Det indre markeds
økonomiske betydning for Danmark
Udarbejdet for Erhvervsstyrelsen
Januar
Det indre markeds økonomiske betydning for Danmark ISBN:
978-87-90774-82-0 Februar 2017
© 2017 Højbjerre Brauer Schultz Højbjerre Brauer Schultz
Frederiksholms Kanal 1, 2. sal 1220 København V
Tlf. 8181 6262
info@hbseconomics.dk www.hbseconomics.dk
Højbjerre Brauer Schultz’ publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord ... 4
Executive summery ... 5
1 Sammenfatning ... 6
2 Handel ... 12
2.1 Globalisering og det indre marked ... 12
2.2 Handel med varer og tjenester ... 13
2.3 Betydning for danske brancher ... 19
3 Investeringer ... 21
3.1 Den globale udvikling ... 21
3.2 Danmarks integration via direkte investering ... 22
3.3 EU28-landenes investeringer i danske brancher ... 25
3.4 Danske virksomheders investeringer i EU28-landene ... 27
4 Arbejdskraftens mobilitet ... 29
4.1 Arbejdskraftsmobilitet over landegrænsen ... 30
4.2 Udenlandske EU-borgeres beskæftigelse i Danmark ... 34
5 Samfundsøkonomiske effekter af eksporten til det indre marked ... 39
5.1 Det indre markeds betydning for beskæftigelse og produktion ... 39
5.2 Gensidig afhængighed af landbrug, industri og service ... 41
5.3 Betydning for brancher og regioner ... 42
6 Kontrafaktisk analyse ... 46
6.1 Det kontrafaktiske scenarie ... 46
6.2 Analysedesign ... 47
6.2.1 Markedsefterspørgsel ... 51
6.2.2 Produktivitet ... 51
6.2.3 Arbejdsudbud ... 53
6.3 Resultater ... 53
FORORD
Højbjerre Brauer Schultz har af Erhvervsstyrelsen fået til opdrag at undersøge den økonomiske betydning af EU’s indre marked for Danmark.
Det er en vanskelig opgave at isolere betydningen af det indre marked for Danmark.
Udfordringen består i, at Danmark også uden det indre marked ville have et omfattende økonomisk samarbejde med de øvrige EU-lande. Omvendt er det evident, at
integrationen af de europæiske markeder i dag er mere omfattende, end hvis det indre marked ikke var blevet etableret.
Vi har på den baggrund valgt at løse opgaven i følgende trin:
Først kortlægger vi den værdi, der i dag knytter sig til Danmarks deltagelse i det indre marked. Vi kortlægger den økonomiske aktivitet i Danmark, der er forbundet med de fire friheder, der ligger til grund for det indre marked. Danmarks handel med det indre marked (kapitel 2), investeringer på tværs af landegrænser (kapitel 3) og
arbejdskraftens mobilitet (kapitel 4).
Som det næste kvantificerer vi den samfundsøkonomiske betydning i form af
beskæftigelse og værdiskabelse, der i dag er knyttet til Danmarks samhandel med det indre marked (kapitel 5). Analysen belyser den direkte betydning på beskæftigelse og produktion i virksomheder, der eksporterer til det indre marked, men tager også højde for de indirekte effekter, som opstår hos underleverandører og de inducerede effekter, der kommer fra de ansattes private forbrug.
Endelige skønner vi den økonomiske merværdi af Danmarks deltagelse i det indre marked (kapitel 6). Det sker gennem en kontrafaktisk analyse, der giver et estimat for, hvordan Danmarks økonomi ville have set ud i dag, hvis vi ikke havde deltaget i det indre marked.
Rapporten er udarbejdet af partner Martin Kristian Brauer, partner Esben Anton Schultz, analytiker Sarah Kildahl Nico Nielsen og analytiker Laurits Rømer Hjorth.
København, januar 2017.
EXECUTIVE SUMMARY
The Danish Business Authority has asked Højbjerre Brauer Schultz to assess the economic impact of the European single market on the Danish economy.
Since the establishment of the single market in 1993 Denmark has become increasingly integrated into the EU economy. The ties with EU has become closer in terms of
increasing trade, foreign investment and migration. One main question to examine was, how the Danish economy would have look like today if Denmark had chosen not to become part of the single market.
The Danish membership of the single market has resulted in significant and lasting economic benefits to the Danish economy. Today, gross domestic product (GDP) is 5 per cent higher, than it would have been if Denmark had not chosen to become member of the single market. This corresponds to almost 100 billion DKK in 2016. It is the isolated effect of the single market and does not include effects of the general increase in
globalization.
The economic benefits arise from the comprehensive integration and harmonization process in the EU. Danish legislation has been aligned to reduce barriers to trade, investment and labor mobility. It has led to structural improvement of the Danish economy through greater market demand, productivity gains and an increase in labor supply.
As a small open economy, Denmark has always been dependent on economic relations with other countries, and the members of the single market play a crucial role:
The single market is by far the largest market for Danish goods and services. In 2015, 58 per cent of Danish goods and services went to the EU (including EEA). This corresponds to 622 billion DKK or 31 per cent of GDP.
The single market is vital for employment and value creation in Denmark. In 2014, 578,000 Danish jobs were linked to the exports of goods and services to the single market. This corresponds to almost 21 per cent. of total employment in Denmark.
In the Danish industry sector, almost 133,000 people are employed as a result of Danish exports to the single market. This means that every other employee in Danish industries is employed due to export to the single market. In the service sector 17 per cent of the employees can be linked to Denmark's exports to the single market.
1 SAMMENFATNING
Det indre marked blev etableret i 1993 for at fremme den økonomiske integration blandt EU-landene og derigennem skabe grobund for øget vækst og beskæftigelse.
Grundlaget for det indre marked er de fire friheder: fri bevægelighed for varer, for personer, for tjenesteydelser og for kapital.
Det indre marked som vi kender det i dag er resultatet af en lang integrationsproces.
Både før og efter etableringen blev der i EU gennemført fælles lovgivning for at fjerne fysiske og tekniske hindringer for den fri bevægelighed. Eksempler er ophævelse af told mellem EU-landene, fælles toldtarif overfor 3. lande, fjernelse af tekniske hindringer gennem indførelse af fx fælles standarder, regler om offentlige indkøb mv.
Der er i dag knyttet omfattende økonomisk aktivitet i alle dele af Danmark til medlemskabet af det indre marked, og aktiviteten har været stigende siden etableringen. Handlen med varer og tjeneste er steget, flere investeringer krydser grænserne og flere flytter til andre lande. Fremgangen skal ses i lyset af den økonomiske globalisering, der generelt har ført til stigende økonomiske integration mellem lande, men det indre marked har frembragt gevinster, der ligger ud over den almindelige gevinst ved globaliseringen.
I denne analyse skønnes for første gang den isolerede betydning af Danmarks
medlemskab af det indre marked. Med andre ord, hvordan ville den danske økonomi se ud, hvis Danmark i 1993 ikke var blevet en del af det indre marked. Det er vigtigt at være opmærksom på usikkerhederne ved en sådan kontrafaktisk analyse, se boks 6.1.
Betydelige og varige effekter for dansk økonomi
Danmark var gået glip af en betydelig økonomisk aktivitet, hvis vi ikke havde deltaget i det indre marked. Værdiskabelsen målt ved bruttonationalproduktet (BNP) er godt 5 pct. højere i dag end hvis Danmark ikke var en del af det indre marked. Det svarer til, at BNP i 2016 var næsten 100 mia. kr. større, end det ellers ville have været.
Figur 1.1
Varige samfundsøkonomiske effekter af det indre marked
Kilde: Se figur 6.2.
99 mia. kr.
57 mia. kr. 66 mia. kr.
27 mia. kr.
27 kr. per time
0 2 4 6 8 10 12
BNP Privat forbrug Eksport Investeringer Timeløn Ændring i forhold til grundscenarie, pct.
Det indre marked har positiv betydning for en række samfundsøkonomiske nøgletal:
Bruttonationalproduktet (BNP) er godt 5 pct. højere i dag end hvis Danmark ikke var en del af det indre marked. Det svarer til, at BNP i 2016 var næsten 100 mia. kr.
større, end det ellers ville have været.
Det private forbrug er 57 mia. kr. højere. Det svarer til, at de danske husholdninger har et 6 pct. højere forbrug på grund af det indre marked, og kan bl.a. forklares med den højere timeløn.
Reallønnen er næsten 10 pct. højere end i det kontrafaktiske scenarie. Det skyldes bl.a. den højere produktivitet som følge af det marked. Det kan illustrativt omregnes til en årlig merindtægt på ca. 20.000 kr. for en enlig LO-arbejder i lejebolig eller ca.
65.000 kr. for et LO-ægtepar i ejerbolig.
Det indre marked fører til en varig stigning i Danmarks eksport på knap 7 pct. Den højere eksport opstår på grund af produktivitetsgevinster, der medfører en forbedring af konkurrenceevnen.
Investeringerne er 27 mia. kr. eller ca. 6 pct. højere, end de ville have været uden det indre marked.
Den samfundsøkonomiske gevinst opstår som konsekvens af den integrationsproces Danmark og de andre EU-lande har været igennem. Lovgivningen i Danmark og de andre EU-lande er blevet tilpasset for at nedbringe barrierer for handel, investeringer og arbejdskraftsmobilitet. Det har ført til, at dansk økonomi i dag står strukturelt bedre gennem større markedsefterspørgsel, produktivitetsgevinster og et øget arbejdsudbud.
Der er i dag knyttet omfattende økonomisk aktivitet til det indre marked, herunder aktivitet som også ville have fundet sted, hvis Danmark ikke var en del af det indre marked. Som en lille åben økonomi har Danmark altid været afhængig af udenlandske markeder, og her spiller landene fra det indre marked en afgørende rolle.
Det indre marked: Vigtigste kunde i butik Danmark.
En stor del af de produkter der fremstilles i Danmark sælges til forbrugere og virksomheder på det indre marked. I 2015 blev der i Danmark produceret varer og tjenester for 622 mia. kr. til det indre marked. Det svarer til, at 31 pct. af den værdi, der blev skabt i 2015 kan henføres til produktion af varer og tjenester til det indre marked.
Det indre marked er klart den største aftager af danske varer og tjenesteydelser. I 2015 blev der produceret varer for 396 mia. kr. til det indre marked. Dermed afsættes 62 pct.
Boks 1.1: Det indre marked og geografien
I analysen omfatter det indre marked som udgangspunkt EU's 28 medlemsstater (EU28) plus EØS-landene. Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) er en aftale mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein (EØS-landene), der gør det muligt for de tre lande at være en del af EU’s indre marked. EØS-landene har rettigheder og pligter i henhold til de fire friheder, men ikke andre forhold som fx toldunion, fiskeri- og landbrugspolitik.
I rapporten skelnes hvor relevant eller på grund af databegrænsninger mellem forskellige geografiske områder inden for EU28. De 15 medlemslande frem til 2004 betegnes EU15, de 10 nye medlemslande fra 2004 betegnes EU10, Rumænien og Bulgarien som blev medlem i 2007 betegnes EU2 og alle 13 nye medlemslande efter 2004 betegnes EU13.
skeles mellem de lande, der var medle m af EU før udvidelsen i 2004 (EU15), . Det kan ske på grund af
af den danske vareeksport på det indre marked, se figur 1.2. Eksporten af tjenester er endnu mere koncentreret på det indre marked, når man ser bort fra søtransport1. Således solgte Danmark tjenesteydelser for 167 mia. kr. på det indre marked i 2015. Det svarer til 74 pct. af den samlede eksport af tjenesteydelser ekskl. søtransport. Ser man på tjenesteeksporten som helhed inkl. søfart, så gik knap 53 pct. af den danske eksport af tjenesteydelser til det indre marked i 2015 svarende til 226 mia. kr.
Figur 1.2
Eksport af varer og tjenester, 2015
Eksport af varer Eksport af tjenester (ekskl. søfart)
Kilde: Danmarks Statistik
Note: EØS omfatter Norge, Island og Liechtenstein
Handel har stor betydning for beskæftigelse og værdiskabelse
Det indre marked er helt afgørende for den beskæftigelse og værdiskabelse, der finder sted i Danmark. I 2014 var der 578.000 danske arbejdspladser knyttet til eksporten af varer og tjenester til det indre marked. Det svarer til knap 21 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark.
Eksporten til det indre marked har relativ størst betydning for landbruget mv. og industrien. I landbruget mv. giver det indre marked anledning til en beskæftigelse på 40.000 personer, se figur 1.3. Dermed kan omkring 55 pct. af beskæftigelsen henføres til aktivitet i forbindelse med eksport til det indre marked.
I industrien er godt 133.000 personer beskæftigede som følge af danske virksomheders eksport til det indre marked. Med andre ord kan hver anden beskæftigede i industrien tilskrives salg af varer og tjenester til det indre marked. Langt hovedparten af
aktiviteten i industrien opstår direkte i de virksomheder, der eksporterer til det indre marked. Således er i alt 107.000 personer beskæftigede i de industrivirksomheder, der sælger varer og tjenester til de europæiske markeder. De indirekte effekter i form af
1 Søtransport står for en stor andel af den danske tjenesteeksport, hvilket adskiller Danmark fra de fleste EU-lande, vi normalt sammenligner os med. Da søtransport er en meget globaliseret branche, som er præget af begrænsede markedsadgangsbarrierer, og hvor store dele af
europæisk søfarts indtjening stammer fra sejlads til og fra ikke-europæiske havne, er søtransport undtaget opgørelsen med henblik på at gøre tallene mere sammenlignelige.
EU28 55%
EØS7%
Resten af verden
38%
EU28 EØS 60%
14%
Resten af verden
26%
aktivitet hos underleverandører samt aktivitet, der opstår via øget forbrug (inducerede effekter) spiller en relativ lille rolle.
Figur 1.3
Beskæftigelse i Danmark knyttet til eksport til det indre marked
Kilde: Internationale input output-tabeller (WIOT), 2014. Danmarks Statistik.
Note: Landbruget mv. omfatter landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofindvinding
I servicesektoren kan 17 pct. af beskæftigelsen knyttes til Danmarks eksport til det indre marked. Det svarer til godt 400.000 beskæftigede, se figur 1.3. I Servicesektoren kan over 70 pct. af beskæftigelsen fra eksport til det indre marked tilskrives indirekte og afledt aktivitet. Med andre ord opstår aktiviteten, fordi industrien i stor stil trækker på underleverancer fra servicevirksomheder svarende til 132.000 beskæftigede. Der er her ofte tale om ydelser inden for transport, handel, rengøring og anden operationel service.
Dertil kommer, at 165.000 beskæftigede i servicevirksomheder er knyttet til det private forbrug, der er kommer fra eksportens beskæftigelseseffekt og lønudbetalinger. Der er her især tale om aktivitet i detailhandlen samt hoteller og restauranter.
Bred vifte af brancher og regioner får gavn af handlen
Eksporten til det indre marked har stor betydning for en lang række brancher inden for industri og service, der udgør styrkepositioner for dansk økonomi og i mange år har spillet en afgørende rolle for både vækst og beskæftigelse i Danmark.
I mange industribrancher kan 40 til 60 pct. af beskæftigelsen således tilskrives eksporten til det indre marked. Det gælder eksempelvis for fødevare-, metal-, møbel-, medicinal- og elektronikindustri. Ser man på servicebrancherne, så er betydningen af det indre marked mindre målt i forhold til servicebranchernes samlede beskæftigelse.
Eksporten til det indre marked skaber aktivitet i hele landet. Det gælder for både de direkte, indirekte og inducerede effekter, at de er geografisk spredt i hele landet. Det ses
55 pct.
49 pct.
17 pct.
0 50 100 150 200 250 300 350 400 450
Landbrug mv. Industri Service
1.000 personer
Direkte Indirekte Inducerede Dansk beskæftigelse i alt:
2,5 mio. personer Landbrug mv.
2% Industri
11%
Service 87%
ved, at omkring 20 til 23 pct. af beskæftigelsen på regionalt niveau kan henføres til det indre marked uafhængigt af, hvilken region der er tale om.
Det indre marked har også betydning for investeringer
Som led i globaliseringen er investeringer på tværs af landegrænser steget kraftigt i hele verden siden slutningen af halvfjerdserne. Det skyldes et globalt fokus på øget
samarbejde, deregulering og liberalisering. EU's indre marked har bidraget til at øge udenlandske investeringer i EU-landene, hvilket bl.a. skyldes, at fælles EU-regler skaber adgang til et fælles marked og fjerner barriere for investeringer.
Siden 1985 er Danmark blevet tættere integreret med EU sammenlignet med
integrationen med resten af verden målt på direkte investeringer. Den akkumulerede værdi af alle direkte investeringer til og fra EU15 udgjorde godt 52 pct. af BNP i Danmark i 2015. Tilsvarende udgjorde den akkumulerede værdi af alle direkte investeringer til og fra resten af verden 33 pct. af BNP i Danmark i 2015.
Figur 1.4
Akkumulerede direkte investeringer (ind plus ud) af Danmark efter region
Kilde: For 1985-2012: OECD FDI Benchmark definition 3th edition. For 2013-15: Nationalbanken. Begge inkl. gennemløb.
Note: Figuren viser FDI-strømme fra EU15 (minus BEL+LUX) til Danmark akkumuleret kvartalsvis fra 1985 til 2015 plus FDI-strømme til EU15 (minus BEL+LUX) fra Danmark akkumuleret kvartalsvis fra 1985 til 2015. Denne sum er sat i forhold til BNP hvert år. Tilsvarende gælder for ”Resten af verden”.
Udenlandsk ejerskab kan bidrage til at løfte produktiviteten i Danmark. Det sker gennem udnyttelse af skalamæssige fordele, da de er del af en international koncern eller gennem international ledelseserfaring, bedre organisationsformer og en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af produktionen.
Større arbejdsudbud og mobilitet
Etableringen og udvidelsen af det indre marked er forbundet med, at flere personer i den erhvervsaktive alder flytter til Danmark. Det giver et større arbejdsudbud i Danmark. Det gør det dels lettere for virksomheder at rekruttere arbejdskraft, men bidrager også til samfundsøkonomien, idet et højere arbejdsudbud har varig betydning for beskæftigelsen i Danmark.
0 10 20 30 40 50 60
1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015
Pct. af BNP
EU15 Resten af verden
Migrationen mellem Danmark og EU har bidraget positivt til den danske arbejdsstyrke.
Nettoindvandringen af personer fra andre EU-lande til Danmark er steget i takt med implementeringen og udvidelsen af det indre marked, jf. figur 1.5. Med andre ord er der kommet flere EU-borgere til Danmark, og i januar 2016 udgør de ca. 3 pct. af den danske befolkning. Dette har bidraget positivt til den danske arbejdsstyrke. Både antallet af personer som flytter til Danmark og fra Danmark er steget i perioden med det indre marked, særligt i forbindelse med udvidelserne i 2004 og 2007. Dette indikerer en højere arbejdskraftmobilitet, hvilket kan have en række positive produktivitetseffekter.
Figur 1.5
Nettoindvandring fra EU
Kilde: Danmarks Statistik, INDVAN og UDVAN
Note: Figuren viser personer som er flyttet til Danmark fratrukket personer som er flyttet fra Danmark (strøm), opdelt efter de lande som personerne er flyttet til/fra.
Andelen af EU-borgerne i Danmark som er i beskæftigelse, er højere end andelen af personer med dansk oprindelse som er i beskæftigelse. Dette hænger bl.a. sammen med, at EU-borgerne i Danmark først og fremmest består af personer i den erhvervsaktive alder, som potentielt kan bidrage til den danske økonomi. Med andre ord er der få børn og få ældre, blandt EU-borgerne i Danmark.
-6 -4 -2 0 2 4 6 8 10
1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Tusinde personer
EU15 EU10 EU2
Introduktion af det indre marked
EU10 bliver en del af EU
EU2 bliver en del af EU
2 HANDEL
En central målsætning med det indre marked er at fjerne ikke-toldmæssige
handelsbarrierer og derved øge samhandlen på tværs af EU’s landegrænser. Øget handel med varer og tjenester er en væsentlig kilde til økonomiske gevinster ved det indre marked. Hovedkonklusionerne i dette afsnit er:
Danmarks handelsintensitet er høj
Danmark er en lille, åben økonomi og har historisk set haft en høj handelsintensitet sammenlignet med andre lande. Danmarks høje integration viser sig ved, at
Danmarks handelsintensitet (handel med varer og tjenester målt ift. BNP) allerede i 1980 lå på 63 pct. Siden 1980’erne har den økonomiske integration været tiltagende og fra 1980 til 2013 er handelsintensiteten steget med 58 pct. point.
Det indre marked spiller en afgørende rolle for dansk handel
En stor del af de produkter der fremstilles i Danmark sælges til forbrugere og virksomheder på det indre marked. I 2015 blev der i Danmark produceret varer og tjenester for 622 mia. kr. til det indre marked. Det indre marked aftager 63 pct. af Danmarks vareeksport og 74 pct. af eksporten af tjenesteydelser ekskl. søfart.
Samlet set svarer det til, at 31 pct. af den værdi, der blev skabt i Danmark i 2015 kan henføres til produktion af varer og tjenester til det indre marked.
Tegn på potentiale for at øge tjenestehandlen med det indre marked Handelsintensiteten for tjenester ligger lavere end varehandlen. Det kan være et tegn på, at der er et potentiale for øget tjenestehandlen i EU. Handlen med tjenester er til gengæld steget relativt meget henover de seneste 10 år, og det gælder i særlig grad inden for det indre marked, hvor der netop har været fokus på at forbedre integrationen af markederne for tjenester.
2.1 GLOBALISERING OG DET INDRE MARKED
Danmark har altid haft en høj grad af økonomisk integration med andre lande, herunder gennem handel med varer og tjenester. Med andre ord har Danmark en lang tradition for at skabe økonomiske relationer med andre lande via handel. Det gælder både før og efter etableringen af det indre marked.
En indikator for graden af økonomisk integration via handel er handelsintensiteten, der måler den samlede udenrigshandel (import plus eksport af varer og tjenester) sat i forhold til økonomiens størrelse (BNP). Danmarks høje integration viser sig ved, at handelsintensiteten allerede i 1980 lå på 63 pct. Til sammenligning lå
handelsintensiteten for hele EU15 på dette tidspunkt på 55 pct. En høj handelsintensitet er kendetegnende for de fleste små økonomier, som vi normalt sammenligner os med, herunder Sverige, Belgien, Østrig og Nederlandene.
Figur 2.1
Handelsintensiteter for udvalgte lande, pct. af BNP
Kilde: Danmarks Statistik
Note: Handelsintensiteten angiver import plus eksport af varer og tjenester som andel af BNP.
Den økonomiske integration er steget siden 1980’erne, hvilket skal ses i lyset af globaliseringen som helhed, men også i lyset at en tættere integration via fx det indre marked. Det ses ved, at handelsintensiteten på tværs af lande generelt har været stigende siden 1980, se figur 2.1. Danmark har også taget del i denne udvikling, idet handelsintensiteten er øget med 58 pct. fra 1980 til 2013.
2.2 HANDEL MED VARER OG TJENESTER
En central målsætning med det indre marked er at fjerne ikke-toldmæssige
handelsbarrierer og derved øge samhandlen i EU. Øget handel med varer og tjenester er en væsentlig forklaring på de økonomiske gevinster ved det indre marked.
Varehandlen
Det indre marked spiller gennem varehandlen en afgørende rolle for dansk økonomi. En stor del af produktionen i Danmark eksporteres til virksomheder og forbrugere på det indre marked. I 2015 gik hele 62 pct. af Danmarks samlede vareeksport til det indre marked, dvs. EU-landene og EØS. Det svarer til, at der blev lagt eksportordrer hos virksomheder i Danmark for 396 mia. kr. i 2015.
De største aftagere af danske varer er vores umiddelbare nabolande samt de store økonomier i Europa, herunder Tyskland, Sverige og Storbritannien. Blandt de nye EU13- lande er eksporten til Polen størst, se figur 2.2.
0 50 100 150 200 250
1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
pct. af BNP
Austria Belgium Denmark Netherlands
Poland Spain Sweden United Kingdom
Figur 2.2
Eksport af varer til det indre marked, 2015
Kilde: Danmarks Statistik
Danmark importerer også varer fra det indre marked i stort omfang. I 2015 blev der importeret varer for 425 mia. kr. fra EU28 og EØS-landene svarende til 74 pct. af Danmarks samlede vareimport. De vigtigste importlande på det indre marked er vores nabolande, dvs. Tyskland, Sverige og Storbritannien, men også importen fra andre lande er betydelig som Frankrig og Holland.
Importen er særdeles vigtig for både borgerne og virksomhederne. Importen gavner forbrugerne gennem fx et større produktudvalg og øget konkurrence, hvilket giver lavere priser. Virksomhederne får mulighed for at specialisere sig i produktion og eksport af de varer, som de er bedst til, mens resten importeres. Det gavner produktiviteten i virksomhederne.
Varehandel fordelt på virksomhedsstørrelse
Det gælder i særlig grad for små og mellemstore virksomheder, at det indre marked spiller en afgørende rolle for eksporten. Det viser sig ved, at henholdsvis 81 og 74 pct. af eksporten fra disse virksomheder havner på det indre marked. Langt størstedelen af dansk vareeksport, ca. 500 mia. kr., sker imidlertid fra store virksomheder, men også her aftager det indre marked næsten 62 pct. af den samlede vareeksport.
Mikrovirksomheder eksporterede varer for 5 mia. kr. i 2015, og en forholdsvis lille del heraf (40 pct.) aftages af det indre marked.
0 20 40 60 80 100 120
Tyskland Sverige Storbritannien Nederlandene Frankrig og Monaco Finland Italien Spanien Belgien Irland Østrig Grækenland Portugal Luxembourg Polen Tjekkiet Ungarn Litauen Letland Slovakiet Estland Rumænien Bulgarien Slovenien Kroatien Malta Cypern Norge Island Liechtenstein
EU-15 EU-13 EØS
Dansk vareeksport i alt:
636 mia. kr.
Indre marked
62%
Resten af verden
38%
mia. kr.
Boks 2.1: Handlen på det indre marked
EU's indre marked betyder, at der er langt færre barrierer for handelen med varer og tjenesteydelser over grænsen end tilfældet er ved almindelige handelsaftaler. Det indebærer en lang række fordele for virksomheder i Danmark:
Fordele i forhold til told og toldbehandling
Der skal ikke betales told af varer, som handles på det indre marked. Selvom toldsatserne for international handel generelt har været faldende i de seneste år, er der fortsat på en række produkter relativ høj told, herunder ikke mindst på
fødevarer, som er med til at gøre importerede varer dyrere2.
Varer som handles på det indre marked skal heller ikke toldbehandles. Det betyder, at eksportører sparer omkostningerne til toldbehandling mv., som ifølge studier kan udgøre 2 til 15 pct. af varens værdi3.
De sparede omkostninger er med til at gøre danskproducerede varer mere
konkurrencedygtige i resten af EU, ligesom det betyder, at forbrugere har mulighed for at købe varer fx online fra hele det indre marked uden at skulle betale for toldbehandling. For varer, hvor der er stor priskonkurrence kan selv mindre meromkostninger til told og toldbehandling have stor betydning for
virksomhedernes konkurrenceevne1. Fordele i forhold til tekniske handelshindringer
Handlen med varer på det indre marked er baseret på princippet om gensidig anerkendelse samt fælles EU-standarder. Det betyder, at varer, som lovligt kan markedsføres i Danmark, som udgangspunkt frit kan sælges på det indre marked.
Det indre marked medfører en væsentlig reduktion i tekniske handelshindringer, som i mange sektorer betyder mere for samhandlen end toldsatserne. Studier af samhandelen mellem EU og USA viser eksempelvis, at meromkostningerne som følge af tekniske handelshindringer er næsten 3 gange højere end toldsatserne, og derfor har meget stor betydning for samhandelen4.
2 The Product and Sector Level Impact of a Hard Brexit across the EU. ESRI Working Paper No.
550, November 2016.
3 OECD Policy Brief: The Costs and Benefits of Trade Facilitation. October 2005.
4 HM Treasury analysis: the long-term economic impact of EU-membership and the alternatives, April 2016
I løbet af de seneste 15 år har EU13 aftaget en stigende del af vareeksporten for alle virksomhedssegmenter. Det gælder ikke mindst for små og mellemstore virksomheder, hvor EU13 i 2015 aftog henholdsvis knap 9 pct. og godt 8 pct. af den samlede
vareeksport.
Tjenestehandel
Det indre marked indebærer også i forhold til tjenester en vigtig efterspørgsel efter danske ydelser og kompetencer. Eksporten af tjenester er endnu mere koncentreret på det indre marked, når man ser bort fra søtransport5. Således solgte Danmark
tjenesteydelser for 167 mia. kr. på det indre marked i 2015. Det svarer til 74 pct. af den samlede eksport af tjenesteydelser ekskl. søtransport, se figur 2.3. Ser man på
tjenesteeksporten som helhed inkl. søfart, så gik knap 53 pct. af den danske eksport af tjenesteydelser til det indre marked i 2015 svarende til 226 mia. kr.
Figur 2.3
Eksport af tjenester (ekskl. søfart), 2015
Kilde: Danmarks Statistik
Note: EØS omfatter Norge, Island og Liechtenstein
De mest efterspurgte tjenesteydelser fra det indre marked er bygge- og anlægstjenester, tjenester inden for lufttransport, computer- og datatjenester, se figur 2.3. Men også en bred vifte af andre tjenesteydelser efterspørges fra det indre marked.
5 Søtransport står for en stor andel af den danske tjenesteeksport, hvilket adskiller Danmark fra de fleste EU-lande, vi normalt sammenligner os med. Da søtransport er en meget globaliseret branche, som er præget af begrænsede markedsadgangsbarrierer, og hvor store dele af
europæisk søfarts indtjening stammer fra sejlads til og fra ikke-europæiske havne, er søtransport undtaget opgørelsen med henblik på at gøre tallene mere sammenlignelige.
0 10 20 30 40
Rejser, ferierejser Bygge- og anlægstjenester Lufttransport Computer- og datatjenester Vejtransport Rejser, forretningsrejser Virksomhedsrådgivning Arkitekt-, Ingeniørtjenester mv.
Øvrige forretningstjenester Operationel leasing Royalties o.l. fra reg. varemærker Reklame, markedsanalyse mv.
Direkte fakturerede finansielle tjenester Provisioner ved varesalg Telekommunikationstjenester Bogføring og revision mv.
Reparationstjenester Licens fra forsknings og udvikling FoU-tjenester Øvrige tjenester
Mia. kr.
EU15 EU13 EØS
Dansk tjenesteeksport (ekskl. søfart):
167 mia. kr.
Indre marked;
74%
Resten af verden; 26%
Tegn på potentiale i tjenestehandlen
Det er et generelt kendetegn, at EU-landene er tættere integreret med hensyn til varehandel end det er tilfældet for tjenestehandelen. Handelsintensiteten ligger på 35 pct. for varehandelen inden for det indre marked, se figur 2.4 (panel A). Til
sammenligning ligger handelsintensiteten på godt 15 pct. for tjenestehandlen. Det kan være et tegn på, at der er et potentiale for øget tjenestehandlen i EU. Ubalancen kan yderligere være udtryk for, at harmoniseringen af varehandlen har været mere omfattende og er mere fremskreven end harmoniseringen på tjenesteområdet.
I løbet af de seneste ti år er handlen med tjenester steget mere end varehandlen inden for EU15 og EU13, se figur 2.4 (panel B). Det kan være et resultat af den målrettede indsats, der har været for at fjerne barrierer for tjenester på det indre marked. Et eksempel herpå er servicedirektivet, se case 1. Derudover er både vare- og
tjenestehandel steget relativt meget med EU13 henover de seneste 10 år, hvor disse lande er blevet en del af det indre marked.
Figur 2.4
Varehandelen er mere integreret end tjenestehandelen
A. Handelsintensitet, 2015 (pct.) B. Vækst i handlen fra 2005 til 2015
Kilde: Danmarks Statistik, UHT03 og KN8Y Note: Tjenestehandlen er ekskl. søtransport
0 5 10 15 20 25 30 35 40
Det indre marked Varer Tjenester
0 20 40 60 80 100 120 140 160
EU15 EU13
Varer Tjenester
Case 1: Servicedirektivet
Det indre marked blev indført i 1993 og skulle bl.a. sikre frihandel med tjenesteydelser. I 2006 konkluderede Europa-Kommissionens dog at der var en lang række barrierer for frihandel med tjenesteydelser. Derfor blev der lavet et nyt direktiv som skulle sikre en bedre implementering af det indre marked for tjenesteydelser. Servicedirektivet dækker bredt og inkluderer tiltag og regulering for en lang række tjenesteydelser. Dog er der enkelte undtagelser, som ikke er dækket af direktivet, fx finansielle tjenesteydelser, telekommunikation, transport, mm. Direktivet blev vedtaget i 2006 og blev
implementeret i alle EU-lande senest fra 2009.
Servicedirektivet har til formål at gøre det nemmere for virksomheder, herunder særligt små- og mellemstore virksomheder at etablere sig i andre EU-lande, samt at sikre at det er nemmere at handle med tjenesteydelser på tværs af grænser. Dette gøres bl.a. ved at sikre at hvert land har én enkelt indgang til information, som kan hjælpe med
information omkring handel med tjenesteydelser til alle de resterende EU-lande. I Danmark er dette implementeret gennem de såkaldte ’Kvikskranker’, som er online portaler der giver virksomheder muligheder for at søge information samt at udføre eventuelle administrative procedurer. Derudover er Servicedirektivet med til at sikre følgende:
At alle administrative procedurer kan udføres fra et andet land (dvs. enten over telefon, post eller elektronisk)
At eventuelle krav til virksomheder der leverer tjenesteydelser gøres
transparente og ikke-diskriminerende samt at særligt restriktive krav afskaffes
Frihed til at levere tjenesteydelser på tværs af grænser
At forbrugere får adgang til tjenesteydelser og udbydere fra andre EU-lande Servicedirektivet og dets implementering bliver løbende dokumenteret, herunder har Europa-Kommissionen evalueret de økonomiske konsekvenser af Servicedirektivet6 Studiet, som ikke dækker alle de påvirkede brancher, finder at et konservativt estimat for effekten af Servicedirektivet på dansk BNP er 0,57 pct. Eksporten vurderes at være steget med 7,2 pct. som følge af Servicedirektivet.
Effekten på udenlandske direkte investeringer i Danmark er ikke estimeret, men vurderes at være omkring 3,8 pct. for hele EU. Arbejdskraftsproduktiviteten i Danmark vurderes at være steget med 2,7 pct. som følge af Servicedirektivet. Der er dog også mange studier, som finder at der stadig er stort potentiale for at fjerne barrierer og øge frihandelen med tjenesteydelser på tværs af EU-lande7.
6 Europa-Kommissionen (2012). ”The economic impact of the Services Directive: A first assessment following implementation”, European Economy Economic Papers 456.
7 Europa-Kommissionen (2012). ”Meddelelse fra kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelse af servicedirektivet”)
2.3 BETYDNING FOR DANSKE BRANCHER
Det er i høj grad produktion fra industrien, der er knyttet til eksporten til det indre marked. Det ses ved, at 57 pct. af eksporten af varer og tjenester til der indre marked kommer fra industrien, mens 35 pct. kommer fra serviceerhvervene og 8 pct. fra landbruget.
De danske virksomheders eksport af varer og tjenester til det indre marked kan
overordnet set falde i to kategorier. For det første kan virksomhederne fremstille varer og tjenester fortrinsvis direkte til forbrug. Det kan være en bred vifte af produkter, herunder fødevare, medicin, elektronik, tøj, møbler, bygge-og anlægsprojekter mv. For det andet kan virksomhederne fremstille varer og tjenester fortrinsvis til anvendelse i produktionen hos andre virksomheder. Det kan ligeledes være en bred vifte af
produkter som landbrugsvarer, kemiske produkter, produkter inden for metal og elektronik, rådgivningstjenester mv.
Figur 2.5
Industribranchernes eksport til EU28 i 2014 efter anvendelse
Kilde: Internationale input output-tabeller, 2014
Note: Island og Liechtenstein indgår i afsnit 2.3 ikke i det indre marked pga. databegrænsninger
Danske virksomheder tager i høj grad del i de tværgående værdikæder, der er
kendetegnende for den økonomiske integration inden for det indre marked. Det ses ved, at knap 57 pct. af eksporten fra Danmark til det indre marked består af underleverancer til andre virksomheder i de europæiske lande. Det er et tegn på, at danske virksomheder specialiserer sig og indgår i en fælles europæisk produktionsproces, og dermed udnytter de muligheder det indre marked giver. Godt 43 pct. af eksporten fra danske
virksomheder til EU28 er direkte målrettet forbrugerne på det indre marked.
0 10 20 30 40 50 60
Transportmiddelindustr i
Tekstil- og læderindustri Træ- og papirindustri,
trykkerier Fremst. af elektrisk
udstyr Møbel og anden industri
Plast-, glas- og betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Olieraffinaderier mv.
Kemisk industri Medicinalindustri Maskinindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
mia. kr.
Forbrug i produktion Endeligt forbrug
Ser man på industriens brancher, så kommer størstedelen af eksporten fra fødevareindustrien. Det bemærkes, at en relativ stor del (83 pct.) af eksporten fra fødevareindustrien anvendes som endeligt forbrug i udlandet, se figur 2.5. Det gælder generelt for de øvrige industribrancher, at en større del af eksporten indgår i
produktionen i udenlandske virksomheder. Særligt for eksporten fra underbranchen metalindustri anvendes 84 pct. af eksporten som inputs til udenlandske virksomheders produktionsprocesser.
3 INVESTERINGER
Det indre marked har også til formål at skabe fri bevægelighed for kapital og investeringer. Dette kapitel sætter fokus på direkte investeringer fra udlandet som indikator for omfanget af økonomiske integration i EU28 via investeringer.
En direkte investering er et køb af (en del af) en eksisterende virksomhed eller etablering af en ny virksomhed i et andet land. En direkte investering er statistisk defineret som ejerskab af minimum 10 pct. af egenkapitalen eller af stemmerne i en virksomhed. Udenlandsk ejerskab kan bidrage til at løfte produktiviteten i Danmark. Det sker gennem udnyttelse af skalamæssige fordele, da de er del af en international
koncern eller gennem international ledelseserfaring, bedre organisationsformer og en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af produktionen.
Hovedkonklusionerne er:
Stigende investeringer i hele verden – særligt inden for EU15:
Som led i globaliseringen er investeringer på tværs af landegrænser steget kraftigt i hele verden siden slutningen af halvfjerdserne. Det skyldes et globalt fokus på øget samarbejde, dereguleringen og liberalisering. EU15-landene har i større omfang tiltrukket direkte investeringer fra udlandet end andre industrialiserede lande som fx USA eller Japan.
Stor økonomisk integration i EU via investeringer
Der er en omfattende integration af de europæiske økonomier via direkte
investeringer. I Danmark giver integrationen sig udslag i betydelige investeringer fra EU28-landene til Danmark og danske investeringer i EU28-landene. Ejerskabet via det indre marked havde i 2015 en markedsværdi på 550 mia. kr. svarende til 80 pct.
af den samlede beholdning af udenlandske direkte investeringer i Danmark.
Omvendt havde danske virksomheder investeringer i EU28-landene for 742 mia. kr.
svarende 64 pct. af de samlede danske direkte investeringer i udlandet.
Investeringer svinger meget og har størst betydning for industrien
De direkte investeringer i servicesektoren er kendetegnet ved store udsving, hvilket primært skal tilskrives opkøb og salg af virksomheder, herunder TDC, ISS og Chr.
Hansen Holding. For 2005 til 2015 beløb den akkumulerede nettoværdi af EU28- landendes direkte investeringer i danske servicebrancher mv. sig til godt 93 mia. kr.
I forhold til branchens værdiskabelse er FDI-aktiviteten dog forholdsvis beskeden, idet de akkumulerede investeringer udgør knap 7 pct. af bruttoværditilvæksten i servicesektoren. Udviklingen i EU28-landenes investeringer i industrien er ikke kendetegnet ved store spring som følge af store opkøb eller salg. Set over hele perioden er der fra EU28-landene investereret i danske virksomheder i industrien svarende til 55 mia. kr. Det svarer til godt 24 pct. af værdiskabelsen i industrien.
3.1 DEN GLOBALE UDVIKLING
Investeringer på tværs af landegrænser er steget kraftigt i de fleste lande siden slutningen af halvfjerdserne. Det giver sig udslag i, at de indadgående direkte
investeringer i 1970 kun beløb sig til 0,3 pct. af verdens BNP. I 2015 blev der investeret otte gange så meget - svarende til 2,4 pct. af verdens BNP, se figur 3.1.
Det stigende investeringsomfang skal ses i lyset af en global udvikling med tiltagende internationalt samarbejde og aftagende protektionisme i stort set hele verden. Særligt siden starten af 90’erne har de direkte investeringer været tiltagende. Det kommer sideløbende med et stigende globalt fokus på at nedbryde barrierer for internationale investeringer gennem deregulering og liberalisering.
Figur 3.1
Globale trends for direkte investeringer, pct. af BNP
Kilde: UNCTAD
Note: Indadgående FDI-strømme fra hele verden til landet/regionen målt i forhold til BNP.
Med etableringen af det indre marked i 1993 blev der igangsat en omfattende harmoniseringsproces for at tilskynde investeringer på tværs af EU-landene. Et eksempel er håndteringen af telemarkedet, se case 2. De direkte investeringer ind i EU15 er øget væsentligt i kølvandet på etablering af det indre marked og som
konsekvens af den generelle globaliseringstrend. I 80’erne lå investeringerne ind i EU15 på omkring 0,5 til 1 pct. af BNP. Siden årtusindeskiftet har investeringsintensiteten som hovedregel ligger på mere end 2 pct. af BNP. Særligt omkring toppen på de to
højkonjunkturer i henholdsvis i 2000 og 2007 har der været en høj tilstrømning af udenlandske investeringer ind i EU15 på helt op mod 7 pct. af BNP.
EU15-landene har i større omfang tiltrukket direkte investeringer fra udlandet sammenlignet med verden som helhed samt USA og Japan. Det ses ved, at de
indadgående investeringer i EU15 målt som andel af BNP ligger på et højere niveau end verden som helhed samt USA og Japan, se figur 3.1.
3.2 DANMARKS INTEGRATION VIA DIREKTE INVESTERING
En stadig større del de internationale aktiviteter i danske erhvervsliv sker qua ejerskab på tværs af grænser. Denne udvikling afspejler, at virksomheder i stigende omfang udnytter den internationale arbejdsdeling samt etablerer sig på nye markeder.
-1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Pct. BNP
Japan United States EU15 (European Union 15) World
Siden 1985 er Danmark blevet tættere integreret med EU sammenlignet med
integrationen med resten af verden målt på direkte investeringer. Det ses ved, at den akkumulerede værdi af alle direkte investeringer til og fra EU15 beløb sig til godt 52 pct.
af BNP i Danmark i 2015. Tilsvarende var den akkumulerede værdi af alle direkte investeringer til og fra resten af verden 33 pct. af BNP i Danmark i 2015, se figur 4.4.
Bemærk, at der her er tale om akkumulerede værdi af investeringsstrømme og ikke beholdning. Beholdning bliver også påvirket af værdiudviklingen i selskaberne efter investeringen er foretaget.
Figur 3.2
Akkumulerede direkte investeringer (ind plus ud) af Danmark efter region
Kilde: For 1985-2012: OECD FDI Benchmark definition 3th edition. For 2013-15: Nationalbanken. Begge inkl. gennemløb.
Note: Figuren viser FDI-strømme fra EU15 til Danmark akkumuleret kvartalsvis fra 1985 til 2015 plus FDI-strømme til EU15 fra Danmark akkumuleret kvartalsvis fra 1985 til 2015. Ekskl. Belgien og Luxemburg pga. datamangel. Denne sum er sat i forhold til BNP hvert år. Tilsvarende gælder for ”Resten af verden”.
De direkte investeringer i såvel EU15-lande og resten af verden (om end i mindre grad) har udviklet sig positivt frem mod 2000. Særligt i årene umiddelbart inden
årtusindeskiftet har der været omfattende investeringer ind og ud af landet. Det gælder i forhold til EU15-landene, men særligt også for resten af verden. Udviklingen dækker over en kraftig fusions- og opkøbsbølge med mange internationale opkøb8. Det er en udvikling man genfinder i mange andre EU-lande.
Siden 2000 har investeringsaktiviteten udviklet sig forskelligt for EU15-landene sammenlignet med resten af verden. For EU15-landene er den positive udvikling i det store og hele fortsat. For resten af verden er aktivitet faldet fra omkring 2005 og frem.
Faldet kan dække over flere forhold. For det første kan investeringerne blive frasolgt.
Det kan være et frasalg af hele ejerskabet eller et delvis frasalg, hvor den udenlandske investor står tilbage mindre end 10 pct. af egenkapitalen eller stemmerettighederne. For det andet kan faldet skyldes nedbringelse af koncernlån mv.
8 Konkurrencestyrelsen (2000): ”Fusions og virksomhedsovertagelser 1999”
0 10 20 30 40 50 60
1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015
Pct. af BNP
EU15 Resten af verden
Udenlandske investeringer efter nationalitet for ejerskabet
I 2015 udgjorde værdien af udenlandske direkte investeringer i Danmark 684 mia. kr.
Beholdningen af direkte investeringer er værdien af alle direkte investeringer fra udlandet i Danmark målt på et bestemt tidspunkt9.
Langt hovedparten af de udenlandsk ejede virksomheder i Danmark er ejet fra lande i det indre marked. Ejerskabet via det indre marked havde i 2015 en markedsværdi på 550 mia. kr. svarende til 80 pct. af den samlede beholdning af udenlandske direkte investeringer i Danmark. Der er altså en omfattende integration af de europæiske økonomier via direkte investeringer, se figur 3.3.
Figur 3.3
Udenlandske investeringer i Danmark efter nationalitet for ejerskab, 2015
Kilde: Nationalbanken.
Note: Ekskl. gennemløbsinvesteringer. Ingen data for Island.
Ejerskab via det indre marked er koncentreret omkring forholdsvis få lande, herunder primært vores umiddelbare nabolande. Sverige, Norge, Storbritannien og Tyskland alene havde i 2015 et ejerskab af virksomheder i Danmark svarende til en
markedsværdi på 300 mia. kr. Ejerskab fra de nye medlemslande i EU er meget
begrænset. Holland og Luxembourg er også blandt de største udenlandske investorer i Danmark. En stor del af investeringerne herfra er reelt ejet fra andre lande, herunder især fra USA og Storbritannien10.
9 Beholdningen er værdien af den oprindelige investering plus værdireguleringer siden investeringen blev foretaget.
10 Nationalbanken (2015): ”Direkte investeringer, Ultimo 2014”
-20 0 20 40 60 80 100 120 140 160
Sverige Nederlandene Luxembourg Storbritannien Tyskland Frankrig Finland Spanien Østrig Irland Belgien Italien Grækenland Portugal Malta Cypern Polen Tjekkiet Letland Litauen Slovenien Bulgarien Estland Kroatien Slovakiet Rumænien Ungarn Norge Liechtenstein
EU-15 EU-13 EØS
EU2871%
EØS 9%
Andre lande 20%
mia. kr.
Beholdning i alt:
684 mia. kr.
Danmark har også et omfattende ejerskab af virksomheder i andre lande via direkte investeringer. I 2015 udgjorde værdien af danske direkte investeringer i udlandet 1162 mia. kr. Ejerskabet via det indre marked havde en markedsværdi på 742 mia. kr.
svarende 64 pct. af de samlede danske direkte investeringer i udlandet. For Danmark er Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland de vigtigste destinationslande for direkte investeringer. Det danske ejerskab af virksomheder i disse lande beløb sig til 480 mia.
kr. i 2015. Ejerskabet i udlandet og udenlandsk ejerskab i Danmark ligner dermed hinanden, når det gælder vores umiddelbare naboland. Men i forhold til de øvrige lande på det indre marked er Danmarks ejerskab i EU28 mere geografisk spredt. Eksempelvis havde Danmark i 2015 et større ejerskab af virksomheder i Østeuropa, herunder Polen (23,2 mia. kr.) og Tjekkiet (6,5 mia. kr.) og Sydeuropa, herunder Spanien (20,7 mia. kr.) og Italien (7,9 mia. kr.).
3.3 EU28-LANDENES INVESTERINGER I DANSKE BRANCHER
De direkte investeringer i serviceindustrien er kendetegnet ved store udsving, hvilket primært skal tilskrives opkøb og salg af virksomheder. Det bemærkes i den
sammenhæng, at køb og salg af større virksomheder ofte registreres som
investeringsaktivitet i serviceerhverv - også hvis transaktionen vedrører en virksomhed i industrien. Det skyldes, at virksomhederne ofte er ejet via et holdingselskab
uafhængigt af aktiviteten i virksomheden.
Ser man på EU28-landenes investeringer i servicevirksomheder i Danmark, så er 2005 og 2006 kendetegnet ved meget store opkøb på over 100 mia. kr., se figur 4.2A.
Aktiviteten vedrører primært europæiske kapitalfondes opkøb af TDC, ISS og Chr.
Hansen Holding. I perioden 2007 til 2010 sker der et stort frasalg af ejerskab, herunder investorernes salg af aktier i TDC og Chr. Hansen Holding ved børsnoteringen i 2010.
Efter 2010 har investeringerne i service været støt stigende.
Boks 3.1: Hvorfor udenlandsk ejerskab?
Udenlandsk ejerskab kan bidrage til at løfte produktiviteten i Danmark. Det sker gennem udnyttelse af skalamæssige fordele, da de er del af en international koncern eller gennem international ledelseserfaring, bedre organisationsformer og en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af produktionen.
I Danmark er udenlandsk ejerskab forbundet med en høj produktivitet. Udenlandsk ejede virksomheder har en produktivitet, der ligger 17 pct. højere end sammenlignelige virksomheder uden udenlandsk ejerskab, se Erhvervs- og Vækstministeriet (2011):
”Internationale virksomheder”, Økonomisk Tema nr. 11. Den højere produktivitet kan skyldes ovenstående gevinster, men også at de at udenlandske virksomheder vælger at investere i de mest produktive danske virksomheder.
Case 2: EU regulering af telemarkedet
Telemarkedet et klassisk eksempel på et marked, hvor der ofte opstår et naturligt monopol, idet den virksomhed som ejer den nødvendige infrastruktur kontrollerer markedet. Det gælder såvel i Danmark som de øvrige EU-lande. Naturlige monopoler er en barriere for at andre virksomheder, herunder fra udlandet, kan etablere sig.
I Danmark var infrastrukturen ejet af et selskab (TDC, tidl. Tele Danmark), som dermed havde naturligt monopol ind til 1990’erne. Liberaliseringsprocessen i Danmark blev hjulpet på vej af regulering og anbefalinger fra EU, der fra 1998 krævede at alle medlemslande i det indre marked skulle åbne op for at virksomheder fra andre EU- lande kunne tilbyde services på deres nationale telemarkeder. Dette medførte at Tele Danmark blev privatiseret og senere solgt til internationale kapitalfonde, som ønskede at investere i det danske telemarked. En tilsvarende udvikling er sket på mobilmarkedet.
Lignende historier kan fortælles for mange andre EU-lande, hvor tidligere
statsmonopoler er blevet privatiseret og enten er blevet opkøbt eller har investeret i teleselskaber i andre EU-lande. Et eksempel er selskabet T-Mobile, som er en del af Deutsche Telekom, det tidligere statsmonopol for telekommunikation i Tyskland. T- Mobile er i dag til stede i 9 forskellige EU-lande og har dermed gjort rig brug af muligheden for at investere i telemarkederne i andre EU-lande.
I 2002 blev der vedtaget en række direktiver og forordninger, for at sikre fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Reglerne for telemarkedet blev opdateret i 2009, hvor der blev indført endnu en række direktiver på området. EU reguleringen er bl.a. med til at sikre:
Adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og faciliteter
Sikring af bedre markedsadgang for virksomheder fra andre EU-lande
Forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
Ordentlig behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor
Forbrugernes rettigheder og øget konkurrencen på telemarkedet.
Rapporter fra Europa-kommissionen beskriver integrationen af EU’s telemarkeder11. Rapporterne indikerer at forbrugerpriserne på telemarkedet er faldet, herunder
priserne på bredbånd, mobiltelefoni og fastnetstelefoni. Fx faldt den gennemsnitlige pris på fastnetstelefoni (nationalt) med ca. 40 pct. i perioden 2000-2009. Det giver gevinster for forbrugerne. Derudover er perioden forbundet med en udbredelse af teknologi, fx får flere adgang til bredbånd. Udviklingen kan skyldes stigende international konkurrence.
Det ses på tværs af EU at de ledende virksomheder de nationale markeder har mistet markedsandele i perioden 2011-2014.
11 Europa-kommissionen (2010): ”Progress Report on the Single European Electronic Communications Market 2009”; Europa-kommissionen (2015): ”Implementation of the EU regulatory framework for electronic communications 2015)”.
Figur 3.4
EU28-landenes investeringer i brancher i Danmark, 2005-15
Figur A: Sektorfordeling Figur B: Branchefordeling Akkumuleret strøm 2005-15, mia. kr.
Industri 55,1
-heraf føde-, drikkeindustri mv. 22,1 -heraf olie-, kemisk og plastindustri 14,7 -heraf metal- og maskinindustri 6,5
Service mv.*** 93,3
Handel og transport mv. 40,6 Information og kommunikation -32,1 Finansieringsvirksomhed -8,8 -heraf holdingselskab* -19,1 Forsikringsvirksomhed -5,1
Fast ejendom mv. 2,7
Erhvervsservice 4,3
-heraf hovedsæders virksomhed** 4,7
Kilde: Nationalbanken. Ekskl. gennemløbsinvesteringer.
Note: Figur A viser FDI-strømme fra EU28 til Danmark akkumuleret kvartalsvis fra 2005 til 2015. Figur B viser FDI-strømme fra Danmark til EU28 akkumuleret kvartalsvis fra 2005 til 2015. Begge ekskl. primær sektor. * ikke-styrende holdingselskaber ** styrende *** residualt beregnet
For hele perioden 2005 til 2015 beløb den akkumulerede nettoværdi af EU28-landenes direkte investeringer i danske servicebrancher mv. til godt 93 mia. kr. I forhold til branchens værdiskabelse er aktivitet dog forholdsvis beskeden, idet de akkumulerede investeringer udgør knap 7 pct. af bruttoværditilvæksten i service, se figur 4.2B.
Som nævnt trækker information og kommunikation (TDC) samt, holdningsselskaber (Chr. Hansen Holding) ned pga. børsnotering mv. Omvendt trækker handel og transport op, idet EU28-landene har investeret for godt 40 mia. kr. fra 2005 til 2015.
Udviklingen i EU28-landenes investeringer i industrien er ikke kendetegnet ved store spring som følge af store opkøb eller salg. Det er dog ikke nødvendigvis udtryk for, at EU28-landene ikke investerer i store danske industrivirksomheder, se ovenfor. Set over hele perioden har EU28 investereret i danske industrivirksomheder svarende til 55 mia.
kr. Det svarer til godt 24 pct. af værdiskabelse i industrien. I forhold til industrien, så har der især været investeringer fra EU28-landene i fødevareindustrien (22 mia. kr.) og olie, kemisk og plastindustri (14,7 mia. kr.).
3.4 DANSKE VIRKSOMHEDERS INVESTERINGER I EU28-LANDENE
Danske virksomheder har investeret for godt 261 mia. kr. i servicevirksomheder i EU28- landende i perioden 2005 til 2015. Hovedparten af opkøbet af ejerskab er sket i
finansieringsvirksomhed svarende til godt 135 mia. kr. i perioden – herunder holdingselskabet. Derudover er der investeringer for knap 49 mia. kr. i handel og transport, hvor søfart udgør en væsentligt post, se figur 3.5A.
0 20 40 60 80 100 120 140
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
mia. kr.
industri Service
Figur 3.5
Danske investeringer i brancher i EU28-landene, 2005-15
Figur A: Sektorfordeling Figur B: Branchefordeling Akkumuleret strøm 2005-15, mia. kr.
Industri 110,5
-heraf føde-, drikkeindustri mv. 87,6 -heraf olie-, kemisk og plastindustri -4,1 -heraf metal- og maskinindustri 14,1
Service*** 261,1
Handel og transport mv. 48,9 Information og kommunikation -14,3 Finansieringsvirksomhed 135,6 -heraf holdingselskaber* 75,3
Forsikringsvirksomhed 11,1
Fast ejendom mv. -0,8
Erhvervsservice -10,2
-heraf hovedsæders virksomhed** -12,2
Kilde: Nationalbanken. Ekskl. gennemløbsinvesteringer.
Note: Figur A viser FDI-strømme fra EU28 til Danmark akkumuleret kvartalsvis fra 2005 til 2015. Figur B viser FDI-strømme fra Danmark til EU28 akkumuleret kvartalsvis fra 2005 til 2015. Begge ekskl. primær sektor. * ikke-styrende holdingselskaber ** styrende *** residualt beregnet
I forhold til industrien har danske virksomheder investeret for akkumuleret knap 111 mia. kr. i industrivirksomheder i EU28-lande, se figur 3.5B. Det dækker primært investeringer i fødevare og drikkevareindustrien. Den store stigning fra 2007 til 2008 skal ses i lyset af Carlsbergs opkøb af Scottish & Newcastle.
0 50 100 150 200 250 300
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
mia.kr.
Industri Service
Boks 3.2: Databegrænsninger – en udfordring
Analysen af udenlandske investeringer er begrænset af, at der ikke som fx handel på et tidligt tidspunkt er blevet etableret internationale retningslinjer for systematiske og ensartet indsamlingen af data.
Som konsekvens heraf er denne analyse som hovedregel begrænset til at omfatte data fra Danmarks Nationalbanks statistik over direkte investeringer, der er den officielle danske kilde til belysning af udenlandske investeringer. Statistikken dækker strømme og beholder på lande- og brancheniveau. Nationalbankens opgørelse dækker dog kun perioden fra 2004 og frem. Derfor er analysen som hovedregel begrænset til perioden 2004 og frem. Ved analysen på landeniveau (afsnit 3.1 og 3.2) er data fra UNCTAD og OECD inddraget for at få et større tidsperspektiv.
