Modul A: Psykologiske perspektiver på læring og tilblivelse I (30 ECTS)

(1)

Modul A: Psykologiske perspektiver på læring og tilblivelse I (30 ECTS)

Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Beskrivelse af modulets pædagogiske ide:

Modul A er et teorimodul, som introducerer til det pædagogisk-psykologiske felt. Fokus er derfor på væsentlige psykologiske teorier, traditioner og problemstillinger, der har at gøre med menneskelige lærings- udviklings- og tilblivelsesprocesser i forskellige sociokulturelle kontekster og organiseringsformer. Der lægges vægt på klassiske såvel som nyere teoriers historiske, kulturelle og metateoretiske forankring, og der ses på hvilke forskningsspørgsmål, erkendelsesinteresser og sam- fundsmæssige udfordringer, der har gjort teorierne relevante og nødvendige. Der lægges vægt på, at den studerende lærer at vælge og anvende relevante teorier og begreber i forhold til forskellige pæ- dagogisk psykologiske problemstillinger.

Forelæsningerne på modul A er organiseret i nogenlunde kronologisk orden for at understrege de forskellige teoriers historicitet og indbyrdes modsætninger/ligheder etc. Inden for hver af de udvalgte skoler/traditioner i psykologien præsenteres de studerende for primær litteratur, der giver indblik i tilgangens fællestræk og overblik over tilgangens forskellige retninger/repræsentanter.

De studerende inddeles på laboratoriehold med en fast tilknyttet underviser. Laboratorieholdene på modul A fokuserer på at understøtte de studerendes arbejde med at skabe sig en grundig forståelse af teorier og begreber og der bliver gennemgående arbejdet med teoriernes placering i en metateore- tisk ramme. Laboratorieholdene er det forum, hvor de studerende aktivt kan arbejde med at formulere sig mundtligt og skriftligt i forhold til deres forståelser af tekster og teoretiske retninger (indblik), samt ligheder og forskelle mellem de forskellige retninger (overblik). Laboratorieholdene supplerer derved forelæsningerne. De studerende skal gennem undervisningsprogression arbejde med at formulere egne forståelser af det stof, der præsenteres til forelæsningerne, analysere ligheder og forskelle mellem forskellige teoretiske skoler og endelig diskutere og argumentere for en akademisk position.

Indhold:

I forelæsningerne sættes fokus på væsentlige psykologiske teorier, traditioner og problemstillinger, der har at gøre med menneskelige lærings- udviklings- og tilblivelsesprocesser i sociokulturelle kontekster og organiseringsformer. Der lægges vægt på såvel klassiske som nyere teoriers og be- grebers historiske, kulturelle og metateoretiske forankring, og der ses på hvilke forskningsspørgs-

(2)

2

mål, erkendelsesinteresser og samfundsmæssige udfordringer, der har drevet de forskellige traditioner og teoriudviklinger.

Forelæsningerne vil herunder inddrage forskellige psykologiske subdiscipliner (som f.eks. udviklingspsykologi, læringspsykologi, socialpsykologi, organisationspsykologi, kognitionspsykologi, neuropsykologi).

Parallelt med forelæsningerne arbejdes der på laboratorieholdet med den studerendes forståelse og udlægning af de teoretiske begreber og af forhold mellem teori og praksis.

Det er ikke laboratorieholdslærerens opgave at svare på uafklarede og opklarende spørgsmål der knytter sig til de enkelte forelæsninger på rækken. De spørgsmål skal stilles til forelæseren i den tid afsat hertil under forelæsningen. Laboratorieholdsunderviseren er akademisk sparringspartner og vejleder, hvis rolle det er at skabe et lærings- og refleksionsrum, der understøtter de studerendes egen tilegnelse af stoffet, f.eks. gennem øvelser og diskussioner på holdet. Laboratorielæreren tilret- telægger eksamensforberedende øvelser og opgaver, herunder arbejdes der med formuleringen af pædagogisk psykologiske problemstillinger, problemformuleringer, samt akademisk argumentation og formidling mundtligt såvel som skriftligt. Der kan også indgå studenteroplæg.

Læringsmål for modul A:

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:

- Demonstrere indsigt i og overblik over udvalgte dele af de forskellige problemstillinger, der har at gøre med menneskelige lærings - udviklings- og tilblivelsesprocesser i sociokulturelle kontekster og organiseringsformer.

- Demonstrere indsigt i og overblik over udvalgte psykologiske teorier med relevans for menneskelige lærings, udviklings og tilblivelsesprocesser samt disse teoriers historiske udvikling.

- Demonstrere forståelse af hvilke forskningsspørgsmål, erkendelsesinteresser og samfunds- mæssige udfordringer, der har drevet de forskellige traditioner og teoriudviklinger.

- Demonstrere kendskab til akademisk argumentation og skriftlig fremstilling.

Konkret tilrettelæggelse:

Der udbydes i alt 22 forelæsninger på mandage og tirsdage i København kl. 9.15-12.00 og på onsdage og torsdage i Aarhus (onsdage kl. 11.30-14.15 og torsdage kl. 9.15-12.00). Der er to undervis- ningsfri uger (uge 48+49) tiltænkt udarbejdelse af refleksionsrapporten (uge 48) samt læse pause (uge 49). Laboratorieholdene udbydes om tirsdagen i København kl. 13.00-15.45 og om torsdagen i Aarhus kl. 13.00-15.45 (med start i uge 36).

Undervisningens lokaler kan ses under ’Timeplaner’ på Studieportalen.

Undervisningen starter i uge 36 og slutter i uge 50.

Pensum:

2400 siders obligatorisk pensum (undtagen de studerende som er på merit for hhv. modul 1 og 2, se nedenfor). Det anbefales, at de studerende anskaffer sig følgende bøger i forbindelse med modul A:

(3)

3

Karpatschof, B. & Katzenelson B. (red). (2011). Klassisk og moderne psykologisk teori. 2 udg.

Hans Reitzels Forlag.

Nielsen, K. & Tanggaard, L. (2011) Pædagogisk psykologi – en grundbog. Samfundslitteratur.

Endvidere benytter flere forelæsere kapitler fra: Miller, Patricia (2011). Theories of developmental psychology, 5th ed. Worth Publishers. Det anbefales desuden, at de studerende køber bogen: Ra- gans, Sonne (2012) Anvendt videnskabsteori - reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver. Sam- fundslitteratur, da den også vil være nyttig for dem fremover på uddannelsen (modul B, C og speci- alet).

Til hver forelæsning er knyttet en såkaldt londonmodel, med beskrivelse af forelæsningens indhold og hvordan den studerende bør forberede sig. Se undervisningsplan nedenfor. De fleste tekster er trykt i kompendierne for modul A. Den nyeste litteratur (fra 2009 og frem), må ikke trykkes i kompendium, hvorfor det forventes, at de studerende selv skaffer disse tekster.

Eksamen og merit:

Se den gældende Studieordning.

De studerende, der er på merit fra den tidligere studieordning, kan orientere sig i den overskuelige plan for forelæsninger (se næste side). Her fremgår det, hvilke forelæsninger og hvilken litteratur de skal eksamineres i, alt efter om det er modul 1 eller 2, de har bestået.

Koordinatorer: Ditte Winther-Lindqvist (diwi@edu.au.dk), Louise Bøttcher

(boettcher@edu.au.dk), Nina Hein (nihe@edu.au.dk) og Simon Nørby (sno@edu.au.dk) Fagsekretær: Birgit Christiansen (birgitc@au.dk)

Spørgsmål til Studieadministrationen kan sendes til: Paed.psykologi@dpu.dk

(4)

4

Modul A: Psykologiske perspektiver på læring og tilblivelse I, efterår 2014

Session Dato:

Kbh.

Dato:

Århus

Titel Underviser Merit –

ved be- stået modul 1:

følg fo- relæs-

ning

Merit – ved be-

stået modul 2:

følg fo- relæs-

ning 1 Uge 36:

1/9

Uge 36:

3/9

Introduktion til modulet Simon Nørby Nej Ja

2 Uge 37:

8/9

Uge 37:

10/9

Videnskabsteori I - hvad er videnskab? Nogle

grundantagelser

Kirsten Hyldgaard

Ja Ja

3 Uge 37:

9/9

Uge 37:

11/9

Videnskabsteori II - I forhold til teorier om læring,

udvikling og tilblivelse

Ditte Winther- Lindqvist

Ja Ja

4 Uge 38:

15/9

Uge 38:

17/9

Den psykodynamiske teoritradition I

Irene Højlund Nej Ja

5 Uge 38:

16/9

Uge 38:

18/9

Den psykodynamiske teoritradition II

Irene Højlund Nej Ja

6 Uge 39:

22/9

Uge 39:

24/9

Behaviorisme og social læringsteori

Henrik Skovlund

Ja Nej

7 Uge 39:

23/9

Uge 39:

25/9

Interaktionisme Henrik Skovlund

Ja Nej

8 Uge 40:

29/9

Uge 40:

1/10

Humanistisk-eksistentiel psykologi

Henrik Skov- lund

Ja Ja

9 Uge 40:

30/9

Uge 40:

2/10

Positiv psykologi Simon Nørby Ja Ja

10 Uge 41:

6/10

Uge 41:

8/10

Læring, udvikling og tilblivelse i kulturhistorisk

perspektiv

Louise Bøtt- cher

Nej Ja

11 Uge 41:

7/10

Uge 41:

9/10

Introduktion til Kritisk psykolo-

gi/Subjektvidenskab

Dorte Kousholt Nej Nej

- Uge 42 Uge 42 Efterårsferie

12 Uge 43:

20/10

Uge 43:

22/10

Piagets konstruktivisme Ditte Winther- Lindqvist

Ja Ja

(5)

5 13 Uge 43:

21/10

Uge 43:

23/10

Kognitionspsykologi, del I

Simon Nørby Nej Nej

14 Uge 44:

27/10

Uge 44:

29/10

Kognitionspsykologi, del II

Simon Nørby Nej Nej

15 Uge 44:

28/10

Uge 44:

30/10

Neuropsykologi, del I Simon Nørby Nej Nej

16 Uge 45:

3/11

Uge 45:

5/11

Neuropsykologi, del II Louise Bøtt- cher

Ja Ja

17 Uge 45:

4/11

Uge 45:

6/11

En økologisk psykologisk tilgang til læring og ud-

vikling

Ja Ja

18 Uge 46:

10/11

Uge 46:

12/11

Poststrukturalisme Iram Khawaja Nej Nej

19 Uge 46:

11/11

Uge 46:

13/11

Socialkonstruktionisme Nina Hein Nej Nej

20 Uge 47:

17/11

Uge 47:

19/11

Aktør Netværk Teori Niels Christian Mossfeldt Nickelsen

Ja Ja

21 Uge 47:

18/11

Uge 47:

20/11

Agential realisme Dorte Marie Søndergaard

Ja Ja

- Uge 48 Uge 48 Skriftlig hjemmeopgave

- Uge 49 Uge 49 Læse pause

22 Uge 50:

8/12

Uge 50:

10/12

Opsamling, evaluering og om eksamen

Ja Ja

(6)

6

Session 1

Dato og klokkeslæt: 1.9.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 3.9.2014 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Introduktion til modulet

Underviser: Simon Nørby

Sted: Se ’Timeplaner’ på følgende link:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/

Læringsmål:

At der opnås forståelse for indhold og målsætning med Modul A. At der opnås et indledende kendskab til væsentlige spørgsmål man arbejder med indenfor den pædagogiske psykologi. At der opnås et foreløbigt skitseagtigt overblik over forskellige pædagogisk psykologiske teoriretninger (som bliver præsenteret i løbet af efterårssemestret).

Indhold:

Formål og struktur for Modul A præsenteres. Væsentlige problematikker indenfor pædagogisk psykologi præsenteres. Væsentlige karakteristika ved hovedretninger / teorier, herunder psykodynamisk, behavioristisk, humanistisk, kognitiv, kulturhistorisk og socialkonstruktionistisk psykologi skildres helt overordnet.

Litteratur (Ingen af disse tekster optrykt i kompendium):

o Nielsen, K. & Tanggaard, L. (2011). Pædagogisk psykologi – En grundbog (kap. 1-4, s. 9- 148). København: Samfundslitteratur. (I alt: 120 normalsider).

Anbefalet læsning:

o Institut for Uddannelse og Pædagogik (2012): Studieordningen for pædagogisk psykologi.

København: Institut for Uddannelse og Pædagogik.

o Institut for Uddannelse og Pædagogik (2014): Undervisningsplan for Modul A. København:

Institut for Uddannelse og Pædagogik.

Forberedelse til undervisningen:

Den til undervisningen knyttede litteratur læses og væsentlige spørgsmål, der synes relevante indenfor den pædagogiske psykologi, overvejes. Det anbefales at prøve at få et helt overordnet overblik over efterårets forelæsninger ved at læse indholdsbeskrivelserne for de forskellige forelæsninger.

Evt. kan det være en idé at bladre igennem kompendiet.

(7)

7

Session 2

Dato og klokkeslæt: 8.9.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 10.9.2014 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Videnskabsteori I – hvad er videnskab? Nogle grundantagelser

Underviser: Kirsten Hyldgaard

Læringsmål:

Denne undervisningsgang skal bidrage til at give den studerende viden om, hvad videnskab og videnskabelig viden overhovedet er. Hvad er et videnskabeligt subjekt og objekt (ontologi), det vil sige hvad er genstandsfeltet eller empirien for de videnskabelige undersøgelser, her med særligt fokus på psykologiens objekt ’psyken’, og hvordan erkender og opnår vi viden om dette objekt eller genstandsfelt (epistemologi), det vil sige hvilke metodiske tilgangsvinkler er befordrende for opnå- else af viden om pædagogisk-psykologiske forhold. Undervisningsgangen skal endvidere bidrage til viden om, i hvilken forstand enhver videnskabelig teori og metodisk tilgang hviler på grundantagelser, som videnskaben ikke kan legitimere med egen videnskabelig teori og metode. Disse grundantagelser er snarere forudsætningen for, hvad der kan komme i betragtning som empiri.

Indhold:

Grundantagelser inden for det pædagogiske-psykologiske felt forudsætter først og fremmest det antropologiske spørgsmål, det vil sige spørgsmålet om, hvori menneskets væren, menneskets ontologi består. Hvad er videnskaben psykologis objekt, kaldet psyken? Er mennesket bestemt ved psyken eller ved biologien? Eller er vi først og fremmest sociale væsener og bestemt ved anonyme strukturer? Eller praktisk handlende og redskabsbrugende væsener? Eller er vi først og fremmest talende, sprogbrugende væsener? En fundamental konflikt i det tyvende århundredes videnskaber kan tematiseres som struktur-aktørdebatten. Denne konflikt vidner om grundlæggende forskelle i, hvad der opfattes som videnssubjekt og ikke mindst, hvad vidensobjektet er. Dette vil blive temati- seret som introduktion til modulets forskellige videnskabsteoretiske positioner ved navne som psykodynamiske, behavioristiske, kognitionspsykologiske, poststrukturalistiske, socialkonstruktivisti- ske positioner, der alle er betydningsfulde for den pædagogisk-psykologiske videnskab, og som alle har forskellige svar på ovenstående spørgsmål.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Hyldgaard, K. (2006). Videnskabsteori – en grundbog for de pædagogiske fag, Roskilde universi- tets forlag. s. 9-38 (29 s /44ns.).

Hyldgaard, K. (2012). Hvilket stof er vi gjort af? Om psyken. I: Christensen, A-MS & Pedersen, EO (red)^. Mennesket – en introduktion til filosofisk antropologi. Aarhus: ViaSystime, s. 179-196 (17 s.).

I alt: 60 sider.

Forberedelse til undervisningen: Litteratur knyttet til undervisningen forudsættes læst.

(8)

8

Session 3

Dato og klokkeslæt: 9.9.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 11.9.2014 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Videnskabsteori II – I forhold til teorier om læring, udvikling og tilblivelse Underviser: Ditte Winther-Lindqvist

Læringsmål:

Formålet med forelæsningen er at følge op på Kirsten Hyldgaards forelæsning om videnskabsteori i forhold til at rammesætte læsning af teorier om udvikling, læring og tilblivelse, som de studerende præsenteres for på modul A. Forelæsningen tilbyder nogle værktøjer til at læse udviklingsteorier med. Herunder er det et mål at de studerende spores ind på den type af spørgsmål det er relevant at rejse til teorier om læring, udvikling og tilblivelse:

1) Hvilke menneskesyn og ontologier afspejles i teorierne?

2) Hvilke forestillinger om proces og forløb præsenterer teorierne?

3) Hvilke måder kontekstualiseres subjektet på og hvordan forstås kontekst?

Disse spørgsmål anses for helt centrale for at forstå feltets teorier – og derfor er tekster herom også centrale for de studerendes evne til at `bryde koden´, og indtage de teorier om udvikling, læring og tilblivelse, der præsenteres på modul A.

Indhold:

Kapitlerne af Sonne-Ragans introducerer bl.a. til, hvordan man kan forstå teori, begreber og model- ler i en videnskabelig sammenhæng. I kapitlet om ontologi beskrives to primære ontologier - mate- rialismen og idealismen - og de diskuteres. Sidstnævnte begreber kan fungere som søgemodel til at forstå forskellige lærings, udviklings- og tilblivelses teoriers grundlæggende antagelser – ligesom forskellige teorityper og begrebstyper er vigtige at kunne identificere for de studerende. Millers tekst introducerer til det udviklingsteoretiske felt og opstiller centrale kriterier for teorier om udvikling og tilblivelse, herunder også menneskesyn, miljø/arv, og kvantitet/kvalitet i udviklingsfæno- mener. Schousboes artikel (2000), præsenterer typiske indvendinger overfor udviklingspsykologi- ens klassiske stadieteorier og kritikken problematiseres. I Schousboe (2002) præsenteres en illustra- tiv model som beskriver forskellige forløbsperspektiver (eksemplificeret i forhold til legens udvikling) men det generelle budskab er, at teorier om udvikling/læring bl.a. divergerer i forhold til teoriernes syn på forløbsprocesser. Læringsbegrebet præsenteres ikke med en bestemt tekst, men det understreges, at læring kan forstås bredt og snævert og i forhold til forskellige grader af kontekstua- lisering, forløbsperspektiver og kompleksitetsniveauer, på samme måde som udviklingsbegrebet.

Litteratur:

Sonne-Ragans, V. (2012). Anvendt videnskabsteori - reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver.

Samfundslitteratur. Kapitlet om teorier, begreber og ontologi (kapitel 2, 3, 4 frem til s. 100 og kap.

9). (70 sider).

(9)

9

Miller, P., H. (2011). Introduction. I: Theories of Developmental Psychology, 5^th ed. Worth Publi- shers, NY. P. 1-25. (25 sider).

Schousboe, I. (2000): Udviklingspsykologi og børn i virkeligheden. I: L. Reimer, I. Schousboe, &

P. Thorborg (red.) I nærheden - en antologi om børneperspektiver, s. 151-171. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. (20 sider).

Schousboe, I. (2002). Et livsforløbsperspektiv på leg. I: Psyke og Logos. Nr. 2. årgang 23. Tema:

legen og det legende. S. 395-412. (17 sider).

I alt: 132 sider.

Pensum læses.

(10)

10

Session 4

Dato og klokkeslæt: 15.9.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 17.9.2014 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Den Psykodynamiske teoritradition I. Fællestræk, forskelligheder og kritik.

Underviser: Irene Højlund.

Læringsmål:

Målet med undervisningen er at formidle:

En kort introduktion til hvordan et mere detaljeret selvstudie kan foretages inden for denne traditi- ons fællestræk, dets differentierede teoretikere, kritik ført overfor den og endelig kort i forbindelse med anvendelsesområdet.

En indføring i de fællestræk der er indlejret i den psykodynamiske litteratur, og som tegner den som tradition. Derudover en indføring i de forskelle, der samtidig er indlejret i traditionens respektive teorier.

Endelig at bibringe en kort introduktion til, hvordan den psykodynamiske teoritradition har været sat i anvendelse i praksis.

Indhold:

Forelæsningen påbegyndes med en kort introduktion til, hvordan litteratur på området kan anskues og især angribes i forbindelse med selvstudier.

Herefter følger en introduktion til, hvordan psykodynamisk teori kan karakteriseres som en samlet teoretisk tradition. Dvs. hvilke videnskabsteoretiske, teoretiske og anvendelsesmæssige fællestræk besidder teorier, der karakteriseres som psykodynamiske. Under denne del af forelæsningen skal anvendelsesområdet kort tegnes op.

Herpå følger en introduktion til, hvordan de respektive teorier samtidigt kan, og har været, karakte- riseret som forskellige traditioner. Dvs. hvilke videnskabsteoretiske, teoretiske og anvendelsesmæs- sige træk er tydeligt forskellige, - inden for traditionen.

I forbindelse med disse to forrige afsnit, skal der gives eksempler på konkrete teoridannelser med udgangspunkt i Sigmund Freud, Anna Freud og Winnicott.

Freud, Sigmund (2001): Psykoanalysen i Grundtræk. Det lille forlag. s. 15-42 / 27 sider.

Freud, Anna (1984). Jeg´et og forsvarsmekanismerne. 3. Udgave. Kbh: Hans Reitzels Forlag.

S. 7-13, 27-48 / 27 sider.

(11)

11

Havnesköld, Leif og Mothander, Pia (1997). Udviklingspsykologi: Psykodynamisk teori i nye per- spektiver. Kbh: Hans Reitzels Forlag. S. 54-69/ 14 sider.

Miller, Patricia (2011). Theories of Developmental Psychology, 5th ed. Worth Publishers.

S. 105-144/ 39 sider.

Winnicott, D. W (1984). Deprivation and Delinquency. I: Winnicott, Clare; Shepherd, Ray; Davis, Madeleine (Eds.): London: Routledge. Part II. Kap. 10, 11, 12, 16: S. 84 – 113 og 136 – 145 / 38 sider / 20 normalsider.

I alt 127 sider.

(12)

12

Session 5

Dato og klokkeslæt: 16.9.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 18.9.2014 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Den Psykodynamiske teoritradition II. Fællestræk, forskelligheder og kritik Underviser: Irene Højlund.

Læringsmål:

Målet med undervisningen er at formidle:

En indføring i de fællestræk, der er indlejret i den psykodynamiske litteratur, og som tegner den som tradition. Derudover en indføring i de forskelle, der samtidig er indlejret i traditionens respektive teorier.

Kort at introducere hvilke former for kritik, der har været ført overfor denne teoritradition.

Indhold:

Forelæsningen fortsætter med at introducere, hvordan psykodynamisk teori kan karakteriseres som en samlet teoretisk tradition. Dvs. hvilke videnskabsteoretiske, teoretiske og anvendelsesmæssige fællestræk besidder teorier, der karakteriseres psykodynamiske. Derudover skal der under forelæs- ningen fortsat etableres mindre sammenhænge til anvendelsesområdet.

Også forskelle mellem traditionens respektive teorier skal fortsat formidles. Dvs. hvilke videnskabsteoretiske, teoretiske og anvendelsesmæssige træk der er tydeligt forskellige inden for traditionen.

Der skal fortsat gives eksempler fra konkrete teoridannelser, her bl.a. Bowlby, Stern og Fonagy.

Afslutningsvist gives en kort introduktion til, hvordan kritik fra bl.a. anti-psykiatrien og senere fra de post-modernistiske teoriudviklinger har været ført overfor den psykodynamiske tradition.

Bowlby, John (1994). En sikker base. Frederiksberg: Det Lille Forlag. S. 28-48 / 30 sider.

Stern, Daniel N (2000). Barnets interpersonelle univers. Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. 3. udgave. S. 43-76 og 283-296 / 46 sider.

Sommer, Dion (1996). Barndomspsykologi. Udvikling i en forandret verden. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. S. 29-66 / 27 sider.

I alt 103 sider.

(13)

13

Session 6

Dato og klokkeslæt: 22.9.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 24.9.2014 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Behaviorisme og social læringsteori

Underviser: Henrik Skovlund

Læringsmål:

At den studerende tilegner sig grundlæggende viden om behaviorismen som hovedretning indenfor psykologiens læringsteorier. Herunder kendskab til klassisk og operant betingning, forstærkning, hæmning, diskriminering, udslukning og beslægtede fænomener såsom læring gennem afprøvning- fejl, aversions-læring og habituering til stimulation. Yderligere, at den studerende tilegner sig for- ståelse for sammenhængen mellem behavioristisk teori og kognitiv-adfærds terapi, samt lærings- strategier baseret på straf og belønning. Endelig at den studerende bevidstgøres om behaviorismens etiske komplikationer i henhold til eksempelvis aversions terapi i behandling af kriminelle.

Indhold:

I undervisningen fremstilles behaviorismens opdagelser og antagelser i deres historiske kronologi.

Indledningsvist fremstilles Pavlovs opdagelse af den klassiske betingning, samt Thorndykes opdagelser af den operante betingning. Herefter fremstilles Watsons teoretiske fremstød i begyndelsen af 1900, samt Skinners videreudvikling af behaviorismen fra og med 1950erne. Behaviorismen per- spektiveres i forhold til dens forløber funktionalismen, som den fortrængte fra den amerikanske psykologi i et halvt århundrede indtil den kognitive psykologis gennembrud. Herefter fremstilles Bandura som et kompromis mellem den kognitive psykologi og behaviorismen. Endelig diskuteres moralske og etiske aspekter af betingning i henhold til kontrol af menneskets adfærd.

Miller, P. (2011) Social learning theory. Chapter 3. I Theories of developmental psychology 5^th edition. Worth Publishers. S. 223-257 (34 sider).

Bandura. A. (1990). Self-efficacy: toward a unifying theory of behavioral change. Psychological Review, Vol. 84, 2: 191-215. (24s /36 ns)

http://www.cra.org/Activities/craw_archive/dmp/awards/2007/Tolbert/self-efficacy.pdf Bandura. A. (1990). Perceived self-efficacy in the exercise of control over AIDS infection.

Evaluation and Program Planning, Vol 13: 9-17. USA: Pergamon Press Plc.

http://www.des.emory.edu/mfp/Bandura1990EPP.pdf (8 sider).

Skinner, B.F. (1950). Are theories of Learning necessary? Psychological Review, 57:193-216. (23 sider) http://psychclassics.yorku.ca/Skinner/Theories/

Watson, J.B. (1913). Psychology as the behaviorist views it. Psychological review, 20: 158-177.

(19 sider) http://psychclassics.yorku.ca/Watson/views.htm

(14)

14 I alt: 120 s.

Læsning af tekster. Endvidere kan det anbefales at se Stanley Kubrick's filmatisering af Anthony Burgess' roman ”A Clockwork Orange” , samt at orientere sig om B.F. Skinners kontroversielle og debatterede bøger: ”Walden Two” (1948) http://en.wikipedia.org/wiki/Walden_Two og ”Beyond Freedom and Dignity” (1971) http://en.wikipedia.org/wiki/Beyond_Freedom_and_Dignity

(15)

15

Session 7

Dato og klokkeslæt: 23.9.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 25.9.2014 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Interaktionisme

Læringsmål:

At den studerende tilegner sig grundlæggende viden om interaktionistiske hovedretninger indenfor socialpsykologien. Herunder kendskab til funktionalisme/pragmatisme, socialfænomenologi, sym- bolsk interaktionisme og etnometodologi. Yderligere, at den studerende tilegner sig forståelse for sammenhængen mellem klassiske interaktionistiske teorier og nyere socialkonstruktionistiske og poststrukturalistiske teoridannelser og herigennem retningens indflydelse på forskning i bl.a. køn, etnicitet og marginalisering.

Indhold:

I forelæsningen fremstilles klassiske interaktionistiske teorier i deres historiske kronologi. Indled- ningsvist fremstilles William James teori om det sociale selv, samt Cooleys videreudvikling af dette i form af Spejl-selvet. Herefter fremstilles Meads teori om det sociale selvs dannelse og Meads betydning for Beckers sociale læringsteori, Blumers symbolske interaktionisme samt Goffmans socio- logi. Socialfænomenologien og etnometodologien præsenteres herefter som en syntese mellem fæ- nomenologi og interaktionisme, der henholdsvis udgør et særligt teoretisk blik på sociale processer og en særlig empirisk indfaldsvinkel til socialpsykologiske undersøgelser.

Skovlund, H. (2011). Interaktionisme. I: B. Karpatschof & B. Katzenelson (red). Klassisk og mo- derne psykologisk teori. 2 udg. Hans Reitzels Forlag. 220-247 (27 s.).

Becker, H. S. (1953). Becoming a Marihuana User. The American Journal of Sociology, vol. 59,3.

University of Chicago Press. s. 235-242. (7 sider).

Heritage, J. (1984). Garfinkel and Etnometodology. Cambridge: Polity Press. s. 179-198. (19 sider).

James, W. (1890). The Principles of Psychology Vol 1 + 2. New York: Henry Holt.

s. 291 – 296. (5 sider) http://psychclassics.yorku.ca/James/Principles/prin10.htm

Mead, G.H. (1934). Mind, Self and Society (redigeret af C.W. Morris). Chicago: University of Chi- cago Press. S. 135-164. (29 sider)

http://www.brocku.ca/MeadProject/Mead/pubs2/mindself/Mead_1934_22.html

Schutz, A. (1932/1972). The Phenomenology of The Social World. London: Heinemann Educational Books Ltd. s. 163-206. (43 s./ 63 ns.).

I alt 150 s.

(16)

16

Session 8

Dato og klokkeslæt: 29.9.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 1.10.2014 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Humanistisk-eksistentiel psykologi

Læringsmål:

At indføre den studerende i den humanistiske og eksistentialistiske psykologis grundtanker, udvalgte teoridannelser, samt terapeutiske og læringsrelaterede begreber. At den studerende bliver i stand til at genkende humanistiske og eksistentialistiske tanker bag daglig praksis.

Indhold:

Forelæsningen vil tage udgangspunkt i den humanistisk-eksistentialistiske psykologis historiske og filosofiske grundlag som alternativ til både behaviorisme og psykoanalyse. Herefter præsenteres retningen i dens psykologiske former med fokus på udvalgte begreber og deres perspektiver for terapi og undervisning. Endelig diskuteres retningens samfundsmæssige konsekvenser i deres historiske såvel som aktuelle former, herunder idealet om autenticitet og selv-realisering.

Litteratur:

Jacobsen, B. (2011). Humanistisk psykologi. I: B. Karpatschof og B. Katzenelson (red.). “Klassisk og moderne psykologisk teori” Hans Reitzels Forlag. 109-123 (kap. 6) (14 sider).

Jacobsen, B. (2011). Eksistentiel psykologi og terapi. I. B. Karpatschof og B. Katzenelson (red.).

“Klassisk og moderne psykologisk teori.” 123-140 (kap. 7). (17 sider) Hans Reitzels Forlag.

Maslow, A (1954/1970). A Theory of Human Motivation. I: Motivation and Personality, 35-58.

New York: Harper & Row, Publishers. (24 sider).

Rogers, C. (1951/1973). A Theory of personality and Behavior. I: Client-centered Therapy, 481- 533. London: Constable and Company Limited. (53 s. 79ns).

I alt 134 sider.

(17)

17

Session 9

Dato og klokkeslæt: 30.9.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 2.10.2014 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Positiv psykologi

Læringsmål:

At den studerende opnår en basal forståelse for positiv psykologi som en ny retning indenfor psykologien, samt for de muligheder og udfordringer, der knytter sig til at være en ny retning. At der op- nås viden om væsentlige emner, der behandles indenfor den positive psykologi. At den studerende opnår en grundlæggende evne til at forstå et sagsområde eller problemkompleks i et positivt psykologisk perspektiv.

Indhold:

Der anlægges indledningsvist et historisk perspektiv på positiv psykologi og området placeres i relation til humanistisk psykologi. Positiv psykologis baggrund og formålserklæring skildres og væ- sentlige emner såsom lykke og personlige ressourcer introduceres. Både potentialer i og kritik af positiv psykologi berøres. Den sidste del af forelæsningerne vil koncentrere sig om et emne der er centralt indenfor positiv psykologi, nemlig positive emotioner.

Litteratur knyttet til undervisningen (tekster markeret med helfarvet sort cirkel er optrykt i kompen- dium)

 Fredrickson, B.L. (2004). The broaden-and-build theory of positive emotions. Philosophical Transactions of the Royal Society of London, 359: 1367-1377. (18 normalsider)

 Gable, P.A. & Harmon-Jones, E. (2008). Approach-Motivated Positive Affect Reduces Breadth of Attention. Psychological Science, 19 (5), 476-482. (10 normalsider)

 Gable, S. & Haidt, J (2005). What (and Why) is Positive Psychology? Review of General Psy- chology, 9(2), 103–110. (14 normalsider)

 Kesebir, P., & Diener, E. (2008). In pursuit of happiness: Empirical answers to philosophical questions. Perspectives on psychological science, 3 (2), 117-125. (14 normalsider) o Kristjansson, K. (2012). Positive Psychology and Positive Education: Old Wine in New Bot-

tles? Educational Psychologist, 47 (2), 86–105. (34 normalsider)

 Seligman, M.E.P. & Csikszentmihalyi, M. (2000). Positive psychology: An introduction.

American Psychologist, 55, 5-14. (18 normalsider)

I alt 108 sider.

Den til undervisningen knyttede litteratur læses. Det anbefales at læse teksterne i følgende række- følge: 1. Seligman & Csikszentmihalyi (2000), 2. Kesebir & Diener (2008), 3. Kristjansson (2012), 4. Gable & Haidt (2005), 5. Fredrickson (2004), 6. Gable & Harmon-Jones (2008). De første 4 tekster introducerer og giver et overblik over positiv psykologi. De sidste 2 tekster fokuserer på positive emotioner.

(18)

18

Session 10

Dato og klokkeslæt: 6.10.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 8.10.2014 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Læring, udvikling og tilblivelse i kulturhistorisk perspektiv: Vygotskys kulturhistoriske teori og virksomhedsteorien

Underviser: Louise Bøttcher

Læringsmål:

At den studerende opnår en basal forståelse for de grundlæggende teorier og begreber inden for den kulturhistoriske skole. At den studerende opnår en grundlæggende evne til at forstå hvilke vinkler og aspekter af et sagsområde eller problemkompleks det kulturhistoriske psykologiske perspektiv belyser.

Indhold:

Der anlægges indledningsvist et historisk perspektiv på den kulturhistoriske skole og dens perspektiv på psykologien og området placeres i relation til beslægtede områder såsom behavioristisk læ- ringsteori og Piagets læringsforståelse. Derefter skildres og diskuteres basale tankegange og teorier indenfor den kulturhistoriske psykologi fra Vygotsky og Luria til videreudviklinger i form af virksomhedsteorien ved Leontjev og Engeström og kulturhistorisk funderet lærings- og udviklingsfor- ståelse ved Hedegaard og de teoretikere, der refereres til i Hedegaard- kapitlerne.

Litteratur:

Hedegaard, M. (1995). Tænkning, viden, udvikling, Kapitel 1 og 2, s. 5-27. Aarhus: Aarhus Univer- sitetsforlag. 22 s.

Leontjev, A. (1977) Til teorien om barnets psykiske udvikling. I: Problemer i det psykiskes udvik- ling III, Bibliotek Rhodos. s 556-585. 29 s/43 ns.

Chaiklin, S. (2011). Kulturhistorisk psykologi. I: B. Karpatschof og B. Katzenelson (red.). Klassisk og moderne psykologisk teori. s. 319-347. København: Hans Reitzels forlag. 28 s.

Vygotsky, Lev. (1994): The problem of the cultural development of the child. I: Rene Van der Veer

& Jaan Valsiner (red.) The Vygotsky Reader. Oxford & Cambridge: Blackwell Publishers. S. 57-72.

15s /22 ns.

I alt: 115 sider.

Den studerende læser den til undervisningen knyttede litteratur.

(19)

19

Session 11

Dato og klokkeslæt: 7.10.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 9.10.2014 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Introduktion til Kritisk Psykologi/Subjektvidenskab

Underviser: Dorte Kousholt

Læringsmål:

Det er målet, at de studerende opnår indsigt i grundtanken og centrale begreber indenfor Kritisk Psykologi/subjektvidenskab, samt opnår indblik i retningens historiske udvikling og videnskabsteoretiske placering. Derudover er det målet, at de studerende får et første indblik i de analytiske potentialer af udvalgte begreber og tilgange til pædagogiske psykologiske problemstillinger som ligger i tråd hermed.

Indhold:

Undervisningen vil give en indføring i grundbegreber indenfor Kritisk Psykologi. I undervisningen vil der trækkes tråde til videnskabsteori, vidensbegreb og forskningsmetodologi. Der vil blive lagt vægt på at fremlægge en forståelse af mennesker som deltagere i sociale praksisstrukturer. Centrale begreber og analytiske perspektiver vil blive illustreret gennem eksempler fra aktuelle forsknings- projekter indenfor børne- og familieforskning.

Dreier, O (2008). Psychotherapy in Everyday Life. Cambridge University Press. Kap 2. (afsnit 2.1 og 2.2. p. 21-38). 18 sider.

Dreier, O. (2006). Imod abstraktionen af struktur. Nordiske Udkast 34(1): 3-13. 10 sider.

Holzkamp, K. (2005). Mennesket som subjekt for videnskabelig metodik. Nordiske Udkast, 2(33), 5-34. (med Indledning af Pernille Hviid og Torben Bechmann Jensen). S. 3-4. I alt 31 sider.

Højholt, C. (2000). Børns udvikling og deltagelse. En teoretisk udfordring. Nordiske Udkast 28, 43- 59. 15 sider.

Kousholt, D. (2012). Børnefællesskaber og udsatte positioner i SFO. Inklusion og fritidspædagogik.

(pp. 192-214). I: Hviid, P. & Højholt, C. (red.) Fritidspædagogik og børneliv, Hans Reitzels Forlag. 22 sider.

Evt. Tolman, C (1994). Psychology, Society and Subjectivity. An introduction to German Critical Psychology. Routledge. P 37-51 og 86-104. Det er i alt 14+18 =32 sider/ 48ns.

I alt 144 sider.

(20)

20 Forberedelse til undervisningen:

Læsevejledning: Jeg foreslår at læse teksterne ’nedefra’ – dvs. at starte i de danske (Højholt (2000) og Kousholt (2012) tekster som viser noget om, hvordan denne teori tradition kan bruges inden for det pædagogisk psykologiske felt. Og derefter ’gå tilbage’ til de mere grundlæggende tekster af to af teoritraditionens centrale personer, Dreier og Holzkamp. Holzkamp artiklen er en gammel tekst fra 1985, der er genudgivet i 2005. Teksten er baseret på en forelæsning og har på den måde en lidt

’friere form’. Samtidig er den nok lidt svær at læse – både fordi mange af pointerne ikke udfoldes i særlig høj grad og så er det nogle rigtig svære diskussioner, der tages op - men det lønner sig at komme igennem den. Teksten giver en god baggrund for at forstå teoriens historiske rødder og af- sæt. Centrale pointer fra teksten vil blive gennemgået i undervisningen. Dreier (2008) er et uddrag fra en aktuel bog, hvori Ole Dreier sammenfatter sin forskning gennem de sidste 20 år og i kap. 2 forklares nogle centrale grundbegreber, som placeres i forhold til andre beslægtede teoritraditioner.

Teksten er kompakt, men meget anvendelig i forhold til en gennemgang af centrale begreber og den måde de er forbundet på. I Dreier (2006) finder I en kritisk diskussion af Holzkamps struktur- og samfundsbegreb, og den viser på den måde en ’intern’ teoridiskussion og teoriudvikling.

(21)

21

Session 12

Dato og klokkeslæt: 20.10.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 22.10.2014 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Piagets konstruktivisme

Underviser: Ditte Winther-Lindqvist Sted: Se ’Timeplaner’ på følgende link:

Læringsmål:

Formålet med forelæsningen og læsningen af pensum er at give de studerende en indføring i Piagets konstruktivisme og hans genetiske epistemologi: Studiet af tænkningens udvikling via adaptations- processer.

Indhold:

Piagets genetiske epistemologi er på en gang den mest indflydelsesrige, omfattende og udskældte udviklingspsykologiske teori og for at forstå Piagets tænkning og ærinde er strukturalismen et vig- tigt sted at starte. Der redegøres herefter for udviklingens stadier og det videnskabelige håndværk hos Piaget: De banebrydende eksperimentelle og dialogiske metoder, som inspirerede Piaget til sin teori om intelligensens udvikling i ontogenesen. Piagets egen passion for udviklingens proces og påvisning af barnets særegne tænkning i forskellige stadier af udviklingen, illustreres gennem eksempler og forklares med henvisning til adaptationen som grundlæggende systemisk udviklings- princip.

Litteratur:

Piaget, J. (1972). Indledning og problemstillinger. I Strukturalisme. Hans Reitzels Forlag. S. 18-27 / 9 s/ 14 ns.

Piaget, J. (1969). Udvikling og struktur i intelligensens psykologi. I Barnets psykiske udvikling.

Hans Reitzels Forlag. S. 126-139 / 13 ns.

Bringuier, J. (2006). Samtaler med Piaget. Forlaget KLIM. 4, 5, og 6 samtale. S. 47-81 / 17 ns.

Miller, P. H. (2011). Piaget’s cognitive stage-theory and the neo-Piagetians. I Theories of Develop- mental Psychology, 5th^th ed. Worth Publishers, NY. S. 27-89 / 62 ns.

I alt: 106 sider.

Alle teksterne (undtagen kapitlet af Miller) er trykt i kompendiet og foreslås læst i ovennævnte rækkefølge - Jeg mener i dette tilfælde, at det er bedst, at I læser Piaget selv først, og så samler Mil- ler-teksten op, som giver et godt overordnet indblik i Piagets omfattende arbejder.

(22)

22

Session 13

Dato og klokkeslæt: 21.10.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 23.10.2014 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Kognitionspsykologi, del I

Læringsmål:

At der opnås en basal forståelse for kognitionspsykologi og de teorier, der præger dette område. At der opnås en grundlæggende evne til at forstå et sagsområde eller problemkompleks i et kognitionspsykologisk perspektiv.

Indhold:

Der anlægges indledningsvist et historisk perspektiv på kognitionspsykologi og området placeres i relation til beslægtede områder såsom behaviorisme. Derefter skildres og diskuteres basale tankegange og teorier indenfor den moderne kognitionspsykologi.

o Eysenck, M. (2012). Kap. 1: Introduction to cognitive psychology. I: Eysenck, M., Funda- mentals of cognition (p. 2-29). New York: Psychology Press. (27 normalsider)

 Miller, G.A. (2003). The cognitive revolution: a historical perspective. Trends in Cognitive Sciences, 7(3), 141-144. (6 normalsider)

o Nørby, S., Kyllingsbæk, S., Harms, L., & Larsen, A. (2011). Kognitionspsykologi. I: B. Kar- patschof & B. Katzenelson (red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (2. udg.). Køben- havn: Hans Reitzels forlag. (35 normalsider)

 Vauclair, J., & Perret, P. (2003). The cognitive revolution in Europe: taking the developmental perspective seriously. Trends in Cognitive Sciences, 7(3), 284-285. (4 normalsider) Ialt 72 s.

Den til undervisningen knyttede litteratur læses. Det anbefales at læse teksterne i følgende række- følge: 1. Eysenck (2012): Kap. 1. 2. Nørby et al. (2011), 3. Miller (2003), 4. Vauclair & Perret (2003). Disse tekster introducerer kognitionspsykologi som område.

(23)

23

Session 14

Dato og klokkeslæt: 27.10.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 29.10.2014 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Kognitionspsykologi, del II

Læringsmål:

At der opnås en forståelse for teorier indenfor et kognitionspsykologisk delområde, nemlig hukommelse. Hukommelse er centralt i forhold til læring: Hvis man ikke husker noget af det man har stu- deret, er det nemlig svært at tale om læring.

Indhold:

Denne forelæsning fortsætter, hvor den forrige sluttede. Væsentlige teorier og emner der berøres er kort- og langtidshukommelse, forskellige hukommelsessystemer, faktorer af betydning for læring og langtidshukommelse, samt falsk hukommelse.

 Baddeley, A.D. (2002). The psychology of memory. I: A.D. Baddeley, M.D. Kopelman &

B.A. Wilson (eds.) The handbook of memory disorders. (pp. 3-15). New York: J. Wiley &

Sons. (24 normalsider)

o Bjork, E. L., & Bjork, R. A. (2011). Making things hard on yourself, but in a good way: Cre- ating desirable difficulties to enhance learning. I: M. A. Gernsbacher, R. W. Pew, L. M.

Hough, & J. R. Pomerantz (Eds.) Psychology and the real world: Essays illustrating funda- mental contributions to society., (pp. 56-64). New York: Worth Publishers. (12 normalsider)

o Eysenck, M. (2012). Kap. 4: Short-term and working memory. Kap. 5: Learning and long- term memory. I: Eysenck, M., Fundamentals of cognition (p. 118-179). New York: Psycholo- gy Press. (61 normalsider)

 Lindsay, D.S., Hagen, L., Read, J.D., Wade, K.A., & Garry, M. (2004). True Photographs and False Memories. Psychological Science, 15(3), 149-154. (10 normalsider)

 Roediger, H.L., & Karpicke, J.D. (2006). Test-Enhanced Learning: Taking Memory Tests Improves Long-Term Retention. Psychological Science, 17 (3), 249-255. (12 normalsider) I alt: 119 sider.

(24)

24

Det anbefales at læse teksterne i følgende rækkefølge: 1. Eysenck (2012): Chap. 4 & 5, 2. Baddeley (2002), 3. Bjork & Bjork (2011), 4. Lindsay et al. (2004), 5. Roediger & Karpicke (2006). De første 3 tekster introducerer hukommelse og læring. De sidste 2 artikler er konkrete studier, der undersø- ger aspekter vedrørende henholdsvis falsk hukommelse og en faktor af betydning for læring, nemlig test.

(25)

25

Session 15

Dato og klokkeslæt: 28.10.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 30.10.2014 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Neuropsykologi, del I

Læringsmål:

Neuropsykologi er det felt der, med udgangspunkt i studier af raske såvel som syge (typisk hjerne- skadede) mennesker, søger at beskrive og forstå hjernen, samt forholdet mellem hjernen og psykiske fænomener såsom hukommelse og emotioner. Neuropsykologi er et selvstændigt felt, men også et felt, der i tiltagende grad bliver knyttet til kognitionspsykologi. Målet med forelæsningen er at der opnås en helt overordnet indsigt i neuropsykologi som forskningsfelt, herunder opnås en forstå- else for de spørgsmål der præger dette område. Det er samtidig sigtet at der opnås en forståelse for det hjernemæssige grundlag for forskellige former for hukommelse.

Indhold:

Neuropsykologi defineres som felt og sammenlignes med relaterede områder som kognitionspsykologi. Derefter gives der en kort indføring i grundlæggende hjerneanatomi, og der lægges vægt på, hvilke funktioner forskellige hjerneområder har. Forskning i kort- og langtidshukommelse præsen- teres (i forlængelse af de kognitionspsykologiske forelæsninger tidligere). Endelig præsenteres neuropsykologisk udforskning af emotioner.

 Blakemore, S.J., & Frith, U. (2005). The learning brain: Lessons for education: a précis. De- velopmental Science, 8 (6), 459–465. (ca. 7 normalsider).

 Dalgleish, T. (2004). The emotional brain, Nature, 5, 582-589. (ca. 8 normalsider).

o Gerlach, C. et al. (2009). Neuropsykologi: Begrebernes og metodernes historie og udvikling.

I: Klinisk neuropsykologi. A. Gade et al. (red.), (s. 2-12), København: Frydenlund. (ca. 10 normalsider).

 Nørby, S. (2005). Emotioner og læring. I: T.S.S. Shilhab & B. Steffensen (red.) Nervepir- rende Pædagogik. (s. 93-119), København: Akademisk Forlag. (ca. 26 normalsider).

 Squire, L.R. (2004). Memory systems of the brain: A brief history and current perspective.

Neurobiology of Learning and Memory, 82, 171–177 (ca. 10 normalsider)

o Steffesen, B. & Shilhab, T.S.S. (2007). Fra hjerneforskning til pædagogisk praksis. I: T.S.S.

Shilhab & B. Steffensen (red.) Nervepirrende Pædagogik. (s. 13-32), København: Akade- misk Forlag. (ca. 19 normalsider)

(26)

26

 Tulving, E. (2002). Episodic memory: From mind to brain. Annual review of psychology, 53, 1-25. (ca. 35 normalsider)

Ialt: 115 sider.

Den studerende læser den til undervisningen knyttede litteratur. Det anbefales at læse teksterne i følgende rækkefølge: 1. Gerlach et al. (2009), 2. Steffesen & Shilhab (2007), 3. Blakemore & Frith (2005), 4. Squire (2004), 5. Tulving (2002), 6. Nørby (2005), 7. Dalgleish (2004). De første tre artikler giver en indføring i neuropsykologi. De efterfølgende to artikler beskæftiger sig med hukommelse. Endelig ser de sidste to artikler på emotioner.

(27)

27

Session 16

Dato og klokkeslæt: 3.11.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 5.11.2014 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Neuropsykologi II. Læring, udvikling og tilblivelse i neuropsykologisk og neurobiolo- gisk perspektiv

Underviser: Louise Bøttcher

Læringsmål:

At den studerende opnår en basal forståelse for hvordan neurobiologiske og neuropsykologiske forhold er med til at rammesætte læring, udvikling og tilblivelse for børn. Den studerende skal opnå forståelse af de grundlæggende begreber inden for nyere udviklingsneuropsykologi. Introduktionen til nyere børneneuropsykologi skal endvidere give den studerende en grundlæggende evne til at forstå hvilke vinkler og aspekter af et sagsområde eller problemkompleks det udviklingsneuropsy- kologiske perspektiv belyser.

Indhold:

Indholdet bygger videre på teorier og begreber præsenteret i den første forelæsning om neuropsykologi. Forelæsningen vil blive indledt med en kortere historisk rammesætning af fremkomsten af en særlig neuropsykologi om børn, men hovedvægten i forelæsningen vil ligge på de begreber, der præsenteres i litteraturen knyttet til undervisningsgangen og hvordan de tilsammen udgør en biolo- gisk og neuropsykologisk funderet udviklings- og læringsforståelse. Et centralt omdrejningspunkt vil være neural plasticitet som en almindelig udviklingsmekanisme og en forståelse af hvordan så- vel biologi som erfaring spiller ind på den neurale plasticitet.

ADHD vil blive inddraget som et klinisk og praktisk eksempel på hvordan neuropsykologiske teorier kan være med til at forklare aspekter af en problemstilling, men også hvordan de neuropsykologiske forklaringsmodeller kan grænse op til og behøve supplement fra andre pædagogisk-

psykologiske teorier i et praksisperspektiv.

Litteratur:

Anderson, V., Northam, E., Hendy, J., Wrennall, J. (2001). Developmental Neuropsychology. A clinical approach. Kapitel 1. Hove: Psychology Press, s. 3-37 = 34 s/ 51 ns.

Segalowitz, S. & Hiscock, M. (2002). The neuropsychology of normal development: developmental neuroscience and a new constructivism. I: Segalowitz & Rapin (eds.) Handbook of neuropsycholo- gy. 2´nd edition, vol. 8, part I. Kapitel 2, s. 7-22.

Habekost, T. (2010). ADHD: En neurobiologisk forstyrrelse? Psyke & Logos, 31(2), s. 647-667.

Hansen, M. V. (2009). Hjernens modning og den kognitive udvikling. Kognition og pædagogik, 19(72), s. 60-68.

I alt 8+20+15+51= 94 sider.

(28)

Den studerende læser den til undervisningen knyttede litteratur. De studerende indbydes til at komme med ønsker til begreber, de gerne vil have forklaret i forbindelse med forelæsningen. Studerende i København bedes indsende ønsker senest 31.10, studerende i Århus bedes indsende ønsker senest 3.11 til Boettcher@edu.au.dk

(29)

29

Session 17

Dato og klokkeslæt: 4.11.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 6.11.2014 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: En økologisk psykologisk tilgang til læring og udvikling

Læringsmål:

At den studerende bliver introduceret til en økologisk psykologisk tilgang til læring og udvikling og at den studerende bliver bekendt med de centrale begreber og tænkemåder indenfor denne tradition.

Formålet er at den studerende bliver i stand til at anlægge et økologisk-psykologisk ”blik” på udviklings- og læringssammenhænge, f.eks. i indretningen af rum til børn.

Indhold:

Den økologisk psykologiske tradition introduceres med fokus på behavior settings, som de er blevet præsenteret af Barker. Herefter følger en indføring i affordance begrebet, som det fortolkes og be- nyttes af Bang og Costall/Richards. Bronfenbrenners basale begreber og økologiske system-teori gennemgås med det mål, at få et første greb om hans forståelse af interaktionen mellem den enkelte person i udvikling og dennes omverden. Bronfenbrenners økologiske systemteori: modellen om mikro – meso – exo- og makrosystemer gennemgås. Endelig illustreres de teoretiske begreber om affordances og behavior settings med henvisning til et igangværende forskningsprojekt, der applice- rer Bronfenbrenners forskningsanbefalinger om at lave transformative eksperimenter i forsknings og udviklingsprojektet: Alle Med! En ny form for daginstitution.

Barker, R. (1968). Ecological psychology. Concepts and methods for studying the environment of human behavior. Stanford, CA. (s.1-34). Kapitel 1,2,3 (`Problems of Ecological Psychology´, `Eco- logical environment´, samt `Behavior settings´ (33 sider/49ns).

Costall, A. & Richards, A. (2013) Canonical affordances: The psychology of everyday Things. The oxford handbook of the archaeology of the contemporary world. Oxford University Press. S. 82-93

= 11 s/ 16 ns.

Bang, J. (2009). An environmental affordance perspective on the study of development – artefacts, social others, and self, I: M. Fleer, M. Hedegaard & J. Tudge (eds.) Childhood Studies and the Im- pact of Globalization: Policies and Practices at Global and Local Levels. World yearbook of edu- cation. Routledge. Pp. 161-182 (kap. 9). = 21 ns.

Bronfenbrenner, U. (1979). The ecology of human development. Kap.2: ‘Basic concepts’ Cam- bridge, MA: Harvard University Press, ss. 16- 42 = 26s / 39 ns.

I alt: 125 sider.

(30)

Det foreslås, at teksterne læses i nævnte rækkefølge. Teksten af Bang bygger bl.a. på Barkers midt- vest-studier. Bang teksten er ikke tilgængelig i kompendiet.

(31)

31

Session 18

Dato og klokkeslæt: 10.11.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 12.11.2014 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Poststrukturalisme

Underviser: Iram Khawaja

Læringsmål:

At introducere de studerende for grundlæggende poststrukturalistiske perspektiver på læring og tilblivelse, således at de studerende kan få indblik i og forståelse for poststrukturalismens grundbegreber og anvendelsesmuligheder i pædagogisk psykologiske kontekster.

Indhold:

Undervisningen sigter imod at give indsigt i poststrukturalismens grundtanker og –begreber med fokus på de spørgsmål, der har præget poststrukturalismens teoretiske udvikling inden for det pæ- dagogisk psykologiske felt. Forelæsningen tager udgangspunkt i en gennemgang af poststrukturalismens hovedopmærksomheder hvor der rettes særligt fokus på begreberne diskurs, magt, subjektivering og sandhed. Begreberne præsenteres og sættes ind i en pædagogisk psykologisk ramme med udgangspunkt i hvordan det eksempelvis er muligt at tænke elev, skole og læring.

Simonsen, D.G. (1996) ”Som et stykke vådt sæbe mellem fedtede fingre” I. Kvinder, Køn & Forsk- ning, nr. 2. Odense, Syddansk Universitetsforlag. s. 29-50. 21 sider.

Stormhøj, C. (2006) Poststrukturalismer- videnskabsteori, analysestrategi, kritik. København, For- laget Samfundslitteratur. s. 13-27. 16 sider.

Foucault, M. (1977) Discipline and Punish. The Birth of the Prison. London, Penguin Books. s.

170-195. 25 s / 37 ns.

Davies, B. & Dormer, S. Gannon, S. & Laws, S. Rocco, S. Taguchi, H. McCann, H. (2001a) “Be- coming Schoolgirls- The Ambivalent Project of Subjectification” In. Gender and Education, Vol.

13, Issue 2. S. 167-182. 15 s /22ns.

Fendler, L. (2001) “Educating Flexible Souls. The Construction of Subjectivity through Develop- mentality and Interaction” I: Hultqvist, K. & Dahlberg, G. (eds.) Governing the Child in the New Millennium. New York, Routledge & Falmer. 119-142, 23 sider.

I alt 119 sider.

Læsning af teksterne. Det anbefales at teksterne læses i nævnte rækkefølge. De to første tekster præsenterer poststrukturalismen som retning og giver en bred indføring til denne teoritradition. Mi- chel Foucault er en af de primære repræsentanter for poststrukturalismen, og i den valgte tekst bliver der særligt sat fokus på forståelsen af magt og diskurs. Teksterne af Davies et al. og Fendler skal læses som eksempler på poststrukturalistisk inspireret forskning inden for pædagogisk psykologiske kontekster.

(32)

32

Session 19

Dato og klokkeslæt: 11.11.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 13.11.2014 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Socialkonstruktionisme

Underviser: Nina Hein

Læringsmål:

At introducere de studerende for social konstruktionistiske perspektiver på læring og tilblivelse.

Indhold:

De studerende præsenteres indledningsvist kort for nogle af de bevægelser i synet på videnskab, som har præget den sidste fjerdedel af 1900-tallet og som den social konstruktionistiske tænkning historisk må forstås i forhold til og som en reaktion på. Med afsæt i dette introduceres det grund- læggende syn på viden(skab), virkelighed og subjekters tilblivelse, som kendetegner de social konstruktionistiske perspektiver, samt de heraf følgende for retningen karakteristiske erkendelsesinteresser og forskningsspørgsmål.

Gergen, Kenneth (1985): The Social Constructionist Movement in Modern Pyschology. I: American Psychologist 40 (3). (9 s.).

Kvale, Steinar (1995): Postmodern Psychology: A contradiction in terms? I Psychology and post- modernism. (Kvale, Steinar, ed.), SAGE Publications, London. (26 s.).

Søndergaard, Dorte Marie (1996): Social konstruktionisme – et grundlag for at se kroppen som tegn. I Sosiologi i dag, nr. 4, Oslo. (24 s.).

Davies, Bronwyn & Rom Harré (1990/2000): Positioning: The Discursive Production of Selves. I:

Journal for the Theory of Social Behaviour, vol. 20, no. 1 (19 s /28ns.).

Gergen, Kenneth (1995): Social Construction and the Educational Process. I: Leslie P. Steffe and Jerry Gale (eds.), Constructivism in Education. Lawrence Erlbaum Associates Publishers Hillsdale, New Jersey. (24 s/36 ns.).

I alt 119 sider.

Læsning af teksterne. Det anbefales at teksterne læses i nævnte rækkefølge.

(33)

33

Session 20

Dato og klokkeslæt: 17.11.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 19.11.2014 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Aktør Netværk Teori

Underviser: Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Sted: Se ’Timeplaner’ på følgende link:

Læringsmål:

At de studerende opnår en forståelse for materiel semiotik og særligt for den særlige analysestrategi, som knytter sig til aktør netværk teori, dvs. især Bruno Latours, Michel Callons og John Laws banebrydende omformulering af, hvad det vil sige at studere det sociale liv. At de studerende får en fornemmelse af dimensionerne og mulighederne i et aktuelt samtidigt socio-materielt grundlag for at studere institutionelle og organisatoriske frembringelser

Indhold:

Forelæsningen gennemgår indledningsvist begreber som netværk, aktør/aktant, assemblage og translation, som knytter sig til strategisk ANT, og fokuserer dernæst på den udvikling aktør netværk teori har gennemgået i retning af et multiplicitets perspektiv.

Spørgsmål om et sociomaterielt perspektiv på pædagogisk psykologiske fænomener som subjektivi- tet, identitet og arbejdsmiljø tages op i forelæsningens sidste del. Her henvises til en række empiri- ske studier.

Omdrejningspunktet for forelæsningen er de implikationer for pædagogisk psykologi og for organi- sationsstudier, som kan udledes af aktør netværk teori.

Torben Elgaard Jensen (2005): Aktør netværk teori Latours, Callons og Laws materielle semiotik. I:

Anders Esmark, Carsten Bagge Laustsen og Niels Åkestrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivisti- ske Analysestrategier Roskilde Universitetsforlag (25 sider).

Johan Simonsen Abildgaard og Niels Christian Mossfeldt Nickelsen (2013): Making materials matter: a contribution to a sociomaterial perspective on work environment. Nordic Journal of Working Life Studies. Vol 3 nr. 4 p 63-84 (22 sider).

Bruno Latour (1986): The powers of association. I: John Law (ed.) Power, action and Belief Routledge and Kegan Paul (16 s/ 22 ns).

Annemarie Mol (1999): Ontological politics – a word and some questions. I: (John Law & John Hassard (eds.) Actor net-work theory and after. Blackwell Publishers (16 sider).

Michel Callon & Bruno Latour (1981): Unscrewing the big Leviathan: How actors macrostructure reality and how sociologists help them to do so. I: Knorr-Cetina, K. & Cicourel, A.V. (eds.) Ad- vances in social theory and methodology – toward an integration of micro- and macrosociologies.

Routledge and Kegan Paul (15 s /22s).

(34)

34 I alt 109 sider.

Det anbefales at læse de nævnte tekster grundigt. Start med at læse den danske tekst som er introdu- cerende. Derefter Abildgaard/Nickelsen. Læs til sidst de mere komplicerede originaltekster. Stil spørgsmål til teksterne og rejs dem til forelæsningen eller i diskussionen efter forelæsningen.

(35)

35

Session 21

Dato og klokkeslæt: 18.11.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 20.11.2014 kl. 9.15-12.00 (Aarhus) Titel: Agential realisme

Underviser: Dorte Marie Søndergaard Sted: Se ’Timeplaner’ på følgende link:

Læringsmål:

At introducere de studerende til agential realistiske (nymaterialistiske) videreudviklinger af poststrukturalistiske perspektiver på tilblivelse og subjektivering.

Indhold:

Forelæsningen fokuserer på nogle af nøglebegreberne i den form for poststrukturalisme, der fører videre ind i agential realistisk tænkning, når det gælder humane (og non-humane) tilblivelsesprocesser generelt, men subjektive dannelsesprocesser mere specifikt. Med afsæt i Judith Butlers for- ståelser af subjektivering, performativitet og mattering tages Karen Barads tænkning op som et af tidens nyeste bud på, hvordan en teori om tilblivelsesprocesser kan inddrage både diskursive, materielle og subjektive elementer i en kompleksitetsengageret teori. Her drejer det sig især om begreber som det materielt-diskursive, det onto-epistemologiske, apparatus, og de intra-aktivt infiltrerende skabelses- og tilblivelsesprocesser.

Søndergaard, Dorte Marie (2000): Destabiliserende diskursanalyse: veje ind i poststrukturalistisk inspireret empirisk forskning. I: Haavind, Hanne (red.) Kjønn og fortolkende metode. Trondheim:

Gyldendal Norsk Forlag. (60-104) 44 sider.

Davies, Bronwyn (2006): Subjectification: the relevance of Butler’s analysis for education. British Journal of Sociology of Education, 27(4): 425-438. 13 sider.

Højgaard, Lis & Søndergaard, Dorte Marie (2011): Theorizing the complexities of discursive and material subjectivity: Agential realism and poststrutural analyses. Theory & Psychology, 21(3):

338-354. 16 sider.

Barad, Karen (2007): Meeting the Universe Halfway. Quantum physics and the entanglement of matter and meaning. London: Duke University Press. Kapitel 4: 132-185. 53/79 ns sider.

I alt 152 sider.

(36)

36

Session 22

Dato og klokkeslæt: 8.12.2014 kl. 9.15-12.00 (Kbh.) & 10.12.2014 kl. 11.30-14.15 (Aarhus) Titel: Opsamling, evaluering og om eksamen

Læringsmål:

At reflektere over og repetere centrale elementer af efterårets undervisning med fokus på at opnå en metaforståelse for pædagogisk psykologi som teoretisk felt. Endvidere tages de første skridt til hvad de studerende videre skal beskæftige sig med på studiet – metode og analyse (modul B og C).

Indhold:

Væsentlige begreber og hovedstrømninger indenfor den pædagogiske psykologi repeteres og søges placeret i en videnskabsteoretisk ramme.

Undervisningens indhold, form og niveau gøres til genstand for diskussion og evaluering (konstruk- tiv kritik og ros).

Praktisk information om eksamen etc. præsenteres ultrakort og forventes i øvrigt afklaret på lab- holdene.

Litteratur

Køppe. S. & Helles, R. (2014) Empiri og Teori, kapitel 13 I: Collins/ Køppe (red). Humanistisk videnskabsteori. Lindhardt og Ringhof. udkommer i ny udgave maj 2014. S. 497-534.

I alt: 37 s.

Gennemse dine noter og repeter kernebegreber for de forskellige teoretiske tilgange til pædagogisk psykologi som de er udvalgt og præsenteret for jer på modul A. Læs, tænk og reflekter over teksten af Køppe/Helles – den kommer I til at kunne bruge også fremover på modul B og C.