Danish University Colleges
Kritisk tænkning i et bæredygtighedsperspektiv
Kirkegaard, Preben Olund
Published in:
Kaskelot
Publication date:
2022
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF
Link to publicationCitation for pulished version (APA):
Kirkegaard, P. O. (2022). Kritisk tænkning i et bæredygtighedsperspektiv. Kaskelot, (240), 36-39.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Kritisk tænkning i et
bæredygtighedsperspektiv
Bæredygtig udvikling er et tema, der egner sig godt til at fremme elevernes kritiske tænkning. Samtidig er kritisk tænkning et komplekst begreb at få omsat til en praktisk virkelighed. Dertil kommer, at bæredygtig udvikling i sig selv er et omdiskuteret tema, selvom det er en anerkendt politisk målsætning. Artiklen vil belyse, hvordan elevernes kritiske tænkning styrkes.
I 2015 vedtog FN´s generalforsamling 17 bæredygtighedsmål, der skulle være sty- rende for verdenspolitikken frem mod 2030. I lyset af denne politisk ambition fremstår bæredygtig udvikling som et al- ment acceptabelt mål. Der er bred enig- hed om, hvilke faktorer der skal priorite- res for at nå det overordnede mål og en bæredygtig fremtid i verden. I praksis er situationen lidt mere kompleks. Uenighe- den drejer sig ofte om, hvordan målene skal nås. Det, der regnes som gode løs- ninger i dag, kan ændre sig i fremtiden.
Der er mange interessekonflikter og di- lemmaer. Det kalder på en mere udfor-
skende tilgang i undervisningen. Ideen er at give eleverne bedre muligheder for at udforske, analysere, vurdere og for- tolke de mange forskellige aspekter af bæredygtig udvikling. Et af de centrale elementer i en mere udforskende tilgang til undervisningen er udvikling af ele- vernes kritiske tænkning. For at kunne nå frem til en bæredygtig udvikling har samfundet behov for ansvarlige og hand- lekraftige borgere. Det drejer sig om at udvikle en grundlæggende kompetence, således borgerne kan være aktive del- tagere. Her bliver udviklingen af kritisk tænkning centralt.
Kritisk tænkning
Kritisk tænkning ser ud til at være en af de væsentligste færdigheder i forhold til at udstyre eleverne til mødet med frem- tidens udfordringer. Det anses som en afgørende kompetence i det 21 århund- rede. Der er flere forskellige forståelser af betegnelsen kritisk tænkning, så hvad vil det egentlig sige at være kritisk tænken- de? Kritisk tænkning er knyttet til, hvad den enkelte tror på, hvilke muligheder der foreligger, og hvordan der kan hand- les i bestemte situationer. I de fleste defi- nitioner af kritisk tænkning er der nogle færdigheder, evner og indsigter, der ses
tema
som centrale for, hvad kritisk tænkning er, og hvad der kendetegner den kritiske tænker. Evnen til kritisk tænkning kan inddeles i to hovedkategorier. Færdighe- der og dispositioner:
1. I forhold til færdigheder er vurde- ring, analyse og forklaring centrale kategorier. De indgår alle som kate- gorier i at kunne drøfte et fænomen med andre. Når eleverne drøfter positive og negative konsekvenser op mod hinanden og ser proble- merne fra flere forskellige synsvink- ler, udvikler de kritisk tænkning.
Færdigheden til at drøfte er således fundamentalt i forståelsen af kritisk tænkning. Det er kommunikations- kompetencen i læseplanen for bio- logi, hvor eleverne skal kunne bru- ge det naturfaglige sprog til både at beskrive og formidle naturfaglige fænomener og indsigter.
2. I forhold til dispositioner er det holdninger og værdier, der præger tanker og handlinger. Holdningerne og værdierne vil være styrende for, hvordan den enkelte udøver kritisk tænkning. Det er ikke nok at have færdighederne til at vurdere, analy- sere og komme med forklaringer, hvis de enkelte ikke er villige til at gøre dette på en ordentlig måde. En disposition er ønsket om at være ve- linformeret, have forståelse for an- dres opfattelser og være villig til at revurdere egne udgangspunkter.
Gennem færdigheder og dispositioner udvikles evnen til, hvad der bliver omtalt som en ”critical spirit”. Når eleverne be- hersker færdighederne inden for kritisk tænkning, vil de også kunne anvende dem i dagligdagen, er antagelsen. Lære- re, der vil arbejde med kritisk tænkning i skolen, skal ikke have for stort et fo- kus på en bestemt forståelse af kritisk tænkning, der blot skal indarbejdes i un- dervisningen. Ved at se kritisk tænkning som et sæt af færdigheder og disposi- tioner låses man ikke fast i én bestemt
definition af kritisk tænkning. En enkel definition, der skal dække alle aspekter af kritisk tænkning vil blive for lang og uhåndterligt.
Udfordringer med kritisk tænkning Der findes således flere forskellige måder at fortolke, hvad kritisk tænkning egent- lig er. Derfor er det vigtigt, at læreren selv bliver afklaret om, hvordan vedkom- mende forstår begrebet. Lærerens forstå- else og fortolkning vil være med til at forme, hvordan eleverne arbejder med og bliver vurderet i forhold til kritisk tænk- ning. Der findes nogle grundlæggende
principper der er gode at forholde sig til, når eleverne skal engageres i kritisk tænkning:
1. Læreren tilrettelægger et trygt klas- seklima, hvor det er muligt at kunne fejle, og hvor eleverne får lov til at tage nogle chancer.
2. Eleverne støttes i at have en god dialog mellem hinanden.
3. Eleverne opfordres til at engagere sig i at tænke selvstændigt ud fra lærerens modellering og eksempler.
4. Lærere og elever vurderer den kri- tiske tænkning sammen i klassedia- loger.
tema
Disse fire principper giver mulighed for at fastholde vanskelige spørgsmål i forhold til bæredygtighed. Når kritisk tænkning ikke er et begreb med et entydigt og fær- digt svar, er det nødvendigt at have nogle principper at læne sig op ad.
Forskellen mellem at kritisere og være kritiker
Udvikling af kritisk tænkning bliver ofte koblet sammen med det at kunne kritisere, og det at være kritiker. Kritisk tænkning er imidlertid knyttet til nogle kriterier. To af de centrale kriterier er, at kritisk tænkning er en tænkning, der møder høje krav
om fornuftighed og rimelighed (reaso- nableness). Når eleverne øver sig i kritisk tænkning, øver de sig i at tænke tingene ordentlig igennem. Hvis et fag omformes til at blive en øvelse i kritisk tænkning, så bliver resultatet ikke elever med kritisk tænkning; men det modsatte. At tænke tingene ordentlig igennem er kendetegnet ved nøjagtighed og omhyggelighed. Det betyder ikke, at kritisk tænkning ikke kan resultere i kritik. Men kritisk tænkning drejer sig ikke om kritik. En anden mis- forståelse af kritik tænkning er, at kritisk tænkning alene skal være faktabaseret så-
ledes, at tænknin- gen er løs-
revet fra følelser og passion. Følelser og passion er ofte grundlæggende elementer for at kunne træffe beslutninger. Kritisk tænkning kan ikke ses uden at inddrage den enkeltes følelsesliv.
Udforskende arbejdsmåder og kildearbejdet
Udforskende arbejdsmåder kan anvendes til udvikling af elevernes færdigheder og dispositioner - det vil sige kritisk tænk- ning. I udforskende arbejdsmåder skal eleverne stille spørgsmål, vurdere og un- dersøge temaer, der er virkelighedsnære, hvilket falder i tråd med at undervise i bæredygtighed. Der er mange muligheder for, at eleverne kan engagere sig bæredyg- tighed ved, at de skal vurdere kundskab og kilder. Vurdering af kundskab og kilder kan være en udfordring for mange elever og er noget, der skal trænes. I udforskende arbejdsmåder kan vurdering af kundskab og kilder trænes ved, at læreren hjælper eleverne længere end, hvad de kan klare på egen hånd. Lærerrollen må ikke være for passiv; men heller ikke hindre elever- ne i selv at være udforskende. Træning af kritik tænkning i de udforskende ar- bejdsmåder kan være kildearbejde. Med kildearbejde menes alt arbejde, der er koblet til at finde, læse, anvende og vur- dere skriftlige og mundtlige kilder. At søge efter kilder er en del af kildearbejdet. Hvor er de relevante kilder? Hvilke systemer er der tilgængelige? Kildekritik er en del af kildearbejdet, hvor eleverne vurderer kil- der ud fra nogle kriterier. At finde og læse kilder er en afgørende del af udviklingen af elevernes kritisk tænkning. Eleverne skal lære at trække kundskab ud fra kil- derne. Videre skal de udvikle færdigheder, der gør dem i stand til at finde kilderne på egen hånd. En af udfordringerne med fx digitale kilder og tekster er, at de ofte indeholder link til videre læsning. Dertil kommer man ikke ved, hvem der har skre- vet teksten. Wikipedia er en af de mest anvendte kilder i skolen. Derfor må læ- rerne støtte eleverne i deres kildearbejde.
tema
Ofte er det slet ikke nok. Lærerne må vise modelleringsstrategier for, hvordan man søger efter kilder. Modelleringen foregår ved at en lærer selv demonstrerer, hvordan eleverne skal gøre. Det er forudsætningen for, at eleverne kan huske, hvordan de selv skal gøre, når de skal gentage handlingen.
For at støtte hukommelsen hos eleverne, skal de vigtigste kriterier skrives på tav- len.I forhold til bæredygtig udvikling er der ofte tre primære hensyn, som eleverne skal have fokus på: miljømæssige forhold, økonomiske og sociale forhold. Det nye er, at bæredygtig udvikling også betyder at tage sociale og økonomiske hensyn – således kritisk tænkning fremmer et mere holistisk verdensbillede i sammenhængen mellem økonomi, socialt og miljømæssige kriterier.
Afslutning
Udvikling af kritik tænkning kræver øvel- ser; men at øve sig i kritik er noget an- det end at finde problemer og fejl. Kritik tænkning bliver ofte fremhæves som en central kompetence. Det er sjældent det bliver præciseret, hvad der menes med kri- tik tænkning. Dette kan give begrænsnin- ger i forhold, hvordan lærerne kan arbejde med begrebet om kritik tænkning. Jeg har foreslået, at lærerne selv kommer på ba- nen med nogle fortolkninger; men det er også min anbefaling, at lærerne overvejer og tænker igennem, hvad kritisk tænkning er inden de påbegynder undervisning i kritisk tænkning. Bæredygtig udvikling, udforskende undervisning og kritik tænk- ning kan give engagement i forståelsen af bæredygtig udvikling. Når bæredygtig udvikling bliver gjort personligt og vir- kelighedsnært, og eleverne får konkret erfaringer med at vurdere kilder bliver det muligt at træne kritik tænkning. Hvis eleverne i fremtiden skal udleve sådanne kompetencer i deres eget liv udenfor sko- len, er det afgørende disse kompetencer trænes i skolen. Kritisk tænkning kræver, at eleverne og lærerne kan leve med ufær- dige tanker, både egne og andres.
