EU-lovgivning om transportmidler
EU har vedtaget en række direktiver og forordninger om transportmidler og passagerrettigheder, hvori hensyn til mennesker med handicap er inddraget.
Direktiv 2001/85 (køretøjer) indeholder krav om, at alle køretøjer, der kan medtage flere end 22 passagerer og som er indrettet med ståpladser, skal være tilgængelige for bevægelseshæmmede personer.
Derudover skal alle køretøjer indrettet med ståpladser have sæder til bevægelseshæmmede personer, som ikke bruger kørestol.
Forordning 1107/2006 (flyrejser) fastslår, at et luftfartsselskab som udgangspunkt ikke kan nægte en person at flyve med henvisning til vedkommendes handicap. Endvidere skal såvel luftfartsselskaberne som lufthavnene yde bistand til vedkommende, herunder med henblik på at vedkommende kan bevæge sig rundt i lufthavnen og stige på flyet samt ground handling af anerkendte ledsagehunde. Denne bistand må ikke medføre ekstra omkostninger for de pågældende personer.
Forordning 261/2004 (aflysning og forsinkelser af flyrejser) indeholder krav om, at der ved aflysning og forsinkelse gives førsteprioritet til transport af bevægelseshæmmede personer og eventuelle ledsagere eller godkendte førerhunde. Forplejning og indkvartering skal tilbydes disse personer så hurtigt som muligt.
Direktiv 2003/24 (passagerskibe) sikrer bevægelseshæmmede personers ret til at komme om bord og rundt på skibe. Retningslinjerne herfor skal gennemføres i samarbejde med organisationer, der repræsenterer bevægelseshæmmede personer.
Forordning 1177/2010 (søtransport) sikrer personer med handicap ret til at benytte passagersejladser uden ekstra omkostninger og på samme betingelser som for alle andre passagerer. Dette betyder sandsynligvis, at ledsagere gratis må tages med. Mennesker med handicap har endvidere ret til assistance ved ombordstigning og til at komme rundt på skibet samt til at modtage information i tilgængelige formater. Tilrettelæggelse af assistance med mere skal ske i samarbejde med organisationer repræsentative for mennesker med handicap og bevægelseshæmmede.
Forordning 181/2011 (buspassagerers rettigheder) sikrer, at transportører, rejseagenter og rejsearrangører ikke må forskelsbehandle personer med handicap i forbindelse med påstigning af busser, udstedelse af billetter og reservationer, samt at reservationer og billetter skal tilbydes personer med handicap uden ekstra omkostninger.
Desuden specificeres det, hvorledes transportører på busser skal yde gratis assistance til personer med handicap.
Information om betingelser og om selve rejsen skal foreligge i formater, der er egnede og tilgængelige for personer med handicap.
Det ses, at EU har inddraget i særlig grad retten til tilgængelighed, information, mobilitet og inddragelse af handicaporganisationer. Centrale hensyn til mennesker med handicap er dermed tænkt ind i det almindelige lovgivningsarbejde, som ikke direkte vedrører diskrimination. Området er således et godt eksempel på et område, hvor EU har mainstreamet hensynet til mennesker med handicap.
