eu-politikken er for alvor på vej ind på den nationale politiske scene. En af de store kon- sekvenser af den afviste EU-forfatning er en ny og langt mere fremtrædende rolle til politikerne i de nationale parlamenter i EUs 27 medlems- lande. Med den nye Reformtraktat vil der ske en fundamental ændring af de nationale parlamen- ters rolle i forhold til EU. I fremtiden indrettes EU- samarbejdet, så de nationale politikere skal re- agere på EU-udspil. Det giver dem langt større magt over den politik, som Europa-Kom- missionen ønsker at føre.
I princippet har de nationale parlamenter al- tid haft mulighed for at blande sig i EU-samar- bejdet og især i det europæiske lovgivningsar- bejde. Men i praksis har de folkevalgte været me- get tilbageholdende eller overladt sådanne ind- greb til deres regeringers ministre. Det danske Folketings Europaudvalg er kendt i hele EU som en af undtagelserne.
Med de nye europæiske spilleregler har de nationale parlamenter nu et stort potentiale for at kunne udvikle sig til et nyt centralt magtcen- ter blandt EU-institutionerne. Men forudsæt- ningen er, at medlemmerne af Folketinget, House of Commons, Riksdagen, Sejm osv. er parate til at manifestere sig på den europæiske politiske scene. Nogle nationale parlamenter er allerede på krigsstien, og bl.a. belgiere og franskmænd har set mulighederne i etableringen af et kraft- fuldt sekretariat i Bruxelles, som skal fungere som base for parlamenternes magtposition.
“Efter nejet ved folkeafstemningerne i Frankrig og Holland har alle forstået, at man skal inddra- ge de nationale parlamenter langt mere. Det er dem, der har den direkte forbindelse til den na- tionale befolkning,” siger Charlotte Antonsen
(V), næstformand i Folketingets Europaudvalg.
Reformtraktaten opfordrer de nationale par- lamentarikere til at udøve deres magt på seks områder:
• NÆRHEDSPRINCIPPET.Fremover skal alle for- slag til EU-lovgivning sendes direkte til de nationale parlamenter. De har derefter otte uger til at vurdere, om et forslag overholder EUs principper om henholdsvis subsidiari- tet og proportionalitet. En tredjedel af de nationale parlamenter kan tvinge Europa- Kommissionen til at genoverveje forslaget. I visse sager er det tilstrækkeligt med en fjer- dedel af de nationale parlamenter.
• RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER. Hele EU- samarbejdet omkring retlige og indre anlig- gender forandres med Reformtraktaten. På områder som f.eks. strafferet og civilret får de nationale parlamenter en særlig rolle. De skal være med til årligt at kontrollere og eva- luere, hvordan EU-samarbejdet har fungeret omkring de retlige og indre anliggender.
• EUROPOL OG EUROJUST.EUs politisamarbej- de, Europol, og samarbejdet mellem de myndigheder, som håndterer efterforsknin- gen af alvorlig og organiseret kriminalitet, Eurojust, skal udsættes for kontrol og evalu- ering af de nationale parlamenter.
• UDENRIGSPOLITIK. Traktaten opfordrer de nationale parlamenter til at etablere et inter- parlamentarisk samarbejde med konferen- cer om bestemte emner. Specielt fremhæves udenrigspolitikken som et område.
Mandagmorgen 18
MM2720. august 2007
Magten flytter hjem
De nationale parlamenter er nøglen til at mindske borgernes EU-skepsis.
Europas nye magtcenter
De nationale parlamenter får en række nye opgaver i EU-samarbejdet – Nationale politikere kan stoppe EU-lovgivning, påvirke udenrigspolitikken, granske politisamarbejdet og det retslige samarbejde og stop- pe alle traktatændringer – Flere landes parlamenter vil opbygge en organisation, som kan blive et nyt europæisk magtcenter – Hidtidige erfaringer viser, at et antal nationale parlamenter er EU-kritiske
• TRAKTATÆNDRINGER. De nationale parla- menter er sikret repræsentation ved alle fremtidige forhandlinger om nye traktater.
• ÆNDRINGSVETO. Reformtraktaten giver EUs politiske ledere i Det Europæiske Råd mulighed for – med enstemmighed – at bestemme, at EUs ministre på bestemte områder i fremtiden skal kunne træffe beslutninger med kvalificeret flertal. Men et sådant forslag kan forhindres, hvis flertallet i blot et enkelt nationalt parlament er imod.
Centraliseret magt
Den mest centrale rolle for de nationale parlamen- ter bliver jobbet som kontrollør af det såkaldte nærhedsprincip. De nationale politikere skal nu systematisk gennemgå alle forslag til EU-lov- givning. Dels skal de vurdere, om den foreslåe- de EU-lovgivning overholder princippet om, at man kun skal lovgive i EU, hvis det vil få en bed- re effekt, end hvis man lovgiver nationalt.
Samtidig skal de kontrollere, at det såkaldte pro- portionalitetsprincip overholdes: at EU-lovgi- verne ikke foreslår meget vidtgående foranstalt- ninger for at løse små problemer. Princippet om, at man ikke skal skyde gråspurve med kanoner.
Den afgørende nyskabelse er, at hele vurderin- gen af overholdelsen af nærhedsprincippet sæt- tes i system. De nationale parlamenter har gen- nemført tre testkørsler af, hvordan det kan fun- gere, når de skal kontrollere EU-lovgivningen. Og de tre tester afslørede to interessante perspekti- ver: For det første at de nationale parlamenter faktisk kan være meget kritiske over for Europa- Kommissionens forslag. For det andet viser en række af evalueringssvarene, at der hos flere lan- des nationale parlamenter er klare ambitioner om at bruge de nye beføjelser fuldt ud.
De nationale parlamenters rolle som vogter over alt for detaljeret og vidtgående EU-lovgiv- ning kommer til at fungere på følgende måde:
Når et forslag til EU-lovgivning er blevet over- sat og fremsat på alle medlemslandes sprog, har det nationale parlament otte uger til at reagere.
I hvert land har det nationale parlament fået til- delt to stemmer. Folketinget har to stemmer – i lande med tokammersystem som f.eks.
Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Belgien får hvert kammer én stemme. Hvis en tredjedel af stemmerne – 18 stemmer – anser, at et EU- forslag ikke overholder nærhedsprincippet, el- ler at det foreslåede er ude af proportioner i for- hold til, hvad forslaget skal opnå – tvinges Kommissionen til at genoverveje sit forslag. I
teorien kan Kommissionen fastholde sit forslag – men i praksis vil det blive meget besværligt, og derfor anses den nye magt at være reel.
Når det gælder sager om retlige og indre an- liggender, bliver det endnu lettere for de natio- nale parlamenter at markere utilfredshed. Her kræver det kun en fjerdedel af stemmerne.
Først testede de nationale parlamenter den nye procedure i forbindelse med Kommissionens forslag til den såkaldte tredje jernbanepakke.
Den indeholder bl.a. forslag om, at togpassage- rer skal have kompensation, hvis toget er me- get forsinket, og et forslag om, at der skal ind- føres et særligt EU-togførerbevis. Svarene fra de nationale parlamenter viste, at flere af dem var meget kritiske over for så detaljeret EU-lovgivning på området. Et antal lande anså, at det nok kan være en god ide med et EU-bevis til de togføre- re, som faktisk kører tog på tværs af grænserne, men at det var ude af proportioner at foreslå, at alle togførere i EU skulle være tvunget til at skaf- fe et sådant bevis.
Den næste test handlede om EU-lovgivning på det civilretslige område, bl.a. skilsmisser.
Den tredje test var om det såkaldte postdirektiv.
Alle tre test viste, at der var et både stærkt og EU-kritisk engagement. Se figur 1.
Parlamenternes særlige udsendinge De første forsøg viser også, at en række med- lemslande mener, at der er behov for at organi- sere samarbejdet mellem parlamenterne bedre.
I dag har 20 af de 27 medlemslandes nationale parlamenter udstationeret repræsentanter i Bruxelles. Danmark var det første land til at ud- sende en medarbejder, og fra september hedder den danske repræsentant Peter Juul Larsen.
Disse repræsentanter kan bruges i arbejdet med at holde de nationale parlamenter oriente- ret. Flere landes parlamenter klager i evaluerin- gerne over, at de ikke har ordentligt styr på EU- arbejdet – og holdningerne til EU-politikkerne – i de andre medlemslandes lovgivende forsam- linger. Derfor mener de, at der er behov for et egentligt sekretariat for de nationale parlamen- ter – placeret i Bruxelles.
Flere iagttagere, som Ugebrevet har talt med, vurderer, at den udvikling vil gå i gang, når den nye nærhedsprocedure træder i kraft som for- ventet den 1. januar 2009.
Siden 1989 har medlemslandenes nationale parlamenter haft et samarbejde, hvor repræsen- tanter for de nationale parlamenters europaud- valg mødes to gange om året. Samarbejdet går un- der betegnelsen COSAC (Conférence des Organes
Mandagmorgen 19
MM2720. august 2007
Kritiske øjne
Nationale politikere er kritiske over for alt for detaljerede EU-regler.
Medlemslandenes parlamenter har brug for at holde hinanden ajour.
Mandagmorgen 20
MM2720. august 2007 Figur 1: Tre test har vist, at de nationale parlamenter har en kritisk indgangsvinkel til forslag fra Europa-Kommissionen. Flere parlamenter vender tommelfingeren nedad med beskeden om, at forslagene var for vidtgående og for detaljerede.
Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen.
MM |Nationale parlamenter kan vende tommelfingeren ned over for bureaukrater og detaljeryttere
Nationale parlamenters vurderinger af EUs overholdelse af nærhedsprincippet
5 5 12 5 4 3
Belgien Cypern Danmark
Estland Finland Frankrig Grækenland Italien Irland Letland Litauen Luxembourg Holland Malta Polen Portugal Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Østrig I alt
Forslag om EU-regler omkring ægteskaber og skilsmisser i forbindelse med par, som ikke har samme nationalitet, men som er EU-borgere
Forslag om yderligere liberalisering af postvæsenet. Blandt andet ophævelse af det nationale postvæsens monopol på omdeling af breve under 50 gram
Forslag om kom- pensation i sager, hvor leverandører af fragtydelser på skinner ikke overholder ind- gåede kontrakter
Forslag om et EU-certifikat for togførere, som kører på det europæiske skinnenetværk
Forslag om EU-regler for passagerers rettigheder og pligter ved grænse- overskridende togrejser
Forslag om udviklingen af det europæiske jernbane- netværk
Spécialisés dans les Affaires Communautaires).
Samarbejdet har for et par år siden fået sit eget sekretariat, og dette kan anvendes og udvikles, efterhånden som de nationale parlamenter be- gynder at få smag for retten til at se EU-lovgiv- ningen efter i sømmene.
Kombinationen af udsendte medarbejdere og et COSAC-sekretariat kan i de kommende år ud- vikle en central rolle i arbejdet med nærheds- princippet. Politikerne i et land som Danmark ønsker f.eks. hurtig besked, når andre landes parlamenter er på vej med en kritisk udtalelse om nærhedsprincippet. Et aktivt sekretariat kan blive hjertet i en udvikling, hvor de nationale parlamenter samarbejder med hinanden og ik- ke blot sidder nationalt og sender sine udtalel- ser af sted – uden at vide hvad der foregår i de an- dre parlamenter.
De tre test viser, at flere landes nationale par- lamenter er særdeles kritiske over for Kommissionens forslag. Det gælder f.eks.
Tjekkiet, Polen og Storbritannien. Efter folke- afstemningerne har Holland og Frankrig også meldt sig som kritikere. Alle er lande med en EU-kritisk befolkning.
“Det vigtige med den nye procedure er, at i fremtiden så ved man, at et forslag til EU-lov- givning har været til granskning i det nationale parlament allerede ved starten. Og det betyder for borgerne, at de nu ved, at det er mit ansvar, hvis jeg ikke har protesteret over for EU-lovgivning, som er for vidtgående. Det er mig som national politiker, der kan blive hængt op på det – og det er meget nyttigt. For det betyder også, at EU- samarbejdet vil blive mere inddraget i den nati- onale proces,” siger Charlotte Antonsen (V).
Hånden på hjertet
Den anden store nyskabelse i Reformtraktaten er de nationale parlamenters rolle i evalueringen af EUs politikker inden for retlige og indre an- liggender og især i forhold til de to EU-institu- tioner – Europol og Eurojust.
De nationale parlamentarikere er endnu fam- lende over for, hvordan den arbejdsopgave skal varetages. Men hos nogle nationale parlamenter er der overvejelser om bl.a. at anvende de sam- me magtmidler, som f.eks. Europa-Parlamentet har brugt i sine magtkampe med EUs øvrige in- stitutioner. Europa-Parlamentet har afholdt hørin- ger med f.eks. kommissærer, med EUs central- bankchef osv., og ved at få disse personer til at møde frem og stille først spørgsmål og derefter stille dem til ansvar har MEPerne fået indflydel- se. De nationale parlamenter kunne gøre det
samme. Hvis chefen for Europol ved, at han en gang om året skal udsættes for en høring med parlamentarikere fra alle medlemslande, vil han også i sit daglige arbejde være meget opmærk- som på de nationale parlamenters synspunkter på Europols arbejde.
Potentielt kan evalueringsværktøjet altså be- nyttes til at blive et effektivt våben i den norma- le institutionelle magtkamp. Men det kræver – præcis som med subsidiaritetsværktøjet – at de nationale parlamenter ønsker at bruge det.
Tilsvarende har de nationale parlamenter ifølge udkastet til Reformtraktaten en oplagt mulig- hed for rent faktisk at blande sig i den euro- pæiske udenrigspolitik.
I en protokol om de nationale parlamenters rolle står der, at der skal etableres et interparla- mentarisk samarbejde – også med deltagelse af Europa-Parlamentet. Inden for dette samarbej- de kan der også organiseres konferencer om be- stemte områder. Protokollen nævner specifikt det udenrigspolitiske område, og dermed har de nationale parlamenter også fået en platform til at markere sig i forhold til udformningen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Politisk tvivl
Mulighederne for de nationale parlamenter er mange, og magtmidlerne vokser, når Reformtraktaten træder i kraft den 1. januar 2009.
Men magt og indflydelse kommer ikke af sig selv – forudsætningen er, at de nationale parlamen- ter selv ønsker at indtage en mere central plads og er villige til at slås for magten.
DFs Morten Messerschmidt og Enhedslistens Rune Lund ønsker, at det ville ske og er meget vil- lige til at kæmpe for, at de nationale parlamen- ter mobiliserer sig. Rune Lund fortæller, hvordan han i nogle sager som f.eks. CIA-overflyvnin- gerne har haft tæt samarbejde med partikolle- ger fra andre nationale parlamenter. Tilsvarende erfaringer har Morten Messerschmidt, som i nogle sager har haft en tæt kontakt med briti- ske konservative EU-skeptikere.
Dermed deler EU-skeptikerne vision med den EU-positive Charlotte Antonsen. Visionen om en større inddragelse af de nationale parlamen- ter er fælles. Vurderingerne af, om de nationale parlamenter i de øvrige EU-lande vil være lige så engagerede, er mere forskellige. Men er den po- litiske vilje til stede, så har de nationale parla- menter fået en række magtfulde værktøjer. MM
Ole Vigant Ryborg| or@mm.dk
Mandagmorgen 21
MM2720. august 2007
Mere ansvar
“Nu ved borgerne, at det er mit ansvar, hvis jeg ikke har protesteret over for EU- lovgivning som er for vidtgående,” siger Charlotte Antonsen (V).
