Figur 8. Magtposition

(1)

Jobmaes Andersen og Stefmao Zambelli MANDATER OC PARLAMENTARISKE

MAGTPOSITIONER 1 FOLKETINGET 1971-1994

(2)

johunnes undersen & stejäno zumbelli

manduter og purlamentariske mugtpositioner i folketinget 1971 - 1994 copyright vedjiirfatterne

udgivet af

insiitut for ekonomi, politik og forvaltning Aulborg Universitet

(ryk: kopicentralen ISBN 07-09426-47-9

(3)

1

Johannes Andersen og Stefano Zambelli

MANDATER OC PARLAMENTARISKE MAGTPOSITIONER 1 FOLKETINGET 1971-1994

Resultatet af valget den 23. september blev, at Socialdemokratiet pA trods af en tilbagegang i andelen af stemmer, beholdt regerings-magten.

Tilbagegangen var heller ikke storre, end at partiet kunne fastholde en storre andel af pladseme i folketinget, end tilfmldet har varet op gen- nem 8O’eme. Alligevel er valget ens- betydende med, at Socialdemokrati- ets magposition i folketinget ikke har weret d&ligere siden 1971 .Det er med andre ord et meget skrsbeligt grundlag, regeringen er dannet pA, set i relation til magtforholdene i folketinget. Det t?emgAr af en analy- se, hvor man ser naxmere pi de mu- ligheder der er for at der kan dannes et politisk flertal i folketinget. Og her er det ikke urealistisk at antage, at alle partier vi1 kunne g& sammen med hinanden i givne situationer, og pA den mAde give regeringen, og m&

ske isax Socialdemokratiet, proble- mer.

Et partis magt kan ikke bare bestemmes ud fra partiets antal af medlemmer i parlamentet, men skal også relateres til partiets kapacitet ti1 at indgA i etableringen af politiske flertal. Et forhold der er specielt vig- tigt i et land som Danmark, hvor in- tet parti p% noget tidspunkt har opn&- et mere end halvdelen af pladseme i folketinget.

NAr der skal etableres politiske flertal, spiller ideologiske, socia- le, institutionelle og historiske fak- torer en central rolle, og her kan man godt gA ud fia, at der er partier der kun i meget begramset udstrazkning kan forventes at gå sammen om at danne et flertal. 1 nogle situationer kan et politisk spergsm&l imidlertid vsxe så vsesentligt, at man ser bort fra ideologiske forskelle, nar man etablerer et flertal. Eksempelvis SA man i 1984, at bAde So-

cialdemokratiet og Frem-

skridtspartiet, som noget hidtil uhsrt,

(4)

stemte imod finansloven, og dermed wltede man Schlüters borgerlige regering.

Kapaciteten til at etablere et flertal også forbundet med selve for- delingen af mandater i folketinget mellem de forskellige partier. Et parti kan således sagtens miste nogle mandater, og så samtidig opnA en bedre magtposition, i kraft af at den samlede sammensartning af folketinget krazver netop dette partis delta- gelse, hvis et givet flertal skal etableres.

Mere generelt kan man sige, at mellem to valg kan et parti godt tabe rent mandatmazssigt, og så samtidig vinde mere magt, i kraft af at den specifikke fordeling af mandater i folketinget kan give dette parti en mere central placering i forbindelse med etableringen af et givet flertal.

Den mandatmressige styrke er såle- des ikke nodvendigvis det bedste mål for et partis magt i relation til etablering af politiske flertal. Her kan the Shapley-Shubikpower index funger som et alternativt mal for magt.’

’ Se videre i S.L. Shapley. A Va- lue for n-Persons Games. in Kuhn & Tuc- ker (eds). Contributions of the Theory of Games. Vol. 2. Annals of Mathematits Studies. Nr. 28. Princeton Univeaity Press, Princeton,N.J. 1953, pp. 307-317, og .S.

Shapley & M. Shubik. A Method for Eva- luating the Distribution of Power in a Commitee System. in American Polirical

Dette index er meget simpelt, og baseret på en beregning af mulige flertals-kombinationer. Udgangs- punktet er alle mulige kombinationer mellem partieme, hvor der ikke op- nås flertal. Herefter ses der nrermere på, hvor mange gange et givet parti kan bidrage til at amdre en ikke-flertals situation til en flertalssituation. 1 et politisk system som det danske, hvor der ofie skal mindst tre forskellige partier ti1 at etablere et flertal, kan den mandatmzssige styrke Ale- des godt adskille sig markant fia den parlamentariske magt, målt med The Shapley-Shubikpower index. Og det er netop tilfazldet med Socialdemo- kratiet efter valget i september 1994, hvor partiet opnåede den dårligste magtposition siden 197 1. Partiet kan således meget nemt blive presset til at give indremmelser ti1 flere sider i den kommende periode. BBde internt i regeringen, og overfor oppositionen.

1 det folgende er der lavet en tzkke beregninger over de politiske partiers styrke, målt med oven- nwnte index. Som udgangspunkt er der lavet enkelte antagelser. For det forste har vi antaget, at Venstre og Det konservative Folkeparti udgor en forholdsvis homogen politisk en- hed, hvilket dog for 70’emes ved- kommende måske er noget af en tils-

Science Review, 1954, pp. 787-92.

4

(5)

nigelse. For det andet er Kristeligt Folkeparti blevet slået sammen med Centrum-Demokrateme. De folgende figurer angiver resultatet af vores beregninger.

Socialdemokratiet

Som det fremgår af figur 1, har So- cialdemokratiets magtposition aldrig vaxet diirligere end tilfreldet er i

1994, og den ligger markant under partiets mandatmzssige styrke. Hvil- ket naturligvis gm partiet meget s&- bart i den fremtidige parlamentariske forhandlinger.

Figur 1. Socialdcmokratict ,u

1BlO 11

Af figuren fremg& endvi- dere, at partiet ogsa stod svagt 1984 og ti1 dels ogs& i 1987, hvor resultatet ogs?r var, at partiet ikke form&ede at tilbageerobre regeringsmagten fra Schlüter, som man frivilligt havde overgivet den ti1 i 1982. Derimod fremg&r det af figuren, at - Socialdemokratiet havde en stek magtposition fra isax 1975, hvor man også erobrede regeringsmagten fia Venstre, og var i stand til at fastholde denne position frem ti1 efter valget i 198 1.1 denne periode lykkedes det for partiet at etablere en rrek- ke skiftende parlamentariske flertals- kombinationer, formodentlig ikke mindst i kraft af at man selv stod forholdsvist staxkt.

Det radikale Venstre

Det radikale Venstre har traditionelt altid spillet en central rolle for fler- talsdannelsen, selv om partiet man- datmaxsigt aldrig har vaxet saxligt stort. Som det fremg& af figur 2, er partiets magtposition ogsi i store dele af perioden enten tig med eller stsrre end dets parlamentariske styrke. Det er ogsa tilfzldet efter valget i

1994. Figuren illustrerer s#edes ganske godt den centrale rolle, som partiet har hatt, nrIr der skal etableres et parlamentarisk flertal i folketinget.

Det grelder ikke mindst efter valget i

(6)

1990, hvor partiet i ferste omgang var medvirkende til at fastholde Schlüter ved magten, mens det i an- den omgang også var afgprrende for, at der blev skiftet ti1 en socialdemokratisk ledet regering, da det stod k- lart, at

Figur 2. Det radikale Venstre

Tamil-sagen ville belaste b1.a. stats- ministeren selv. Der er dog ogsA nogle interessante undtagelser. Parti- et stod således meget svagt i 1977, da der blev etableret en meget uven- tet regeringskonstellation, bestiende af Socialdemokratiet og Venstre. Her havde man ikke meget at byde pr% i forbindelse med etableringen af et

flertal. Omvendt stod partiet forholdsvist snerkt, da Schlüter i 1988 valgte at skifte Centrum-Demokra- teme og Kristeligt Folkeparti ud med De radikale som regeringspartnere.

Et forhold der kom noget bag pt% ikke mindst de tidligere regeringspartnere.

Figur 3. CD og Krf.

CD og Kristeligt Folkeparti

N&r de to partier, Centrum-Demo- krateme og Kristeligt Folkeparti mg ud af Schlüters regering i 1988 kan det hEnge sammen med, at deres magtposition var relativt svag, samtidig med at Det radikale Venstre som mevnt havde opnået en vis styr-

(7)

kelse af dets position. De to smz3 partiers magtposition var derimod meget stzrk i 1990, og deres rolle i forbindelse med regeringsskiftet kan derfor let forklares ud fia dette forhold. Ellers er det karakteristisk, at de to partiers magtposition generelt har vaxet noget svagere end eksempelvis de radikales, hvilket m&ke er med ti1 at fremhawe den centrale rolle for etableringen af politiske flertal, som netop de radikale traditionelt har spillet.

Venstre og

Det konservative Folkeparti

Venstre og Det konservative Folke- partis magtpositioner siden 197 1 har uden undtagelse vaxet svagere end deres parlamentariske styrke, hvilket må siges at vrere et meget interessant fznomen. Staxkest stti man tia 1984 og frem ti1 valget i 1990, hvor der for alvor sker en alvorlig svack- kelse af deres magtposition. Her er man med andre ord meget stibare overfor etableringen af andre flertal i folketinget. En situation der minder noget om den position, som Social- demokratiet er havnet i efter valget i

1994.

For Venstre og De konservative var perioden efter valget i 1990 ensbetydende med, at man var meget sårbare, da der forholdsvist nemt

Figur 4. Venstre og Kons.

IBz?

3.I. l

4.n

1 l

kunne etableres politiske flertal uden deres medvirken. En stbarhed man oplevede, da Schlliter angiveligt på grund af Tamil-rapporten trak sig tilbage fra statsministerposten, og hvor det derefter ikke lykkedes for de borgerlige partier at bevare regeringsmagten.

At de to partier sammen har genvundet en del af deres magtposition ved valget i 1994, vil den social- demokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen uden tvivl komme til at opleve ved en razkke lejlighe- der, med mindre det lykkedes for ham at bryde det taette samarbejde mellem de to partier.

(8)

Socialistisk Folkeparti

Figur 5. SF

Målt med Shapley-Shubik indexet, har SF indtaget en relativt magtfuld position siden valget i 1984, og det er også tilfreldet efter valget i 1994.

Problemet for SF er blot, at man ikke politisk har vazret i stand til at udnytte denne magtposition for alvor, da man er blevet holdt på afstand af de parlamentariske beslutningscentre af både Venstre, De

konservative, de små midterpartier og mest alvorligt af Socialdemokra- tiet. Eneste undtagelse fra denne situation kan siges at vrere e- tableringen af et politisk kompromis omkring EU og udviklingen i retning

8

af etableringen af en union, manife- steret i form af Edinghburg-aRalen.

Og denne situation kan formodentlig kun i begramset udstrazkning tilskri- ves SF’s parlamentariske magtposition.

Fremskridtspartiet

Som parti har Fremskridtspartiet kun i meget begramsede perioder varet at finde blandt de centrale partier i forbindelse med etableringen af parlamentariske flertal. Partiet udgjorde dog fia 1988 et vist sikkerhedsnet for Schlüters regering.

Figur 6. Fremskridtspartiet

Ved valget i 1990 opnaede

(9)

partiet en mere central magtposition, som det dog kun i begraznset ud- smekning kunne udnytte. Denne situation er blevet gentaget ved valget i 1994, hvor partiet i valgkampen satsede meget pB at t3 etableret en Venstre-Konservativ regering. Det lykkedes ikke, da de srna midterpartier pegede på en socialdemokratisk regeringsleder, nemlig pg Poul Nyrup Rasmussen. Dertil kommer, at hverken Venstre eller isasr de konservative var szrligt begejstrede for et alt for tret samarbejde med FRP.

Figur 7. Andre

Andre partier

For at fuldende billedet skal det nrevnes, at der ved flere af valgene har weret andre partier repraesenterel

i folketinget, uden at de dog har op- n&et nawnevrerdige magtpositioner, malt ud fia magt-indexet. Den mest markante undtagelse er Enhedsli- stens markante position i 1994. En position som partiet dog endnu ikke har formået at udnytte, men med et svagt parti som det bazrende i regeringen, kan det hurtigt ske. Om det ogsa kan medfore, at Lsgamgeren Jakob Haugaard, som også er inddra- get her, kan komme ti1 at spille en parlamentarisk rolle - transet hvilken position han indtager - kan man kun gztte på.

Magtpositioner

Laver man et samlet tal for partier- nes magtposition, hvor man di- viderer et partis magt-index tal med dets parlamentariske styrke og gan- ger med 100, kan man etablere et samlet magt-rate, hvor partieme direkte kan sammenlignes med hinanden. Et parti, der har samme magt som mandater, apnår i denne op- gorelse vcerdien 100, mens partier der magtmzssigt står svagere end deres mandattal skulle indicere, ligger under 100, mens de partier der har opnået en forbedret magtposition, i kraft af sammensztningen af folketinget, ligger over 100.

Opgorelsen over dette magt- index er vist i figur 8. Af figuren

(10)

Figur 8. Magtposition

1004

Signatur

Enhedslisten

: SF

FRP

VcnrtreIkonservative

CD Det radikale Venstre

Socialdemotr~teit

fremgår det, at Socialdemokratiet og Venstre/De konservative har opnået svage magtpositioner, mens ikke mindst SF og ti1 en vis grad også de radikale har opnAet staxke positio- ner. Et meget interessant forhold, som givetvis vi1 komme ti1 at przge

10

den kommende periode, der pA grund af disse magtforhold ikke kan undgA at medfore, at Socialdemokra- tiet som det ledende regeringsparti - mA give en rakke indremmelser ti1 skiftende parlamentariske medspil- lere, b5de inden for regeringen og i

(11)

forhold ti1 oppositionen. Denne soci- aldemokratiske svaghed opvejes noget af, at Venstre og De konservative ti1 sammen på den anden side ikke selv har opnået en specielt stmrk position, som kunne komme dem ti1 nytte i forbindelse med en krisesitua- tion for Nyrup Rasmussens regering.

Sammenfatning

Som det fremg&r af beregningeme, viser index-malingeme, at partiemes styrkeforhold pi% ingen made identisk med deres formelle parlamentariske styrke. Vigtigere endnu

er det, at der tilsyneladende kan spores en vis sammenhazng mellem

partiemes styrke og deres mulighe- der for at saztte sig spor i de parla- mentariske processer. Hvis det hol- der stik, Sa åbner valget i 1994 op for flere dramatiske situationer i de kommende &.r.

Johannes Andersen er lektor og samfundsforsker ved Institut for skonomi, politik og forvaltning, Aal- borg Univeristet.

Stefano Zambelli er lektor og sko- nom ved Institut for ekonomi, politik og forvaltning, Aalborg Uni- veristet.

(12)

KENDSKARSFOR0CEREN vhstitut for 0konomi, Politik og Forvakning, Fibigerstnede 1,922O Aalborg 0,

tlf. 9815 8522 bar udsendt felgende arbejdstekster, der km bestilles pi vor adresse:

Johannes Andersen, Ann-Dorte Christensen, Birte Siim and Lars Torpe

Quesflonnaire Investigation:

Democratic Cltizensh& in Denmark A Project Description. 1990 28 sider. 10 kr.

Johannes Andersen Pollthks forstyrreiser - fekster om hverdag og politik.

40 sider. 10 kr. 1989

Johannes Andersen

Fra reprazsentatfon tilprozsentatlon - om de politiske partier i dag. I 990 30 sider. 10 kr.

Johannes Andersen The New Right In Denmork

-from ldeological Rotest to Mo&rate Politics.

1991 20 sider. 10 kr.

Johannes Andersen Den oflentIige sektor - politik og forvaltning. 199 I

34 sider. 10 kr.

Demokrati og samtalens kunst

- om en skolepoiltisk dirkursion i Aalbog kommune. 199 1

52 sider. 20 kr.

Johannes Andersen m.fl.

Citizenshg in Denmork Questionnaire. 1992 68 sider. 20 kr.

Johannes Andersen HELT TIL H0JRE

- fekster om det nye hejre. 1989 28 sider. 10 kr.

POLITISK KULTUR I DANMARK - et teoretisk og emplrlsk omrdde. 1993 5 1 sider. 20 kr.

Johannes Andersen, Lene Dalsgaard og Lars -forpe

BORGERNE OC KOMMUNALPOLITIKKEN

En undersegelse af bogentes holdninger dl den kommunale politik

KMD-dialog Kommunedata. 1994 17 sider. 20 kr.

Johannes Andersen UNGDOM

- fanomen og bcgrcb. 1995 27 sider. 20 kr.

Kim Viborg Andersen

COMPVTERS, ECONOMICS MODELING, AND POLITICS:

A REVIE W OF THE LITERA TURE. 1994 33 sider. 20 kr.

Kim Viborg Andersen and James N. Danziger:

Information Technolog and the Politital World:

The Impocts of ti OR Capabilities, Inlerartlons, Orlentations and Values.

30 sider. 20 kr. 1994

(13)

Henrik Paul Bang &

Torben Bech Dyrberg

HEGEMONYAND DEMOCRACY. 1993 33 sider. 20 kr.

Henrik P. Bang and Uffe Jakobsen

The Tradition of Democratic Socialism A Critique of Liberal Realism. 1993 42 sider. 20 kr.

Henrik P. Bang

REVISITING THE POLITIGAL SYSTEM:

The Return of Politi& Authort@ and Popuhu Sovereignly. 1994

45 sider. 20 kr.

Henrik Bang

Elements in a Silent Democratic Revolution. 1994

37 sider. 20 kr.

Helge Brink

An Apology for Macroeconomics. 199 1 16 sider. 10 kr.

Helge Brink Dynamits of National Debt and Distribution. 1994 33 sider. 20 kr.

Helge Brink

On Hick’s Concept and Theoty of Liquidity. 199 1 14 sider. 10 kr.

Erik Christensen

SF og /remtidens arbejderbrvagelse

Fra arbejderflertal iii det rod-granne reform- /lertal? 1990

33 sider. 10 kr.

“Baredygtig udvikling og demokrati”. 1989 16 sider. 10 kr.

Erik Christensen Per Stig Moller,

ekonomisk vakst og 6aredygtighed. 1992 14 sider. 10 kr.

Borgerlen - pd vej imod et paradigmesk@ i arbej&marke& og socialpolitikken? 1993 14 sider. 20 kr.

Erik Christensen Fremtidens fagbevcegelse

- om teknisk landsforhundsplacering, 1989 18 sider. 10 kr.

Erik Christensen Bare-hvadl/or noget?

Om Brundtland-rapportens forstdelse af begrebets anven-

&ise i dansk mi&poBtik. 1993 20 sider. 20 kr.

Erik Christensen Argumenterfor Borgerlen - nogle &bothdkg

1993-94. 1994 27 sider. 20 kr.

Lene Dalsgaard

Mo&rnisering som instittttionspolitik - Erfwinger fia 198O’er-udvikBnger i England, USA, Vesttwkland og Frankrig. 1992

Il5 sider. 50 kr.

Forskningsprogram for demokratigruppen DEMOICRA TI I UD VIRLING

-politisk styring, selvforvaltning og deBagelse. 1989

34 sider. 10 kr.

(14)

Karin Hansen

Nogle “pragmatiske” metodologiske overvejelser. 1994

13 sider. 10 kr.

Karin Hansen Vel@rdsstatsprojektet Et medborgerskabs- og integrationsprojekt?. 1994 60 sider. 20 kr.

Karin Hansen

Inhtu/ioner betyder no@

1994.45 sider. 20 kr.

Jan Holm Ingemann Den barbare Tra!demelle

(Licenrialforelasning). 1991 28 sider. 10 kr.

Lars Grue Jensen

Svend-Erik Hougaard Jensen

Fixal Dlscipline, Wealth Targets and Ua- crocconomic Stabilization. 199 1

21 sider. 10 kr.

Lars Grue Jensen#

and Hans Sommerfeldt Alternative EMS Arrangements and F&cal Fltxibility. 1992 24 sider. 10 kr.

Bill Jordan

Citizenship, Democracy and Immigmtion.

1992. 26 sider. 10 kr.

Sven Anders SiMerpalm Danmark

Politik och prfattning. 1990 12 sider.

Ih Jorgensen & Jens Tontwe Spacr and Riljm

Thr EC and #ht Eri@w oj tbt Sma&uvk Model. 1992

48 sider. 20 kr

Lars Torpe

Del kmokrafiske medborgerskab - fornyelse af en tradition. 1990 62 sider. 20 kr.

K. Velupillai

Formalization, Rigor, Proof IMsfence and Axiomatics:

Same Subversive Thoughts. 199 1 72 sider. 20 kr.

Stefan0 Zambclli

Comprrtability and Eeoaomic Applicatioaa

Tbe Research Program

“Compufable Economics” 1994 3 I sider. 20 kr.

Mogens Ove Madsen

VERLEN - en forlober for den monet<erc pro- duktionsteori. 1992

13 sider. 10 kr.