• Ingen resultater fundet

Om sommerfededrift. En oplyst bondes tanker fra 1860'erne om landbruget i Vestjylland

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Om sommerfededrift. En oplyst bondes tanker fra 1860'erne om landbruget i Vestjylland"

Copied!
19
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

En

oplyst bondes tanker fra 1860erne

om

landbruget

i

Vestjylland

Af Flemming Just

Under

arbejdet med udgivelsen af Terkel Kristensens

breve til

bogen: »Kjære Broder«1, blev jeg fra Ål

sognear¬

kiv

gjort opmærksom på

et

interessant lille hæfte. Det drejede sig

om et

skrift på i alt 55 sider,

som

Terkel Kri¬

stensen i 1869 havde sendt til J.V.

Stochholm, ejeren af

Hesselmed, den

tidligere hovedgård ved Oksbøl. Titlen

hæftet

var

»Om Sommerfededrift«

og

drejede sig i

korthedom et

forslag til

en ny

driftsmåde på

egnen.

Ter¬

kel Kristensen kaldte det sommerfededrift, fordi man

ifølge forslaget skulle hellige sig opfedning af stude fra

forår til efterår, medens

besætningen

om

vinteren skulle

indskrænkes til et minimum. For at skaffe græs

nok til

studene skulle

hovedafgrøden omlægges til spergel, der

ville kunne

give

to

afgrøder

pr. år.

Afsenderen af

forslaget

varsom nævnt

Terkel Kristen¬

sen, eller rettere Therkel

Jensen Christensen,

som

han

kaldte

sig frem til 1880'erne. Han blev født i 1847 i Ål

sogn som søn

af

en

mindre gårdejer. Terkel viste tidligt gode

evner og

blev allerede inden han

var

17

ansat som vinterlærer i

Vejrs. Det arbejde beholdt han i fire vintre,

medens han om sommeren var slætkarl, dels i

Hviding

sogn

syd for Ribe

og

dels i Emmerlev ved Tønder. I april

1868 blev han indkaldt til forsvaret ved

garnisonen i Kø¬

benhavn og

blev trænkonstabel, d.v.s.

at

han havde med

pasningen af hestene

atgøre og var

bereden i felten. Han

(2)

var somalle andre

dengang i trøjen i 18 måneder,

og

det

var medens han var her,at det lille skrift blev til. Det var imidlertid ikke første gang

han skrev til Stochholm. Vi

ved fra et brev til familien, at han også et

halvt

år

før

havde sendt Stochholm et ark (16 sider). Dette ark er imidlertid ikkebevaret, så vi ved ikkeomTerkel

også i det

tilfælde har skrevet om landvæsenet. Det er

dog

meget

tænkeligt, for han

var

i sine

unge

år

ret

interesseret i den

mere teoretiske side af

landbruget

og

læste

en

del

om landvæsenet. Således havde han

nogle måneder i forvejen

købt

sig

et 6

binds værk

om

landvæsen for

to

rigsdaler,

foruden at han også

læste i de

gængse

landbrugsfaglige

tidsskrifter. Vi har altså her i interessen for

landbrugets udvikling

en

af baggrundene for,

at

han skrev det pågæl¬

dende hæfte.

En anden må søges

i hans ungdommelige iver efter

at vinde navn og ære.

Han

var som nævnt

godt begavet

og havde afpræsten

fået det skudsmål ved konfirmationen,

at han var

betydeligt forud for de andre elever både med hensyn til kundskaber

og

åndsmodenhed. Han har nok

også

følt sig sådan,

og

i det mindste

ser man

af forordet til

hæftet, at han er stolt over som bondesøn at kunne ud¬

tænke disse nye

tanker.

Kunne

han finde anerkendelse for

sit

forslag hos

en

af

egnens mest ansete

mænd, ville det samtidig

være et

hip til familien,

som man

har indtryk af

mest

betragtede hans lyst til læsning

og

lærergerning

som

et udslag af

velbehagelighed.

Dervar imidlertid

også

en

tredje

og

langt

mere

kontant baggrund for skriftet. Terkel havde

et

godt hoved,

et par raske hænder, men

ingen

penge.

Det havde også lange udsigter med

at overtage

gården derhjemme. Faderen

var kun 54 år, og

det så allerede ud til,

at

Terkels fem år

yngre

broder, Niels,

var

bestemt til

at

have gården. Ville

Terkel gøre

sig håb

omat

en

ejendom

somet

alternativ

til

lærervejen,

måtte

han derfor ud

at

låne

pengene. I

den

situation var detmeget

naturligt

at

henvende sig

netop

til

J.V.

Stochholm. Af

den

bevarede pantebog i Hesselmed-

arkivet

fremgår det,

at

Stochholm har ført

en

ganske

om-

(3)

fattende udlånsvirksomhed. Han lånte til mange

af

egnens bønder til markedsrente eller lidt under, og

han havde

part

i

mange

skibe i Nordby

og

Sønderho. Der

er

ingen

tvivl om, at håbetom at kunne komme i

betragtning

som

låntager hos den lidt nøjeregnende proprietær Stochholm

har været den

egentlige baggrund for skriftet. Det må

derfor

også

tages

med

et gran

salt, når Terkel i forordet

skriver, at

hensigten med det skrevne blot har

været at

give sig selv stof til eftertanke,

og at

han først bagefter

kom i tankerom at sende det til en dannet

praktisk land¬

mand.

Selve

afhandlingen

om

sommerfededrift

er

skrevet i

en

pudsig dialogform fremført

som en

samtale mellem A

og

B. Det

pudsige består i,

at

denne måde

at argumentere

har været ret

gammeldags på den tid. Vel bestod første kapitel i H.C. Ørsteds dengang

meget

berømte filosofiske

skrift: »Aanden i Naturen« fra 1850 afensamtale imellem fire personer om

»det Aandelige i det Legemlige«,

men ellersvar

dialogformen

en

udlevet stil.

Bortset

fra de udø¬

delige dialoger,

som

Platon lagde Sokrates i munden i 4.

årh. f. Kr., var

dialogformen kun almindelig under ratio¬

nalismen i sidste halvdel af1700-tallet. Kernen i rationalis¬

men var, at den

vigtigste erkendelse udsprang af fornuf¬

ten, det rationelle. Desuden

spillede begreber

som nytte og

erfaring

en

vigtig rolle. Dialogen

var

her

et

godt red¬

skab, idet man i samtalen kunne fremsætte et

forslag

og gennem proet contra

nå frem til den bedste løsning eller

argumentere

igennem,

at

der

var

tale

om et

godt forslag.

I 1750'erne og

60'erne fremkom

en

række tidsskrifter i

Danmark. Det

drejede sig både

om

ugeblade med moral¬

ske essays,

breve, digte

og

fortællinger,

og om

økonomiske

magasiner

af

patriotisk

tilsnit med det formål

at

udvikle

almenvellet.

Typisk

var, at

de ofte blev udgivet

anonymt og

tit indeholdt fingerede situationer såsom

at

foregive

at

være referater af møder elleret

rigtigt brev eller

en sam¬

tale. Disse

udtryksformer hang nøje

sammen

med enevæl¬

dens censur, hvor der kun var megetsmå

spillerum for

at fremsætte kritik eller foreslå

forbedringer i statshushold-

(4)

ningen. Ved

at

dække sig ind under anonymiteten

og

de fingerede situationer kunne forfatterne driste sig til

at skrive lidt friere.

Det ernæppe

tænkeligt,

at

Terkel har haft kendskab til nogle af disse forløbere,

men

det

er

bemærkelsesværdigt

at konstatere i hvor

høj grad, stilen

passer sammen.

Jeg

har i 1860'ernes

landbrugsfaglige litteratur undersøgt,

om der herskullevære enkelte

eksempler på dialoger,

og

om Terkel måske har lånt sin idé om sommerfededrift herfra. Det synes

ikke

at være

tilfældet, så forslaget

er

originalt nok. Dialogformen

er

så blevet valgt, fordi den

gav

ham muligheden for

at

få fremført for

og

imod idéen,

og

fordi han derved kunne dreje afhandlingen ind i de rigtige retninger, f.eks.

om

lån til ejendom. Havde han valgt den ellers

gængse

formidlingsform inden for land- brugslitteraturen, hvor der blev lagt

vægt

på dels erfarin¬

ger og

dels

mere

eller mindre videnskabelige forsøg, ville

han meget

let

være

kommet til kort, da han jo ikke kunne ledsage forslaget med beregninger eller forsøg.

Om

dialogens

personer

A

og

B skal der i øvrigt ikke

megen

fantasi til for

at regne

ud,

at

der

er

tale

om

hen¬

holdsvis Terkel og

J.V. Stochholm.

Forslaget

om

sommerfededrift blev aldrig realiseret.

Når det

alligevel kan have interesse for

os at

læse det i dag, hænger det

sammen

med flere forhold. Samtalen

er for det første med til at

uddybe det billede af Terkel,

som

brevene i»Kjære

Broder«

tegner. Den

forstærker indtryk¬

ket af Terkel som en

begavet mand udstyret med både

idealisme og

ambitioner. Samtidig viser hæftet til Stoch¬

holm noget om

de

svære

vilkår, der

var

for

en

fattig

ung mand, når han skulle etablere

sig

og

ikke kunne

overtage faderens

gård.

Dernæst er

forslaget

om

sommerfededrift

meget

interessant på grund af tidspunktet for dets udfær¬

digelse.

Det

blev skrevet i 1869

påen

tid, hvor dansk land¬

brug

netop

befandt sig mellem

noget

gammelt

og noget nyt.

Samtiden fornemmede disse

nye

tider,

men

ingen vid¬

ste

jo endnu i hvilken retning, landbruget ville gå. Anlæg¬

get

af Esbjerg havn

var netop

begyndt, jernbaner ville

(5)

Fig. 1.1 slutningenaf 1868 blevdelte billede af Terkel Kristensen (1847-1921)

medsoldaterkammeratertaget. Detertrcenkonstabelnr. 99ved 9. batteri, Terkel Kristensen, dererimidten ibageste rcekke. Han fortceller i breve til hjemmet,at han bliverkaldtdegnen, oghangavflere af rekrutterne underinsning. (Fåborg

lokalhistoriskearkiv).

snart komme, så for den

vestjyske bonde åbnede der sig

store

muligheder for

nem

eksport til England. Samtidig

var dette det

endelige skridt ud af selvforsyningsøkono¬

mien hen imod en direkte

satsning på salg af

en over¬

skudsproduktion

opnået

ved

en større

specialisering. Ter¬

kels

forslag

er

skrevet ind i den tid. Han øjnede også

mu¬

lighederne i forbindelsen mellem Vestjylland

og

England,

og

foreslog derfor i overensstemmelse med

egnens

tradi¬

tioner en øget

produktion af levende kvæg til eksport.

In¬

gen

kan bebrejde ham,

at

han ikke kunne spå

om

den

rivende

udvikling, der små 15 år

senere

skulle udgå fra

samme egn

i form af andelsbevægelsen,

og som

betød

en total

omlægning til forarbejdede produkter. På den anden

side ser det ikke ud til, at han har fornemmet de foran¬

dringer, der trods alt

var

undervejs i produktionssammen-

sætningen,

og som en

af tidens førende landmænd,

sam-

(6)

menfattede ved i 1866 at

sige,

at

»Meieridriften viser

en

stadig Tilbøjelighed til

at

udbrede sig, medens Studehol¬

det

gradviis

trænges

tilbage«2.

Foruden

studefedning

er

hovedtanken i Terkels for¬

slag,

at

der skal ske

en

stærk udvidelse i dyrkningen af spergel til afgræsning. Spergel dyrkes

nu

ikke

mere, og

i

landbrugslitteraturen kan

man se,

hvorledes den bliver

mere og mere

negativt bedømt i

vort

århundrede. Alle¬

rede G.

Begtrup omtalte den i 1808 under kapitlet

om

»Ukrud i Sæden, og

skadelig Utøi«,

men

medgav

at sper¬

gelen i blandsæd med boghvede kunne give

et

godt

og

behageligt foder®. Når Terkel alligevel kunne foreslå sperglen

som

hovedafgrøde skyldtes det,

at

det

var en ty¬

pisk nøjsom sandjordsplante,

som

dengang havde

en

vis

udbredelse i

Vestjylland. Fordelen ved spergel

var

des¬

uden, at den havde en meget

kort voksetid

kun

et par måneder4. Det

muliggjorde 2-3 afgrøder i løbet af

en sæ¬

son, hvorved Terkel kunne argumentere, at

Ål

sogns

sandjorder ligeså vel

som

de fede marskenge, han selv

havde

oplevet

som

slætkarl på Tønderegnen, kunne

an¬

vendes til

fedekvæg.

Det er

forsåvidt korrekt,

men

han

synes at

have glemt,

at

faren ved spergel

var, at

dens frø

var meget

vanskelige

at

få bugt med, således

at

spergelen

ville dukke op som

ukrudt i andre afgrøder

mange

år ef¬

ter.

Som et

tidstypisk træk

er

det værd

at

lægge mærke til

den omhu, hvormed

dyrenes gødning ifølge forslaget

skulle

opsamles

og

nedpløjes. Kunstgødningen vandt først

frem i

slutningen af århundredet, selv

omdet

allerede

fra

1860'erneserudtil,at

manglen

gødning har udgjort

et

flaskehalsproblem i hvert fald i de korndyrkede østdanske

områder, således at flere af de større

brug i højere grad

har

lagt

vægten

på mejeridrift. Noget ekstra gødning fik jorden dog tilført

mange

steder i form af benmel,

og

der

eksisterede flerebenmøllerpå

Varde-egnen5. Ekstra tilfør¬

sel af

gødning indgik dog ikke i Terkels forslag.

Hvad blev reaktionen

på Terkels forslag? Vi ved det

desværre ikke. Der er ikke bevaret noget

takkebrev fra

(7)

Stochholm eller nogen

anden form for reaktion. Men

ét

kan

dog konstateres ud fra Stochholms panteprotokol:

Terkel fik ikke noget

lån til

at

købe

en

ejendom. Efter

udstået

militærtjeneste fortsatte han derfor

som

vinterlæ¬

rer inden han i 1875 overtog

Ho præstegård i forpagt¬

ning. Senere flyttede han

og

familien til Vrenderup i Få¬

borg

sogn

til

et

lille husmandssted. Ved slid

og

dygtighed

blev stedet sat i

god drift,

og

Terkel blev inddraget i

en

lang række offentlige hverv.

Han

blev bl.a. sognerådsfor¬

mand og

den første husmand, der blev valgt ind i

amtsrå¬

det, men det er en helt anden historie, som den

udgivne brevsamling beretter udførligt

om.

Noter

1. KjcereBroder.Brevefra husmand TerkelKristensen, 1860-1918, udgivet af Flemming Just (Historisk Samfund for Ribeamt, 1982).

2. R.P.J. Buus: »I hvilket Forhold stiller Udbyttet af Studefedningen sig

iSammenligning med Indtægten af Meieridriften?«Tidsskrift for Land¬

økonomi, 1866,s.44-59.

3. G.Begtrup:BeskrivelseoverAgerdyrkningens TilstandiDanmark, Nørrejyl¬

landI, (København, 1808),s. 79f.

4. Landbrugets Ordbog, (København, 1914)ogLandbrugets Ordbog. Haand- bogfor denpraktiske Landmand. (3. udg., København, 1938).

5. Kr. Bure (red.): Den vest- og sønderjyske Kreditforening. HundredeAar.

(Ringkøbing, 1860), s.33.

6. Som udgivelsesprincip er anvendt den originale stavemåde. Kun er oplagte stavefejlog forstyrrende eller manglende tegnsætning blevet

rettet.

(8)

Forden, som ikke vil leve

forgjceves,

bestaarLivet i Grandsken og

Virken6.

Om Sommerfededrift

Hr.

Proprietajr Stochholm til Hesselmed ærbødigst tilegnet af

TherkelJensen

Christensen

FORORD

Engangda jeg gjennemsaa det Opskrift,som erafskrevetpaade følgende Sider, faldt detmig ind: Hvad mon endannet, praktisk Landmand ville sigeometsaadant Forslag, somdet A der fremkommermed? Og skjønt

Tankerne i denne Samtale kunvareopskrevne i den Hensigtatgive mig

selv Stof tilEftertanke,saakundejegnuikke modstaa Ønsketomatgjøre

et Forsøg paa, at faa at vide, om Nogen Anden end jeg kunne finde

Planenanvendelig.Menhvem skulle jeg henvendemigtil.Mangeafmine Lige villeanseemig foratværeuhøfligogpaatrængende,naarjeganmo¬

dede dem om, at overveje den og sige deres Indvendinger derimod -

Kjendskabettil Deres Interesse for Landvæsenets Opkomst bragte migtil

athaabe,atDeikke vilfortrydepaamigfordi jeganseeDemfor denrette Mandathenvendemig til.

Jeg haaber nu,at Degjennemlæser det Par Ark ogovervejer Planen;

ogkanDeikke finde Andet deri,saabeder jegDematmodtage dem,som

etForsøgpaaatskaffeDemenlille Adspredelse,ogsometBeviispaaat Bøndernes Sønnerogsaa forsøgeat udfinde andre Midler tilat afvinde

Naturensine Producter end deFader ogForfader brugte.

Kjøbenhavn i April 1869.

Ærbødigst

TherkelJ. Christensen, Trajnconstabelved9. Bat. Nr. 99

(9)

A. Troer De ikke, at det er en Fejl ved den her i Egnen almindelige Driftsmaade,atden ikke harnogenenkelt Production,somOpmærksom¬

heden ogDriftskapitalenfremfor Alt henvendespaa; menatdet derimod

eralmindelig,atman seer,atJordbrugerenerligegyldig forentenAfgrø¬

den anvendes til Production af Mælk, Kjød, Flæsk, Uld, eller den kun

anvendes til Kreaturerne saavidtsomdeternødvendig foratskaffe dyri¬

ske Producter tilHusetsBehov,skjøndt dogdenstørsteIndtægt bedst kan

opnaaes, naar en bestemtProductionerHovedsagen,ogdenmesteKraft

ogOmhu anvendespaaden.

B. Maaskesandt;mendeterdogogsaafornuftigtatanvende deforskjæl- lige Fodersortertil det Dyr,somde bedstegnesigtil.

A. Menman kunnejo vælge saadanne Vækster til Dyrkning,somkunne

anvendes tileenProduction.

B. Men man skaljo dyrke forskjællige Vækster for at tilvejebringe den

fornødneAfveksling.

A. Man kanogsaa dyrkeforskjællige Planterogendda med Fordeelan¬

vende heleAfgrødentileen Production f.Ex. Kvægfedning eller Kohold.

B. Kvægfedning!De menerda vel ikke,atvi herpaa voresandige Marker

skulle tænke paa at gjøre Kvægfedning til Hovedsagen; nej deter vort Egnslet ikke skikket til.

A.Jegsynesnetop atEgnether i Nærheden af den Havn,som numed det

førstesætter osi Forbindelse med England,ermegetgodt skikket dertil.

B.Ja,naar vorMark havde væretMarskeng.

A. Hvorfor kan der bedre fedes i Marsken end her?

B. Troer Demaaske,atdeternok tilatfedeKvæg,atdet har Jordat staa paa.- SaaDe ikke den frodigefede Græs der hvor der fedes i Marskeg¬

nen?

A.Jo, mensaadan fedog yppig Græsning ville jegnetophavepaa vore Marker,ogdernæst brugeden tilFedning.

B.Gjørsaa voreAgretil saadanne Græsmarker,atde kunne lignesveden EngiKoggene,saavil jeg laane Dem PengetilatkjøbeenGaard for.

A. Det var et godt Tilbud, ogjeg mener nok at kunne tage Dem paa Ordet.

B. Forsøgnu ikkeatbilde mig ind, at De vil kunne udføre Noget,som megetmererfarneogoplyste Landmænd ikke have kunnet.

A. Det fornøjer mig, atDe erkjender at Erfaringog Kundskab kan ud¬

rettenoget;menDe vilheller ikke nægte, atved Siden deraf haretøje¬

blikkeligt heldigt Indfald ofte ført til storeForetagender,og etSaadant

kanjoogsaafremstaa i mindre oplyste Hoveder.

B.Ja,lad mignu see,atDefører deres Plan i sinrette Klasse.

A. BlandtHjernespindmenerDe. Mensig migerdet ikke saaledes med

alt Nyt, atdet i Førstningenbliver anseet for Foster af Projektmageres

Phantasi ogskøreHoveder,ogdet i Almindelighed jomerealmennyttigt

deter.

B. Det er ogsaaofte Tilfældet, atdet ikke er Andet; Men kan De ved Kjendsgerningerogfornuftige Beregninger vise mig,at Dehar udtænkt

(10)

enDriftsmaade, somhar Fortrin for densædvanlige,saa erSagen josaa

vigtig,atjeg harLysttilatoverveje den med Dem.

A.Jegskal altsaa gjøre Dem Rede for hvorledes jeg villetagedet forat

naadet Maal,somenhverAgerdyrkerefterstræber, nemligatindbringe

saastor enReenindtægt af sin Bedriftsommuligt,ogtillige vedligeholder JordensKraft.-Altsaaforatkomme tilSagen vil jeg begyndeattaleom den Drift, somjeg anseer for den fordeelagtigste, og somjeg vil kalde

Sommerfededrift.-Ved Læsningi landoeconomiske Bøgerogved mine Iagttagelser udeoghjemme bragtes jegpaaden Tanke,atsøgeatudfinde

enDriftsmaade,somsvarede tilfølgende Fordringer:

1. ForathaveJordens Kraftog Kultursaa højtsom muligt skulle hele

Avlen anvendes tilKreaturerne,saalængededyriske Producterstaa i

ensaadanPris,atKreaturgjødningenerden billigste.

2. Avlen skulle fortæres saa hurtig som mulig, for at den frembragte Gjødning kunne anvendes tilnyFrembringelse sammeSommer.

3. DennødvendigeArbejdskraftmaatte være saalillesommulig.

4. Dermaattekundyrkes saadanne Vækster, som passetil Jordbundog Klima.

5. BygningerneogDriftsmaterialerne skulleværesimpleogbillige.

6. Denskulle kunne anvendes med Fordeel paagode Marker,som paade ringeste.

B.(ironisk) Hvilkemangler skulle densaahave?

A. Ingen. Ogdenmaaaltsaa fremtræde paa forskjællig Maade efter de forskjællige Omstændigheder,somAgerdyrkerenerunderkastet.-Nuvil jeg beskriveDem hvorledes jeg har tænkt mig den,naardenvarfuldstæn¬

digigangpaa enBondegaard herpaaEgnen.Og ønskersaaatDemed det

Samme vilgjøre mig opmærksompaahvad FejlagtigtDemaattefindeved den. Der produceres kun saameget Korn, Straa, Mælk, Flæsk, Uld og lignende, som er nødvendig til de Menneskerog Kreaturer, som skulle

forrette Arbejdet ved Driften. Forresten anvendes Afgrøden til Fede¬

kvæg, som anskaffes om Forsommeren, og sælges om Efteraaret. Hele Marken holdes under Plov ogdyrkesmedSpergel deteneAarefter det Andet, og Kartofler, Rug, Byg og Havredyrkes til Afveksling dermed,

saavidt det skalbruges,og paade Steder i Marken, hvor dets Anbringelse

erhensigtsmæssig.

B. Nuharjegsnarthørt nok!

A. Hørnulidtmere.Vi tænkeos nu Markennogle Dage før Midsommer,

oggjøre i TankerneenUdflugtpaaden. Paadenne TidoptagerSperge¬

lenoverHalvdelenafden. Dener nudeels i fuld Blomstring, deterden

førstsaaede til Frøavl bestemte Deel, deelsmere eller mindrefremmelig

eftersom denenten erbestemt tilatafgræsses først eller den skalventetil

detmerefremmeligeerfortæret. Ved Siden af Spergelen findespaadet

lavere Areal Byg, paa det højere Rug og Kartofler og paa Mosejorden

Havre, Alt saaledes,atSpergelmarken ingen Stedereri Saadanne Strim¬

ler,somkunnevanskeliggjøre Tøjringen af Kvæget. Udvoksede Studeere

tøjrede ind iKantenpaadenmestfremmelige Spergel. De flyttesenAlen

(11)

Fig. 2. Almindelig spergel har for¬

mentligvieretdyrket ligesiden jernal¬

derenpågrund af dens frø. Senere fik

den betydningsomgrønfoderogog til afgræsning, som TerkelKristensen foreslåri sitskriftomsommerfededrift.

Den var iscer udbredt i Vestjylland, fordi den kunne klare sigpå magre, kalkfattigesandjorderoghavdeen me¬

get hurtig modningpå 2-3 måneder.

Fra dette århundredes begyndelse er

spergel ikke blei'et dyrketmere somkul¬

turplante,dels fordi dens udbytte ifor¬

hold til andre foderplanter er for ringe,dels fordi densfrø holdersig spi¬

redygtigeijordenimangeår. Denbe¬

tragtes derfor nu som almindelig

ukrudtpå markerne.

(Danmarks Natur, bd. 8,s. 101).

ad Gangen ogGjødningen efter dem spredessaa ofte de flyttesogned¬

pløjessnarestmulig, hvorpaa Ageren igjen besaaes med Spergelfrø.

B. Men naarvi nu i Tankerne gjøre en saadan Vandring paa Marken,

skulle visaaforestilleosAfgrødenfrodigogkraftig, saaledessomden skal

være,foratkunne fedeKvægmed Fordeel?

(12)

A.Ja.

B. Detkan den umuligvære.

A. Hvorfor ikke?

B.Jorden faaer jo ingen hvile.

A. Demeneraltsaa, atdenne Udlæg medGræs, som vi kalde Hvile,er

nødvendig for atavle frodige Afgrøder;ogjegerenig medDem om,at den er det paa lette Marker, når Kornavlen er Hovedsagen; men husk

paa, atFoderavlenerHovedsagen ved Sommerfededriften,ogatdenfa¬

ste og med Rødlerog Grønsvær blandede Ager, som er Kornavlen saa

tjenlig,snarere erskadelig end gavnligfor Spergel eller Kartofler.

B.Jeghar dog altidseetSpergelenstaamegetgodt efter Græsleje.

A. Formodentlig har De ikke seetdenne saa forsmaaedeog miskendte

Plante andre Steder- thi kun faaerekomne til Erkjendelse af,atdener den naturligste Surugat for Kløverenpaade Marker,som erfortørretil

at Udlæg med Græs kastenogetaf sig - Menjeg harseet, atSpergelen

efter 3Gangepløjet Græsleje eller efterKornstodmegetbedre end den,

som varsaaet efter den almindelige Fremgangsmaade. SelvByg har jeg

seetdyrket Aar efter Andetpaa samme Mark, uden at den nogensinde

blev udlagt med Græs, og dog paa den ved sædvanlig Gjødning gode Afgrøder. Det var i Hvidding ved Ribepaa en Mark, der snarere var ringereend bedre,somvortSognsmiddelmaadige Jorder.

B. Mender skaljoogsaadyrkes Andet end Spergel.

A. Derer ingen Tvivl om,at Kartofler, Rugog Byg, saavidt de skulle dyrkes, ville befinde sig vel ved skiftevis atafløse Spergelen, thi nogen bestemtRækkefølge ved disses Dyrkning villesnarreskade endgavne.- Hellere endatsige,atJorden manglede Hvile,maamansigeatden befin¬

dersig ienstadig Hvile; thierdetsandt,at en Agerder i flere Aar har henligget med Græs er mere kraftfuld,naarden igjen opbrydes end da

den udlagtes, saa maa dette endnu i højere Grad være Tilfældet med Spergelmarken, hvor Afgrødenerstørreogslet ingen Gødning tabes ved IndbindingomNatten i Bissevejr;menhvorderimod denfaldneGødning langt fuldkomnere indlemmes i Jorden vedatnedpløjes eller nedharves

før den fordunster.Jegvil ikke sigeat saadan let Jord, selvom den ikke

skulle bære Andet endSpergelogKartofler ikke kunne blive for løs;men

jegeri den bestemte Meningatensaadan alt forporøsTilstand afJorden

let kanforhindres,saasomvedatundgaaatlade den ligge pløjet Vinteren

over, og ved at anvende Harvning istedet for Pløjning ved den anden

Udsæd afSpergelen. Men Jorden bliver ikkeletsaaløs,atsligeForholds¬

regler bliver nødvendige, thi naarJorden dyrkessom foranført, saa vil Spergelen altid saaledes lukke Jorden,atdenikkeudsættes for denUdtør¬

ring, som,foruden den løse Stade for Kornarterne,erdenenesteskade¬

lige Følge af altfor løs Jord.

B. Det kan maaske ikkeværetil Skade for Afgrøderne,atGræslejet af¬

skaffes;men Spergelen vil alligevel ikke kunne lykkessomantaget fordi

den dyrkesfor uafbrudt.

A.Jeghar dog altid hørt,atAfgrøder,somikke blive staaendetil desætte

(13)

Kjærne, ikke kunne følge for ofte paa sineegne Stubbe.Ogjeg har af

Landoeconomerne altidset Spergelen henført til de Vækster,som uden

Skade kunnedyrkes uafbrudt, ogErfaring har vist mig det Samme. Især

maa det ikke kunne skade ved Sommerfededriften, hvor den Gjødning

der gives den erproduceretafdenselv. Ognogen Afveksling kan altid tilvejebringes ved de andre Vækster, som skulle dyrkes, og det kunne

maaske ogsaa være fordeelagtig at blande Spergelen med Havre, Bog¬

hvede eller andre Foderurterforatgive MarkenmereAfveksling,ogfor

aterholdeet størreUdbytte.

B. Lad det ogsaa væresandtAltsammen, det bliver dog usandt, hvis det

visersigatJordenved denne Fremgangsmaade efter nogle Aars Forløb

afkræfte det.

A. De mener altsaa, atjeg endnu maa paavise hvorledes jeg vil holde Jorden i den tilbørlige Kraft: Hele Afgrøden bliver opfodretogGødnin¬

genanvendtpaaden mestoeconomiske Maade,ognaarGødningen saale-

desbliverrigtig behandleterden jo tilstrækkelig tilatfrembringe ligesaa

stor enAfgrøde,somden hvoraf denerfremkommet. Man behøver ikke

at være bange for ved Bearbejdning eller KunstgødningatafkræfteJor¬

den,naarkunAfgrøden anvendes til velfodret Kvæg. Ved Vinterfodrin¬

gen af de nødvendige Køer, Faaer og Hestefaaesden til Rug, Byg og KartoflernødvendigeGjødning. Selvom man ikke vil give den Ret,som paastaa, aten Afgrøde,somikke modnes ikke tagerKraft af Jorden,saa vil Devistgive mig Ret,naarjegpaastaaer,atSpergelen altidertilstræk¬

keliggødet med den Gødning,somfalder ved dens Aftøjring. Naarman

seerhentil,atden tilstedeværende Kraft kanvedligeholdes ivoresædvan¬

lige Jordbrug, hvorder sælgesmangevegetabilskeProducter,oglangtfra iagttages den Omhu for Gjødningen, eller Indsigt ved dens Behandlingog Anvendelse, som saa væsentlig forøger dens Virkning, saa vil De ind¬

rømme, at selv hvor der slet ingen Hø avledes til Vinterfodringen, vil Jordensnarereberiges end afkræftesved Sommerfededriften.

B.Jegmaagive Dem Ret i,atderved denne Drift erholdesenvedvarende

og stor Foderudbytte; men kunne denne Afgrøde ikke fordeelagtigere

anvendesententil Køer eller Faaer?

A. Lados nu iTankernegjøreen RundepaaMarken iAugust Maaned.

Vi villeda seehvilken Forandring dererforegaaet med den siden Mid¬

sommer,ogfaa Lejlighed tilatafhandleomdeterdet fordeelagtigsteat anvendeSpergelen til Kvægfedning. Paadenne TiderFrøspergelen ind¬

avlet ogStubben igjen besaaet medSpergel,hvorpaa Studene,dernu ere halvfede, ere tøjrede. Den hele Areal eraftøjreteen Gangog igjen til-

saaet og tildeels bedækket med blomstrende Spergel. Rugener indavlet

ogStubben besaaetmed Spergel. IBissevejr blive Studenetagneind eller

bundne i en Fordybning paa Marken, som har en Skrænt, som giver Skyggeogtil dette Øjemedergravet; her blandes Gødningen med Jord

og Strøelse. De Køer, som for Mælkens Skyld holdes, ere tøjrede hos Fedekvæget.Faarenefaa deres SommerfødepaaHeden.Hestenegræsses

(14)

paaEngen,hvis der alligevel kan avles Hø noktil den ubetydelige Vinter¬

fodring, eller destaldfodres medGrøntogTørtfor.

B. Dersom nu Sommeren havde været saa tør, at Studene vareblevne magreaf den første Spergelafgrøde,ogden anden havde glemtatkomme

op,hvordan ville Driftensaavisesig under vorAugustrejse.

A.Ikkesaaussel,somDetænker.Jegville forhindre Studenes Afmagring

ved altidat holde et mindre Antal end der iet almindeligt Aar kunne

fedes. Deblive i degodeSommeresaamegetbedre,ogskulle Sommeren

være saa uheldigatjeg kunne see, atde ikke kunne trives, saa lod jeg Engen afgræsse, eller solgtenogle Stykker af dem, vel vidende, atintet

Middel varfordyrt,naardetgjaldtomatvedligeholde Driftens Grund¬

pille, nemlig Fodringensfuldstændige Tilendebringelse medet størreel¬

ler mindre Antal.- Den anden Afgrødes Mislykkerville jeg modværge

ved iensaadantørSommer deelsatundlade nyUdsæd,menlade Stubben skydeop igjen, hvorvedvel faaes etmindre, menmeresikkert Udbytte,

deels ved at undlade Pløjningen,og om Morgeneneller Aftenen kunat oprive Stubben med en Harve og besaa og tiltromle Ageren, uden at udsætte den for Solens Straaler.

B. Den Fare,som erforbunden selv meden ringeAfbrydelse af Fednin¬

gen, kunne jo undgaaes, naar Afgrøden anvendes enten til Køer eller

Faaer; thienknappere FodringenTidlang virker ikke dersaaskadelig,

somen Afbrydelse af Fedningen.

A.Jeg har anseet den Fare ved Fedningen fuldstændig opvejet ved de Fordele,somjegnuskalnævne.Fedekvæg kan saaledessom Forholdene

nu erebekvemt afsættes, og paaGrund af, at der holdes mangeTræk¬

studeher paa Egnen, let anskaffes. Gødningen efter det er, navnlig for

letteJorder, bedre end denefterKøerellerFaaer.Ved Fedningen behø¬

vesikkesaamegetHaandarbejde somved Mælkevæsenetogden betaler sig ligesaagodtpaade mindresom paadestørreLandejendomme, hvilket

ikke erTilfældet medMejeriet. Om Vinteren betaler Foderet sig aldrig

saagodtsom omSommeren, paaGrund af,atden vedatfortæresgrønt

omSommerenIntettaber af sinNæringskraft,ogatden vedatforvandles

tilGødningomSommeren,som sammeAarkan anvendes igjen, bevirker,

at mankan avlestørreAfgrøder, endnaar Besætningenerligestor Aaret

rundt. DersparesmegetArbejde vedatundgaaen storVinterbesætning

og megenKjørsel med FoderogGødning.

B. Lad os nu tænkeos Marken i OctoberMaaned, og see om Studene

ogsaa ereblevne fede.

A. Hvad kan der velværeivejenderfor,naarder ikke holdes flere end der rigelig kunne græsses. Spergelgræsningen er lige saa fed og sund som Marskgræsningen,ogErfaring har vist,atden til Studefedningegnersig bedreend nogen anden Græsgang. I October Maaned græssesStudene

paa 2. og 3. Afgrøde af Spergeleneller Blandsæden,og paaden i Rug¬

stubben udsaaede. Kartoflerne opgraves oggives Fedekvæget i Tøjresla¬

get. Hvis det skulleværenødvendig givesnu Korngruti Drikken. Efter-

haanden bliver heleSpergelmarkenafgræssetogKvægetsælges.

(15)

B.Til hvem,menerDe?

A.TilEnglænderne.

B. MenerDe,atdesaa erefede nok til Udførsel?

A.Ja,ved 5 Maanedersrundelig Græsning,somtil slutning understøttes

med Kartofler ogKorn, vil Kvægetblivesaaledes,atdet nok kan betale sigatudføre det,hellere endatsælge detpaaEfteraarsmarkederne, hvil¬

ketmankangjøre med de ringeste Stykker iblandt det.

B.Jeg harnu faaet ud af detatBesætningen skal bringe Indtægten ved Salg af Fedekvæg,somsættespåMarken nogetfor Midsommerogbliver

der Nat og Dag indtil det sælges vedGræsningens Ophør; thi af andre Producter hørerjeg,atder ikke skal sælges Noget,ogatDeved Bearbejd¬

ningog Gjødskning vil bringe Jorden til atgive et stortBruttoudbytte;

menindenjeg kan slutte mig tilDeresMeningomFordeelagtigheden ved Sommerfededriften,maaDeendnu visemigatden giveret størreNetto¬

udbytte end den almindelige Drift.

A. Enhver, sommed fordomsfrit Øje betragter Sagen, vil indrømme,at der ved denne Drift avles halvt saameget Foder til,somved den almin¬

delige Kornavl med Udlæg til Græs, ogdet bliver dog Afgrødens Værd

som Foder betragtet, man skal regne paa; thi enhver oplyst Landmand erkjender, at man maa holdeen stor og velfodret Besætning forat er¬

holde den størst mulige Reenindtægt af Jorden baade for Tiden og i

Fremtiden.Jegvil forskaane Dem for ved Talstørrelseratpaavise Noget,

somdog aldrig kan angives med mathematisk Nøjagtighed,oghvorover

Deligesaagodt kan anstille Beregningersommig,ogDeermaaske ingen

Venaf detSlags Regnestykker,somtilEx.begynde saaledes: 1 stud fedes

paa en Tønder Landogindbringer 30 Rdl; hvormeget bliver det afsaa eller saamange Tønder Land.

B. Hvad nyttedestoreIndtægternaarUdgifterne stige ligesaameget.

A. Detkan let bevisesatUdgifterne ved denne Drifteremindre end ved

den her paaEgnenalmindelige: Spændarbejdet bliver det Samme. Jorden pløjes rigtignok oftere,men ertil Gjengældmegetlettereatbehandle,og

Arbejdet bliver meget ligeligere fordeeltpaa hele Aaret,ogder bliver langtfrasaameget Kjørsel som ved den almindelige Drift, saaat et Par

Heste her kunne forretteArbejdetpaa ligesaastorenEjendomsom ved

den gængse Drift. Haandarbejdet bliver kun halvtsaameget. Der gaaer ikkesaamegettil Vedligeholdelse af BygningerogDriftsmaterialier.

B. Men man anseerdet iAlmindelighed foretTegn paa envirksomog

indbringende Drift, naar der er Brugfor megen Arbejdskraft ogstore Bygninger.

A. Det erdogen storFordeel ved Sommerfededriften, atden, uden at behøve saamangekostbare Hjælpemidler, giver dobbeltsaastorNettoind¬

tægt, hvilket jeg ved Beregninger grundedepaa uomstødelige Fakta kan

bevise.

B.Jegerallerede overbevist, minVen,ogbehøver ingen videre Beviisfø-

relse end denDevedatfremstille DriftensGrundsætninger har givet.Jeg

troernufuld ogfast,atdenne Drifter paasin Plads under de Productpri-

(16)

ser, vi nu have og paa saadanne Landejendomme, som ere almindelige

herpaaEgnen. Mensæt nu atdisse Forhold forandredes?

A. Men Devildog aldrigforlange afnogenAgerdyrkningssystem,atden

skulleværeanvendelig til alle Tiderogunder alle Forhold. Nej, denmaa

lempes eftermangeOmstændigheder. Menogsaai denne Henseende har

Sommerfededriften dengode Egenskab, atden megetlet kan forandres

til enanden Driftsmaade. Markener nemlig altidogoveralt ien saadan Tilstand, atden baade kan udlægges til Græs eller besaaes med hvilken-

somhelst Sædart.

B.Jeg vil dog ikke give mig af med at indføre den paa min Ejendom alligevel.

A. Deantager, at der vil være mangeVanskelighederveden Overgang

fra denalmindelige Drift til Sommerfededriften. Men deter ogsaa engod

Side vedden,atdenermegetletat sætteigang.

B.Jegsynesdog,atdenermegetafvigende fra den sædvanlige.

A.Mendenerikkemegetafvigende fraNaturenogkræver derfor ingen kunstige Haandgreb, der kunne være vanskelige saavel for Bestyreren

somforFolkene,ingenubekjendte Agerdyrkningsredskaber, ingen Dyrk¬

ning af ualmindelige Planterog ingen forberedt Jord. EnEjendom som

omEfteraaretbestaaer afRugmarkogGræslejesomsædvanlig, kan inden

næste Efteraar være i fuldkommen ordnet Sommerfededrift, idet den Deel afMarken, som ikke erbesaaet med Rug ellertages til Kartofler, BygellerHavre,opbrydesogbesaaes med SpergelomForaaretsomfor¬

nævnt.Besætningenomsættessaaledes,somdet til Driftenernødvendig,

og dermeder hele Forandringen gjort uden andet Udlæg end den for¬

øgede Pløjning, som mestkan udføres om Vinteren,og Udgiften til en kostbarereKvægbesætning.

B. Men ensaadanForandring kanenhver Landmand ikke iværksætte.

A.Jeg har ikke Noget imod, at en fordomsfuld eller efterladen Land¬

mandligesaalidt ved denne,somvednogenanden Sædskifte kan faastore Overskud af sin Drift, men en virksom og oplyst Bonde vil let kunne

iværksætte Forandringenogblivevelhavende derved.

B. Men der skal ogsaaPengetilat sættedenne Drift igang.

A.Ja, saamange somStudene kostemereend den Deel af Besætningen,

der nu maavige Pladsenfor disse, menda denne Udlæg inden et halvt

Aarererstattet, saakan derlet blive Raad tilatudrede den, især da den ide fleste Tilfælde bliverubetydelig.

B. Gaanuhen ogforklar denneSagfor alleDeresBekjendtesaavil den

bliveiværksat rundtom Demogfrembringe VelstandogLykke, udenat Devil vindesaamegetsom enSkilling derved.

A. Saaledes viljeg ikke bære mig ad, thisaameget Kjendskab til Verden

harjeg, atjeg ved, atjeg maa bæremig forsigtig ad, hvis ikke Andre skullehavemereFordeel af Planen endmig. Mennetopdet,atSagen kan gavneTusinder af Agerdyrkere har begejstret mig for den,ogbragtmig tilathaabe,atjeg nokhosenindsigtsfuldogvelhavende Landmand kan

venteBistand til vedHjælpaf denne Driftatblive selvstændig Agerdyrker.

(17)

Fig. 3. Jens VissingStockholm (1807-1895), proprietærpå Hesselmed syd for

Oksbøl. Faderen blevpræsti

Ål

sogn,hi>orvedJ. V. Stockholm kom i kontakt med

datterenfra Hesselmed, Dorthe Magrethe Rosenberg Hansen. De blev gift i 1835

ogovertogti årsenereHesselmed,somdavarpå23'/2 tdr. hartkorn. Stochholm

varister interesseret iplantningssagenogoprettede bl.a.enplanteskolepåHessel¬

med. Derudover spillede han en rollepå egnen som privat långiver. Efter at svigersønnen, JensStochholm Windfeld,i1873overtogHesselmed,serdet ud til

atpengeudlånenetogtil, uden atdet dog kom Terkel Kristensen til gode. (Blå-

vandshuklokalhistoriskearkiv).

(18)

B. Det vildog maaske falde Dem mere vanskelig endDetroer. Iblandt Mange, som kunne, vil De kun finde faa, som ville; deels fordi de ikke

kunneindsee,atForetagendet erfordeelagtig, eller deerefor fordoms¬

fulde til at tænke derover, dels ikke tiltro Dem deEgenskaber, som et ungt Menneskemaa værei Besiddelse af foratkunne bestyreetBedrift.

Deharjo ingensindeudvist nogen Duelighedsom Agerdyrker, og man kanjo befrygte,at De kun har Lyst til Landvæsenetforatfaa Lejlighed

tilat sætteoverspændte Ideer i Værk, eller forattilfredsstille den blandt ungeMennesker almindelige Lysttil Uafhængighed.

A.Jeghar ingensinde havt Lejlighed tilatudvise DygtighedsomBonde,

thi det kundealdrig falde mig indatanmasse mig Bestyrelsen hvor den

ikke tilkom mig. DeterkunLysten tilatanvende mine Kræfterpaaden

bedsteMaade, der harbragt mig tilatstræbeefteratgjennemførePlanen

snarestmulig.JegsynesLejlighedenergodogdenmaaikke lades ubenyt¬

tet.

B. Og De har maaske LysttilatgifteDem,ellertilatfaaetParsmukke Heste,tilatkørei Stads med?

A. Nej, aldeles ikke. Jeg har tværtimod tænkt mig,atdersomjeg fiken

Bondegaardog indførte Sommerfededriftenpaadensaaville jeg slet in¬

genHusstand have. Jeg kunnenæstenselv gjøre al Arbejdet, eftersom jeg

saahverken ville holde Koeller So, ogaltsaa kun havde Besætningom Sommeren,idet de StudesomskullegjørePløjearbejdet solgtesomEfter-

aaret,naarEfteraarsarbejdetvarfærdigt.Iden Tid, dervarArbejde ved

GaardensDrift, villejeg kjøbe Kostenogmaaske Logi med,eftersom der

under denne Form af Driften ikke behøvedes andre Bygninger end et Skurtil Agerdyrkningsredskaberneog Udsæden. Underensaadan eller lignende Form kunne Sommerfededriften vistogsaa være tjenligt til at forvandleJyllands Heder til indbringende Agre.

B. Sommerfededrift og Sommerfededrift! Deter som omden kan gjøre Alting.

A. Deter nu slet ikke min Mening, atnok saagode Planer dur Noget,

naarde ikkegjennemføres med ufortrøden Arbejdsomhed, elleratdenne Agerdyrkningssystemerdeneneste,som erværdatanvende;men, naar

jegnuharsatmig foratbeskriveDemden, hvorforskulle jegsaaomtale

andre gode Fremgangsmaader, somjeg har overtænkt ligesaagodtsom denne, derdogerdennærmesteVej tilatindbringe denstørsteRaaind- tægtaf Jorden. Den frembringer denstørste mulige Foderudbytteoggi¬

verLejlighed tilatanvendesamme paadenmestindbringendeMaade ved

Siden afatvedligeholde Jordens Kraft.Detkanikke indvendesmodden,

atdet Samme kunneopnaaesadensimplere Vej,ogmed Bibeholdelse af flere af desædvanlige Fremgangsmaader; Græs eller Kløveravl kan ikke

paa saadanne tørre Jorder træde i dens Sted, om de end kunne være

fordeelagtigepaaJorderafen bedre Beskaffenhed. Heller ikkemaadet glemmes,atFedning ikkeerdetEnestehvortil Afgrøden kan anvendes;

Kvægopdræt eller Kohold kan maaskeværeligesaafordeelagtig, hvor der

i Nærheden kanlejesHøtil Vinterfor.

(19)

B.Jeg er kun bange for, at De som Bonde vil sætte en Ære i kun at beskæftigeDemmed hvad dererNyt.

A. Demaaikketro, atjegoverseer,atdet villeværeligesaa agtværdigt,

dersom man kunne udbringe mere end sædvanlig af en Ejendom, og enddabeholde den gamle Drift; menjeg har tænkt migomefternoget Nyt,fordi jeg indsaaatdetGamlevarmangelfuldt.

B. MengivTid,saamaaske De kunne udfinde Noget endnu bedre.

A. Detladersom om Detroer, atjegstraxtaberInteressenforenTing,

saasnartjegentenseereller hører Noget,somhar Ordforatværebedre.

De behøver imidlertid ikke atfrygte.Jeger ikke af det Slags Folk, som

anseeenhver nyIdeefor fuldkommen, fordi detersjældenatde haveen saadan. Min Planerikkefremstaaet, hverken afNyhedssyge, eller af halv-

forstaaet Læsning, ogjeg ønsker den kun sat i Værk nu ved Andres Hjælp, fordiathvis jeg skal arbejde mig selvfrem tilatbliveLandmand,

saavil dermed gaa mangeAar, somjeg kunde anvendemeregavnlig.

B. Er De ogsaavispaa,atDeharØvelseogFærdighed noktilatudføre

deArbejdersom ereforbundne medenAgerdyrknings-Bedrift?

A.Jegmener det. Desuden troerjeg, atjeg ikke er for indbildsk eller selvklogtilatlade mig lede afmereerfarne Folk,somf.Ex ved Kvægom¬

sætningen.

B. Troer De nu virkelig, at Nogen hellere vil laane Dem Penge til at betaleenGaardmed, somskaldyrkes efter Sommerfededriftens Grund¬

sætninger,end hvisDeville blive ved det Gamle.

A. Til at begynde som almindelig Landmand vil slet Ingen laane mig Penge; men til at sætte et nyt System igang vil enhver medvirke, som

erkjenderatdet kangjennemføresogstifte Nytte.

B. Troer De ikke, at det var mere hensigtsmæssig at begynde med et Forsøgi detSmaaogikke meden hel Landejendom.

A. Detkan ikke kaldesnogettilforladeligtForsøg,naardet ikke forsøges

ienheelBedrift; thi deKjendsgjerninger,somnavnlig give Sommerfede-

driftensinFortrinlighed, nemlig Arbejdsbesparelse, GjødningensForme¬

relseogUbetydeligheden af Udgifterne til BygningerogAvisredskaberne

samt Unødvendigheden afat holde Husstand, kunne ikke komme til at vise deres fulde Værd vedenpartiel Indførelse af denpaa enEjendom.

B.Jeg har kun endnuatsige Dematdenoffentlige Mening vil kaldeet saadantForetagendeenOverilelse.

A. Lad Folksigehvad de ville. Deres Mening gjør ikke det Sande usandt.

Imidlertid ønskerjeg dogatdet heromtalte bliver imellemos;thisomDe siger den offentlige Mening vil finde det af mig foreslagne latterligt.

Flemming Just,f. 1957, cand. mag.,Sydjysk Universitetscenter. Har udgivetbø¬

gerne:»KjcereBroder. Brevefra Husmand Terkel Kristensen 1866-1918«. (Hi¬

storiskSamfundfor Ribeamt, 1982)samt»Brugsforeningsbevægelsen1866-1920

- medudgangspunktiRibeamt«(SydjyskUniversitetsforlag, 1984).

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Analysen af før- og eftergruppen skal endvidere klarlægge, hvor mange af dem, der består køreprøven efter en ubetinget frakendelse, der senere får afgørelser for spirituskørsel,

Analysen af før- og eftergruppen skal endvidere klarlægge, hvor mange af dem, der består køreprøven efter en ubetinget frakendelse, der senere får afgørelser for spirituskørsel,

Måske er videnskaben nok selv en menneskelig og samfundsmæssig instans og er derfor også selv underlagt fallibalismen (at al viden kan vise sig at være fejlagtig), men dette er

Anvendelsen af udenlandsk – især østeuropæisk – arbejdskraft inden for land- bruget har været kraftigt stigende gennem de seneste 10 til 15 år, og i arbejds- papiret analyseres

socialkonstruktivismen tager sig af de ændrede politiske præferencer og rational choice-teorien sig af de langt mere konstante politiske institutioner.. Den foreslåede teori

Det er ikke min hensigt, og det giver heller ikke nogen mening, at gøre det til en dyd ikke at udvise rettidig omhu.. At tænke sig om og gøre sig umage er en dyd,

skulle bære Andet end Spergel og Kartofler ikke kunne blive for løs; men.. jeg er i den bestemte Mening at en saadan alt for porøs

relse med stengulv til læreren, og med sydøstvind kunne man ikke se for sandflugt. Fra 1850 boede familien Bruun i et lille hus ved kirken, til de kunne flytte ind i