Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Hansen, Oscar.

Titel | Title: Grundtræk af Foredrag om Menneskets

Sjæleliv.

Udgivet år og sted | Publication time and place: København : O. C. Olsen & Co., 1899 Fysiske størrelse | Physical extent: 20 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 14 8°

i

1 1 14 0

⁸

02033 9

i i

* .

V * ■;

■ -i I * Y

. - = « - \

' . ' V ' v ^ . V f V , . S '

v . . ■* , ' * T **,. • » V i

^ , s , s

‘ f ■

' •• - / . -

■v

V V '-^ v _•*

• > v

V ■

'r 's . ^lÉJ

- k ' -

' A ‘-a a .

5 ^ • a'1 é#* ■ • ' ;<• J (H I ; ' • ' - . f ‘*

- t ; •••*•, *. - 5

;

' . T f i , i'

a s & Y A * ”

A -

r • ; v Y > :

r J

v». ..*

Y .•

X

Y Y Y Y . Y

/ f j v - Y Y ? ■

■ Y v Y Y Y f B A - Va j ;

I J Y . * * ' 1 ^ '■•<«>

•>- '-•;/

Hfcr=5 , r •-* * - . ‘ i

? . ' F : " . Y

’ " i t T ;• v . .- . f , •-

^ YV*

i f ^ ' v -V <• ' ■■

y y a y

Y

' ■;.

' *v

r v / y y ^{'■ -- A}

\ Y . '

/ . .

*Yv ^. _{• < r} ^V

i i

: . . . ’ v .;•- • <.■ !'■ • > ; ; . 7 \ . ‘ 1

.

\ \

•Y’v ^

' • ■ c ' - Y l - Y ' *;a a ■ Y - Y . ; • - Y ,

V - ’ .V • •: y Æ ,a^

■ ; v :

**» ► » , i •- * * r ur '. ^

^ r < r •.. ■■r.J. ■-■|- - . V ^ 1

V

f ...

• . ' • • ' * ff ' i ' • ■ •>■' •

. ’ “ ■ '• . - - i * : ' • * ' * ■ " A - t i r f : > , # . ' > A -

" T ^ V A • •• - r •- A t ø . v . • • .

s _{^ V ; . ,} ^{• Y} - - f c

p'-r**

- ’. k . . ? . ‘ v

v 3 3

, ' j t ' i *- k,l '^- ' '*•. f ", . y ,

■ V * •■> - -'i , •• -V /

• , .-a 4 i ! - : • 'a '. ' ' *: . , . - .

X - X . ■ - i ^ r - '• • 4 . . : • • . A ' ■ - > A v a a ■

■S"; ■ ' ? * ■ ■ " . ’ t , V ; A ^

1 : - i -■• Y ' ^{‘ U} ‘ - 'f,'A%

A

y I f v A :

^ • • - L- T \ '* '■

; ' ■-;■ • y„ \ v.1 . .,"A; .Aa ; P

• Y ■ ' X ' -

. r > , A , •, t -

• y T

t v ;i~ ■

■•: X .-". i'.. _ — _

L i ’l

. - - T' ’fjT

• ’kY'? •*

’& t i 4 ■ • - * - • * •

J A ' y

- ^ < YK

*.c 4 ' ' ' - r

A ’":5P , Y

’ *;■

A ',;■

. n r L , T

- ■ " ^ ^ x S - ™

x ' /;■.• Yj.vV. ’

• V.L Å V fYr|*-A Y^ct* ■' r

i : S - Y ■■- A ’

■ 5^ ' .'" '. ^{y - \}

at ~ ■ * , I&5^aA’ V^y ' *Y Vi’Y'*L^

■ g ..'

• “i i ” . * ” • v ■'

* ”■ A f f l ; v " Y % -^

/»

V ’ 4 V .• <v ,+ ’ A : j ' p w - T . ,.

g t‘ f A A >

J “ '- ' ' ;..• ...-

*;< * ■ Y *

•’-V'

' . > .

> ■;iA

Y 4 ■ ->'f- V a

V ', < . • >1

:.**

■ ^ \ ,,

_- - + ' ■■

i . - ' , , . ' a;

* »

; . ^

l . .

: • - '. ’

;>■ :-.*V '- ....v ,, ^

: ■A-A.-f • »' . ' . • A

: : • •• : : »■ ■ . • > • - - A , , . .

.’ C , ■ ; ■ • -■■ Y

• . ' - » - i , - ‘ . r_ l f - " , . . . , 1 ~ 4 \ ’ T

,

*

■ -&r- 'l » . v , • • - •- A - o •'■*

. . S « • ' . - • ' W * A . ■ ^

'Jtv

W . r < ' V>1

l/Y

V s ■ ■ , j f t A : , ' ■ r ' A ' r ; f e , - f e ? ■■

• , / • • v J

■ a . • : r . P

A V £ f % f ^ A ' - - v-

- . , . - i r ? ; , / - . / ' * * • * * » ’• " \ >

f e . . ; . * • 4 ^ f e f e ' A > , ' •'

} ■ < % V ? f ) W $ - ’■

s ' ^ ^ S ' w - ’ ^ Y - f e V / ‘: '

f S . ...- ■ • ' • '. O ^ A f e f e U ' • A f e

' , ' “ r i '

; -f «

" -’ fe - >

« f e j 7 ' ¥ i

T »

A A ' A A A ? : ; ® ' V f e ^ . *

• • , ■ . / f e ■ ■ • V v A r t u . ■!' v A f e ' A •■ . > - • :

K f e f f e f e f e v v v

• " r~ ; / £ * ' * j t f e ' ' ’. - A / V . - I ; ' .

. ' -v.

a . • « >

1 r -

V f e f e A ' . f

>.. • ••

I . - ^{. j „ . . . .} P A A A A p ^ v . ;■■■■'•«■•.<

. . *>• - -;•.

• i ■»■.' ■' ' V • < ■.

t * , ' , \ ,

\ '

.*

I

. . V . '

4 4 ,. <

.1

l -

: %:■

m ... . . , ■ ■

V ■ * - f e A /

' • • ■ n V -

V _V'-‘

* !

- ' p m : * : ’ ? / • ? ' ‘

i l p A f e tSé - ‘ - V ; A * A y v p .

■ •:■ • • - V f e - / ' ' •. “ . • > / ' • , '.

•. • N '^. .•

>• .

- •' ' - i : ■ . ^ ■ . ^ '"A .

- : '

1^

V ^■.

' • ' ■ v r v r ■ r <■■ - . r * , . , -

$ ' W & .

• / :•

y t e ’ > r r ^ ' - - A

s ? - . ■•. . v v > . ■. ...

. . v '• • v > : a

. r ' - . -

. ' ■•*

r'

—j

'i* t

i

■ ■ • - <

t 'r . . ■ ■■ ■ .■ ■ ■■

i, •

i t i .

S. \ ijf 'A^tr :

• V , ' (

<

I ^{_. .}

. . • * . • • i * . . . - .

• < < ■ - : . w ^ . . t . . . '

A v \

' iV - W -

<■

>

■ i ' ~ ■ * . ■

‘ % " ' i « •' •'

•/'

■'

A f e

f e " f e " - • ’ 1 '

c . fe\

^ * k

■ ‘ ■ / •

'

' A /

V ^ A f e V :

' < f e

‘ r •

, ' ' - -

‘ f ■■■' . . ■' ■'

■ i - - - ' " f e f e -'■

■■■ ■'■• f e f e i

■ i . A V '

'• • -.■• 1 • A C

f ■ ;: ,

* *

4 ' . t • ■* _ k

i. V ■ *' •'

t ( • / . . ' - •

•c • - ^

/

- , ' ,

’ ; (

' ' ' 1 * '

■,. ' '*•. ■ ■ * / “ •.

•••*.

. »• . •

■ * t , . .

■ , w * T

V • •’

' kV

. - f e ■ > - ■ ■ /* • 1

. . »•. • ..

• . c ‘ r r . v

i r r - ':| i : ■■ ~- :r^ >

i ; , - . " ■ % A * A

^ , > ' v 4 a

vr ’ - ^• ' r . A ... r ^{• ; •} ■

, / ^ A - A r

■- .

, .;■•> ’ •' ^,

,

- ■>»

# S U C É f f e - V .fe.-:.w,

, , , . . .

- - - ' s . . . ■ ■ ■• , ' v : 4 f e V r A - :;

I.- • ' d v l ' - • . • : -. - • • . • . • : ; •• /• . . ^{■-■ ■•■■.}

■ ' ' A ' . A , ' , ' . . " '.'i . Y - ■ ' ' .; » J ? V 5'dr- J VV

' / : '

.... V - ,

P ‘ s ' ' •■ T

g v . ■

t V- . : > > ’■ ,.'C . ; . ' . * ' , . f i y ,

I : V ;V ; ■ ' . ^ .. V ' V V V . - ■ •

\ V

■ . > . / v . . i •. * '■ , A

s . : A , w ^-

V ■ ')•• - 1a V . ! ' - ■; A . ■ • * '

i - . - ' . f e ,

, :,. f e - . . "

;vA i, :

' " ...

■’ ■ ; •; ' ' - i V . v : , A ' ']

K ■■>-..■ i -V^t

i ^ K ^ é r i * < ■ * ' ■ * ■' ••- . i / r. ".' ,-v • ■ ' . ■ /,•■ •. . . ■ . v .. ...’ V - - ■•). . . ..■; • ■ ■ • ' . ' ~ 'i ' . > » '• ' , . • >

5 « ^ * ^ ' ^ ' A - • * . . • - / . * ■ „ ; . - . • . • ■ /m': , f e . A

' i ’ .■'.•Wi i : '. ^ ■; • ' •;.' , . i '■ . . . . . . . . ^ , ' > f e f e - ' * :

v A ' v

-• • * . . ' ■■> * ' v, . *r . f e ' - . i ' . ' • ■ • •-. ' V - . -. ■. .

I v l f T -

■ ■ • A f c 4 I H . ? « ™ -

^ ‘ h W * . , £ J » ™ ‘ ,1 . / ,

C "...

•I

"■ f ;

n i . _ V i , . . . , » i r a f J i " - A f e . .

A A - r f . f e . ' . vA-, ‘, $ i v -*.'■’>■• . , . , . ' r & W & z

W n

A A f e v J ', v - ■ A '

i . A . , ,J ‘ ' - " . " :

•v....'- " V 1V<; V i D . • ; .. ,

- W - Jf .; , j V r * . . ’ t f e ^ A ‘- V ^ I . . A '

5

S J J V « v t - J-..* •- ■" ■

■ f e ^ * - ■ ■ >*/ ■ ; r - . . . VAfe

“ Kiv - .: . i v . v . ; f e -

■v * f • '-••'V- 1* *A -M i < - ,*fT».

' . -v : ,)v T

.Vo n

• > .< >*a •; t . . . . . - f e f f e f e f e f e '

1 ■ ■ f e - ' ' V ’

- a :••.■ A . , f e ^ • ' ■ ’- L

« ‘ ■ - V'. • 4* ' ffj

X * f . : ■ • . . . ■ ¥ .

' i A i i j f e ; V v f e : f e . Af e- "

A A f e f e

' . ■’ "

STUDENTERSAMFUNDETS FOREDRAGSRÆKKER IV.

GRUNDTRÆK AF FOREDRAG

OM

M e n n e s k e t s S j æ l e l i v

D^r. ^{p h i l.} O S C A R H A N S E N .

K Ø B E N H A V N .

TRYKT HOS O. C. OLSEN & Co.

*

■ & .

. . # •

* t ø ; .

\

" s *

If •?

i ' !

i

•u

Indledning.

Læren om Bevidsthedslivet

søger at lære Men­

nesket at kende sig selv. — Den begrænser sine Undersøgelser til de Erfaringer, som Menneskene kan gøre. Den beskæftiger sig altsaa ikke med Drøftelsen af Spørgsmaal om Sjælens Udødelighed eller lignende, uagtet disse Spørgsmaal kan have stor Interesse. Den skildrer Bevidsthedstilstandene paa de forskellige Mo­

denhedstrin, og kommer derved til at kaste Lys over Forholdet mellem de legemlige Tilstande og de sjæle­

lige. — Den begrunder Formodningen om at Bevidst­

hedslivet er knyttet til Hj æraen og berigtiger samtidig de Fejltagelser, der skyldes Frenologien, Grafologien og Fysiognomiken.

For at lære Bevidsthedslivet at kende maa man iagttage sig selv. Man kan kun erfare noget om sin egen Tandpine; om andres Tandpine kan man intet erfare. Man tænker sig dog, at den er ligesaa ube­

hagelig, som den man selv havde; thi man kan se, at de ydre Ytringer er de samme. Paa samme Maade kender man kun sine egne Tanker, Sorger og Glæder, og det er de ydre Ytringer, der lader os genkende dem hos andre. Altsaa grundig Selviagttagelse er Hovedbetingelsen for at kunne skildre Bevidstheds­

ytringerne. Imidlertid skærpes Selverkendelsen ogsaa

ved at man øver sig i at genkende Bevidsthedsytrin­

gerne hos andre jævnaldrende, — hos Børn og Ol­

dinge, — hos Dyr, — i uciviliserede og civiliserede Menneskers Sæder og Skikke, — deres Sprog, — Lite- ratur, — Kunst, — Samfundstilstande, — Institutioner.

Selviagttagelse fremmes ved Øvelse, dels fordi man kan være hildet i Fordom og vanemæssige Opfattelser, dels fordi Bevidsthedsytringerne er saa bevægelige, dels fordi der kun er én Iagttager, hvis Iagttagelses­

fejl følgelig ikke kan rettes af andre.

De Erfaringer, man saaledes har indhøstet gennem Selviagttagelse og forbedret ved andre Undersøgelses- maader (Sammenligning, Eksperiment), søger man derpaa at ordne til et sammenhængende System i Følge de Love, der styrer Bevidsthedslivet. — »Dette viser sig paa adskillige Punkter at være behersket af de samme Love som Dyre- og Plantelivet, altsaa at være en Form for de almindelige Livsbetingelsers Frem­

træden (Biologi). Særligt følger Bevidsthedslivet de almindelige Udviklingslove; hos det spæde Barn er det uden synderlig Fasthed, uden synderlig Rigdom og uden synderlig Regelmæssighed; hos det modne, voksne Menneske er der stærk Sammenhæng og Regelmæssig­

hed i den store Fylde af Tanker og Stemninger.

Spørgsmaal:

1. Hvori bestaar Erfaring ?

2. Er der Forskel paa sjæleligt Liv, aandeligt Liv og Bevidsthedsliv?

3. Hvorledes bærer man sig ad med „at forklare"

noget?

4. Hvad forstaas ved den legemlige eller materielle Verden?

5. Hvad forstaas ved Frenologi?

6. Kender man andre Menneskers Bevidsthedsliv eller kender man kun Udslagene deraf?

7. Har man Midler til at overvinde Vanskelighederne ved Selviagttagelsen ?

8. Hvad forstaas ved videnskabelig Sandhed?

9. Hvad forstaas ved Videnskab ? 10. Hvad er Livet?

11. Hvorledes lyder Udviklingslovene ?

II.

Erkendelseslivet.

Vil man søge Forstaaelse af sit eget Erkendelses­

liv, da maa man først afsondre de Bevidsthedsejen­

dommeligheder, som hører dertil, fra samtlige andre Bevidsthedsejendommeligheder. I ældre Tid delte man Bevidsthedslivet i en Række Evner. Disse Evner kunde med Alderen og Modenheden blive hyppigere og bedre benyttede, men de kunde ikke udvikle sig til andet end det, de fra først af var. Nogle „Sjæle"

havde mange Evner, andre havde faa, sligt var med­

født og kunde ikke forandres. Denne Opfattelse har man nu forladt og erstattet den med en Klassifikation af de mindst sammensatte Bevidsthedselementer, der kan blive Genstand for Selviagttagelsen. Vi henfører disse Elementer til tre Klasser eller Grupper, nemlig Erkendelsestilstande, Følelsestilstande og Viljestil­

stande; men vi minder tillige om, at disse Grupper saavidt vor Erfaring rækker altid forekommer sammen­

blandede. Naar vi udsondrer dem fra hverandre, er det kun for bedre at kunne belyse hver enkelt Gruppe for sig.

Spørgsmaal.

12. Hvad forstaar man ved en Evne?

13. Hvilken Forskel er der paa Erkendelsesliv, Følel­

sesliv og Viljesliv ?

A. Sansningen.

De laveste Erkendelsestilstande, som vi direkte kan iagttage, kalder vi Fornemmelser; de opstaar kun, naar en Nerve ved Firring sættes i saadan Virksomhed, at den bringer Hjærnen til at virke. — Saavidt muligt ordner vi Fornemmelserne i Grupper og benævner disse efter det Sanseorgan, ved hvis Virksomhed de dannes: Synsfornemmelser, Høre-, Lugt-, Smags- og Berøringsfornemmelser. Endvidere maa man udsondre Temperaturfornemmelserne i en særskilt Klasse, hvilket ligeledes er Tilfældet med Bevægelsesfornemmelserne og med dem vi af Mangel paa et bedre Navn kalder Almenfornemmelser.

Almenfornemmelser.

Vore Aandedræts-, Blod­

omløbs-, Ernærings-, Kønsorganer samt Legemets for­

skellige Kirtler staar ved Nerver i Forbindelse med højere Nervecentrer. Disse Nerver kan pirres ved Tryk og paa anden Maade; de derved fremkaldte For­

nemmelser kaldes Almenfornemmelser. Hertil hører Fornemmelse af Sult, Tørst, Væmmelse, Mæthed, Kvæl­

ning, Nysen, Vellyst, Friskhed, Mathed og osv.

Bevægelsesfornemmelser

. Vi kan fornemme om vore enkelte Legemsdele er i Ro eller om de bevæger sig ; vi kan mærke Bevægelsens Retning og dens Ha­

stighed. Bevægelsen behøver ikke at være fremtvungen ved ydre Paavirkning; den kan skyldes vor egen Energi.

Temper aturfornemmelsey.

Man skelner mellem Varmefornemmelser og Kuldefornemmelser. Deres Styrke beror dels paa Omverdenens Temperatur, dels paa Hudens Egenvarme (ca. 3 4 0 C.). Skælnedygtig- heden er ikke lige stor paa alle Dele af Legemet;

den er størst paa Overarmen, mindst paa Midten af Ryggen.

Berøringsfornemmelser.

Man skælner mellem Fornemmelse af Tryk, der fremkommer, naar Huden under Paavirkning af en ydre Genstand sammentrykkes eller udvides, og Fornemmelse af Berøring, der frem­

kommer ved at et Legeme bevæger sig henover Hud­

fladen eller ved, at Hudfladen bevæger sig henover en Genstand. Trykfornemmelserne kan have forskellige Egenskaber; de kan være stærke, svage, tunge, lette.

Berøringsfornemmelserne er ru, glatte, haarde, bløde.

— Til denne Klasse hører delvis Modstandsfornem­

melserne.

Smagsfornemmelser.

Forposter for Ernærings­

virksomheden. Smagsorganet (Tungen) er paa Midten uimodtagelig for Smagsindtryk, og paa den første Del af Tungen smager mange Stoffer anderledes end paa den bagerste. Egenskaber: sødt, surt, bittert, salt, l®gagtigt og skarpt.

Lugtfornemmelser.

Forposter for Aandedrætsvirk- somheden. Lugtegenskaberne benævnes dels efter den Stemning de vækker (behagelig, ubehagelig), dels efter de Stoffer, der fremkalder dem (Viollugt, Rosenlugt).

Hørefornemmelser.

Man kan skælne mellem Larm-, Tone- og Klangfornemmelser. De to sidst­

nævnte kaldes musikalske Lyd, den førstnævnte Gruppe umusikalske.

Synsfornemmelser.

Deles i Lysfornemmelser og

Farvefornemmelser. Til Synssansen er i særlig Grad knyttet Opfattelsen af Udstrækning (Rum).

For alle disse Fornemmelser gælder det nu, at de har en vis Tidsvarighed, at der gaar en kortere eller længere Tid mellem Paavirkningen og Fornemmelsens Opstaaen (længst for Smagsfornemmelsens Vedkommende), at et og samme Indtryk ikke altid vækker samme For­

nemmelse, at Modtageligheden for en og samme Paa- virkning stiger ved Øvelse, at dens Finhed og Skarp­

hed forøges ved Modsætning og sløves ved Ensartethed.

— Forholdsloven. — Sansningen og Omverdenen.

»

Spørgsmaal:

H-

I 5*

1 6 .

17.

18.

19.

20.

2 1 .

22.

Hvad er en Fornemmelse?

Hvad forstaas ved en Almenfornemmelse ?

Hvorved adskiller Almenfornemmelserne sig fra de andre Fornemmelser?

Hvad forstaas ved en Bevægelsesfornemmelse?

Hvorfra stammer den Energi, der omsættes til Be­

vægelse ?

Hvorfor bør man skælne mellem Temperatursans og Berøringssans?

Hvad forstaas ved en Modstandsfornemmelse ?

Har Tungens Bevægelighed nogen Betydning for Smagsfornemmelserne ?

Hvorved adskiller Larm-, Tone- og Klangfornem­

melser sig fra hverandre?

Er vore Fornemmelser sammensatte eller usam­

mensatte ?

24. Staar vore Fornemmelser i indbyrdes Afhængig­

hedsforhold eller er de kun afhængige af Paa- virkningen ?

25. Vilde det være en Fordel om et og samme Ind­

tryk stedse fornemmedes paa en og samme Maade ?

B. Forestillingsforbindelser.

Stiller man en Genstand foran sig paa Bordet og ser paa den, da modtager man en Sansepaavirkning, man fornemmer den. Lukker man derpaa Øjnene og fremtvinger et indre Billede af den, da siger man ikke længer, at man fornemmer den, men at man fore­

stiller sig den. Paa samme Maade fornemmer man Tonerne i en Melodi, der spilles, eller i en Sang, der synges. Mylrer derimod de samme Toner frem i en selv, da forestiller man sig dem. Forestillinger (Tan­

ker) er altsaa Bevidsthedstilstande, som genfrembringes ved vor egen Energi. Alle vore Forestillinger har oprindelig været Fornemmelser; men ligesom Fornem­

melserne kan forbinde sig med hinanden, saaledes kan Forestillingerne det ogsaa. Disse Forestillingsforbin­

delser kan ved Vane, Øvelse og Interesse blive saa faste, at naar den ene dukker op, da genfrembringes ogsaa de andre Led af Forbindelsen.

Forestillingsforbindelserne (Associationerne) og deres Love forklarer paa fyldestgørende Maade de Forhold, som man tidligere forgæves søgte at forklare ved

„Evner“ .

Lovene er: a. Lighedsloven, der lyder: en Be­

vidsthedstilstand kan have Mulighed for at fremkalde andre, der ligner den. Ved at se et Maleri, kan man komme til at tænke paa den Person, der er malet.

Ved at se en Guldtikrone kan man komme til at fore-

stille sig en, man tidligere har ejet. b.

Berørings- loven,

der lyder: en Bevidsthedstilstand kan have Mulighed for at fremkalde andre, der har været sam­

tidig med den. Horer man saaledes forste Linje af en bekendt Sang, da kan man komme til at tænke paa de følgende. — Medens man ved den enkelte Fore­

stilling kun kan forestille sig en Egenskab, saa kan man ved en Forestillingsforbindelse, en Gruppe-Fore­

stilling, forestille sig en Gruppe Egenskaber, d. v. s. en Genstand eller en Person.

Associationsvirksomheden kan forklare o s : a.

Gen­

kendelsen

. At genkende noget vil sige at blive sig be­

vidst, at man tidligere har oplevet det. Ved Genken­

delsen virker Lighedsloven. Genkendelsen kan opstaa ganske ubevidst og uformodet, men den kan ogsaa være Følge af en bevidst Anstrængelse. b.

Erindrin­

gen.

. At erindre vil sige, at genfrembringe Forestil­

lingerne saaledes, at deres indbyrdes Forhold bliver uforandret. Vore Minder kan undertiden dukke op for

■os af sig selv (uvilkaarlig Erindring), undertiden stræber man at fremkalde dem(vilkaarlig Erindring), c.

Glemslen,

der ligeledes kan være enten uvilkaarlig eller vilkaarlig.

d.

Fantasien.

At fantasere vil sige at genfrembringe Fore­

stillingerne saaledes, at deres indbyrdes Forhold for­

skydes. — Ubevidst Fantasi, bevidst Fantasi, e.

Drømmene,

saaledes benævner man Tankerne, naar de dukker op under Søvnen, f.

Illusionerne,

hvorved man forstaar fejlagtige Iagttagelser, urigtige Opfattelser af virkelige Indtryk.

Associationerne er forskellige for de forskellige Mennesker. — Ikke alle vore Forestillinger associerer sig; men ogsaa her spiller Vane, Øvelse og Interesse en vigtig Rolle.

Spørgsmaal:

26. Hvorledes er Forholdet mellem Fornemmelser og Forestillinger?

27. Hvorfor skal der større Modenhed til at forestille sig noget end til at fornemme noget?

28. Er der nogen Forbindelse mellem de Tanker, der uventet dukker op, og Genkendelsen ?

29. Hvad forstaas ved Erindringens Paalidelighed?

30. Er der Forskel paa de Forestillinger vi mindes, og dem vi benytter i vore Fantasidannelser ?

31. E r vore Drømme afhængige af vore Erfaringer?

32. E r „bristede Illusioner" Illusioner? .

33. Hvorledes var Bevidsthedslivet, saafremt ingen Associationsdannélse fandt Sted?

C. Tænkning.

Hele Erkendelseslivet udvikler sig som en sti­

gende Dygtighed i at finde Lighed og Forskel. Lig­

heds- og Forskelsopfattelsen er vor eneste Erkendel­

sesevne. Den ytrer sig under Sansningen ganske ubevidst, paa en mere omfattende Maade under Associationsdannelsen og fremtræder i sit fulde Om­

fang ved de Bevidsthedsytringer vi kalder Tænkning.

Den egentlige Tænkning bestaar i en bevidst Stræben efter at danne nye Forestillingsforbindelser støttede paa en gennemført Ligheds- og Forskelssøgen.

Ved Tankevirksomheden danner vi Begreber, Domme og Slutninger. Denne Virksomhed opstaar ved vor Stræben efter at besvare Spørgsmaalene:

hvorledes

og

hvorfor,

d. v. s. ved vor Stræben efter at be­

skrive og forklare. Vi beskriver, hvorledes et Damp­

skib flyder paa Vandet, vi forklarer hvorfor det flyder.

Saavel Beskrivelse (Skildring) som Forklaring forud­

sætter, at et sammensat Fænomen opløses i sine Ele­

menter. a.

Begreb.

At begribe vil sige at forbinde de enkelte Elementer til en Helhed efter at man først har opløst den Sammenhæng i hvilken de forekom.

Ikke alle vore Forestillinger omdannes til Begreber;

men skal vor Opfattelse være ganske klar, da er Be­

grebsdannelse nødvendig. — Under vore Forsøg paa at danne tydelige Begreber overvurderer vi undertiden Lighedsforholdene, undertiden Forskelsforholdene.

b.

Dom.

At dømme vil sige gennem en Bekræftelse eller Benægtelse at forbinde to Forestillinger eller Be­

greber. Dommen er en beskrivende eller forklarende Associationsdannelse. Dommenes Værdi beror paa, at vi selv har dannet dem. — Tvivl er en forstandsmæssig Vaklen, der hæmmer Domsdannelsen (Tro — Vantro).

c.

Slutning.

At slutte vil sige at samarbejde to eller flere Domme, saaledes at et Led i den ene Dom er­

stattes med et andet, der har samme Gyldighed. — Den Suplering af det iagttagne, der allerede er tilstede ved Sansningen, optræder i sin højeste Modenhed i Slutningen.

Ofte tænker man gennem Forestillinger og da især gennem Synsforestillinger (Billeder) eller Høreforestil- linger. Ofte sker Tænkningen ogsaa indirekte ved Hjælp af Sproget. Sprog er ikke Tanker, Sprog er kun Tegn paa Tanker; dets Værdi ligger i, at det kan omsættes til Forestillinger. Meget af vort Tanke­

liv var umuligt uden Sprogets Hjælp og Støtte. — Na­

tursprog og Modersmaal. — Sproget er dels et økonomisk Hjælpemiddel ved Tænkningen, dels et Meddelelsesmiddel.

Vore Fornemmelser, Forestillinger og Begreber er Tegn paa en Omverden. Denne Omverden lærer vi aldrig at kende; men vi kan bestræbe os for at være i Harmoni med os selv, at bringe Overensstemmelse mellem vore Opfattelser samt at gøre dem fastere og tydeligere. — Forholdsloven.

Spørgsmaal:

34. Er der nogen skarp Grænse mellem Sansning og T ænkning ?

35. Hvilken Forskel er der paa det daglige Livs Tænkning og videnskabelig eller nøjagtig Tænk­

ning?

36. Kan Begrebsdannelsen lettes gennem Undervis­

ningen i Modersmaal?

37. Hvorfor er det bedre selv at dømme end at lære udenad de Domme, som andre har dannet?

38. Medfører det nogen Forandring i vort Forestil­

lingsliv, om vi giver en Genstand Navnet Bord, Tisch eller Table?

30. Til hvilke Tankeoperationer er Sprog nødven­

digt?

40. Hvad forstaas ved personlig Sandhed?

III.

Følelseslivet.

Vi gaar nu over til en hel anden Klasse Bevidst­

ytringer, nemlig Stemningerne og Følelserne. Disse bestaar altid i Lyst- eller Ulysttilstande og de udvikles ved at associeres med flere flere eller færre Fornem­

melser og Forestillinger. — Er Lysten eller Ulysten knyttet til Sansefomemmelser, da kalder vi dem lavere Følelser; er de knyttet til Forestillinger, da kalder vi dem højere eller ideelle Følelser.

A. De lavere Følelser.

Livsfølelse kaldes Lysten og Ulysten, naar den er forbunden med Almenfornemmelser. Livsfølelsen er

H

den oprindeligste Følelse, den der tidligst træder frem.

Arbejder vore indre Organer sundt og naturligt, da mærker vi et almindeligt Velbefindende (Lyst), i modsat Fald et almindeligt Ildebefindende (Ulyst). Ulysten fremtræder med betydelig større Styrke end Lysten;

Ulyst kan stige til Kval. Kvalmen ved stærk Sult og Tørst eller ved begyndende Kvælning er større end den Lyst, der indtræder ved Mæthed. Dybt og kraf­

tigt Aandedræt ledsages af Lyst, hæmmes af Ulyst (Mareridt). — De forskellige Smags- og Lugtfornem­

melser giver Følelsen hver sit Præg. Lugtsansen synes at være den oprindelige Vejleder ved Dannelse af Sympati og Antipati. — Høre og Synsfornemmel­

serne er de mindst følelsesstærke, men de, der rigest nuancerer Følelsen.

B. De højere Følelser.

a.

Selviske Følelser,

d. e. saadanne, der tvinger Individets Tanker og Handlinger til at dreje sig om Indivi­

det selv. De udspringer fra Selvopholdelsestrangen;

de isolerer Individet, men de kan ogsaa beskytte det.

Dertil horer Frygt, Vrede, Glæde, Skuffelse, Stolthed, Magtfølelse, Kappelyst, Arbejdslyst, Snobberi og Hykleri.

b.

Sympatiske Følelser,

d. e. saadanne, der tvin­

ger Individets Tanker og Handlinger til at dreje sig om andet end om det selv. Dette andet kan være en Person, en Ting. et Parti, et Forhold osv. De stam­

mer fra Moder instinktet og Slægtopholdelsestrangen, men føres ved Forestillingsassociationer over paa meget uensartede Omraader. Hertil hører de logishe, æstetiske, etiske og religiøse Følelser.

De logiske Følelser

. Ved logiske Følelser forstaar

man Tankearbejdsstemning, den. Stemning der skyldes Tankearbejdets lette og frie eller tvungne og hæm­

mede Forløb. Den logiske Følelse kan genfindes som et Element i Forskerglæde, i Sandhedskærlighed, i Nysgærrighed og i Kundskabstrang.

De æstetiske Følelser

bestaar i Lyst ved det skønne, yndefulde, harmoniske, rytmiske, og Ulyst ved det hæslige, skurrende, uharmoniske. — Smag for det skønne i Naturen og i Kunsten.

De etiske Følelser

kaldes Følelsestilstandene af Lyst og Ulyst, naar de bærer vore Domme om godt og ondt. Hertil hører bl. a. Pligtfølelse, Ansvarsfølelse, Retfærdighedsfølelse, Samvittighed.

De religiøse Følelser

er Følelse af et Afhængig­

hedsforhold til de bærende Kræfter i Tilværelsen. De religiøse Følelser, der iøvrigt er yderst sammensatte, kan afføde en urokkelig Tillid til Verdensordningen, og

tillige afføde Udholdenhed til at bære Livets Byrder.

Om samtlige Følelser gælder det, at de vanskeligt eller slet ikke kan erindres. Man erindrer let de Om­

stændigheder, under hvilke Følelsen opstod, men selve Følelsen genfrembringes ikke let — Følelserne slaar let om i deres Modsætning og baner Vej for deres Modsætning. — Gentagelsen bortvisker Friskheden, men fæstner Følelsen dybere i Sindet. — Forandring i Følelserne staar i snæver Forbindelse med Foran­

dring i de legemlige Processer. Tydeligst ses dette i

Sindsbevægelserne

(Affekter), d. v. s. Følelser, der pludseligt indtræde eller hurtigt bruse op med en saa- dan Styrke, at de øvrige Bevidsthedselementer trænges til Side. Hertil hører bl. a. Sorg, Glæde, Skræk, Vrede, Dog viser det sig ogsaa i Lidenskaberne og i Stem­

ningerne.

Lidenskaber

kaldes de Følelser, der er bievne saa tilvante, at de udgør en blivende Del af Karakteren. Lidenskaber medfører personlig Ufrihed;

de mangler Sindsbevægelsernes aabne Ærlighed.

Stem­

ninger

kaldes de lidet voldsomme Følelsestilstande, under hvilke Forestillingerne uhindret komme og gaa, medens Opmærksomheden fængsles af Følelsen. — Alt, som fremkalder normal og sund Organfunktion, med­

fører Lyst; alt, der hæmmer Organernes Virksomhed eller overanstrænger dem, medfører Ulyst. — Vi kan kun helt optages af en Følelse ad Gangen; men Fø­

lelserne kan smælte sammen ved Association. — Følel­

serne kan skifte hurtigt, men deres Varighed overgaar i Reglen Forestillingernes. — Den Følelse, en Tanke­

gang eller en Begivenhed fremkalder, varierer meget

— Forholdsloven.

Spørgsmaal:

41. Er der Forskel paa Fornemmelse og Følelse?

42. I hvilken Betydning kan man tale om forskellige Slags Følelser?

43. Hvorfor er Livsfølelsen den oprindeligste?

44. Staar den logiske Følelse i Forbindelse med Tan­

ken om Fordel?

45. Hvilken Værdi har Kunst og Videnskab for Be­

vidsthedslivet ?

46. Hvad vil det sige, at de etiske Følelser er sam­

fundsdannende ?

47

. Hvilken Form har den elementære religiøse Følelse ?

48. Gives der Følelser, der slet ikke kan erindres ? 49. Hvorledes er Forholdet mellem Affekt og Liden­

skab ?

50. Kan stigende Oplysning straks forandre Menne­

skets Følelsesliv ?

IV.

Viljeslivet.

Den tredje Klasse Bevidsthedstilstande, som Selv­

iagttagelsen kan give os Kendskab til, er Viljestilstan­

dene, der omfatter alle Tilstande af sjælelig Aktivitet.

Disse sporedes allerede stærkt under Erkendelsen; ti for at sanse skarpt eller tænke klart behøves Opmærk­

somhed, men Opmærksomhed er et Viljesfænomen.

Ved Opmærksomhed forstaar man Bevidsthedens Ret­

ning. Opmærksomheden kan være instinktmæssig og den kan være villet.

Grundfænomemet i Viljeslivet kaldes Stræben. — Svarende til Modsætningsforholdet mellem Lyst og Ulyst finder vi indenfor Viljeslivet Modsætningen mellem Stræben (ved Tilbøjelighed) og Modstræben (ved Utilbøjelighed).

De simpleste Former for Aktivitet, vore spontane Bevægelser og mange af vore Refleksbevægelser, er rent legemlige. Først i Instinktbevægelserne naar det lavere Viljesliv sin egentlige Udformning. Vore In­

stinkter er hensigtsmæssige; de kan opfattes som Slægtsvaner. De fleste er Kulturprodukter; af Natur­

instinkter besidder vi kun to : Selvopholdelsesinstinkt og Slægtsopholdelsesinstinkt.

De højere Former for Viljeslivet begynder med Drifterne.

Driften

fremkommer, naar Forestillingerne er saa stærkt udviklede, at de kan træde frem ved Siden af Instinkterne og give os Kendskab til det, vi stræber efter eller drives henimod. Blandt de tidligst opstaaede Drifter maa

Efterlignelsesdriften

nævnes.

Den udgaar fra Trangen til at anvende den Energi, der ophobes gennem Ernæringen og ikke benyttes til' Organernes regelmæssige Virksomhed. —

Vanerne

er Tilbøjeligheder, der er dannede ved Gentagelse af Indtrykkene eller Handlingerne. Vanen gør Bevægelsen ubevidst og frigør derved Overvejelsen. —

Overvejelse

bestaar i Forestillingernes indbyrdes Kamp om at be­

stemme vor Stræben, om at føre den ud i en ny Ret­

ning. Under Overvejelsen bliver Handlingen Genstand for en indre Debat. — Overvejelsen kræver imidlertid Energi, den trætter, og derfor søger vi at afslutte den.

Denne Afslutning sker gennem et Forsæt eller en Be­

slutning.

Forscellet

er et Løfte, vi giver os selv om en Gang i Fremtiden at anvende vor Viljeskraft.

Be­

slutningen

er derimod den øjeblikkelige Anvendelse af Viljesenergien til at udvælge og fastholde et at Leddene i Overvejelsen. Det er den højeste Form for Viljesliv.

Spørgsmaal:

*3?

51. Er Opmærksomhed en Evne ?

52. Hvorfor maa Selvopholdelsesinstinktet betragtes som et Naturinstinkt?

53. Er vore Instinkter hensigtsmæssige eller uhensigts­

mæssige ?

54. Hvorfor ledsages enhver Beslutning af en Lettelse, en Frihedsfølelse ?

V. Karakterdannelse.

De ovenfor skildrede Ejendommeligheder genfindes hos alle Mennesker; alligevel er hvert Menneske noget for sig selv. Dette beror paa Elementernes forskellig-

artede Samvirken, og denne beror atter dels paa ned­

arvede Tilbøjeligheder, dels paa en Række fysiske Forhold, saasom Mad, Klæder, Klima, Arbejde, dels paa en Række Samfundsforhold, saasom Skolegang, Tonen i Hjemmet, Litteraturen osv., dels .endelig paa det enkelte Menneskes Bestræbelser for at opdrage sig selv.

Selvopdragelse var umulig, saafremt Erkendelse, Følelse og Vilje var tre Sider af Sjælen, der ikke stod i indbyrdes Forbindelse. Imidlertid er Forbindelsen mellem dem meget snæver. Tankelivets Udvikling er Betingelse for de højere Følelses- og Viljesytringers Fremkomst og rige Afveksling. — Omvendt har et rigt udviklet Følelsesliv ikke blot Betydning for vore Beslutninger, men de kan tillige gribe stærkt ændrende ind i Modtageligheden for Sansepaavirkning og i vore Overvejelser. — Viljeslivet, der saaledes er afhængigt saavel af Tankelivet som af Følelseslivet, formaar paa sin Side at gribe ændrende ind i disse to Klasser Be­

vidsthedsytringer. Paa denne Indgriben beror det enkelte Menneskes Mulighed for at tage sig sammen, at opdrage sig selv.

For de harmoniske Naturer er Selvopdragelsen lettest, for de splittede, oprevne Naturer er den vanske­

ligere. Splittelsen kan ikke blot forekomme paa Tankelivets Omraade (som Tvivl ^{j ;} men den forekommer ligesaavel indenfor Følelseslivet og Viljeslivet, og den kan ændre og ødelægge Samarbejdet mellem de for­

skellige Sider af Bevidsthedslivet.

Som Modsætning til en saadan aandelig Sønder­

revethed staar Karakterdannelse og Personlighedens Uddybning, ved hvilken man frigør sig for de tilfældige Indskydelsers Herredømme, og kun lader Viljen be­

herske af de Tanker og Følelser, man vil være sig bekendt.

20

Spørgsmaal:

55. Hvad forstaas ved en harmonisk Natur?

56. Er man sig altid Viljens Motiver bevidst?

57. Hvorfor . er de karakterfaste Mennesker mere sandhedskærlige end de pjankede er det?

58

- Hvad forstaas ved . sundt, og hvad forstaas ved sygt Sjæleliv?

59. Kan man ændre alle Ejendommelighederne i ens eget Bevidsthedsliv?

60. Hvilke er Hovedvanskelighederne ved Selverken­

delse ?