• Ingen resultater fundet

Johannes Brøndsted: Danmarks Oldtid. I. Stenalderen

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Johannes Brøndsted: Danmarks Oldtid. I. Stenalderen"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

242

Om Oldensvin. Forstkandidat Chr. G andil har i Dansk Skov­

forenings Tidsskrift 1937, 273— 98 faet offentliggjort en skov­

brugshistorisk Studie om Oldensvinene. Udfra en omfattende Belæsthed i vor historiske og forstlige Litteratur lykkes det den kyndige Forfatter al give en Skildring af det udmærkede Emne, der tilfredsstiller både almene og videnskabelige Krav. Man er ikke mindst glad for de økonomiske og statistiske Oplysninger, som Afhandlingen indeholder.

August F. Schmidt.

Mindre Anmeldelser.

Johannes Brøndsted: Danmarks Oldtid. I. Stenalderen.

( G y ld e n ­ d a l 1938).

D e t n y e H o v e d v æ r k o m O ld t i d e n i D a n m a r k h a r s a m m e T i t e l som d e n b e r ø m te l i ll e B o g j d e r f o r s n a rt h u n d r e d e A a r s id e n b le v s k re v e t a f d e n h e lt u n g e V i d e n s k a b s m a n d

Worsaae: Danmarks Oldtid .

W o r s a a e s B o g f r a 1843 h a v d e U n d e r t i t le n » o p ly s t v e d O ld s a g e r og G r a v ­ høje«, og d et s a m m e k u n d e D r . B r ø n d s t e d s B o g h a v e h a ft, m e n det b e h ø v e s ik k e læ n g e r ; a lle e r n u k l a r o v e r , at S a g n og s k r if t lig e K i l d e r f r a d is s e fje rn e T i d e r k u n y d e r os d a a r lig H jæ lp , n a a r v i v i l v id e n og et o m D a n m a r k s B e b o e re i O ld t id e n . F r a T h o m s e n og W o r s a a e o g S o p h u s M ü ll e r til J o h a n n e s B r ø n d s t e d h a r de d a n s k e F o r h is t o r ik e r e k o n c e n t r e r e t sig om at u n d e r s ø g e og fr e m læ g g e O ld s a g e r n e , F u n d e n e , so m de e n este d u e lig e V i d n e s b y r d o m O ld t i d e n s L i v .

I L ø b e t a f de h u n d r e d e A a r e r F u n d e n e s T a l b le v e t m e re e n d h u n d r e d d o b le t , det sto re » O ld n o r d is k e M u s e u m « h a r m e r e e n d én G a n g s p r æ n g t s in e R a m m e r , og h v a d d e r i 1843 k u n d e staa i et l i l l e n e m t O k t a v b i n d — og h v a d d e r i 1897 — •

Sophus Müllers:

V o r O ld t i d e n d n u k u n d e r u m m e s i ét s v æ r t B in d — d et v i l n u f y ld e tre m æ g ­ tige K v a r t b i n d . M i n d r e k a n ik k e g ø re det. J o h a n n e s B r ø n d s t e d s S p r o g e r — lig e s o m S o p h u s M ü lle r s k n a p t og k o n c is t , u d e n F y l d e k a lk . D e t e r en n ø g te r n B o g , m e n in g e n k e d e lig B o g . N ø g t e r n ­ h e d e n s ta a r g o d t til S to ffe t, og S to ffe t — V id n e s b y r d e n e om v o r t L a n d s æ ld s te F o r t i d — ta le r i sig s e lv stæ rk t n o k . B il l e d e r i H u n ­ d r e d e v is , d e r le d s a g e r T e k s t e n ; K o r t o v e r D a n m a r k (læ g M æ r k e til F u n d k o r t e n e ! ) , P l a n e r o v e r B o p la d s e r o. s. v. f ø r e r S to ffe t ly s le v e n d e f r e m f o r o s ; — k a n v i i P r o v in s e n ik k e a lt id lig e n e m t k o m m e in d og se N a t io n a lm u s e e t , k o m m e r N a t io n a lm u s e e t h e r t i l os^ B o g e n , som s y n e s d y r , e r det i V i r k e li g h e d e n ik k e ; d e n S n e s K r o n e r , s o m S t e n ­ a ld e r b in d e t k o s te r, e r en b i l l i g P r i s f o r d e n R ig d o m , som d e n til G e n ­ g æ ld s k æ n k e r os.

(2)

243

D e n in d g a a e n d e O m ta le , som V æ r k e t f o r t je n e r , s k a l h e r g e m m e s i n d t i l det f o r e lig g e r f u ld t a fs lu tte t. M e d s æ r lig F o r v e n t n in g tø r m a n v e l im ø d e s e B in d e t o m J e r n a ld e r e n , h v o r de s e n e re A a r s B o p la d s - f o r s k n in g e r h a r u d d y b e t v o rt K e n d s k a b t il d e n T i d s D a g li g l iv og S a m f u n d s f o r h o ld i e n saa fo r b a v s e n d e G r a d .

T r o d s d et m æ g tig e F o r m a t v i r k e r S t e n a ld e r b in d e t ik k e tu n g t. B i l ­ le d e r og T e k s t , ik k e m in d s t de in d le d e n d e O v e r s ig t e r , g iv e r B o g e n S p æ n d in g . S k u ld e d e r h e r in d v e n d e s n o g et, m a a tte d et v æ re , at d e r a l d r i g n æ v n e s et F o r s k e r n a v n u d e n i N o t e r n e ; d e r fin d e s U n d e r s ø g e ls e r , d e r e r saa s p æ n d e n d e , at det v i ld e le tte F o rs ta a e ls e n og T ile g n e ls e n a f O ld s a g e r n e s V i d n e s b y r d , om m a n k e n d te H is t o r ie n o m d e re s F r e m ­ d ra g e ls e . M e n m a n fo r s t a a r g o d t, at F o r f a t t e r e n h a r v i ll e t h o ld e

»vore« N a v n e og B e d r if t e r u d e n f o r — saa » T in g e n e s T a le « ly d e r re n t -— u d e n m o d e r n e I n d b l a n d i n g . — I B e t r a g t n in g a f d e n B e t y d n in g

Pollenanalysen

h a r fa a e t i de s e n e re A a r f o r D a t e r in g e n a f O ld t i d s ­ fu n d , e r d et et S a v n , at d e r ik k e f in d e s g e n g iv e t n o g e t P o lle n d i a g r a m ; m a n b e h ø v e r jo ik k e e n g a n g at k u n n e læ se f o r at fo rs ta a et P o lle n ­ d ia g r a m . — H v o r d e r S. 138 fo r tæ lle s om d e n s le b n e , t y n d n a k k e d e F lin t ø k s e , e r F r e m s t i ll in g e n le d s a g e t a f et P a r g li m r e n d e B il le d e r , F o t o g r a f ie r a f F lin t ø k s e r , m en m a n s a v n e r et B il le d e a f d e n fla d e , tu n g e K o b b e r ø k s e , s o m ifø lg e F r e m s t i ll in g e n e r F o r b i ll e d e t f o r d en f ir s i d e d e F lin t ø k s e .

I n d v e n d in g e r a f d e n n e A r t e r d o g ik k e a n d e t e n d B a g a te lle r . S o m H e l h e d v i r k e r B o g e n m o n u m e n t a l, a lle r e d e v e d fø rs te G e n n e m b la d - n in g , og dette I n d t r y k s ty r k e s k u n v e d g r u n d ig G e n n e m læ s n in g . D e l e r g a n s k e v is t S to ffe t selv, d e r v i r k e r saa stæ rk t, m en F o r f a t t e r e n a f » D a n m a r k s O ld tid « e r i' P a g t m e d sit Stof.

R. S.

Rentekammerets kongelige resolutioner 1660— 1719.

E f t e r et a rb e jd e , d e r h a r stået p å i å r t ie r , h a r r ig s a r k iv e t i dette f o r å r få e t f u ld f ø r t et v æ rk , d e r som h j æ lp e m id d e l f o r lo k a lh is t o r ik e r e og f o r a lle , d e r s t u d e r e r D a n m a r k s in d r e h is t o r ie , e r a f d e n stø rste b e­

t y d n in g . D e t e r de 13 s to re m a s k in s k r e v n e b in d , d e r f in d e s o p s tille t p å læ s e s a le n , og som b æ r e r t it le n :

»Fortegnelse over kongelige reso­

lutioner gennem rentekammeret 1660— 1719 ved S. Nygård«.

D e 12 fø rs te b i n d m e d d e re s n o g le og ty v e tu s in d e n u m r e u d g ø r k r o n o lo ­ g is k o r d n e d e u d d r a g a f de k o n g e lig e r e s o lu t io n e r m e d h e n v is n i n g e r t i l de s te d e r, h v o r de fin d e s — i r e n te k a m m e r e ts p r o t o k o lr æ k k e r e lle r p a k k e r . A t de k o n g e lig e r e s o lu t io n e r — selvsa g t de sa g e r i k a m m e ­ ret, d e r h a r stø rs t b e t y d n in g — e r søgte fr e m m a n g e s te d e r fr a (d o g ik k e fra r e g n s k a b e r n e ) , d e r o m v i d n e r u n æ g t e lig de 10 s id e r, som r e d e g ø r e ls e n f o r » fo rk o rt e d e k ild e h e n v is n in g e r « o m fa tte r. B i n d 13 p å 800 s id e r e r re g is te re t o v e r de i de 12 b d . f o r e k o m m e n d e p e rs o n -

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Men hvis relevansen ikke kan ses fordi man bare kan Google det, hvis man gerne vil vide hvorfor de taler fransk i Nordafri- ka, hvis kravene ikke er klare og entydige, hvis det

(Sabroe 1939, side 349). Formklassen er sat til 0.70. De forskellige rafte- og stolpesortimenter leveres både med bark og afbarkede. Derudover kan de som regel leveres med en

Parcel As omfatter hele resten af det areal, der ikke er underplantet.. Skitse over forsøgsarealet.. Dette er forholdsvis let, idet rækkerne forløber tværs over

Under Askene uden for Prøvefladens Grænse voksede enkelte Kristtorn (ilex aquifolium). Den frodige Flora opnaar en betydelig Højde. Saaledes maaltes Stor Fladstjerne til 45 cm,

— saa tæt at den atter trænger til Udhugning — men Højden staar under, hvad den er hos Egene i de tilstødende Parceller, og der er ikke stort Udvalg af udmærkede Træer; i den

Bortset fra ekstremt vide forbandt kan forfatterne ikke påvise en klar sam m enhæng mellem grentykkelse og ræ kkeafstand, hvilket skulle tyde på, at faktorer såsom lokalitet,

Holmsgaard (1955) undersøgte årringsvariationerne for 7 askebevoksninger på Vallø og fandt, at diametertilvæksten var positivt korreleret med temperaturen i månederne februar —

gruppe og kontaktudvalg (jf. De foreslåede undersøgelser er herefter med mindre m odifikationer bragt til udførelse og vil resultere i de opgørelser, der publiceres i IV..