De næste ti år vil der opstå mangel på arbejdskraft med en faglært eller videregående uddannelse, mens der vil være et overudbud af ufaglært og kortuddannet arbejdskraft, hvis de historiske tendenser og mønstre fortsætter. Det er især mænd samt indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, der kan komme i klemme. Det skyldes dels, at deres uddannelsesniveau stiger mindst og dels, at indvandrerne fra mindre udviklede lande samt efterkommere er dårligere uddannet end etniske danskere. Der er derfor akut behov for at øge arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, ikke mindst overfor mænd samt indvandrerne og efterkommere.
verne på uddannelsesområdet kommer for sent i gang, fordi indsatsen ift. forskning og udvikling prioriteres højere på kort sigt, og at det dermed bliver sværere at få midler nok til at realisere målsætningerne på uddannelsesområdet. I velfærdsrefor-men skal de to områder dele 10 mia. kr., hvoraf offentlig forskning og udvikling frem mod 2010 skal løftes med 0,3 pro-cent enheder af BNP, hvilket svarer til 6 mia.kr. Så med mindre der i de løbende finanslovsforhandlinger findes ekstra pen-ge, eller der ændres i prioriteringen mel-lem forskning og udvikling og uddannel-se, er der altså umiddelbart kun 4 mia. kr.
tilbage til uddannelse frem mod 2012.
Det kan vise sig at være utilstrækkeligt, jf. efterfølgende analyse.
Uddannelsesmæssige ubalancer Forudsat at de historiske tendenser mht.
produktivitet, skift i erhvervssammensæt-ning og skift i efterspørgslen efter mere uddannet arbejdskraft fortsætter og forud-sat, at uddannelsesmønstret for nye gene-rationer ikke ændres i forhold til i dag, vil der opstå et stort overskud af ufaglært ar-bejdskraft (135.000 personer), mens der omvendt vil være et stort underskud af ar-bejdskraft med en faglært (136.000 perso-ner) og videregående uddannelse (66.000 personer). Tabel 1 viser AErådets
frem-skrivning af udbud og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft frem til 2015.
De ufaglærte vil ifølge fremskrivninger-ne således få det meget svært på fremti-dens arbejdsmarked, fordi efterspørgslen efter ufaglærte vil falde markant mere end udbuddet af ufaglærte. Ligeledes vil per-soner, der kun har en ungdomsuddannel-se, kunne få det svært, for selvom efter-spørgslen efter disse kvalifikationer stiger, så stiger udbuddet endnu mere. Omvendt forholder det sig for de faglærte. Her sti-ger efterspørgslen en smule, mens udbud-det af faglærte udviser et markant fald.
Der vil altså ifølge fremskrivningen opstå stor mangel på faglært arbejdskraft. Lige-ledes vil der opstå mangel på personer med en videregående uddannelse, for selvom arbejdsudbuddet stiger pænt, så stiger efterspørgslen endnu mere.
Mænd i klemme på fremtidens ar-bejdsmarked
Ved at dykke længere ned i fremskrivnin-gen af arbejdsudbuddet er det muligt at give et bud på, hvem det især er, der kom-mer i klemme på fremtidens arbejdsmked. Tabel 2 viser en fremskrivning af ar-bejdsudbuddet fordelt på uddannelse og køn, når det seneste historiske uddannel-sesmønster for en ungdomsårgang fasthol-des. Som det ses, vil kvinderne umiddel-bart have de bedste muligheder for at kla-re sig på fkla-remtidens arbejdsmarked. For dels er det hos kvinderne, at faldet i ufag-lærte er mest markant, og dels er stignin-gen i de videregående uddannelser størst hos kvinderne. Ser man på de faglærte og ungdomsuddannelserne er der en mere pa-rallel udvikling for mænd og kvinder. Re-sultaterne afspejler dels, at kvinderne i dag i gennemsnit er bedre uddannede end
Tabel 2. Fremskrivning af arbejdsstyrkens uddannelsesniveau fordelt på køn 2005-2015
Kvinder Mænd I alt
Ændring 1.000 personer
Ufaglært -63 -18 -81
Ungdoms/gymnasial udd. 33 35 68
Erhvervsudd. -46 -60 -106
Videregående udd. 76 28 104
I alt 1 -15 -14
Kilde: AErådet.
Tabel 1. Udbud af og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft 2005-2015
Efterspørgsel Udbud Ubalance
1.000 personer
Ufaglært -216 -81 135
Ungdoms/gymnasial udd. 35 68 33
Erhvervsudd. 30 -106 -136
Videregående udd. 170 104 -66
I alt 18 -14
-Kilde: AErådet.
mændene, men også at kvinderne - med en fastholdelse af det nuværende uddan-nelsesmønster - vil have en større vækst i uddannelsesniveauet end mændene de næ-ste ti år. Det viser tabel 3.
I 1995 var kvinderne i arbejdsstyrken i gennemsnit lidt dårligere uddannet end mændene. Både mændene og kvinderne i arbejdsstyrken oplevede fra 1995 til 2005 en stigning i det gennemsnitlige uddannel-sesniveau - kvinder dog noget mere end mændene, således at kvinderne i arbejds-styrken i 2005 i gennemsnit var bedre ud-dannet end mændene. Med en fortsættelse af det nuværende uddannelsesmønster
fortsætter kvindernes uddannelsesniveau med at vokse pænt om end med mindre styrke. Mændenes uddannelsesniveau vokser derimod i gennemsnit kun margi-nalt. Udviklingen i tabel 3 afspejler, at der for mændene er mindre forskel mellem det uddannelsesniveau, de nye generatio-ner, der træder ind på arbejdsmarkedet har, ift. de ældre generationer, der er på vej ud af arbejdsmarkedet.
Blandt en ungdomsårgang opnår kvin-der et væsentligt højere uddannelsesni-veau end mændene. Det fremgår af tabel 4, der viser de seneste uddannelsespro-filer. Således vil 30 procent af mændene i Tabel 3. Gennemsnitligt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken fordelt på køn
1995 2005 2015
Gennemsnitligt antal måneder
Mænd 141 146 147
Kvinder 140 148 152
Alle 140 147 149
Anm.: Opgørelsen er foretaget ved simpel sammenvejning af antallet af personer for seks uddannelses-grupper med det antal måneder, det vil tage at opnå denne uddannelse med den lige vej gennem uddan-nelsessystem fra 1. klasse.
Kilde: AErådet på baggrund af IDA-registeret.
Tabel 4. Uddannelsesprofil for ungdomsårgang - mænd og kvinder 2003
Kvinder Mænd I alt
Fordeling i procent
Ufaglært 12 19 16
Ungdoms/gymnasial udd. 9 10 9
Erhvervsudd. 27 34 31
Videregående udd. 52 37 44
Gennemsnitlig uddannelse i måneder 164 156 160
Anm.: En uddannelsesprofil viser den uddannelsessammensætning, som årets årgang af elever på 8. klas-setrin når til, hvis eleverne i de næste 25 år, har samme uddannelsesadfærd, som ældre studerende har.
Sker der ikke ændringer i denne adfærd for nye generationer, angiver uddannelsesprofilen, hvordan ar-bejdsstyrken vil være sat sammen på lang sigt (en hel generation).
Kilde: Undervisningsministeriet og AErådet.
den seneste ungdomsgeneration ikke få en erhvervskompetencegivende uddan-nelse (dvs. mindst en erhvervsfaglig uddannelse). Det gælder "kun" for godt 20 procent af kvinderne. Modsat vil mere end halvdelen af unge kvinder få en vide-regående uddannelse. Det tilsvarende tal for unge mænd er kun godt 37 procent.
Sker der ikke ændringer i de nye gene-rationers uddannelsesmønster ift. til i dag, vil kvinderne altså være langt bedre ud-dannet på fremtidens arbejdsmarked end mændene. Det viser sidste række i tabel 4, der sammenvejer uddannelsesfordelingen til et gennemsnitligt uddannelsesniveau ud fra hvor mange måneder, det tager at gennemføre de forskellige uddannelser, når man går den lige vej gennem uddan-nelsessystemet.
Indvandrere og efterkommere i klemme på fremtidens arbejdsmarked Tabel 5 viser en fremskrivning af arbejds-udbuddet fordelt på uddannelse og etnisk herkomst, når det seneste historiske ud-dannelsesmønster fastholdes. Som det ses, falder arbejdsstyrken samlet set for etni-ske danetni-skere og indvandrere fra mere ud-viklede lande, mens den stiger for indvan-drere fra mindre udviklede lande og efter-kommere. Det er således som følge af
ind-vandrerne fra mindre udviklede lande og efterkommerne, at der ikke sker et større fald i arbejdsstyrken de næste ti år.
Sammenholdt med de uddannelsesmæs-sige ubalancer tegner fremtiden umiddel-bart mest lys for personer med dansk bag-grund eller indvandrere med bagbag-grund fra et mere udviklet land (i det følgende kal-det etniske danskere mv. Det skyldes, at sammensætningen på arbejdsstyrken på tre ud af de fire områder trækker i den rig-tige retning. Der sker således et fald i bejdsudbuddet for de ufaglærte - et ar-bejdsmarked, hvor der ventes et stor over-skud i fremskrivningen - mens der er fald for faglærte - hvor der ventes overefter-spørgsel - ligesom der er stigning for de videregående uddannelser - hvor der også ventes overefterspørgsel efter arbejds-kraft. Der, hvor etniske danskere mv. i forhold til i dag kan komme i klemme på fremtidens arbejdsmarked, er blandt de ungdomsuddannede, hvor stigningen alene for disse grupper er større, end hvad efterspørgslen efter ungdomsuddannede stiger med i fremskrivningen. Dermed ikke sagt, at etniske danskere mv. ikke kan komme i klemme på fremtidens ar-bejdsmarked, der vil f.eks. fortsat være (for) mange ufaglærte etniske danskere på fremtidens arbejdsmarked.
Tabel 5. Fremskrivning af arbejdsstyrkens uddannelsesniveau fordelt på etnisk herkomst 2005-2015
Etniske danskere og indvandrere Indvandrere fra mindre udv. I alt fra mere udv. lande lande og efterkommere
Ændring 1.000 personer
Ufaglært -95 14 -81
Ungdoms/gymnasial udd. 57 12 68
Erhvervsudd. -120 14 -106
Videregående udd. 88 16 104
I alt -70 56 -14
Kilde: AErådet.
For indvandrere fra mindre udviklede lan-de samt efterkommere er lan-der bålan-de positi-ve og negatipositi-ve tendenser i arbejdsudbud-det. Der er således næsten lige store stig-ninger inden for alle uddannelseskatego-rier. Der kommer således flere i arbejds-styrken fra denne gruppe, der er ufaglærte og som kun har en ungdomsuddannelse -begge uddannelsesgrupper, hvor der ven-tes et overskud af arbejdskraft på fremti-dens arbejdsmarked. Omvendt kommer der også stigninger inden for de faglærte og videregående uddannelser, hvor der vil være stor efterspørgsel efter arbejdskraft.
Fremskrivningen afspejler, at indvan-drere fra mindre udviklede lande og efter-kommere i dag har et lavere
gennemsnit-ligt uddannelsesniveau end resten af ar-bejdsmarkedet, men også, at der fortsat er en meget stor gruppe af de nye generatio-ner af indvandrere fra mindre udviklede lande og efterkommere, der ikke får en kompetencegivende uddannelse. Selvom det gennemsnitlige uddannelsesniveau for indvandrere fra mindre udviklede lande og efterkommere stiger mest de kom-mende ti år, så ligger deres gennemsnit-lige uddannelsesniveau i 2015 fortsat la-vere end det gennemsnitlige uddannelses-niveau, som de etniske danskere mv. hav-de for ti år sihav-den. Det viser tabel 6.
Tabel 7 viser en beregnet uddannelses-profil for den seneste ungdomsgeneration fordelt på herkomstgrupper. Mens det er Tabel 6. Det gennemsnitlige uddannelsesniveau fordelt på herkomst
1995 2005 2015
Gennemsnitligt antal måneder Etniske danskere og indvandrere fra mere udv. lande 141 147 150 Indvandrere fra mindre udv. lande og efterkommere 128 133 138
Alle 140 147 149
Anm.: Som tabel 3.
Kilde: AErådet på baggrund af IDA-registeret.
Tabel 7. Uddannelsesprofil for ungdomsårgang - etnisk herkomst 2003
Etniske danskere og indvandrere Indvandrere fra mindre udv.
fra mere udv. lande lande og efterkommere Fordeling i procent
Ufaglært 15 21
Ungdoms/gymnasial udd. 9 14
Erhvervsudd. 31 26
Videregående udd. 45 38
Gnm. uddannelse i måneder 161 154
Anm.: Som tabel 4. I det omfang, der i udgangsåret ikke foreligger oplysninger om uddannelsesadfærden for indvandrere/efterkommere, er det antaget, at uddannelsesadfærden er den samme som for etniske danskere.
Kilde: Undervisningsministeriet og AErådet
24 procent af en ny ungdomsårgang, der ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse (dvs. mindst erhvervsfaglig uddannelse) blandt etniske danskere mv., er det for indvandrere fra mindre udvik-lede lande og efterkommerne hele 35 pro-cent. Der er dog også en forholdsvis stor del af indvandrerne fra mindre udviklede lande og efterkommerne, der får en vide-regående uddannelse - et forhold, der også afspejler sig i, at det faktisk er her, der på uddannelsesgrupper er den største abso-lutte stigning i arbejdsudbuddet fra 2005-2015.
At der "kun" er en forskel på syv måne-der i det gennemsnitlige uddannelsesni-veau, jf. nederste linje i tabel 7, mens der er en forskel på 12 måneder i tabel 6, af-spejler, at de indvandrere fra mindre ud-viklede lande og efterkommere, der alle-rede er på arbejdsmarkedet, er dårligere uddannede end de nye generationer.
Behov for handling
Hvis vi skal undgå de uddannelsesmæs-sige ubalancer, der er skitseret ovenfor, er det helt afgørende, at arbejdsstyrkens ud-dannelsesniveau øges mere, end hvad der ligger i fremskrivningen: At hver ny ung-domsårgang får et endnu højere uddannel-sesniveau end de nuværende, og at efter-uddannelsesindsatsen intensiveres, såle-des at dem, der allerede er i arbejdsstyr-ken, opkvalificeres (f.eks. fra ufaglært til faglærte). Uddannelsesprofilerne viser med al tydelighed de kæmpemæssige ud-fordringer, vi står med. På ti år skal ande-len af en ungdomsårgang, der ikke får en kompetencegivende uddannelse (dvs.
ungdoms/gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse) reduceres fra knap 20 procent til under 5 procent. Samtidig skal andelen af en ungdomsårgang, der får en videregå-ende uddannelse, øges fra 44,5 til mindst 50 procent.
Uddannelsesprofilerne viser også, hvor de store udfordringer ligger: Kvinderne er generelt meget tæt på at opfylde målsæt-ningerne allerede i dag, så det er især over for mændene, der skal gøres en indsats.
Ligeledes er indvandrerne fra mindre ud-viklede lande og efterkommerne langt væk fra målsætningerne, både hvad angår de ungdoms/gymnasiale og erhvervsfag-lige uddannelser, men også de videregå-ende uddannelser. Så der ligger altså en kæmpe udfordring og venter her. Lykkes det ikke at få indvandrerne fra mindre ud-viklede lande og efterkommerne tæt på målene, kræver det, at de etniske danskere mv. uddannelsesmæssigt løftes endnu hø-jere end målene.
Selv om målsætningerne på uddannel-sesområdet skulle blive indfriet, er det ikke givet, at vi undgår store uddannelses-mæssige ubalancer. For det første ligger langt størstedelen af indfrielsen først efter 2010, jf. at andelen uden kompetencegi-vende uddannelse i en ungdomsårgang
"kun" skal reduceres fra 20 procent til 15 procent inden år 2010. Fra 2010 til 2015 skal andelen reduceres fra 15 til 5 procent, dvs. at det afgørende ryk først kommer i slutningen af fremskrivningsperioden.
Dette er sent i forhold til risikoen for ubalancer.
For det andet har man stadig ældre år-gange i arbejdsstyrken med et lavt uddan-nelsesniveau. Det tager således mange år, før et højere uddannelsesniveau for nye ungdomsårgange for alvor vil kunne aflæ-ses i hele arbejdsstyrkens uddannelaflæ-sesni- uddannelsesni-veau. Det sker først i takt med, at de nye generationer erstatter de ældre. Det er der-for nødvendigt med en massiv indsats på voksen- og efteruddannelsesområdet.
Konsekvenser af uddannelses-mæssige ubalancer
Fremskrivningerne af udbuddet og efter-spørgslen efter arbejdskraft for forskellige uddannelsesgrupper frem til 2015 som vist ovenfor er selvfølgelig fiktive i den forstand, at der aldrig vil kunne realiseres et økonomisk forløb med så store ubalan-cer - et kæmpe overudbud af ufaglærte og en kæmpe overefterspørgsel efter arbejds-kraft med en faglært og en videregående uddannelse. De understreger imidlertid hvor vigtig en rolle, et øget uddannelses-niveau spiller for den fremtidige udvik-ling.
Sker der ikke et hurtigt og væsentligt løft i uddannelsesniveauet, vil de danske virksomheder ikke kunne fortsætte den udvikling, vi historisk har set i forhold til at anvende mere og højere uddannet ar-bejdskraft. Det vil lægge begrænsninger på vækstmulighederne, fordi der ikke vil være nok faglærte og videregående ud-dannede til at skabe de fremtidige ændrin-ger i erhvervsstrukturen, som en succes-fuld tackling af udfordringerne fra den sti-gende globalisering og teknologiske ud-vikling vil fordre. Det kan betyde, at virk-somhederne derfor enten vil importere ud-dannet arbejdskraft fra udlandet eller di-rekte vil flytte hele eller dele af virksom-heden ud af landet. Det vil fra et sam-fundsmæssigt synspunkt ikke være opti-malt, fordi de ressourcer, der er i landet, da ikke vil finde udnyttelse. Vi får nemlig
ikke løst problemet med det store over-skud af ufaglært arbejdskraft.
En anden konsekvens af store uddannel-sesmæssige ubalancer er, at ulighederne mellem de ufaglærte og de længere ud-dannede øges. Det være sig i form af øge-de lønforskelle og/eller øget ulighed i le-digheden. I tilfælde af det sidste bliver det samtidig endnu sværere at realisere det lave generelle ledighedsniveau, der forud-sættes i fremskrivningen. Alt i alt kan vi risikere at stå tilbage med en økonomi, hvor væksten bliver lav og de økonomiske uligheder større.
Befolkningssammensætning og begrænset vækstpotentiale
Beregningen af de uddannelsesmæssige ubalancer baserer sig på en fremskrivning af dansk økonomi til 2015. Denne frem-skrivning danner basis for fremskrivnin-gen af efterspørgslen efter arbejdskraft fordelt på uddannelse. Boks 1 giver en nærmere beskrivelse af denne fremskriv-ning. Den overordnede ramme for frem-skrivningen af dansk økonomi er udvik-lingen på arbejdsmarkedet. Beskæftigel-sen vil i de kommende ti år give et yderst begrænset vækstbidrag til økonomien - og endda et negativt vækstbidrag, når vi når hen imod slutningen af perioden. Det skyldes dels, at ledigheden allerede nu er så lav, og at der er grænser for hvor meget yderligere, den kan falde med de nuvæ-rende arbejdsmarkedsstrukturer og dels, at Boks 1. Fremskrivning af dansk økonomi til 2015
Fremskrivningen for dansk økonomi til 2015 er baseret på AErådets konjunktur-vurdering fra februar 2006. I fremskrivningen er det ikke forudsat. at målsætningerne i 2010 planen opfyldes, da det anses som urealistisk efter aftalen om velfærdsrefor-mer fra juni 2006. Fremskrivningen tegner dog et velfærdsrefor-mere positivt billede end det, der ligger til grund for aftalen om velfærdsreformer. I bilaget til dette kapitel er der en nærmere beskrivelse af forudsætningerne for fremskrivningen til 2015, herunder fremkrivningens nøgletal.
den befolkningsmæssige udvikling vil trække arbejdsstyrken ned. Faldet i ar-bejdsstyrken skyldes, at de små ungdoms-årgange, der kommer ud på arbejdsmarke-det de kommende år, ikke er store nok til at dække det hul, der kommer, når de store årgange fra efterkrigstiden forlader arbejdsmarkedet. Heller ikke selvom et øget uddannelsesniveau vil modvirke disse tendenser.
Så selvom den samlede beskæftigelse stiger i fremskrivningen med i alt 18.000 personer fra 2005 til 2015, så bliver den økonomiske vækst de kommende ti år i gennemsnit lavere, end hvad vi har set de foregående 10-15 år. Tidligere har vi nemlig set markant større stigninger i be-skæftigelsen - primært fordi ledigheden er blevet kraftigt reduceret, men også fordi arbejdsstyrken kunne udvides bl.a. som følge af, at befolkningsudviklingen tidli-gere trak i opadgående retning.
Den anden faktor, der sætter grænsen for væksten i dansk økonomi - produkt-ivitetsvæksten - antages i fremskrivningen at ligge på linje med den historiske udvik-ling. Tabel 8 sammenligner væksten i fremskrivningsperioden og de
komponen-ter på økonomiens udbudsside, der be-stemmer væksten, med væksten fra de foregående 10-15 år. Som det fremgår, vil økonomien i gennemsnit vokse med min-dre hast de kommende ti år som følge af et begrænset vækstbidrag fra arbejdsmar-kedet.
Efterspørgsel efter arbejdskraft Inden for den overordnede vækstramme for dansk økonomi er der beregnet et sce-nario for efterspørgsel og erhvervsudvik-ling i dansk økonomi til 2015. Givet det efterspørgselstræk, der er på de enkelte er-hverv i fremskrivningen, og givet, at tendenserne for beskæftigelse og produk-tivitet i de enkelte erhverv fortsætter, viser tabel 9 den beskæftigelsesmæssige udvik-ling i økonomiens hovederhverv. Som det fremgår, vil landbrug og industri opleve fortsat fald i beskæftigelsen, mens de pri-vate serviceerhverv og offentlige tjenester har fortsat fremgang i beskæftigelsen.
Beskæftigelsesudviklingen i de enkelte erhverv er fremadrettet mere dæmpet sammenlignet med de foregående ti år, jf.
tabel 9. Det hænger for det første sammen med konjunkturudviklingen i erhvervene.
Der har f.eks. inden for industrien været
Tabel 8. Opgørelse af BNP-væksten set fra udbudssiden
90'erne 1995-2004 2005-2010 2011-2015
BNP-vækst i pct. 2,1 2,0 2,0 1,7
Gennemsnitlig årlig vækstbidrag, procent
heraf øget beskæftigelse 0,4 0,7 0,3 -0,1
heraf lavere ledighed 0,5 0,7 0,3 0,0
øget arbejdsstyrke -0,1 0,1 0,0 -0,1
heraf øget erhvervsfrekvens -0,4 -0,1 0,0 0,1 øget befolkning 0,3 0,2 0,0 -0,2 øget produktivitet (BNP pr. beskæftiget) 1,8 1,3 1,7 1,7 Anm.: Bidraget fra befolkningen modsvarer i perioden 2005-2015 den demografiske udvikling. Beskæfti-gelsen og produktiviteten opgøres pr. beskæftiget. Afrunding gør, at summen ikke nødvendigvis passer med totalen.
Kilde: ADAMs databank og AErådet.
meget dårlige konjunkturer fra 2001-2005 med kæmpe beskæftigelsesfald til følge, mens der omvendt har været stor konjunkturmæssig fremgang i bygge- og anlægssektoren og serviceerhvervene.
Der indregnes ikke større konjunkturbe-vægelser fra 2008-2015. For det andet ligger der, som nævnt ovenfor, fremadret-tet en begrænsning på beskæftigelsesud-viklingen fra arbejdsstyrken og ledighe-den.
Udviklingen i de enkelte erhvervs be-skæftigelse kombineret med en forudsæt-ning om, at hvert enkelt erhverv fortsætter de historiske tendenser, hvad angår for-skydningerne fra ufaglært til faglært/hø-jere uddannet arbejdskraft, giver et sen-arie for hvordan den samlede efterspørg-sel efter arbejdskraft vil udvikle sig for-delt på uddannelsesgrupper i perioden
2005-2015. Resultatet ses i tabel 10. Ef-terspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde meget markant i perioden 2005-2015. Det skyldes dels, at beskæftigelsen falder i de erhverv, hvor der er mange ufaglærte ansat og dels, at andelen af ufaglærte i de enkelte brancher falder sva-rende til, hvad vi historisk har set. Om-vendt stiger efterspørgslen efter personer med en ungdomsuddannelse, med en
2005-2015. Resultatet ses i tabel 10. Ef-terspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde meget markant i perioden 2005-2015. Det skyldes dels, at beskæftigelsen falder i de erhverv, hvor der er mange ufaglærte ansat og dels, at andelen af ufaglærte i de enkelte brancher falder sva-rende til, hvad vi historisk har set. Om-vendt stiger efterspørgslen efter personer med en ungdomsuddannelse, med en