Danish University Colleges
Professionel mentaliseringsevne
Kirkegaard, Preben Olund
Publication date:
2019
Document Version
Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Kirkegaard, P. O. (2019, dec. 6). Professionel mentaliseringsevne.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 30. Sep. 2022
1
Professionel mentaliseringsevne
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har foretaget en midt- vejsevaluering af to mentaliseringsbaserede programmer. Formålet er styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder (VIVE, 2019). Men- talisering er et begreb, der har fået stor forskningsmæssig opmærksomhed gennem de senere år. Mentalisering er en helt fundamental menneskelig evne i forhold til at kunne indgå i sociale sammenhænge. Mentalisering er evnen til at kunne aflæse, forstå og indgå i sociale sammenhænge. Det er evnen til at kunne forestille sig egen og andres mentale tilstande og efterfølgende at kunne bruge denne evne i sociale sammenhænge.
Flere teorier bidrager til en forståelse af mentalisering. Udviklingspsykologi, evoluti- onsteori, tilknytningsteori, affektteori og neuropsykologi. Mentalisering er en af flere veje at gå for at styrke professioners succes med at håndtere en kompleks praksis. Den professionelle mentaliseringsevne bidrager til, hvordan den professionelle forstår sig selv, hvordan den professionelle handler i praksis og dermed sandsynligvis påvirker måden at håndtere beslutninger på i praksis. Mentalisering er at kunne forstå sig selv og ikke mindst de elever, børn, unge, patienter og klienter, der er afhængig af støtte, omsorg, læring og udvikling. Den professionelle mentaliseringsevne er at kunne forstå behov, tanker, forestillinger, intentioner og følelser hos borgerne. Professionel menta- lisering drejer sig om at blive opmærksom på, at alle mennesker har forskellige mentale tilstande i forskellige sociale sammenhænge. Dertil kommer, at borgernes forestillings- evne er forskellige fra person til person afhængig af opvækstforhold, erfaringer og de sociale sammenhænge, som alle indgår i. Professionel mentalisering drejer sig kort og godt om at forstå og aflæse andres mentale tilstande. Forbeholdet er, at dette kun lader sig gøre til en vis grad. Man har kun en indirekte adgang til andres mentale tilstande – med mindre man er tankelæser. Dertil kommer, at det kan være svært at forstå, hvad der sker i forskellige sociale sammenhænge og så efterfølgende at kunne afstemme sig med andre i den efterfølgende handling. Man kan se adfærden. Man kan reflektere over denne for at forøge sin forståelse af andre. Professionel mentalisering er en afgørende social færdighed for alle mellemlange relationsprofessioner. Den gode professionelle mentaliseringsevne har følgende kendetegn:
1) Professionel mentalisering er at forstå, at en persons adfærd i en social kontekst ikke definerer hele personen.
2
2) Professionel mentaliseringsevne er at kunne forstå, at en persons adfærd i en social kontekst udtrykker forskellige behov hos borgeren.
3) Professionel mentaliseringsevne at kunne ”læse det sociale spil” i en professio- nel sammenhæng. Det kunne f.eks. være en urolig elev. Læreren ”ser igennem”
adfærden, og finder forklaringer bag ved adfærden.
4) Professionel mentaliseringsevne drejer ikke udelukkende om at kunne forstå og læse andre. Det drejer sig om at kunne forstå sig selv og sine egne iagttagelser.
5) Professionel mentaliseringsevne drejer sig om at udvikle den professionelle rol- lebevidsthed. Alle har alle flere roller: Den professionelle rolle, kollegarollen, ægtefællerollen, rollen som ven, rollen som forælder, og rollen som forbruger osv. Samtidig er vi fortsat den samme person. Den professionelle mentalise- ringsevne hjælper os til at se, forstå og afgrænse disse roller.
Professionel mentalisering kan defineres som et professionelt værktøj (Swan og Riley, 2015) til at forstå, begribe og analysere elever, borgere, patienter og klienter i en social sammenhæng. Professionel mentalisering er et afgørende udgangspunkt for at have empati for dem, som den professionelle har et særligt ansvar overfor (Ibid.). Professi- onsudøveren får gennem professionel mentalisering mulighed for at afstemme sig i forhold til borgernes perspektiver. Dette kan være en beskyttende faktor for den pro- fessionelle, således der ikke sker en fejlfortolkning af borgerne i sårbare situationer.
Den professionelle mentalisering har en eksplicit og en implicit dimension:
1) Eksplicit professionel mentalisering drejer sig om at kunne reflektere over egne og andres reaktioner. Dette kan læres i uddannelse gennem videoop- tagelser. Videomaterialet kan anvendes til at gense situationer sammen med de professionelle. Metoden omtales som videostimulated recall, reflection and di- alogue. Her bringes bringe de professionelle tættere på de hændelser, der ud- spiller sig i en kompleks praksis. Her får deltagere mulighed for at reflektere over, hvorfor de handlede som de gjorde, og hvad de ellers kunne have gjort.
Videostimulated recall kan generere data, der er velegnede til at analysere pro- fessionelles tænkning bag handlinger (Nind et al., 2016: 167, 172). En større for- ståelse af andres handlinger i en social sammenhæng kan hjælpe den professio- nelle til at finde flere muligheder for handling i praksis. Denne form for reflek- sion kan erstatte følelsesmættede og belastende sociale situationer. Den
3
eksplicitte professionelle mentaliseringsevne hjælpe den professionelle med fø- lelsesreguleringen.
2) Implicit professionel mentalisering sker nærmest af sig selv og ubevidst.
Det drejer sig om at den professionelle i kraft af erfaringer og den almene soci- alisering er i stand til at aflæse ansigtsudtryk, kropssprog og tonefald og afstem- mer sig i forhold til dette. Ofte ville man omtale dette som en professionel intu- ition. En intuition der har som konsekvens, at den professionelle kan afstemme sin adfærd efter andre mennesker i sociale sammenhænge uden egentligt at re- flektere over, hvad der egentlig foregår, eller hvad man skal gøre i den konkrete situation. Ødegård (2019) argumenterer for, at implicit professionel mentalise- ring kan udvikles gennem øvelser. Professionsudøveren kan anvende disse fær- digheder intuitivt. Nogle har sikkert et medfødt talent for implicit mentalise- ring. Andre må trænes i dette gennem uddannelse. Det kræver, at den professi- onelle bliver i stand til at kunne formulere sine behov for mentalisering.
Professionel mentaliseringsevne kan imidlertid også være en svøbe. Den trækker på konstant refleksion over egen og andres adfærd. Afstemningen og forståelsen af bor- gerne, eleverne og patienterne kan risikere at kamme over. Alle fiaskoer henføres til ens egen uformåenhed og manglende professionalisme. Er det altid hensigtsmæssig hele tiden at skulle fortolke alle andres adfærd? Konklusionen er, at den professionelle mentaliseringsevne er en væsentlig kvalifikation for at kunne håndtere en kompleks praksis. Samtidig forekommer det væsentligt, at den professionelle er i stand til at sætte begrænsninger op i forhold til den konstante refleksion.
Litteratur:
VIVE (2019): Opstart af to mentaliseringsbaserede programmer. Midtvejsevaluering af ”Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder”.
Swan, P. & Riley, P. (2015): Social connection: empathy and mentalization for teachers.
Pastoral care in education, 33:4, 220-233.
Nind, M., Curtin, A., & Hall, K. (2016): Research Methods for Pedagogy: Bloomsbury Academic.
Ødegård, M. (2019): Being-Disrupted and Being-Disruptive: Coping Students in Un- certain Times. Sage Open.
