et i reglen tom t og intetsigende diskussionsreferat.
A age Rasch: A sia tisk K om pagnis arkiv (A fhandlinger tilegnede . . . Axel Linvald, 1956, s. 3 0 1 -0 8 ) belyser arkivpraksis hos kom pagniet og o v erd ra
gelsen af kom pagniarkivet til staten, hvorim od selve dets indhold kun om tales spredtvis. A f m ere principiel k arak ter er K ristof G lam ann: Valg og vurdering ved benyttelse af kom pagniarkiver. E t m eto d isk bidrag (F estskrift til A strid Friis 1963, s. 1 4 3-52). D et er det i m ange retninger overvæ ldende kildem ate
riale til nyere historie, der h a r foranlediget denne afhandling. D et valgte ud
gangspunkt, det hollandske ostindiske kom pagnis arkiv, ligger uden tvivl uden for de fleste danske historikeres um iddelbare interesseom råde, m en for det m eto
diske er det valgte udgangspunkt af m indre væsentlig betydning; der frem sættes en række m etodiske betragtninger, som vil være både inspirerende og vejledende for den historiker, der arbejder m ed handelshistoriens kilder. E n orientering i benyttelsen af et handels- og industrihistorisk kildem ateriale gives også gennem John W. O ldam : H vornår trængte det dobbelte bogholderi igennem i dansk erhvervsliv (E rhvervshist. Å rbog 1964, s. 1 0 8 -1 3 5 ).
E n d n u en understregning af, hvor m eget der kan hentes i de lokale em beds- arkiver gives i M arius H ansen: Upåagtede kilder til belysning af dansk skib s
fart, søhandel og skibsbyggeri (H andels- & Søfartsm useets Å rbog 1958, s.9 3 - 105). F o rfatteren foretager en gennem gang af, hvad N akskov bys tingbøger og m agistratsprotokoller for årene 1 6 9 0 -1 7 2 0 indeholder til belysning af de i titlen anførte em ner. F o rm ålet er at pege på, hvilket stof der kan hentes i de pågæl
dende arkivalier og at anspore til m ere generelle undersøgelser.
475
B ibliografiske hjæ lpem idler
D et er foruden de løbende hjæ lpem idler, »T idsskriftsindeks« og »D ansk Bog
fortegnelse« kun lidt, der er kom m et. M ens udsendelsen af H istorisk T idsskrifts årsbibliografier er gået i stå, h a r m an planlagt udsendelsen af fem årsbibliografier, hvoraf er u d k o m m et H enry B ruun: D ansk historisk bibliografi 1 9 4 3 -4 7 (1956, 594 s.). D ette bind er dog ikke blevet fo rtsat m ed nogen ny fem årsbibliografi;
inden længe m å m an form entlig foretage en reorganisation og planlægning af den bibliografiske virksom hed inden for historien, hvis m an vil undgå at havne i helt håbløse tilstande. D et foreliggende bind følger sto rt set m ønstret fra »Erichsen og K raru p « ; n år dette tilfældige fem år er udvalgt, skyldes det, at m an h a r p lan lagt en bibliografi for årene 1 9 1 3 -4 2 . M ere speciel og delvis dæ kket af andre bibliografier er Ulf K jæ r H ansen: D anske jubilæ um sskrifter. E n bibliografi og et forsøg på en vurdering (1955, 197 s.). B ibliografien o m fatter godt 5 .000 num re fra 1723 til 1949 og o m fatter jubilæ um sskrifter af enhver art, altså også skrif
ter fra kulturelle foreninger, sociale institutioner o.s.v. I bibliografien indgår skrifter fra talrige virksom heder og organisationer inden for handel og industri.
D en er o rdnet rent kronologisk og inden for årene alfabetisk og er således ret om stæ ndelig at benytte; m en den er dog et nyttigt hjæ lpem iddel til orientering i et ret uoverskueligt m ateriale. Til bibliografien er knyttet en vurdering af ju b i
læ um sskrifternes hensigt og plads på reklam eom rådet. B ogen er blevet kritisk vurd eret og suppleret i Vagn D ybdahl: O m jubilæ um sskrifter (E rhvervshistorisk årbog 1955. s. 128—146). E n lille nyttig bibliografi er Fortegnelse over fagfor
enings- og fagforbunds jubilæ um sskrifter sa m t fagblade på Arbejderbevæ gelsens B ib lio tek og A r k iv (u.å., 19 s.)
De topografiske bibliografier er m eget betydningsfulde, ikke m indst til orien
tering i den om fattende tidsskriftslitteratur og i de m ange sam levæ rker; særlig gør dette sig gældende, n år m an søger oplysninger om en enkelt virksom hed. F o r hovedstaden er u dsendt Svend T hom sen, D rude L ange og Irm elin N ordentoft:
K øb en h a vn s bibliografi, 1 -3 (1 9 5 7 -6 0 ), der o m fatter litteratu ren indtil 1950, fyldig er også Å g e B redsted m. fl.: L itteratur om Å rh u s og forstæ der (1959), som ræ kker indtil 1958. E t enkelt erhverv er blevet bibliografisk dæ kket i Ole K arup Pedersen: D ansk landbrugsbibliografi. /. In d til 1814 (1958, 463 s.), der o m fatter både selvstændige skrifter og tidsskriftartiklerne. I et særligt afsnit er m edtaget skrifter og artikler om handelen m ed landbrugets pro d u k ter, m en med er også skrifter og artikler om enkelte industrier sam t om økonom iske forhold i alm indelighed.
P ubliceret statistik
F o ru d en de løbende statistiske p ublikationer om aktuelle em ner h a r D et stati
stiske D ep artem e n t i de senere år u dsendt en ræ kke væ rker m ed historisk m ate
riale. D et m este af stoffet h a r tidligere væ ret publiceret, m en nyt er der også, hvortil kom m er, at den i reglen m eget besværlige og langsom m elige udnyttelse
af Statistiske M eddelelser, Statistiske E fterretninger og T abelvæ rket nu kan spa
res. D e publikationer, det i første række drejer sig om , er N ationalregnskabsstati
stik 1 9 4 7 -1 9 6 0 (1962), D anm arks E nergiforsyning 1 9 0 0 -1 9 5 8 (1959), L a n d brugets priser 1900—1 957 (1958), Landbrugets arbejdskraft 1 9 3 8 -1 9 6 0 (1961), og F olketal, areal og klim a 1 9 0 1 -6 0 (1964). N æ rt k nyttet til disse publikationer er K jeld B jerke & N iels Ussing: Studier over D anm arks nationalprodukt 1 8 7 0 - 1 950 (1958, 175 s.) og Ole B us H enriksen & A n d e rs Ølgaard: D anm arks uden
rigshandel 1 8 7 4 -1 9 5 8 (1960, 133 s.). D en første bog behandler et kildem æssigt m eget kom pliceret problem ; det gælder især tiden før 1900 - efter 1900 er m aterialet bedre, og efter 1930 foreligger departem entets beregninger. N atio n al
p roduktets størrelse og sam m ensæ tning til være et centralt em ne, n å r m an beskæftiger sig m ed periodens økonom i, og selv om der kan rettes kritik m od arbejdet, er det en pionerindsats, der er at foretræ kke frem for årelange studier m ed gustent overlæg, som aldrig ser dagens lys. N u er der skabt et nyttigt dis
kussionsgrundlag. Til bogens fortjenester m å regnes, at den er m eget letlæselig, og at den i mange tilfælde er en bekvem genvej ved benyttelse af den statistiske litteratur. E n lignende hjælp giver bogen om udenrigshandelen; den orienterer i litteraturen, og, hvad der er det væsentlige, giver et sam m endrag af em net, b ragt i en fælles ram m e, så vidt dette h ar k u n n et lade sig gøre. N ye resultater som sådanne eller en historisk analyse bringes således ikke; m en m ange efter- regninger og om beregninger, som m an hidtil h ar skullet udføre, n år m an blot skulle betragte et noget længere tidsrum , er her foretaget af forfatterne.
M eget statistisk m ateriale fra de sidste årtier er også bekvem t frem lagt og kom m enteret i Poul M ilhøj: D anm arks statistik 1 - 2 (1961, 562 s., 1965, 359 s.), der er en fortsæ ttelse af W arm ings og V edel-Petersens læ rebøger i »D anm arks statistik«. Bogen vil m ed sit righoldige m ateriale være en særdeles nyttig håndbog for den, der arbejder m ed m oderne erhvervshistorie. Skal en historiker, der ikke er fortrolig m ed denne side af faget, f.eks. behandle et bysam funds eller et sogns historie i allernyeste tid, vil M ilhøjs bog give et m eget nyttigt baggrunds
stof og sam tidigt gøre opm æ rksom på en del af periodens problem er.
N yt tilvejebragt m ateriale er for et ældre tidsafsnit publiceret i A strid Friis og K ristof G lam ann: A H istory o f Prices and W ages in D enm ark, 1 6 6 0 -1 8 0 0 , bd.
1, (1958, 350 s.). Bogen er resultatet af adskillige års m øjsom m eligt arbejde m ed et vanskeligt tilgængeligt kildem ateriale. D en bringer kurser for de danske penge og priser for en lang række varer: fødevarer, olie, bræ ndsel, vin, jern m .m . F o r at gøre bogens oplysninger klare, bringes d er værdifulde afsnit om m ø n t
system et og om m ål og vægt. »Prishistorien« vil være en uundvæ rlig håndbog, n å r m an arbejder m ed handelshistorie; m en også n å r em net er et bestem t om rådes økonom iske udvikling i alm indelighed, vil den være nødvendig som gene
rel baggrund.
E n prishistorie dæ kkende Sønderjylland og H olsten foreligger m ed E m il Wa- schinski: W dhrung, Preisentw icklung und K a u fkra ft des G eldes in Schleswig- H olstein von 1 2 2 6 -1 8 6 4 , 1 -2 (1952, 1959, 245, 299 s.). V æ rket er en k raft
477
præ station og præ get af megen tænken over problem erne; m en jævnligt er m a terialet spinkelt og lige så ofte for uensartet til at kunne dække de sam lede tal, væ rket bringer. F orfatteren h ar i Z u r W irtschaftsgeschichte Schlesw ig-H olsteins (Z eitschrift d. G esellschaft flir S.-H .G eschichte, 1960, s. 9 3 -1 2 0 ) taget kritisk stilling til en ræ kke anm eldelser af værket. 1 tilslutning til hovedvæ rket står en redegørelse for ældre kornm ålsenheder i E m il W aschinski: R e d u k tio n des In- hcilts alter G etreidem asse, besonders der Tonne, auf heutiges G ew icht (Fest- schrift flir O tto Schell, 1952, s. 2 5 6 -2 6 1 ).
E n undersøgelse over de nyeste priser er K jeld Bjerke: Landbrugets pris
u dvikling 1 8 6 0 -1 9 5 7 (s. 2 0 7 -2 2 2 i Kr. Bure: D en vest- og sønderjyske K redit
forening. H undrede år, 1960), hvor navnlig sam m enligningen mellem på den ene side landbrugsvarernes priser og på den anden side løn og forbrugsvarernes priser i vort årh u n d red e h ar interesse.
D en for al økonom isk historie m eget vigtige befolkningsstatistik er forøget m ed A k s e l Lassen: Fald og frem gang. T ræ k af befolkningsudviklingen i D an
m a rk 1 6 4 5 -1 9 6 0 (1965, 565 s.). F oruden en analyse af befolkningsudviklingen fremlægges for de enkelte dele af landet et stort hidtil ukendt tabelm ateriale, jfr. herm ed den ovenfor om talte publikation fra Statistisk D epartem ent om folke
tallet 1 9 0 1 -1 9 6 0 .
Tiden før ca. 1800
Fra m iddelalder til ca. 1700
1 oversigtsform er tidens økonom iske historie skildret i Politikens D anm arks H istorie og i G eschiclite Schlesw ig-H olsteins, der un d er redaktion af O laf Klose udgives i hæfter. Hele m iddelalderen (ofte også gående ned i den følgende tid) er b ehandlet i alfabetisk ordnede stikordsartikler i K ulturhistorisk leksikon for nordisk m iddelalder (hidtil udkom m et bd. 1 -1 0 , 1956 ff.); artiklerne bygger ofte p å selvstændige kildestudier og er forsynede m ed gode litteraturhenvisnin
ger. T ilsvarende stikordsartikler, m en ikke så dybtgående og m ed hovedvægten p å begreber og institutioner gives i Johan H vidtfeldt: H åndbog for danske lo
kalhistorikere (1 9 5 2 -5 6 , 519 s.), hvis titel er noget misvisende: historikere af enhver art og retning vil have god nytte af værket.
Selve den økonom iske udvikling i m iddelalderen h ar kun i ringe grad til
tru k k e t forskningens opm æ rksom hed. H vad der foreligger, indskræ nker sig til et p a r forskningsberetninger, begge af høj karat. Poul E nem ark: O m problem er vedrørende Friserhandelen (Jyske Sam linger. T idsskrift for D anm arks H ist., bd.
5, 1 9 5 9 -6 1 , s. 1 2 1 -6 3 ) er en m eget fyldig og klar redegørelse for den tyske, hollandske og svenske litteratu r om handelsudvekslingen m ellem N orden og V esteu ro p a om kring år 800. O versigten opstiller hovedproblem erne, deres be
handling og de opnåede resultater. Den afsluttes m ed en bibliografi p å 190 num re.
E t cen tralt em ne i nordisk m iddelalder er forholdet til hansestaterne. D et var
hovedem net på det nordiske historikerm øde i Å rhus i 1957. Som forhandlings
grundlag udsendtes D et nordiske syn på forbindelsen m ellem N orden og hanse- stæderne (1957, 195 s.), hvor A ksel E. C hristensen rap p o rtered e fra D anm ark og foruden at give en oversigt over den danske og tyske forskning frem kom m ed en række selvstændige vurderinger.
E t betydningsfuldt kildem ateriale til belysning af de retlige ram m er for m id
delalderens handelsliv rum m es i de aktstykker, der er udgivet i D anm arks gamle K øbstadlovgivning. V ed E rik K rom ann, bd. 1-5 (1 9 5 1 -1 9 6 1 ). K øbstæ dernes handelsrettigheder og stilling over for adelen er også em net i Jakob Pasternak:
E rik af P om m ern og købstadforordningen af 1422, 15. februar (Scandia, bd.
X X V I, 1960, s. 3 2 9 -4 2 ). M ens num ism atikken ikke skal om tales her, skal op
m æ rksom heden dog henledes på, at G ert H atz: D er G o ld m iin zen fu n d von M el- dorf (Zeitschrift d. G esellschaft f. Schleswig-Holst. G esch. 1957, s. 7 9 -1 1 2 ) giver gode bidrag til belysning af pengeøkonom ien i hertugdøm m erne i sen
m iddelalderen.
En række betydelige enkeltheder om senm iddelalderlig økonom i rum m es i Georg Galster: D anske m iddelalderlige regnskaber. H o f og centralstyre (1 9 4 4 - 53, 836 s.) og sam m e: D anske middelalderlige regnskaber. R oskild ekirken s jor- debøger og regnskaber (1956, 422 s.).
M iddelalderhistorien slutter m ed det vanskelige em ne: renten i m iddelal
deren, der behandles i Troels D ahlerup: Bidrag til rentespørgsm ålets historie i dansk senm iddelalder og reform ationstid (F estskrift til A strid Friis 1963, s. 4 7 - 64). A fhandlingen viser, hvordan C hristian 3 .s ågerforordning af 1547 fo rt
sæ tter gældende kirkelig praksis. D etaljerede undersøgelser af kirkeregnskaber - navnlig flensborgske - viser et faldende renteniveau fra 10 °/o før ca. 1400 til ned om kring 6, da den kongelige forordning fastsatte 6V4, som m øntteknisk var særdeles bekvem . - Forbindende m iddelalder og nyere tid står endelig A k s e l E. C hristensen: Ø resund og Ø resundstold. E t historisk rids. (H andels- og Søfartsm useets Å rbog 1 9 5 7 , s. 2 2 - 4 0 ) , der for hele Ø resundstoldperioden giver en god, populæ r oversigt.
M ed tiden om kring 1500 begynder antallet af arbejder at tage til. Oversigtens form h ar Poul E nem ark: D en ø ko n o m iske baggrund fo r de første oldenborgske kongers udenrigspolitik (Jyske Sam linger, bd. 4, 1 9 5 7 -5 8 , s. 1-20), der er et foredrag, holdt på det nordiske historikerm øde i 1957. K yndigt belyses sam spil
let mellem udenrigshandel og forholdet til frem m ede m agter, navnlig de ven
diske stæ der. M ed spredte eksem pler vises dels hollæ ndernes frem træ ngen til Sundet, dels forbindelsen over landegræ nsen, hvor der for hollandsk klæde af
sattes stude og korn. T rafikken over landegræ nsen er m ere indgående behandlet i L o th a r Schw etlitz: D er hansisch-ddnische L andhandel un d seine Trager 1 4 8 4 - 1519 (Z eitschrift d. G esellschaft flir Schleswig-Holst. G esch. 1961, s. 6 1 -1 3 0 og 1963, s. 9 3 -1 7 4 ), der søger at fastslå varehandelens om fang og art sam t hvem, der drev den; endvidere rum m er afhandlingen en ræ kke kildekritiske betragt
ninger over G ottorp-toldregnskaberne. Skønt m ere vendt m od landbruget er
479
d er gode alm ene oplysninger om k o n ju nkturforløbet i V o lkm a r von A rn im : Krisen und K o n ju n ktu ren der L andw irtschaft in Schlesw ig-H olstein vom 16. bis zu m 18. Jahrhundert (1957, 238 s.).
O m erhvervsfordeling, indre vandringer og bevægelser i tallet for de forskel
lige erhvervsudøvere er der frem lagt et stort og nyt m ateriale i H ans H . Fussing:
B ybefolkningen 1 6 0 0 -1 6 6 0 . Erhvervsfordeling, am bulans, indtjeningsevne (1957, 125 s.). Nogle af de sam m e spørgsm ål - navnlig vandringerne - er taget op i Erich H o ffm a n n : D ie H e rk u n ft des B iirgertum s in den Stadten des H erzog- tu m s Schlesw ig (1953, 273 s.), hvor hovedform ålet dog er at søge at klarlægge befolkningens nationale oprindelse fra 15. til 18. årh. F o r Å rhus bys vedkom m ende er problem erne undersøgt i A n n a Thestrup: H andelsborgerskaber 1 6 7 4 - 1862 (Erhvervshist. Å rbog 1 9 6 1 -6 2 , s. 1 2 8 -1 4 7 ).
D er er h erfra i em nets om fang et sto rt spring ned til de afhandlinger, der bringer spredte detailoplysninger om enkelte erhvervsvirksom heder; m en det li
det, der endnu fra denne tid er bevaret af arkiver fra sådanne, gør næsten en
hver enkelthed publiceringsværdig. E n udgave af en A m sterdam -købm ands regn
skabsbog over handelen m ed Danzig foreligger m ed N . W. P osthum us: De O osterse H andel te A m ste rd a m . H et o udst bewaarde ko o p m a n sb o ek van een A m sterd a m se vennootschap betreffende de handel op de O ostzee 1 4 8 5 -1 4 9 0 (Leiden, 1953). D en m eget fyldige indledning (254 sider) skildrer Ø stersø- handelen i slutningen af 15. årh., navnlig forbindelsen mellem H olland og den tyske Ø stersøkyst. Som baggrund for dan sk handel giver bogen en del, ligesom danske forhold og dan sk handelspolitik jævnligt strejfes, uden at der i den henseende siges noget nyt. I den henseende er E m ilie A ndersen: M a lm ø kø b - m anden D itlev E n b e c k og hans regnskabsbog (1954, 314 s.) m ere væsentlig.
D itlev E n b eck var købm and i M alm ø i 1 6. årh. F ra hans virksom hed er bevaret en på tysk ført regnskabsbog for årene 1 5 2 1 -3 5 , flittigt benyttet af E rik A rup i
»Studier i engelsk og tysk handels historie« (1907). Senere h a r også tyske hi
storikere benyttet regnskabsbogen, der i Em ilie A ndersens bog er udgivet i sin helhed (den optager 120 af bogens 314 sider). I bogen indgår en biografi af E nbeck, en undersøgelse dels af hans handel, dels af M alm øs handel, sam t et stykke om ældre regnskabsførelse; det er en righoldig bog m ed m ange oplys
ninger, m en m eget springende: snart er vi i 16. årh., snart i 1912; m en til b e
lysning af handelens teknik og organisation i 16. årh. er bogen et væsentligt bi
drag. O m en sam tidig kollega til E nbeck handler S ven d E llehøj: F lensborgkøb- m anden Tile Petersen (F estskrift til A strid Friis 1963, s. 8 5 -9 8 ), der indeholder korte oplysninger om Flensborgs handel om kring 1500. 1 en periode efter 1517 var Tile Petersen kongens hirdstyrer og høvedsm and p å Island, og der gives spredte bidrag til belysning af k onkurrencen mellem han seater og englændere.
M ed E m ilie A ndersen: E n lille rest af et køb m a n d s ar kiv 1 5 6 7 -1 5 8 5 (A fhand
linger tilegnede . . . A xel L invald, 1956, s. 4 6 -5 7 ) er det påny resterne af et købm andsarkiv, der h ar inspireret. P å grundlag af et halvthundrede breve til borgm ester og købm and i K alundborg C hristoffer F åb o rg tegnes et billede
af hans handel og skibsfart, navnlig på A m sterdam , m en også p å nordtyske byer.
A fhandlingen oplyser om varer og handelens organisation. Brevene er bevaret ved et tilfælde m ellem C hristoffer F åborgs em bedsarkivalier i borgm esterarki
vet. H vor vanskeligt det er at klarlægge forhold i dette tidsrum frem går også af de m ange løse ender i K irsten-E lisabeth Jessen: M arcus H ess (H istoriske M ed
delelser om K øbenhavn 1 9 5 4 -5 7 , s. 3 4 5 -7 4 ). M arcus Hess m enes at være den københavnske købm and, som i sidste halvdel af 16. årh. drev den største h an del p å udlandet; han var tillige K øbenhavns borgm ester. A rtiklen redegør for hans virksom hed, især for hans forbindelse m ed kongen. I særlige kapitler b e
handles Islands- og Sverigeshandelen - den sidste om fattede også betydelige engagem enter m ed den svenske konge. F orretningen svandt ind i 1580’erne, uden at det næ rm ere kan forklares hvorfor. Det er også kun spredt, hvad der meddeles i L ouis E. Grandjean: E n sto rkø b m a n d fra F rederik l l ’s tid (H istori
ske M eddelelser om K øbenhavn, 4. r., I I I bd., 1 9 5 1 -5 4 , s.5 4 8 -5 2 ), der giver nogle enkeltheder fra »K ancelliets B revbøger« om de københavnske købm æ nd D idrik & H enrik M um m e.
Den for dansk økonom i i denne periode så vigtige studehandel er undersøgt i Poul E nem ark: A d elig studehandel i 16. århundrede (E rhvervshistorisk årbog 1955, s. 7 -2 0 ), hvor navnlig redegøres for m odsæ tningerne m ellem borgerstand og adel, idet den sidste søgte at placere sig direkte i studehandelen. D ennes om fang undersøges i R ich. Willerslev: D ansk studehandel fra 1560 til 1660 (Jyske Sam linger, bd. 2, 1 9 5 2 -5 4 , s. 1 5 3 -8 1 ). G ennem et studium af toldregn
skaberne kom m er forfatteren frem til en række tal for studeeksportens størrelse, dels fra de enkelte landsdele, dels fra landet som helhed. D e årlige svingninger sættes i forbindelse m ed de økonom iske forhold i E u ro p a, og studeeksportens betydning i forhold til korneksporten søges belyst. R esultaterne viser hen til, at eksporten har været større end tidligere antaget (bl. a. H. V. G regersen i Jyske Sam linger, V, 8. bd., 1947). A delens studehandel er i øvrigt behandlet ud fra de publicerede studier i S ven d A age H ansen: A delsvæ ldens grundlag (1964, 345 s.), m ens en enkelt Å lborg-købm ands stude- og k orneksport belyses i Poul E nem ark: E n købm andsskæ bne i Å lb o rg fra begyndelsen af 17. århundrede (E rhvervshistorisk årbog 1957, s. 7 -2 8 ). F o r Fyns vedkom m ende er de sam m e em ner grundigt studeret i Jens K olm os: F y n ske kø b m æ n d s indsats i dansk han
delsliv fra slutningen af 16. til m idten af 17. århundrede. (Fynske Å rbøger V, 1 9 5 3 -5 5 , s. 2 1 2 -3 1 1 ), der detaljeret skildrer fynske handlende som stude- og korn ek sp o rtø rer, som im portører og som købm æ nd p å det lokale m arked.
Ind i det 17. århundrede kom m er kom pagniernes tid. O fte blev det kun til forsøg, som det vises bl. a. i Sune Dalgård: D et P etsoriske K om pagni af 1619 (1955, 104 s.). K om pagniet, der skulle handle på det nordlige R usland, send
te kun skib ud to gange. Bogen giver im idlertid et indtryk af ideen bag kom pagnigrundlæ ggelserne (sam spillet mellem stat og private), bringer gode m edde
lelser om ledende københavnske handelsm æ nd og uddyber i det hele forståelsen af handelen på Ishavsom råderne. O gså provinsens handelsstand forsøgte sig m ed
481
kom pagnier for udenrigshandel; et såd an t er em net for Poul E nem ark: Jens Bang og det ålborgske saltkom pagni (E rhvervshistorisk årbog 1954, s. 7 -5 8 ).
H eri gives en detaljeret redegørelse for Jens Bangs ledelse af et kom pagni, der blev o p rettet for især at drive salthandel p å Spanien, m en m åtte standse efter få års virksom hed i 1620erne. G anske enestående er det, at en enkeltm and, sto r
k øbm anden Jo h an B raem , uden om kom pagnierne er i stand til at gennem føre en handelsekspedition til M auritius; for denne ekspedition redegøres i Sune Dal
gård: D anish E nterprize and M auritius E b o n y, 1621—24 (The Scandinavian E conom ic H istory Review , IV , 1956, s. 3 -1 6 ).
S torhandelens kreds er udm æ rket belyst i Johan Jørgensen: D et kø b enhavnske patriciat og staten ved det 17. årh.s m idte (1957, 90 s.), der trods det beskedne om fang er et vægtigt bidrag til belysning af »storkapitalens« fordeling i sam fun
det um id d elb art før enevælden. Bogen placerer først det københavnske patriciat i henseende til afstam ning og fam ilieforbindelser, herunder påpeges dets frem m ede oprindelse, dernæ st vises, hvordan andre ledende sam fundsgrupper gen
nem lån blev afhængige af de københavnske storkøbm æ nd, der også fungerede som långivere til staten og derm ed yderligere underbyggede deres indflydelse;
kapitalen blev for en væsentlig parts vedkom m ende af pengem æ ndene skaffet fra H am borg og N ederlandene. F orfatteren lægger en afgørende vægt p å køb
m æ ndenes lån til staten som forudsæ tningen for statsom væ ltningen 1660. De danske borgeres, navnlig københavneres lån til staten har forfatteren yderligere uddybet i afhandlingen Bilanz 1660. A delsvæ ldens bo (i Festskrift til A strid Friis, 1963, s. 1 5 3 -1 7 1 ), der derved også oplyser om en ræ kke enkeltpersoners form ueforhold. En populæ r skildring fra sam m e kreds er L ouis E. G randj3an:
O m kring H ans N ansen. H andels- og søfartsforhold i 1600-talet (1953). I perio
den havde mange sefarder, spanske og portugisiske joder, i H am borg forbindel
ser p å dan sk pengem arked og m ed dansk oversøisk handel, således som det også frem går af H erm an K ellenbenz: Sephardim an der unteren Elbe. Ihre w irtschaftliche B edeutung vom E nde des 16. bis zu m Beginn des 18. Jahr- hunderts (1958, 606 s.).
Vigtige kildepublikationer til periodens økonom iske historie er også frem kom m et. H enning Paulsen (udg.): Sophie Brahes regnskabsbog 1627—40 (1955, 256 s.) viser udgifter og indtæ gter i fam ilien hos Holger R o sen k ran tz; handels- historisk h ar kilden sin værdi ved at opstille en adelsfam ilies indkøb: priser, m æ ngder, købssteder. D et købte beskrives jævnligt ret fyldigt. Statens forhold til erhvervslivet er der m ange oplysninger om i E. M arquard og J. O. Bro-Jørgensen (udg.): Prins Christian (V )s breve, 1—2 (1952—56, 650 s., 851 s.). B revud
gaven fra den udvalgte prins’ kancelli er et m eget væ rdifuldt supplem ent til
»K ancelliets B revbøger«, navnlig fra 1631, d a prinsen fik overdraget regeringen i hertugdøm m erne, og ikke m indst fra 1634, da han også overtog styret af Lol
land og F alster. O m handelsforhold og toldpolitik oplyser brevene, der dæ kker perioden 1 6 2 6 -4 7 , i rigt m ål; et fyldigt og gennem tæ nkt sagregister letter benyt
telsen. De m ere om fattende K ancelliets brevbøger er blevet fortsat m ed et
bind for årene 1642—43, h er er der som i de foregående bind et væld af uvur
derlige enkeltheder om det økonom iske liv; en del er der også i C. R ise H ansen:
A k ts ty k k e r og oplysninger til rigsrådets og stæ nderm ødernes historie i F rederik 3.s tid. 1. bd. 1 6 4 8 -5 0 (1959, 532 s.).
O m staten og erhvervslivet foreligger en afhandling af Sune Dalgård: Sal
petertolden af 1 6 3 8 -3 9 (Hist. tidsskr. 11 R., 4 bd., 3 1 3 -5 1 ). F o rfatteren viser her, at tolden sikkert også har tjent private spekulationsinteresser foruden at være rettet m od N ederlandene. Statens indgriben — efter enevældens indførelse
— er tillige tem aet i Kirsten G lam ann: D et ældste danske kom m ercekollegium (Festskrift til A strid Friis, 1963, s. 1 2 3 - i 42). E fter udenlandsk m ønster o p ret
tede den unge enevælde i 1668 et kom m ercekollegium , der til 1691 p å en række om råder fungerede som et koordinerende organ i erhvervspolitikken. T rods et spinkelt kildem ateriale er forf. i stand til at tegne et klart billede af kollegiets virksom hed, hvori en ræ kke af tidens førende købm æ nd tog virksom del. På m øntvæ senets om råde søgte kollegiet at skabe en fast politik, m en tidligt gled dette kollegiet af hæ nde; det støttede udviklingen af m anufakturvæ senet uden dog at øve afgørende indflydelse. På de m erkantilistiske toldruller af 1683 og 1686 øvede kollegiet en væsentlig indflydelse; m en under hollandsk pres m åtte m an i 1691 slække på den politik, kollegiet stod for. O gså på andre om råder virkede den nye institution, som dog ikke kunne stå sig over for den egentlige centraladm inistration og de m ange, specielle kom m issioner, som nedsattes i den periode.
Forbindelsen mellem de ledende kredse og det højeste borgerskab er også et af em nerne i Johan Jørgensen: Patriciat og enevæ lde (H istoriske M eddelel
ser om K øbenhavn 1963 s. 11—62 og 1964, s. 7—89). F o r den aktive bistand, som K øbenhavns borgere ydede ved enevældens indførelse, m odtog de løfter om privilegier m.v. af F red erik 3. G ennem en ræ kke eksem pler viser J. J., at de vir
kelige resultater for en dels vedkom m ende blev pauvre, og at det nye styre ind imellem for ganske h ård t frem — også m od sine fordum s hjælpere. A rtiklen in
deholder detaljer om Islandshandelen og om Sophie A m alie som handelspartner.
Ikke få af det nye styres folk kom dog m ed held i k o n tak t m ed handelslivet (H ans Schack, C o rt A deler og C hristoffer G abel). 1 en ræ kke yderligere eks
em pler vises, hvorledes det forhold, at regeringens m edlem m er og de ledende i adm inistrationen fik fælles interesser m ed det københavnske patriciat, fik betyd
ning for arbejdet m ed at frem m e hovedstadens vel — og derved statens. D en nye autoritæ re m agt holdtes i en vis balance af de erhvervsinteresser, som ledende politikere repræ senterede.
U denrigshandelen i sam m e periode er undersøgt i Johan Jørgensen: D en- m a rk ’s Relations w ith L u b e e k and H am burg in the Seventeenth C entury (The Scandinavian E conom ic H istory Review, X I, 1964, s. 7 3 -1 1 6 ). A fh an d lin gen viser de to hansestæ ders om fattende indflydelse i dansk økonom i; der d o k u m enteres bade om fattende lån til dansk erhvervsliv og hansekøbm æ ndenes besøg i danske byer.
483
18. århundrede
M ed en enkelt undtagelse er m an i studiet af det 18. århundrede gået u den om at behandle enkeltpersoner eller virksom heder. Interessen h a r sam let sig dels om den oversøiske handel, dels om den økonom iske politik.
F o rh o ld e t til N ordtyskland var stadig et dom inerende spørgsm ål i dansk øko
nom i. E n af siderne af spørgsm ålet søges klarlagt i A a . Rasch: Forbindelsen m ellem K øbenhavn og de nordtyske Ø stersøbyer 1 7 5 0 —1 8 0 7 (E rhvervshist. Å r
bog 1963, s. 7 4 -9 2 ). Skibsfartens om fang og varehandelens forskellige grupper fastslås for udvalgte år, hvor toldbøger er bevarede, ligesom det klarlægges, i hvilken udstræ kning skibsfarten blev afviklet på danske eller tyske skibe. I en oversigtspræ get artikel om am erikansk skibsfart og handel, J . W illiam F rederick- son: A m erican Shipping in the Trade w ith N orthern E urope 1783—1860 (T he Scandinavian E conom ic H istory Review, IV, 1956, s. 1 0 9 -1 2 5 ), var forbin
delsen m ed D anm ark også blevet om talt. M od de frem lagte synspunkter o p pone
rede A a . Rasch i A m erican Trade in the Baltic, 1783—1807 (T he Scandinavian E conom ic H istory Review, X III, 1965, s. 3 1 -6 4 ), der m ed støtte i sundtoldregn
skaberne viser, at forbindelsen m ed K øbenhavn, hvor om ladning af kolonial
p rodukterne fan d t sted, var langt m ere betydningsfuld end antaget af F redrick- son, der baserede sine oplysninger alene på am erikansk m ateriale.
M ens disse undersøgelser er af m ere generel karak ter, h ar de øvrige bidrag til udenrigshandelen sam let sig om enkelttilfælde. D en fortsatte studehandel er em net i H . K . K ristensen: E n godsejers studehandler (F ra R ibe A m t 1953, s. 2 5 6 -6 6 ); m ed baggrund i en pakke k o n trak ter eller slutsedler i N ørholm s godsarkiv skildres studehandel i årene 1 7 5 8 -7 1 . E n oversigt bringer handlernes navne, antal stude de enkelte år, priser og drivetid. E n anden opgør købs- og salgspris sam t fortjeneste. O m bestræ belser på at skaffe slaver til St. C roix h an d ler G eorg Nørregård: På slavetogt til M adagascar 1737—1739 (H andels- og Søfartsm useets årbog 1955, s. 2 0 -4 8 ); forhåbninger om profit på V estindie- h andelen strak te også til provinsen. I E m anuel Sejr: Å rh u s vestindiske H a n delsselskab (Erhvervshist. årbog 1 9 6 1 -6 2 , s. 4 7 -7 2 ) er det især den hjem lige organisation af dette kom pagni fra 1780erne, som bliver behandlet. D et øko n o m iske grundlag for kom pagniet faldt b o rt gennem V ersaillesfreden 1783; det sam m e var tilfæ ldet m ed det såkaldte H andels- og K analkom pagni, der blev op
re ttet 1782 og kun levede et par år. S am m enbruddet frem skyndedes af et fejl
slagent forsøg på at etablere handel på N o rdam erika, et forsøg, som er taget op til undersøgelse i Jens H olm gaard: E n dansk handelsekspedition til N ordam erika 1783 (E rhvervshist. årbog 1957, s. 2 9 -5 6 ).
B landt varerne om bord p å skibet, der sejlede ud p å den m islykkede ekspe
dition, var også v arer tilhørende den københavnske købm and Niels R yberg. I A a . Rasch: N iels R yberg. 1 7 2 5 -1 8 0 4 (1964, 430 s.) er der givet en skildring af hans liv og virksom hed, der står som et hovedbidrag til dansk økonom isk historie i 18. århundrede. H er redegøres for handel bl. a. på Island, Finm arken,
F rankrig, V estindien, U .S.A . og asiatiske pladser, ligesom hans arbejde inden for de forskellige kom pagnier og som bankier, industridrivende og godsejer nøje følges. E ndelig redegør et særligt kapitel for hans betydelige indsats inden for assurancevæ senet. D ette sidste er i øvrigt også k o rt o m talt i L o u is E. Grandjean:
D ansk søforsikrings fæ dre fra 1726. Personligheder og m iljø (H andels- og Sø
fartsm useets årbog 1955, s. 7 7 -8 4 ), en populæ r artikel om de seks stiftere af D et kgl. octroyerede Sø-A ssurance-C om pagni. I Jens Pilegård: H øravlingsin- s titu tte t på L y kke n ssæ d e (Fynske Å rbøger 1953—55, s. 52—153) redegøres for dette instituts historie fra 1793, hvor en af R ybergs folk oprettede det, til ind i 19. årh. Til instituttet var knyttet et linnedm anufaktur.
B landt Rybergs m ange oversøiske ekspeditioner gik også nogle til Isle de F ran ce eller M auritius; en opblom string af dan sk handel p å denne ø i tiden 1 7 9 3 -1 8 0 7 er em net for A a . Rasch: D ansk handel på Isle de France (Erhvervs- hist. årbog, 1953, s. 7 -2 7 ). D en vigtigere handel p å Bengalen analyseres p å nyt kildem ateriale i Ole Feldbæ k: The Danish Trade in Bengal 1777—1808 (The Scandinavian E conom ic H istory Review, X II, 1964, s. 26—60), K ristof Gla- m anns afhandling fra 1947 i H istorisk T idsskrift om A sia tisk K om pagni 1 7 3 2 - 72 er lidt æ ndret og fo rk o rtet offentliggjort i Scandinavian E conom ic H istory Review (V III, 1960, s. 1 0 9 -1 4 9 ).
U denrigshandelens regulering ad toldpolitisk vej er behandlet i A a . Rasch:
V ognim port i det 18. århundrede (H istoriske M eddelelser om K øbenhavn, 4. r., 3 bd. 1 9 5 1 -5 4 , s. 3 6 7 -7 4 ) og i A a . Rasch: D ansk toldpolitik 1 7 6 0 -1 7 9 7 (1955, 362 s.). I den lille afhandling gennem gås som et eksem pel på m erkantil
ism ens praksis toldsatserne på luksusvogne; bogen om toldpolitiken er ikke alene en behandling af selve denne, m en også en detaljeret undersøgelse af toldfor
valtningen og de toldpolitiske synspunkter. E t betydningsfuldt bidrag til belys
ning af m erkantilism ens og til den udenrigske handels historie foreligger med H . V. Gregersen: D en luneborgske saltoktroi. E t bidrag til salthandelens historie i hertu g d ø m m et Slesvig (1962, 284 s.). D et centrale i bogen er det privilegium , som L tineborg saltk o n to r fik 1 7 1 1 -1 2 på salthandelen i Slesvig og delvis H o l
sten, som atter blev hæ vet 1728, uden at det betød en endelig frigørelse af salt- handelen. Bogen belyser dog salthandelen videre end til selve oktroien og ud
n ytter bl. a. L illebæ lttoldregnskaberne og engelske havnebøger til at vise salt
handelen m ed England.
E n vigtig bankhistorie foreligger m ed E rik R asm ussen: K urantbankens for
hold til staten 1 7 3 7 -7 3 (1955, 293 s. + bilagsm appe). H eri behandles ikke alene bankens forretningsgang, m en også de alm indelige kon ju n k tu rer, således at b o gen b ø r benyttes også af den, der ikke just stu d erer pengevæsenets historie. Til dette kom m er, at der spredt i bogen er en ræ kke kildekritiske betragtninger af alm en interesse for den historiker, der arbejder m ed regnskabsm ateriale. Som titlen angiver, k o n cen trerer bogen sig om forholdet til staten, det vil især sige långivning, m ens banken i øvrigt var anlagt for at frem m e erhvervslivet. E n d n u
32 485
m angler en bog om bankens forhold til erhvervslivet. M od nogle af bogens resul
tater og den anvendte m etode rettede Povl Bagge indvendinger, som forfatteren besvarede (H istorisk T idsskrift 11. ræ kke, 5. bd., 1956, s. 1 64-198).
F o r den u m id d elb art følgende periode foreligger en betydningsfuld og nybry- dende redegørelse for dansk pengepolitik og navnlig for teorien om denne i K n u d E rik Svendsen: M onetary Policy and T heory in D enm ark, 1 7 8 4 -1 8 0 0 (T he Scandinavian E conom ic H istory Review X , 1962, s. 3 8 -7 7 , og X I, 1963 s. 1-26).
De erhvervspolitiske stan d p u n k ter er også em nerne i A n n e Riising: D en ø k o nom iske debat om lavs- og købstadsprivilegier i sidste halvdel af forrige århun
drede. (Erhvervshist. årbog 1958, s. 9 9 -1 3 4 ) og i Troels F ink: Ø ko n o m isk de
bat i Slesvig og H olsten m ellem 1773 og 1807 belyst ved befolkningens ønsker og krav til regeringen (Erhvervshist. årbog 1955, s. 3 5 -8 7 ). Begge afhandlin
ger viser, hvordan fysiokratism e og liberalism e træ ngte frem i de toneangivende lag; m ens den første afhandling stort set holder sig til dette, går den anden længere ned på sam fundsstigen og viser derved, hvordan de nye tan k er ikke træ ngte frem hos kræ m m ere og håndvæ rkere. Fastholden ved privilegier hos provinsbyernes handlende træffes også i G unner R asm ussen: Fra K øbstad
handelen i det 18. årh. E n lollandsk klage fra 1762. (E rhvervshist. årbog 1954, s. 126 -1 4 8 ).
Fra 1800 ti! i dag
D en alm indelige udvikling
Det økonom iske liv i alm indelighed indgår for denne periode også i m ere alm ene frem stillinger som Politikens D anm arks historie og A x e l Steensberg: Dagligliv i D anm ark i 19. og 20. århundrede 1—2 (19 6 3 —64, 683 og 720 s.). I dette værk b ehandler Niels O xenvad i »m arked og torv« (bd. 1) en vigtig side af vareom sæ t
ningen, der døde ud m ed det 19. årh., selv om torvehandelen stadig eksisterer.
E m n et er m arkedets og torvets organisation, varerne og folkelivet. I J. L. Ø ster
gårds »i butik og værksted« skildres butikstyper, deres vareudvalg og de h a n d lendes uddannelse til om kring 19. årh.s m idte; det sam m e em ne tager han d e r
efter op i 2. bind under titlen »ekspedient og købm and«. O m sam fæ rdselen fortæ ller E rik K jæ rsgård i 1. bind - vognkørsel, post og fæ rgeruter - og G u n n ar Sandfeld i 2. bd., hvor særlig jernbanernes p erso n tran sp o rt i årtierne om kring 1900 optager pladsen, m ens em ner som godstransporten, lastbiler og rutebiler næsten ikke om tales. A fsnittene er gode og sam ler et betydeligt spredt stof, ligesom der også er gjort enkelte selvstændige kildestudier. E t gennem gående træ k er en vis m angel p å kildekritik: vurdering af, hvilke kvantiteter, talstø r
relser, de enkelte oplysninger står for, og der m angler ofte en afvejning af det enes betydning i forhold til det andets.
D en økonom iske historie som helhed er taget op i Erling Olsen: D anm arks ø k o n o m isk e historie siden 1750 (1962, 305 s.). Bogen er egentlig skrevet som
lærebog for økonom istuderende ved universiteterne, m en vil i alm indelighed være en god oversigt. Frem stillingen er sam let i syv afsnit, der hver føres igennem fra 1750 til i dag: L an d b ru g et, håndvæ rk og industri, arbejdsm arkedet, handel og tran sp o rt, pengevæ senet og social sikring. Til hvert kapitel er en kort litte ra tu r
fortegnelse. D en m anglende periodeinddeling kan forekom m e noget hårdhæ ndet, m en h a r også sine store fordele. F o rfatteren h ar ikke tilstræ bt nye forsknings
resultater, m en h ar kun villet præ sentere det, vi ved i dag.
E nkelte tidsafsnit eller sider af udviklingen foreligger der også bidrag til. På indgående arkivstudier både i F ran k rig og D anm ark bygger K irsten Heils: L es rapports économ iques franco-danois sous le directoire, le consulat et l’em pire.
C ontribution å l'étude du systém e Continental (Paris 1958, 233 s.), d er b eh an d ler de dansk-franske handelsforbindelser i årtierne om kring 1800. F ø r revolu
tionen udførtes til F ran k rig tøm m er og fisk og hjem bragtes vin og m odeartikler.
F ra 1795, da F rankrigs oversøiske handel gik i stå, fik vi en betydelig reeks
p o rt af oversøiske p ro d u k ter; efter den påtvungne alliance med F rankrig i 1807 fulgte en periode, hvor denne sam handel blev slået i stykker. I bogen er der gode o rienteringer i d et handelsstatistiske kildem ateriale.
I kapitlet »handel og søfart« i G eorg Nørregård: Efterkrigsår i dansk uden
rigspolitik 1 8 1 5 -2 4 (1960, 208 s.) redegøres for det handelspolitiske forhold til udlandet. K un en enkelt h an d elstrak tat blev afsluttet i perioden, nemlig med P røjsen i 1818, m ens det ellers blot blev til tilløb og forsøg eller løsning af en
keltproblem er. T rods langvarige og indviklede forhandlinger opnåede m an ikke en ordning af forholdet til N orge, også genopbygningen af konsulatsvæ senet skab
te problem er, og om kring Sundtolden var der begyndende uro. F o rfatteren om taler tillige koloniernes handelspolitiske situation og forholdet til B arbaresksta- terne. K ildem aterialet er udelukkende de diplom atiske aktstykker; de faktiske forhold undersøges ikke, heller ikke som baggrund for de diplom atiske aktioner.
- Nævnes skal også, at offentliggjorte breve og dagbøger og erindringer fra poli
tikere i reglen indeholder et betydeligt stof vedrørende den økonom iske politik.
D et sam m e gælder den ræ kke af statsrådsprotokollerne fra 1 8 4 8 -6 3 , som Rigs
arkivet begyndte at udgive i 1954.
V idere favnende, end titlen lader form ode, er K jeld W inding: Frihandels- p roblem et i D anm ark 1855—1863 (1959, 379 s.). Bogens første form ål er at undersøge 1863-tariffens tilblivelse. Den griber im idlertid ret langt tilbage, idet den begynder m ed den toldpolitiske situation 1830—54; fo r disse års vedkom m en
de redegøres for im porten af en ræ kke varer og priserne på disse - heru n d er m eddeles væ rdifulde resultater af undersøgelser over handelsstatistikkens p åli
delighed. F o r bogens hovedperiode skildres frihandelsbevæ gelsen i D anm ark, a r
bejdet på den nye tarif og dennes gennem førelse. Spredt i den veldokum enterede og trods em net letlæselige bog gives oplysninger af værdi for handelens perso
nalhistorie og om de enkelte varers om sætning.
M ere speciel er H e n n y G larbo: D anske i E ngland (1956, 126 s.), der er delt i tre afsnit, hvoraf kun en del af det sidste b erø rer erhvervslivet; her fortælles
32* 487
om tilfældige håndvæ rkeres Englandsbesøg i 19. årh., m ens de jævnlige besøg af handelsm æ nd kun lige nævnes.
O m E nglandshandelen h andler A . E. M . Tang: O m Studehandel i 1849 (H ardsyssels Å rbog 1962, s. 1 0 9 -2 6 ), der gengiver en tale eller et foredrag af godsejer T. med et historisk rids og beretning om personligt initiativ for eksport til H olland og Frankrig og for H jertings og A ggerkanalens udnyttelse til eksport til E ngland.
1 en enkelt koncerns historie er sam let flere sider af den økonom iske udvik
ling siden slutningen af 19. århundrede; det er Poul Graae: Fra drittel til dåse.
E sm ann-P lum rose 1 8 6 4 -1 9 6 4 (1964, 315 s.). V irksom heden blev grundlagt i 1864 i O dense af E. F. E sm ann, som lagde sin forretning an på korn og sm ør, senere u dstraktes virksom heden til hovedstaden, og m ens m an stadig o p retholdt det engelske m arked, gik m an, nu under anførsel af H. P. H jerl H ansen, ener
gisk ind p å det russiske m arked. V idere beretter bogen om D et Sibiriske K om pagni, D et alm indelige H andelskom pagni, sm øreksporten ned gennem årtierne, optagelsen af konservesfabrikation af forskellig art og overtagelse af en række virksom heder fra beslægtede om råder. Frem stillingen er god og instruktiv, m en holder sig m eget til de ydre m anifestationer; jfr. Inger M arie Plum s arbejde om talt side 499.
D en økonom iske udvikling i en enkelt landsdel er tem aet i W ilhelm H ahn:
Schlesw ig-H olsteins Eingliederung in den deutschen W irtschaftsraum (Festschrift fiir O tto Scheel, 1952, s. 2 0 7 -2 3 4 ). A fhandlingen bringer en ræ kke illustrerende d ata, m ens problem et, hvilke specielle virkninger indlem m elsen i T yskland fik, kun er taget op sporadisk.
I denne periode af erhvervslivets historie udvikles også reklam en. T il belys
ning af reklam ens historie foreligger allerede adskillige arbejder. Professor M ax K jæ r-H ansen ved H andelshøjskolen i K øbenhavn h a r her været organisator og foregangsm and. R eklam ebureauerne begyndte i slutningen af 19. årh., m en fik først nogen betydning efter 1. verdenskrig, således som det vises i M a x Kjær- H ansen: R ekla m eb u rea u et. E n undersøgelse og vurdering af reklam ebureauer
nes udvikling og placering i dansk erhvervsliv (1958, 95 s.). F orfatterens kilde
m ateriale (som næsten ikke nævnes) har, som m an kunne vente, øjensynligt været m eget spinkelt, og en lang række centrale problem er berøres end ikke;
m en der tegnes en hovedlinie, som nok kan være udgangspunkt for videre vi
denskabeligt arbejde. Længere bagud ræ kker Jørgen Å r u p H ansen & B ente G aunt: D et danske reklam esprog (1953, 85 s.). Bogen falder i to hovedafsnit;
d et første belyser ren t filosofisk det nutidige reklam esprog, m ens det andet be
han d ler reklam esprogets udvikling fra ca. 1735 til om kring 1950. T rods meget alvorlige m etodiske brist er der dog sam let et m ateriale, som uden tvivl giver en rigtig periodeinddeling. Den første, 1 7 3 5 -1 8 6 0 , kaldes annonceteksternes b a rn dom og karakteriseres som en tid, hvor teksterne var ren t inform ative, anden periode afgrænses af 1860 og 1922, og betegnes som løm m elalderen med u k o n trollable overdrivelser, i den følgende tid skabes dernæ st det m oderne reklam e
sprogs m ange form er. M ere økonom isk eller rettere statistisk beskrivende er M a x Kjæ r-H ansen: A n n o n cem a rk ed ets reaktioner. E n analyse af annonceringsudvik- lingen i de store københavnske m orgenblade og af de faktorer, der har bestem t annoncem æ ngden i årene 1 9 2 9 -3 3 (1953, 90 s.). H ovedindholdet er her først og frem m est en klarlæggelse af annoncernes placering i de københavnske blade, og hvad der betinger fordelingen mellem disse, m ens spørgsm ålet om , hvilke fak to rer der h ar bestem t annoncem æ ngden, ku n i m indre grad er belyst bortset fra hovedresultatet, at stigende beskæftigelse øger annoncem æ ngden. E n mere speciel reklam eform er taget op til undersøgelse i E . Kjeldgaard: Biograf- reklam en i D anm ark (1959, 163 s.). E m n et er undersøgt m ed stor om hu og grundighed; forud for det m ere teoretiske afsnit går en godt 100 sider stor rede
gørelse fo r biografreklam ens historie tilbage til begyndelsen af århundredet.
E fter 1920 begyndte væksten i denne reklam eform at tage stæ rkt til efter ca.
1935. D er behandles både den økonom iske form , b u reauernes arbejde og fil
m enes k arak ter (tem a m .m .). E t forbavsende sto rt antal af de ældre reklam e
film er endnu bevaret. Beklageligvis m angler bogen fuldstæ ndig redegørelse for kildem aterialet. F o r det teoretiske studium af reklam en er redegjort i Peter O luf sen: D iplom studiet i salgsorganisation og reklam e 1 9 3 0 -1 9 5 5 (1955, 120 s.). H D -studiet i reklam e var det m est revolutionerende em ne, m an tog op, da den egentlige handelshøjskoleundervisning blev grundlagt i 1920’erne.
Bogen skildrer studiets udvikling: krav, undervisningens form er, elevtal og lærere. Til dette føjes oversigter over det videnskabelige forskningsarbejde i tilknytning til studiet.
N æ rt knyttet til reklam ens historie er det, der behandles i Vagn D ybdahl:
D en illoyale konkurrence. Begrebets opståen (E rhvervshist. årbog 1952, s. 9 0 - 107), hvori der gennem en belysning af de hårde k onkurrenceform er og den pågående reklam e opridses baggrunden for loven af 1912 om illoyal k o n k u r
rence. Den første udvikling af den kollektive branche- og nationsreklam e er skildret i Vagn D ybdahl: D ansk industri og de store udstillinger 1889— f 914 (E rhvervshist. årbog 1960, s. 7 -2 6 ).
E t nyt erhverv, der også begyndte om kring 1900, er revisionsvæsenet. O m baggrunden for dette, der snart skulle gribe ind i alle grene af erhvervslivet, handler Sigurd R am bush: R evisorloven af 1909: Forudsæ tninger og debat (E r
hvervshist. Å rbog 1954, s. 79—126), hvor der også m eddeles oplysninger om bankkriserne i begyndelsen af århundredet. R evisorstandens historie er b eh an d let i Foreningen af statsautoriserede revisorer 1 9 1 2 -1 9 6 2 (1962, 339 s.), der dels gennem går foreningens kronologisk ordnede d ata, dels bringer et biogra
fisk leksikon over revisorer.
Penge og pengeinstitutter
Pengehistorien i alm indelighed er behandlet i Svend Å g e Hansen: Pengevæsen og kredit 1 8 1 3 -1 8 6 0 (1960, 245 s.) F o rfatteren bygger næsten udelukkende
489
p å tidligere publiceret stof, m en af vidtspredte detailoplysninger er det lykkedes at skabe et helhedsbillede, som ikke tidligere h ar foreligget, og at give en ræ kke enkeltforeteelser en ny belysning. Bogen behandler pengevæsenets organisation, statens indgreb og N ationalbankens virksom hed, endvidere H am borgs indfly
delse, og de private bankiers, sparekasserne og bankerne sam t kreditforenin
gernes første tiår.
P roblem er om kring renteniveauet er em net i Sigurd Jensen: Liberalism e con
tra patriarkalism e. E n episode af striden m ellem land og by i d et 19. århun
drede. (H istoriske m eddelelser om K øbenhavn 1 9 5 9 -6 0 , s. 3 0 7 -1 8 .) H er m ed
deles træ k af debatten om m aksim alrenten, der blev afskaffet ved lov af 6.
april 1855. Ikke m indst fra landboside frygtedes det, at den nye tingenes tilstand ville m edføre en stigning i renteniveauet, hvad der også var rigtigt. H ertil kom, at landboerne var ivrige efter at beholde de lokale kapitaler til lokalt brug, hvad der ville blive vanskeligt under »kræ fternes frie spil«. E t lovforslag om m aksim alrentens genindførelse nød ikke frem m e. R enteniveauet er behandiet i John W. O ldam : D anm arks høje renteniveau: E n særlig tradition? (E rhvervs
hist. årbog 1963, s. 1 1 9 -1 5 9 ). U ndersøgelsen går tilbage til 1876 og viser, at først fra om kring 1939 er der tale om , at D anm arks renteniveau ligger højere end de om kringliggende landes; efter 2. verdenskrig h ar der i reglen været højere renteniveau i D anm ark, men dette skyldes for en del vanskeligheder ved at styre aktiviteten ad finanspolitisk vej.
N æ rt knyttet til rentespørgsm ålet er kapitalens placering. D ette vanskelige em ne er m ed stor kyndighed behandlet i Sigurd Jensen: Nogle oplysninger om det k ø b en h a vn ske borgerskabs form ueforhold og form ueplaceringer ved m idten af det 19. årh. (H istoriske M eddelelser om K øbenhavn 1 9 5 4 -5 7 , s. 5 9 6 -6 4 0 ).
M ed hovedgrundlag i godt 600 eksekutor- og kom m issarieskifter (der sæ dvan
ligvis o m fatter større boer) for tiden 1 8 4 0 -6 5 redegøres for, hvem det var, der i det københavnske borgerskab ejede form uer, hvor store disse var, og hvad de anvendtes til, hvis de anvendtes. E n vigtig baggrund fo r form ueskabelse var sikring af alderdom m en og opretholdelse af den sociale position, ik k e m indst det sidste krævede, hvis erhvervsindtæ gterne skulle svigte, henlæggelser m ed be
tydelige renteafkastninger. D en handlende var ofte svært stillet, fordi han m ed de vekslende k o n ju n k tu rer kunne blive tvunget til at aktivisere væsentlige dele af sin kapital i sin egen virksom hed. Investeringsm ulighederne fo r kapitalisten m ed den reserve var mange: Industriaktien (som adskillige bræ ndte sig på), kreditforeningsobligationer, jernbane- & b ankaktier. Særlig vigtige var dog de private lån, selv om de ydedes inden for snævrere kredse, hvor m ange andre hensyn end hensynet til produktiviteten gjorde sig gældende. Som helhed taget var perioden passiv, hvilket bl. a. frem går af de betragtelige m æ ngder af u den
landske væ rdipapirer, d er kom ind i landet.
D e centrale penge- og bankforhold om tales i Carl Thalbitzer: Da vort århun
drede vågnede (1955, 148 s.) I dette erindringsbind af F inanstidendes grund
lægger og red a k tø r indtager skildringen af forholdene i N ationalbankens ledelse
