Årsmøderne i Åbenrå 1976
Dansk Kulturhistorisk Museumsforening
M ødet fandt sted på Folkehjem i Å benrå fredag den 3. septem ber 1976 kl. 9.00 og følgende m useer var repræ senteret:
Bangsbom useet, Esbjerg M useum, Falsters M inder, Fiskeri- og Søfartsm useet i Esbjerg, Fredericia Muse
um , Frederiksborgm useet, Frederiksværk M useum, Gilleleje M useum, Glud M useum, Djurslands Mu
seum i Grenå, G rindsted M useum, Haderslev Muse
um, H erning M useum , Vendsyssel historiske Mu
seum i H jørring, H obro M useum, Holbæk M useum, H olstebro M useum, H ørsholm Egns M useum, Jægers
pris Slot, Københavns Bymuseum, Landbrugsm use
et, Langelands M useum, Lemvig M useum, Forhisto
risk M useum på M oesgård, M orslands historiske Mu
seum, M usikhistorisk M useum, N ationalm useets 1..
2., 3. afd., Frilandsm useet, K onserveringsanstalterne, Næstved M useum , N ørresundby byhistoriske Sam
ling, Fyns Stiftsm useum , M øntergården i O dense, Den fynske Landsby, H. C. A ndersens Hus, Odsher- reds Folkem useum , Orlogsm useet, K ulturhistorisk M useum i Randers, Antikvarisk Samling i Ribe, Ro
senborgsam lingen, Roskilde M useum, Silkeborg Mu
seum, Skagens Fortidsm inder, Skive M useum, Struer M useum, Svendborg M useum, Sundby-H vorup sog
nehistoriske Samling, Sæby M useum, Søllerød Muse
um , Sønderborg Slot, Thisted M useum, Tøjhusm use
et, V arde M useum, Vejle Am tsråds Konserverings
værksted, Værløse M useum, Ølgod M useum, Åbenrå M useum, Jacob Michelsens Gård i Kolstrup, Den gamle By i Århus, Ålborg historiske M useum.
1. Valg a f dirigent
Efter form anden, Palle Friis velkomst og på dennes forslag valgtes Mogens Ørsnes, Nationalm useets 1.
afd. til mødets dirigent.
2. Nye medlemmer
Viborg Amts K onserveringsanstalt, Skive og Vejle Am tsråds K onserveringsværksted, Kolding, havde søgt optagelse i foreningen. Disse godkendtes en
stemmigt af forsam lingen.
3. Styrelsens beretning
Form anden aflagde den til m edlem m erne før mødet udsendte årsberetning for 1975/76:
Sidste årsm øde stod, som så m ange andre, i m useum s
lovens tegn og sluttede m ed en spådom om yderligere nedskæring af det foreslåede statstilskud på 75 9c.
Spådom m en skulle over al m åde kom m e til at gå i opfyldelse.
Efter årsm ødet m åtte kulturm inisteriets embeds- m ænd igang med det lidet m isundelsesværdige job, at tilpasse lovforslaget til de af finansm inisteriet dikte
rede økonom iske vilkår, og i efterårets løb vandrede procentsatsen nedad bakken fra 75 % over 66 2/3 % og 50 % til 40 %.
Am tstilskuddet, som m an oprindeligt havde tilveje
bragt ved at skære 25 % af det gamle krone til krone- tilskud, vandrede samtidig så hastigt ned ad bakke, så man tidligt opgav procentregningen, og i stedet gik over til runde tal, som ikke er så sårbare at skære i som procenter er, når de næ rm er sig prom iller.
K ulturm inisterens lovforslag blev forelagt lige efter jul. Forslaget var, på grund af sine beskæringer, så afvigende fra museum skom m issionens, at styrelsen fandt det nødvendigt endnu engang at sam m enkalde m useerne til et debatm øde, på Byggecentrum ved M iddelfart den 23.-24. januar.
Det blev et godt m øde - deltagerne, som repræ sen
terede alle kategorier af m useer, ikke bare de kultur
historiske, enedes hurtigt om ikke at spilde tiden med en alm indelig jam m er over for få penge. I stedet kon
centrerede m an kræ fterne om form uleringen af en række konstruktive kom m entarer og ændringsforslag til brug for Folketinget ved den forestående lovbe
handling.
M ødets resultater blev udsendt til alle m useer i et 38 sider langt, duplikeret referat, og en sam m enfat
ning er senere trykt i Stof nr. 15.
U m iddelbart efter mødet i M iddelfart lukkede et af styrelsen nedsat arbejdsudvalg sig inde på Ørslev Klo
ster, for i fred og ro at bearbejde de mange m ødere
sultater og for på grundlag af disse at form ulere en henvendelse til Folketingets kulturudvalg.
Denne henvendelse blev udsendt til m useerne til orientering den 20. februar, og 5 dage senere ind
bragte styrelsen officielt sin henvendelse ved fore
træ de for Folketingets kulturudvalg.
12. maj afgav kulturudvalget betænkning. 20. maj gik forslaget til 2. behandling, og 26. maj 1976 blev m useumsloven vedtaget ved 3. behandling til ikraft
træ den 1. oktober 1976.
En detaljeret gennem gang af den nye museumslov m ed oprem sning af gevinster og tab vil ikke være til nogen gavn ved denne lejlighed - lad os sam m enfat
tende fastslå, at slet ingen lov ville have været værre end den nye lov, selv om denne er blevet beskåret og udvandet i forhold til de intentioner, som vi gik rundt m ed i slutningen af de glade tressere.
Vi har alle lov at være lidt skuffede - også kultur
ministeriets em bedsm ænd, som har skullet file og skære i lovforslaget, så det passede til de økonomiske vilkår og samtidig være konstruktive uden nogen
sinde at kunne slå i bordet eller smække med dørene.
D er er grund til her at rette en tak til kontorchef T hrane og hans m edarbejdere, som har slidt og slæbt m ed m useumsloven på disse vilkår. Tak også til m u
seernes konsulenter O lfert Voss og M orten Lundbæk, som nat og dag beredvilligt har stået m useerne og ministeriet bi med beregninger og oplysninger om til- skudstal og konsekvenser.
En tak bør også sendes til de folketingsm edlem m er, som virkelig gav sig tid til at interessere sig for m use
ernes problem er. Jeg skal ikke nævne navne, selv om det nok ville være overkommeligt.
At megen tid og mange kræ fter er brugt på m use
umsloven har ikke ført til hensygnen eller stilstand i foreningens traditionelle aktivitetsprogram - tværti
mod viser strøm m en af tilm eldinger til foreningens arrangem enter, at behovet for faglig kontakt og in
spiration er større nu end nogensinde.
A rbejdsm ødet i novem ber på Lakolk blev afviklet efter det traditionelle m ønster m ed faglige oriente
ringsm øder og m øder i em negrupper om: M useer og forskning - m useum suddannelser og industriel arkæ
ologi.
For mange deltagere var Lakolkm ødet i 75 nok lidt vemodigt. Styrelsen har 1111 taget flere års m urren i krogene, om for få værelser og for dårlige mødeloka
ler til efterretning og bestilt plads til årsm ødet i 1976 på V ingstedcentret ved Vejle. Det er nok klogt aldrig at gro fast, men jeg tror, mange vil savne den helt specielle stem ning, som var på Hotel Lakolk når vi lige før jul underkastede os Kirsten Høyers kulinari
ske varetægt, mens tågen lukkede sig tæt om kring ho
tellet og snestorm en lurede om kring hjørnet.
Som optakt til det egentlige møde på Lakolk blev der afholdt et orienteringsm øde om form idling. Mø
det, som samlede 45 deltagere, blev meget vellykket og sluttede m ed en henstilling til styrelsen 0111 at ar
rangere faste årlige arbejdsm øder om formidling.
Henstillingen blev yderligere fulgt op m ed et kon
kret tilbud fra deltagerne om nedsættelse af en ar
bejdsgruppe, der kunne bistå styrelsen med den prak
tiske tilrettelæggelse og afvikling af et form idlerm ø
de. Styrelsen tog med tak m od det udm æ rkede initi
ativ, og en arbejdsgruppe, som kom til at bestå af Jan Bacher, M oesgård, Allan Berg Nielsen, Kulturhisto
risk M useum, Randers, Susanne T hestrup, Kunstin
dustrim useet i København, og Else Bering, Zoologisk M useum i København, blev nedsat og gav sig med ildhu i kast m ed projektet.
Mødet om form idling blev afholdt på Fuglsøcentret på Mols fra den 1. til 3. april.
Det blev en stor affære, med 160 deltagere og med et så om fattende program , at det med rim elighed kunne give arrangørerne »fluer i maven« af nervøsi
tet, for om arrangem entet skulle bræ nde sammen.
Det gjorde det ikke - tværtimod.
A rbejdsgruppen førte m ed dygtighed og m ed fast hånd program m et igennem til succes, så alle nu set-
hen til Fuglsøm ødet som en årlig tilbagevendende be
givenhed.
Foreningens m useum skursus blev også i år afholdt på Try Højskole i Østvendsyssel i tiden fra 25. juni til 4. juli.
Kurset havde 80 deltagere fordelt på 9 forskellige hold, og det er bemærkelsesværdigt, at der var størst søgning til, hvad m an kan kalde de reelle museums- tekniske fag, som konservering, m useum steknik og m useum sadm i nistration.
I den danske m useum sverden er behovet for efter
uddannelse langt større end at det kan tilfredsstilles gennem et enkelt kursus om året: et aftenm øde på Try m undede ud i en direkte opfordring til styrel
sen om at iværksætte kortvarige 2-3 dages kurser for m useumsfolk om helt konkrete afgrænsede em ner, og en arbejdsgruppe på Lakolk i efteråret har op
fordret styrelsen til at nedsætte et udvalg, som kan koordinere arbejdet med udform ningen af efterud
dannelse med den gule betænknings forslag som ud
gangspunkt. Et forsvarligt tilskud fra kulturm iniste
riet er forudsæ tning for afholdelse af foreningens m useum skursus - vi takker for dette tilskud og spør
ger ved samme lejlighed, om vi inden for længe må komme igen til drøftelse 0111 den videre efteruddan
nelse.
M useum skursus var i år lagt i hæ nderne på Søren Gregersen, der sammen med vores uundværlige Kir
sten kørte foretagendet med sikker hånd, m ed fuld kontrol over alt det væsentlige og m ed fast tro på, at alt det uvæsentlige »finder de selv ud af«.
Om kursus skal være på Try igen til næste år er endnu ikke afklaret, men Søren G regersen har hel
digvis givet løfte 0111 at fortsætte som tilrettelægger og leder, og det siger vi tak for. Der er også grund til at rette en tak til den egentlige ophavsm and for disse m useum skursus, som i år kan fejre 10 års jubilæum . O phavsm anden er, jeg vil næsten sige naturligvis, Pe
ter Seeberg - Dansk m useum sverdens trykkoger, der gennem de sidste 10 år har sat dam ptryk til praktisk talt alle de aktiviteter i dansk m useum sverden som sam ler og inspirerer os.
Publikationsvirksom heden har heller ikke ligget på den lade side - Foreningens dagbog, »Stof«, er i årets løb udkom m et med 3 num re under redaktion af Finn Grandt-Nielsen.
Årbogen »Arv og Eje« er udkom m et med en række artikler om de tider »da vand var bedst«, og den er m ed sit indhold og sin tilrettelæggelse en smuk debut for den nye redaktør Rikke Olsen fra Alrø.
En tredie publikation, som netop er udkom m et, er også barn af Peter Seeberg, det er en lille upretentiøs fortegnelse over m useernes særudstillingslokaler og pædagogiske hjælpem idler. Et godt stykke værktøj og en lin begyndelse for den vordende danske museums- tjeneste.
Ørslev Kloster udvalget fortæller i sin årsberetning om stigende besøgstal, selv om m an nu har været nødt til - efter 7 års stabilitet - at hæve overnatningsprisen til 30 kr. pr. døgn. Den 28. oktober var 700-årsdagen for klosterets første omtale. O m kring 100 gæster
143
kom til stede for at fejre dagen m ed punch og for at høre Rikke Olsen fortælle om resultaterne af en byg- ningsarkæologisk undersøgelse på klosteret og for at hjælpe m ed at plante 40 frugttræ er, som DKM havde skænket i jubilæumsgave. Senere på året. den 14. no
vem ber, fejrede klosteret komtesse Olga von Spon- necks hundredeårsdag, og klosterstiftelsens bestyrelse m arkerede begivenheden ved udgivelse af et fest
skrift m ed forskellige artikler om klosteret og dets historie.
En tredie glædelig begivenhed for klosteret er en bevilling til istandsættelse af tegltaget på 250.000 kr. af miljøministeriets beskæftigelsesmidler.
Det er et virkeligt godt initiativ, Folketinget har ta
get i arbejdsløshedsbekæm pelsen m ed de ekstraordi
nære bevillinger til istandsættelse af m useum sbygnin
ger og fredede bygninger i offentlig eje. Fastholder Folketinget denne positive indstilling ud over det europæiske bygningsfredningsår, vil det få en afgø
rende m ærkbar betydning for bevaringen af vor hjemlige bygningskultur.
Ved repræ sentantskabsm ødet i O dense sidste år gav styrelsen udtryk for sin skuffelse og bekym ring over opsplitteisen af m useerne og den antikvariske virksom hed på to forskellige m inisterier.
Styrelsens bem æ rkninger gav anledning til en be
væget debat, som kom til at fortsætte på museums- m øder og i m useum skredse resten af året, side
løbende m ed diskussionen om museumsloven.
30. oktober indkaldte direktør Viggo Nielsen i mil
jøm inisteriets fredningsstyrelse repræ sentanter for K ulturm inisteriet, N ationalm useet og Dansk kultur
historisk M useum sforening til forhandling om ned
sættelse af et antikvarisk udvalg, et fortidsm inderåd, som kunne rådgive fredningsstyrelsen i forbindelse m ed adm inistrationen af fredningslovens kapitel om jordfaste fortidsm inder. Fortidsm inderådet, dets sam m ensætning og beføjelser blev indgående drøf
tet af m useerne på et hastigt indkaldt m øde den 4.
novem ber i Randers og under arbejdsm ødet på La- kolk.
O m kring jul var der truf fet afgørelse om, at rådet skulle bestå af 10 m edlem m er, nemlig: Rigsantikva
ren som født m edlem og form and, 3 m edlem m er fra Nationalm useet, 3 fra landets universiteter og 3 ud
peget af Dansk kulturhistorisk M useum sforening.
Kort efter udpegede styrelsen H enrik 4 hrane, Odense, Mogens Bencard, Ribe, og Alan Hjorth Rasmussen, Esbjerg, som foreningens repræ sentan
ter.25. juni holdt Fortidsm inderådet sit første møde, hvor m an m ed det samme gik igang m ed at fastlægge forretningsorden og form ulerede rådets frem ti
dige virke.
Der er ingen tvivl om, at de forestående m øder i Fortidsm inderådet og det kom m ende Statens Muse
umsnævn vil få afgørende betydning for m useernes frem tid - såvel for Nationalm useet som for de pro
vinsmuseer, der m ed traditionsbundet selvfølgelig
hed beskæftiger sig med antikvarisk virksomhed.
Det var fristende at kaste sig ud i spådom m e om
m useernes frem tid ved denne lejlighed, hvor vi be
finder os i den berøm te jom fru Fannys hjemby. Hvor placerer m useerne sig i den frem tidige antikvariske virksomhed? Hvilket billede af den danske m useum s
verden vil tegne sig om nogle år, når virkningerne af m useumslovens opfattelse af store og små og særligt begunstigede m useer begynder at tegne sig?
Hvilken rolle kan m useerne kom m e til at spille som effektive beskæftigelsesfaktorer i det nye sam fund, som er på vej, hvor vi må indse, at beskæftigelsespro- blemet er uløseligt, m ed m indre det gøres til et fritids- problem.
Lad os ikke falde for fristelsen til uvederhæftige spådom m e på et for tidligt tidspunkt.
I allersidste om bæring fik m useumsloven tilført den paragraf, at forslag til revision af loven skal frem sættes senest i 1981-82. Lad os trække vejret - bare en enkelt dyb indånding og så gå igang m ed at form ulere m useernes frem tid.
Beretningen godkendtes af forsam lingen uden kom m entarer.
4. Ajlæggelse a f regnskab
Kassereren, George Nellem ann, frem lagde det revi
derede regnskab, og der m eddeltes styrelsen dechar
ge.
5. Forslag fra styrelse og medlemmer
Der var fra m edlem m erne ikke indkom m et forslag, m en fra styrelsen var udsendt forslag til æ ndring af § 9, 3. afsnit i foreningens love, således at ordlyden
frem over ville blive:
»Foreningens regnskabsår er kalenderåret« i stedet for den nuvæ rende form ulering: »Foreningens regnskabsår er finansåret«.
Dirigenten kunne konstatere, at forsam lingen ifølge lovenes § 10 var beslutningsdygtig, idet der til vedtægtsændring kræves, at m indst halvdelen af m ed
lem m erne er tilstede ved afstem ningen eller skriftligt overfor styrelsen har tilkendegivet deres stilling. Til
stede ved m ødet var repræ sentanter for 63 m useer og der var skriftlige tilkendegivelser fra 20 m useer, ialt 83. DKM har 134 m edlem m er.
Forslaget kunne sættes til afstem ning og blev en
stem m igt vedtaget.
6. Forslag til budget
H erefter kunne de udsendte forslag til budget for henholdsvis perioden 1/4-31/12 1976 og for kalender
året 1977 behandles, og det kunne m eddeles, at de udarbejdede budgetter ikke forudsatte nogen æn
dring af kontingentberegningen. H eref ter godkendte forsam lingen budgetterne.
7. Valg til styrelsen
Efter tur afgik: Søren Gregersen, O dsherreds Folke- m useum , Mette Muller, M usikhistorisk M useum, Ulla T hyrring, H erning M useum, og T orben Witt, Ålborg historiske M useum.
Ulla T hyrring var villig til genvalg. De tre øvrige kunne ifølge DKMs love, § 7, ikke genvælges.
I stedet valgtes: Poul Kjærum, Forhistorisk Mu
seum på M oesgård, Jens Ole Lefevre, Skive M useum, og Tove W erner Larsen, Værløse M useum. Ulla T hyrring genvalgtes.
8. Øvrige valg
Som styrelsens suppleanter valgtes følgende: Birte Friis, Nationalm useets 3. afd., Hans Jeppesen, Lim- fjordsm useet, Inger Nielsen, Hørsholm Egns Muse
um, og Svend Nielsen, Landbrugsm useet.
Som revisorer valgtes: K. K. Jensen, Ålborg histori
ske M useum, og Bodil Busk Laursen, Ribe.
9. Foreningens publikationer
Aino Kann Rasmussen kunne på »Arv og Eje«s redak
tør, Rikke Olsens vegne m eddele, at årgang 1976 af årbogen netop var færdig fra bogbinderen og i aller
nærm este frem tid ville blive tilsendt abonnenterne.
Årbogen for 1977 var planlagt som et tem anum m er om bordskik og der ville inden længe komme en fore
spørgsel til m edlem m erne om billedm ateriale, som man opfordredes til at tage vel imod. Det blev endvi
dere påpeget, at ideer såvel til tem anum re som en
keltartikler stadig er meget velkomne.
Finn G randt-Nielsen kunne om STOF berette, at der i år er udkom m et 3 num re. Et num m er m ed refe
rater fra Fuglsøm ødet og fra m useum skurser på beddingen, og der er planlagt et num m er med refera
ter fra am tsm useum srådene under den gamle lov, samt et num m er m ed en revideret udgave af adresse
listen.
10. Eventuelt
Palle Friis takkede de afgåede styrelsesmedlem
m er for godt udført arbejde i den periode, de havde siddet i styrelsen, og kunne yderligere oplyse, at Søren G regersen havde indvilget i at være kursus
leder igen til næste år. Endvidere kunne Palle Friis oplyse, at næste års kursus er planlagt at skulle finde sted på Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse.
Palle Friis kunne endvidere oplyse, at de fire dan
ske m useum sorganisationer torsdag den 2. havde holdt et m øde for at drøfte oprettelse af et Samråd for danske m useum sorganisationer. Det er planlagt at sam rådet skulle etableres pr. 1.1.1977.
På dette m øde havde m an desuden fået en oriente
ring ang. oprettelse af en m useum stjeneste. I den forbindelse havde m ødedeltagerne affattet følgende udtalelse:
»Repræsentanter for de 4 danske m useum sorgani
sationer har den 2. septem ber 1976 drøftet et oplæg om dannelse af en m useum stjeneste m ed hjemsted i Viborg kom m une.
De tilstedeværende kan i princippet tilslutte sig tankerne om m useum stjenesten som en selvejende in
stitution, idet m an dog finder, at statens m useum s
nævn i de første år bør yde tilskud til driften således at der på længere sigt kan arbejdes henim od en m use
um stjeneste, der hviler i sig selv.
A nbefalingen af et sådant tilskud fra statens m use
umsnævn forudsæ tter dog at m useum stjenesten får
bred opbakning fra de danske museer. Forsamlingen udtrykker anerkendelse for det initiativ, der er ud
gået fra Viborg Stiftsmuseum og som er fulgt op fra Viborg kommune«.
Erna Lorenzen, Den gamle By i Århus, orienterede om et kursus i tekstilkundskab, som var alholdt i Den gamle By. Endvidere kunne fru Lorenzen berette om sam arbejde m ed sem inarier og skoler om vandreklas- ser til undervisningsbrug.
Fru Lorenzen spurgte til slut, hvorledes m an for
holdt sig ved andre m useer, med hensyn til afløsning af de store protokoller, som ikke m ere var til at skaffe.
M orten Lundbæk, Statens Lokalmuseumstilsyn, kunne m eddele, at der var andre m uligheder, og bad fru Lorenzen henvende sig til Statens Lokalmuseums
tilsyn.
Mogens Bencard, Ribe, fandt oplysningen om etable
ringen af et sam råd for m useerne spæ ndende og rej
ste spørgsm ålet om, hvorvidt m an fra DKMs side burde lade dette være anledningen til at flytte årsm ø
derne fra DHFs regi til samrådets.
Mogens Bencards forespørgsel gav anledning til en livlig debat, hvor der blev givet udtryk for, at det er m eget vigtigt at sam arbejde m ed de øvrige museums- kategorier, m en på den anden side har de kulturhi
storiske m useer også megen faglig interesse i et sam
arbejde m ed de øvrige kulturhistoriske organisati
oner.
A f ideer der frem kom for at løse spørgsm ålet var en efterlysning af bedre koordinering fra Dansk hi
storisk Fællesforenings side, m ulighed for at lade de øvrige m useum sorganisationer være med i DHF-ar- rangem entet og afholdelse af m øde, dels med DHF, dels m ed de øvrige m useum skategorier.
På forespørgsel fra Palle Friis om em ner til debataf
ten forud for årsm ødet i lighed med indeværende år blev det foreslået, at m an også næste år tog fat på em net »museernes placering i frem tidens samfund«, og der blev foreslået: inform ationstjeneste og sam ar
bejde på lokalt plan.
Morten Lundbæk orienterede om proceduren for valg af repræ sentanter til statens museumsnævn, hvilket gav anledning til, at Jens Ole Lefevre appelle
rede til forsam lingen om at se på helheden, når de satte deres kryds på stemmesedlen, ikke blot på lokale interesser, idet sam m ensætningen af nævnet vil få vidtrækkende konsekvenser for den museumspolitik, som det nu for første gang er blevet muligt at føre.
I forbindelse m ed spørgsm ålet om DKMs sam ar
bejde frem tidig skulle være med de øvrige m useer eller med arkiverne foreslog Torben Witt, at man op
fordrede arkiverne til at søge etableret et parallelor
gan til am tsm useum srådene og søge kontakt med kul
turm inisteriet for at få et lovgrundlag at arbejde på i lighed med det m useerne har.
Halkjær Kristensen orienterede om et arbejde med dansk tin, som han planlagde at få afsluttet. Halkjær opfordrede kolleger til at være behjælpelig m ed at samle oplysninger om, hvor der ligger gammelt tin, dels på m useerne, dels også gerne i privat eje.
DKMs sekretariat lovede at være Halkjær behjælpe-
10 Fortid og nutid
145
lig m ed at udsende forespørgsel til m useerne herom . Til slut oplæste Palle Friis følgende erklæring vedr.
oprettelse af et sam råd for danske museer:
»1. oktober samles danske m useer i én lov. Foran
lediget heraf holdt repræ sentanter for de 4 danske m useum sorganisationer, nemlig Foreningen af dan
ske kunstm useer i Provinsen, Foreningen af kunst
m useer i Hovedstadsom rådet, Foreningen af danske naturhistoriske M useer og Dansk kulturhistorisk Mu
seum sforening et m øde igår i Åbenrå m ed det formål at drøfte nedsættelsen af et sam råd, der - når det skønnes nødvendigt - kan træ de sam m en for at for
m ulere fælles udtalelser og iværksætte fælles aktivite
ter.Der var en positiv indstilling og m an enedes om at repræ sentanterne skulle forelægge sagen for de re
spektive styrelser, og - hvis det blev m ødt med positiv indstilling - at udpege 2 repræ sentanter til sam rådet, så dette kan etableres 1. janu ar 1977.
En af opgaverne, som det var rimeligt at forelægge for Sam rådet af danske m useum sorganisationer, var det initiativ til oprettelse af Dansk M useumstjeneste, som Peter Seeberg forelagde sidste år på repræsen- tantm ødet«.
Erklæringen blev tiltrådt af forsam lingen.
H erefter takkede Palle Friis forsam lingen for et ro
ligt og indholdsrigt m øde, takkede endvidere Halkjær for et godt initiativ og dirigenten for veludført arbej
de.M ødet sluttede kl. 11.20.
U m iddelbart efter årsm ødet holdt den nye styrelse et kort m øde og konstituerede sig således:
Form and: Ulla T hyrring, H erning. N æstform and:
Jens Ole Lefevre, Skive. Kasserer: Aino Kann Ras
mussen, Esbjerg. Sekretær: George Nellem ann, Nati
onalm useets 3. afd.
Sammenslutningen af lokalhistoriske Arkiver
På Sam m enslutningen af lokalhistoriske Arkivers årsm øde i Å benrå den 3. sept. blev landsarkivar P.
Kr. Iversen, Åbenrå, valgt til dirigent, hvorefter for
m anden, skoleinspektør A. Strange Nielsen, aflagde beretning.
Indledningsvis om talte han de m ange nyoprettede arkiver, hvoraf de fleste har m eldt sig ind i SLA. Sid
ste år noteredes 184 ordinæ re og 15 institutionsm ed- lem m er, hvilket var en frem gang på 18. Nu har vi 203 ordinæ re m edlem m er og 14 institutioner, idet Cen
tralbiblioteket i Flensborg er overflyttet til ordinært medlem. Det samlede medlem stal er nu 217. Solrød blev arkiv nr. 200.
Medlemslisten
Ved nytårstid udkom medlemslisten med nogen for
sinkelse, m en til gengæld er den nu så meget mere overskuelig, idet sekretæ ren er gået over til kom m u
nevis opstilling inden for hvert landsarkiv. Næste oversigt vil blive 2. udgave af »Lokalhistorisk Vejvi
ser«, om fattende både arkiver, foreninger og m useer og udgivet af DHF.
Kurser og konsulentbistand
I årets løb har SLA afholdt 3 kurser, nemlig »grund
kursus« i Viborg m ed 36 deltagere og »De lokalhisto
riske arkiver og slægtsforskningen« i O dense og Kø
benhavn m ed 32 og 36 kursister.
Der har i årets løb været stigende pres på konsu
lenttjenesten. Mange arkiver, både nye og ældre, har gjort brug af SLAs standardvedtæ gter, ligesom der er ydet bistand ved redigeringen af vedtægter. Flere nye arkiver har fået konsulentbesøg.
Til gennem førelsen af kursus og konsulentarbejdet har sam m enslutningen m odtaget 4000 kr. (tipsmid
lerne) fra kulturm inisteriet.
Vandreudstillingen
SLAs jubilæum sudstilling »Hvad er et lokalhistorisk arkiv?« cirkulerer frem deles landet over i tre eksem
plarer. Den har været vist ca. 100 steder og er optaget indtil langt ind i 1977. Form anden takkede Danmarks Biblioteksforening og sam m enslutningens sekretær, overbibliotekar Hans E. Eriksen, for adm inistrationen af udstillingen.
A r kivforsyningen
E ndnu et frem gangsrigt år kan denne afdeling tegne sig for, og den kan drives m ed meget få om kostnin
ger, idet forretningsføreren, Niels Juul Nielsen, gør arbejdet vederlagsfrit. O m sætningen balancerer nu med 50.000 kr. og overstiger således SLAs alm inde
lige driftsbudget.
Lokalhistorisk Journal
Form anden glædede sig over et godt bladsam arbejde mellem de to sam m enslutninger og takkede for et vå
gent og inspirerende bånd. (Vedr. tilskud fra ministe
riet se under SLFs beretning).
Der var også tak til Finn Degn, Ejby, for godt og påpasseligt arbejde med bladets ekspedition — gjort uden løn.
Kopiering a f arkivalier i de offentlige arkiver
Ofte frem kom m er ønsker fra de lokalhistoriske arki
ver om kopier af arkivalier i statsarkiverne. Både tek
nisk og økonomisk er dette en vanskelig sag. Lands- arkiverne i København og Viborg har taget spørgs
målene op, og begge er hver på sin m åde im øde
kom m ende over for ønskerne og har sendt skrivelser ud til »deres« lokalarkiver.
De folkelige bevægelser
I fjor afleverede »Udvalget for indsamling af kilder til de folkelige bevægelsers historie« sin betænkning til DHF, hvis styrelse har drøftet m ulighederne for iværksættelse af en stor indsamlingskam pagne. Da dette vil blive kostbart, har man holdt et møde i Rigs
arkivet, hvor de historiske institutioner og sam m en
slutninger drøftede m ulighederne m ed repræ sentan
ter for de folkelige bevægelser. Der er nedsat et til
synsråd til at styre den videre aktivitet og til at skaffe penge, m en denne side af sagen ligger tungt. Denne sag står helt centralt i SLAs arbejde, og den dag vil snart komme, da der bliver appelleret til hvert enkelt arkiv om medvirken.
Udvalget for registreringsnormer
På årsm ødet i ljor nedsattes et udvalg, som i årets løb skulle gennem gå de forekom m ende problem er ved registrering i lokalhistoriske arkiver. Da rigsarkivaren var forhindret i at være til stede, gjorde Niels-Jørgen Hansen rede for denne sag. Han m eddelte ganske kort, hvor langt udvalget er nået, og understregede, at det ingen kom petence har til at diktere arkiverne en bestem t registreringsm etode, m en vil frem kom m e m ed et forslag, som m an kan følge eller lade være.
Forslaget vil indeholde en eksem plificeret registre- ringsopstilling m ed kom m entarer samt forslag til et stikordsregister.
Kasser erp osten
I foråret blev SLAs kasserer, socialinspektør Olav Christensen, Haderslev, ram t af alvorlig sygdom.
Stort set havde han dog regnskabet færdigt, og siden da har form anden fungeret som kasserer.
Almindelige betragtninger
Strange Nielsen sluttede sin beretning m ed nogle be
tragtninger over de lokalhistoriske arkivers situation i dag. H an fandt grund til at glæde sig over arbejdets frem gang samt den stigende interesse og for
ståelse, det m øder. Ca. 78 kom m uner i landet er nu uden lokalhistorisk arkiv. Ikke alt er dog såre godt.
U tilfredsstillende lokaleforhold, dårligt - eller slet ikke - fungerende arkiver findes flere steder, og for
m anden opfordrede derfor de tilstedeværende til hver i sit om råde at virke for at forbedre arkivernes forhold. Dette er især vigtigt i disse år, hvor så mange arkivalier er truede.
Debat
I tilslutning til form andens beretning havde enkelte af de tilstedeværende ordet. Bl.a. beskæf tigede over
bibliotekar Ernst Tursø, Fredensborg-H um lebæk, sig m ed arkivforeningens virke. H an slog bl.a. til lyd for, at arkivforsyningen fungerede som fælles idébørs, som autom atisk fik tilsendt alle tryksager, som arki
verne producerer, og som andre så skulle kunne låne til at lære af. Desuden foreslog han, at afdelingen udbygges til at være informationscentral, hvor man kunne få oplysninger om eksisterende arkivm ateriale, båndoptagere, m ikrofilm -læseapparater m.v.
A rne Gam m elgaard, Ham m el, nævnte, at vi som lokakhistorikere ofte må tage del i den stedlige debat om fredning og bygningsbevaring m.m. Ofte er dette vigtigere end arkivering og registrering, idet tingene sker lige uden for vore vinduer, hvis vi ikke blander os i det.
V erner B ruhn, Esbjerg, rettede søgelyset mod or
ganisationen af de lokalhistoriske arkiver i frem tiden.
Et sam arbejde mellem arkiver, m useer og andre hi
storiske organisationer er nødvendig. Desuden må styrelsen overveje nogle kvalitetskrav ved optagelsen i SLA.Form anden svarede kort, men positivt på de frem satte bem ærkninger, og derpå godkendtes beretnin- gen.
Regnskabet
Revisoren, m useum sinspektør Hans N eum ann, H a
derslev, forelagde i Oalv Christensens fravær regn
skabet, som udviste en kassebeholdning på 8.389 kr.
og balancerede med 37.217 kr.
Regnskabet godkendtes.
V edtægtsændring
Fra de lokalhistoriske arkiver i Frederiksborg am t fo
relå forslag til en tilføjelse til SLAs vedtægter § 3, hvor der indføjes: Inden for et amt kan SLAs m ed
lem m er danne en am tskreds. Am tskredsens vedtæg
ter skal godkendes af SLAs styrelse.
Redaktionschef A nders Friederichsen, Helsinge, m otiverede forslaget, idet han frem hævede fordelen ved at løse m ange arkiv-opgaver af både organisa
tionsmæssig og teknisk art på lokalt/regionalt plan.
Æ ndringen vedtoges.
ValgForm anden, skoleinspektør A. Strange Nielsen, gen
valgtes.
På valg var endvidere Olav Christensen og sogne
præst Laust Christensen, Knudby-Løgstrup. Som følge af sygdom ønskede Olav Christensen ikke genvalg, og i hans sted valgtes redaktionschef A nders Friederich
sen, Helsinge, mens Laust Kristensen genvalgtes. - Endvidere genvalgtes Hans N eum ann til revi
sor. - Styrelsen vil senere konstituere sig.
Æresmedlem
I forbindelse m ed valget foreslog Strange Nielsen, at m an udnævnte Olav Christensen, der har været sam
m enslutningens kasserer siden starten i 1949, til æresm edlem . Forsamlingen gav sin tilslutning ved spontant at rejse sig.
Eventuelt
U nder mødets sidste punkt anbefalede H enrik Jan- sen, Svendborg, at m an i amtskedsens styrelser sørger for at få indvalgt et m edlem af am tsrådets kulturelle udvalg.
Sammenslutningen af lokalhistoriske Foreninger
40.000 medlemmer i SLF
Å rsm ødet i Sam m enslutningen af lokalhistoriske For
eninger i Å benrå havde rekordtilslutning. Der var 70-75 deltagere og 50 tilsluttede foreninger repræ
1 0 *
147
senteret. Det er aldrig før oplevet i de 9 år, sam m en
slutningen har holdt årsm øde. Årsagen har helt af
gjort været, at sektionsm øderne ikke fandt sted samti
dig. Der var også nogle gæster, m en desværre savnede man repræ sentanterne for kulturm inisteriet, der el
lers var kom m et til Å benrå for at deltage i m øderne.
Efter adskillige års klager over dårlige og uhen
sigtsmæssige lokaler må det noteres, at de i år var sær
deles tilfredsstillende m ed gode akustiske forhold.
Til dirigent valgtes Aage Lauritsen.
8 nye medlemmer
Form anden, Ole W arthoe-H ansen, oplyste, at der si
den sidste årsm øde var indm eldt 8 nye foreninger.
Det var de lokalhistoriske foreninger i Egebjerg kom m une, Greve, Jernløse, Skørping, Solrød, Øl
stykke, Å benrå og Karlebo. U dm eldt var Historisk Forening for Ølsted og om egn. M edlemstallet i de tilsluttede foreninger var form entlig om kring 40.000.
I beretningen om talte form anden i øvrigt arbejdet i udvalget vedrørende lokalhistorien og skolen. Per
spektivet var, at et engagem ent hos lærerne ville smitte af på skolen. Udvalgets form and, lektor Ver
ner B ruhn, havde ledet arbejdet dygtigt og effektivt.
D erfor foreligger der nu en rapport med status over lokalhistoriens stilling i undervisningen. Der er under forberedelse to publikationer om em net, nemlig en grundbog i Fællesforeningens skriftserie, samt en idébog til den daglige undervisning.
Lokalhistorisk Journal om talte form anden som et godt m iddel til at vedligeholde gamle kontakter og etablere nye. En ny kam pagne for bladet bør gen
nem føres i Jylland, på Fyn og øerne, idet de allerede udsendte brochurer har givet gode resultater.
Der er mange m uligheder for sam arbejde med tu
rism en på det lokale om råde. Lokalhistorikerne kan stille faglig viden til rådighed og gøre de lokalhistori
ske indslag bedre i turistbrochurer og aviser.
SLF havde til alle de tilsluttede foreninger udsendt spørgeskem aer, idet det er m eget gavnligt at få en oversigt over det lokalhistoriske arbejde landet over.
Bogkatalogets betydning
Det nye bogkatalog er udsendt af Dansk Historisk Fællesforening. Der m angler lidt i, at foreningerne kunne finansiere udgivelsen, og derfor accepterede SLFs bestyrelse, at der blev givet et tilskud på indtil 3.000 kr. Det ville være rart at vide, hvorledes bogka
taloget virker.
Foruden det sædvanlige tilskud, som fordeles til de amtshistoriske sam fund, har Fællesforeningen i år m odtaget 20.000 kr., som er fordelt til de øvrige for
eninger med 650 kr. ti! hver. Sam m en m ed Sam m en
slutningen af lokalhistoriske arkiver har SIT fra kul
turm inisteriet m odtaget 7000 kr. til driften af Lokal
historisk Journal, hvilket var en forhøjelse på 1000 kr.
Tilskuddet til den lokalhistoriske konsulent var forhø
jet fra 6000 til 8000 kr.
Form anden om talte en række aktiviteter i forskel
lige am tssam fund og foreninger. Præstø am t havde af
udgiverfonden lånt 3000 kr. til en hvervekam pagne, der havde givet 255 nye m edlem m er.
Holbæk am t fik for forskellige initiativer overrakt en stor forgyldt m argueriteblom st.
Stadig en enhed
Der var kun nogle korte bem æ rkninger efter for
m andens beretning. Form anden for Dansk Historisk Fællesforening, Vagn Skovgaard-Petersen, m ente, det havde betydning at registrere, hvad det nye bog
katalog betød m ed hensyn til bogsalget. På baggrund af nogle udtalelser på m useernes årsm øde fandt Vagn Skovgaard-Petersen det vigtigt, at m an forblev en en
hed. M ulighederne for det praktiske sam arbejde mel
lem m useer, arkiver og lokalhistoriske foreninger bør virkelig debatteres. Kom m unikationen udadtil gen
nem pressen er meget vigtig.
Ingem ann Pedersen om talte enkeltheder i den hvervekam pagne, der var gennem ført i Præstø amt.
Regnskabet
Kassereren, Ingem ann Pedersen, forelagde regnska
bet, der balancerede m ed 79.619 kr. og viste en be
holdning på 7560 kr.
K ontingentet fra de tilsluttede foreninger fastsattes til 4 pct. af kontingentet - dog m indst 60 øre pr. m ed
lem.Budgettet balancerede med 62.500 kr., og form an
den oplyste, at der til virksom hedsplanerne hørte et kursus i sognehistorie, som tænkes afholdt til foråret.
Lokalhistorisk Journal var et »flagskib«, og der burde måske ofres m ere på det, så bladet kunne ud
komme 6 gange om året. Form anden udtalte nogle meget anerkendende ord om redaktørens arbejde.
Ny sekretær
Til bestyrelsen genvalgtes V erner Hansen, og i stedet for Annelise Børresen, der ikke ønskede genvalg, ny
valgtes afdelingsbibiliotekar Ebbe Fels, Gladsaxe, der på forhånd havde erklæret sig villig til at overtage sekretærarbejdet. 4'il revisor genvalgtes H ugo Lilholt, og i stedet for Chr. Petersen, som trak sig tilbage, nyvalgtes Annalise Børresen til revisor.
Der forelå meddelelse om, at den lokalhistoriske konsulent, Viggo Petersen, Aalborg, trak sig til
bage, og at V erner B ruhn, Esbjerg, tiltrådte i stedet.
Viggo Petersen oplyste, at der i de 6 år, han havde virket, var besvaret over 200 spørgsmål og et stort antal telefoniske henvendelser, ligesom der var gen
nem gået 38 m anuskripter.
W arthoe-H ansen takkede Viggo Petersen, og efter
følgeren V erner Bruhn udtalte sin tro på et godt sam arbejde og håbede, at brochuren, der var udsendt om konsulenttjenesten, ville give resultater.
Dansk historisk Fællesforening
I forhold til tidligere årsm øder var der i år sket den æ ndring, at sam m enslutningernes sektionsm øder var
placeret i forlængelse af hinanden i løbet af fredagen.
Der syntes at være tilfredshed m ed ordningen. De fælles arrangem enter begyndte fredag aften kl. 20, da de lokale foreninger støttet af den sønderjyske kul
turfond var vært ved et sønderjysk kaffebord i Folke- hjems store sal med fællessang, musik ved De sønder
jyske spillemænd og den lokale sanger, Hans Schmidt, og m ange taler. H olger Jacobsen causerede om jom fru Fanny, og deltagerne hørte om Folkehjems histo
rie og om Sprogforeningen. Næste dag satte profes
sor, dr. phil. Troels Fink aftenen i perspektiv ved et foredrag om Instituttet for grænseregionsforskning og dets frem tidige arbejdsopgaver, der bl.a. består i at studere det sam arbejde over græ nserne, som nogle steder er ved at afløse de nationale m odsætninger.
Før foredraget holdt Fællesforeningen lørdag d. 4.
septem ber kl. 9. sit repræ sentantm øde på Folkehjem.
A uditør T. Topsøe Jensen valgtes til dirigent og gav ordet til form anden, som efter m indeord over Albert Fabricius, R. Bertouch-Lehn og Holger Bladt aflagde beretning.
Formandens beretning
Denne beretning er en status, der forsøger at se årets arbejde i et større perspektiv. DHFs virksom hed er som bekendt om fattende og mangesidet, men der er linier og retning i den. Det kan være nyttigt at følge disse linier og også se lidt ud i frem tiden. Beretningen vil om tale de arbejdsopgaver, der er aktuelle, men også berøre nogle, der vil m elde sig i den kom m ende tid.De fleste vil form entlig indrøm m e, at der her i landet er gjort en im ponerende indsats på den histo
riske front i dette århundrede. Den er gjort i mange større eller m indre værksteder, m en for mig at se har de to vigtigste kraftcentre været Københavns Univer
sitet og Dansk historisk Fællesforening. De to sider af Fællesforeningens form ål, der har haft gyldighed lige siden 1909, nemlig at støtte den historiske forskning og at styrke den historiske interesse eller, som det hed, »oplive den historiske Sans«, er i det store og hele blevet sam arbejdet på en lykkelig måde. Derom kan m an overbevise sig bl.a. ved at betragte indholdet i Fortid og Nutid, der har været og er Fællesforenin
gens flagskib. Naturligvis har der været problem er og vanskeligheder, ikke m indst om kring forbindelsesli
nierne mellem styrelser og m edlem m er, og de er in
genlunde definitivt løst. Store udfordringer ligger i befolkningskoncentrationen i byerne, ligesom kom
m unesam m enlægningerne 1970 har kaldt på overvejelser ikke m indst i am tssam fundene.
Hvis vi forsøger at forestille os det lokalhistoriske arbejdes vilkår her i landet om nogle år, er der efter bestyrelsens m ening grund til optimisme. Det er en vurdering, jeg gerne vil begrunde. Vi bom barderes i disse år med en hel del m odeflade ord, der skriger efter et indhold. Et af dem er ordet »miljø«, underti
den også »nærmiljø«. Det er som at trykke på en knap, og der frem vokser en forestilling om betonhuse
m ed stokroser. O rdet »miljødebat« frem kalder let as
sociationer til evindelige skænderier i den lokale pres
se, oftest smykket med betegnelsen »kritik« - igen et m odeord, m en nok farligere: i sin egentlige m ening udtrykker det afvejning og vurdering efter nogle kri
terier, altså en hædersbetegnelse, m en oftest har det fået en negativ ladning af mistro og mistænkelig
gørelse.
Skræller vi im idlertid alle floskler og vildskud bort, så bliver der noget meget frugtbart tilbage, et behov og en interesse for sam m enhæng og kontakt mellem m ennesker, der bor, arbejder, lever inden for et no
genlunde afgrænset om råde, sam m enbundne af fæl
les omgivelser og fælles opgaver. Det er en interesse, der er inde i en kraftig vækst, ofte form uleret i et ønske om at beholde den lokale skole, i m odstand mod fjernelse af værdifulde bygninger o.l. Det er en interesse, der vidner om, at historien for mange m en
nesker indgår som en betydningsfuld del af ste
dets sam m enhæng, af »miljøet«.
H er er det, det lokalhistoriske og topografiske ar
bejde kom m er ind med et konstruktivt tilbud til den kulturpolitik, der skal gøre de vage interesser konkre
te. Det er et tilbud fra foreninger, arkiver og museer.
Det historisk-topografiske arbejde vil i de kom
m ende år Finde udtryk i et betydeligt indsam lingsar
bejde, der redder billeder, dokum enter, foreningsar- kiver, m useum sgenstande. Talrige udgivelser vil se dagens lys, nogle i årbogsform , andre udsendt som almindelige bøger og hæfter, evt. i et sam arbejde mel
lem forening, arkiv og museum . De vil være billedrige og fængslende, ofte m ed veloplagte titler, der spiller på ting, som folk kender lidt og gerne vil vide m ere om.
Talrige udstillinger vil blive vist, hvor fortid og nutid spiller livligt mod hinanden i en lokal sam m enhæng.
Slægts- og lokalhistoriske em ner vil blive faste tilbud i oplysningsforbundene og kom m unernes aftenunder
visning.
I hele denne virksomhed øjner jeg im idlertid nogle vanskeligheder, som jeg i første om gang kun skal nævne, men om lidt tage op igen. For det første er folkeskolens historieundervisning blevet svækket kvantitativt under den nye skolelov. For det andet er inform ationen om lokalhistoriske initiativer vistnok m ange steder for tilfældig. Disse problem er er en ud
fordring til det lokale arbejde, m en ikke m indre til Fællesforeningen.
Om årets kontante arbejde vil jeg på denne baggrund sige følgende:
Medlemstallet er vokset fra 436 til 465, en frem gang på 8 foreninger inden for SIT til 56, en frem gang på 18 inden for SLA, der nu har 217 m ed
lem m er, og en frem gang på 2 m edlem m er inden for DKM, der ialt har 133 m edlem m er. Desuden har DHF 63 direkte m edlem m er, der ikke naturligt hører hjemme i nogen af sektionerne.
De nye m edlem m er, som jeg herm ed byder vel
kommen under Fællesforeningens paraply er:
Komiteen for byhistorie, Hist. Institut v. Odense Universitet,
149
Lokalhistorisk Forening for Egebjerg Kom m une, Greve lokalhistoriske Forening,
Lokalhistorisk Forening for Jernløse Kom m une, Lokalhistorisk Forening for Skørping Kommune, Solrød lokalhistoriske Forening,
Ølstykke lokalhistoriske Forening, A abenraa byhistoriske Forening,
Karlebo Kom m unes lokalhistoriske Forening, Viborg Amts K onserveringsanstalt, Skive, og Vejle Amtsråds K onserveringsværksted, Kolding, samt lokalhistoriske arkiver i:
Farsø, Gladsaxe, Gudm e, H adsund, Jernløse, Læsø,
Løgstør, Mårslet (Århus kom m une),
Nibe, Ravsted (Tinglev kom m une), Sunds (H er
ning kom m une),
Solrød, Spørring (Århus kom m une), Stenstrup-V e
ster Skerninge (Egebjerg kom m une), Tinglev, Tøllø
se,Vejlby-Riisskov (Århus kom m une), Vinding (T re
høje kommune).
Styrelsen har konstitueret sig m ed m useum sinspek
tør Jørgen Slettebo som næstform and, arkivar Helle Linde som sekretær, direktør Ejgil Pedersen som kas
serer og som redaktør af Fortid og Nutid først univer
sitetslektor K nud Prange, derefter universitetslektor Claus Bjørn. I sin egenskab af redaktør for håndbogs- serien har universitetslektor H erluf Nielsen deltaget i styrelsesm øderne. De øvrige m edlem m er af styrelsen har været form æ ndene for de tre sektioner, skolein
spektør A. Strange Nielsen (SLA), m useum sinspektør Palle Friis (DKM) og overlærer W arthoe-H ansen (SLF).
I tilskud til foreningens drift har Kulturm inisteriet ydet 14.000 kr. Samme m inisterium har desuden af tipsm idlerne givet 5.000 kr. som tredie del af en tre
årig bevilling til trykning af institutionsberetninger i Fortid og Nutid. U ndervisningsm inisteriet har bevil
get 4.500 kr. til foreningens skriftserie og 2.000 kr. til Fortid og Nutid. Fra Dansk historisk Fællesfond har vi m odtaget 1.650 kr., fra Zeuthens M indelegat
7.000 kr.
Kulturministeriets tilskud til de lokalhistoriske foreninger har i regnskabsåret været på 62.000 kr., som er for
delt efter indstilling fra DHF efter de sædvanlige ret
ningslinier. Vi opnåede en ekstraordinæ r bevilling i fjor på 20.000 kr., der er fordelt til foreningerne i sam råd med SLFs styrelse. Lokalhistorisk Journal har fra K ulturm inisteriet m odtaget et tilskud på 7.000 kr. For tilskud, m en også for en altid positiv indstil
ling til hele det historiske arbejde i DHFs regi vil jeg gerne rette en tak til Kulturm inisteriets repræ sentanter, kontorchef Eigil T hrane og fuldm ægtig Eva Paulsen.
Som bekendt udkom i foråret vort store bogkatalog 1976 med historisk litteratur fra DHF og dets m ed
lemmer. Ca. 75 foreninger og institutioner benyttede sig af lejligheden til at få deres publikationer gjort kendte i større kreds. Et udvalg m ed Finn H. Laurid
sen som form and havde lagt retningslinier, men det store slid havde redaktøren, Inger Bjørn Svensson.
Jeg retter en varm tak til udvalget og en endnu var
m ere til Inger Bjørn Svensson. Det er blevet et festligt og indbydende katalog, ikke m indst takket være Kamma Svenssons omslag. Vi forsøger at måle effek
ten ved at anm ode annoncørerne om at sammenligne bogsalget i halvåret efter katalogets udsendelse med salget i den tilsvarende periode sidste år.
Der er grund til at glæde sig over, at Fortid og Nutid har indhentet forsinkelserne. Siden sidst er årgan
gene 1974 og 1975 udkom m et samt fornylig 1. del af 1976. Claus Bjørns planer om, at Fortid og N utid skal bringe en orientering om, hvad der skrives i de lokal
historiske årbøger, kan styrelsen fuldt tilslutte sig.
I vor bogserie er udsendt 3. oplag af Kr. Halds Sted
navne og K ulturhistorie. En nyhed, der har været imødeset m ed længsel, er just kom m et på m arkedet i håndbogsserien, nemlig Erling Olsens Statistik for hi
storikere. Vi kan forvente en lokalhistorisk vejviser samt m anuskripter om lokalhistorien i skolen, om Pa
pir og vandm æ rker (Ove K. N ordstrand) samt 3. og sidste del af Kr. Halds Personnavne i Danm ark.
Sidste år rettede jeg en kraftig opfordring til køb af vort danmarkshistoriske billedværk, hvis pris vi nedsatte til 100 kr. pr. sæt for m edlem m er, 150 kr. for ik- ke-m edlem m er. Ekspeditionen er nu overgået til Fæl
lesekspeditionen; jeg vil gerne rette en tak til cand.
jur. Stig Hvidtfeldt, der indtil i år på en udm æ rket m åde har varetaget ekspedition, regnskab m.v. af dette værk. Der er salg i det, ca. 30 eks. om m åneden, støttet af en positiv omtale i en del provinsaviser, for
midlet af Richard Nielsens inform ationstjeneste. Ap
pellen fra i fjor har im idlertid fortsat gyldighed!
Dansk historisk bibliografi, der udsendes af DHF og Den danske historiske Forening i sam arbejde med Det kongelige Bibliotek, udsender i 1977 en fireårs- bibliografi for årene 1970-73. Dansk Lokalbibliografi har m ødt interesse i de am ter, hvor arbejdet er i gang, men det kniber stærkt at finde penge til det centrale redaktionsarbejde; forhandlinger m ed am tsrådsfore- ningen og med K ulturm inisteriet har endnu ikke løst disse problem er. Der er dog håb om bedre tider, når første bind (Roskilde) udsendes. Stadsbibliotekar Abitz’ og førstebibliotekar Gissels indsats kan kun ka
rakteriseres som utrættelig.
Fra årets arbejde vil jeg endvidere nævne vor hen
vendelse til det folketingsudvalg, der behandlede mu
seumsloven. Vi kunne heri støtte DKMs synspunkter.
Et tilbud om, at Slettebo og jeg også m undtligt kunne forfægte synspunkterne over for udvalget, blev ikke m odtaget.
Arbejdet med forslag til nye vedtægter nævnes her kun i forbifarten, da em net behandles under et andet punkt på dagsordenen. A nledningen var ønsket om klarhed over for skattem yndighederne, m en denne lejlighed har vi så villet benytte til justeringer, der forhåbentlig vil gøre vedtægterne som helhed mere overskuelige.
Efter de m ere generelle bem æ rkninger om frem ti
den for det lokalhistoriske arbejde og efter en ret kontant beretning vil jeg til slut gerne forbinde visi
onerne m ed en omtale af nogle konkrete arbejdsop
gaver for DHFs styrelse. I hvert fald fire ting bør fremhæves.
Indsamling af kilder til de folkelige bevægelsers historie er en meget stor opgave at løse. Et udvalg under Strange Nielsens form andskab afgav betænkning i fjor. Forny
lig har vi haft et meget opm untrende møde om sagen m ed historikere og organisationsfolk, indbudt af rigs
arkivaren og mig. Et lille udvalg har nu fået som opgave at skaffe penge, bl.a. til aflønning af den per
son, der skal forestå og koordinere de praktiske initi
ativer. Vore m edlem m er, de store organisationer, presse og Danm arks Radio er det fundam ent, der må bygges på.
Lokalhistorien og skolen har været em net for et dyna
misk udvalg under sem inarielektor V erner Bruhns le
delse. En m ængde gode ideer og forslag ligger gemt i den betænkning, der er afleveret til DHFs styrelse.
Udvalget er nu blevet anm odet om at medvirke til forslagenes realisering, bl.a. gennem den tidligere nævnte bog til vor håndbogsserie om lokalhistorien og skolen, redigeret af sem inarielektor Leif Ingvorsen.
Med den nye folkeskolelov, der kun i 6. og 7. klasse påbyder en selvstændig historieundervisning, er hi
storiens stilling i skolen truet. Men historien har m u
ligheder dels som et af orienteringsfagene geografi, biologi og historie i de m indre klasser, dels som led i den nye disciplin sam tidsorientering og som valgfag i de større klasser. Skolen og skolenævnene vil her få en afgørende indflydelse, m en deres beslutninger vil naturligvis atter være afhængige af det undervis
ningsm ateriale, der foreligger, og den historiske in
teresse, der findes i hjem m ene. Lokalhistorien synes her at kunne blive et værdifuldt tilbud: hvert sted i dette land har sin historie, den er konkret, og den giver nogle altid efterlyste m uligheder for kontakt mellem skolen og det om givende sam fund. Det er vor opgave at tilskynde til en udnyttelse af m ulighederne såvel i skolen som i læ reruddannelsen.
For det tredie vil jeg nævne en udbygning af oplys
ningsvirksomheden. Det første fornødne er her at få udgivet den lokalhistoriske vejviser i en ny og større udgave, og den er, som m an vil vide, Vibeke Niel
sen i færd m ed at tilrettelægge. Målet er naturlig
vis at sikre, at der ikke er nogen i dette land, der er uvidende om, hvilken forening eller hvilket arkiv og m useum de hører til ud fra deres bopæl. Det er vig
tigt, at denne publikation når ikke alene til vor m ed
lemskreds, m en også til bibliotekerne og til de kultu
relle udvalg ru n dt i kom m unerne samt til pressen;
indledningsvis må den bringe en lille orientering om det historisk-topografiske arbejde her i landet.
Der er vundet m eget ved frem kom sten af lokalhi
storisk Journal, som jeg ikke kan anbefale nok til den, der har fået fat i et hjørne af arbejdet. H er gives solid inform ation, ligesom i DKMs Stof. Men trods alt mest for de indforståede, naturligt nok for her må brin
ges m ødereferater m.v. Vi kan slet ikke undvære de to nævnte organer. Men jeg spørger mig selv, om vi her i landet ikke har brug for et stort, billed- og kortrigt, sm ukt historisk-topografisk kvartalsskrift, der blev læst af alle vore mange tusinder direkte og indirekte
m edlem m er og gerne af langt flere historisk-topogra
fisk interesserede. Letlæste artikler om alt det, der sker på den historiske front herhjem m e, måske også med udblik til det historisk-topografiske arbejde i det øvrige N orden. Jeg ved ikke, om dette er en rigtig tanke, m en somme tider m øder jeg den bem ærkning, at både pressefolk og andre folk, der ikke har tid til at dyrke tunge tidsskriftsafhandlinger, savner et sådant historisk-topografisk skrift.
Ind i overvejelserne om en bedre inform ation må også gå det foredrag, som Jacob Nielsen holdt på årsm ødet i Odense. T ager vi et initiativ og giver et oplæg, vil lokalradioen være meget lydhør, var hans løfte. Der er her brug for det folkelige foredrag. Det gælder i nogen grad også inden for oplysningsfor
bundene, hvor der ofte savnes historiske tilbud. En liste over samtlige vore udgivelser m ed oplysning om norm alpriserne bør vi nok tilstille alle boghandlere.
Som fjerde og sidste punkt må jeg have lov at nævne ønsket om en udbygning af det lokalhistoriske institut el. rettere afdeling. Dets bem andings- og loka
leforhold er for små. Jeg skal ikke gå nøjere ind her
på, m en dog sige, at um ådeligt værdifuldt ville det være m ed en stipendieordning, der kunne frigøre en lokalhistoriker i nogle m åneder eller et halvt år, til færdiggørelse af en undersøgelse, i tilknytning til in
stituttet. U nder gode vilkår ville instituttet kunne rum m e også en konsulenttjeneste. Faciliteter for DHFs sekretær og kasserer er også vigtige ting på ønskesedlen.
Der er som nævnt grund til optimisme. Men der forestår et stort arbejde m ed de her frem dragne em ner. Vigtigst er nok oplysningsarbejdet, fordi en dyg
tig inform ation om alt det, der foregår på den histo
risk-topografiske front, vil give m edbør til løsning af de øvrige opgaver.
K nud Prange fortsatte med at aflægge årsberetning for Lokalhistorisk Institut:
Siden sidste årsm øde har inst. udgivet 2 publikati
oner og endnu 5 større og m indre bøger er på stabe
len. Arbejdsmæssigt er det lige i overkanten af hvad vi kan klare. At det kan løbe rundt økonomisk skyldes udelukkende en stribe små mirakler. Det er nemlig lykkedes endnu en gang at skrabe 1 xh gange så mange penge sam m en i extraord. bevilling som i ordinære.
Heldigvis - for siden inst. oprettelse i 1970 er de or
dinære bevillinger sunket ca. 40% i købekraft.
Mens det kniber med pengene er der til gengæld ingen mangel på interesse. Jeg oplevede det stærkt på det andet nordiske lokalhistoriske sem inar der blev afholdt i Finland i sidste m åned. Dette samarbejde mellem de 4 nordiske lokalhistoriske institutter blev startet for 3 år siden på dansk initiativ. Hvert 3. år samler vi en forholdsvis lille kreds af specialister, der i nogle dage gennem drøfter em ner af fælles interesse.
I år var det befolknings- og bebyggelseshistoriske problem er. Foredragene bliver senere udsendt i en rapportbog. M øder af denne art har betydning på flere m åder. Bl.a. ved at skabe respekt om det lokalhi
storiske arbejde. En af konklusionerne på dette års
151
møde var således, at hvis man vil forstå fortidens be
folkningsudvikling og sociale og geografiske bevægel
ser, så bliver lokalhistorien og dens resultater af uvurderlig betydning.
Også et andet sted fornem m er jeg en stor interesse for lokalhistorie: blandt de studerende. Der bliver i stigende grad afleveret exam ensopgaver med lokalhi
storiske em ner til bedøm m else på instituttet. Bortset fra at der går en del tid m ed at rette opgaver, er det jo i enhver henseende glædeligt. Det sidste år har der på instituttet været undervist i købstadshistorie i 17 og 1800-tallet. 12 dygtige studerende har her arbejdet snævert sam m en om at belyse udviklingen i Præstø.
Det første resultat heraf er 4 exam ensopgaver på ialt 80 sider. Og et par større afhandlinger følger for
mentlig efter. Der er kom m et nogle spæ ndende resul
tater ud af arbejdet - jeg håber meget at det kan blive til en lille bog om Præstø. Fra min side var denne undervisning et experim ent. Det er ikke mærkeligt om m an kan interessere studerende fra en bestemt egn for denne egns historie. Men kan man gennem 2 sem estre få et hold til at arbejde m ed en lokalitet de ikke personligt har noget forhold til? Ja det kan man altså. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at undervisningen i lokalhistorie kunne udbygges efter en helt anden må
lestok end den der nu har været tale om.
For et institut m ed 1 fast stilling er m ulighederne begrænsede. Foruden det arbejde jeg her har skit
seret er der jo adskilligt andet at passe: foredrag rundt om i landet, specialevejledninger, m øder i insti
tutbestyrelse og arbejdsgrupper (ca. 50 på et år), del
tagelse i udvalgsarbejde, regnskab, adm inistration og adskilligt andet. Det er ikke arbejdsopgaver, der m ang
ler, det er de 3 p'er vi har for lidt af: personale, penge og plads!
Ingen ønskede ordet efter beretningerne, og de var derm ed godkendt.
Kassereren forelagde regnskabet og gjorde op
mærksom på, at revisionsfirm aet Scan-Revision er et nyt navn for Klarskov-Jeppesen. På forespørgsel op
lyste kassereren og form anden, at regnskabet for bil
ledbogen er afsluttet af Stig H vidtfeldt og fra næste år vil indgå i Fællesforeningens regnskab, hvorefter regnskabet godkendtes.
K ontingentet fastsattes uæ ndret.
Forslaget til nye vedtægter forelagdes af form anden, der gjorde opm ærksom på, at hovedform ålet var at få fastslået, at foreningen havde en sådan karakter, at den ikke blev genstand for beskatning. Forslaget, der var sendt til m edlem m erne sam m en m ed dagsorde
nen i begyndelsen af juli, lød således:
Forslag til nye vedtægter for Dansk historisk Fællesforening
§ 1. Navn
Foreningens navn er Dansk historisk Fællesforening.
1. Dansk historisk Fællesforening har som form ål at støtte og styrke interessen for historie.
2. Med dette form ål for øje arbejder Fællesforenin
gen på at frem m e dansk historisk forskning og at udbygge sam arbejdet mellem historiske, arkæolo
giske og etnologiske foreninger og institutioner.
3. Fællesforeningen varetager sine m edlem m ers fæl
les interesser i forhold til m yndighederne.
4. Fællesforeningen udgiver tidsskriftet Fortid og Nutid samt andre skrifter, der kan bidrage til at opfylde foreningens formål.
5. Fællesforeningen bistår sine m edlem m er m ed råd og vejledning. Den koordinerer m edlem m ernes arbejde, når opgavernes løsning kan fremmes gennem en fælles indsats.
6. Fællesforeningen afholder m øder og kurser, der kan bidrage til at opfylde foreningens formål.
7. Fællesforeningen kan prisbelønne afhandlinger, der er blevet trykt i de lokalhistoriske årbøger.
§ 3. Medlemmer
1. Som m edlem m er af Dansk historisk Fællesfor
ening kan optages foreninger og institutioner, der arbejder på at frem m e kendskabet til historie, ar
kæologi eller etnologi.
2. M edlem m erne kan forene sig i sektioner m ed love og styrelser, men medlem skabet i Fællesfore
ningen m edfører ingen forpligtelse til at indtræ de i nogen sektion.
3. Beslutning om en ansøgers optagelse i Fællesfore
ningen træffes af dennes styrelse. Dog kan en for
ening eller institution, der ønsker optagelse i Fæl
lesforeningen og har henvendt sig derom til sty
relsen, uden at denne har m ent at kunne im øde
komme begæringen, forlange spørgsm ålet fore
lagt til endelig afgørelse på det første ordinære repræsentantskabsm øde.
Et nyt m edlem betaler kontingent fra 1. april i det år, hvor det optages.
4. Enkeltpersoner kan ikke optages som m edlem m er af Fællesforeningen. Dog kan repræ sentant
skabsmødet beslutte at hæ dre en person ved tilde
ling af et æresmedlemskab.
§ 4. Repræsentantskabsmødet
1. Repræsentantskabsm ødet er foreningens højeste m yndighed. Repræsentantskabet består af én re
præsentant for hver af de som m edlem m er optagne foreninger eller institutioner.
2. O rdinæ rt repræsentantskabsm øde afholdes 1 gang årligt. Indkaldelse til ordinæ rt repræ sentant
skabsmøde sker med m indst 4 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til de foreninger eller institu
tioner, der er m edlem m er. Hvert m edlem kan sende flere repræ sentanter til m ødet, m en kun én af disse kan f ungere som m edlem srepræsentant i en eventuel afstem ning.
3. D agsordenen for det ordinæ re repræ sentant
skabsmøde skal mindst omfatte:
a. Valg af dirigent.
b. Form anden aflægger beretning om forenin
gens virke i det forløbne år.
