BRUXELLES - Det stiller store krav til Danmark, hvis en dansk politiker skal placeres på en af de tunge poster i den næste Europa-Kommission, der tiltræder i november. Stats- minister Anders Fogh Rasmussen kan formentlig ikke nøjes med blot at tænke på ét enkelt navn, hvis der skal placeres en dansker på en af topposterne. Det vurderer flere centrale kil- der i både Danmark og Bruxelles overfor Ugebrevet.
Problemerne for statsminister Anders Fogh Rasmussens mulighed for at få placeret en dansker på en EU-toppost er for alvor ved at blive tydelige, efter at de 10 nye medlemslan- de er i fuld gang med at udpege deres medlemmer af Kom- missionen: Politisk tunge navne med forholdsvis stor EU-er- faring og gode kontakter i Bruxelles. Det ser ud til at være de nye medlemslandes foretrukne profil for deres landes kom- mende kommissærer.
Mens Danmark og de øvrige gamle EU-lande ikke skal udpege nye medlemmer af Europa-Kommissionen før til sommer, så er de nye medlemslande i fuld gang med at ud- pege deres medlemmer af den næste Europa-Kommission.
Og stort set over hele linien ser det ud til, at de nye medlems- lande har fundet deres medlemmer af den nye Kommission blandt deres europapolitiske sværvægtere.
Arbejdet med udnævnelserne er endnu ikke færdigt, men en sammenstilling Ugebrevet har foretaget peger på, at Eu- ropa-Kommissionen pr. 1. maj vil blive beriget med en tidli- gere premierminister, tre udenrigsministre, en finansmini- ster, en miljøminister, tre europaministre og en EU-ambas- sadør. Se figur 1.
“Med de navne og de profiler, stiller det store krav til Dan- mark, hvis vi skal få en dansker placeret på en af de interes- sante poster i Kommissionen. Derfor vil det formentlig være klogt, hvis statsministeren stiller med mere end et navn til den nye kommissionsformand,” vurderer den danske EU-
veteran og mangeårige, nu tidligere generaldirektør i Euro- pa-Kommissionen, Steffen Smidt over for Ugebrevet.
De tunge navne fra de nye medlemslande er gode nyheder for den politisk svækkede Europa-Kommission. Den får et tiltrængt vitamintilskud af forholdsvis tunge politikere fra de nye medlemslande. Kommissionen har i flere år været under pres og dens magt og indflydelse i EU mindskes næsten konstant.
Det er også vigtigt for Europa-Kommissionen, at alle de nye lande ser ud til at vælge personer, der både har stor erfa- ring med, hvordan EU-systemet fungerer og som samtidig har et godt netværk i Bruxelles. Det er nemlig afgørende for, at Kommissionen kan fungere i dagligdagen, hvor dens ar- bejde konstant svinger mellem triviel administration af den eksisterende EU-lovgivning og højpolitisk arbejde med at foreslå og forhandle indførelsen af nye fælles EU-regler.
Men for Danmark er de nye tunge navne ikke nødvendig- vis en lige så god nyhed. Det betyder nemlig, at kampen om de tunge og interessante poster i Kommissionen skærpes.
Forspring til topjob
Kommissærerne fra de 10 nye EU-lande ser på flere måder ud til at få fordele i kampen om interessante poster i den nye Europa-Kommission. Det skyldes blandt andet det enkelte faktum, at de simpelthen kommer ind på banen, hvor kam-
24| Nr. 3 | 19. januar 2004
Mandagmorgen
Danmark får svært ved at få EU-toppost
EU
Kommission.Kommissærer fra nye EU-lande får forspring i kampen om de interessante job - De 10 nye medlemslande udpeger politiske tunge navne til Kommissionen - De nye kommissærer har næsten alle stor EU-erfaring og gode kontakter i Bruxelles - Dermed bliver det sværere for en dansk kommissær at få et topjob
’
Med de navne og de profiler, stiller det store krav til Danmark, hvis vi skal få en dansker placeret på en af de interessante poster i Kommissionen.Steffen Smidt,tidl. generaldirektør, Kommissionen
Nr.3side24-27.qxd 16-01-2004 18:00 Side 24
pen om magten i Kommissionen skal udspilles, flere måne- der før de øvrige spillere. Den forestående udvidelse, der bliver en realitet den 1. maj, betyder, at udnævnelsen af Kommissionen denne gang bliver anderledes end tidligere.
Se figur 2.
Når de nye lande indtræder i EU den 1. maj skal der også indtræde et medlem af Kommissionen fra hvert af de 10 nye medlemslande.
Halvdelen af landene har allerede formelt meddelt deres forslag til EU-kommissær. Det gælder eksempelvis de tre baltiske lande, der henholdvis indstiller tidligere premier- minister Siim Kallas (Estland), udenrigsminister Sandra Kalniete (Letland) og finansminister Dalia Grybauskaite (Litauen). For andre lande er navnene endnu ikke præsente- ret formelt, selvom udnævnelserne reelt er ved at være på plads.
Den 1. marts præsenterer den nuværende formand for Europa-Kommissionen, Romano Prodi, Europa-Parlamen- tet for en liste med navnene på de nye kommissærer. Disse skal i april til høring i parlamentet og formelt godkendes, inden de kan indtræde i deres nye job.
Ved EU-topmødet i juni udpeger EU-landenes stats- og regeringschefer den næste formand for Europa-Kommissio- nen. En række navne er i spil. Det mest interessante navn for øjeblikket er den østrigske kansler, Wolfgang Schüssel, der ifølge kilder i Bruxelles er den tyske forbundskanslers kan- didat til posten som ny formand for Kommissionen.
I løbet af juli skal den nyvalgte formand godkendes af det nyvalgte Europa-Parlament. Derefter kan formanden indle- de arbejdet med at forhandle fordelingen af poster i Kom- missionen med medlemslandene.
Med en kommissær fra hvert medlemsland skal der fin- des 24 arbejdsområder, der skal fordeles mellem kommis- særerne fra de øvrige 24 lande.
Normalt er proceduren sådan, at landene afholder sig fra at meddele navnet på deres kommissær indtil de har disku- teret med formanden for Kommissionen, hvilken portefølje kommissæren skal have.
“I det spil er det klogt at have flere trumfer i ærmet som kan spilles ud, når statsministeren mødes med den nye for- mand for at diskutere danske kandidater til job i Kommis- sionen,” vurderer Steffen Smidt.
Når det gælder kommissærerne fra de 10 nye lande så får de en ekstra fordel. De vil nemlig allerede være til stede i Kommissionen med både kontor og personale. Hvis man samtidig antager, at den nye formand for Kommissionen findes i kredsen af nuværende eller tidligere stats- og rege- ringschefer, så vil flere af kommissærerne fra de nye lande have yderligere fordele.
Alle kommissærer med en baggrund som statsminister,
udenrigsminister eller finansminister vil jævnligt have del- taget i EU-topmøderne, og dermed vil den nye kommis- sionsformand formentlig have et nogenlunde godt person- kendskab til disse personer.
Anvender man de kriterier i forhold til en dansk virkelig- hed, så ville det betyde, at hvis Anders Fogh Rasmussen her skulle gå efter en tung post, så kunne finansminister Thor Pedersen forsøges kørt i stilling til jobbet som budgetkom- missær.
Det er en velkendt hemmelighed i Bruxelles, at posterne Mandagmorgen
Nr. 3 | 19. januar 2004 | 25
Ny EU-kommission på vej
Elementer i udpegelsen af den næste Europa-Kommission
Figur 1:Arbejdet med at udpege den næste Europa-Kommission er allerede i fuld gang, og det afsluttes føf rst den 1. november.
Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen.
anuar og februar
Regeringen i hvert af de 10 nye medlemslande indstiller en person til posten som medlem af Kommissionen.
1. marts
Romano Prodi oversender listen med de 10 kandidater til Europa-Parlamentet.
13.-14. april
Høring af hvert af de 10 nye medlemmer i Europa- Parlamentet.
1. maj
De 10 nye lande bliver medlemmer af EU. De 10 nye kommissærer indtræder i Kommissionen.
10.-13. juni
Valg til Europa-Parlamentet.
17.-18. juni
EU-topmøde i Bruxelles. Stats- og regeringscheferne fra de 25 EU-lande udpeger ny formand for Europa- Kommissionen.
20. juli
Europa-Parlamentet konstituerer sig. Det nye Europa- Parlament godkender den nye formand for Europa- Kommissionen.
August - september
EU-landene udpeger i samarbejde med formanden for Europa-Kommissionen hver en person, der indstilles til posten som kommissær.
4.-14. oktober
Høring af de indstillede kommissærer i Europa- Parlamentet.
25.-28. oktober
Møde i Europa-Parlamentet. Godkendelse af den nye Europa-Kommission.
1. november
Den nye Europa-Kommission indsættes formelt.
2004
Nr.3side24-27.qxd 16-01-2004 18:00 Side 25
26| Nr. 3 | 19. januar 2004
Mandagmorgen
Figur 2: Alting tyder på, at de ti nye medlemslande udpeger politisk tunge og erfarne personer som medlemmer af Europa-Kommissionen.
Tre af de 10 ser ud til at blive kvinder.
Note: Nogle udnævnelser er officielle. Andre bygger på oplysninger fra medier og fra ugebrevets egen research.
Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen.
Estland
Siim Kallas. 55 år.
Aktiv i etableringen af det selvstændige Estland. Mest kendt fra sin periode som premierminister 2002-2003, men har også erfaring fra andre tunge poster. Var som præsident for den estiske nationalbank i 1991-94 en af arkitekterne bag landets fastkurspolitik. Var udenrigsminister i en kort periode i midten af halvfemserne og bestred posten som finansminister fra 1999 til 2002.
Letland
Sandra Kalniete. 51 år.
Letlands udenrigsminister siden november 2002. Hele karrieren siden Letlands uafhængighed er tilbragt i Udenrigs- ministeriet. Repræsenterede den lettiske regering i Konventet om Europas fremtid.
Har været udstationeret som Letlands repræsentant ved FN i Geneve og håndteret forholdet til UNESCO, mens hun var landets ambassadør i Paris. Sandra Kalniete er født i Sibirien, hvortil hendes forældre og bedsteforældre blev deporteret, da Letland blev invaderet af Rusland 1941. Hun har skrevet en bog om oplevelsen - 'Med dansesko i den sibiriske sne' - som blandt andet har været indstillet til en litteraturpris i Frankrig.
Tjekkiet
Milos Kuzvart. 43 år.
Tidligere miljøminister, men ellers uden den store politiske erfaring. Er i Tjekkiet mest kendt som miljøaktivist og atomkraftkritiker.
Var med til at grundlægge det tjekkiske Society for Sustainable Life og har bl.a.
været en af lederne i kampen mod atom- kraftværket i Cerveny Kamen og mod eta- blering af et bjerghotel i Snezka. Premier- minister Vladimir Spidla har officielt frem- ført Kuzvart som kandidat til Tjekkiets kom- missærpost, men ikke udelukket, at der og- så vil blive præsenteret andre kandidater.
Blandt andet fordi præsident Vaclav Klaus
er modstander af Kuzvarts kandidatur. Slovenien
Janez Potocnik. 45 år.
Europaminister uden portefølje siden januar 2002. Er et forholdsvis nyt navn i slovensk politik. Har baggrund i den akademiske verden, men har dog et bredt kontaktnet i Bruxelles, idet han har ledet forhandlin- gerne om EU-medlemskab siden 1998.
Potocnik er for øjeblikket det ubekræftede bud på en slovensk kommissær.
Litauen
Dalia Grybauskaite. 57 år.
Litauens finansminister siden 2001. Stod bag genrejsningen af Litauens økonomi efter sammenbruddet i 2000, hvor Litauen blev hårdt ramt af den russiske krise. Har som finansminister tvunget premiermini- steren til at bryde en række af sine populis- tiske valgløfter. Efter Litauens uafhængig- hed gjorde Dalia Grybauskaite karriere som økonom i Udenrigsministeriet. Hun var viceudenrigsminister, da hun overraskende blev udnævnt til finansminister. Har lang EU-erfaring. Var allerede med ved de for- handlinger, hvor Litauen fik frihands- og europaaftale med EU, og forhandlingerne om Litauens EU-medlemskab. Har været udstationeret ved Litauens ambassade i Washington.
Slovakiet Jan Figel. 43 år.
Slovakiets chefforhandler i forhold til EU og formand for landets udenrigspolitiske råd.
Var i fire år statssekretær i udenrigs- ministeriet og har i hele perioden været den politiker, som har håndteret alle spørgsmål om Slovakiets forhold til EU, mens uden- rigsministeren håndterede traditionelle udenrigspolitiske spørgsmål. Figel er derfor også den slovakiske politiker med langt det største kontaktnet i EU-kredse. Figels navn cirkulerer kun uformelt.
Malta
Joseph Borg. 61 år.
Maltas udenrigsminister siden 1999. Har en endnu længere politisk karriere med EU som det centrale emne. Han var eksempel- vis fra 1989-95 uafhængig EU-rådgiver for det maltesiske udenrigsministerium.
Uddannet jurist.
Cypern
På Cypern nævnes en række mulige kandidater til posten som kommissær.
Udenrigsminister George Iacovou, handels- minister Yiorgos Lillikas, finansminister Markos Kyprianou og tidligere udenrigs- minister Ioannis Kasoulides.
Ungarn
Endre Juhasz. 68 år.
I dag minister uden portefølje med ansvar for EU-koordinationen. Blev i 1995 udpeget til posten som ungarsk ambassadør i Bruxelles og blev gjort til chefforhandler, da Ungarn begyndte at forhandle om EU- medlemskab 1998. Han var chef for for- handlingerne frem til deres afslutning og gjorde et meget seriøst indtryk i Bruxelles.
Er ikke officielt udnævnt, men anses for favorit til kommissærposten.
Polen
Danuta Hubner. 56 år.
Polens europaminister siden november 1991. Blev især kendt i EU-kredse som den polske regerings repræsentant i Konventet om Europas fremtid. Her hørte hun både til de aktive og til dem, der fik indflydelse på det færdige resultat. Har tidligere været leder af præsidentens kancelli og har besiddet flere poster i det multilaterale FN- system. Læserne af det Bruxelles-baserede ugemagasin European Voice har både kåret hende til årets europæer og årets politiker.
Hun har udviklet et meget omfattende net- værk i Bruxelles. Premierminister Leszek Miller har modtaget et fælles brev, hvor en række af Polens tunge organisationer opfor- drede til at udnævne hende til kommissær.
Tunge navne på vej til EU
Kommende medlemmer af Europa- Kommissionen fra de 10 nye medlemslande
1
1 2 3
4 5
6 10 8
7 9
2
3
4
5
6
7
8
9
10 Nr.3side24-27.qxd 16-01-2004 18:00 Side 26
Mandagmorgen
Nr. 3 | 19. januar 2004 | 27
som kommissær for henholdsvis budget og personale hører til de virkeligt magtfulde. For ingen af de øvrige kommis- særer kommer nogle vegne med politiske initiativer uden at have behov for enten penge eller personale.
Ud over finansministeren er det kun Bertel Haarder, der i perioden frem til afslutningen af det danske formandskab har deltaget ved topmøderne, og derfor har haft kontakt med kredsen af stats- og regeringschefer. Som europamini- ster har Haarder deltaget ved topmøderne fra valget og frem til og med topmødet i København.
Få poster i spil
Kampen om de interessante poster i Kommissionen skær- pes yderligere af, at de fem store EU-lande i den nye Kom- mission for første gang kun kan udpege et medlem. Det be- tyder at de store lande formentlig vil satse hårdt på at få nogle af de tungere poster. Det vil typisk i Bruxelles være po- ster med penge, eller poster indenfor områder, hvor der er stor politisk dynamik. Det kan være poster omkring uden- rigs- og sikkerhedspolitik eller poster omkring den indre sikkerhed med spørgsmål som asyl, grænsekontrol etc.
Mens Danmark kan gå efter en pengepost, så kan vi ikke gå efter en post på området udenrigs- og sikkerhedspolitik eller retlige og indre anliggender, fordi Danmark har forbe- hold på disse områder.
Det samme gælder muligheden for at få en dansker pla- ceret på posten som økonomi-kommissær.
Ifølge kilder i København er der for øjeblikket to bud på en dansk kommissær i regeringstoppen. Det ene bud er det allerede kendte, nemlig Bertel Haarder. Det andet navn, der for øjeblikket dukker op, er fødevareminister Mariann Fi- scher Boel.
Hvis statsministeren vælger at forsøge sig med hende, vil det formentlig være i et forsøg på at få posten som land- brugskommissær. Det kan dog være et farligt spil, da det ikke er utænkeligt, at den nye formand for kommissionen vil adskille posterne landbrug og fiskeri. De to poster var ad- skilte, da Santer-kommissionen blev udpeget 1994. Den- gang skulle den norske tidligere udenrigsminister Thorvald
Stoltenberg være EU-fiskerikommissær. Men da Norge stemte nej, blev posten i første omgang overdraget til en anden kommissær, for derefter i Prodi-kommissionen at blive lagt sammen med landbruget.
Ifølge Ugebrevets kilder i Bruxelles er der en risiko for, at hvis statsministeren spiller kortet Mariann Fischer Boel for at få posten som landbrugskommissær, så risikerer han at tabe spillet, så fødevareministeren ender med på posten som fiskerikommissær. En post som i Kommissionen anses for at være letvægter, og som formentlig vil blive en lang ør- kenvandring af yderligere nedskæringer i fiskekvoter.
Godt nyt for en svækket Kommission
Mens invasionen af europapolitiske sværvægtere fra de nye medlemslande er dårligt nyt for Danmarks muligheder for en EU-toppost, så er der en god nyhed for Europa-Kommis- sionen.
I første omgang får de 10 nye kommissærer ikke noget eget ansvarsområde. Fra 1. maj til 1. november skal de 10 nye i to perioder af tre måneder følge en af de 20 kommissærer, der i dag har ansvarsområder. Allerede denne fordeling af de 10 nye kommissærer på ansvarsområder kan blive en første indikation af, hvilke jobs de skal have i den nye Kommissi- on. Især den post de vil få i den sidste periode på tre måne- der, fordi der på det tidspunkt har været mulighed for at dis- kutere fremtidige job-muligheder med den nye formand for Kommissionen.
Men også mere generelt er det vigtigt for Kommissionen, at der kommer politiske sværvægtere ind i institutionen.
Kommissionen har længe været under pres og står i dag po- litisk svagt i magtspillet mellem EU-institutionerne. Med en ny stærk og dynamisk formand og med tunge nationale po- litikere som menige kommissærer, vil det give mulighed for igen at gøre Kommissionen til en central institution i det eu- ropapolitiske magtspil
Ole Vigant Ryborg | or@mm.dk Nr.3side24-27.qxd 16-01-2004 18:00 Side 27
