• Ingen resultater fundet

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek"

Copied!
292
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek – Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

(2)

Familie

den eneste gave der ikke kan byttes

Tegnforklaring:

Ψ betyder født eller døbt – oftest i fortiden døbt – hvilket vil sige at børnene er lidt ældre end dåbsdatoen

† betyder død eller begravet/gravlagt g.m. betyder gift med

betyder, at der til det sandsynlige grænsende er fundet dokumentation

Rød tekst betyder, at det der står i teksten er udokumenteret forstået således, at jeg ikke selv har foretaget kontrolopslag i arkivalier, men at oplysningerne ofte er fra andre kilder på nettet.

Txtipoldeforældre betyder aner i flere generationer tilbage. Da der af og til kommer nye til er det for tidligt at færdignummerere, medmindre man vil ændre en hel masse hver gang.

(3)

Fortælling 1

1’ste del af ennealogien

”Familie – den eneste gave der ikke kan byttes”

Om mit uvidenskabelige bud på det sandsynlige ophav til Min familie fra Thy.

Slægtstavlesammendrag bagerst i denne fortælling

(4)

KAPITEL I

Om Oldeforældrene på farfars fædrene side.

”Før Christen Svendsen”

Vi er i Thy i fortiden – det er her vi støder på de første spor af vores familie på Oldefars og Oldemors side i farfars fædrene retning.

Jeg anede ikke vi var jyder !! Ikke i det omfang i hvert fald. For mig var Thybo en ost med rød skorpe.

Der bor ca. 20.000 mennesker i Thy (Thisted Amt). Det sammen som i Maribo Amt – København er nu 4-5 gange større end Nuuk, hvor vi bor idag (2016) – der bor således små 70.000 Københavnere bag voldene og Valby bakke.

Jeg har intet lokalkendskab i Thy. Igen og igen i min søgning har dette søgekort været mit udgangspunkt:

(5)

Denne del af slægten har dog sin oprindelse udenfor dette kort. Det er naturligvis behæftet med usikkerhed, at udpege familie langt tilbage, men jeg tør godt give den det bud, at jeg tror at vores oprindelse er en del af ”Agerholm-slægten”, som tager sin tilsynekomst i Øster og Vester Vandet sogn i Hillerslev herred på kortet, men som dog har sin formodede oprindelse lidt sydligere, nærmere bestemt i Møborg sogn, som på koordinaterne er ret mellem Ulfsborg og Lemvig – og mellem Holstebro og Nissum fjord.

Med støtte i en slægtsbog for Ag(g)erholm og Preetzmann giver de fleste kilder sig i kast – og det gør jeg så også:

STAMTAVLE OVER SLÆGTERNE AGGERHOLM OG PREETZMANN

UDARBEJDET AAR 1918 AF

P. A. LEGIND

FJERRITSLEV AVIS BOGTRYKKERI

Herr Etatsraad J. P. Aggerholm

Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand

der harbetroet mig at udarbejde nærværende Slægtstavle være denne Tavle iTaknemmelighed og Hengivenhed tilegnet.

MED HENBLIK paa Gud Herrens Forjættelse i 2 Mos.

20, 6 og i taknemmelig Erkendelse af, hvor meget jeg skylder mine Bedsteforældre (Slægtled X) i hvis Hjem jeg har tilbragt 11 af mine Barndoms-og Ungdomsaar, har jeg ved at samle og udarbejde den Aggerholmske og Preetzmannske Stamtavle forsøgt at binde Fædrene en Mindekrands. Maatte den hjælpe nulevende og efterfølgende Slægtled til med Tak at mindes Fædrene og til at hædre dem ved at følge i deres Fodspor.

"Dø skal Fæ og dø skal Frænder, ogsaa dig skal Døden ramme, men det gode Lov, man vinder, det -skal ingensinde dø."

Fjerritslev, 17. August 1918.

P.A. Legind.

Denne slægtsbog starter således:

Slægtsnavnet Aggerholm

Stammer fra Agerholm Præstegaard i Vester Vandet Sogn, Thisted Amt.

Oprindelig, skrev Familien sig Agerholm; i Midten af 18de Aarhundrede var Formen Aggerholm dog lige saa almindelig og er nu den, sædvanlige.

Slægtled I. Herr Christen

der formenes at have været Præst i Møborg i Begyndelsen af 16de Aarhundrede, var den først kendte, af Stamfædrene. En Søn kendes (Slægtled II).

Slægtled II. Mourids Christensen Møborg

tog Navn efter sit Fødesogn og nævnes som præst i Vester og Øster Vandet 1561 (Wibergs Præstehistorie) 1571 og 1581 (Dokumenter i Aalborg Bispearkiv).

En Søn kendes (Slægtled III).

Slægtled III. Christen Mouridsen Agerholm

var den første af Navnet og næves som Præst i Ø. og V. Vandet 1598 og 1625 (Dokumenter i Aalborg Bispearkiv.)

Dokumenterne af 1571 (Slægtled II) og 1625 (Slægtled Ill), findes, trykte i Wulf:

Vendelbo Stifts Historie, Side 38, 39.

Paa det sidste Sted siger Christen Mouridsen Agerholm, at han sidder med stor Gæld og 8 Børn.

Af hans Børn kendes en Datter (Slægtled I-V).

Cecilie Christensdatter Agerholm.

Hun var gift med Peder Christensen Øland, der nævnes som Præst i Ø. og V. Vandet 1635 (Dokument i Aalborg Bispearkiv) og 1664 (Obligation i Vandet Præstearkiv). I det Kgl. Bibliothek, den Kallske Samling Nr. 112 Side 134 findes en Fortegnelse over Præsterne i Ø. og V. Vandet og heri er opført som Nr. 5:

"Herr Peder Christensen Øland, gift med hans Formands Datter Zidsel. Deres Børn Christen Pedersen Øland,Præsti Hundstrup, og Christen Pedersen Agerholm Præst her."

(6)

Det at vi lægger ud med nogle præster gør, at der er langt bedre dokumentation for sandhedsværdien.

Vi kan altså resolvere, at Hr. Christen Ψ ca. 1500 formodet præst i Møborg sogn vil være det første vi kan komme til at gøre os håb om at kende af oprindelsen til denne gren af familien, dog kender vi ikke noget til hans kone. Men han har haft en eller flere for der findes en søn:

Mourits Christensøn Møborg Ψ ca. 1530 – som identificeres på god jysk maner med sit efternavn og tilnavnet på et sted, en gård – som vi ser her Møborg. – Så ved man hvem han er og hvor han kommer fra – ganske praktisk.

Den først svaghed i historien er at vi ikke ser Hr. Christen som præst i Møborg (eller annexkirken Nees), men mindre da at Hr. Christen er = Oluf Christensen, men jeg tror det ikke, for så havde ”Mourits” heddet ”Olufsøn”

I stedet ser vi som sandt, at Mourits Christensen Møborg noteres som præst i Vester Vandet 1561, 1571 og 1581, med bemærkning om at han også er der i 1584. Med et indklip kan I se hans efterfølger i præstegerningen, som er hans søn, og også jævnføre datterens Cecilie Christensdatters ægteskab.

I originalen kan vi se at der skrives ”Maaske af Møborg”.

3. (1561. 71. 81). Mourits Christensen Møborg; see Etm.; [var her endnu 1584].

KS 3:2 (1877-80), s. 202.

4. (1599. 1625). F. S. Christen Mouritsen Agerholm; see Etm.; B. C. Møborg i Hundborg-J.

5. (1637. 64). Peder Christensen Øland; vist St. 27; ~ F. D. Cecilie Christensdtr.; see Etm.; C. P. Øland i Hundstrup-Ø.

KUM I, s. 87 (»Petrus Christierni Insulanus«).

Uanset – så kender vi heller ikke Mourits Christensen Møborgs kone. Nogle mener hun er Johanne Nielsdatter – men:

Slægtsbogen ”kendte en søn” og en datter – Måske er Bertel Christensen Møborg (præst i Hundborg) også en søn, men ellers som vi så:

Christen Mouritsen Aggerholm og Cecilie Christensdatter – datteren som er ”stammoderen i slægtsfortællingen om Aggerholmslægten.

Vi følger imidlertid sønnen Christen Mouritsen Aggerholm – som altså hedder Ag(g)erholm som følge af at præstegården for Øster og Vester Vandet kirker hedder Agerholm. Han skulle være Ψ ca. 1561 i Vester Vandet. Hans nævnes første gang 1599 som præst. I 1625 ses det af en indberetning ”Både præstegården og sognet er ganske ringe og der ligger en alfarvej igennem min gård, fra havet og vesterstrand og tilbage igen, jeg sidder med stor gæld og 8 børn, har ingen ildebrændsel uden nogle onde tørv, hvad andet behøves er på pungen”. (Betyder skal der betales for med penge) Der er altså 8 børnemunde at mætte. Jeg kender ikke hans kones navn. Der er flere bud, men ingen der kan forankres troværdigt.

To børn kender vi dog:

Mourits Christensen Ψ ca. 1607 † ca.1681 og Cecilie Christensdatter Øland Ψ ca. 1619 † ca. 1644 g.m. Peter Christensen Øland, som blev præst i Vester Vandet ca. 1637 jf. ovenfor.

Slægtsbogen Aggerholm… drejer nu af i Cecilies retning, og vi overlades ”til os selv”:

(7)

Mourits Christensen – som jeg ikke ser kalde sig Ag(g)erholm, gifter sig med Maren Madsdatter Ψ ca. 1611 † 1682, og her ser vi så en børnerække som jeg ikke kan dokumentere. Det antages at børnene er fødte i Vester Vandet sogn, Hillerslev herred:

Povel Mouritsen Ψ ca.1633 Kirsten Mouritsdatter Ψ ca.1641 Maren Mouritsdatter Ψ ca.1642

? Mouritsdatter Ψ ca.1644 Birgitte Mouritsdatter ca. Ψ 1645 Ingeborg Mouritsdatter Ψ ca.1646

Jeg må antage, at børnenes alder er set (af andre) ud fra begravelsesoptegnelser. Måske er de lidt ældre – eller der må være kommet flere børn mellem 1633 og 1641, når perlerækken ellers skinner så fint.

Mourits og Marens begravelser er der ikke kirkebogsdækning for at se i Vester Vandet.

Vi følger nu Povel Mouritsen som bliver gift med Bodil Jensdatter. Hun er Ψ ca. 1639. Hvor de gifter sig ved vi ikke. Vester Vandet sogn er et gæt. I kirkebøgerne for Thisted som er transskriberede af Carl Madsen, er der god hjælp at hente.

Povels og Bodils ægteskab bærer sporet af mindst to børn – der er givetvis flere – de er IKKE født i Kallerup og Skjoldborg, som de fleste kilder ellers antyder. Sandsynligheden taler igen for Vester Vandet, alternativt det sogn som Bodil kommer fra, men vi ved ikke mere om hende.

Mourits Povelsen Ψ ca. 1667 – flere ægteskaber, mange børn – læg mærke til ham vi kommer til at høre mere senere An(n)e Povelsdatter Ψ ca. 1671

Jens Povelsen Ψ 1674 † oktober 1737

Måske Kirsten Povelsdatter Ψ 1683 † 1753 g. Salmansen el. Christophersen

Ihukommende denne usikkerhed får vi dog lidt dokumentation for personerne i form af at:

Povel Mouritsen er † 3 juni 1716 i Kallerup

Svært læsbart Fes.3tiæ pent: Blef Povel Mouritsen begravet – ca. 83 år gammel.

Bodil Jensdatter er † 10 februar 1718 i Kallerup

Den 10 februari blef Bothil Jensdatter salig Povel Mouritsens efterladte enke begravet.79 år gammel – hun fik ingen egekiste

(8)

Vi følger deres datter Anne Povelsdatter. Nettet har flere bud på denne An(n)e. Eksempelvis, at der skulle være to døtre af samme navn. Det er min opfattelse, at der kun er en datter der hedder An(n)e, men jeg kan tage fejl. Anne er ikke gift i Kallerup eller Skjoldborg, men formentlig i et af nabosognene, men som følge af dåbsoptegnelser kan vi konstatere, at hun var gift med Niels Jensen kaldet Morsing. Desværre er der hul i kirkebogsrækken, så jeg tror ikke vi får samtlige børn med.

Inden vi ser på børnene, så lad os se hvem Niels Jensen Morsing er, også selvom det er ikke er meget vi ved om hans forældre. Vi ved at de hedder:

Jens Christensen Morsing Ψ ca. 1630 og Anne Nielsdatter Ψ ca. 1621 og dermed at deres fædre hed hhv. Christen og Niels, men det er så det. Vi har ikke kirkebogsoptegnelser før 1641.

Vi ser første gang et barn:

Christen Jensen Ψ 12 maj 1667 i Kallerup (Anne nævnes ikke i kirkebogen, men i Carl Madsens transskriberede optegnelser)

Dernæst:

Niels Jensen Morsing Ψ 19 juni (Dominica 3 post trinit) 1670 i Kallerup

Vanskeligt at tro at der ikke er flere børn, men jeg kan ikke finde flere.

(9)

Anne Nielsdatter er † 24 juni 1681 i Kallerup – 60 år gammel

Jens Christensen Morsing er † den 10 marts 1690 i Kallerup – 60 år gammel

Det er Jens Morsings og Anne Nielsdatters søn Niels Jensen Morsing som gifter sig med Anne Povelsdatter, som vi slap for lidt siden – vi kan nu vende os mod deres børn:

Karen Nielsdatter Ψ 8 december 1695 Skjoldborg-Kallerup

Jens Nielsen Ψ 10 juli 1698 Skjoldborg-Kallerup

(10)

Christen Nielsen Ψ 14 august 1701 Skjoldborg-Kallerup

Peder Nielsen Ψ ca. 1705 Skjoldborg-Kallerup.

og der er sikkert kommet flere, men der er huller i kirkebogen, og begrebet konfirmation er jo ikke helt

”opfundet/systematiseret” endnu. Jeg har ledt efter skifte med endnu ikke fundet et. Det ville kunne afsløre om der var flere arvinger.

Anne Jensen Morsing Povelsdatter er † 28 marts 1715 i Kallerup – 44 år gammel, men måske i virkeligheden af en barselskomplikation, for teksten antyder noget med ”utero”, som jo er ”livmoder”.

Jeg har ikke kunnet se at Niels Jensen Morsing gifter sig igen, hvilket vil være ret usædvanligt.

I stedet ser jeg at han er † den 8 marts 1743 i Kallerup

(11)

Vi holder os til Niels’ og Annes søn Christen Nielsen (Morsing).

Vi tager til Sjørring-Thorsted sogn.

Madtz Jakobsen er gift med Maren Christensdatter. Vi kan ikke rigtigt få holdbart tag på denne familie, men den eksisterer, bl.a. er Madtz og Maren dåbsvidner til et par af sognets fødsler lige efter 1700. Kirkebogen optegnelser starter 1703.

Madtz Jakobsen er † den 20 april 1729 i Nestrup, Sjørring – 68 år gammel – derfor Ψ ca. 1661 og sikkert er det at hans far hedder Jakob.

Der er mange der hedder Maren Christensdatter – og det vil være for usikkert at udpege en, af dem men jeg vover pelsen og mener at Maren Christensdatter er † den 16 februar 1730 i Nestrup, Sjørring, men noteret i Torsted (ofte samme bog) – 78 år gammel. Jeg ser hende som dåbsvidne kort før sin død. Da der efterfølgende kommer mange børn, som hun ville have været dåbsvidne til, hvis hun havde været i live, men er ”fraværende efter” den nævnte dåb, betragter jeg begravelsen den 16 februar 1730 som det mest nærliggende

Vi er dog stadig i realiteten sporløse når det gælder deres børn – næsten – for Madtz og Maren har en datter som hedder Else Madsdatter som er Ψ ca. 1696 i Nestrup, Sjørring.

Else Madsdatter er hende som gifter sig med Christen Nielsen.

Christen Nielsen og Else Madsdatter møder vi til bryllup den 25 juni 1724 i Kallerup – de blev trolovet den 11 maj 1724

Anno 1724 d. XI Maj bleve Christen Nielssøn af Callerup troloved til Else Mads Daatter Nestrup. Sponsoribus Jano Pauli filio et Nicolao Jani filio. Samme Personer bleve sammen viede D. 2da post Trinitatis.

(12)

Ved teksten afsløredes ikke forældrenes navne.

Christen og Else får en række børn.

Anna Christensdatter Ψ 20 september † 3 oktober 1725 Nestrup, Sjørring. Fødselsoptegnelse ses ikke, men begravelsen er her:

Familien flytter som jeg ser det til Skjoldborg-Kallerup sogn.

Niels Christensen Ψ 3 november 1726 Kallerup

Her ses tydeligt dåbsvidnerne Madtz Jacobsen (brudens far) og Niels Jensen (brudens svigerfar) Mads Christensen Ψ 22 januar 1730 Kallerup

Her ses dåbsvidnet Maren Christensdatter – altså efter at hendes mand er gået bort året forinden, og kun få dage før jeg tror hun selv går bort.

Jakob Christensen Ψ 30 september – hjemmedøbt – og dåbsbekræftet 14 oktober 1731

1731 Dom: 19 post Trinit (30 september): hiemmedøbt Christen Nielsens og Else Madsdatters barn hiemmedøbt og kaldet Jacob; dets daab confirmeret Dom: 21 post Trinit (14 oktober): Fadderne: Niels Jens(en), Jens Niels(en), Poul Niels(en), Karen Nielsdaatter af Silstrup

(13)

Maren Christensdatter Ψ 6 april 1733 Kallerup

Christen Christensen Ψ 10 april 1735 Kallerup

Ane Christensdatter Ψ 9 marts 1738 Kallerup

Alle 3 på samme opslag i kirkebogen

Else Madsdatter er † den 25 februar 1743 i Kallerup – 47 år gammel

Christen Nielsen gifter sig nu den 25 oktober 1743 i Jannerup med Zidsel Christensdatter Søe

Med Zidsel som moder kommer der nu ½søskende til vores familie i Kallerup:

Christen Christensen Ψ 16 august 1744 † februar 1745

Else Christensdatter 12 juni 1746 † 1 september 1746 (navngivet i respekt for den første hustrus navn)

Jens Christensen Ψ 13 juli 1749

(14)

Else Christensdatter 19 september 1753

Tvillingerne Anders Christensen og Inger Christensdatter Ψ 19 september 1756 – Inger er † den 26 december 1756

Christen Nielsen er † den 2 juli 1776 i Kallerup – 77 år gammel skriver præsten – det er ikke helt korrekt.

Zidsel Christensdatter som var Ψ ca. 1712 i Jannerup er † 7 november 1800 i Kallerup. Da hun ikke er vores direkte ane, har jeg ikke fulgt hende yderligere.

Vi følger Christens og Elses søn Jacob Christensen, og bliver - for at finde en kone til ham - i området.

Det er min opfattelse, uden at jeg kan dokumentere det, at Thomas Andersen og Gjertrud Pedersdatter er forældre til Anders Thomassen som er Ψ den 1 april 1708 i Thisted. Og at han er gift med Kirsten Jensdatter. Om det er helt rigtig ved jeg således ikke. Vi skal være opmærksomme på, at Kirsten faktisk godt kan være en at de døtre (børn) vi tidligere ikke har kunnet finde. Ved hendes forlovelse er forloverne Niels Jensen og Berthel Mortensen.

At der i hvert fald findes to mennesker med disse navne og en fælles forbindelse er sikkert fordi Anders Thomassen og Kirsten Jensdatter efter forlovelse den 12 december 1738 er viet den 4 februar 1739 i Kallerup.

Der kommer børn med det samme – alle i Kallerup:

Jens Andersen Ψ 4 oktober 1739

(15)

Karen Andersdatter Ψ 19 november 1741

1741 Dom: 25 p Trinit (19 november) døbt Anders Thomsens og Kirsten Jensdaatters barn kaldet Karen: Faddere Berthel Mortens(en) af Tisted, Søren Thomes(en) af Tinstrup, og Berthel Mortensens daatter

Derefter Tvillingerne Margrethe Andersdatter og Anders Andersen Ψ 14 juni 1744

Tvillingerne Thomas og Poul Andersen Ψ 3 september 1747

Thomas Andersen Ψ 12 juli 1750

Anders Thomassen er † i 1752 – 44 år gammel - som det ses er datoen umulig at læse

Der er for mange der hedder Kirsten Jensdatter i Thy til, at jeg kan se om Kirsten gifter sig igen og hvornår hun er død.

Det er Anders’ og Kirstens datter Karen Andersdatter som gifter sig med Jacob Christensen.

Jacob Christensen fødselsdata så vi tidligere (1731). Senere skal vi i et fæsteekstrakt forvirres lidt, for i fæstet af 15 april 1767 angives at han har ”en” kone, 1 søn og 2 døtre, men det kan være den forrige fæster der tales om. Senere i

folketællingen 1787 skal vi se at Jacob er i 2det ægteskab, så på denne baggrund må jeg tro, at det ægteskab vi ser nu er Jacobs første ægteskab, også selvom han måske ”er lidt oppe i årene” for den tid (36 år).

(16)

Vi finder følgende trolovelse med Karen Andersdatter i Kallerup den 16 juni 1767. Det egentlige bryllup som nævnt i optegnelsen den 10. juli 1767.

d: 16de Jun: trolovet Jacob Christensen og Karen Andersdaatter; forlovere: Christen Nielsen og Peder Nielsen; Copul(eret=gift) d: 10de July; Text: Num 6. 24.

Iflg. indtil nu fundne optegnelser får Jacob og Karen følgende børn:

Ana Jacobsdatter (også benævnt Anne og Anna) Ψ 4 april 1768 i Beersted, Snedsted

Fer:2.Pasch d. 4 april bar Jacob Christ: og Karen And: af Beersted deres datter Ana til Daaben. Fad: Peder Kaagrds datter af Kallerup, Inger Søre af Giersbøl, Christen Nielsøn, Peder Kaagrd og Christ:Kusk af Kallerup.

Else Kirstine Jacobdatter Ψ 8 april 1770 i Snedsted

Else Kirstine Jacobsdatter Ψ1770 er den 22 november 1797 i Hørsted, viet til Jesper Andersen Ψ1765 † 1846. Der er til ægteskabet noteret 3 fødsler Karen Jesperdatter Ψ†1794, Karen Jesperdatter Jensen Ψ1795 og Else Jespersdatter Christensen Ψ1796 † 1879. Jesper Andersens familiegrene og dog ret vidt spredte efterfølgende og indeholder mange interessante familier på Thisted-egnen, men det er for omfattende at skrive noget her, men kan nævnes i flæng Tudborg, Mideholm, Søegaard, Aasted og Aasted udvandet til USA

Anders Jacobsen Ψ den 8 juni 1772 i Snedsted

Jens Jacobsen født i Beersted døbt den 3 juli 1774 i Snedsted, † 5 april 1779

Christen Jacobsen Ψ i Beersted 17 november 1776 † 5 april 1779

(17)

Karen Christensen Andersdatter er † den 29 april i 1779 – 37 år gammel og begraves på Snedsted kirkegård. Tre dødsfald samme år i samme måned – var det mon sygdom eller ulykke?

d: 29 Ap: Jacobs hust: af Beerst: gl: 37 aar.

Jacob gifter sig hurtigt igen, som det var nødvendigt dengang. Denne gang med Karen Christensdatter – datter af Christen Berthelsen, Beersted og Kirsten Nielsdatter, Jannerup.

Ægteskabet indgås den 29 oktober 1779 i Snedsted

Karen er født i ca. 1753 i Beersted – dette er ubekræftet da kirkebogen for dette sogn startes op i 1760, og selvom der er mange ”Christen Berthelsen” i Thy, så er det overvejende sandsynligt, at Christen Berthelsen er ”indensogns fra” Ψ ca.

1720, for det er overvejende sandsynligt, at det er hans børnerække der bliver konfirmeret i årene efter hans ægteskab med Kirsten Nielsdatter Ψ den 20 januar 1717 i Jannerup

.

(Denne fødsel fremgår ikke af Carl Madsens transskriberede kirkebogsnoter for Jannerup).

Ægteskab den 23 september 1746 i Hundborg sogn.

Børnerækken tæller:

Anne Christensdatter Ψ ca. 1749 Snedsted g.m. Christen Thomasen 1769 Else Christensdatter Ψ ca. 1750 Snedsted g.m. Peder Christen Uhrbrand Karen Christensdatter Ψ ca. 1753 Snedsted (altså ”vores” Karen) Maren Christensdatter Ψ ca. 1757 Snedsted

Bertel Christensen Ψ ca. 1759 Snedsted g.m. Anne pedersdatter Møller

Niels Christensen Ψ ca. 1760 (mange angiver ham † i 1762, men det er udokumenteret)

Vi skal ikke følge Karens familie tæt, da hun ikke er direkte ane, men optegnelser på søskende kan være vigtig i anden sammenhæng senere, hvis der opstår ane-sammenfald i kommende generationer.

Jeg har ikke kunnet finde børn til Jacob og Karen efter ægteskabet den 29 oktober 1779.

Folketællingen i 1787 bekræfter denne antagelse, idet der kun ses børn af 1 ægteskab. (Jeg ved godt der står ”Maren” og ikke ”Karen”, men jeg anser det som en transkribtionsfejl, jeg synes der står ”Karen” i originalen.

Thisted, Hassing, Snedsted, Beersted Bye, , 1, FT-1787, B2652

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jacob Christensen 56 Gift hosbonde Gaardmand og fæstebonde

Maren Christensdatter 37 Gift madmoder

Ana Jacobsdatter 19 Ugift hans barn af 1.ægteskab

Else Kirstine Jacobsdatter 17 Ugift hans barn af 1.ægteskab

Anders Jacobsen 15 Ugift hans barn af 1.ægteskab

Hans Christensen 27 Ugift tjenestefolk

Svend Pedersen 28 Ugift tjenestefolk Nationalsoldat

(18)

Jacob Christensen er † den 28 marts 1788 i Snedsted og begraves i Snedsted.

Karen Christendatter som vi altså således ikke er direkte beslægtede med, men som dog som ”2. kone” er vores familie giftede sig den 18 oktober med Hans Christensen, og mon ikke det er den Hans Christensen vi så i folketællingen som

”tjenestefolk” på matriklen.

(19)

FT1801 i Beersted ses Hans og Karen – her fremgår det at det er Hans’ første og Karens 2det ægteskab. Karen var altså ikke gift før hun blev Jacobs 2den kone

I Aarup Skoledistrikt i FT1834 ser vi Karen og Hans

Som det fremgår dør Karen Christensdatter er † den 22 december og begraves den 30 december 1834 – 85 år gammel og efterlader sig ægtemanden Hans Christensen,

Karen Christensen Christensdatters ophav udokumenteret:

Jens Berthelsen Kjærulf 1640-1716 g.m. Karen Pedersdatter 1640-?, deres søn Bertel Jensen Beersted Ψ 1660 † efter 1734, forældre til Christen Berthelsen Ψ Beersted 1720 † Beersted 15 marts 1786, Begravet 16 marts 1786 g.m. Kirsten Nielsdatter Ψ Jannerup, Hundborg 20 januar 1717 † Beersted 12 november 1796.

Peder Ibsens 1470-1536 søn og ukendt hustru forældre til Niels Pedersen Morsing 1530-1589, ægtefælle ukendt, forældre til Karen Nielsdatter 1573-1625, g.m. Christen Jensen Morsing og forældre til Niels Christensen Boddum 1610-1666 g.m. Johanne Eriksdatter Bonde 1620-1683

Anders Lauritsen Bonde 1515-1580 g.m. Barbara Gjødesdatter 1510-1580, forældre til Sejer Andersen Bonde 1545-1598 g.m. Johanne Eriksdatter Grøn 1560-1616

Jens Jepsen Grøn 1397-1471 g.m. Anne Nielsdatter 1400-1471 forældre til Niels Jensen Grøn 1409-1500 g.m. Ingeborg?, forældre til Jens Gamle Nielsen Grøn 1430-1500 g.m. Maren Andersdatter Bjørn t. Voergaard 1441-1505 forældre til Erik Jensen Grøn til Voergaard Dronninglund 1480-1550 g.m. Karine Iversdatter 1540-1599 og forældre til Johanne Eriksdatter Grøn.

(20)

Om slægten Bjørn (våbenskjold) kan læses mere detaljeret i dansk Adels Årbog 1887 s. 88 og frem – Dele af slægten Bjørn tæt knyttet ti Dronning Margrethe (altså M. den første!)

Oluf Bjørnsen † ca. 1330 far til Bjørn Olufsen t. Steensgaard † ca. 1360 far til Oluf Bjørnsen t Steensgaard † ca. 1381 far Bjørn Olufsen t. Steensgaard † c 1448 far til Jachim Bjørn t. Voergaard † ca. 1467 g.m. Margrethe Andersdatter Hvide † ca. 1449 forældre til Anders Jachimsen Jacobsen t Voergaard † ca.

1492 g.m. Anne Laurensdatter Muus † ca. 1492 forældre til Maren Andersdatter Bjørn t. Voergaard og altså gift som ovenfor

Rekap: jf. ovenfor: Johanne Eriksdatter Grøn g.m. Sejer Andersen Bonde forældre til Erik Sejersen Bonde 1580-1637 g.m. Abild Jørgensdatter 1600-1645, datter af Jørgen Jensen 1575-? og Karen Jørgensdatter 1560-?

Altså Niels Christensen Boddum 1610-1666 g.m. Johanne Eriksdatter Bonde 1620-1683 forældre til Mads Nielsen Boddum 1640-1701 g.m. Kirsten 1647-?

forældre til Anne Madsdatter Boddum 1676-?, som altså giftede sig med Bertel Jensen Beersted Ψ ca. 1660 † efter 1734, og Anne Madsdatter Boddum Ψ Vester Vandet Hillerslev 1676 † ? – viet i Snedsted 1711.

Jeg ved det er forvirrende – tag evt. et papir og tegn det op. Hele denne familiegren har naturligvis kastet en masse yderligere personer af sig, som jeg ikke beskæftiger mig her.

Det står efterhånden fast, at Beersted i Snedsted i Hassing herred i Thisted amt var et væsentligt gerningssted i vores familie, og jeg kom jeg på sporet af en bog som indeholder utroligt mange oplysninger om netop dette sted. Det er

”Beersteds Jordebog 1662-2010” af Nikolaj Bojer (ISBN 978-87-994029-0-8). Bogen indeholder familieoplysninger, fæste- og matrikeloplysninger, således at man i detaljer kan undersøge visse familiemedlemmers ”tilstedeværelse”.

Jordebogen viser f.eks. at Jakob Christensens efterkommere blev i Beersted i 230 år. Og det er jo guf, hvis familien er relativt stationær. Jeg vil senere flere gange henvise til denne kilde, som også har været en god kontrol af de oplysninger som Myheritage så har hentet ind via databasen.

Jeg læser i Jordebogen fra Beersted, at matrikel 2 og 2 a lægges sammen og fæstes af Jakob Christensen den 15 april 1767

Jordebogen fortæller: (Jeg tror det er gengivelse af fæste)

”Gårdmand Jacob Christensen, Hartkon 8.7.3.1 (mat 2a)

a)13 fag stue huus, 2 fag tørvehuus, 10 fag øster lade, 8 fag stald, koe og faarehuus, 10 fag vester lade, 5 fag stald og koehuus. Alt i skikkelig og beboelig stand.

B 5 bæster og 1 føll, 5 kiør, 2 stude, 5 studungnøder og 1 Qvie, 2 kalve, 10 faar med lam, 1 galt sviin, 2 beslagen vogne, 1 ploug, 2 harver. Alt med gaardens øvrige redskaber i brugbar stand NB: Skiønt bæsterne efter gaardens og hartkornet størrelse ikke er tilstrækkelig efter anordningerne, saa formente fæsteren dog, fremdeles som hidindtil at kunde drive gården og hovningen forsvarligt, Indboen god. 3 sænge med klæder, 1 jern kakkelovn, 1 stueviiserm 1 kieddel i grue c) en midaldrende mand og ung koene, begge stræbsomme og gode beboere, skiønt manden nu er svagelig. Børn: 1 søn og 2de døtre, hjemme. D)restance til dato i alt 20 rd. 1 m.e(den 15 april 1767. f)½ploug g) udsæden: 2 tønder rug, 8 a 9 tønder byg, 16 a 17 tønder havre, 14 a 16 læs høe avles aarlig”.

*De børn der omtales må være den forrige fæsters børn

(21)

Vi skal have snuden tilbage i sporet på:

Ana Jacobsdatter (også benævnt Anne, Ane og Anna) fødes i foråret 1768 i Beersted. Hun er Ψ 4 april i Snedsted kirke (gentaget fra tidligere).

Fer 2 pasha (anden påskedag 4 april) bar Jacob Christ: og Karen And: af Beersted deres datter Ana til dåben fad: Peder Kaaegrds datter af Kallerup, Inger Søe af Giersbøl, Christ Nielsøn, Peder Kaaegrd og Christ ? af Kallerup.

Jeg tror Ana (nu Anna) konfirmeres i 1784

Nu må vi se om vi kan få hende gift.

Hvis vi går tilbage og læser ”forfra” på ”slægten Aggerholm”, så nåede vi frem til at følge Povl Mouritsens og Bodil Jensdatters datter Anne Povelsen.

Jeg bad jer lægge mærke til hendes bror Mourits Povelsen Ψ ca. 1667 formentlig i Vester Vandet sogn.

Som jeg må se det, er han blevet gift med Maren Lauritsdatter Lerche, men jeg ved ikke hvor og hvornår. Jeg kender heller ikke Marens ophav, men hendes far hedder Laurits og kaldes Lerche.

Mourits’ og Marens børn ser vi spor af i Skjoldborg, forstået derhen, at:

Karen Mouritsdatter må være Ψ i 1694 (det år mangler i kirkebogen).

(22)

Peder Mouritsen er Ψ 1696 i Skjoldborg. (Prøv også at forsøge om I kan huske dette navn til langt senere)

1696 Dom. 3 Advent døbt Moritz Poulsøns og Maren Lerchis barn blef kaldit Peder. Fadderne vare Lauritz Lerche, Poul Moritzen, Karen Peders, Maren Morsing, Mette Nielsdatter

Maren Lauritsdatter Lerche er imidlertid † 18 maj 1698 i Kallerup – bare 32 år gammel.

(23)

Jeg må antage at Mourits Povelsen herefter gifter sig med Hilleborg, men jeg forbliver uden spor udover at Hilleborg er † den 29 januar 1703 – bare 31 år – dermed Ψ ca. 1672.

Mourits Povelsen gifter sig så med Anne (Knudsdatter) Overgaard – heller ikke denne vielse, kan jeg finde, men der kommer en række børn i Kallerup, og måske er ”rækken ikke komplet” og altså med ½søskende til Karen.

Bothil Mouritsdatter Ψ 24 juli 1712 Karen Mouritsdatter Ψ 10 marts 1715

Maren Mouritsdatter Ψ 16 marts 1718 † 10 juli 1718 Anne Mouritsdatter Ψ 31 oktober 1723

Jens Mouritsen Ψ 6 juni 1728

Rigtigt mange kilder tyder på, at der kom en søn Peder Mouritsen i 1706. Vi kan ikke se om det er rigtigt – måske ville det betyde at Peder Mouritsen fra 1696 skulle være død, og man fik en søn med samme navn. Beviserne vil være fortsat tågende – men læg mærke til dette på linje med Peder Mouritsen Ψ 1696

Anne Overgaard er † den 25 januar 1743 – 54 år gammel

Mourits Povelsen er † 17 april 1749 i Skyum – 82 år gammel. Mon ikke det skyldes at han boede hos en af børnene i Skyum sogn.

(24)

Det er hans og Maren Lerches barn – Karen Mouritsdatter vi følger.

Hun gifter sig med Jesper Christensen Søndergaard. Han går også under navnet Søegaard, og jeg ved ikke om Søegaard er en sproglig forkortelse for ”Søndergaard”. Der er mange Søegaard i hele Thy og trods intensiv søgning har jeg ikke kunne finde et troværdigt spor for Jesper som er Ψ ca. 1687 – og jeg har kun fundet sådan en i Agger, Refs herred – og det er lige lovlig langt væk til at gætte, så her har jeg måttet opgive, trods at der er mange bud på nettet – dog også forskellige, og dermed nogle fejlagtige.

Men at personerne er ægte, er der evidens for fordi vi kan se, at Jesper Christensen og Karen Mouritsdatter er viet i Kallerup den 7 juni 1718, og Karen har været et par måneder henne.

Børn følger i Skjoldborg:

Maren Jespersdatter Ψ den 6 november 1718 † 16 januar 1719

Christen Jespersen Ψ 25 maj 1720

Bothil Jespersdatter Ψ 15 august 1723

Maren Jespersdatter Ψ 8 september 1726

Else Jespersdatter Ψ 5 marts 1730

(25)

Peder Jespersen Ψ 13 april 1739

Karen Mouritsdatter er † 6 november 1739 i Skjoldborg – 45 år gammel

Det er vanskeligt at fastslå om Jesper Christensen Søgaard gifter sig igen, så jeg undlader at spekulere i det, men en Jesper Christensen er gift med Inger Madsdatter i 1740, og det kunne være ham. Han er † 20 maj 1762 i Skjoldborg 75 år gammel.

Jesper Christensens og Karen Mouritsdatters søn Peder Jespersen gifter sig med Giertrud Svensdatter. Der er ingen tvivl om at Giertruds far hedder Sven(d), men hendes Ψ ca. 1730 har jeg ikke kunnet finde et fornuftigt bud på i hele Thisted amt. Vielser i Kallerup sogn mangler i 1754-1759, men jeg tror de er viet i Skjoldborg eller Kallerup.

Deres børn kan vi dog se:

Karen Pedersdatter Ψ 16 april † 1 november 1758 Skjoldborg

(26)

Svend Pedersen Ψ 27 december 1759 Tilsted

Den 27 Decembr døbt Peder Jespersens og Giertrud [noget overstreget] Svendsdaters Barn Svend. Baaret af Anne Pedersdater, De andre Faddere: Else Maria PedersDatter, Edvart Nielsen, Niels Edvartsen og Anders Jensen alle af Tilstæd

Karen Marie Pedersdatter Ψ 25 september 1768 Skjoldborg

Kirsten Pedersdatter Ψ 26 april 1772 † 4 august 1773

Giertrud Svendsdatter er † den 5 december 1784 i Kallerup – 54 år gammel.

Død af unavngiven Svaghed, 54 år gammel. Hun havde været Forstandens Brug betaget adskillige gange i forrige åringer, men paa et aars tid eij havt mangel derpaa.

Peder Jespersen gifter sig den 15 november 1785 med Maren Pedersdatter Ås Ψ ca. 1738 † 16 februar 1800 i Skjoldborg.

Jeg ser ingen børn af dette ægteskab.

Peder Jespersen er † den 6 marts 1811 i Skjoldborg – 81 år gammel (dermed overlevede han sin søn Svend Pedersen)

(27)

Det er Svend Pedersen og Ana Jakobsdatter som gifter sig efter forudgående forlovelse den 29 november 1794 i Beersted, Snedsted og de kendte udmærket godt hinanden i forvejen.

Det ved vi fordi vi nærmer os slutningen af 1700-tallet. Vi ved at der er kommet så meget ”styr” over samfundet, at man nu er begyndt af holde mandtal i protokoller – en ting som vi kommer til at gøre utrolig gavn af. Der er flere folketællinger, men i blandt disse nogen mere omfattende end andre. I Folketællingen fra 1787 kan vi konstatere at Svend Pedersen er nationalsoldat og tjener hos fæstebonde Jacob Christensen i Beersted. – og Hov - ham kender vi da! – Der er i 1787 optræk til en lille romantisk historie på gården – måske endda 2 af slagsen. Vi har set denne tælling før, men lægger nu mærke til tjenestefolkene:

Thisted, Hassing, Snedsted, Beersted Bye, , 1, FT-1787, B2652

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jacob Christensen 56 Gift hosbonde Gaardmand og fæstebonde

Maren Christensdatter 37 Gift madmoder

Ana Jacobsdatter 19 Ugift hans barn af 1.ægteskab

Else Kirstine Jacobsdatter 17 Ugift hans barn af 1.ægteskab

Anders Jacobsen 15 Ugift hans barn af 1.ægteskab

Hans Christensen 27 Ugift tjenestefolk

Svend Pedersen 28 Ugift tjenestefolk Nationalsoldat

Svend og Ana gifter sig altså 7 år senere

Folketællingerne var på nogen områder enten upræcise eller er indtastet i moderne databaser med fejl. Således ved vi at Maren hed Karen.

Vi ser også en anden sammenhæng, nemlig at Hans Christensen som tjener på gården sagtens kan tænkes at være Karen Christensdatters senere nr. 2. mand – i givet fald kan vi notere ham født omkring 1760. Vi ved også at 1787 var Jacobs sidste leveår.

Ved FT1801 i Snedsted kan vi se at Svend er blevet selvejer.

Thisted, Hassing, Snedsted, Beersted, , 5, FT-1801, B5754

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Svend Pedersen 41 Gift hosbond selvejer gårdmand og bonde

Anna Jacobsdr 33 Gift hans kone

Jacob Svendsen 2 Ugift deres barn

Giertrud Svendsdr 6 Ugift deres barn

Christen Laursen 26 Ugift tjenestefolk soldat

Anna Andersdr 18 Ugift tjenestefolk

Christen Nielsen 16 Ugift tjenestefolk

Fra Beersteds jordebog ved vi, at Svend er fæstebonde på matrikel 4a ”Beerstedgaard” fra 1794. Han er sandsynligvis fæstebonde under Todbøl Herregaard, og hans hverv – måske som soldat – udmønter sig i august 1804 åbenbart i en fortjeneste – for der udsteder General Krigskommissær Peder Severin Fønss skøde til Svend Pedersen.

Jeg er ikke – i hvert fald på nuværende tidspunkt - familiær med ejendomsoverdragelsesforholdene på den tid, men jeg anser det som sandsynligt, at Beerstedgård nu ejes af Svend Pedersen, og derfor overdrages til enken, og Peder Jensen (se senere) er nu opført på gården. Om det er som ejer eller ny fæster ved jeg ikke.

(28)

Nuvel – lad os se på hvad ægteskabet mellem Svend og Ana kan bringe:

Giertrud Svendsdatter Ψ 14 juni 1795 Snedsted

1795, nr. 10:

D. 14 Junii blev Svend Pedersens hiemdøbte Dotter Giertrud hendes Daab confirmeret. Fadder:

Karen Marie Pedersdr. af Kalleup bar Barnet, Maren Christensdr af Beersted, Pouel Christensen af Snedsted, Hans Christens af Beersted, og Christen Pedersen af Giersbølle.

Denne fødsel bekræfter os i, at vi har navnet rigtig på Svends mor, derhen forstået, at der nok har været en tradition for at opkalde sin førstefødte efter bedsteforældrene. Vi kan endvidere gætte os til, at Hans Christensen som vi mødte før, er den Hans der er fadder(dåbsvidne), vi kender også ”Pedersdøtrene”

Karen Svendsdatter Ψ 13 april 1797

1797, nr. 6:

Do dag [d. 13 Aprilis] blev Svend Pedersen og Hustrues Hiemmedøbte dotter Karen Hendes Daab Confirmeret Fadder: Anna Hørsted, Johanne Jensdr, Hans Christensen, Jens Boesen, Anders Jacobsen

Karen blev kun 3½ år gammel idet hun er † den 26 oktober 1800.

Traditionen med at navngive førstefødte efter bedsteforældrene manifesterer sig:

Jacob Svendsen Ψ 10 marts døbt 25 marts i 1799

1799, nr. 4:

D. 25 Martii, blev Svend Pedersen og Hustrues Søn Jacob, som forhen var Hiemmedøbt hans Daab Confirmeret.

Faddere: Hans Christens Koene, Ana Pedersdr, Jens og Peder Bogsen og Anders Jacobsen. Født 10 Marts.

Vi lægger mærke til at Hans Christensen som vi stadig mistænker for senere ægteskab med ”bedstemor”, nu – hvis det er ham – har fået sin første kone Ana Pedersdatter.

Vi har tidligere i familien set optræk til tvillingefødsler, og disse manifesterer sig fortsat:

Tvillingerne Peder og Anders Svendsen Ψ 3 maj 1801

1801 nr. 7 og 8:

D. 3die May blev, Svend Pedersen og Hustrues Tvillinger, Peder og Anders Jacobsen, som forhen begge var Hiemmedøbt, Christnet i Snedsted Kirke. Fadder: Karen Marie Pedersd. af Skioldborg, Karen Christensdr

af Beersted, Sidsel Søegrd., Ana Pedersdr, Jesper Andersen, Peder Lovsgrd, Christen Landboe, Peder Jensen, Jens Jensen og Jens Bogsen.

(29)

Yderligere tvillinger Christen Svendsen og Jens Svendsen Ψ februar døbte13 marts 1803

1803, nr. 5:

D 13 Martii Svend Peders og Hustrues Tvilling Søn – Christen forhen himmedøbt, [Snedsted] Kirke - Fadd. Ane Mogensdr og Johanne Masl..., Hans Stensen [?], Jens Bogsen, Sten [?] Larsen af ...st.

Jens er ikke nævnt her – fordi han overlevede ikke – han kunne ikke bæres til dåb. Der var altså dåb og begravelse samme dag i Snedsted Kirke. Tvillingebrødrene er ifølge Jens’ dødsoptegnelse født 3 uger tidligere - altså i februar 1803.

Christen overlevede heller ikke og er † den 26 juni 1803 Dødsfaldende ses her i 1803 som nr. 2 og 8

(30)

Der kommer dog en ny Christen Svendsen Ψ 29 april 1804

1804, nr. 5

d. 29 April Svend Pedersen og Hustrues Søn – Christen Forhen hiemmedøb, Snedsted Kirke og ... - Fadd.

Enevol.. Kone ..., Anna Pedersdt., Hans Christensen, Peder Jensen, Jen Jens Jensen

Christen f. 1803 og Christen f.1804 gjorde mig usikker. Usikkerheden skyldes at den ene Christen er nævnt med dåbsdato den 13 marts 1803 ved konfirmationen som 17-årig i 1820 – det passer jo meget godt. Den anden Christen ses ikke konfirmeret – han døde jo…..?

Det er derfor vanskeligt at forstå, at han 17 år senere skulle være dukket op til sin egen konfirmation. – Det er min

opfattelse, at konfirmationspræsten har noteret den forkerte Christens dåbsdata og angivet forkert alder, alene fordi denne forklaring er mere plausibel end at præsten i 1803 skulle have erklæret en 18 uger gammel tvillingedreng for død, uden at denne reelt var det. Men intet kan vel dokumenteres med sikkerhed. Sikkert er det dog at Christen fra 1804 passer bedre ind i senere data.

For hvad dælen de har spist – Svend og Ana – ved vi ikke, men minsandten om ikke Christen fra 1804 også var tvilling Altså primo april er Ψ Christen og Karen. Karen nævnes ikke i optegnelsen hvilket både er underligt og så ikke alligevel.

Datteren som vi kun kender fra dødsoptegnelsen, er sikkert hjemmedøbt Karen for hun når heller ikke til dåb i kirken, men begraves den 22 april 1804 – 3 uger gammel

(31)

Svend Pedersen er † i Beersted i den sene vinter 1805 og begraves fra Snedsted Kirke den 2 marts 1805 – 44 år og 8 uger gammel.

Med så små børn på kost må Ana gifte sig måneden efter Svends død med Peder Jensen

Peder Jensens fødsel kender vi ikke med sikkerhed, men vi ved, at han er født ca. 1781 fordi vi ved at han er død i 1807 26 år gammel. Mange andre kilder angiver Peders herkomst som ukendt, og der synes at være en del fejl på denne Peder i de web-baserede slægtstræer, idet der ofte forveksles med en Peder Jensen Boesen i området, men det er min

overbevisning at Peder Jensen er søn af Jens Berthelsen og Johanne Christensdatter, er Ψ 12 april 1781 i Sennels og dermed storebror til Niels Jensen som vi møder lige om lidt.

No 3, d. 12te April Jens Berthelsen og Johanne Christens D. i Sennels en Søn fød, hjemmedøbt samme Dag og Kaldet Peder. Daaben confirmeret d. 20.de Baaren af Lars Mikkelsens Hustrue, Faddere: Jens Skoustrup, Lars Svoger, Berthel Jensen og Jens Skoustrups Hustrue af Thilsted.

Peder og Ana er viet den 10 april 1805 i Snedsted

Det blev et kort og hektisk ægteskab for Peder Jensen er † den 18 oktober 1807. Han har iflg. Beersteds Jordebog stået som ejer eller fæster efter Svend Pedersens død af Beerstedgaard fra 1805 til 1807.

(32)

Ægteskabet kastede datteren Johanne Chatrine Pedersdatter af sig Ψ 20 juli 1806

Ana gifter sig herefter igen. Denne gang med Niels Jensen Ψ 17 april 1783, Sennels

Nr 5. den 17. April Jens Berthelsen og Johanne Christens D. i Sennels 1 Søn fød, døbt d. 21de og kaldet Niels, baaren af Jens Koustrups Hust. Fadder: Povel Visbøll, Jens Nors, Lars Mikkelsen, Berthel Jensen og Anders Klits Hustrue

Copuleringen forkyndes i Sennels, Hillerslev den 2 juli 1808: Forloverne er Hans Christensen og Enevold Andersen

På basis af de oplysninger jeg kan samle må min konklusion forblive at Niels er Peder Jensens 2 år yngre bror.

Niels Jensen var som nævnt fra Sennels. Niels Jensen overtager Beerstedgaard – eller om det er enken – og han og Ana antages at besidde gården i perioden 1808-1829.

Allerede i 1809 bærer ægteskabet frugt og Niels Nielsen Ψ 12 marts 1809

3 d: 12te Martii Niels Jensen og Hustrue søn Niels Førhen hiemmedøbt christnet i Snedsted Kirke Maren Andersdtr. fra Nestrup Niels Hylgrd? Knud Nicolaj, Anders Nielsen

Vi hæfter os en passant ved navnet Knud Nikolajsen

Allerede året efter er Petrine Nielsdatter kommet til verden i Snedsted Ψ 1 (lidt upræcist) april 1810.

Blandt fadderne går Hans Christensen og Enevold Andersen igen. Sammen med Jesper Andersens kone Ane Jensdatter, Bodil Kirstine Rasmusdatter og Ane Andersdatter

Og som den sidste fundne kommer Svend Nielsen til i Snedsted med Ψ 1 december 1811

(33)

Ana Jakobsdatter er † den 14 marts 1829 i Snedsted på Beerstedgård, og begraves i Snedsted den 24 marts 1829 – 61 år gammel – mor til 13 børn – heraf 3 tvillingpar.

Beerstedgård forbliver i Niels Jensens varetægt i perioden 1829-1842. Han har året efter Anas død giftet sig med Maren Mikkelsdatter fra Skjoldborg i 1830 i Snedsted Kirke:

.

Ved vielsen står at de begge er 46 år – Maren er altså samme årgang som Niels. Det fremgår også at det er hendes 2 ægteskab. Det fremgår også, at hun er født i Skjoldborg og er datter af Mikkel Christensen. Vi ved fra Beersteds Jordebog at hendes mor er Else Marie Pedersdatter.

Jeg har ikke i Skjoldborg Sogns kirkebøger (Sjørring, Torsted, Skjoldborg og Kallerup) kunne finde Marens dåbsdata.

Maren – nu aftægtskone - † den 1 marts 1853, og begraves den 11 marts i Snedsted

Niels Jensen – nu aftægtsmand - † året før i 1852 den 19 januar antageligt på Beerstedgård, og blev begravet den 30 januar i Snedsted

Sidesporet Niels og Peder Jensen:

Brødrene

Christen Jensen Ψ 1780 †?

Niels Jensen Ψ 1783 † 1852 Peder Jensen Ψ 1781 † 1807

De 2 sidstnævnte som begge har været viet til Ana Jakobsdatter er sønner af

Jens Berthelsen Ψ 1721 †1805 i hans andet ægteskab med Johanne Christensdatter Ψ ? † ?

1 ægteskab var med Anne Thomasdatter, og med hende fik Jens sønnen Bertel Jensen Ψ 1761 † ? og Kirsten Jensdatter Ψ 1765 † ?

Jens Berthelsens forældre er Berthel Jensen Ψ 1680 † 1781, og Anne Madsdatter Boddum Vester Vandet, Hillerslev Ψ 1676 † ? Udover Jens er der fundet optegnelser på børnene:

Inger Berthelsdatter Ψ 1709 † 1782

Mads Berthelsen Ψ 1709 † 1794 viet til Maren Michelsdatter Maren Berthelsdatter Ψ 1714 † 1777

Christen Berthelsen Ψ 1720 † 1786 Zidsel Berthelsdatter Ψ 1725 † 1787

Else Berthelsdatter Ψ ? † ? – senere tilsyneladende gift Mahler

Jeg har indtil videre ikke nogen information om hverken Anne Thomasdatter eller Johanne Christensdatters familie.

(34)

Anne Madsdatter Boddum derimod kender vi som datter af Mads Nielsen Boddum Ψ 1640 † 1701 og en indtil nu ukendt kone.

Annes søskende er:

Niels Madsen Boddum Ψ 1672 † 1742 viet til Sidsels Knudsdatter Ψ 1673 † 1742

Jens Madsen Boddum Ψ 1674 † 1753 – benævnes også ofte Møller – da han gennemgående optegnes som Mølleren i Lilleriis Mølle i Ljørslev. Viet til Maren Jensdatter Ψ1688 † 1726 og Anne Lauridsdatter Morsing Ψ1684 † 1768. Begge ægteskaber kaster masser af ”Boddum-børn” af sig som jeg ikke kommer nærmere ind på her.

Og slutteligt en Mads Boddum Ψ ? † ?

Faderen Mads Nielsen Boddum er søn af Niels Christensen Boddum Ψ 1610 †1666 og en kone Johanne? Ψ ca. 1620 † ?, men hvem han formentlig også fik Mikkel Nielsen Boddum og Peder Nielsen Boddum

Niels Christens Boddum er søn af Christen Jensen Morsing Ψ 1561 † 1625 og Karen Nielsdatter Morsing Ψ 1573 † 1625. Karen Nielsdatter er datter af Niels Morsing Ψ 1531 † 1589 og en ukendt moder.

Hvorfor skrive alt dette?? – Jo - Vi konstaterer her hvordan familierne på egnen ”løber sammen” på kryds og på tværs. I det vi her finder de samme navne som i det første sidespor jeg optegnede.

Sammenhængen er her at Jens Berthelsensen bror Christens Berthelsen (Ψ 1720) er far til ”vores” Jakob Christensens 2’den kone Karen Christensen Christensdatter – se tidligere.

For at slutte sidesporet kan jeg nævne at Niels Jensen og Ana Jacobsdatters børn, Niels, Petrine og Svend kun kaster de få oplysninger af sig, at Petrine gifter sig med Otto Himmelstrup Jensen – (som vist nok var præst) og Svend Nielsen gifter sig med Kirsten Christensdatter (En af vores egne?)

Som man fornemmer, så går det stærkt med at nå et par generationer frem – og tilbage for den sags skyld.

”Før Ane Knudsdatter”

For at antræde vejen mod Ane Knudsdatter har jeg ledt efter Karen Pedersdatter som ofte har været angivet at være fra Hørdum. Hørdum kirkebogen er velbeskrevet og afskrevet af Carl Madsen som har afskrevet en gudsvelsignelse af kirkebøger fra Thisted sogn således, at vi dødelige har noget at lede i, i et skriftsprog som er os nærmere end det i

kirkebøger på daværende tidspunkt gældende. Et medlemskab af DIS Danmark Slægt & Data giver en ustoppelig hjælp og værdi, og der sidder mennesker derude som hjælper med alt muligt og umuligt i et forum af yderst venlige og generøse mennesker.

Hørdum kirkebogen indeholder ikke tilstrækkelig evidens om en Karen Pedersdatter er Ψ ca. 1745 som datter af Peder Jepsøn og Anne Lauritsdatter, men jeg mangler oplysninger der kan bestyrke, at det er den rigtige jeg har fat i, og senere vil jeg se dokumentation som afviser dette.

En del ansvar kan vi kaste over på at kirkebogen i Hurup mangler en længere årrække. Så kan vi bilde os ind at mange af løsninger ville have stået deri. Og helt forkert er det nok ikke. Jeg tror vi er rykket sydvest på i Thy – til Refs herred og sognene deri.

Jeg tror det er her, at en som hedder Peder med en ukendt kone, har en søn der hedder Christen Pedersen Ψ 1718-1719.

Christen Pedersen må være viet til Kirsten Mortensdatter Ψ 1713, men hvor?

Vi kender heller ikke Kirstens ophav. Vi ser heller ikke at der er børn af dette ægteskab – selvom det virker usandsynligt.

Jeg tror der er børn, men jeg kan ikke finde dem.

Hvorom alting er for nuværende, er at vi kender Kirsten Mortensdatters † i Hørdum den 8 januar 1776 – 62 år og 8 måneder

(35)

Det er Christens og Kirstens dødsdatoer minus alderen angivet ved dødsfaldet som er dimensionerende for hvornår vi tror de er født.

Christen Pedersen gifter sig nu med en Karen Pedersdatter og flere kilder på Myheritage peger på ca. 1776, men ikke præcist på stedet, men det er troligt at Christen gifter sig hurtigt efter Kirstens død. De ses dog ikke gift i Hørdum eller Skyum, og ej heller i Boddum, Ydby eller Hurup, men i Hurup mangler jo store dele af kirkebogen som nævnt.

Senere dokumenter vil vise at vi ikke skal lede efter Karen Pedersdatter i Hørdum, men det vil fremgå, at hun har familie på Bisgaard i Refs herred, så derfor kigger vi nu den vej på hendes ophav:

”Christen” er absolut et populært navn i Thy på de tider. Det er derfor nyttesløst at forsøge at udpege nogen ved et kvalificeret gæt. Lad os derfor blot konstatere, at en der hedder Christen Christensen tilsyneladende, har en datter der hedder Johanne Christensdatter Ψ ca. 1647 – formentlig i et af sognene i Refs herred. Hun er gift med Ambjørn eller Amor (Amon) Povelsen uden at jeg kan dokumentere det. Han er Ψ ca. 1644 på samme egn – og faktisk er jeg i tvivl om hvorvidt Ambjørn og Amor er en og samme person,

Ægteskabet er indgået den 23 januar 1681 – de er begge af Dover, Ydby sogn Refs herred. – her står der ”Amor Povelsen”

Ægteskabet kommer lidt sent – for:

Povl Amorsøn uægte er Ψ 5 august 1680, Dover, Ydby † 1715

Anno 1680 den 5 august havde Christen Christensens datter i Dover Johanne en søn til dåben N(vanlig) Povl barnets fader er Amor Povelsen

Christen Amorsøn/Ambjørnsen Ψ 11 februar 1683 Dover, Ydby

Jens Amorsøn/Ambjørnsen Ψ 20 juni 1686 Dover, Ydby

(36)

Niels Amorsøn/Ambjørnsen Ψ 29 juli 1688 Dover, Ydby

Der kan sagtens være flere.

Johanne Christensdatter er † den 5 juni 1709 i Dover, Ydby – 62 år og 3 måneder gammel (husbond kaldes her ”Amor”).

Amor (Ambjørn) Povelsen er † den 18 juni 1724 i Dover Ydby – 77 år gammel

Hvis vi holder fast i sønnen Jens Amorsøn – så kan vi se ham gift med Karen Christensdatter den 1 oktober i Ydby – efter trolovelse 1 marts 1713. Der noteres ”Efter kong. Mays tilladelse” – altså gift med kongebrev (fordi de er beslægtede? – forudgående skilsmisse?).

Jens Amorsøn og Karen Christensdatter får børn:

Christen Jensen Ψ 4 november 1711 † 20 november 1712 Boddum

(37)

Johanne Jensdatter Ψ 29 juli 1714 Ydby

Udøbt barn † 23 august 1716 Ydby

Else Jensdatter Ψ 13 februar 1718 Ydby

Maren Jensdatter Ψ 21 maj 1720 Ydby

Amor Jensen Ψ 12 november 1724 Ydby

Dorthe Jensdatter Ψ 20 juli 1727 Ydby

Jens Amorsøn er † 20 juli 1749 Dover, Ydby – 63 år gammel

Karen Christensdatters ophav og død tør jeg ikke gisne mere om end, at hvis de fødselsangivelser som deles på nettet, og givet hende alder ved ægteskab således at hun formodes at være Ψ 1688-1690 og i sognet – så må hun være datter af Christen Christensen og Karen Madsdatter, men det er rent gætteri, så vi lader det ligge

Vi følger nu deres datter Maren Jensdatter.

Hendes kommende mand tillægger vi følgende forhistorie, som er kompliceret af dels megen viden, men også om mange kilder som har forskellige oplysninger. Der er oplysninger også på ”solide” kilder som primært beskræftiger sig med

(38)

familiegrenen Lodberg som indeholder en biskop, hvilket er bemærkelsesværdigt, da forældrene var fattige bønder, men sandt er det.

Andre og de fleste henviser til Slægtsbogen ”Slægten fra Refs Bisgård i Hurup sogn”.

Her er min version:

Christen Jensen formentligt Ψ ca. 1573 i Lodbjerg sogn har med en ukendt kone, sønnen Michel Christensen (Rottbøll) Ψ ca. 1603 og i Lodbjerg, som med endnu en ukendt kone har sønnen Christen Michelsen Rottbøll Ψ ca. 1620-1630. Denne Christen er formentlig gift med Kirsten Sørensdatter

Christen Michelsen Rottbøll, som er † ca. 1668 formentlig i Lodbjerg sogn Refs herred efter ægteskab med Kirsten † ca.

1682 er forældre til Anne Christensdatter Ψ ca. 1650 på Tolbølbjerg, Lodbjerg sogn, hvis bror Mikkel Christensen skal være stamfaderen til slægten Rottbøll.

Rottbøll skal være en gård som med tiden er tilsandet i området, og hvis eksistens dermed er ophørt, og Tolbøl er et stednavn i Sydthy (formentlig Tolbøl = tolv boel)

I 1664 havde gaarden kun 6 1/2 tdr. 1 1/3 fdk. hartkorn, og Vestervig (Joachim Irgens til Westervig) ejede gaarden.

”Fæsteren var sandsynligvis en bonde og hed Christen Michelsen. 1688 hed fæsteren Michel Christensen og hartkornet bliver nu ansat til 4 tdr. 6 skp. Michel Christensen er maaske søn af Chr. Michelsen.” I 1690 - Her nævnes bl.a., at der er købt voks af Michel Christensen i »Rotbøll« for 7 1/2 mk. og af Claus Sørensen i Hvidbjerggaard for 5 mk. 8 skl.

Vi følger datteren Anne Christensdatter som skal være gift med Hans Sørensen, Ψ 5 august 1660 i Andrup, Kollerup sogn Vester Han herred.

Her har vi lidt mere vejgreb, uden at sikkerheden dog er indtruffet, men:

Jørgen Sørensen Ψ ca. 1575 er † 19 april 1663 i Kollerup sogn – 84 år gammel

Hans kone – de er formentlig gift ca. 1618 - er Kirsten Pedersdatter Ψ ca. 1587 er † 31 maj 1654 samme sted – 67 år gammel

(39)

De har en søn Søren Jørgensen Ψ ca. 1620 i Kollerup som er † 9 marts 1704 i Kollerup – og han blev 84 år gammel

Han blev formentlig i 1646 gift med Anne Nielsdatter Ψ ca. 1626 som er † 18 januar 1685 i Kollerup – 59 år gammel

Deres søn Hans Sørensen er Ψ den 5 august 1660 i Andrup, Kollerup

Det er denne Hans Sørensen som er gift med Anne Christensdatter som vi fandt lige før.

Hans Sørensen er † i Kollerup 7 februar 1719 i Kollerup

Anne Christensdatter formoder vi er † ca. 1742, hvor ved vi ikke.

(40)

Hans og Anne skal have fået børn i ”Hvidbjerg Vestenaa, Lodbjerg og Ørum”. Dele af kirkebogen mangler periodisk, så vi forbliver uden vejgreb, men de kunne blandt flere have børnene:

Sidsel Hansdatter Ψ mellem 1680-1684 Karen Hansdatter Ψ 12 december 1685 Povl Hansen Ψ 11 november 1687 Anne Hansdatter Ψ 24 november 1689 Karen Hansdatter Ψ 18 juni 1693 Absolut højst usikkert!

Sidsel Hansdatter blev utvivlsomt gift med Claus Sørensen efter de fleste kilder Ψ ca. 1675. Dog er deres vielse ikke til at finde, om end nogle kilder vil vide den nøjagtige dato til at være 26 november 1700!?, andre kilder siger 1704. Jeg kan ikke dokumentere det.

Det er fristende på basis af Claus’ og Sidsels børns navne, at tro at Claus Sørensen er søn af Søren Jeppesen og Anne Hansdatter i Hvidbjerg og dermed Ψ i 1660 den 6 post trinitatis

Men svagheden i denne antagelse er at så vil Claus få børn i helt op til 70-års alderen og Sidsel vil være oppe i halvtredserne ved sidste barnefødsel – men det er set før.

Vi må slå os til tåls med at uanset deres ophav så kommer der børn på Refsbisgaard i Hurup sogn Søren Clausen Ψ 17 maj † 24 maj 1705

Søren Clausen Ψ 13 maj (eller juni) 1706

(41)

Peder Clausen Ψ 6 januar 1709

Hans Clausen Ψ 10 maj † 22 juli 1711

Michel Clausen Ψ 17 april 1712 † november eller december1716

Hans Clausen Ψ 27 januar 1715

Anne Clausdatter Ψ 20 marts 1718 † 19 februar 1719

Anne Clausdatter Ψ 3 marts 1720 † ?1720 eller 1721

Anne Clausdatter Ψ 27 december 1722

Michel Clausen Ψ 1 november 1725

Jeppe Clausen Ψ 1728

I mangel på forældrenes begravelsesdata følger vi nu sønnen Peder Clausen Ψ 1709. Vi så ovenfor at præstens hustru Vibeke Schytte bar ham til dåben og at fadderne var Niels Christian Gregers Lassen, Las Pedersen og Ane Bollesdatter.

Iflg. oplysninger fra slægtsbogen ”Slægten fra Refs Bisgaard i Hurup sogn” menes han fra omkring ca. 1735, at være fæster på Refsbisgaard indtil ca. 1776 forud herfor den 23 juni 1774, at have købt en ejendom af Niels Madsen Smed i Heltborg, og den 26 september 1777 at have afstået denne til sin søn af første ægteskab Christen Pedersen.

Som nævnt er det ikke muligt at se ret store dele af kirkebogen i Hurup, så Peder Clausens ægteskab med sin første kone, kan ikke ses, men hun er formentlig † ca. 1744 – og de havde fået mindst en søn, nemlig Christen Pedersen Bisgaard, som havde giftet sig med Anne Madsdatter.

(42)

C.P Bisgaard er † 9 april 1798 i Hurup – 63 år gammel – dermed Ψ ca. 1735

Hans hustru Anne Madsdatter er † året forinden den 7 juli 1797 – 55 år gammel – dermed Ψ ca. 1742

Når disse to mennesker er interessante, er det fordi slægtsbogen oplyser at de ikke fik børn, og at arvingerne derfor blev de ½ søskende i flokken – som omfatter vores direkte ane.

Peder Clausen andet ægteskab var nemlig med Maren Jensdatter, som vi mødte for lidt siden Ψ 21 maj 1720 i Dover, Ydby og finder sted i netop Ydby sogn den 4 november 1745

1745 – den 7 oktober trolovet Peder Clausen fra Refs og Maren Jensdatter 4 november copulerede

Både Peder Clausen og Maren Jensdatter er † inden 1784 i Hurup må vi antage, men forinden da fik de børnene (Hurup kirkebog tabt på dette tidspunkt)

Sidsel Pedersdatter Ψ ca. 1746 † før 1798 (formentlig som førstefødte opkaldt efter sin farmor) Karen Pedersdatter Ψ ca. 1749

Else Pedersdatter Ψ ca. 1750 g.m. Christen Bach Villerslev og Jens Pedersen Uhrbrand Anne Cathrine Pedersdatter Ψ ca. 1752 g.m. Peder Christensen Helligsøe

Jens Pedersen Bisgaard Ψ ca. 1756

Anne Kirstine Pedersdatter Ψ ca. 1757 g.m. Jens Christensen Visby

Den omtalte slægtsbog fra før omtaler, at Karen Pedersdatter er ”datter af Sidsel Pedersdatter”. Det er jeg uenig i – det fremgår af senere folketællinger at Karen er Ψ 1749, og at et senere skifte som vi skal se, at Jens Pedersen Bisgaard er hendes bror.

Jeg bliver derfor nødt til at slutte, at det er Karen Pedersdatter (Bisgaard) som gifter sig med Christen Pedersen Ψ ca.

1718, som vi tidligere så som ham som havde været gift med Kirsten Mortensdatter som døde i 1776, og da vi ikke kunne finde vielsen med Karen Pedersdatter, antager vi at den er sket i Hurup ca. 1776-1777.

Et er dog sikkert. Christen og Karen bærer datteren Kirstina til dåb den 29 juni 1777. Christen er 30 år ældre end Karen, og det bestyrkes senere, at vi har nogenlunde vejgreb her.

(43)

Kirkebogsoptegnelse omtaler ikke direkte moderen, så vi kan ikke helt konkret konkludere at det er Karen Pedersdatter.

Blandt fadderne nævnes ”Moster fra Ydby”, men det kan jo være såvel faderens mors, moderens mor eller barnets mors søster – så det gør det ikke mere klart. Klar står det dog, at det ikke er Kirsten Mortensdatter der er moderen, da hun er død i januar året før.

Fra 1787 kan vi få hjælp i folketællingerne. Netop i FT 1787 kan vi se familien – fortsat i Hørdum.

Thisted, Hassing, Hørdum, Vester Hørdum Bye, , 5, FT-1787, B2648 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Christen Pedersen 68 Gift husfader Gaardmand Karen Pedersdatter 38 Gift husmoder

Kirsten Christensdatter 10 barn af andet ægteskab Maren Christensdatter 8 barn af andet ægteskab Peder Christensen 6 barn af andet ægteskab Christen Christensen 1 barn af andet ægteskab

”Kirstina” har nok været et moderne navn. Hun er nok efter traditionen døbt som ældste datter efter sin faders første kone for vi ser også at Kirstina senere kaldes ”Kirsten”.

(44)

Vi fik også bekræftet som vi allerede ved, at Christen er en del ældre end hustru Karen Der er også kommet søskende til:

Maren Christensdatter Ψ 1 august 1779 Hørdum † 14 januar 1829, Vibberstoft, Villerslev

Peder Christensen Ψ 8 juli 1781 Hørdum † 29 oktober, begravet 9 november 1851 i Sennels

Christen Christensen Ψ 12 november 1786 Hørdum

Som et lille kuriosum kan vi se at Kirstina og Maren er konfirmeret samme dag i 1794 i Hørdum – trods aldersforskellen.

I Folketællingen i 1801 ser vi familien igen – denne gang uden husbond.

Thisted, Hassing, Hørdum, W.Hørdum, , 1, FT-1801, B5751 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Karen Pedersdatter 52 Gift hans kone Kirsten Chrestensdatter 24 Ugift børn Maren Chrestensdat 22 Ugift barn Peder Chrestensen 20 Ugift barn Chresten Chrestensen 15 Ugift barn

Christen Pedersen er † i 1795 - året efter konfirmationerne.

d 8de Augusti blev begraven Christen Pedersen af Vester-Hørdom gl. 77ve Aar 2 Maaneder post morbum undecim dierum.

(efter 11 dages sygdom)

Siden 1650’erne er der ført skifteprotokoller. I ældre tid indeholder skiftearkivalier ofte detaljerede oplysninger om indbo, tøj, gæld, begravelsesudgifter m.m., ligesom man vil kunne se hvem der var formynder for umyndige arvinger, samt værge for en afdøds enke. Før 1857 skulle ugifte kvinder have deres nærmeste mandlige slægtning som værge.

I Christen Pedersens tilfælde har jeg fundet skiftet.

(45)

Skifte efter Christen Pedersen i Vester Hørdum, 1795 Hassing-Refs Herredsfoged. Skifteprotokol 1795 - 1804

1795 den 31te August, som rette 30te Dag efter ved Døden afgangne Christen Pedersen af Wester Hørdum i Hassing Herred tog møde til Lov- lig Skiftehold. Skifteforvalter og Herredsfoget Lauritz Høyer

med 2de Witterligheds og Wurderings Vidner Sognefoget Bale Nielsen og Jens Nielsen Nørgaard af Hørdum Sogn I overværelse af Enken Karen Pedersdatter med antagne Laugværge Hendes Broder Jens Pedersen Bisgaard af Refs.

Børnene og Arvingerne efter den afdøde nu Sal. Chr. Pedersen ere følgende: - 1 Datter Kirsten Christensdatter 18 Aar, og 1 Datter Maren Christensdatter 16 Aar for disse 2de Pigebørn blev af Skifte Retten andsadt til Formynder Velagte Peder Christensen af Gisselbech i Hassing Sogn, 1 Søn Peder Christensen gk. 14 Aar og 1 Do Søn Christen Christensen 8 Aar, for disse 2de Sønner blev andsadt til Formynder som og i Dag var tilstæde deres eenenste i Live værende Farbroder Velagte Peder Christensen af

Styvelgaard i Hvidberg Sogn paa Thyholm; I disse formel- tes overværelse blev foretaget og forrettet som følger: -

Først blev foretaget at Registere og Wurdere Indboen saaledes:

Venstre spalte I Dagligstuen

1 Fuhre Bord med aaben Fod

og Skuffe under 3 M

1 lang Skammel 1

1 lidet aflang 4 kantet Bord 1

1 Mangel Træe med Triil 8

Et 24 timers slag verk med

Fuderal 8

1 Jern Bielegger Kakkel.

ovn paa Træeføder 8

2 Træe lehnestoele 2

1 liden Træe Spande Stoel 8

1 liden Iern Hænge Lyse-Stage ved

Lofter 6

1 Iern Ild-Pande 8

2 Tin Lyse Stager 1

1 stoer Kruus med Tin Laag 1

… Hornskeeder 1 8

(46)

… træe skeeder 2

1 lidt Spejl 8

… Knive 8

2 smaa Skielderier 2

Lat. 18r 1 M 10 s Venstre spalte:

1 Rød leer Kruus med

Tin Laag 4

2 Selv vinder 6

3 Røde Leer Fade 6

2 Kouse 6

1 Liden Halm Kurv med laag 6

Derudj Børnenes Liin Klæder

1 Klæder Børste 2

1 liden beger og 1 Rød leer

Krukke 6

1 lidet Vogn Skriin 8

Derudj jntet 1 lidet Hængeskab med

laas og nøgel 3

derudj

Qvittantz Bogen samt nogle andre Papiirer som blev taget i forvaring til nær- mere eftersyn ‒

1 Barbeer Æske og 1 Rage

Kniv 1 8

Lat 19rd 2 M 14 s Højre side:

Venstre spalte:

Transport 19rd 2 M 14 s

Metall Spænder 8

Liden Pibe mundstk med

Sølvring og messing Hytte 1 8

… Leer Sættekar 1

Paa en Indlukket fast Sængestæd:

Rødstribet olmerdugs overdyne 1

.. sortstribet Vadmels under-

dyne 3

liden Hoved pude bl: stribet 1 8

Hølsklæder 1 8

Paa en Do Seng:

sort stribet Vadmelsoverdyne 1

Do. stribet underdyne 2

2 Rødstribet Hoved-Pudder 2

.. blaargarns Lagn 1 8

I et liidet Sønder Kammer:

..Bl: og hvide steen Tallerkener 1 8

1 liden Lygte 8

2 Træe Stavkar 1

2 Do Skamler 8

I et Nør Kammer:

2 Kiepper 1

4 smaa sorte Glar Flasker 12

3 smaa Glase 9

1 Øll glas 6

1 blik Øll bægger 4

1 lidet ege kahr 1 8

1 Fuhr Degne Kahr 1 8

2 Halm Sælder 1 8

2 Øll Tønder 4

1 Do anker 12

1 Kierne 1

3 gryn Løbe 12

3 smaa halm Løbe 8

4 store Løbe 8

nogle Røde Krukker 6

(47)

1 Rød Pisk 1

6 Tin Tallerkner 1

5 Do skrader 1

Paa Loftet:

2 Fierdinger 1

1 Rok 2

4 Sæker 1 2

1 Ost Kahr 2

I en Sæng i gangen:

1 sort stribet vadmels over-

dyne 1

1 Do gl: underdyne 4

1 gl: bl: stribet Hoved Pude 2

1 blaargarns lagn 2

Lat: 32d 2 M 2 s Højre side, højre spalte

T: 32d 2 M 2 s

1 Vadmels Hølsklæde 2 M

I Vester Kammeret:

Et 4kantet gl: Bord 1

1 gl: Stoel 8

1 stribet Dækken 8

2 lyngleer 3

Paa et fast Sængested

1 sort stribet Vadmels overdyne 3

1 Rød stribet underdyne 3

1 Rødstribet Hovedpudde 1 8

1 bl: stribet Do 1 8

1 blaargarns Lagn 2

Paa En Do Sæng:

1 bl: stribet overdyne Vaar 2

1 sortstribet Do underdyne 1 8

1 Rødstribet Hovedpude 1 8

1 bl: stribet Do 1 8

1 blaargarns Lagn 2

1Vadmels trøje med metall

Knapper 2

1 gl: Do Skind-trøje 1 8

1trykket Brøstst. 1 8

1 stribet Do 2

2 brune Hætte … Støvle 1

1 Fuhr Kiste med laas og Nøgel

bruun mahlet 1

Derudj den Sal: Mands Klæder:

1 Hatt 3

1 gl: Do 4

1 graa Nat Hue 1 8

1 bl. Do 1

1 par Skind Buxer 2

1 bl: Brøststk. 4

1 bl: Trøje 1

1 par nye Skind Buxer 1

1 par sorte gl: Do 2

1 bl: Vadmels Kiol 3

1 Do med grøn Dræt 1

1 bl: Klædes Do 1 4

1gl: sort Do 12

1 sort Kledes Vest 12

1 bl: Klædes Trøje med metal

Knapper 4

1 Dyr Skinds Vest 2

1 stribet Nattrøje med metal

Knapper 4

1 hvid bonden trøje 1

1 Kallemankes Brøststk 3

2 par bl: Strømper 2

1 par sorte Do 1 4

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

figen, så huden sprak og lidt blod kom ud, men kunne i øvrigt bekræfte, at Kieldsted ikke tidligere havde over- faldet nogen. Sammenstødet fandt sted 2 å 3 favne uden for

hertil. Forholdene står her i modsætning til Skander- borg len, hvor kirkerne synes at have fået lov til at anskaffe inventar nogenlunde efter behag, forudsat at bygningerne

stenske Gaard blev staaende uforandret indtil Branden den 17. Branden blev paasat af en sølle døvstum Dreng, som om Formiddagen havde overværet en mindre Brand

gaard med Avling kun at forsyne Hornstrup Kommunes i Tiden vordende Præsteembede med kun Bolig og Have af passende Størrelse. Provsten vil gerne forhandle med et

Hvis du er heldig, vil der være én eller flere dubletter, men du skal være varsom med at flette disse personer sammen, med mindre du er helt sikker på, at der er tale om én og

Man må erindre, at suveræniteten endnu i afstemningstiden tilhørte Tyskland, og at den internationale kommission kun havde administrative beføjelser, hvis nu

§ 22. Om et Tyende endog har ladet sig fæste til en Art af Tjeneste, skal det dog være Pligtigt at deeltage i anden til dets Stilling og Evner passende Gjerning, som

belig bestemte han nu vistnok Hall, hvis denne ikke alt var bestemt derpaa, til at benytte Leiligheden til at slippe 20 bort; idag Morges erklærede Hall, at hele Ministeriet vilde