• Ingen resultater fundet

Danmark er mester i at få folk i job

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Danmark er mester i at få folk i job"

Copied!
7
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Den danske flexicurity-model

Danmark er mester i at få folk i job

Danmark har ifølge World Economic Forum det mest fleksible arbejdsmarked i Europa målt på, hvor let det er at hyre og fyre medarbejdere. Ifølge Eurostat er vi samtidig det land, der hurtigst får arbejdsløse i job. Selv under krisen har mobiliteten været høj sammenlignet med andre lande. At det er let for danske arbejdsgivere at hyre og fyre, og at mange danskere frivilligt skif- ter job, skyldes, at vi har et godt sikkerhedsnet. I den politiske debat er de relativt høje overfør- selsydelser, vi har, blevet beskyldt for at afholde folk fra at arbejde. I Danmark er der dog flere, som går på arbejde end i andre lande, hvor adgangen til sociale ydelser er mere begrænset.

Af cheføkonom Erik Bjørsted 29. februar 2016

Analysens hovedkonklusioner

• Danmark har ifølge World Economic Forum et af de mest fleksible arbejdsmarkeder i Eu- ropa. Den høje mobilitet på arbejdsmarkedet ses bl.a. ved, at mere end hver femte af de beskæftigede danskere har været ansat et år eller mindre i deres job.

• Den høje fleksibilitet hænger bl.a. sammen med, at vi i Danmark har et velfungerende og udbygget sikkerhedsnet, som sikrer arbejdsløse en fornuftig indkomst. Dertil spiller den aktive arbejdsmarkedspolitik en nøglerolle for, at de arbejdsløse hurtigt finder tilbage til jobmarkedet igen.

• Trods høje ydelser er det danske arbejdsmarked effektivt til at få arbejdsløse i job. Af de personer der i 1. kvartal 2015 var arbejdsløse, var knap 38,5 pct. af dem kommet i be- skæftigelse det næste kvartal, hvilket var den højeste andel i EU i 2. kvartal 2015.

• Frem for at anklage overførslerne for at fastholde arbejdsløse i ledighed, er det på tide, at vi i den politiske debat herhjemme får øjnene op for, at et godt sikkerhedsnet og et fleksi- belt arbejdsmarked er en stor gevinst for Danmark.

Kontakt

Cheføkonom Erik Bjørsted Tlf. 33 55 77 15 Mobil 27 68 79 50 eb@ae.dk

Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz

Tlf. 33 55 77 16 Mobil 28 68 34 60 ss@ae.dk

(2)

Det danske arbejdsmarked er effektivt til at få folk i job

Det danske arbejdsmarked bygger på en såkaldt ”flexicuritymodel” og er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet og sikkerhed. Ordet ”flexicurity” er da også blot en sammentrækning af de engelske ord fle- xibility og security.

Ideen bag flexicurity er, at et godt sikkerhedsnet fremmer mobiliteten på arbejdsmarkedet og giver en større fleksibilitet i virksomhedernes ansættelser. Danske lønmodtagere har generelt korte opsigelses- varsler og ikke nogen favorable fratrædelsesordninger, og det gør det nemt for arbejdsgiverne at hyre og fyre medarbejdere. Forklaringen på, at danske lønmodtagere vil acceptere en så relativ lav ansættel- sesbeskyttelse, er, at der er et økonomisk sikkerhedsnet, der griber dem, hvis de skulle gå hen og blive fyret. Man kan lettere leve med at blive fyret fra den ene uge til den næste, når man ved, at man ikke er nødt til at flytte fra hus og hjem – og man nogenlunde kan opretholde sin levestandard.

Fra udlandet har der været stor interesse for den særlige danske arbejdsmarkedsmodel, som har sikret Danmark en høj velstand gennem årene og et meget velfungerende og dynamisk arbejdsmarked. Flek- sibiliteten på det danske arbejdsmarked ligger helt i top.

Hvert år offentliggør World Economic Forum en konkurrencedygtighedsrapport, der rangerer verdens lande efter konkurrencedygtighed på forskellige parametre. En af parametrene handler om arbejdsmar- kedets fleksibilitet i forhold til ansættelse og afskedigelse af medarbejdere, og her er Danmark placeret på en 6. plads blandt alle verdens lande og som nummer 1 blandt de europæiske lande. Rangeringen sker ud fra et indeks mellem 1-7, hvor 7 svarer til, at man har de mest fleksible regler for ansættelse og afske- digelse.1 Figur 1 viser EU-landenes grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet, hvor Danmark ligger nummer et.

Figur 1. Fleksibilitets ift. ansættelse og afskedigelse af medarbejdere 2014-2015

0 1 2 3 4 5 6

0 1 2 3 4 5 6

SVN ITA HRV SVK FRA BEL ESP LTU PRT DEU SWE AUT CZE POL GRC NLD FIN BGR ROM MLT LUX LVT CYP HUN IRL EST UK DNK

Indeks 1-7 Indeks 1-7

(3)

Fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked handler ikke kun om, at virksomhederne nemt kan ansætte flere medarbejdere, når det går godt, og fyre dem, hvis konjunkturerne vender. Udover fyringer og an- sættelser i forbindelse med kriser og opgangstider, er der i Danmark også mange, der frivilligt skifter job.

Det understøttende sikkerhedsnettet gør det nemlig mindre risikabelt at foretage et jobskifte eller tage en efteruddannelse, og derfor er der i Danmark en forholdsvis høj grad af frivillig mobilitet. Det ses af figur 2, der viser, hvor stor en del af de beskæftigede, der har været ansat i deres nuværende job i mindre end hhv. 3 måneder og 12 måneder. Mere end hver femte af de beskæftigede danskere har været ansat et år eller mindre. Knap syv pct. har været ansat mindre end tre måneder. Sammenlignet med alle andre lande i EU, er der altså en stor mobilitet på det danske arbejdsmarked.

Figur 2. Andel af beskæftigede, som har været ansat mindre end 12 hhv. 3 måneder.

Anm: Seneste tal er fra 2014.

Kilde: AE pba. Eurostat

Mobiliteten på arbejdsmarkedet har ligeledes været relativ høj under krisen. Det betyder, at selvom dansk økonomi har været hårdt ramt af krisen, har der hele tiden været mange jobåbninger, som poten- tielt kunne komme de arbejdsløse til gode.

I debatten om dagpenge og kontanthjælp har det ofte lydt, at de høje overførsler holder folk tilbage fra at arbejde. På trods af vores relativt generøse sociale ydelser er vi i Danmark alligevel blandt de hurtigste i Europa til igen at få folk i arbejde. De seneste tal fra Eurostat tilsiger oven i købet, at vi er de hurtigste i EU. Af de personer, der var arbejdsløse i 1. kvartal 2015, var således knap 38,5 pct. kommet i beskæfti- gelse det næste kvartal, hvilket er den højeste andel i EU. I den anden ende af skalaen finder vi mange af de sydeuropæiske lande, som har mindre fleksible og dynamiske arbejdsmarkeder end Danmark. Det fremgår af figur 3.

0 5 10 15 20 25

0 5 10 15 20 25

DNK SWE FIN UK EST ESP LVA LTU HUN AUT IRL NLD PRT EU28 DEU EA19 FRA POL HRV BEL BGR CZE GRC SVK ITA ROM

Pct.

Pct.

< 3 mdr < 12 mdr

(4)

Figur 3. Andel af arbejdsløse, som er kommet i job fra 1. til 2. kvartal 2015

Kilde: AE på baggrund af Eurostat.

Reducerede ydelser får få i job – men skaber usikkerhed for mange

Der er de senere år opstået en opfattelse af, at en væsentlig del af de arbejdsløse undlader at arbejde, fordi dagpenge og kontanthjælp bliver til en sovepude. Dagpengereformen fra 2010 samt de seneste tiltag med kontanthjælpsloft og integrationsydelse bygger på en tro på, at hvis man skærer hårdt nok i ydelserne, kommer folk i job. Det er der imidlertid meget svagt belæg for at tro.

Logikken bag forringelserne af dagpengene og kontanthjælpen er, at hvis man presser folk tilstrækkeligt økonomisk, så finder de et job. Det er ud fra et økonomiske rationale om, at hvis overførslerne kompen- serer mindre for den løn, man vil kunne få ved at arbejde, er der større motivation til at arbejde, og flere vil derfor gøre det. Det handler altså om forskellen på arbejde og overførsler, den såkaldte kompensati- onsgrad.

Finansministeriet regner med, at hvis man sænker dagpengenes kompensationsgrad med 10 pct. enhe- der vil arbejdsløsheden strukturelt falde med 0,7 pct. point. Denne regneregel blev præsenteret i Finans- ministeriets publikation, Fordeling og Incitamenter, 2002, og er siden da blevet anvendt af Finansmini- steriet. Skønnet er baseret på en række studier, som finder en positiv sammenhæng mellem ledighed og kompensationsgrad. Studierne er fra 1990’erne og finder faktisk, at en reduktion i kompensationsgraden på 10 pct.point vil reducere ledigheden med 1,4 pct. point – altså det dobbelte af, hvad Finansministeriet vurderer. Det skyldes, at den strukturelle ledighed i samfundet (altså arbejdsløsheden uden indflydelse af konjunkturpåvirkninger) dengang studierne blevet foretaget var højere end i dag. Den strukturelle le- dighed herhjemme er dog blevet halveret fra midten af 90’erne fra knap 14 pct. til 6½-7 pct. i begyndel- sen af 00’erne. Det fremgår af figur 4. Finansministeriet vurderede derfor, at i og med, at den strukturelle ledighed var omtrent halveret, måtte effekten af lavere kompensationsgrad også være omtrent halveret.

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

GRC BGR SVK POL ITA HRV IRL ROM ESP LTU UK NLD CZE FRA HUN LVA PRT FIN AUT EST SWE DEN

Pct.

Pct.

Andel arbejdsløse i arbejde

(5)

hvor mange der kommer i job, hvis man sænker ydelserne, er altså i den optimistiske ende. Den struk- turelle ledighed vurderes fremadrettet at være på omkring 3½ pct., og derfor må potentialet for at redu- cere arbejdsløsheden ved at sænke kompensationsgraden også være mindre fremover.

Man kan i det hele taget stille spørgsmålstegn ved, hvor stor effekten af at sænke ydelser er i forhold til at få folk i job. Ét er, at effekten af lavere kompensationsgrad, formentlig er kraftigt overvurderet. Noget andet er, at nogle studier slet ikke finder nogen effekt af at sænke kompensationsgraden. Studier fra OECD viser, at effekten af at sænke kompensationsgraden i Danmark statistisk set ikke er signifikant, fordi vi i Danmark samtidig har suppleret vores sikkerhedsnet med rådighedskrav og aktivering.

Endelig har manglen på job også noget at sige i forhold til, om arbejdsløse finder arbejde, hvis man sæn- ker ydelserne. Under krisen har der været et stort tab af især ufaglærte stillinger, som ikke kommer igen.

I løbet af krisen har Danmark faktisk lidt det største tab af job siden krisen i 1930’erne. Sammenholdt med andre EU-lande har jobtabet i Danmark kun været overgået af de gældsplagede lande i Sydeuropa og nogle enkelte østeuropæiske lande. At det har været svært for arbejdsløse at finde job under krisen, hænger for langt de flestes vedkommende sammen med, at der har været relativt få job at få – snarere end at de hellere vil være på overførsler.

Gevinsten ved at sænke ydelserne er altså tvivlsom. Og selv om reducerede ydelser måske vil få lidt flere i job, vil det skade sikkerheden for mange. Lavere kompensationsgrad vil svække vores flexicurity-model og skabe stor usikkerhed – især blandt de arbejdsløse, men også blandt personer i job.

Hvorfor taler ingen om fleksibiliteten?

Mens fokus i den politiske debat særligt har været på de ”gavmilde overførsler”, har kun meget få talt om værdien af at have relativt høje overførselsindkomster og vigtigheden af at bevare fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Den ensidige fokus på overførslerne er misforstået, da overførsler kun er ét af flere elementer, der former det danske arbejdsmarked. Hvis det var sådan, at man postede mange penge ud i kontanthjælp og dagpenge med det resultat, at en masse arbejdsløse kunne nyde en permanent ferie- tilværelse, var der grund til at være alvorlig bekymret. Heldigvis er det ikke sådan, den danske flexicurity- model fungerer. Stramme rådighedsregler og krav om aktiv jobsøgning gør, at det ikke er nogen bade- billet at være arbejdsløs i Danmark.

Hvad der ofte bliver overset i debatten er, at de relativt høje niveauer for dagpenge og kontanthjælp – ud over at sikre arbejdsløse en vis levestandard – også spiller en vigtig funktion i at sikre et fleksibelt arbejdsmarked med stor mobilitet og frie hænder for arbejdsgiverne til at ansatte og fyre medarbejdere.

Hvis man vil forstå, hvordan den danske arbejdsmodels fungerer, kan man se den som en trekantmodel vist i figur 3. Pilene mellem trekantens hjørner illustrerer personstrømme. Op mod en fjerdedel af de beskæftigede bliver hvert år berørt af ledighed og modtager derfor dagpenge eller kontanthjælp. Flertal- let af de ledige finder selv tilbage til et nyt job. Men for den gruppe, der ikke gør, spiller den aktive ar- bejdsmarkedspolitikken vigtig rolle. Det er netop gennem efteruddannelse og opkvalificering samt for- skellige indslusningsordninger som løntilskud, praktik, jobrotationer og fleksjob, at de ledige, kan få fo- den ind på arbejdsmarkedet igen. Særligt i disse år, hvor mange ufaglærte job forsvinder fra det danske arbejdsmarked, er en opkvalificering af især den ufaglærte arbejdskraft helt afgørende.

(6)

At den store fleksibilitet på det danske arbejdsmarked – og altså lønmodtagernes høje mobilitet mellem forskellige arbejdsgivere – er tæt forbundet til sikkerhedselementet og den aktive arbejdsmarkedspolitik, er på det nærmeste blevet glemt i den offentlige debat. Og det er meget uheldigt. Risikoen er nemlig, at man med det enøjede fokus på overførsler – og på forskellen mellem kontanthjælpen og en lønindkomst – kommer til at skære så hårdt i sikkerhedsnettet, at det påvirker arbejdsmarkedets fleksibilitet i den gale retning.

Figur 3. Den danske flexicurity-model illustreret

Frem for at anklage overførslerne for at fastholde arbejdsløse i ledighed, er det på tide, at vi i den politiske debat herhjemme får øjnene op for, at et godt sikkerhedsnet i tæt sammenhæng med et fleksibelt ar- bejdsmarked er en stor gevinst for Danmark.

Den danske model har været med til at sikre høj velstand samt en udbredt grad af økonomisk tryghed og lighed i samfund. Dog er der ingen tvivl om, at de senere års nedskæringer i dagpengene og indførelse af kontanthjælpsloftet mm. trækker i retningen af større ulighed og utryghed blandt både de arbejdsløse og lønmodtagerne. En utryghed, der er vigtig at tage alvorlig. Hele flexicurity-modellen bygger på, at lønmodtagerne – og arbejdsgiverne – kan regne med, at der er et gribende sikkerhedsnet. Hvis de ansatte begynder at tvivle på sikkerhedsnettet, vil de begynde at opføre sig anderledes på arbejdsmarkedet og

(7)

I forbindelse med den seneste dagpengeændring i 2015 var det netop en vigtig pointe fra de økonomiske vismænd, at det er på tide at tænke på at forbedre sikkerhedssystemet for de mange lønmodtagere frem for at svække det. De fleste af dem, der betaler ind til dagpengesystemet, gør faktisk ikke brug af det.

Men bevidstheden om, at de er sikret en relativ høj indkomst i tilfælde af arbejdsløshed, gør, at de tør bevæge sig fleksibelt omkring på arbejdsmarkedet – uden at kræve lange opsigelser og store fratrædel- sesbonusser. Og dén grundlæggende følelse af sikkerhed er vigtig at bevare. Som de økonomiske vis- mænd skrev i en kronik i Berlingske Tidende2 umiddelbart efter, at dagpengeaftalen fra 2015 faldt på plad:

En primær funktion for dagpengesystemet er at skabe forsikring mod ledighed for de mange, der næsten altid er i beskæftigelse. Set over den tiårige periode 2004-2013, der blandt andet omfatter finanskrisen, havde mere end 60 pct. af de dagpengeforsikrede slet ingen ledighed, og over 80 pct. var ledige i mindre end ti pct. af tiden.

Langt de fleste rammes altså meget sjældent af arbejdsløshed, og når det sker, er det ofte kortvarigt. Når det er relevant at overveje at forbedre forsikringsfunktionen for arbejdsmarkedets kernetropper skyldes det, at denne er svækket igennem flere årtier. I særdeleshed er dagpengenes gennemsnitlige kompensationsgrad, dvs. dag- pengeniveauet relativt til lønindkomsten, faldet over en længere periode.3

Vismændene efterlyser altså en styrket sikkerhed for det brede flertal af lønmodtagere. Som beskrevet i denne analyse, hænger den store fleksibilitet på det danske arbejdsmarked nemlig direkte sammen med den udbredte følelse af sikkerhed.

2 http://www.dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/fornuftig-aftale-enkelte-mangler

3 Årsagen til at dagpengenes gennemsnitlige kompensationsgrad er faldet over en længere periode er, at satserne i overførelsesindkomsterne i praksis ikke reguleres i helt samme takt som lønningerne vokser. Det skyldes, at der årligt reserveres 0,3 pct. til den såkaldte satspulje, som anvendes til særlige tiltag for at forbedre vilkårene for overførelsesmodtagere og svage grupper i samfundet.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Analysen viser også, at selv- om yngre langtidsledige generelt har nemmere ved at komme i arbejde end langtidsledige over 50 år, så er det blevet lettere for de lidt

Udgangspunktet for Frey og Osbornes studie er at undersøge, hvor mange job, der i løbet af de næste 10-20 år kan automatiseres som følge den forventede teknologiske udvikling. Ved

Hvis man dybest set gerne ser, at der sker en omlægning af FTF, men heller ikke for meget, er Grete et godt valg - for hun vil heller ikke være en dårlig formand,” vurderer en

Abies grandis forekommer ikke i sektion c og douglasgranen når heller ikke ret langt ind i disse områder. På de

Nu skal Danmark ikke længere være blandt de bedste i 2015, men i 2020: “Det er den største investering i vækst, som nogensinde er set i Danmark (...) Danmark skal i 2020

Dermed bliver BA’s rolle ikke alene at skabe sin egen identitet, men gennem bearbejdelsen af sin identitet at deltage i en politisk forhandling af forventninger til

Temahæftets empiriske analyse viser, at udenlandske arbejdssteder oftest forekom- mer i kommuner, hvor der allerede er en høj tæthed af andre udenlandske arbejdsste- der, men en

Stein Baggers mange numre havde i sidste ende ikke været mulige, hvis han ikke havde indgået i en slags uhellig alliance med alt for risikovil- lige banker, og en revisionsbranche