Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

(1)

Analysen er udarbejdet for LO-projektet

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 2008 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i løbet af 2010 og 2011. Ledigheden inden for de offentlige uddannelser er steget med over 7.000 fuldtidspersoner siden 4. kvartal 2008 svarende til mere end tredobling. Dermed er ledigheden inden for de offentlige LO-fag steget mere end for nogen anden uddannelsesgruppe.

af Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl & senioranalytiker Jes Vilhelmsen 25. maj 2012

Analysens hovedkonklusioner

• Ledigheden for de offentlige brancheuddannelser inden for LO har været støt stigende fra 2008 frem til januar 2012. Det er modsat alle andre uddannelsesgrupper i analysen, hvor man har oplevet en aftagende vækst i ledigheden i både 2010 og 2011.

• Dermed har de offentlige fag inden for LO med en tredobling af ledigheden haft den største stigning i ledigheden målt i fuldtidspersoner fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2011.

• I 4. kvartal 2011 var mere end 10.000 fuldtidsledige med en offentlig brancheuddannel- se, og samme niveau ses blandt uddannede med en uddannelse, der både kan bruges inden for de offentlige og private fag.

Kontakt

Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 20 Mobil 26 20 40 36 md@ae.dk

Konsulent

Anne-Mette Steinmeier Tlf. 46 97 22 71

Mobil 22 46 45 13

anne-mette.steinmeier@lo-projektet.dk

(2)

Ledigheden for offentlige uddannelser er historisk høj

AE har i samarbejde med LO-projektet lavet et større analysearbejde for at belyse ledighedssituatio- nen inden for de offentlige LO-fag¹. Formålet med analysen er at undersøge ledighedsudviklingen for personer, der er uddannet inden for LO-fagene i den offentlige sektor.

Ikke desto mindre er der en række uddannelser, der både passer ind i den offentlige og private sektor.

Derfor vil der i analysen både optræde en kategori for ”offentlige brancheuddannelser” og ”offentlige private brancheuddannelser”. Oversigt over de valgte uddannelser ses i bilagsoversigt 1.

Figur 1 viser udviklingen i fuldtidsledigheden for forskellige grupper af personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse frem til januar 2012². Det ses, at alle uddannelsesgrupper har haft en stigende ledighed siden 2008, men at der har været små fald i ledigheden i både 2010 og 2011 for de fle- ste uddannelsesgrupper³. For de offentlige brancheuddannelser (fx SOSU-assistenter og pædagogiske assistenter) har der dog ikke været fald i ledigheden, derimod er ledigheden steget støt siden krisen satte ind. I løbet af de sidste måneder af 2011 har ledigheden i de offentlige brancheuddannelser over- halet de offentlige/private brancheuddannelser. Alt i alt var der i december 2011 10.640 fuldtidsledige inden for de offentlige brancheuddannelser, mens tallet for de offentlige/private brancheuddannelser var 10.100 fuldtidspersoner.

Figur 1. Udviklingen i fuldtidsledigheden fordelt på uddannelser

Anm.: Figuren viser udviklingen i ledigheden for alle med de givne uddannelser. Bemærk, at ”Erhvervsfaglige uddannelser” og ”Alle ledige med uddannelse” er på venstre akse, mens de øvrige serier er på højre akse. ”Alle” dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Tallene er sæsonkorrigerede.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 2012-version).

Tabel 1 viser tallene bag udviklingen. Det ses, at netop de offentlige brancheuddannelser har den stør- ste relative stigning i ledigheden, idet der er tale om en tredobling, hvilket er langt mere end for nogen anden uddannelsesgrupper. I 4. kvartal 2011 var mere end 10.000 fuldtidsledige med en offentlig bran-

1 Den samlede rapport hedder ”Ledighed blandt nyuddannede inden for LO-fagene”.

2 Tallene for januar 2012 er sandsynligvis for lavt, idet man altid mangler indberetninger fra for sent indleverede dagpengekort. Derfor vil den korri- gerede ledighed, som Danmarks Statistik laver, sandsynligvis være endnu højere end den viste i figur 1.

3 Det er vigtigt at holde sig in mente, når man læser figurerne og tabellerne, at ufaglærte ikke indgår i hovedtallet for ”alle”. ”Alle” dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

0 10.000 20.000 30.000 40.000

0 20 40 60 80 100 120

08 09 10 11 12

Antal pers.

100.000 pers.

Erhvervsfaglig (v. akse) Alle ledige m. udd (v. akse)

Kort el. mellemlang Lang videregående

Off. brancheudd. Off./private brancheudd.

(3)

cheuddannelse, og samme niveau ses blandt uddannede med en uddannelse, der både kan bruges inden for de offentlige og private fag.

Af tabellen ser man samtidig ledigheden opgjort i forhold til arbejdsstyrken, og her ses det, at ledigheden i 4. kvartal 2011 er højere blandt personer med en erhvervsfaglig uddannelse end både gennemsnittet blandt alle med en uddannelse og blandt akademikere. De offentlige brancheuddannelser har en ledighedsprocent på 6,2 procent, mens de offentlige/private ligger på 7,4 procent.

Fordelen ved at måle ledigheden i forhold til arbejdsstyrken er, at det siger noget om, hvor stort et pro- blem ledigheden er i forhold til alle med uddannelsen. Det ses af tabel 1, at ledighedsprocenten er steget allermest for de offentlige brancheuddannelser og de offentlige/private brancheuddannelser med 4,3-4,4 procentpoint – det er 1 procentpoint mere end gennemsnittet.

Udviklingen i ledighedsprocenten⁴ ses også i figur 2. Bemærkelsesværdigt er det også, at ledighedsprocenten for de offentlige brancheuddannelser er steget enormt over perioden. Fra at følge gennemsnittet for alle med en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2008, så ligger ledighedsprocenten for de offentlige brancheuddannelser i dag i toppen på niveau med alle erhvervsuddannelserne på over 6 procent af arbejdsstyrken. Det er også interessant, at når det gælder ledigheden i procent af arbejdsstyrken, så er ledigheden for erhvervsuddannelserne højere end for akademikerne.

Tabel 1. Udvikling i ledigheden 4. kvt. 2008-2011, fuldtidspersoner 4. kv.2008 4. kv. 2011 Ændring,

antal Ændring,

pct. 4. kv.2008 4. kv. 2011 Ændring, antal

Antal pers. Pct. Pct. -point

Erhvervsfaglig 25.213 60.791 35.578 141,1 2,7 6,6 3,9

Kort el. mellemlang 10.228 25.723 15.495 151,5 1,9 4,7 2,8

Lang videregående 6.062 12.759 6.696 110,5 2,7 5,5 2,8

Off. brancheudd. 3.121 10.502 7.382 236,5 1,8 6,2 4,3

Off./priv. bran-

cheudd. 4.337 10.621 6.284 144,9 3,1 7,4 4,4

Alle ledige 41.504 99.273 57.770 139,2 2,4 5,8 3,4

Anm: Tabellen viser udviklingen i ledigheden blandt personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Pga. databrud i arbejdsstyrketalle- ne er arbejdsstyrken fra 2009 brugt når der regnes ledighedsprocent i 2008. ”Alle” dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sæsonkorrigeret.

4 Man skal dog være opmærksom på, at ledighedsprocenten er forbundet med en del usikkerhed for de uddannelser, hvor der er sket store ændrin- ger i arbejdsstyrken siden 2008, som fx inden for PAU-uddannelsen, hvor relativt mange er blevet uddannet i 2011.

(4)

Figur 2. Ledighed i procent af arbejdsstyrken

Anm.: Figuren viser udviklingen i ledigheden for alle med en erhvervskompetencegivende uddannelse målt ifht. arbejdsstyrken. ”Alle” dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ledigheden er opgjort som fuldtidspersoner, og serien er sæsonkorrigeret.

Voldsomt stigende ledighed inden for SOSU-fagene og administration

Det er især inden for ældreområdet og administration at ledigheden er vokset særlig meget siden 2008. Tabel 2 viser ledigheden målt på de forskellige uddannelsesretninger inden for de offentlige fag.

”Sundhed og ældre” har oplevet en markant stigning i ledigheden med næsten en firdobling. I slutningen af 2008 var der knap 1.200 ledige, mens tallet i dag er på 4.500 personer. Der svarer til en stigning på næsten 300 procent.

”Administration”, der dækker over én uddannelse nemlig ”Offentlig administration”, har haft en meget stor stigning i ledigheden med en tidobling fra 17 til 164 ledige på tre år. Det skal dog bemærkes, at der er tale om et meget lavt antal ledige og et meget lavt udgangsniveau med få ledige⁵

Antalsmæssigt har også ”Specialområdet”, der dækker pædagoguddannelsen, oplevet en stor stigning på knap 3.500 personer.

Inden for ”Børneområdet/SFO”, der dækker PAU-uddannelsen, er ledigheden antalsmæssigt fordoblet.

Eftersom uddannelsen er ny, var der få ledige i 2008⁶, mens der i 2011 var lidt over 700 ledige med en PAU-uddannelse. Fra november 2011 til januar 2012 er ledigheden steget med næsten 200 personer.

De foregående måneder var stigningen på cirka 10 personer pr. måned.

5 Det ser ud til, at der på figur 11 sker et strukturelt skifte i ledigheden i slutningen af 2011. Det omvendte sker på figur 12. Det bør undersøges, om der er sket nogle ændringer i afgangen fra uddannelsen.

6 Den gamle PGU ligger dog i også i denne gruppe. Der er der nyuddannede fra før 2010-2011.

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

08 09 10 11 12

Pct. af arbejdsstyrken Pct. af

arbejdsstyrken

Alle ledige Erhvervsfaglig

Kort el. mellemlang Lang videregående

Off. brancheudd. Off./private brancheudd.

(5)

Tabel 2. Ledighed inden for brancher, antal fuldtidspersoner

4. kv. 2008 4. kv. 2011 Ændring

Antal pers. Pct.

Off. brancheudd. Administration (fx kontor i off.adm) 17 164 148 890,7

Børneområdet/SFO (PAU’ere) 359 707 348 97,1

Specialområdet (Pædagoger) 1.601 5.046 3.445 215,2

Sundhed og ældre (fx SOSU’er) 1.155 4.546 3.390 293,5

I alt 3.121 10.502 7.382 236,5

Off./priv. bran-

cheudd. Administration (fx kontoransatte) 997 3.023 2.025 203,1

Det grønne område (fx anlægsgart.) 1.414 2.726 1.312 92,8

Rengøring og Køkken (fx servi.ass.) 424 1.060 635 149,8

Teknik og service (fx ejendomsass.) 37 119 82 220,8

Værker og forsyning (fx fors.op.) 1.430 3.497 2.067 144,6

I alt 4.337 10.621 6.284 144,9

Anm: Tabellen viser udviklingen i ledigheden blandt personer uddannelse inden for de to målgrupper. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorri- gerede.

En stor del af de ledige er nyuddannede

Figur 3 viser, at ledigheden blandt nyuddannede inden for de offentlige LO-fag er vokset kraftigt for de seneste års nyuddannede. I forhold til hvor få ledige nyuddannede, der var for få år siden, så er der i dag 8,3 procent af de nyuddannede inden for LO-fagene, der er ledige et halvt år efter de færdiggjorde deres uddannelse, hvilket svarer til hver tolvte nyuddannede. Dermed er en del af de, der lige nu er ramt af ledighed inden for de offentlige fag helt nyuddannede.

Figur 3. Andel ledige nyuddannede, fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse.

Anm.: Figuren viser andelen af nyuddanneden inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse.

Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 2011-version).

0 5 10 15 20 25

94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 Pct.

Pct.

Erhvervsfaglig uddannelse Kort el. mellemlang videregående u Lang videregående uddannelse Off. brancheudd.

Off./private brancheudd. Alle nyuddannede

(6)

Det har særligt store konsekvenser for nyuddannede, at gå direkte ud i ledighed, da de ikke har erfarin- gen i baghånden. Nyuddannede må ofte kæmpe om jobbene bagerst i køen.

AE har tidligere analyseret konsekvenserne af at nyuddannede går direkte ud i ledighed efter endt uddannelse⁷. For erhvervsuddannede koster det i gennemsnit 27 procent på årsindkomsten, at man har været ledig i længere tid efter endt uddannelse. Selv ti år efter koster det på både løn og beskæftigel- seschancer, at være gået direkte ud i ledighed og i sidste ende er det dyrt for samfundsøkonomien, at have uddannet de unge til direkte ledighed, idet nogen aldrig kommer i arbejde, og nogen altid vil halte bagefter på lønnen.

Samtidig med at ledigheden for de offentlige fag er tårnhøj, og det kan dokumenteres, at udviklingen har været særlig voldsom for nyuddannede, så er det paradoksalt at optagene på mange af de offentligt rettede fag har været stort de seneste år. Mere end 2.500 personer er lige nu i gang med en uddannelse til pædagogisk assistent, imens 14.000 personer er i gang med en SOSU-uddannelse.

Man må derfor overveje, om udviklingen i ledigheden inden for erhvervsuddannelserne og i særdeles- hed de offentligt rettede erhvervsuddannede ikke kræver en ny prioritering. Tidligere har der været kampagner og projekter rettet imod ledige akademikere, og spørgsmålet er, om der ikke også er behov for en særlig indsats for nyuddannede med en erhvervsuddannelse, der i øjeblikket oplever en rekord- høj og fortsat stigende ledighed.

Den økonomiske krise har betydet, at Danmark i årene fremover står med et underskud på den offentlige saldo. Regeringens 2020-plan, der ventes offentliggjort i maj 2012, skal netop komme med løsnin- ger til, hvordan de offentlige underskud vendes til balance i de kommende år frem mod 2020.

Forventningen er, at der næppe er råd til de markante vækststigninger, vi så i det offentlige forbrug i årene inden krisen. Lavere offentlig forbrugsvækst vil alt andet lige betyde, at de mange ledige med en uddannelse rettet imod den offentlige sektor får sværere ved at finde beskæftigelse. Samtidig vil kon- kurrencen om jobbene blive øget, fordi endnu flere nyuddannede fra de hårdest ramte uddannelser i de kommende år bliver færdige.

7 Se analysen ”Nyuddannedes ledighed koster milliarder” fra 19. november 2011.

(7)

Metode

Den samlede rapport rummer to forskellige opgørelsesmetoder af ledigheden inden for LO-fagene.

Den ene opgørelse viser ledigheden for alle med en uddannelse, mens den anden opgørelse viser ledigheden for nyuddannede frem til og med årgang 2010, der er nyeste år, hvor det er muligt at måle på nyuddannede.

Undersøgelse af aktuel ledighed inden for LO-fagene

Den seneste udgave af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register dækker befolkningens modtagelse af offentlige ydelser frem til januar 2012⁸. Hvis man sammenholder de seneste registeroplysninger om igangværende uddannelse fra pr. 1. oktober 2010 med DREAM samtidig med at ledigheden måles ud fra modtagelse af dagpenge, så er det muligt, at komme med et bud på uddannelsesfordelingen for den aktuelle ledighed frem til starten af 2012. (Mere om metoden ses i AE-analysen ” De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen” af den 28. oktober 2011, se www.ae.dk).

Fordelen ved denne metode er, at man kan måle på den helt aktuelle udvikling frem til januar 2012.

Omvendt dækker tallene i dette afsnit ikke kun nyuddannede, men alle med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Tallene for ledigheden i januar 2012 er dog usikre, da der mangler oplysninger fra eventuelt for sent indkomne dagpengekort for seneste måned i DREAM-databasen. Derfor må man forvente et ledig- hedstal, der er kunstigt lavt. Ledighedstallene er udtrukket månedsvis fra 2008 frem til januar 2012, og dernæst er tallene sæsonkorrigeret.

Ledighedstallet for januar 2012 er taget med i afsnittet på trods af usikkerheden, så den se tallene skal tolkes med stor varsomhed. Hvis der på trods af manglende dagpengekort er stigende ledighed i januar 2012, kan man tolke som en reel stigning i ledigheden. Omvendt kan en faldende ledighed i januar 2012 ikke nødvendigvis tages som udtryk for et reelt fald.

Derudover er der usikkerhed forbundet med opdeling på uddannelserne for det seneste år. Selvom metoden har vist sig yderst valid (se omtalte AE-analyse), så vil ledighedstallene for de seneste måneder bygge på uddannelsesoplysninger, der er op til 16 måneder gamle⁹.

Overordnet set er der tale om en helt ny metode. Det er for første gang muligt, at opdele den helt aktuelle ledighed på uddannelsesgrupper. Tidligere – i fx Danmarks Statistiks opgørelser – har opgørelse af ledighed på uddannelsesgrupper altid være flere år forsinket i forhold til den aktuelle udvikling.

Undersøgelse af ledighed for nyuddannede

AE har via Danmarks Statistiks registerdata undersøgt ledigheden blandt nyuddannede inden for alle uddannelsesniveauer. Til analysen er blandt andet brugt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, der viser modtagelse af alle offentlige ydelser på ugebasis for alle danskere. Ud fra de nyeste tilgænge- lige data, er det muligt at belyse udviklingen i ledigheden for nyuddannede frem til og med årgang 2010. Mere om metoden ses i boks 1.

8 Da første afsnit om nyuddannedes ledighed blev udarbejdet var de nye data endnu ikke tilgængelige

9 Seneste uddannelsesregister er fra 1. oktober 2010, mens de seneste ledighedsdata er fra januar 2012.

(8)

Det er analysens formål at analysere ledigheden inden for en række uddannelser, der retter sig i mod den offentlige sektor. LO-projektet har udvalgt de uddannelser, der er i fokus. De udvalgte uddannelser er inddelt i to målgrupper: Offentlige brancheuddannelser og offentlige/private brancheuddannelser.

Boks 1. Sådan har vi gjort

Uddannelsesregistrene fra Danmarks Statistik er opgjort fra 1. oktober året før til og med 30. september i året. Nyeste register dækker frem til 1. oktober 2010. Det er samme opgørelse, som ligger til grund for tallene i Danmarks Statistik statistikbank.

I analysen er alle, der har færdiggjort en uddannelse er opdelt på årgange gående fra 1. oktober året før til og med 30. september samme år. Dog ses der bort fra studerende, der enten er påbegyndt en ny uddannelse pr. 1. oktober eller modtager SU året efter de har færdiggjort uddannelsen

De nyeste registre gør det muligt, at følge årgang 2010 som den nyeste årgang. Denne årgang kan følges frem til slutningen af november 2011.

I udtrækket af nyuddannede er det sikret, at niveauerne for antal nyuddannede fra Danmarks Statistiks statistikbank ram- mes. Eneste forskel fra disse antal og dem, der er anvendt i rapporten, er at de nyuddannede, der er påbegyndt en ny uddannelse er udeladt.

Det har dog vist sig, at Danmarks Statistik har haft problemer med at indhente data på SOSU og PAU-området i 2010. På SOSU-området skriver DST i ”bemærkninger til elevregister 2010”, at data kan være mangelfulde, da man er overgået til et nyt dataindberetningssystem. På PAU-området har der været problemer med at få data fra skolerne, men problemerne skulle være blevet løst.

I analysen er anvendt nedenstående fire ledighedsbegreber.

Fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse: Det undersøges, hvor mange nyuddannede, der er fuldtidsledige efter 26 uger efter uddannelsen er afsluttet. Det er et krav, at den ledige har været ledig i mindst 4 uger for at blive betragtet som ledig på opgørelsestidspunktet. Dette mål er en slags statusopgørelse af ledighed, og tager ikke hensyn til at man kan have været i beskæftigelse i mellem uddannelsesafslutning og måletidspunktet.

Fuldtidsledig 52 uger efter endt uddannelse: Det undersøges, hvor mange nyuddannede der er fuldtidsledige efter 52 uger efter uddannelsen er afsluttet. Det er et krav, at den ledige har været ledig i mindst 4 uger for at blive betragtet som ledig på opgørelsestidspunktet. Dette mål er en slags statusopgørelse af ledighed, og tager ikke hensyn til at man kan have været i beskæftigelse i mellem uddannelsesafslutning og måletidspunktet.

Sammenhængende ledig i mindst 26 uger: Det undersøges, hvor mange nyuddannede, der har været ledige i uafbrudt 26 uger efter endt uddannelse. Man indgår i denne opgørelse, hvis man har påbegyndt et ledighedsforløb inden for 7 uger efter uddannelsesafslutning. Ledighedsforløbet ophører, når de nyuddannede har mindst 4 uger uden ydelse. Der er altså tale om et mål, der sikrer, at den nyuddannede ikke har nået at være i længerevarende beskæftigelsesforløb. Deltidsledighed tæller med i opgørelsen.

Sammenhængende ledig i mindst 48 uger: Det undersøges, hvor mange nyuddannede, der har været ledige i uafbrudt 48 uger efter endt uddannelse. Det er ikke muligt at måle på 52 uger for nyeste årgang, og derfor er valgt 48 uger for alle år- gangene så målingen er konsistent. Man indgår i denne opgørelse, hvis man har påbegyndt et ledighedsforløb inden for 7 uger efter uddannelsesafslutning. Ledighedsforløbet ophører, når den nyuddannede har mindst 4 uger uden ydelse. Der er altså tale om et mål, der sikrer, at den nyuddannede ikke har nået at være i længerevarende beskæftigelsesforløb. Deltids- ledighed tæller med i opgørelsen.

(9)

Bilag

(10)

Bilagsoversigt 1. Oversigt over målgrupper Offentlige brancheuddannelser

Branche Uddannelse

Administration Offentlig administration

Børneområdet/SFO Pædagogisk assistent

Specialområdet Pædagog

Sundhed og ældre SOSU-hjælper

SOSU-assistent Neurofysiologiassistent

Offentlige/private brancheuddannelser

Branche Uddannelse

Administration Kontor

Lægesekretær mv.

Tandklinikassistent Økonomi og administration Bioanalytiker

Politik og administration Socialvidenskab

Det grønne område Bygge og anlæg

Dyrepasser

Jordbrugsmaskinfører Anlægsgartner Skov og natur Lager og logistik

Rengøring og Køkken Serviceassistent

Ernæring Rengøring Køkken

Teknik og service Ejendomsservice

Transport (chauffører) Redder

Værker og forsyning Forsyningsoperatør

Smed Karrosseri Industrioperatør Mekaniker Elektronik og IT