• Ingen resultater fundet

Danish University Colleges Standardsituationer i undervisningen naturfagsdidaktik Kirkegaard, Preben Olund

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Danish University Colleges Standardsituationer i undervisningen naturfagsdidaktik Kirkegaard, Preben Olund"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Danish University Colleges

Standardsituationer i undervisningen naturfagsdidaktik

Kirkegaard, Preben Olund

Published in:

Kaskelot

Publication date:

2020

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF

Link to publication

Citation for pulished version (APA):

Kirkegaard, P. O. (2020). Standardsituationer i undervisningen: naturfagsdidaktik. Kaskelot, (232), 40-43.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Download date: 02. Oct. 2022

(2)

Af Preben Olund Kirkegaard

Al undervisning skal være praktisk ori- enteret på et evidensbaseret grundlag.

Så enkelt er det. I forhold til udforskende arbejdsmåder i naturfag er et godt orien- teringspunkt How people learn: Brain, mind, experience, and school af Brandsford m.fl. fra 2000. Bogen beskriver tre centrale fund:

1. Forforståelse. Alle eleverne deltager i undervisningen med forforståelser om, hvordan verden virker. Det er i undervisningen, at eleverne møder situationer, hvor deres forforståelser ikke længere er tilstrækkelige. Det skal i undervisningen håndteres gen- nem samtaler, hvor deres forforståel- ser bliver udfordret.

2. Konceptuelle rammer. Hvis eleverne skal oparbejde ny viden, er det vig- tigt, at de kan anvende viden i andre

situationer, end hvor de tilegner den.

3. Metakognition. Eleverne skal have kontrol over egen læring. Det sker ved, at de bliver i stand til at vurdere, hvornår de har forstået noget, eller hvornår de har behov for mere viden.

Hvorfor er det vigtig at vide noget om disse tre principper i udforskende naturfagsun- dervisning? Det er for længst dokumenteret, at lærerens fagdidaktiske kompetence og faglige viden giver den gode undervisning og hermed høje elevresultater. Lærerens fagdidaktiske kompetence er den mundtli- ge formidlingsevne, viden om sammenhæn- gen mellem undervisning og læring samt viden om, hvorvidt undervisningen giver de forventede virkninger. Ud over viden om principperne i udforskende naturfagsun- dervisning er der tre standardsituationer i al undervisning. Det er tilegnelses-, afprøv- nings- og konsolideringssituationer. Tileg- nelsessituationer er formidling af nyt stof.

Afprøvningssituationer er, hvor eleverne la- ver øvelser med eller uden instruktion. De to situationer er lærerne bekendte med. Der- imod tyder meget på, at konsolideringssitu- ationer er ukendte for de fleste. Konsolide- ringssituationer er en afgørende faktor

for elevernes levedygtige forståelser.

Derfor skal dette læres. Konsolide- ringssituationer er, når læreren sik- rer sig, at eleverne ved, hvornår

de har lært det nye. Det er ikke ren hukommelsestræning. Kon-

solideringssituationer er alt lige fra grundige introduktioner til

et vanskeligt emne i undervisningen. Det er at bruge elevernes forkundskaber i undervis- ningen. Det er at lave fælles opsummering af læringsaktiviteter. Konsolideringsaktivite- ter er alle de processer, hvor ny læring kom- mer til at danne varige forståelser. Gennem konsoliderende aktiviteter kan elever bedre genkende og bygge videre på det, de tidli- gere har lært. En konsoliderende aktivitet er helt konkret, at læreren gentager og om- formulerer elevernes respons om et emne.

Dette omtales som ”revoicing”. Det drejer sig om, hvordan lærere kan forstærke elever- nes forslag og begrebsbrug i naturfag ved at re-indramme elevernes forståelsesforslag, således at centrale udsagn begrebsfæstes.

”Revoicing” kan virke konsoliderende på elevernes læring, i og med at centrale ud- sagn repeteres flere gange.

Konsoliderende aktiviteter bygger der- med bro mellem det lærte, og det nye der skal læres. Aktiviteterne sikrer, at den vi- den eller de færdigheder, som eleverne al- lerede er i besiddelse af, indprentes bedre i bevidstheden og er derfor helt afgørende for, at flere får mere ud af undervisningen.

En ”hands-on” aktivitet er, at alle timer skal afsluttes med en struktureret opsummering af det, klassen har arbejdet med, gerne i kombination med at eleverne tager centra- le udsagn med videre til næste gang. Det kan ske ved, at læreren opsummerer på tavlen. På den måde får eleverne klarhed over, hvad der er vigtigt at huske. Opsum- meringen kan også ske ved, at eleverne taler sammen to og to om en gennem-

Standardsituationer

i undervisningen

Naturfagsdidaktik

kaskelot

(3)

ført aktivitet før en fælles gennemgang i klassen. Alle elever profiterer af, hvor godt hovedpointerne fra undervisningen opsummeres. Alle elever har brug for at lære, hvordan man kan udforske opgaver i fagene. Lærere skal øve sig i at lære ele- verne, hvordan forforståelser kan bruges til at danne ny viden. Lærere skal øve sig i at lære, hvordan eleverne analyserer og

forstår opgaveinstrukser. Kort og godt skal lærerne øve sig i, hvordan eleverne bliver opmærksomme på deres forståelsesud- vikling. En god indikator for dette er, når eleverne udtrykker sig ved at sige: ”lad mig sige det med egne ord”.

Konsolidering gennem klassedialog Hovedparten af al undervisning i Danmark foregår i klassen. Derfor skal alle lærere kunne lede konsolidering af læring gen- nem dialoger i klassediskussioner. I klasse- diskussionen skal eleverne lære samarbej- de og kommunikation med jævnaldrende.

Samtaler om et indhold er en konsolide- rende aktivitet, hvis eleverne formidler de- res tænkning til andre gennem en veltilret- telagt proces. At forklare noget for andre er forståelsesfremmende. Når eleverne bliver bevidste om kammeraternes tankegang, er det konsoliderende i sig selv. Eleverne kan gennem klassedialoger få indsigt i, at de har forskellige idéer og forståelser, som

det kan være nyttigt at få perspektiver på.

Det er gyldne øjeblikke for læreren, når eleverne får drøftet, modificeret og testet deres forståelser og ideer med andre. Det kræver, at læreren leder og igangsætter dis- se diskussioner.

Alle lærere skal øve standardsituati- oner i undervisning – ligesom fodbold- spilleren der øver frispark, dybdeløb eller hjørnespark:

Ledelse af klassediskussioner der støt- ter eleverne i deres læring. Eleverne skal lære at sprogliggøre deres tænkning. En god klassediskussion betyder, at eleverne

møder et bredt udvalg af fakta, forskellige fortolkninger og forskellige velbegrundede holdninger og standpunkter.

Ledelse af konsoliderende dialoger i undervisningen. Det er afgørende for alle elevers udvikling, at eleverne gennem sam- taler får trænet flere mundtlige teknikker som f.eks. at argumentere, overbevise, for- klare, sammenligne, drøfte og reflektere over indholdet.

Ledelse af elevernes anvendelse af fag- begreber i klassediskussioner. Fagbegre- berne giver perspektiver. Det skal være muligt for flere elever at bidrage og koble deres forståelse til et emne. Når eleverne bliver bragt i en undervisningssituation med lytning, giver det grobund for at kun- ne stille spørgsmål til hinanden.

Preben Olund Kirkegaard, Ph.d., er docent ved Professionshøjskolen UCN.

Læs mere

Bransford, J. D., Brown, A. L. &

Cocking, R. R. (2000). How people learn: Brain, mind, experience, and school: Expanded edition. Washing- ton, D.C.: National Academies Press.

Konsolideringssituationer er en afgørende faktor for elevernes leve-dygtige forståelser.

Derfor skal dette læres.

Frederiksen Scientific A/S . Viaduktvej 35 . DK-6870 Ølgod . Tlf. 7524 4966 . info@frederiksen.eu . www.frederiksen.eu Alle priser er ekskl. moms og forsendelse. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

PROJEKTÉR OP PÅ STORSKÆRM

Nysgerrig efter mere?

Bestil vores mikroskop og stereolup brochure på

www.frederiksen.eu

1

MIKROSKOPER OG STEREOLUPPER

Kamera med LCD skærm til mikroskoper/stereolupper

Vis online hvad du ser i mikroskopet/stereoluppen, tag billeder/video og gem på enheden.

Ingen software der skal installeres Tilslut projektér via HDMi Netværk via WiFi eller Bluetooth 078200 . . . .4 .530,00 kr .

kaskelot // 41

kaskelot

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Lære- re, der vil arbejde med kritisk tænkning i skolen, skal ikke have for stort et fo- kus på en bestemt forståelse af kritisk tænkning, der blot skal indarbejdes i

Fordi drama ofte bygger på spænding, er det også et rum for forskellige synspunkter, der kan bidrage til, at eleverne tager stilling til centrale spørgsmål i

Hvor godt halvdelen af både lederne og de didaktiske vejvisere angiver, at lærerne/pædagogerne i høj eller nogen grad kan modtage og anvende feedback fra eleverne,

Formålet er styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder (VIVE, 2019). Men- talisering er et begreb, der har fået stor

Tendensen i projekterne peger på, at de stu- derende ikke gennem studieaktivitetsmodellen får tilstrækkelig støtte og hermed et ud- bytte af modellens kommunikative og

1) Udviklingen af elevernes ”mindsets” har mere end en tredobbelt større indfly- delse på elevernes faglige præstationer end deres hjemmemiljø. Hvis eleverne får mulighed for

Hvis eleverne ikke kan forud- sige hvad lektierne skal anven- des til, og hvis de ikke kan forstå hvordan lektien skal læses i forhold til arbejdet med den i undervisningen,

del til også at gøre læreren evidensinformeret og ikke blot fi losofi - eller normbaseret og på den måde blive informeret om, alle eleverne i klassen lærer noget og hvis ikke,