2 Individuelle effekter af dimittendledighed

(1)

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser

Indhold

1 Hovedkonklusioner

2 Individuelle effekter af dimittendledighed

3 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed

Kontakt

Privatøkonom, AE Chefkonsulent, Politisk afdeling, Djøf Mie Dalskov Pihl Ole Bech Lykkebo

Tlf. 33 55 77 20 Tlf. 33 95 99 30 Mobil 42 42 90 18 Mobil 20 37 58 31

md@ae.dk obl@djoef.dk

(2)

1

Analysen er udarbejdet i samarbejde med Djøf

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser

Analysen viser, at længevarende dimittendledighed er forbundet med store privatøkonomiske tab senere i livet målt på beskæftigelseschance og lønniveau. Der er tale om store og signifikante effekter selv på længere sigt. På baggrund af de estimerede individuelle effekter af læn- gerevarende dimittendledighed gives et skøn over de samfundsøkonomiske konsekvenser på længere sigt – både målt på den strukturelle beskæftigelse og tabt velstand samtidig med, at effekterne for den offentlige saldo er beregnet.

af privatøkonom Mie Dalskov Pihl & forskningschef Mikkel Baadsgaard 19. november 2011

Analysens hovedkonklusioner

• Resultaterne viser, at der er store, signifikante årlige tab på det fremtidige lønniveau og de fremtidige beskæftigelseschancer, hvis man efter endt uddannelse går direkte ud i ledighed af mindst 6 måneders varighed. Selv på længere sigt er der tale om store og signifikante effekter.

• På kort sigt (3 års sigt) ligger det individuelle årlige tab i erhvervsindkomst på 19-23 procent, mens tabet på længere sigt (7 år) ligger på 14-17 procent årligt. På beskæftigelses- chancerne er der tale om årlige effekter i størrelsesordnen 10 procentpoint på kort sigt og 3-5 procentpoint på længere sigt.

• Der er ligeledes udregnet individuelle årlige tab på timelønnen, hvor resultaterne viser, at effekterne er noget nær permanente. Uanset om der måles 3 eller 7 år efter endt uddannelse er det årlige timelønstab af dimittendledighed for lange videregående uddannelser på 14 procentpoint.

• Omsættes effekterne til den aktuelle ledighedssituation betyder stigningen i dimittendledigheden siden 2008 et samlet velstandstab på 625 mio. kr. på kort sigt og knap 500 mio. kr. på lang sigt. Ses der på den offentlige saldo betyder den aktuelle dimittendledighed en forværring på godt 255 mio. kr. på lang sigt, når der både ses på beskæftigelses- effekterne og effekterne på lønnen.

(3)

Analysens formål

Under den økonomiske krise er dimittendledigheden steget - både for de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Længerevarende dimittendledighed risikerer at have mere langsigtede negative konsekvenser, fx på grund af stigmatisering og tab af humankapital, og kan dermed være med- virkende til at forværre strukturerne på arbejdsmarkedet på mellemlang sigt fx i form af lavere strukturel beskæftigelse og lavere produktivitet. Længerevarende dimittendledighed har således både personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser.

I analysen skønnes over de samfundsøkonomiske konsekvenser på mellemlang sigt. Først estimeres de individuelle effekter af længerevarende dimittendledighed på lønniveau og beskæftigelseschance, og dernæst opregnes effekter til samfundsniveau, således at der skønnes over de strukturelle effekter på beskæftigelse, velstand og offentlig saldo.

Indholdsfortegnelse

Analysens formål ... 2

Individuelle effekter af dimittendledighed ... 3

Løn og beskæftigelse... 3

Kort om den anvendte metode ... 3

Resultater ... 4

Effekt af længerevarende dimittendledighed på erhvervsindkomsten ... 4

Effekt af længerevarende dimittendledighed på beskæftigelseschancen ... 6

Dekomponering af individuel effekt på lønniveauet ... 9

Resultater fra andre undersøgelser ... 10

Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed ... 11

Effekten af den aktuelle dimittendledighed ... 11

Beskæftigelseseffekt af én årgang ledige dimittender ... 11

Velstandseffekt af dimittendledighed for én årgang ... 13

Effekt på den offentlige saldo af dimittendledighed for én årgang... 15

Effekten af dimittendledighed på produktiviteten ... 17

Effekten af ”krisegenerationerne” ... 19

Beskæftigelseseffekt af ”krisegenerationerne”... 21

Velstandseffekt af dimittendledighed for ”krisegenerationerne” ... 21

Effekt på den offentlige saldo af dimittendledigheden for ”krisegenerationerne” ... 23

Effekten af dimittendledighed på produktiviteten ... 25

Bilag – supplerede figurer og tabeller ... 26

Litteraturliste ... 28

Appendiks 1 – Metode og data ... 29

Beskrivelse af den valgte metode ... 29

Data ... 30

Baggrundsvariable ... 31

Appendiks 2 – Årlige effekter varierer med konjunkturerne ... 33

Appendiks 3 – Estimation af propensity ... 32

(4)

Individuelle effekter af dimittendledighed

Beskæftigelsesministeriets DREAM-register er brugt til at undersøge, hvorvidt dimittenderne er ledige, efter at uddannelsen er afsluttet. For at sikre at dimittenderne ikke når at få arbejdsmarkedstilknytning, ses der på arbejdsmarkedstilknytning lige efter dimission, og dimittenderne regnes for ledige såfremt et ledighedsforløb begynder inden for 10 uger efter uddannelsens afslutning. Dimissionstidspunktet er hentet fra det integrerede elevregister fra Danmarks Statistik. Ledigheden er optalt i måneder fra første ledighedsuge og indtil den uge, hvor den ledige er selvforsørgende i mindst fire sammenhængende uger, dvs. ikke modtager dagpenge.

Ledighed er defineret som de uger, hvor dimittenden modtager dagpenge, hvad enten der er tale om aktivering eller passiv modtagelse. Ferieledighed fra ledighed indgår også.

Kun personer med en videregående uddannelse er medtaget i analysen. Dimittenderne er efterfølgen- de opdelt på korte- og mellemlange videregående uddannelser eller lange videregående uddannelser.

Analyserne i denne rapport omfatter 21-28.000 dimittender hvert år i perioden 1992 til 2002, i alt 272.000 personer

Da det er analysens formål at se på effekter af længerevarende ledighed, er det valgt at betragte dimittender med mindst 6 måneders ledighed. I appendiks 1 ses en oversigt over, hvor mange på de forskellige årgange, der oplever dimittendledighed af mindst 6 måneders varighed.

Løn og beskæftigelse

Hensigten med analysen er at måle dimittendledighedens effekt på lønniveau og beskæftigelse i årene efter dimission. I analysen er årslønnen defineret som erhvervsindkomst, dvs. summen af lønindkomst og overskud af egen virksomhed.

Beskæftigelsen er målt som en grad mellem 0 og 1 på baggrund af Danmarks Statistiks variabel for er- hvervserfaring¹. Variablen er lavet på baggrund af ATP-indbetalingen. For ledige på dagpenge er er- hvervserfaringen sat til nul, og for selvstændige er der foretaget en korrektion, således at selvstændige (jf. RAS-opgørelsen) alle har fuld beskæftigelse. Lønniveau og beskæftigelse er målt hhv. 3, 5 og 7 år efter dimission, og de anvendte data er fra perioden 1995-2009.

Kort om den anvendte metode

I appendiks 1 er angivet en udførlig beskrivelse af de metodemæssige overvejelser.

De individuelle effekter af dimittendledighed på lønniveau og beskæftigelseschancer estimeres via pro- pensity score matching. Kort beskrevet går matching ud på, at man for alle dimittenderne estimerer sandsynligheden for at blive ledig. Dernæst sammenligner man løn og beskæftigelse for dem, der rent faktisk var ledige eller ikke var ledige, men som har den samme sandsynlighed for ledighed. På den måde forsøger man at eliminere alle andre forskelle mellem de to grupper end netop ledigheden. For- skellen mellem gruppernes lønniveau og beskæftigelseschancer viser dermed, hvad dimittendledighed betyder, når alt andet holdes udenfor.

1 Se højkvalitetsdokumentationen på dst.dk under variablen ERHVER, http://www.dst.dk/TilSalg/Forskningsservice/hkt4Forsker.aspx

(5)

Der estimeres effekter for hhv. lønniveau og beskæftigelseschancer både 3, 5 og 7 år efter dimission og for de forskellige uddannelsesgrupper omtalt på forrige side.

For at estimere sandsynligheden for ledighed (propensity scoren) er en lang række baggrundsvariable inkluderet i den underliggende logistiske regression. Variablene er medtaget for at fange de faktorer, der har betydning for sandsynligheden for at blive ledig. Nogle faktorer har direkte betydning, fx køn og alder, mens andre faktorer er medtaget ud fra en hypotese om en indirekte effekt. Nogle personlige egenskaber som fx evner og motivation er vanskelige at måle, og en del variable er medtaget for at for- søge at fange denne variation. En komplet oversigt over de anvendte variable ses af appendiks 1.

Hvor mange forklarende variable, der er medtaget i de forskellige modeller, afhænger af hvilken uddannelse, effekterne estimeres for. Generelt er der medtaget ca. 30-40 forklarende variable i model- lerne, og variablene kan inddeles i følgende kategorier:

• Information v. dimission (alder, antal børn, etnicitet, køn, forældrenes uddannelsesniveau)

• Information fra barndommen (husstandstype, boligtype, bopælskommune)

• Information fra før uddannelse (sabbatår, beskæftigelse i sabbatår, indkomst i sabbatår)

• Information fra uddannelsen (forsinkelse på uddannelsen, studiejob, boligtype under uddannelsen, studieskift, uafsluttet uddannelse tidligere)

Selvom der er medtaget mange forklarende variable i regressionerne, kan det ikke afvises, at der fort- sat kan være selektion ind i ledighed. Fx finder Marie Gartell (2009) i en nylig svensk analyse, at netop karakterer fra gymnasiet betyder meget for dimittendledighedens effekter på fremtidens lønniveau.

Desværre er det ikke muligt at medtage karakterer i denne analyse, da vi, for at kunne måle lønnen i årene efter dimission, benytter registre fra 1990’erne, og karakterer fra gymnasiet findes først i Dan- marks Statistiks registre fra 1997. Selvom Marie Gartells resultater viser, at karakterer er vigtige i mo- dellen, så finder hun ret store effekter af dimittendledighed. Appendiks 3 viser estimationsresultaterne fra den logistiske regression.

I alt er der foretaget 44 modelestimationer. Der ses på 4 uddannelsesgrupper og 11 årgange. I rapporten er brugt de gennemsnitlige effekter over alle årgangene. Appendiks 2 viser de årlige effekter.

Resultater

Effekt af længerevarende dimittendledighed på erhvervsindkomsten

Tabel 1 og figur 1 viser de estimerede gennemsnitlige individuelle effekter af dimittendledighed på erhvervsindkomsten hhv. 3, 5 og 7 år efter uddannelsesafslutning. Der er tale om den gennemsnitlige individuelle effekt i årene 1995 til 2009. Alle effekter er signifikante.

Det ses, at dimittendledighed på mindst 6 måneders varighed for personer med korte og mellemlange videregående uddannelser koster 19 procent på den årlige erhvervsindkomst 3 år efter uddannelsens afslutning, mens det koster knap 16 procent efter 5 år og 14 procent efter 7 år.

Det personlige tab af dimittendledighed er både på kort og langt sigt en smule større for de lange vide- regående uddannelser, hvor tabet udgør henholdsvis 23 procent og 17 procent.

(6)

Tabel 1. Gennemsnitlig individuel effekt af dimittendledighed på erhvervsindkomsten, pct.

Pct.-vis ændring i erhvervsindkomsten

3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt

Korte - og mellemlange vid. udd. -19,0 -15,6 -14,3

Lange vid. udd. -23,3 -19,0 -17,2

Total, alle vid. udd. -20,7 -16,9 -15,4

Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden 1992-2002 ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. De totale effekter er udregnet som et vægtet gennemsnit ud fra antallet af dimittender på de forskellige uddannelser i 2010.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2.

Figur 1. Gennemsnitlig individuel effekt af dimittendledighed på erhvervsindkomsten

Tabel 2 viser det personlige tab ved dimittendledighed opgjort i kroner målt på årslønnen. Effekten målt i kr. ifht. årslønnen kommer dels af lavere arbejdsmarkedstilknytning i fremtiden som følge af dimittendledighed, men også af en lavere timeløn for dem, der efterfølgende finder arbejde.

Dimittendledighed i mindst 6 måneder efter uddannelsesafslutning koster i gennemsnit knap 62.000 kr. 3 år efter på årslønnen for personer med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse, mens tabet i gennemsnit er på 98.000 kr. for personer med en lang videregående uddannelse.

For alle videregående uddannelser under ét er det personlige tab som følge af dimittendledighed 75.000 kr. 3 år efter dimission. 5 år efter dimission er tabet i gennemsnit 61.300 kr., men selv 7 år efter uddannelsesafslutning er tabet i gennemsnit 56.000 kr.

-25 -20 -15 -10 -5 0

Korte - og mellemlange videregående udd.

Total, lange vid. udd. Total, alle vid. udd.

Pct.

3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt

(7)

Tabel 2. Gennemsnitlig individuel effekt af dimittendledighed på erhvervsindkomst målt i kr.

Ændring i årlig erhvervsindkomst, kr.

Korte - og mellemlange vid. udd. -61.600 -50.400 -46.200

Lange vid. udd. -98.400 -80.200 -72.700

Total, alle vid. udd. -75.000 -61.300 -55.900

Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden 1992-2002 ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. Afrundet til nærmeste hundrede. Udregnet i forhold til årslønnen i 2011-priser. De totale effekter er udregnet som et vægtet gennemsnit ud fra antallet af dimittender på de forskellige uddannelser i 2010. Bilagstabel 1 viser kroneeffekten for timelønseffekten.

Af tabel 1 og 2 ses det, som ventet, at de estimerede effekter er aftagende over tid. Tabet, som den enkelte oplever på lønnen ved at være dimittendledig, falder med tiden, og tabet på kort sigt er større end på langt sigt. Det skal dog bemærkes, at selvom effekterne bliver mindre med tiden, så er de stadig be- tydelige 7 år efter uddannelsens afslutning. Selvom det ikke eksplicit er undersøgt i analysen, må det forventes, at effekten aftager yderligere på endnu længere sigt.

Ser man nøje på effekterne i tabel 1 og figur 1, er hastigheden, hvormed effekterne aftager, faldende over tid. Dette betyder, at der fra det femte til syvende år er mindre nedgang i effekten end fra det tredje til det femte år. Når det gælder alle videregående uddannelser i gennemsnit, falder effekten fra det tredje til det femte år med 3,8 procentpoint, mens effekten fra det femte til det syvende år falder med 1,5 procentpoint (jf. tabel 1). Faktisk er 7-årseffekten 74 procent af 3-årseffekten. Så selvom effekterne aftager, så vedstår der en relativt stor effekt 7 år efter uddannelsesafslutningen. Dette er illustreret i bilagsfigur 1.

Effekt af længerevarende dimittendledighed på beskæftigelseschancen

Tabel 3 og figur 2 viser de individuelle estimerede effekter af dimittendledighed på beskæftigelses- chancerne i tiden efter dimission. Effekten er målt som ændring i beskæftigelsesgraden i procentpoint.

En ændring i beskæftigelseschancerne kan både dække over antallet af timer på arbejdsmarkedet og deltagelse på arbejdsmarkedet.

Tabel 3. Gennemsnitlig individuel effekt af dimittendledighed på beskæftigelsesgrad, pct.point

Ændring i beskæftigelsesgraden på pct.-point

Korte og mellemlange vid. udd. -10,1 -7,1 -4,5

Lange vid. udd. -9,4 -5,6 -3,2

Det ses, at dimittendledighed i gennemsnit betyder, at beskæftigelseschancerne på kort sigt forværres med knap 10 procentpoint for personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. På 5 års sigt falder beskæftigelsesgraden med 7 procentpoint, og 7 år efter er effekten knap 5 procentpoint.

På langt sigt ligger effekterne for de lange videregående uddannelser på 3-4 procentpoint.

(8)

Figur 2. Gennemsnitlig individuel effekt af dimittendledighed på beskæftigelsesgraden, pct.-point

Det er lettere at tolke effekterne på beskæftigelsesgraden, hvis man måler i forhold til den faktiske be- skæftigelsesgrad blandt de, der ikke var ledige efter endt uddannelse. Figur 3A viser hvad den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad er for de ikke-dimittendledige og hvad beskæftigelsesgraden så er, når man tillægger effekten fra tabel 3.

Eksempelvis er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for alle med en videregående uddannelse 7 år efter endt uddannelse knap 82 procent. Dermed er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for de dimittendledige 7 år efter endt uddannelse knap 78 procent jf. effekten i tabel 3 (7 års-effekten).

Bilagstabel 2 viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad pr. person 7 år efter endt uddannelse for de forskellige uddannelser.

Det er vigtigt at holde sig en mente, at beskæftigelsesgraden måler andelen af et år man har været i beskæftigelse. En person med 100 procent har været i beskæftigelse hele året, men en person med fx 50 procent kan både have været deltidsansat hele året, men også været i fuldtidsbeskæftigelse i et halvt år. Beskæftigelsesgraden er dermed både en funktion af om man er i beskæftigelse og antallet af timer.

-20 -15 -10 -5 0

Pct.-point Pct.-point

(9)

Figur 3A. Beskæftigelsesgrad afhængig af dimittendledighed 7 år efter dimission

Anm: Figuren viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for dimittender i perioden 1992-2002 7 år efter dimission. 100 svarer til fuldtidsbe- skæftiget. Beregnet ud fra ATP. Selvstændige har automatisk fuld beskæftigelse. De totale effekter er udregnet som et vægtet gennemsnit ud fra antallet af dimittender på de forskellige uddannelser i 2010. Beskæftigelsesgraden i figuren er noget lavere end den man kan genfinde i RAS- opgørelsen i Danmarks Statistik. Det skyldes, at mange nyuddannede er uden for arbejdsmarkedet på fx ulønnet barsel.

Det bemærkes, at de personer, der ikke er i beskæftigelse, ikke nødvendigvis er ledige. De kan enten være på barselsdagpenge, sygedagpenge eller helt uden for arbejdsmarkedet uden at få en ydelse. Fi- gur 3B viser hvor meget mere dimittendledige er uden for beskæftigelse, når der måles 7 år efter uddannelsen.

Det ses, at dimittendledige med en kort- eller mellemlang uddannelse har en risiko for at stå uden for beskæftigelse, der er 26 procent højere end de nyuddannede, der ikke var ledige. For nyuddannede med en lang videregående uddannelse har dimittendledige en risiko for at stå uden for beskæftigelse, der er knap 17 procent højere. For dimittendledige med en videregående uddannelse er risikoen for at stå uden for beskæftigelse 7 år efter endt uddannelse 22 procent højere sammenlignet med dem, der ikke var ledige efter endt uddannelse.

Underbeskæftigelsen for de forskellige uddannelser ses i bilagstabel 2.

75 76 77 78 79 80 81 82 83 84

Pct.

Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad ikke dimittendledige Estimeret beskæftigelsesgrad for dimittendledige

(10)

Figur 3B. Underbeskæftigelse målt som forskel i andel af året uden beskæftigelse, pct.

Anm: Figuren den procentvise forskel mellem andelen af året udenfor beskæftigelse for de dimittendledige og ikke-ledige.

For alle uddannelser er de estimerede individuelle effekter igen aftagende over tid. Effekten på beskæf- tigelseschancerne bliver mindre, jo længere tid der er gået siden dimissionen. Lige som effekterne for erhvervsindkomsten bremses den aftagende profil, således at faldet mellem årene bliver mindre og mindre (se bilagsfigur 2).

Det må forventes, at effekten fortsætter med at aftage efter de 7 år. De årlige effekter på beskæftigel- sen af dimittendledige er signifikante i langt de fleste af de årlige estimationer. I enkelte år er der dog tale om meget små og mindre signifikante effekter.

Dekomponering af individuel effekt på lønniveauet

Ud fra effekterne i de foregående afsnit er det muligt at beregne den isolerede effekt på timelønnen af dimittendledighed. De estimerede effekter for erhvervsindkomsten, vist i tabel 1, er sammensat af en løn- og beskæftigelseseffekt. Dét at være ledig efter endt uddannelse betyder både, at man oplever lavere beskæftigelseschancer (effekten i tabel 3), og hvis man får job, så er det sandsynligvis til en lavere løn end ellers. Den isolerede effekt på timelønnen er angivet i tabel 4 og vist i figur 4.

For alle videregående uddannelser er den gennemsnitlige effekt af dimittendledighed et tab i timeløn- nen på knap 11 procentpoint 3 år efter dimission. 5 år efter er der tale om et tab på 10 procentpoint, mens effekten 7 år efter endt uddannelse er på godt 12 procentpoint. Det er et bemærkelsesværdigt resultat, at effekterne generelt ikke er aftagende over tid, hvilket er illustreret i figur 4.

Når det gælder det årlige tab på timelønnen af at være dimittendledig, ser det altså ud til, at der er permanente effekter. Ganske vidst er effekten efter det syvende år på arbejdsmarkedet ikke undersøgt, men inden for den periode, der er undersøgt, er der ikke tegn på, at tabet på lønnen for dem der efter- følgende finder arbejde, bliver mindre.

Tabel 4 viser ydermere, at den isolerede effekt på timelønnen af dimittendledighed er noget større for de lange videregående uddannelser i forhold til de korte- og mellemlange uddannelser.

26,4

16,6

21,9

0 10 20 30

Pct.

Underbeskæftigelse blandt dimittendledige 7 år efter

(11)

Tabel 4. Gennemsnitlig individuel effekt af dimittendledighed på timelønnen, pct.-point

Ændring på timeløn i pct.-point

Korte - og mellemlange vid. udd. -9,0 -8,5 -9,8

Lange vid. udd. -13,9 -13,4 -14,1

Anm: Effekterne på timelønnen er udregnet residualt som forskellen mellem den samlede effekt på erhvervsindkomsten og effekten på beskæfti- gelsen. De totale effekter er udregnet som et vægtet gennemsnit ud fra antallet af dimittender på de forskellige uddannelser i 2010. Bilagstabel 1 viser kroneeffekten for timelønseffekten.

Figur 4. Gennemsnitlig effekt af dimittendledighed på timelønnen, pct.-point

Anm: Effekterne på timelønnen er udregnet som forskellen mellem den samlede effekt på erhvervsindkomsten og effekten på beskæftigelsen. De totale effekter er udregnet som et vægtet gennemsnit ud fra antallet af dimittender på de forskellige uddannelser i 2010.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2

Resultater fra andre undersøgelser

AMS- Analyse af akademikernes arbejdsmarked (oktober 2003)

Arbejdsmarkedsstyrelsen lavede i 2003 en analyse i samarbejde med Ramböll, der undersøger dimittender fra årgang 1992 samt 1995 ud fra deres lønniveau i 2001, dvs. hhv. 9 og 6 år efter dimission. Der ses kun på akademikere og på lønnen for personer, der rent faktisk finder arbejde. Analysen er lavet som almindelig OLS-regression, og der findes effekter på mellem 9 og 16 procent på lønniveauet.

Marie Gartell - “Unemployment and subsequent earnings for Swedish college graduates” (2009) Analysen bygger på nyuddannede i perioden 1991-1999 fra svenske universiteter. Resultaterne viser, at ledighed umiddelbart efter dimission har store og permanente effekter for det fremtidige lønniveau.

Selv når det måles på meget korte ledighedsperioder, er effekterne signifikante. Resultaterne ændres ikke, når mange baggrundskarakteristika medtages såsom karakterer og forældrenes uddannelse. Det har heller ingen betydning, om der anvendes OLS eller propensity score matching. I analysen finder man en negativ effekt på lønnen 5 år efter dimission på 17 pct., men når der måles på ledighed af mindst 3 måneders varighed, er effekten 36 pct. (også når karaktererne medtages). Resultaterne viser endvide-

-20 -15 -10 -5 0

Pct.-point Pct.-point

(12)

re, at den negative effekt på lønnen er større, når dimittenderne afslutter deres uddannelse i en tid med generel højkonjunktur, og at der selv 10 år efter dimission stadig er signifikante effekter på lønnen.

Oskar Nordstrøm: Scarring effects of the first labour market experience, 2004

Når det gælder gymnasiedimittender, har arbejdsløshed umiddelbart efter dimission negative konsekvenser på både arbejdsløshed og løn 5 år efter endt uddannelse. Sandsynligheden for arbejdsløshed stiger med 3 procentpoint, og årsindkomsten reduceres med 17 pct. Effekternes størrelse falder over tid, og effekternes størrelse falder hurtigere, jo kortere ledighedsperioden har været.

Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed

I dette afsnit ses på de makroøkonomiske effekter af dimittendledigheden ud fra de gennemsnitlige individuelle effekter, der er præsenteret i forrige afsnit. Først ses på de samfundsøkonomiske omkost- ninger ved den aktuelle dimittendledighed, og dernæst ses der på et tænkt scenarium, der viser effekterne af ”krisegenerationerne” fra 2009-2011.

Effekten af den aktuelle dimittendledighed Beskæftigelseseffekt af én årgang ledige dimittender

Ud fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register er antallet af dimittender med mindst 6 måneders ledighed fundet. Tallene er opgjort pr. årgang, men i rullende år, der dækker 3. kvartal i året og bagud til 4. kvartal året før². Dette er gjort, da de nyeste tilgængelige registerdata fra Danmark Statistik dæk- ker befolkningens uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2010, dvs. til og med 3. kvartal 2010. DREAM inde- holder oplysninger om befolkningens ledighed frem til juli 2011, hvorfor det er muligt at følge dimittenderne fra årgang 2010 i mindst 6 måneder.

Figur 5A-B viser udviklingen i antallet af dimittender med mindst 6 måneders ledighed efter endt uddannelse inden for de videregående uddannelser og lange videregående uddannelser under ét. Figur 5A viser ledigheden i antal personer, mens figur 5B måler ledigheden i procent af alle dimittender. Hele dette afsnit baserer sig på tal for de aktuelle ledighedstal blandt dimittender med mindst 6 måneders ledighed. Det er dog vigtigt at holde sig in mente, at resultaterne i afsnittet ikke siger noget om, hvad dimittendledigheden i denne krise koster, men hvad den aktuelle ledighed koster i forhold til en virke- lighed uden dimittendledighed overhovedet.

2 2010 dækker 3. kvartal 2010, 2. kvartal 2010, 1. kvartal 2010 samt 4. kvartal 2009

(13)

Figur 5A. Antal længerevarende ledige dimittender Figur 5B. Andel længerevarende ledige dimittender

Anm.: Dimittender med mindst 6 mdr.’s ledighed. Opdelt pr. årgang i rullende år fra 4. kvt. året før til 3. kvt. i året.

Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (vers. juli 2011) samt Danmarks Statistiks registerdata.

Anm.: Dimittender med mindst 6 mdr.’s ledighed. Opdelt pr. årgang i rullende år fra 4. kvt. året før til 3. kvt. i året. Ledighed er opgjort i andelen af alle dimittender.

Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (vers. juli 2011) samt Danmarks Statistiks registerdata.

Hvis man tager udgangspunkt i den seneste ledige dimittendårgang, dvs. årgang 2010, kan man ud fra de gennemsnitlige individuelle effekter, estimeret i forrige afsnit, beregne reduktionen i den strukturelle beskæftigelse på sigt. Dette er gjort i tabel 5.

For de korte og mellemlange uddannelser er effekten på kort sigt et beskæftigelsesfald på 264 personer. Effekten kommer både af, at nogle nyuddannede er ledige, men også af, at nogen vil stå helt uden for arbejdsstyrken. Beskæftigelsestabet er udregnet på baggrund af det aktuelle antal personer med længerevarende ledighed og den individuelle estimerede effekt på beskæftigelseschancerne 3 år efter dimission (jf. tabel 2 i forrige afsnit). På mellemlangt sigt er beskæftigelsestabet lidt mindre, nemlig knap 186 personer, og på langt sigt, efter 7 år, falder den strukturelle beskæftigelse med 118 personer.

For de lange videregående uddannelser vil beskæftigelsen falde med 246 personer alt i alt på kort sigt og hhv. 146 og 82 personer på mellemlangt og langt sigt

Effekten på den strukturelle beskæftigelse er en smule større blandt personer med korte- og mellemlange uddannelser end for de lange videregående uddannelser.

Alt i alt vil den strukturelle beskæftigelse falde med 200 personer som følge af længerevarende dimittendledighed for årgang 2010.

Tabel 5. Effekt på beskæftigelsen af mindst 6 måneders ledighed for årgang 2010

Aktuel dimit-

tendledig-hed (årgang 2010)

Strukturel beskæftigelseseffekt (antal personer)

Antal personer. 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt

Korte - og mellemlange vid. udd. 2.626 -264 -186 -118

Lange vid. udd. 2.623 -246 -146 -82

Total, alle vid. udd. 5.249 -510 -332 -200

Anm.: Dimittender med mindst 6 mdr.’s ledighed. Årgang 2010 dækker 4. kvt. 2009 og frem til 3. kvt. 2010. De totale effekter er udregnet som summen af effekterne for de enkelte uddannelser.

Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 2011-udgave) samt Danmarks Statistiks registerdata.

0 2 4 6 8 10

0 1 2 3 4 5 6 7

92 94 96 98 00 02 04 06 08 10

1.000 pers.

Lange videregående udd. Alle videregående

0 10 20 30 40

92 94 96 98 00 02 04 06 08 10

Pct.

Lange videregående udd. Alle videregående

(14)

Velstandseffekt af dimittendledighed for én årgang

Ud fra den aktuelle ledighed (frem til juli 2011) for nyeste årgang dimittender (3. kvt. 2010 og et år frem) er det ligeledes muligt at finde frem til effekten på den samlede velstand ved at bruge de individuelle estimerede erhvervsindkomsteffekter. Erhvervsindkomsteffekten³ dækker både over, at de, der finder arbejde, får en lavere løn, og også at en del ingen løn får, da de ikke er i arbejde hhv. 3, 5 eller 7 år efter deres uddannelsens afslutning. Der er dermed tale om en tosidet effekt.

Tabel 6 viser det samfundsmæssige velstandstab ved beskæftigelseseffekterne i tabel 5 målt i det 3., 5. og 7. år efter uddannelsesafslutningen.

Målt på kort sigt er velstandstabet knap 162 mio. kr. ved dimittendledigheden for de korte- og mellemlange uddannelser og i alt 246 mio. kr. for de lange videregående uddannelser.

Når det gælder det mellemlange sigt, er forskellen en smule mindre mellem uddannelsesgrupperne, idet velstandstabet for de korte- og mellemlange uddannelser er 132 mio. kr., mens det for de længere videregående uddannelser er 199 mio. kr.

Alt i alt er det samlede velstandstab forbundet med den aktuelle dimittendledighed for årgang 2010 408 mio.kr. på kort sigt år, 331 mio.kr. på mellemlang sigt og 301 mio. kr. på lang sigt. Tabellen viser effekterne på tre forskellige tidspunkter efter dimission, men reelt set vil der hvert år være en effekt af dimittendledigheden, indtil effekten ikke længere er signifikant. Det er dog ikke undersøgt i denne analyse, hvornår effekten er helt væk.

Tabel 6. Samlet velstandseffekt af mindst 6 måneders ledighed for årgang 2010 Aktuel dimit-

tendledig-hed (årgang 2010)

Medianindkomst Velstandstab (lavere løn og beskæftigelse)

Antal personer. Kr. (2011-priser) 3-årseffekt (mio. kr.)

5-årseffekt (mio. kr.)

7-årseffekt (mio. kr.) Korte og mellemlange vid.

udd.

2.626 323.412 -162 -132 -121

Lange vid. udd. 2.623 421.861 -246 -199 -179

Total, alle vid. udd. 5.249 361.920 -408 -331 -301

Anm: Medianindkomsten dækker erhvervsindkomst, dvs. summen af lønindkomst og overskud af egen virksomhed. Lønnen er fundet for personer med de angivne uddannelser, der er i alderen 18 til 40 år, således at der sammenlignes med en løn for personer med relativt lille anciennitet. Dimit- tender med mindst 6 mdr.’s ledighed. Årgang 2010 dækker 4. kvt. 2009 og frem til 3. kvt. 2010. De totale effekter er udregnet som summen af effekterne for de enkelte uddannelser.

Tabel 7 viser en dekomponering af den langsigtede samlede velstandseffekt, så det er muligt at se hvor meget af 7-årseffekten, der skyldes beskæftigelse, og hvor meget der skyldes et lavere lønniveau for de dimittender, der er kommet i beskæftigelse.

Beregningen er foretaget ved, at man ud fra gruppernes typiske indkomst kan beregne det økonomiske tab ved beskæftigelseseffekten i tabel 5⁴. Tabet er den samlede indkomst, som de ikke-beskæftigede ville have tjent. Dernæst er effekten på timelønnen regnet som forskellen mellem det samlede tab og beskæftigelsestabet.

3 De estimerede effekter dækker både over lønindkomst og overskud af egen virksomhed.

4 Der regnes ud fra at ikke-beskæftigede har en indkomst på 0 kr.

(15)

Tabel 7. Dekomponering af langsigtet velstandseffekt (7-årseffekt) for årgang 2010 Aktuel dimit-

tendle- dighed (år- gang 2010)

Samlet velstandstab

Isoleret beskæftigelseseffekt

Isoleret timelønseffekt

Antal pers. Mio. kr. Antal pers. Mio. kr. Antal pers. Mio. kr.

Korte og mellemlange vid.

udd.

2.626 -121 -118 -38 2.508 -83

Lange vid. udd. 2.623 -179 -82 -33 2.541 -146

Total, alle vid. udd. 5.249 -301 -200 -71 5.049 -229

Anm.: Dimittender med mindst 6 mdr.’s ledighed. Årgang 2010 dækker 4. kvt. 2009 og frem til 3. kvt. 2010. De totale effekter er udregnet som summen af effekterne for de enkelte uddannelser.

Af det samlede tab på 121 mio. kr. for de korte- og mellemlange uddannelser skyldes 38 mio. kr. lavere beskæftigelse, mens 83 mio. kr. skyldes et lavere lønniveau. Effekten dækker over, at nyuddannede, der går direkte ud i ledighed, ofte får en anderledes karrierevej, der typisk er forbundet med lavere løn end dem, der får job direkte efter endt uddannelse. Derudover kan man forestille sig, at de ledige dimittender på lang sigt er villige til at acceptere et job, de måske er overkvalificerede til, til en lavere løn, for at få arbejde.

For de lange videregående uddannelser skyldes 146 mio. kr. ud af det samlede tab på 179 mio.kr. en mindre løn

Når man sammenligner de videregående uddannelser, er det de længere videregående, som koster mest på velstandseffekten, mens det er de korte og mellemlange videregående uddannelser, hvor dimittendledighed koster mest på de fremtidige beskæftigelseschancer. Dette ses på figur 6A og 6B.

Figur 6A. Dekomponering af samlet velstandseffekt på lang sigt (7-årseffekt), mio.kr.

Anm.: Figuren viser den procentvise fordeling af den samlede velstandseffekt opdelt på ren beskæftigelses- og timeffekt. Dimittender med mindst 6 mdr.’s ledighed. Årgang 2010 dækker 4. kvt. 2009 og frem til 3. kvt. 2010. De totale effekter er udregnet som summen af effekterne for de enkelte uddannelser.

-350 -300 -250 -200 -150 -100 -50 0

Mio.kr.

Isoleret beskæftigelseseffekt Isoleret effekt på timelønnen

(16)

Figur 6B. Dekomponering af samlet velstandseffekt på lang sigt (7-årseffekt), pct.

Anm.: Figuren viser den procentvise fordeling af den samlede velstandseffekt opdelt på ren beskæftigelses- og timeffekt. Dimittender med mindst 6 mdr.’s ledighed. Årgang 2010 dækker 4. kvt. 2009 og frem til 3. kvt. 2010. De totale effekter er udregnet som summen af effekterne for de enkelte uddannelser.

Effekt på den offentlige saldo af dimittendledighed for én årgang

Ved hjælp af Finansministeriets tommelfingerregel⁵ for, hvad det betyder for den offentlige saldo at flytte en person fra ledighed til beskæftigelse, er det muligt at komme med et skøn for, hvor meget den offentlige saldo forværres ved, at den aktuelle dimittendledighed har langsigtede konsekvenser for be- skæftigelsen (jf. tabel 5). Resultaterne er vist i tabel 8.

Tabel 8. Effekt på offentlig saldo af dimittendledighed for årgang 2010

Mio. kr.

Korte og mellemlange vid. udd. -79 -56 -35

Lange vid. udd. -74 -44 -25

Total, alle vid. udd. -153 -100 -60

Anm.: Dimittender med mindst 6 mdr.’s ledighed. Årgang 2010 dækker 4. kvt. 2009 og frem til 3. kvt. 2010.

Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 2011-udgave), Danmarks Statistiks registerdata og Finansministeriet

På kort sigt forværres den offentlige saldo med i alt 153 mio. kr. for alle de videregående uddannelser.

Her kommer de 79 mio.kr. af ledigheden blandt dimittender med en kort- eller mellemlang videregå- ende uddannelse. De lange videregående uddannelser står for 74 mio. kr. På det mellemlange sigt er den samlede effekt 100 mio. kr., og her er det igen de korte- og mellemlange uddannelser, der står for den største andel.

På det lange sigt er den samlede forværring på den offentlige saldo på 60 mio. kr., hvoraf de lange vi- deregående uddannelser alene forværrer saldoen med næsten 25 mio. kr., imens effekten for de korte- og mellemlange uddannelser er 35 mio. kr.. Igen er det altså dimittender fra de korte- og mellemlange

5 Kilde. Finansredegørelsen 2004. Hvis 15.000 personer flyttes fra ledighed til beskæftigelse, vil det give 0,25 pct. af BNP. Det giver en effekt på 300.000 kr. pr. person. Da det er et gennemsnitstal vil det tenderer imod at undervurdere effekterne for videregående uddannelser i særdeles lange videregående uddannelser, der er højere lønnede.

31,4

18,6 23,8

68,6

81,4 76,2

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Pct.

Isoleret beskæftigelseseffekt Isoleret effekt på timelønnen

(17)

videregående uddannelser med længerevarende ledighed, der har den største effekt på den offentlige saldo.

I virkeligheden er effekten på den offentlige saldo større end den rene beskæftigelseseffekt vist oven- for, da der også er en effekt på lønnen, eftersom de ledige, der finder arbejde, i gennemsnit får en lavere løn. Tabel 9 viser den samlede effekt på den offentlige saldo af beskæftigelsestabet og løneffekten.

Effekten er også vist i figur 7.

Hvis man indregner effekterne af de tabte skatteindtægter⁶ ved denne løneffekt, så er effekten på den offentlige saldo langt større. Det ses, at hvis man betragter beskæftigelseseffekten alene, vil man gå glip af en stor del af effekten. I nogle år og for nogle uddannelser er effekten medregnet løntabet mere end dobbelt så stor som den isolerede effekt fra beskæftigelsen. Især for de lange videregående uddannelser har det stor betydning, at have løneffekten med⁷.

Blandt alle nyuddannede med en videregående uddannelse er effekten en forværring af de offentlige finanser på lang sigt 163 mio. kr. i stedet for 60 mio. kr. For de lange videregående uddannelser alene er den samlede effekt på 90 mio. kr. i stedet for de 25 mio. kr. alene på beskæftigelsen. Årsagen til, at effekterne bliver så store, er, at det netop for de lange uddannelser især er effekten på timelønnen, der gør ondt på de ledige i mange år frem jf. tabel 1-4.

Tabel 9. Samlet effekt på offentlig saldo af beskæftigelse og løn

Beskæftig-

else

Beskæftig- else og løn

Beskæftig- else

Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.

Korte og mellemlange

vid. udd. -79 -114 -56 -88 -35 -73

Lange vid. udd. -74 -140 -44 -107 -25 -90

Total, alle vid. udd. -153 -253 -100 -195 -60 -163

Anm.: Dimittender med mindst 6 mdr.’s ledighed. Årgang 210 dækker 4. kvt. 2009 og frem til 3. kvt. 2010. Tabellen viser både effekten på den offentlige saldo af den rene beskæftigelseseffekt (jf. tabel 5) og den samlede effekt, hvor også løntabet indgår (jf. tabel 7).

Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 2011-udgave), Danmarks Statistiks registerdata og Finansministeriet.

6 Den gennemsnitlige marginalskatteprocent for lønmodtagere på 45 procent er anvendt.

Se http://www.skm.dk/tal_statistik/indkomstfordeling/689.html

7 Når man taler om den offentlige saldo, skal man være opmærksom på, at der er en modsatrettet effekt af, at lønstigninger for privatansatte, der slår igennem på satsreguleringen, og dermed give større offentlige udgifter. Dog vil effekten her, set i makroøkonomisk perspektiv, være lille, da det

(18)

Figur 7. Effekt på den offentlige saldo af dimittendledighed, 7-årseffekt

Anm.: Figuren viser effekten på den offentlige saldo af dimittendledighed.

Ud fra tallene i tabel 10 er det muligt at beregne effekten på den offentlige saldo pr. dimittendledig i årgang 2010. Altså hvad koster det på den offentlige saldo som følge af lavere beskæftigelse og lavere løn pr. person i forhold til alle, der bliver ledige året efter endt uddannelse.

3 år efter endt uddannelse koster det i gennemsnit 48.200 kr. på den offentlige saldo for hver af de 5.249 ledige nyuddannede med en videregående uddannelse. 5 år efter dimission koster det 37.200 kr.

pr. person, mens effekten på den offentlige saldo 7 år efter uddannelsesafslutning i gennemsnit for alle videregående uddannelser svarer til en effekt på 31.100 kr. pr. person.

Tabel 10. Effekt på offentlig saldo pr. dimittendledig i årgang 2010 Aktuel dimittend-

ledighed (årgang 2010)

Antal pers. kr. kr. kr.

Korte og mellemlange vid.

udd. 2.626 -43.200 -33.600 -27.700

Lange vid. udd. 2.623 -53.200 -40.700 -34.400

Total, alle vid. udd. 5.249 -48.200 -37.200 -31.100

Anm: Tabellen viser den samlede effekt på den offentlige saldo opgjort pr. dimittendledig i årgang 2010. Tallene i kr. er opgjort til nærmeste hundrede. Totalerne er beregnet ud fra tabel 9.

Effekten af dimittendledighed på produktiviteten

Inden for samfundsøkonomisk forskning er der fundet empirisk bevis for, at uddannelse medfører høje- re produktivitet både målt på egen løn og virksomhedens samlede produktion (fx CEBR og DØRS). Re- sultaterne af forskningen viser, at ikke kun den uddannede selv bliver mere produktiv, men også at hele virksomheden, dvs. de andre ansatte, maskiner og kapital bliver mere produktive, hvilket vil sige, at der produceres mere ved anvendelse af de samme enheder, når andelen af højtuddannede øges. Denne effekt kaldes derfor fælleseffekten. Fælleseffekten bliver ikke udbetalt som løn til de højtuddannede, men disponeres af virksomheden. Gevinsten kan blive til højere løn til de øvrige (kortere uddannede)

-180 -160 -140 -120 -100 -80 -60 -40 -20 0

Mio.kr.

Beskæftigelse Beskæftigelse og løn

(19)

ansatte, større overskud for virksomheden og/eller bedre/billigere produkter og serviceydelser til virksomhedens kunder; alt afhængigt af virksomhedens konkurrencesituation.

På nuværende tidspunkt foreligger der dog ikke videnskabelige undersøgelser, der gør det muligt at kvantificere effekterne af dimittendledigheden på den samlede produktivitet. Denne analyse ser på effekterne af dimittendledigheden målt på beskæftigelsen eller lønnen. For at medregne den afledte effekt (fælleseffekten), er der brug for mark-ups, der umiddelbart kan anvendes på disse størrelser. Det findes desværre endnu ikke i den danske forskning. Derfor er det ikke muligt at komme med et konkret samlet skøn over, hvor meget dimittendledigheden for alle videregående uddannede koster i tabt produktivitet. Men det er givet, at der også vil være et produktivitetstab. Det betyder, at det samlede sam- fundsøkonomiske tab ved langvarig dimittendledighed i realiteten er endnu højere end de velstandsef- fekter, der er opgjort i de foregående afsnit.

Der findes dog data for de lange videregående uddannelser. CEBR udførte for Djøf i efteråret 2010 en analyse⁸, der i kroner og ører opgør fælleseffekten af uddannelse, dvs. effekten på virksomhedens produktivitet udover den effekt der kan henføres til den enkelte via højere løn. Resultaterne (2010-priser) ligger på 140-210.000 kr. for humanister, 90-610.000 kr. for akademikere med teknisk uddannelse, mens samfundsvidenskabelige kandidater bidrager med 290-630.000 kr. i gennemsnit til deres virk- somheds produktivitet ud over den løn, de selv modtager. Effekterne er beregnet dels for fremstillings- sektoren og dels for den private service sektor. Generelt er effekterne størst i fremstillingsindustrien.

Beregner man den samlede gennemsnitlige effekt for hele den private sektor vægtet ud fra lønmodta- gernes faktiske arbejdssteder i Danmarks Statistiks registerdata for 2010 fås en gennemsnitlig effekt (i 2011-priser) på 175.000 kr. for humanister, 402.500 for samfundsvidenskabelige kandidater og 299.300 kr. for tekniske kandidater.

Antages det, at kandidater, der finder beskæftigelse i den offentlige sektor⁹ er lige så produktive som i den private sektor, så kan den tabte produktivitet estimeres ud fra beskæftigelseseffekterne i tabel 5.

Det ses af tabel 11, at der 3 år efter dimission vil være en effekt på produktiviteten (via fælleseffekten) på knap 70 mio. kr. af at den strukturelle beskæftigelse er 246 personer mindre blandt lange videregå- ende uddannelser. Efter 5 år koster den lavere beskæftigelse som følge af dimittendledigheden blandt akademikere 40 mio. kr. i tabt produktivitet og efter 7 år mister Danmark knap 23 mio. kr.

Det skal dog bemærkes, at effekterne formentligt er kraftigt undervurderede, da de kun medregner effekten af lavere beskæftigelse som følge af dimittendledigheden. De dimittendledige, der får et job til en mindre timeløn, vil sandsynligvis også for nogles vedkommende være mindre produktive i virksomheden – og fælleseffekten være tilsvarende mindre. Enten fordi de har taget et job, hvor de ikke fuldt ud kan anvende deres uddannelse eller fordi de har mindre erfaring end de ellers ville have haft, hvis de ikke havde været ledige efter endt uddannelse¹⁰. Eller sagt på en anden måde: Kommer man i fuld be-

8 ”Notat om produktivitet og videregående uddannelser”, se www.djoef.dk/vaekst. Analysen er en udbygning af rapporten ”Produktivitet og vide- regående uddannelse” (2010), som CEBR har udført for Tænketanken DEA.

9 Det er af beregningstekniske årsager ikke muligt på samme vis at måle produktivitetseffekterne i den offentlige sektor, da værdien af den offentlige produktion generelt ikke er prissat.

10 Der kan dog også være en del af løneffekten, som slet og ret skyldes stigmatisering pga. tidligere ledighed. Det vil umiddelbart ikke forventes at

(20)

skæftigelse straks efter endt uddannelse vil muligheden for at udbygge ens kompetencer i kraft af erfaring og videreuddannelse på jobbet (øge den humane kapital) være større end, hvis man er ledig.

Tabel 11. Afledt produktivitetseffekt for lange videregående uddannelser årgang 2010, mio.kr.

Gennemsnitlig individuel effekt

på TFP

Kr., 2011-niveau mio.kr. mio.kr. mio.kr.

Lange videregående udd., humaniora 175.400 -17,7 -10,9 -5,7

Lange videregående udd., samfund 402.500 -29,1 -15,3 -9,8

Lange videregående udd., teknik 299.300 -21,8 -13,8 -7,4

Total lange vid. uddannelser -68,6 -40,0

Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 2011-udgave), Danmarks Statistiks registerdata og resultater fra CEBR.

Effekten af ”krisegenerationerne”

Ovenstående afsnit viser de samfundsøkonomiske konsekvenser af den aktuelle dimittendledighed for årgang 2010. Man skal dog holde sig for øje, at der altid er en vis dimittendledighed uanset det øko- nomiske klima.

Den aktuelle (længerevarende) dimittendledighed er faktisk ikke særlig høj set i historisk lys, jf. figur 8 nedenfor. Derfor kan man sige, at effekterne i forrige afsnit ikke måler en kriseeffekt, men i stedet effekten af den aktuelle dimittendledighed i forhold til, hvis alle var kommet i arbejde - hvilket aldrig er sket i noget år siden 1992.

I dette afsnit ses der på, hvad krisen har kostet, hvis man forestiller sig, at dimittendledigheden var fastholdt på niveauet fra før krisen, dvs. på 2008-niveau, i perioden fra 2009 til 2011, hvor 2011 har samme ledighedsniveau som i 2010¹¹. Det er kun rent forudsætningsmæssigt at 2011 er sat lig med 2010. Noget kunne tyde på, at ledigheden blandt nyuddannede i 2011 faktisk bliver større end i 2010, men det vides endnu ikke med sikkerhed.

Scenariet er anvist i figur 8 nedenfor ved de stiplede linjer.

11 I praksis er ledighedsprocenten fastholdt på 2008-niveau i 2009-2011, hvorefter forskellen fra den faktiske ledighed i disse år er beregnet. 2011 er sat på niveau med 2010. Se bilagstabel 1 for ydereligere detaljer.

(21)

Figur 8. Udvikling i dimittendledighed samt scenarium til 2011

Anm.: Figuren viser udviklingen i andelen af dimittender med mindst 6 måneders sammenhængende ledighed.

Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 2011-udgave) samt Danmarks Statistiks registerdata. 2011 er markeret med en ”*”, da der er tale om et skøn. 2011 fiktivt og sat lig med udviklingen i 2010 selvom den aktuelle udvikling i ledigheden i løbet af 2011 tyder på, at ledigheden i 2011 meget vel kan blive højere end i 2010. Ledighedsniveauet i 2011 er derfor et forsigtigt skøn.

Tabel 12 angiver antallet af længerevarende ledige dimittender i ”krisegenerationerne”, dvs. de, der er blevet ledige i årene 2009-2011 som følge af, at man ikke har kunnet fastholde ledigheden på 2008- niveau.

Tabel 12. Antal ledige i "krisegenerationerne"

Årlig merledighed i fht. 2008-niveau "Krise-

generationerne"

2009 2010 2011* Total

Antal pers.

Korte og mellemlange vid. udd. 1.064 1.814 1.814 4.692

Lange vid. udd. 1.053 1.174 1.174 3.402

Total, alle vid. udd. 2.117 2.988 2.988 8.093

Anm: ”krisegenerationerne” er gruppen af ekstra ledige dimittender, der vil være i perioden 2009-2011, fordi ledigheden ikke er fastholdt på 2008- niveau. Der ses kun på længerevarende ledighed, dvs. mindst 6 måneder.

Det skal bemærkes, at 2008-årgangen er den årgang, der i løbet af de seneste knap 20 år har oplevet den laveste andel længerevarende dimittendledige, og denne årgang kan således ikke betragtes som en konjunkturmæssig ”neutral” årgang. Ved at benytte denne årgang som reference for opgørelsen af merledigheden i kriseårene fås dermed den størst mulige effekt.

”Krisegenerationerne” blandt nyuddannede med en kort eller mellemlang videregående uddannelse bliver dermed på godt 4.700 personer, mens generationen med en lang videregående uddannelse er på 3.400 personer. ”Krisegenerationerne” for de videregående uddannelser er samlet set på næsten 8.100 personer.

0 5 10 15 20 25 30 35

Pct.

Alle uddannelser Lange videregående udd. Alle videregående

(22)

Beskæftigelseseffekt af ”krisegenerationerne”

Tabel 13 viser beskæftigelseseffekterne på længere sigt af ”krisegenerationerne”. Ud fra de gennemsnitlige individuelle effekter på beskæftigelsen af at være dimittendledig umiddelbart efter end uddannelse (jf. tabel 3) er det muligt at opgøre de samfundsmæssige konsekvenser på den strukturelle be- skæftigelse.

På det korte sigt vil beskæftigelsen falde med 472 personer med en kort og mellemlang uddannelse.

Beskæftigelsesfaldet er på 319 personer med en lang videregående uddannelse. I alt vil beskæftigelsen falde med, hvad der svarer til 791 fuldtidspersoner som følge af den nuværende krise.

På mellemlangt sigt er der tale om et beskæftigelsesfald på lidt over 522 personer, hvoraf de korte og mellemlange uddannelser står for mere end 300 personer og de lange videregående uddannelser for 189 personer.

På langt sigt (efter 7 år) koster ”krisegenerationerne” et fald i den strukturelle beskæftigelse på 317 personer for de videregående uddannelser under ét. Endnu engang er det hovedsageligt blandt personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse, at den strukturelle beskæftigelse falder.

Alene her er faldet i beskæftigelsen på 211 personer.

I sig selv ser det måske ikke ud af meget, at der er 300 ledige med lange videregående uddannelser på længere sigt, men man skal huske, at der er tale om strukturelle effekter, der skyldes en initial ledighed i perioden fra 2009 til 2011. Merledigheden i disse år, set i forhold til 2008, betyder, at der på langt sigt (7 år) er 317 personer uden fuldtidsbeskæftigelse. Som tabellerne nedenfor vil vise, så har disse få hundrede personer uden beskæftigelse store konsekvenser på samfundsøkonomien. Dertil kommer desuden effekten af, at mange af de dimittender, der trods alt finder job senere hen, sandsynligvis op- når markant lavere timeløn.

Tabel 13. Effekt på beskæftigelsen af mindst 6 måneders ledighed blandt dimittender i generation

Ledige dimittender i

”krisegeneration”

Beskæftigelseseffekt

Antal personer 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt

Korte og mellemlange vid. udd. 4.692 -472 -333 -211

Lange vid. udd. 3.402 -319 -189 -107

Total, alle vid. udd. 8.093 -791 -522 -317

Anm: ”krisegenerationerne” er gruppen af ekstra ledige dimittender, der vil være i perioden 2009-2012, fordi ledigheden ikke blev holdt på et 2008-niveau. De totale effekter er udregnet som summen af effekterne for de enkelte uddannelser.

Velstandseffekt af dimittendledighed for ”krisegenerationerne”

Som i forrige afsnit kan det samlede velstandstab gøres op ud fra estimationsresultaterne for den samlede erhvervsindkomst tidligere i rapporten (jf. tabel 1). Tages der udgangspunkt i antallet af ledige i

”krisegenerationerne” kommer man frem til et samlet velstandstab på kort sigt på 625 mio. kr., jf. tabel 14. Heraf står de lange videregående uddannelser for knap 340 mio. kr.

Ses der på mellemlangt sigt, 5 år efter dimission, koster ”krisegenerationerne” lidt over ½ mia. kr. på den samlede velstand, og på langt sigt (7 år) er der tale om et velstandstab på 468 mio. kr. pga. det