Økonomiske Tendenser 2006

(1)

Økonomiske Tendenser 2006

AErådet

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

(2)

Redaktion mv.

Udgivet af: AErådet - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V - Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331 3041- E-mail: ae@aeraadet.dk - Web: www.aeraadet.dk Redaktion: Lars Andersen - Martin Madsen - Anita Vium

Derudover har følgende bidraget:

Jens Asp Jonas Schytz Juul

Mikkel Baadsgaard Martin Madsen

Witold Bahrke Frederik I. Pedersen

Annett Melgaard Jensen Jarl Quitzau Layout: Annette Topholm

ISBN: 87-91018-18-8

ISSN (Papirform): 0903-8868 ISSN (Online): 1602-3633

(3)

Indholdsfortegnelse:

De svage på arbejdsmarkedet

- Myter og realiteter om de 850.000 på overførselsindkomst .... 5 - Indslusning af marginalgruppen ... 17

Arbejdsmarked og økonomi

- Serviceforringelser finansierer lavere skat ... 29 - Mangel på uddannet arbejdskraft i fremtiden ... 37 - Stort økonomisk afkast af uddannelse ... 49

Internationalt

- Globalisering ... 59

- Forskelle og ligheder i den nordiske velfærdsmodel ... 73

(4)

(5)

Der har på det seneste været stor fokus på, at der i Danmark er 850.000 personer på overførselsindkomst i den arbejdsdygtige alder. Denne diskussion er ikke blevet mindre aktuel i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvor den be- folkningsmæssige udviklingen vil presse arbejdsstyrken nedad, nærmest så langt øjet rækker.

Dette kapitel vil se nærmere på dette til- syneladende store tal.

850.000 personer på overførsler Figur 1 viser udviklingen i antallet af overførselsmodtagere i den arbejdsdygtige

alder fra 1960-2005. I 1960 var under 200.000 helårsmodtagere i den arbejdsdygtige alder på overførsel. I 1995, hvor antallet toppede, var der 963.000 helårs- modtagere af overførselsindkomst. I 2005 skønnes antallet at være knap 850.000 helårsmodtagere.

850.000 helårspersoner på overførsels- indkomst i 2005 synes af meget sammen- holdt med, at godt 2,7 mio. personer er i beskæftigelse. Imidlertid er Danmark et af de lande i verden, der har den højeste andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder i beskæftigelse. Det viser figur 2, hvor OECD-landenes beskæftigelsesfre-

Myter og realiteter om de

850.000 på overførselsindkomst

Selvom Danmark har mange på offentlig forsørgelse, så er vi et af de lande i verden, hvor flest i den arbejdsdygtige alder er i job. Sammenlignet med "de glade 1960'ere" er der i dag den samme andel på forsørgelse. Dengang var det familieforsørgelse, nu er det offentlig forsørgelse. Kapitlet ser nærmere på tilgang og afgang fra de enkelte ind- komstoverførsler og vurderer mulighederne for at nedbringe antallet af overførselsmod- tagere.

Figur 1. Udviklingen i offentlig forsørgelse

Anm.: Før 1984 er tallene fra Finansministeriet, efter 1984 er kilden den Sammenhængende Social Statistik.

2005 er skønnet ud fra Økonomisk Redegørelse maj 2006.

Kilde: Finansministeriet og Danmarks Statistik.

100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000

1960 1962 1964 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004

1.000 helårsmodtagere

100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000

Antal overførselsmodtagere i arbejdsdygtige alder

(6)

kvens er vist. Danmark ligger således på 3. pladsen efter Schweiz og Island, hvad angår beskæftigelse målt ift. befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Når Schweiz og Island har en højere beskæftigelsesfre- kvens end Danmark, skyldes det bl.a., at de dels har en lavere ledighed i 2005, dels at en større andel af de beskæftigede arbejder på deltid i de to lande sammenlignet med Danmark, og dels at flere ældre over 55 år er i beskæftigelse sammenlignet med Danmark. Sidstnævnte gælder især for Island.

Aflæser man figur 2 "på hovedet", dvs.

oppe fra og ned, kan man aflæse hvor mange personer i den arbejdsdygtige alder, der bliver forsørget:

- enten af det offentlige, f.eks. arbejds- løshedsunderstøttelse, under sygdom, førtidspension, tidlig tilbagetrækning mv.,

- af familien, f.eks. hjemmegående, - selvforsørgende uden job, f.eks. lever

af opsparing, sort arbejde eller på ga- den.

Mere end 50 procent af befolkningen i Tyrkiet er således forsørget, i USA er det lidt mere end 37 procent, mens det i Dan- mark er knap 23 procent.

Den store forskel mellem Danmark og andre lande er, at den relativt lille andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, der bliver forsørget, primært bliver for- sørget af det offentlige frem for af familien eller selvforsørgelse uden job. Figur 3 viser udviklingen i den samlede forsørger- andel i Danmark, samt andelen på offentlig forsørgelse. Forskellen mellem de to kurver giver således udviklingen i andelen, der er familieforsørget eller forsørger sig på anden vis.

Som det fremgår af figur 3, er andelen, der ikke er i beskæftigelse, en smule mindre i 2005, end den var i 1960. Faktisk har forsørgerandelen svinget omkring 26 procent i hele perioden. I perioder med øko- nomiske tilbageslag - f.eks. i starten af 1980'erne og i starten af 1990'erne - har forsørgerandelen ligget højere, mens for- Figur 2. Beskæftigelsesfrekvenser i OECD, 2005

Anm.: OECDs beskæftigelsesfrekvens er beregnet som antallet af beskæftigede ift. befolkningen mellem 15 og 64 år.

Kilde: OECD (Economic Outlook no. 79).

40 45 50 55 60 65 70 75 80 85

schweiz Island Danmark Norge Japan Canada Østrig Sverige Nederlandene Australien Storbritanien Portugal Tyskland Finland Korea Luxemborg Tjekkiet New Zealand Spanien USA Frankrig Belgien Grækenland Slovakiet Italein Mexico Ungarn Polen Tyrkiet

beskæftigelsesprocent, pct.

40 45 50 55 60 65 70 75 80 85

beskæftigelsesprocent, pct.

(7)

sørgerandelen i opgangstider - f.eks. starten af 1970'erne, midt i 1980'erne og i slutningen af 1990'erne - har ligget lavere.

Andelen af offentligt forsørgede er til gengæld steget kraftigt. I 1960 var ca. 6 procent forsørget af det offentlige (dvs. 20 procent var forsørget på anden vis). I 2005 var andelen på offentlig forsørgelse oppe på ca. 23 procent (dvs. kun ca. 3 procent var forsørget på anden vis). Stig- ningen i andelen af offentligt forsørgede var størst i starten af perioden, mens der mod slutningen af perioden har været en mere flad udvikling og endda en faldende tendens. Ser man bort fra den underliggende/trendmæssige udvikling, kan man også tydeligt se konjunkturbevægelserne i denne andel.

Den underliggende/trendmæssige udvikling i andelen af offentligt forsørgede afspejler dels udviklingen i beskæftigel- sen og dels opbygningen af det danske velfærdssamfund.

Tabel 1 viser sammensætningen af overførselsmodtagerne i udvalgte år. I 1960 udgjorde førtidspension og til dels arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp stort set alle overførselsmodtagere. Næ- sten hele stigningen i antallet af overfør- selsmodtagere fra 1960 til 1970 kan forklares med en stigning i antallet af førtids- pensionister. Antallet af førtidspension- ister blev således fordoblet fra ca. 100.000 helårsmodtagere i 1960 til 200.000 helårs- modtagere i 1970. Der kom dog også flere på sygedagpenge og barselsdagpenge i denne periode.

Fra 1970 til 1985 mere end fordobledes antallet af overførselsmodtagere. Det skyldes primært, at antallet af arbejdsløse eksploderede, men også at efterlønsord- ningen blev indført i 1979. I perioden kom der også flere på barselsdagpenge.

Selvom der kom lidt flere på førtidspen- sion, faldt antallet af førtidspensionister som andel af det samlede antal overfør-

Figur 3. Andel forsørgede i alt og offentligt forsørgede, 1960-2005

Anm.: Som figur 1. Andelen af forsørgede er udregnet på baggrund af beskæftigelsesfrekvensen, mens andelen af offentligt forsørgede er beregnet med udgangspunkt i tallene fra tabel 1.

Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og AErådet.

5 10 15 20 25 30 35

1960 1962 1964 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004

andel af befolkningen, pct

5 10 15 20 25 30 35

andel af befolkningen, pct

Offentligt forsørget Forsørgede ialt

(8)

selsmodtagere fra to tredjedele i 1970 til kun en tredjedel i 1985.

Fra 1985 til 1995 steg antallet af over- førselsmodtagere med knap 300.000 hel- årspersoner. Knap halvdelen af stigningen kan forklares af nye arbejdsmarkedspoli- tiske tiltag i form af primært indførelsen af orlovsordninger, men også aktivering af ledige både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Den anden halv- del af stigningen kan stort set forklares af flere på efterløn og overgangsydelse, før- tidspension og flere arbejdsløse.

Fra 1995 til 2005 har der været et fald i antallet af overførselsmodtagere på lidt mere end 100.000 helårsmodtagere. Ud- viklingen dækker over, at arbejdsløsheden er faldet med 130.000 fuldtidspersoner.

Orlovsordningerne er næsten blevet ud- faset, og der har været en reduktion i antallet af førtidspensionister. Noget af faldet fra orlovsordningerne modsvares dog

af flere på barselsdagpenge, idet børne- pasningsorloven blev afløst af den fleksi- ble barselsorlov. Ligeledes modsvares en del af faldet for førtidspension af dels ind- førelsen af ledighedsydelse (personer med nedsat arbejdsevne, der venter på at få et fleksjob) og dels nedsættelsen af folke- pensionsalderen til 65 år. Der har i perioden 1995-2005 også været en stigning i antallet af helårsmodtagere på kontant- hjælp og efterløn og overgangsydelse.

Alt i alt er der i 2005 ca. 675.000 flere personer i den arbejdsdygtige alder, end der var i 1960. Af denne stigning er ca.

525.00 kommet i beskæftigelse, mens ca.

150.000 er kommet på forsørgelse (offentlig eller anden forsørgelse). Det store skift, der er sket i perioden siden 1960, er, at de forsørgede i dag stort set alle er på offentlig forsørgelse, mens de i 1960 i høj grad var familie- eller selvforsørgede. An- tallet af personer i den arbejdsdygtige alder på offentlig overførselsindkomst er så- Tabel 1. Overførselsmodtagere i arbejdsdygtig alder

1960 1970 1985 1995 2005

I alt 184 307 682 963 848

Efterløn og overgangsydelse - - 86 136 170

Førtidspension 103 205 229 267 246

Ledighedsydelse - - - - 11

Revalidering - - 13 17 22

Arbejdsløse 1) 39 30 252 288 157

AF-aktivering 2) - - - 14 14

Sygedagpenge 10 28 33 42 67

Barselsdagpenge 2 9 25 36 53

Orlovsydelser - - - 79 4

Kontanthjælp 31 35 44 45 75

Kommunal aktivering - - - 38 30

1) Ledige dagpengemodtagere og ledige kontanthjælpsmodtagere tilmeldt AF.

2) Ekskl. personer i støttet beskæftigelse.

Anm.: Tallene for 2005 er skønnet ud fra Økonomisk Redegørelse, maj 2006.

Kilde: Finansministeriet (før 1984) og Danmarks Statistik (efter 1984).

(9)

ledes i 2005 ca. 4½ gange større end i 1960.

Udviklingen skyldes dels opbygningen af velfærdssamfundet med indførelsen af en række velfærdsgoder - f.eks. efterløn og udvidede muligheder for barselsorlov - men også tilgangen til beskæftigelse og arbejdsmarked. Når beskæftigelsen siden 1960 er steget med mere end 500.000 personer, er det uundgåeligt, at "trækket" på ordninger som førtidspension, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge bliver øget.

Det er derfor ikke nogen let sag bare uden videre at reducere antallet af offentligt forsørgede personer uden, at man fjer- ner velfærdsgoder eller forringer vilkårene for tilkendelse af offentlig forsørgelse. I tilfælde af det sidste er det heller ikke gi- vet, at der kommer flere på arbejdsmarkedet, men snarere at flere bliver familiefor- sørget eller forsørget på anden vis. Det sidste kan have stor betydning for den en- keltes økonomiske uafhængighed og for uligheden i samfundet. Perioden fra 1995- 2005, hvor det lykkes at reducere antallet af personer på overførselsindkomst med over 100.000 helårsmodtagere, viser dog også, at det er muligt at reducere antallet af personer på offentlig forsørgelse uden, at der nødvendigvis øger andelen på familie- eller anden ikke offentlig forsørgelse.

Stor udskiftning blandt modtagerne af overførsler

Udsagnet om 850.000 personer i den arbejdsdygtige alder, der er på offentlige indkomstoverførsler, kan give et indtryk af, at de mange mennesker er "parkeret"

varigt på en offentlig indkomstoverførsel.

Billedet af modtagergruppen på de 850.000 helårspersoner er imidlertid, at omkring hver femte af de 850.000 personer hvert år bliver udskiftet. Medregner

man dem, der skifter fra én type overførsel til en anden, bliver fire ud af ti skiftet ud hvert år. Mange mennesker går fra at være modtager af en overførsel til at være i be- skæftigelse. Andre når pensionsalderen og modtager folkepension, dør eller ud- vandrer. Atter andre skifter til en anden overførsel. Omvendt er der også hvert år en tilgang til indkomstoverførslerne. Til- gangen kommer fra folk, der før var i be- skæftigelse, fra andre overførselstyper eller fra personer, der indvandrer. Forskel- len mellem tilgang og afgang er det, der bliver målt som ændringen i antallet af helårsmodtagere fra et år til det næste - altså det tal man traditionelt ser i statistik- kerne. I dette afsnit vil vi sætte fokus på den tilgang og afgang, som "gemmer sig"

bagved de normale statistikker.

I tabel 2 er det for forskellige indkomst- overførsler vist, hvordan tilgang og afgang er for hver indkomstoverførsel, der er vist i tabel 1. Modtagergruppen af barselsdagpenge er netto faldet med 2.000 helårspersoner fra 2004 til 2005. Dette forholdsvis lille fald dækker imidlertid over en betydelig udskiftning i modtagergruppen. Ca. 51.000 modtagere af barselsdagpenge er forsvundet fra 2004 til 2005, mens der omvendt er kommet 49.000 nye til. Det fremgår af første række i tabel 2.

Tabel 2 viser, at der er stor forskel på de forskellige typer indkomstoverførsel med hensyn til hvor stor en andel af modtagerne, der efter ét år stadig er på den på- gældende type af overførselsindkomst.

Blandt førtidspensionister er der kun en gennemsnitlig udskiftning i modtagergruppen på ca. 9 procent fra ét år til det næste, mens udskiftningen blandt modtagergruppen for barselsdagpenge omvendt er omkring 95 procent. Der ses også en relativt stor udskiftning blandt arbejdsløse, sygedagpengemodtagere samt personer,

(10)

der er i aktivering. For kontanthjælps- modtagerne, der ikke kun har ledighed som problem, er det over halvdelen, som stadig er på kontanthjælp efter ét år.

Antallet af personer på indkomstover- førsler kan bringes ned ved, at man enten øger afgangen fra en indkomstoverførsel eller ved, at man reducerer tilgangen til en overførsel. Forskellen i fokus er afgøren- de for hvilke redskaber, man skal bruge til indsatsen. Og effekterne er forskellige.

I forhold til øget afgang fra en ind- komstoverførsel til beskæftigelse kan red- skaberne eksempelvis omfatte øget be- skæftigelsesfradrag eller reduceret sats for indkomstoverførslen med henblik på at øge forskelsbeløbet mellem indkomst- overførsel og beskæftigelse, krav om mere aktiv jobsøgning, begrænsning af ydel- sens varighed samt kompetenceløft for overførselsmodtagerne via en aktiv ar- bejdsmarkeds- og socialpolitik, så de bedre matcher arbejdsgivernes efterspørg- sel.

I forhold til at reducere tilgangen til at komme på overførselsindkomst er rele- vante redskaber eksempelvis høj beskæfti- gelse, reduceret nedslidning, forebyggelse af arbejdsulykker, forbedret psykisk og fysisk arbejdsmiljø, bedre seniorordninger med muligheder for eksempelvis job med nedsat tid og variabel arbejdstilrettelæg- gelse, indsats mod marginalisering samt kompetenceløft i forbindelse med efteruddannelse til de beskæftigede. Andre meto- der til at begrænse tilgangen er hårdere vi- sitering til ydelserne samt lavere dækning for at begrænse tilskyndelsen til at an- vende den pågældende ydelse.

I de efterfølgende afsnit ses der nær- mere på tilgangen og afgangen for de typer af overførsler, hvor udskiftningen ikke er så høj. Det drejer sig om førtidspen- sion, efterløn og kontanthjælp. Herudover vil der blive set nærmere på sygedagpenge, da disse udgør en væsentlig "fødekil- de" til førtidspension.

Tabel 2. Udskiftningen i modtagergruppen for forskellige indkomstoverførsler, 2005 Helårs- Tilgang Afgang Gennemsnitlig udskiftning personer i 2005 i 2005 i modtagergruppe

1.000 personer Procent

Barselsdagpenge 53 49 51 95

Arbejdsløse 157 108 123 73

Sygedagpenge 67 43 50 69

Ledighedsydelse, revalide-

ring og aktivering 77 45 47 60

Kontanthjælp 75 35 31 44

Efterløn og overgangsydelse 170 37 39 22

Førtidspension 246 25 21 9

I alt 845 341 362 42

Beskæftigelse 2.709 243 240 9

Anm.: Tabellens første talsøjle viser antal modtagere af indkomstoverførsler omregnet til helårspersoner.

Tilgangen og afgangen er opgjort ud fra RAS statistikken, hvor der er set på, hvorvidt en per-son fra november 2003 (2004 tal) modtager samme type indkomstoverførsel på samme tidspunkt i året efter.

Kilde: AErådet på baggrund af IDA registret og tabel 1.

(11)

Førtidspension

Tabel 3 viser, hvor de nye modtagere af førtidspension kommer fra, og hvor de tidligere modtagere af førtidspension er gået hen. Det ses, at tilgangen især kommer fra beskæftigelse. Omkring 10.500 personer af dem, der fik førtidspension i 2005, var ét år tidligere i beskæftigelse.

Dernæst følger sygedagpenge og kontant- hjælp. Tilgangen til førtidspension herfra udgør samlet ca. 7.200 personer. Da der måles fra ét år til det næste, undervurderer man det antal, som har været på sygedagpenge inden tilkendelsen af førtidspen- sion. Måler man således én måned før tilkendelse af førtidspension, fås et billede som vist i figur 4. Af figuren ses det, at næsten halvdelen var på sygedagpenge, hver fjerde var på kontanthjælp, mens kun hver tiende var i beskæftigelse kort før overgangen til førtidspension.

Tabel 3 viser, at afgangen fra førtids- pension sker på grund af alder. Ca.

11.100 personer overgår til folkepension, mens ca. 6.000 personer dør eller udvan-

drer. Kun omkring 3.500 personer ophø- rer på førtidspension, fordi de kommer i beskæftigelse. Har man først fået tilkendt førtidspension, så forbliver man altså før- tidspensionist til man bliver gammel nok til at overgå til folkepension eller til man dør.

En reduktion af antallet af førtidspen- sionister må altså ske ved at reducere tilgangen. Som det fremgår af tabel 4, udgør den samlede årlige tilgang til førtidspen- sion 24.500 personer. En reduktion af denne tilgang må især ske gennem en reduktion af den tilgang på ca. 10.000 personer, der kommer fra beskæftigelse. Det handler generelt om reduceret nedslidning, forebyggelse af arbejdsulykker og forbedret psykisk og fysisk arbejdsmiljø.

Skal man pege på nogle mere speci- fikke risikofaktorer, så analyserede de økonomiske vismænd i 2005 forskellige risikofaktorer, som bidrog til, at folk kom på førtidspension. Tabel 4 gengiver nogle af de markante risikofaktorer, som frem- gik af deres analyse.

Tabel 3. Tilgang og afgang fra førtidspension fra 2004 til 2005, 1000 personer

Antal personer i 1.000 Tilgang Afgang Netto

Beskæftigelse 10,4 3,6 6,8

Arbejdsløshed 0,8 0,0 0,8

Aktivering m.v. 1,2 0,2 1,0

Revalidering og ledighedsydelse 1,5 0,0 1,5

Sygedagpenge 3,5 0,0 3,5

Kontanthjælp 3,7 0,0 3,7

Øvrige udenfor arbejdsstyrken 1,8 0,2 1,6

Folkepension 0,0 11,1 -11,1

Tjenestemandspension 1,1 0,2 0,9

Døde eller udvandrede 0,0 6,0 -6,0

Øvrige 0,5 0,0 0,5

Bevægelser i alt 24,5 21,3 3,2

Anm.: Afgangen fra førtidspension til folkepension er ekstra høj i 2005 pga. overgangseffekter ved den reducerede folkepensionsalder.

Kilde: AErådet på baggrund af IDA-registret

(12)

Som det fremgår af tabellen, har uddannelse en betydelig indflydelse på risikoen for at komme på førtidspension. En person uden kompetencegivende uddannelse har således - alt andet lige - 26 procent større risiko for at komme på førtids- pension end en person med en erhvervs- faglig uddannelse. Risikoen er ca. 50 procent højere sammenlignet med en person med en videregående uddannelse. Det fremgår også af tabel 4, at den offentlige sektor godt kunne gøre en større indsats i forhold til et bedre arbejdsmiljø. Den offentligt ansatte har således - alt andet lige - 35 procent større risiko for at komme på

førtidspension end en ansat i industrien.

Behovet for en bedre seniorpolitik kan også aflæses ud af tallene i tabel 4. De 51- 59 årige har således - alt andet lige - 125 procent større risiko for at komme på før- tidspension end de 36-49 årige. En bedre seniorpolitik kunne f.eks. bestå i bedre mulighed for job på nedsat tid og bedre muligheder for variabel

arbejdstilrettelæggelse.

Den del af tilgangen til førtidspension, som kommer fra sygedagpenge og kon- tanthjælp, bør også kunne reduceres. Dels indirekte ved, at færre kommer på syge- Figur 4. Status én måned før tilkendelse af førtidspension, 2004 i procent

Anm.: Fordeling for tilgang til førtidspension fra medio 2003 til medio 2004. Tallene i figuren bygger på DREAM data, hvor definitionen af beskæftigelse er væsentlig mere restriktiv end den tilsvarende RAS definition af beskæftigelse

Kilde: DØR Rapport, maj 2005, tabel III.8 side 165 og figur III.13 side 167.

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50

Sygedagpenge Kontanthjælp Beskæftigelse mv. Andet Revalidering og fleksjob

procent af tilgang til førtidspension .

Status, 1 måned før

Tabel 4. Nogle markante risikofaktor for førtidspension, 1996-2002

Stigning i risiko(procent) Ingen kompetencegivende uddannelse (i stedet for faglært) 26

Ansat i offentlig sektor (i stedet for i industrien) 35

51-59 årige (i stedet for 36-49 årige) 125

Ledig året før (i stedet for fuldtidsbeskæftiget) 92

10 procent mere på sygedagpenge to år forud 66

Anm. Offentlig sektor dækker helt præcist branchen, Offentlige og personlige tjenesteydelser Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi forår 2005

(13)

dagpenge og på kontanthjælp, og dels direkte ved at øge indsatsen for at få sygedagpengemodtagere og kontanthjælps- modtagere tilbage i job.

Sygedagpenge

Modtagergruppen for sygedagpenge har en helt anden grad af tilknytning til arbejdsstyrken, end vi ser for modtagerne af førtidspension. Tilgangen og afgangen fra sygedagpenge er vist i tabel 5. Omkring 37.300 af de 42.600 personer - svarende til knap 90 procent - der tilgår som modtagere af sygedagpenge i 2005, kommer fra beskæftigelse eller arbejdsløshed. En forbedret arbejdsmiljøindsats bør kunne reducere "trafikken" fra beskæftigelse til sygedagpenge.

Ser man på afgangen fra sygedagpenge, er billedet lidt mindre lyst. Selvom ca.

33.600 personer ud af de i alt ca. 49.600, der afgår fra sygedagpenge, kommer tilbage til arbejdsstyrken, så er det hver femte - svarende til ca. 9.700 personer på et år - der ryger fra sygedagpenge og over på kontanthjælp eller førtidspension. Da næsten 90 procent af sygedagpengemodtagerne kommer fra arbejdsstyrken, så un- derstøtter tilgangs- og afgangsmønsteret for sygedagpenge hypotesen om, at for en

del af sygedagpengemodtagerne er mod- tagelsen af sygedagpenge en mellemsta- tion i et forløb, der går fra beskæftigelse til modtagelse af kontanthjælp eller før- tidspension.

Kontanthjælp

Tabel 6 viser tilgangen og afgangen fra kontanthjælp. Tabellen viser et noget bro- get billede. Det afspejler det store spænd i karakteristika for modtagerne af kontant- hjælp, som går fra velfungerende unge, der modtager kontanthjælp i en kortere periode, til hjemløse og personer, der har misbrugsproblemer, psykiske problemer, kriminalitetsproblemer, mellemsvære kro- niske helbredsproblemer eller har efter- slæb med hensyn til kompetencer - so- ciale, faglige, sproglige - i forhold til arbejdsmarkedet.

Det mindst opmuntrende er, at kun 5.400 personer ud af den samlede afgang fra kontanthjælp på 31.000 personer kommer i beskæftigelse. Resten af afgangen sker til andre typer af overførsler. Der ses en stor både tilgang og afgang fra aktivering. Om den store tilgang og afgang fra aktivering leder folk videre mod et job, eller om det mere er udtryk for, at folk

"kører" frem og tilbage i forskellige

Tabel 5. Tilgang og afgang fra sygedagpenge fra 2004 til 2005, 1000 personer

Tilgang Afgang Netto

Beskæftigelse 25,5 20,7 4,8

Arbejdsløshed 11,8 12,9 -1,1

Kontanthjælp 0,6 6,2 -5,6

Under uddannelse 3,1 1,4 1,7

Efterlønsmodtager 0,1 1,1 -1,1

Førtidspension 0,0 3,5 -3,5

Øvrige 1,5 2,9 -1,5

Bevægelser i alt 42,6 49,6 -7,0

Kilde: AErådet på basis af IDA registret

(14)

aktiveringsforløb, kan ikke direkte besva- res ud fra tabellen. Det fremgår også af tabel 6, at 3.400 personer fra 2004 til 2005 gik fra at modtage kontanthjælp til at være udenfor både arbejdsmarkedet og det offentlige overførselssystem. Disse personer må altså primært blive forsørget af familien.

Der ligger et muligt beskæftigelsespo- tentiale i at begrænse tilgangen til kon- tanthjælp fra beskæftigelse, arbejdsløshed og aktivering. Tilgangen herfra udgør i alt 23.500 personer fra 2004 til 2005. Der ligger også et beskæftigelsespotentiale i at øge afgangen fra kontanthjælp til beskæf- tigelse fra det nuværende ret lave niveau, hvor kun ca. hver sjette af dem ophører med at modtage kontanthjælp og overgår til beskæftigelse. Selvom der er muligheder for at nedbringe antallet af kontant- hjælpsmodtagere, er der ikke nogen enkel og let medicin til at opnå dette. Gruppen af kontanthjælpsmodtagere er meget sam- mensat og mange har problemer, der ræk- ker udover det at finde et job.

Efterløn

Tabel 7 viser tilgangen og afgangen fra efterløn. Tilgangen til efterløn illustrerer,

at ordningen er knyttet til arbejdsmarkedet. Stort set alle, der gik på efterløn fra 2004 til 2005, kom således fra arbejdsmarkedet - enten fra beskæftigelse, fra ledighed eller fra aktivering. Og hovedparten af dem, der i 2005 ophørte med at få efterløn, overgik til folkepension. Ca.

5.000 personer - svarende til ca. hver ni- ende - overgik dog til beskæftigelse. Ho- vedparten af disse er sandsynligvis personer, der efter ophør af efterlønsperioden arbejder ved siden af folkepensionen.

Modregningsreglerne ved arbejde ved siden af folkepensionen er således langt mere lempelige end modregningsreglerne i efterlønsordningen.

I forbindelse med velfærdsreformen fra juni 2006 blev modregningsreglerne lem- pet for dem, der vil arbejde ved siden af efterlønnen, og som har en timeløn på under 200 kr. Dette vil forhåbentligt få flere til at arbejde nogle timer ved siden af ef- terlønnen og dermed øge beskæftigelses- potentialet.

Et mere mærkbart bidrag til at øge arbejdsstyrken kan komme fra en reduktion af tilgangen til efterløn. Efterlønsordnin- gen er udformet sådan, at hvis man vælger

Tabel 6. Tilgang og afgang fra kontanthjælp fra 2004 til 2005, 1.000 personer

Beskæftigelse 6,1 5,4 0,7

Aktivering m.v., 11,3 8,5 2,8

Revalidering, ledighedsydelse 2,5 2,0 0,5

Sygedagpenge 1,2 0,1 1,2

Øvrige udenfor arbejdsstyrken 5,6 3,4 2,2

Under uddannelse 1,7 1,0 0,7

Førtidspension 0,0 4,4 -4,4

Øvrige 0,8 0,3 0,5

Bevægelser i alt 35,3 31,0 4,3

(15)

at gå på efterløn, inden man bliver 62 år, så er ydelsen dårligere, end hvis man venter, til man er 62 år. Derudover bliver modregnet i efterlønnen, hvis pensions- opsparingen er over et vist niveau. Trods den lavere efterlønsydelse, vælger knap 40 procent af de 60-årige, som har muligheden, at gå på efterløn, når de bliver 60 år. At så mange vælger at gå på efterløn som 60-årig, selvom ydelsen er dårligere, må være et udtryk for, at mange "giver op" på arbejdsmarkedet enten på grund af fysisk nedslidning, eller fordi man finder arbejdsvilkårene utilfredsstillende.

Det er specielt de ufaglærte, der går tidligt på efterløn. Det fremgår af tabel 8.

Uddannelse har altså en betydelig effekt på, om man vælger at gå tidligt på efter- løn.

Men også blandt de uddannede er der grupper, som ligger højt. Det fremgår af figur 5. Blandt social- og sundhedshjæl- pere er det således næsten halvdelen, der vælger at gå på efterløn som 60-årig. Og for pædagoger, folkeskolelærere og syge- plejersker, der alle har en mellemlang vi- deregående uddannelse, er det omkring hver tredje, der vælger at gå på efterløn som 60-årig

Af mere generelle tiltag til at reducere den tidlige overgang til efterløn kan der peges på høj beskæftigelse, reduceret nedslidning, forbedret psykisk og fysisk arbejdsmiljø, bedre seniorordninger med muligheder for eksempelvis job på nedsat tid og variabel arbejdstilrettelæggelse samt løbende kompetenceløft gennem li- Tabel 7. Tilgang og afgang fra efterløn fra 2004 til 2005, 1.000 personer

Beskæftigelse 25,2 5,0 20,2

Overgangsydelse 3,4 0,0 3,4

Øvrige udenfor arbejdsstyrken 0,5 1,2 -0,6

Folkepension 0,0 30,4 -30,4

Tjenestemandspension 0,1 0,7 -0,6

Øvrige 0,4 0,1 0,3

Bevægelser i alt 36,9 39,4 -2,5

Tabel 8. Overgang til efterløn som 60-årig i 2003 fordelt på uddannelse, procent Efterløn som 60-årig

Uden kompetencegivende uddannelse 48,1

Erhvervsuddannelse 36,8

Videregående uddannelse 25,1

Alle 38,4

Anm.: Procenttallet angiver hvor mange af de 60-årige, som har mulighed for at gå på efterløn, der rent faktisk vælger at gå på efterløn.

Kilde: Danmarks Statistik

(16)

vet i forbindelse med efteruddannelse.

Mere specifikt må specielt den offentlige sektor kunne gøre det bedre. Det er såle- des blandt "kernetropperne" i den offentlige sektor, at vi ser mange, som går tidligt på efterløn. Den offentlige sektor

"producerer" således 53 procent af den tidlige overgang til efterløn, selvom sek- toren kun tegner sig for 42 procent af be- skæftigelsen i den berørte aldersgruppe.

Der er med andre ord en overrepræsenta- tion af offentligt ansatte, som går tidligt på efterløn. Set i lyset af, at netop de per- sonalegrupper, som går tidligt på efterløn, kan blive en mangelvare i fremtiden, må

Figur 5. Overgang til efterløn som 60-årig i 2003 for udvalgte uddannelser, procent

Kilde: Danmarks Statistik

0 10 20 30 40 50 60

Frisør Social- og sundhedshjælper Pædagog Folkeskolelærer Sygeplejeske Maler Maskinarbejder Mekaniker Elektriker Civilingeniør Læge

det offentlige geare gevaldigt op i forhold til en bedre seniorpolitik og

arbejdsmiljøpolitik. Hvis de offentlige ar- bejdsgivere ikke selv erkender dette, kan der indføres mere håndfaste ordninger i form af mekanismer og økonomiske inci- tamenter på arbejdspladsniveau i den offentlige sektor, som bedre sikrer, at det, der er en gevinst for den samlede offentlige økonomi, også afspejler sig på arbejdspladsniveau - og omvendt. I dag har de enkelte offentlige institutioner den fulde lønbesparelse, når en person kommer tidligt på efterløn, mens staten - generelt - afholder den fulde udgift til efter- løn.

(17)

Marginalgruppen består af personer, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, men som over en længere periode har haft meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den præcise definition er beskrevet i boks 1 . Udviklingen i antallet af marginaliserede har i store træk fulgt den samlede udvikling på arbejdsmarkedet, hvor arbejds- løsheden har været faldende i perioden, dog med en mindre stigning i 2003.

Marginalgruppen har således været kraftigt faldende fra 1997-2003, men fra 2003 til 2004 har antallet af marginaliserede været uændret. Fra en marginalgrup-

Indslusning af marginalgruppen

Marginalgruppen på arbejdsmarkedet består især af kvinder, personer mellem 55-59 år, personer uden en videregående uddannelse samt indvandrere fra mindre udviklede lande. Kvinderne har nemmere end mænd ved at forlade marginalgruppen og komme i beskæftigelse, og mens de marginaliserede kvinder, der formår at forlade marginal- gruppen, hovedsageligt bliver ansat på plejehjem, i hjemmeplejen eller i institutioner for børn, er busdrift, taxakørsel samt renovation de brancher, der indsluser forholdsvis flest mænd. Tre år efter indslusningen på arbejdsmarkedet er 45 procent stadig i den samme branche, mens under 25 procent skifter til en ny branche. Lidt over 30 procent har mistet deres job igen tre år efter indslusningen. De indsluste, der forbliver i beskæf- tigelse, opnår væsentlige lønfremgange i årene efter indslusning.

pe på omkring 85.000 i 1997 var der et fald til godt 38.000 personer i 2003. Dette er illustreret i figur 1.

Beskrivelse af marginalgruppen Flertallet i marginalgruppen er kvinder.

Andelen af marginalgruppen, der er kvinder, var på 54 procent i 2004. Andelen har dog været faldende siden 1999, hvor næ- sten 60 procent var kvinder. Samlet er antallet af marginaliserede kvinder faldet med over 45 procent fra 1999 til 2004, mens antallet af marginaliserede mænd i samme periode er faldet med godt 30 procent. Tabel 1 viser udviklingen i antallet af marginaliserede mænd og kvinder.

Figur 1. Antal marginaliserede

Kilde: AErådet på baggrund af Beskæftigelsesministeriet.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

1.000 personer

(18)

Af tabel 1 fremgår det også, at mens antallet af marginaliserede kvinder faldt med 2,4 procent fra 2003 til 2004, steg antallet af marginaliserede mænd med 2,2 procent i samme periode. I 2004 var forskellen på antallet af marginaliserede mænd og kvin-

der således faldet til blot 3.000 personer, mens forskellen var på 12.000 personer i 1999. En årsag til, at antallet af marginaliserede kvinder er faldet mere end mæn- dene er, at mange af dem er blevet ansat på plejehjem eller i vuggestuer og børne- Tabel 1. Udvikling i antal marginaliserede mænd og kvinder, 1997-2004

Mænd Kvinder

År Antal Ændring Antal Ændring

1.000 personer Procent 1.000 personer Procent

1997 38,2 - 47,2 -

1998 31,6 -17,4 43,7 -7,5

1999 25,7 -18,5 37,7 -13,7

2000 21,6 -16,2 31,5 -16,4

2001 20,1 -6,8 27,0 -14,4

2002 17,9 -10,8 23,0 -14,8

2003 17,3 -3,6 21,1 -8,2

2004 17,6 2,2 20,6 -2,4

Kilde: AErådet på baggrund af IDA.

Boks 1. Definition af marginaliserede og indslusning af marginaliserede Marginalgruppen består af personer med en meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Konkret består gruppen af personer, der i mere end 80 procent af tiden i løbet af de seneste tre år har været ledige eller i aktivering inkl. uddannelsesorlov. I dette kapitel benyttes IDA og AMFORA data, hvilket overvurderer antallet af personer i marginalgruppen en smule. Det skyldes, at op til 5 procent af de ledige samtidig bliver registreret i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning. Antallet af marginaliserede er derfor skaleret ned, så de svarer til totalen i Beskæftigelsesministeriets tal, der er baseret på DREAM data

For at blive medregnet som indsluset på arbejdsmarkedet fra marginalgruppen, skal følgende betingelser være opfyldt: For det første skal personen være marginaliseret i året før, men ikke i året. Dvs. bliver man indsluset i 1998, skal man være marginaliseret i 1997, men ikke i 1998. For det andet skal personen være defineret som i be- skæftigelse i RAS statistikken i indslusningsåret. Og for det tredje skal personen ikke være i aktivering i den uge i indslusningsåret, RAS statistikken bliver opgjort.

Dvs. personen skal have forladt marginalgruppen og være i beskæftigelse. Selvom personen ikke er marginaliseret, kan man godt være arbejdsløs eller i aktivering i en del af året, da kravet blot er, at man ikke er ledig eller i aktivering i mere end 80 procent af tiden i løbet af de seneste tre år. Ved at fjerne de personer, der er i aktivering i den uge RAS statistikken bliver opgjort, sikrer man, at man kun medregner personer, der er kommet i beskæftigelse, der ikke er aktivering ved opgørelse af branchestati- stikken

Kilde: Beskæftigelsesministeriet, "Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering"

og Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger 2006:13.

(19)

haver. Dette er beskrevet nærmere i næste afsnit.

Specielt de 55-59-årige er overrepræ- senterede i marginalgruppen og udgør omkring en fjerdedel af hele gruppen. Ud af alle 55-59-årige er omkring 2,5 procent marginaliserede, mens det blandt hele befolkningen mellem 18-67 år kun er ca. én procent, der er marginaliserede. Man skal dog bemærke, at der gælder særregler for de 55-59-årige, idet de har mulighed for forlænget dagpengeperiode. Figur 2 viser marginalgruppen som andel af den samlede befolkning inden for hvert aldersinterval. Samlet er over 40 procent af marginalgruppen over 50 år, mens det omvendt blot er omkring 10 procent, der er under 30 år.

Marginalgruppen er forholdsvist dårligt uddannede sammenlignet med resten af befolkningen. Således har omkring 46 procent af de marginaliserede grundskolen som højest fuldførte uddannelse, mens det samme kun gælder for omkring en tredjedel af hele befolkningen mellem 18 og 67 år. På det allerseneste er andelen af marginaliserede uden uddannelse udover

grundskolen dog faldet med 2,5 procentpoint fra 2003 til 2004, mens andelen med en videregående uddannelse er steget fra fire til fem procent.

Indvandrere fra mindre udviklede lande er meget overrepræsenterede i marginalgruppen. Mens godt fire procent af hele befolkningen mellem 18-67 år er indvandrere fra mindre udviklede lande, er næ- sten 13 procent af marginalgruppen indvandrere fra mindre udviklede lande. Så selvom etniske danskere udgør den største del af den marginaliserede gruppe, er det indvandrere fra mindre udviklede lande, der har langt den største risiko for at hav- ne i marginalgruppen.

Udover, at indvandrere fra mindre udviklede lande er overrepræsenterede i marginalgruppen, så er antallet af denne etniske gruppe også steget i marginalgruppen fra 2003 til 2004. Således steg deres antal med 2,8 procent, mens resten af den marginaliserede gruppe faldt med omkring én procent. Indvandrere fra mindre udviklede lande er altså den gruppe blandt de marginaliserede, der er blevet hårdest ramt af lavkonjunkturen.

Figur 2. Marginalgruppen som andel af befolkningen inden for aldersintervaller, 2004

0.0 0.5 1.0 1.5 2.0 2.5 3.0

18-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-67

Aldersinterval

Procent

(20)

Marginalgruppens indslusning på arbejdsmarkedet

En del af de marginaliserede forlader hvert år gruppen. Nogle, fordi de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, men der er også en del, der forlader marginalgruppen og kommer i beskæftigelse. Omkring 40 procent forlader hvert år marginalgruppen, og heraf kommer omkring halvdelen i beskæftigelse. Andelen, der kommer i beskæftigelse fra marginalgruppen, har dog været faldende siden 2001. Fra 2003 til 2004 var det knap 19 procent fra den marginaliserede gruppe, der forlod marginalgruppen og kom i beskæftigelse. Til sammenligning var der i 2001 24,5 procent af marginalgruppen, der kom i be- skæftigelse. I tabel 2 er udviklingen i an-

delen, der forlader marginalgruppen og kommer i beskæftigelse, vist.

Hovedparten af de marginaliserede, der forlader marginalgruppen og kommer i beskæftigelse, bliver ansat i den offentlige sektor. Således blev over 45 procent af de marginaliserede, der kom i beskæftigelse, ansat i det offentlige.

Går man mere i detaljer med branche- opdelingen fås et mere præcist billede af hvilke brancher, der indsluser mange fra den marginaliserede gruppe. Her ses det, at det specielt er plejehjem, institutioner for børn og unge samt rengøringsvirksom- hed, der indsluser mange fra den marginaliserede gruppe. Tabel 3 viser top ti bran- Tabel 2. Andel der forlader marginalgruppen og kommer i beskæftigelse

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

Andel i procent 21,4 22,1 23,4 24,5 23,6 18,9 18,8

Antal i 1.000 18,0 15,9 14,4 13,2 11,3 7,5 7,0

Anm.: Tabellen viser andelen af den marginaliserede gruppe, der forlod gruppen og er kommet i beskæftigelse i det anførte år.

Tabel 3. Top ti brancher hvor flest marginaliserede bliver ansat, 111-brancheniveau, 2004

111-brancheniveau Andel af indsluste Antal indsluste

Procent Personer

Institutioner for voksne 14,2 960

Institutioner for børn og unge 7,9 540

Rengøringsvirksomhed 6,2 420

Anden forretningsservice 5,1 350

Folkeskoler 4,9 330

Restauranter 4,1 280

Hospitaler 3,1 210

Forlystelser, kultur og sport 2,5 170

Voksenundervisning 2,3 160

Gymnasier og erhvervsfaglige skoler 2,0 130

Total 100,0 7.000

(21)

cher, der indsluser flest fra den marginaliserede gruppe.

Som det fremgår af tabellen, bliver 14,2 procent af de indslusede marginaliserede ansat i institutioner for voksne, hvilket hovedsageligt dækker over plejehjem og hjemmepleje. Derudover er det også anden forretningsservice, folkeskoler, restauranter og hospitaler, der indsluser mange fra marginalgruppen. Lige uden for top ti over de brancher, der indsluser flest fra marginalgruppen, er også super- markeder og kolonialhandel samt detail- handel.

I alt forlod 7.000 personer marginalgruppen og kom i beskæftigelse i 2004.

Dette er noget mindre end antallet, der forlod marginalgruppen og kom i beskæf- tigelse fra 2000 til 2001, hvor det lykke- des for 13.200 personer fra marginalgruppen at komme i job.

Ser man på hvilke brancher, der ansætter mange fra den marginaliserede gruppe i forhold til, hvor mange personer, der i alt ansættes i den pågældende branche, fås et mere retvisende billede af hvilke brancher, der er gode til at indsluse de marginaliserede på arbejdsmarkedet. I tabel 4 er top ti over brancher, der indsluser relativt flest fra marginalgruppen set i forhold til det samlede antal ansættelser i den pågæl- dende branche vist. Jernbane- og busdrift er den branche, der indsluser relativt flest fra marginalgruppen. Derefter er det ren- gøringsvirksomhed, institutioner for voksne, taxavognmænd samt slagterier, der indsluser relativt mange fra marginalgruppen.

Stor forskel på hvor mænd og kvinder indsluses

Der er stor forskel på hvilke brancher, mænd og kvinder fra marginalgruppen an- sættes i. Kvinderne bliver især ansat inden for institutioner for ældre eller børn, inden

Tabel 4. Top ti indslusningsbrancher, 2004

111-brancheniveau Andel indsluste ud af Antal indsluste fra samlede ansættelser marginalgruppen

Procent Personer

Jernbane- og busdrift 3,1 90

Taxi- og turistvognmænd 2,5 90

Slagterier 2,5 70

Folkeskoler 2,1 330

Renovation 2,1 80

Total 0,7 7.000

Anm.: Tabellen viser andelen af ansættelser fra marginalgruppen i forhold til det samlede antal brancheskift til den givne branche på 111-niveau. Det samlede antal brancheskift er baseret på RAS statistikken og er således fra sidste uge af november i det givne år. Kun brancher med mere end 50 ansatte marginaliserede er medtaget.

(22)

for rengøring eller i folkeskoler. Mænd bliver derimod især ansat inden for busdrift, taxakørsel eller renovation. I tabel 5 er top ti brancher, der ansætter relativt flest marginaliserede mænd vist, mens brancher, der ansætter relativt flest kvinder, er vist i tabel 6. Som det fremgår af tabel 5, er det busdrift, taxakørsel, renova-

tionsarbejde, slagterier samt rengørings- virksomhed, der ansætter relativt flest marginaliserede mænd.

Ser man på hvilke brancher, der ansæt- ter flest mænd fra marginalgruppen, uden hensyntagen til det totale antal ansættelser Tabel 5. Top ti indslusningsbrancher for mænd, 2004

Procent Personer

Jernbane- og busdrift 2,3 70

Taxi- og turistvognmænd 2,1 70

Renovation 1,7 70

Slagterier 1,4 40

Gummi- og plastindustri 0,9 30

Anden bygge- og anlægsvirksomhed 0,8 30

Fragtvognmænd og rørtransport 0,8 60

Engroshandel m. øvrige råvarer 0,8 30

Total 0,3 2.910

Anm.: Som tabel 4. Kun brancher med mere end 25 ansatte marginaliserede mænd er medtaget Kilde: AErådet på baggrund af IDA.

Tabel 6. Top ti indslusningsbrancher for kvinder, 2004

Procent Personer

Folkeskoler 1,5 230

Hospitaler 1,4 160

Slagterier 1,2 30

Anden fødevareindustri 1,0 50

Anden servicevirksomhed 0,9 50

Total 0,4 4.120

Anm.: Som tabel 4. Kun brancher med mere end 25 ansatte marginaliserede kvinder er medtaget.

(23)

inden for branchen, så er det anden forretningsservice og restauranter, der med omkring 170 ansættelser af mænd fra marginalgruppen ansætter flest.

For kvinderne er det først og fremmest institutioner for ældre, der med over 800 ansættelser både absolut og relativt indsluser flest kvinder fra marginalgruppen.

Dernæst er det rengøringsvirksomhed, folkeskoler samt institutioner for børn og unge, der indsluser mange kvinder fra marginalgruppen. Dette er illustreret i tabel 6.

Sammenligner man top ti listerne for mænd og kvinder, ses det, at der blot er tre brancher, der går igen. Således indsluser rengøring, voksenundervisning samt slagterier både relativt mange mænd og kvinder. Mest påfaldende er det, at institutioner for ældre, der indsluser over 800 kvinder fra marginalgruppen, slet ikke er i mændenes top ti. Måler man i absolutte

tal, indsluser institutioner for ældre dog 130 marginaliserede mænd, og er dermed den branche, der absolut indsluser fjerde flest marginaliserede mænd.

Samlet blev der i alt indsluset over 4.000 kvinder, mens der blot blev indsluset under 3.000 mænd. Dette skyldes bl.a., at der er flere kvinder end mænd i marginalgruppen. Men det skyldes også, at kvinder har lettere ved at forlade marginalgruppen, end mænd har.

Hvem forlader marginalgruppen?

Mens 20 procent af kvinderne i marginalgruppen kom i beskæftigelse fra 2003 til 2004, var det kun knap 18 procent af mændene, der formåede det samme. Af- gangssandsynligheden er dog steget lidt for mænd fra 2003 til 2004, mens den er faldet lidt for kvinder i samme periode.

Figur 3 viser udviklingen i afgangssand- synligheden for mænd og kvinder fra 1998 til 2004.

Figur 3. Udviklingen i andelen der forlader marginalgruppen og kommer i beskæftigelse opdelt på køn

Anm.: Figuren viser udviklingen andelen af den marginaliserede gruppe, der forlod gruppen og er kommet i beskæftigelse.

0 5 10 15 20 25 30

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

Procent

Mænd Kvinder

(24)

Som det fremgår af figuren, er det første gang siden 2000, at afgangssandsynlighe- den for mænd er steget. Der er dog stadig en forskel på to procentpoint mellem mænd og kvinders afgangssandsynlighe- der.

Der er stor forskel på muligheden for at forlade marginalgruppen og komme i be- skæftigelse på tværs af aldersgrupperne.

Specielt personer over 55 år har meget sværere ved at komme ud af marginalgruppen, end personer under 55 år har.

Omvendt har personer i 30'erne nemmest ved at forlade den marginale gruppe. Af- gangssandsynlighederne fra marginalgruppen fordelt på aldersgrupper er illustreret i tabel 7.

Personer i aldersgruppen 50-54 år har haft en stigende afgangssandsynlighed fra 2003 til 2004. Således var det blot 18 procent i denne aldersgruppe, der forlod marginalgruppen fra 2002 til 2003, mens det altså var hele 22,3 procent, der formåede at forlade marginalgruppen fra 2003 til 2004. I de andre aldersgrupper er der ikke sket store ændringer i afgangssandsynlig- heden i det seneste år.

Udover, at personer kun med grundskole udgør den største del af marginalgruppen, er det også personer fra denne gruppe, der har sværest ved at forlade marginalgruppen. Blot 17 procent af de marginaliserede med grundskole som højest fuldførte uddannelse forlod marginalgruppen fra 2003 til 2004. Omvendt har personer med en lang videregående uddannelse den højeste sandsynlighed for at forlade marginalgruppen. Hele 25 procent af dem med en lang videregående uddannelse i marginalgruppen kom i beskæftigelse fra 2003 til 2004.

Ser man på a-kasse medlemskab er det først og fremmest de ikke-forsikrede, der har svært ved at forlade marginalgruppen.

Mens blot 12 procent af de marginaliserede, der ikke er forsikrede, kom i beskæf- tigelse fra 2003 til 2004, så var det næsten 22 procent af de forsikrede fra marginalgruppen, der kom i beskæftigelse. Altså en afgangssandsynlighed der kun er godt halvt så stor for de ikke-forsikrede som for de forsikrede.

Tabel 7. Afgang fra marginalgruppen til beskæftigelse fordelt på alder, 2003 til 2004

Antal Andel af gruppe

1.000 personer Procent

Under 29 år 1,0 23,9

30-34 år 1,2 27,6

35-39 år 1,3 26,2

40-44 år 1,1 24,9

45-49 år 0,9 23,4

50-54 år 0,7 22,3

Over 55 år 0,8 6,5

Total 7,0 18,8

(25)

Bevægelser på arbejdsmarkedet for de indslusede

En måde at undersøge, hvordan de indslusede fra marginalgruppen klarer sig på arbejdsmarkedet i årene efter indslusning, er ved at se på deres videre "karriere" i årene efter indslusningen. Konkret ses der her på de marginaliserede, der blev indsluset i 2001. Hvilke brancher var de i, tre år efter de blev indsluset? De kan enten være i samme branche, en ny branche eller være uden job. Kun personer, der er under 60 år i 2004, er medregnet i analysen.

Samlet er det 45 procent af de indsluste fra marginalgruppen i 2001, som stadig er i den samme branche tre år efter indslusning, mens 23 procent er skiftet til en ny branche. 32 procent af de indslusede har mistet deres job igen tre år efter indslusningen.

Der er i midlertidig stor forskel på, hvordan de indslusede klarer sig på arbejdsmarkedet i årene efter indslusning afhæn- gigt af hvilken branche, de først blev indsluset i. Marginaliserede, der blev indsluset i institutioner for voksne, institutioner for børn og unge eller hospitaler, har forholdsvis stor sandsynlighed for at forblive i samme branche i de følgende tre år, mens personer ansat indenfor anden forretningsservice, restauranter eller rengø- ring har en meget mindre sandsynlighed for at forblive i samme branche i de kom- mende tre år. Dette er illustreret i tabel 8.

Blandt de marginaliserede, der blev indsluset på institutioner for voksne eller for børn og unge, var det næsten 60 procent, der fortsat var i samme branche tre år efter indslusning. Omvendt var det godt 24 procent, der ikke var i beskæftigelse tre år efter indslusning. De resterende 17-

Tabel 8. Branchefordeling for indsluste fra marginalgruppen i 2001 tre år efter indslusnin- gen

Indslusningsbranche i 2001 Samme branche Ny branche Ikke beskæftiget

i 2004 i 2004 i 2004

Procent

Institutioner for voksne 59,5 16,5 24,0

Institutioner for børn og unge 57,5 18,0 24,5

Rengøring 36,3 22,2 41,5

Anden forretningsservice 25,3 34,3 40,4

Folkeskoler 55,0 22,0 23,0

Restauranter 34,2 23,4 42,3

Hospitaler 63,0 20,6 16,5

Forlystelser kultur og sport 54,7 16,8 28,5

Voksenundervisning 38,2 27,2 34,6

Gymnasier og erhvervsfaglige skoler 44,2 31,9 23,9

Total 44,9 23,2 31,9

Anm.: Tabellen viser andelen, der er i samme branche, har skiftet til en ny brancher eller ikke er i beskæftigelse i 2004 fordelt på indslusningsbranchen i 2001 for de personer, der var marginaliserede i 2000 og blev indsluset i 2001. Kun personer, der er under 60 år i 2004 er medtaget. De ti brancher er valgt ud fra de ti brancher, der indslusede flest marginaliserede i 2004.