Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Hoteller - markedsnyt 2012

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Hoteller

Markedsnyt 2012

(3)

1 Indledning og resumé

2 Hotelbranchens situation i Danmark 2.1 Økonomisk status

2.2 Moms og afgifter

3 Nøgletalsanalyse 3.1 Indtjening

3.2 Afkast investorer/långivere

3.3 Faresignaler for seneste regnskabsår 4 Analysens forudsætninger

5 Anvendte hoved- og nøgletal 3

5 5 11

12 12 15 19 21 22

Indholdsfortegnelse

(4)

Analysen bygger på regnskaber for 262 virksomheder i branchen, fordelt på følgende virksomhedsstørrelser:

Antal ansatte I alt

0 - 3 ansatte 42

4 - 9 ansatte 64

10 - 25 ansatte 82

26 - 50 ansatte 44

51 - 100 ansatte 18

100 + ansatte 12

Antal virksomheder 262

Kilde: KOB og Deloitte

Analysen er baseret på selskabsregnskaber offentliggjort frem til august 2012.

Analysen omfatter herudover nogle af de makroøkono- miske tendenser samt udvalgte udfordringer for hotelbranchen.

Resumé

Branchen er påvirket af hård konkurrence som følge af stor kapacitet, tilbageholdenhed i privatforbruget, omkostningsfokus hos virksomheder samt usikkerhed på det globale marked. Samlet set viser vores analyse af 2011-regnskaberne, at nøgletal stort set ligger identisk med 2010. Der har således kun kunnet spores begræn- set fremgang, og der er stadig mange hoteller, som lig-

1 Indledning og resumé

Er krisetiderne forbi?

Nedgangen i bruttonationalproduktet i 2008-2009 blev afløst af en bedring i 2010. For 2011 og 2012 ses igen faldende vækst i bruttonationalproduktet. Når stigningen i bruttonationalproduktet ligger tæt på nul, så har hotellerne historisk oplevet meget begrænset stigning i aktiviteten. Med forventninger om fortsat svage vækst- rater i 2013-2016 kan det blive vanskeligt for hotelbranchen i Danmark at skabe den store vækst i de kommende år.

% 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Real BPN vækst i % i Danmark

1,6% -0,8% -5,8% 1,3% 0,8% 0,1%

Kilde: Economist Intelligence Unit

Positivt er det dog, at vi ved gennemgang af statistikker for belægning og prisudvikling i 2012 ser tegn på, at branchen i 2012 må forventes at realisere højere aktivitet og omsætning end i 2011. Endnu mere positivt er det, at HORESTA i deres seneste temperaturmåling på branchen konkluderer, at 75% af de adspurgte hoteller forventer vækst i 2013. (Horesta Tendens nr. 2, september 2012)

Trods indikationer på stigende omsætning i branchen, så er hotelbranchen fortsat kendetegnet ved, at der ligger mange virksomheder i den såkaldte ”farezone”, hvor indtjeningen er minimal og soliditeten samtidig er kritisk. Det er dog glædeligt at se, at andelen af virksomheder i ”farezonen” er faldet med godt 2 procent-point i forhold til sidste års analyse. Udfordringen for disse er at øge indtjeningen i et vanskeligt marked samt sikre fortsat finansiering af driften.

Vi ved, at mange hoteller arbejder hårdt for at skaffe flere gæster i sengene og samtidig reducere omkostninger- ne. For hotellerne vil vejen til forbedret indtjening – indtil afmatningen i samfundsøkonomien er overstået – gå via

Deloitte præsenterer hermed endnu en

analyse af den økonomiske situation,

trends og udvikling i den danske hotel-

branche.

(5)

dage med ”eksplosion” i huspriser, uendelige lånemulig- heder og overnormalt privatforbrug kommer tilbage inden for en overskuelig fremtid.

Selv når den økonomiske afmatning på et tidspunkt er drevet over, så må specielt hotelmarkedet i København siges at være karakteriseret ved markant højere kapacitet end i de gyldne år op til 2008.

Vi tror, at branchen vil se en endnu større koncentration i kapitalkæder, kontingentbaseret kædesamarbejde, franchisebaseret samarbejde o.l. En koncentration som vil have til formål at skabe stordriftsfordele for branchens spillere.

Men der vil uden tvivl fortsat være individuelle hoteller, som ved et ekstremt stærkt og unikt koncept kan præ- stere rigtig godt i et presset marked.

Udenlandske overnatninger

De danske hoteller har hen over årene oplevet en støt stigning i antallet af udenlandske overnatninger. Såfremt antallet af overnatninger på de danske hoteller virkelig skal boome i de kommende år, så er der ingen tvivl om, at en væsentlig del af denne positive udvikling skal hen- tes fra udenlandske overnatninger.

I 2011 stod Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien for 24% af det totale antal hotelovernatninger i Dan- mark. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer det positive billede af Danmark som destination over for disse lande, såle- des at de fortsat ser Danmark som en attraktiv destination.

Men der kan ikke hviles på laurbærbladene og kun foku- seres på et begrænset antal lande. Skal antallet af turister virkelig op, så skal der satset hårdt på markedsføring af Danmark over for de destinationer, som er ”rising stars” i forhold til Danmark som turistdestination. Spe- cielt BRIK-landene¹ – hvor stadig flere og flere indbyggere må forventes at få økonomi til større rejser – er inte- ressante i forhold til markedsføring af Danmark.

Moms

SKAT har i 2012 intensiveret kontrolbesøg i hotelbranchen i forhold til energiafgifter – det har specielt været reglerne omkring komfortkøling, som har givet anled- ning til ændringer.

Generelt gælder det, at moms og afgifter de senere år har givet hotellerne øgede omkostninger og administrative udfordringer.

Vi håber, at du finder analysen interessant. Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har kommentarer eller spørgsmål til analysen.

God læselyst!

1 Brasilien, Rusland, Indien og Kina

Anders Rosendahl Poulsen Helle Simonsen statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor Tlf. +45 20 16 86 48 Tlf. +45 22 20 27 80 anpoulsen@deloitte.dk hsimonsen@deloitte.dk

(6)

2.1 Økonomisk status

Skal konklusionen på vores analyse af branchens regnskaber for 2011 gives helt kort, så er konklusionen, at nøgletallene for 2011 ligger på niveau med 2010. Det er dog værd at bemærke, at tilbagegangen i branchen, som de foregående års analyser viste, er stoppet.

Skal man forstå hotelmarkedet i Danmark, så er det imidlertid ikke tilstrækkeligt at kigge på regnskabstallene – med til historien hører udviklingen i aktivitet og priser.

Udvikling belægning

For 2011 lå belægningen i årets første mange måneder over 2010. Denne udvikling stoppede imidlertid i okto- ber 2011, og i resten af 2011 lå belægningen under

2010-niveauet. Denne udvikling passer med det generel- le økonomiske billede i Danmark, idet stort set alle brancher blev ramt af opbremsning i forbindelse med de økonomiske problemer i Sydeuropa, som brød ud i lys lue i sidste halvdel af 2011.

Kigger vi på 2012-tallene, så har belægningen i februar og juli 2012 ligget under 2011-niveauet, mens der i den resterende del af 2012 har været fremgang eller samme niveau som for 2011. Totalt set må det dog konstateres, at belægningen har ligget på niveau med 2011, og der er således ikke helt kommet den fremgang, som branchen håber på jævnfør HORESTA´s tendensanalyse fra september 2012.

2 Hotelbranchens situation i Danmark

Figur 1: Udvikling i belæg- ningsprocent

Kilde: Eurostat og Deloitte

0 10 20 30 40 50 60 70

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Udvikling i belægningsprocent

2010 2011 2012

(7)

Vi har kigget nærmere på, om stigningen i antal overnatninger i 2011 er kommet fra danske eller udenlandske gæster.

Oplysninger fra Eurostat (figur 3) viser, at udviklingen i udenlandske overnatninger har stået for den største stigning med godt 10% mod en stigning i de indenlandske overnatninger på godt 7%. Men hvilken nationalitet har de udlændinge, som har bidraget til stigningen?

Figur 3: Antal overnatnin- ger fordelt på danske og udenlandske nationaliteter Kilde: Eurostat og Deloitte Figur 2: Udvikling i hotel- overnatninger i Danmark (Indekstal: 2000=100) Kilde: Danmarks Statistik og Deloitte

2 Kilde Eurostat

80 90 100 110 120 130 140 150

2008 2009 2010 2011

Udvikling i hotelovernatninger i Danmark for alle nationaliteter fordelt på regioner

indeks (2000=100)

Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Antallet af overnatninger i Danmark steg fra 2010 til

2011 med ca. 950.000 overnatninger², svarende til en stigning på ca. 8,7%. Højdespringerne i forhold til stig-

ning i overnatninger er Region Hovedstaden og Region Midtjylland med omkring 9% (figur 2). Det er imidlertid glædeligt at se, at der er vækst hos alle regioner.

- 2.000.000 4.000.000 6.000.000 8.000.000 10.000.000 12.000.000 14.000.000

2007 2008 2009 2010 2011

Danmark Udlandet Indeks

(8)

Tabel 1: Udvikling hotel- overnatninger i Danmark Kilde: Danmarks Statistik og Deloitte

De nationaliteter, som i 2011 havde flest indbyggere, der fik øjnene op for Danmark som destination var:

Ukraine, Schweiz, Amerika, Canada og Irland (Tabel 1).

Alle disse lande har bidraget med en vækst i antal turister på mere end 30% sammenlignet med 2010. Som det fremgår af tallene blev der registreret 11,9 mio.

overnatninger, hvilket er det højeste antal nogensinde.

Dette indikerer, at Danmark fortsat er et interessant land for ”hotelturisme” – sikkert også båret af de lavere priser, men stadig et positivt billede.

Men også Rusland og Kina – to af de såkaldte BRIK-lande – har bidraget positivt i statistikken med en vækst på ca. 20%. Selv om vækst på 20% fra 2010 til 2011 er ganske pænt, så må vi konstatere, at Norge trække væ- sentligt flere til fra Rusland end vi formår i Danmark – faktisk dobbelt så mange (Tabel 2).

Hotelovernatninger i Danmark

2006 2007 2008 2009 2010 2011

Udvikling 10-11

CAGR senste 5 år

Top 5 nationaliteter (størrelse)

Danmark 5.840.274 6.448.605 6.299.860 5.707.684 6.064.167 6.508.376 7,3% 2,2%

Sverige 932.782 919.854 890.800 712.747 859.847 959.652 11,6% 0,6%

Norge 840.072 820.232 790.795 753.820 833.960 915.371 9,8% 1,7%

Storbritannien 514.356 508.792 459.518 413.940 459.873 515.174 12,0% 0,0%

Tyskland 446.824 444.717 443.802 420.398 481.335 511.976 6,4% 2,8%

Top 5 nationaliteter (vækst)*

Ukraine 7.058 7.324 9.169 8.442 8.042 11.928 48,3% 11,1%

Schweiz 60.930 67.354 65.521 75.419 82.940 118.438 42,8% 14,2%

Amerika i øvrigt 20.221 18.049 26.731 22.093 29.427 41.339 40,5% 15,4%

Canada 29.476 26.871 32.882 36.201 39.140 51.705 32,1% 11,9%

Irland 31.068 25.019 25.868 17.108 17.916 23.648 32,0% -5,3%

Fokus

Rusland 49.075 48.255 53.261 50.002 59.613 72.532 21,7% 8,1%

Kina 60.794 48.739 52.600 51.430 67.229 80.872 20,3% 5,9%

Total for top 5 nationaliteter (størrelse)

8.574.308 9.142.200 8.884.775 8.008.589 8.699.182 9.410.549 8,2% 1,9%

Total 10.647.099 11.076.438 10.856.645 9.965.570 10.938.665 11.885.455 8,7% 2,2%

Top 5 nationaliteter af totalen

81% 83% 82% 80% 80% 79%

Danskere af totalen 55% 58% 58% 57% 55% 55%

*Kun nationaliteter med over 10.000 overnatninger er medtaget

(9)

Tabel 2: Hotelovernatninger i Norge, Sverige & Tyskland Kilde: Statistics Norway og Deloitte

Figur 4: Overnatninger pr.

indbygger fordelt på hjem- lige og udenlandske gæster Kilde: Eurostat og Deloitte

Endelig hører det med til historien, at de fire lande, som har flest besøgende i Danmark – Sverige, Norge, Stor- britannien og Tyskland – alle viser vækst i antal overnatninger fra 2010 til 2011.

Stiger turismen tilstrækkeligt?

Trods den positive udvikling i overnatningstallene for ud- lændinge, så hører vi ofte i nyhederne, at Danmark ikke markedsføres tilstrækkelig godt over for udlandet, eller

at prisniveau og momslovgivning gør, at Danmark ikke får sin berettigede andel af udenlandske turister.

Vi har derfor kigget på, hvordan omfanget af udenlandske overnatninger i Danmark i perioden 2007-2011 har udviklet sig i forhold til vores nabolande: Norge, Sverige, Tyskland og Holland. For at gøre sammenligning så fair som muligt, så har vi målt i forhold til pr. indbygger i landet.

I Norge 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Udvikling

10-11

CAGR senste 5 år Total udlandske rejsende 4.914.019 5.067.552 4.893.806 4.426.610 4.798.028 4.898.885 2,1% -0,1%

Rusland 89.929 113.026 127.708 111.524 135.869 143.854 5,9% 9,9%

Kina 66.736 68.743 43.606 41.562 63.617 86.179 35,5% 5,2%

Brasilien 10.310 12.515 16.914 15.079 21.025 28.757 36,8% 22,8%

- 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50

2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 2011

Danmark Norge Sverige Tyskland

Overnatninger pr. indbygger fordelt på hjemlige og udenlanske gæster

Hjemlige Udenlandske

(10)

Figur 5: Udvikling i priser på overnatninger Kilde: Kilde: Danmarks Statistik og Deloitte

Billedet viser (figur 4), at Norge er det land blandt de 4 udvalgte, som er bedst til at skabe såvel indenlandske som udenlandske overnatninger målt i forhold til landets indbyggertal – især båret af en meget høj andel af egne borgere. Vi kan imidlertid også se, at Danmark kun er svagt bag efter Norge, når det gælder antal udenlandske overnatninger pr. indbygger – omvendt ligger vi langt foran Sverige og Tyskland.

Målt i forhold til indbyggertal ses det tydeligt, at der blandt danskere ikke er samme kultur omkring brug af hotelovernatninger, som det ses i vores nabolande.

Vores nabolandes geografiske udstrækning kan være en betydelig forklaring på dette billede.

UBS Bank har udarbejdet analyse af prisniveau i verdens storbyer. Det fremgår af analysen, at Oslo er den dyreste by, mens København er den femte dyreste by i verden.

På den baggrund må det tolkes endnu mere positivt, at vi henter flere udenlandske overnatninger pr. indbygger end Sverige og Tyskland.

Udvikling i priser

Belægningsprocenten er jo kun ”det ene ben” i omsæt- ningen, og vi har derfor også kigget på, hvordan det andet ben – priserne – har udviklet sig. Vi har ikke ad- gang til oplysninger om faktiske værelsespriser for hoteller frem til i dag, men har kigget på en indikator i form af Danmarks Statistiks prisindeks på overnatninger på hoteller, campingpladser og vandrehjem. Selvom tallene ikke kun er for hoteller, så har vi vurderet, at de alligevel giver en god indikation af udviklingstendensen.

115 117 119 121 123 125 127 129 131 133

Prisindeks: Overnatning, hoteller, camping og vandrerhjem i Danmark indeks (2000=100)

(11)

Forventning til fremtiden

Samlet for hotelbranchen gælder, at der ikke har været den store udvikling i 2011, men til gengæld tegner 2012 til at give nogen omsætningsfremgang trods et næsten status quo niveau i belægningen. HORESTA´s seneste tendensanalyse³ viser da også, at omkring 70% af de adspurgte virksomheder i hotelbranchen forventer vækst i antallet af gæster og omsætning i 2012 – hovedparten af disse virksomheder forventer en lille eller moderat vækst. Optimismen ser ud til at blomstre mest i Region Sjælland ekskl. Hovedstaden, mens de mest skeptiske er Region Hovedstaden og Region Nordjylland.

Kigger vi endnu længere frem til 2013, så ser billedet endnu mere positivt ud. Her forventer hele 75% af de i HORESTA´s analyse adspurgte hoteller vækst i omsætnin-

gen. Tiden må vise om de positive forventninger bliver indfriet, så branchen kan realisere den ønskede fremgang i omsætning og driftsresultater.

Branchens følsomhed over for udviklingen i samfunds- økonomien og privatforbruget, jævnfør vores tidligere analyser, gør imidlertid, at der ikke skal den store opbremsning til, førend den ventede positive udvikling ikke realiseres. En øget fokusering på markedsføring over for udlandet og tiltrækning af udenlandske turister er vigtig – blandt også for at reducere sårbarheden for udsving/

nedgang i den indenlandske efterspørgsel.

Til belysningen af udsigterne for den danske samfunds- økonomi her vi nedenfor vist forventningerne fra Eco- nomist Intel ligence Unit.

Med de seneste signaler fra de danske økonomiske vis- mænd (rapport om forventning til udvikling i den danske økonomi offentliggjort 1. november 2012) er der indika-

tioner på, at den trange periode kan blive længere end ønsket. De spår således om, at den økonomiske afmatning kan vare frem til 2018.

Figur 6: Real BNP vækst i % i Danmark

Kilde: Economist Intel- ligence Unit og Deloitte

3 Tendens – Økonomisk analyse fra HORESTA – september 2012 0,0%

1,0%

2,0%

3,0%

4,0%

5,0%

2010 2011 2012f 2013f 2014f 2015f 2016f

(12)

2.2 Moms og afgifter

Gennem de seneste år er der gennemført en række ændringer på moms- og afgiftsområdet, som har direkte betydning for hotelbranchen. Eksempelvis kan nævnes følgende ændringer:

• Kommunesammenlægningen har medført, at visse hoteller blev pålagt at betale ejendomsskat og/eller dækningsafgift

• Afgiftsgodtgørelse vedrørende komfortkøling er ændret

• Øget momsfradrag for erhvervslivet ved hotelover

natninger har medført skærpede krav til faktura- oplysninger fra hotellerne

• Fedtafgiften (ikrafttrådt 01.10.2011) vil medføre øgede omkostninger til råvarer

Ændringerne stiller øgede krav til administrative rutiner på hotellerne. Dels skal afgiftsafregningen håndteres korrekt og dels skal rutiner og formalia håndteres opti- malt med henblik på at reducere afgifter mv. til lavest mulige niveau. I en konkurrence- og indtjeningspresset situation er det naturligvis vigtigt at sikre, at betaling af moms- og afgifter minimeres inden for lovgivningens rammer.

SKAT har i 2011 og 2012 haft betydelig fokus på hotelbranchen og foretaget et stort antal kontroller – særligt omkring håndtering af energiafgifter. Kontrollerne skyl- des branchens væsentlige forbrug af energi til processer – og ikke mindst til aircondition. SKAT har fokuseret på, at hotellerne (kun) fik refunderet den/de afgifter de var berettiget til. Flere hoteller har på denne baggrund måt- te sande, at det var nødvendigt at gøre en større indsats for at efterleve reglerne på dette område.

I 2012 er der (igen) sket ændringer på området for refusion af energiafgifter – og for 2013 er der varslet yderligere ændringer. Derfor er det naturligvis vigtigt at hotellerne er opdateret på ændringerne og tilpasser administrative rutiner hertil.

Et andet afgiftsområde, som belaster hotellernes resul- tatopgørelse er ejendomsskat og dækningsafgift. Skatter og afgifter, der knytter sig til værdien af den ejendom, hvorfra virksomheden drives – enten i form af direkte betaling ved eje eller indirekte via den opkrævede husle- je. Praksis har vist, at flere virksomheder faktisk betaler og har betalt for meget i disse skatter/afgifter, hvorfor vi anbefaler en særlig kritisk stillingtagen til, hvorvidt de af SKAT ansatte værdier er korrekte. Såfremt den offentlige ejendomsvurdering nedsættes og/eller grundlaget for dækningsafgift reduceres kan der – afhængigt af om- stændighederne – muligvis opnås refusion med tre års tilbagevirkende kraft.

(13)

3.1 Indtjening

Vores tidligere analyser har vist, at indtjeningen i branchen er dalet betydeligt siden ”de gyldne dage” i perioden 2003-2008. Positiv indtjening er fortsat en forud- sætning for hotellets forretningsgrundlag på den længere bane, og vi har derfor igen i år kigget på, hvor stor en del af analysens virksomheder, der genererer overskud.

Indtjeningen fortsat vigende

Andelen af virksomheder med overskud ligger stort set uændret i forhold til sidste år (figur 7), men viser des- værre en faldende tendens. Men når det er sagt, så er der fortsat tale om en forbedring end i finanskrisens hårdeste år 2008-2009.

Figur 7: Antal virksomheder med hhv. overskud og un- derskud

Kilde: KOB og Deloitte

Godt nok har ca. halvdelen af analysens virksomheder overskud i 2010 og 2011, men set over analysens tre- årige periode, er det tankevækkende, at kun knap en fjerdedel af virksomhederne har formået at rapportere overskud hvert år (figur 7).

Vi har kigget nærmere på, om udviklingen i antal underskudsgivende hoteller også har betydet, at indtjeningen set i forhold til omsætningen er faldende? Hvis ja, om

der så er tale om ubetydeligt fald i indtjeningen, eller om der er et fald, som gør rigtig ondt på hotellernes penge- kasse.

Nedenfor er vist udviklingen i overskudsgraden (figur 8).

Overskudsgraden udtrykker indtjeningen pr. omsæt- ningskrone – altså hvor meget der efter betaling af alle omkostninger er til deling mellem ejer og eksterne lån- givere.

3 Nøgletalsanalyse

58% 51% 52%

42% 49% 48%

24%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2009 2010 2011 Overskud alle 3 år

Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud

Underskud Overskud

(14)

Figur 8: Overskudsgrad Kilde: KOB og Deloitte

Vores analyse viser, at den gennemsnitlige overskudsgrad i hotelbranchen har ligget lige omkring 0 i de tre år, som er med i analysen. En overskudsgrad på omkring 0 må siges at være kritisk – branchens ønske om til alle tider at have et tidssvarende koncept og det generelt store slid på hotellernes lokaler og inventar, kræver en indtjening, som kan finansiere den løbende renovering/

vedligeholdelse.

Endnu mere tankevækkende er det, at den gennemsnitlige overskudsgrad er svagt faldende over analyseperio- den: fra ca. 1,3% i 2009, til 1,0% i 2010 og helt ned til -0,5% i 2011 (figur 8). Det er således første gang i alle de år, vi har udarbejdet analyse af hotelbranchen, at vi ser det gennemsnitlige hotel præstere negativ overskudsgrad.

Vi har i tidligere års analyser konkluderet, at hoteller i øverste kvartil (de bedst indtjenende hoteller) historisk har evnet at have en fornuftig indtjening. Igen i årets analyse ligger de bedst indtjenende hoteller væsentligt bedre end gennemsnittet, men denne gruppe af hoteller har set et væsentligt fald i indtjeningen over analyseperi- oden. Hvor overskudsgraden i 2009 lå på 14,5%, så er den for 2011 dalet til 9,1%.

Det skal oplyses, at kun omkring hver femte af hotellerne i analysen oplyser omsætningen, hvorfor figur 8 ikke giver et fuldstændigt billede af branchen. Baseret på vores erfaringer er det dog vores vurdering, at den giver et korrekt billede af trenden i branchen.

-20%

-15%

-10%

-5%

0%

5%

10%

15%

20%

2009 2010 2011

Overskudsgrad

Gennemsnit Nedre kvartil Øvre kvartil

(15)

De små hoteller har det sværest

I sidste års analyse konstaterede vi, at andelen af over- skudsgivende hoteller var størst blandt de mellemstore hoteller (10-50 ansatte). Årets analyse viser samme billede (figur 9), idet andelen af underskudsgivende hoteller blandt branchens mellemstore spillere ”kun” er 49%.

Igen i år kan vi konkludere, at det er de helt små hoteller, som kæmper mest med indtjeningen. I denne kategori er det næsten 6 ud af 10 hoteller, som har underskud på driften i det seneste regnskabsår. En andel, som desværre er helt uændret i forhold til sidste års analyse.

Det er igen de små hoteller, som kæmper mest med indtjeningen.

Figur 9: Antal virksomheder med underskud i seneste regnskabsår (opdelt på virk- somhedsstørrelser Kilde: KOB og Deloitte

50%

49%

57%

52%

44% 46% 48% 50% 52% 54% 56% 58%

År 2011

Andel af virksomheder med underskud i seneste regnskabsår (opdelt på virksomhedsstørrelser)

Gennemsnit 0-9 ansatte 10-50 ansatte 50+ ansatte

(16)

Geografi påvirker indtjeningen

I 2010-analysen kunne vi tydeligt se, at det var hotellerne i Region Hovedstaden, som havde klaret sig økono- misk bedst – et resultat som i væsentligt omfang var bå- ret af IOC- og klimakonferencerne i slutningen af 2009. I 2011-analysen kunne vi se, at de københavnske hoteller var væsentligt mere pressede på indtjeningen som følge af øget kapacitet og markant færre konferencedøgn.

Om end de københavnske hoteller klarer sig væsentligt bedre i dette års analyse, så ligger indtjeningen stadig lavt.

I alle de år vi har udarbejdet analyser, har Region Sjælland været den region, som har haft det vanskeligst. Noget overraskende i årets analyse er det, at det også ser ud til, at Region Nordjylland nu er trykket på indtjeningen.

3.2 Afkast investorer/långivere

Det kan være acceptabelt for virksomhedsejere i enkelte år at få et begrænset eller endog negativt afkast af den investerede kapital. For ejerne gælder det dog, at der på sigt skal være en tilfredsstillende forrentning af den investerede kapital, for at det – ud fra en økonomisk betragtning – er attraktivt at forblive i branchen.

Også for långivere er det relevant at forholde sig til indtjeningen, idet en positiv indtjening på sigt er et krav for at kunne honorere långivere. Vi har i dette afsnit kigget på afkast af den indskudte kapital i de sidste to år⁴. Figur 10: Primært resultat

pr. ansat for seneste regn- skabsår i t.kr. (opdelt på re- gioner)

7

-24

16 16

-10

-30 -25 -20 -15 -10 -5 0 5 10 15 20

Primært resultat pr. ansat for seneste regnskabsår i t.kr.

(opdelt på regioner)

Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland

(17)

Afkast på uacceptabelt niveau

Hvor vi i de sidste 3 års analyser har konstateret et gen- nemsnitligt faldende afkast i branchen, så viser tallene nu en svag forbedring i afkastene (figur 11). Ved vurde-

ring heraf skal det tages med i billedet, at de dårlige resultater i 2010 og 2011 har reduceret den investerede kapital betydeligt.

Gennemsnitlig for branchen er der i de to år dog tale om et afkast af den investerede kapital meget tæt på nul, hvilket naturligvis ikke er tilfredsstillende - og for hotellernes overlevelse på en længere bane er det helt af- gørende, at afkastet øges.

Igen i år må det konstateres, at de økonomisk dårligste hoteller (nedre kvartil) opnår et helt utilfredsstillende afkast af den investerede kapital med -17%. Det er selvføl- gelig glædeligt at se, at netop denne gruppe har set den mest positive udvikling i forhold til 2010, men der er stadig meget langt igen, førend ejere og investorer kan være tilfredse.

Figur 11: Afkast af investe- ret kapital

0% 0%

-20%

-17%

8% 9%

-25%

-20%

-15%

-10%

-5%

0%

5%

10%

15%

2010 2011

Afkast af investeret kapital

Der ses svag forbedring i afkast af

investeret kapital – men stadig et

utilfredsstillende afkast.

(18)

Figur 12: Andel af virksom- heder i de anførte afkastin- tervaller

En fjerdedel har tilfredsstillende afkast

Pengebindingen/investeringen i hoteldrift er, når der ses bort fra ejendoms- og inventarinvesteringerne, relativt begrænset. Der skal naturligvis opretholdes et vist vare- lager (særligt i relation til en eventuel restaurantdrift),

ligesom der vil være pengebinding i debitorer mv. I det lys kan der stilles forventning om et fornuftigt afkast, men det er altså ikke tilfældet for hverken 2010 eller 2011.

På den positive side kan fremhæves, at 23% af hotellerne i årets analyse har en forrentning af den investerede kapital på mere end 10% i 2011 (figur 12). Det må siges at være meget tilfredsstillende med de nuværende øko- nomiske konjunkturer, og en indikation af at nogle hoteller stadig formår at give ejerne/långiverne et pænt afkast.

Omvendt er det igen i år bekymrende at konstatere, at knapt halvdelen (45%) hotellerne realiserer et negativt afkast af den investerede kapital i 2011. Dette hænger

naturligvis sammen med, at omkring halvdelen af hotellerne i årets analyse har underskud på driften.

Underskud på driften tærer som bekendt på selskabets likviditet, hvilket påvirker selskabets soliditet. I nedenstå- ende figur 13 er vist udviklingen i soliditetsgraden de seneste tre år. Soliditetsgraden siger noget om, hvor godt polstret hotellerne er i forhold til at modstå underskud i fremtiden, idet nøgletallet viser forholdet mellem egenkapital og den totale balancesum.

45% 45%

33% 32%

6% 7%

15% 16%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2010 2011

Fordeling virksomheder

< 0% 0-10% 10-15% > 15%

(19)

Ved udgangen af 2011 havde det gennemsnitlige hotel en soliditetsgrad på ca. 35%, hvilket må siges at være ganske fornuftigt og forsvarligt. Tallet ligger på niveau med 2010, hvilket passer med, at det gennemsnitlige hotel har realiseret et resultat i 2011 på lige omkring nul (se figur 17).

Vores analyse viser imidlertid også, at 25% af virksomhederne havde en negativ soliditet ved udgangen af 2011.

Det vil sige, at ¼ af hotellerne i analysen havde negativ egenkapital på dette tidspunkt.

Figur 13: Soliditetsgrad Kilde: KOB og Deloitte

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

2009 2010 2011

Soliditetsgrad

(20)

3.3 Faresignaler for seneste regnskabsår Finanskrisen har nu varet omkring 4 år, og har for hotellerne - som for de fleste andre brancher – betydet et helt andet økonomisk billede end før krisen. Årets analyse har vist, at situationen for hotellerne i 2011 var nogen- lunde status qou i forhold til 2010. Omkring hver tredje hotel i analysen har grund til at være særligt opmærk- somme på regnskabstallene, da disse hoteller både har en lav soliditet (mindre end 15%) og et lavt afkast af den investerede kapital (under 10%).

Vi er overbevist om, at disse hoteller kæmper for at fin- de tiltag, som kan bringe dem væk fra risikoområdet: på kort sigt få forbedret indtjeningen og dermed på længe- re sigt også få forbedret soliditeten. Den økonomiske udvikling ser dog ud til at have bidt sig fast en periode endnu, så der skal tænkes grundigt og kreativt i branchen for at vende billedet af indtjeningen på den korte bane. En sådan udvikling af virksomheden er ofte øko- nomisk ressourcekrævende, og stiller oftest også krav om nye investeringer. Med en relativt svag egenkapi- talandel kan en sådan finansiering måske være vanske- lig, hvis der tænkes i retning af sædvanlig fremmed finansiering. Derfor vil en kombination af yderligere indskud fra ejeren og alternative finansieringsformer må- ske være nødvendigt.

Figur 14: Afkast af investe- ret kapital/soliditet Kilde: KOB og Deloitte

Afkast af investeret kapital

Lavere end 10% Højere end 10%

45,0%

7,3%

16,0%

31,7%

Soliditet Lavere end 15%Højere end 15%

(21)

Set for branchen som helhed, ligger 31,7% af analysens hoteller økonomisk hårdest til. At den hårdest ramte gruppe er dem med 4-9 ansatte stemmer fint overens med vores konklusion i figur 9 om, at det er de mindste hoteller (0-9 ansatte), som har det sværest, idet også gruppen 0-3 ansatte ligger forholdsvist højt. Vejen til en bedre økonomi på de mindre hoteller må – indtil finanskrisen er overstået – gå gennem indkøbssamar- bejder, optimering af bookingkanaler og omkostnings- effektivisering.

I sidste års analyse lå også gruppen med over 100 ansatte over branchens gennemsnit, mens denne gruppe i år ligger et stykke under gennemsnittet. Forbedringen i denne gruppe skal formentlig dels ses i bedre resultater i 2011 (mindre andel med underskud på driften, jævnfør figur 9) samt eventuelle kapitaltilskud. Hovedparten af hotellerne i denne kategori er konferencehoteller, og hvis disse hoteller virkelig skal forbedre indtjeningen, så er det altafgørende, at der igen kommer gang i kon- ferencemarkedet.

Det er fortsat ca. 40% af hotellerne, som har en soliditet (egenkapital målt i forhold til samlet balancesum) under 15%, og disse hoteller er derfor særligt sårbare over for fortsat økonomisk afmatning.

Det bør bemærkes, at andelen af virksomheder i øverste højre kvadrant (figur 14) kun udgør 16% af analysens

virksom heder. Hotellerne i den øverste højre kvadrant er dem med den bedste indtjening og samtidig de økono- misk mest velfunderede. Forrige år var andelen 15% – og taget i betragtning, at andelen af hoteller i denne kvadrant de senere år har været stærkt faldende, så er det rigtig glædeligt at se, at tallet nu er stabiliseret.

Figur 15: Virksomheder i farezonen fordelt på stør- relse

28%

41% 36%

23% 17% 21%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

0 - 3

ansatte 4 - 9

ansatte 10 - 25

ansatte 26 - 50

ansatte 51 - 100

ansatte 100 + ansatte Andel af virksomheder i farezonen (afkast af inv. kapital lavere

end 10 % og soliditet lavere end 15 %)

Andel i farezonen Gennemsnit

(22)

4 Analysens forudsætninger

Analysens indhold bygger på en række forudsætninger og antagelser. Virksomhederne, der udgør analysens population, bliver udvalgt fra analyse til analyse. De bliver udvalgt med følgende forudsætninger:

1. De er aktie- eller anpartsselskaber

2. De er registreret med branchekode ”hoteller” eller

”konferencecentre og kursusejendomme”

3. De oplyser: Balance, årets resultat, primært resultat og egenkapital – alle har oplyst disse regnskabstal for de seneste 3 år uden huller i oplysningerne.

Når disse forudsætninger er opfyldt, vil populationen i undersøgelsen løbende afspejle sammensætningen af virksomheder, og ”støj” fra virksomheder, der ikke giver de nødvendige regnskabsoplysninger for alle årene, er elimineret. Men det betyder også, at nogle nøgletal fra sidste års analyse kan se anderledes ud nu grundet en ændret population. Analysen er derfor mest egnet som et overbliksbillede af branchesituationen her og nu.

Alle oplysninger er fra offentligt tilgængelige regnskaber.

(23)

5 Anvendte hoved- og nøgletal

Primært resultat Resultat før finansielle poster, skat og ekstraordinære poster, men efter afskrivninger

Årets resultat Årets resultat efter skat

Egenkapitalforrentning Årets resultat / egenkapital primo x 100

Investeret kapital Balancesum ÷ likvider, varekreditorer og hensættelser

Afkast af investeret

kapital Primært resultat / Investeret kapital primo x 100 Soliditet Egenkapital / samlet balance

Overskudsgrad Primært resultat / omsætning x 100

Likviditetsgrad 1 Omsætningsaktiver / kortfristet gæld

Øvre/nedre kvartil Øvre og nedre kvartil anvendes som udtryk for spredningen mellem de højeste henholdsvis de laveste observationer

(24)

Har du styr på, om du

betaler for meget i moms

og afgifter på dit hotel?

(25)

Deloitte

Weidekampsgade 6 2300 København S Tlf. +45 36 10 20 30 www.deloitte.dk

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca.

200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.

Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.