Ledighed blandt nyuddannede inden for de offentlige LO-fag

(1)

651 K benhavn V 33 5 77 10 www.ae.dk

Ledighed blandt nyuddannede inden for de offentlige LO-fag

Indhold

1 Hovedkonklusioner og indhold

2 Undersøgelse af ledighed blandt nyuddannede

3 Undersøgelse af aktuel ledighed inden for LO-fagene

5 14, 1 sal. 1

ade ø

r

E hve d

j æ n

ed e

b b g e s

Ar er ev ls r sv år Reven owsgtl

Kontakt

Senioranalytiker Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Jes Vilhelmsen Tlf. 33 55 77 20 Tlf. 33 55 77 21 Mobil 26 20 40 36 Mobil 30 68 70 95

md@ae.dk jv@ae.dk

(2)

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Analysen er lavet i samarbejde med LO-projektet

Ledighed blandt nyuddannede inden for de offentlige LO-fag

AE har lavet en omfattende analyse af ledigheden blandt nyuddannede med særlig fokus på LO-fagene inden for den offentlige sektor. Første del af rapporten gennemgår ledigheden blandt nyuddannede for frem til årgang 2010. Anden del af rapporten viser, ved hjælp af en ny metode, ledighedsudviklingen inden for de offentlige LO-fag helt frem til slutningen af 2011.

af Senioranalytiker Jes Vilhelmsen og Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 18. april 2012

Indholdsfortegnelse

1. Undersøgelse af ledighed blandt nyuddannede ... 2

Historisk udvikling ...3

Ledighedsudvikling for nyuddannede på forskellige brancher ... 7

Ledighed for nyuddannede fordelt på regioner ... 9

Ledighed for nyuddannede fordelt på aldersgrupper ... 12

2. Undersøgelse af aktuel ledighed inden for LO-fagene ... 15

Udvikling i ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper ... 15

Udvikling inden for brancherne ... 18

Udvikling i ledigheden for udvalgte uddannelser ... 21

Udvikling i ledigheden fordelt på regioner ... 24

3. Bilag ... 27

(3)

2

1 Undersøgelse af ledighed blandt nyuddannede

AE har via Danmarks Statistiks registerdata undersøgt ledigheden blandt nyuddannede inden for alle uddannelsesniveauer. Til analysen er blandt andet brugt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, der viser modtagelse af alle offentlige ydelser på ugebasis for alle danskere. Ud fra de nyeste tilgænge- lige data, er det muligt at belyse udviklingen i ledigheden for nyuddannede frem til og med årgang 2010. Mere om metoden ses i boks 1.

Det er analysens formål at analysere ledigheden inden for en række uddannelser, der retter sig i mod den offentlige sektor. LO-projektet har udvalgt de uddannelser, der er i fokus. De udvalgte uddannelser er inddelt i to målgrupper: Offentlige brancheuddannelser og offentlige/private brancheuddannelser.

Opdelingen ses i af bilagsoversigt 1.

Boks 1. Sådan har vi gjort

Uddannelsesregistrene fra Danmarks Statistik er opgjort fra 1. oktober året før til og med 30. september i året. Nyeste register dækker frem til 1. oktober 2010. Det er samme opgørelse, som ligger til grund for tallene i Danmarks Statistik statistikbank.

I analysen er alle, der har færdiggjort en uddannelse er opdelt på årgange gående fra 1. oktober året før til og med 30. september samme år. Dog ses der bort fra studerende, der enten er påbegyndt en ny uddannelse pr. 1. oktober eller modtager SU året efter de har færdiggjort uddannelsen

De nyeste registre gør det muligt, at følge årgang 2010 som den nyeste årgang. Denne årgang kan følges frem til slutningen af november 2011.

I udtrækket af nyuddannede er det sikret, at niveauerne for antal nyuddannede fra Danmarks Statistiks statistikbank ram- mes. Eneste forskel fra disse antal og dem, der er anvendt i rapporten, er at de nyuddannede, der er påbegyndt en ny uddannelse er udeladt.

Det har dog vist sig, at Danmarks Statistik har haft problemer med at indhente data på SOSU og PAU-området i 2010. På SOSU-området skriver DST i ”bemærkninger til elevregister 2010”, at data kan være mangelfulde, da man er overgået til et nyt dataindberetningssystem. På PAU-området har der været problemer med at få data fra skolerne, men problemerne skulle være blevet løst.

I analysen er anvendt nedenstående fire ledighedsbegreber.

Fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse: Det undersøges, hvor mange nyuddannede, der er fuldtidsledige efter 26 uger efter uddannelsen er afsluttet. Det er et krav, at den ledige har været ledig i mindst 4 uger for at blive betragtet som ledig på opgørelsestidspunktet. Dette mål er en slags statusopgørelse af ledighed, og tager ikke hensyn til at man kan have været i beskæftigelse i mellem uddannelsesafslutning og måletidspunktet.

Fuldtidsledig 52 uger efter endt uddannelse: Det undersøges, hvor mange nyuddannede der er fuldtidsledige efter 52 uger efter uddannelsen er afsluttet. Det er et krav, at den ledige har været ledig i mindst 4 uger for at blive betragtet som ledig på opgørelsestidspunktet. Dette mål er en slags statusopgørelse af ledighed, og tager ikke hensyn til at man kan have været i beskæftigelse i mellem uddannelsesafslutning og måletidspunktet.

Sammenhængende ledig i mindst 26 uger: Det undersøges, hvor mange nyuddannede, der har været ledige i uafbrudt 26 uger efter endt uddannelse. Man indgår i denne opgørelse, hvis man har påbegyndt et ledighedsforløb inden for 7 uger efter uddannelsesafslutning. Ledighedsforløbet ophører, når de nyuddannede har mindst 4 uger uden ydelse. Der er altså tale om et mål, der sikrer, at den nyuddannede ikke har nået at være i længerevarende beskæftigelsesforløb. Deltidsledighed tæller med i opgørelsen.

Sammenhængende ledig i mindst 48 uger: Det undersøges, hvor mange nyuddannede, der har været ledige i uafbrudt 48 uger efter endt uddannelse. Det er ikke muligt at måle på 52 uger for nyeste årgang, og derfor er valgt 48 uger for alle år- gangene så målingen er konsistent. Man indgår i denne opgørelse, hvis man har påbegyndt et ledighedsforløb inden for 7 uger efter uddannelsesafslutning. Ledighedsforløbet ophører, når den nyuddannede har mindst 4 uger uden ydelse. Der er altså tale om et mål, der sikrer, at den nyuddannede ikke har nået at være i længerevarende beskæftigelsesforløb. Deltids- ledighed tæller med i opgørelsen.

(4)

3 I tekstafsnittet er der fokuseret på andelen af nyuddannede, der er fuldtidsledige 26 uger efter endt uddannel- se, og andelen af ledige, der har været uafbrudt ledige i mindst 26 uger. De øvrige mål er i teksten kommente- ret, hvis der er nævneværdig forskel.

Historisk udvikling Fuldtidsledighed

Nedenfor ses den historiske udvikling af ledigheden inden for de forskellige uddannelsesgrupper, når der måles på andelen, der er fuldtidsledige 26 uger efter endt uddannelse.

Ser man på alle nyuddannede under et ligger den aktuelle ledighed på knap 13 procent. Ledigheden blandt nyuddannede har været stigende siden den økonomiske krise satte ind i 2008. Fra årgang 2008 og til årgang 2010 er ledigheden blandt nyuddannede steget fra 5 til 13 procent.

Generelt er ledigheden højest blandt alle nyuddannede akademikere, der har en ledighed, der ligger på 16 procent for årgang 2010, mens ledigheden for alle erhvervsuddannede ligger på niveau med gennemsnittet for alle nyuddannede.

Som det også fremgår af figur 1 har udviklingen for de offentlige brancheuddannelser været anderledes end for de øvrige grupper, hvor stigningen i ledigheden er taget af for årgang 2010. De offentlige brancheuddannelser har derimod oplevet en højere vækst i ledigheden i 2010. Selvom de nyuddannede inden for de offentlige brancheuddannelser har en relativt lav ledighed, så har ledigheden for disse uddannelser aldrig været højere end det aktuelle niveau på 8,3 procent.

De offentlige/private brancheuddannelser, der både henvender sig til den offentlige og private sektor har derimod haft en ledighedsudvikling, der meget ligner den generelle udvikling for alle nyuddannede.

Niveaumæssigt ligger ledigheden for de offentlige/private brancheuddannelser højt, og på niveau med den generelle ledighed blandt nyuddannede.

(5)

4 Figur 1. Andel ledige nyuddannede, fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse.

Anm.: Figuren viser andelen af nyuddanneden inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse.

Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (november 2011-version).

Billedet er nogenlunde det samme, når man ser på andelen af nyuddannede fuldtidsledige 52 uger efter endt uddannelse (se bilagsfigur 1). Niveauet for de offentlige brancheuddannelser er noget højere, hvor ledigheden ligger på 7,9 procent for årgang 2010. Det skyldes blandt andet, at det især er i løbet af 2011 at ledigheden inden for de offentlige fag er steget, hvorfor man fanger mere af den aktuelle udvikling, når man måler et år efter.

Sammenhængende ledighed

Når det gælder nyuddannede, der har været ledige i mindst 26 sammenhængende uger, har udviklingen for de offentlige brancheuddannelser også været anderledes end for de øvrige uddannelsesgrupper, jf. figur 2. Imens de offentlige brancheuddannelser har haft større stigning i ledigheden for årgang 2010 end 2009, så er det generelle billede at væksten i ledigheden har været mindre for årgang 2010 end 2009. Bemærkelsesværdigt er det, at der på dette mål for sammenhængende ledighed i mindst et halvt år er mindre forskel mellem ledigheden for de offentlige brancheuddannelser og de øvrige uddannelsesgrupper.

Bilagsfigur 2 viser andelen af nyuddannede, der er ledige mindst 48 sammenhængende uger¹. Det ses, at forskellen mellem grupperne er mindst på dette mål. 1,6 procent af de nyuddannede i årgang 2010 på de offentlige brancheuddannelser har været ledige i minimum 48 sammenhængende uger, mens andelen for de offentlige/private uddannelser er 2,5 procent.

1 Det er, som beskrevet i boks 1, ikke muligt at måle sammenhængende ledighed i 52 uger frem for den nyeste årgang, derfor er brugt et mål på 48 uger, der er så langt som man kan komme.

0 5 10 15 20 25

94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10

Pct.

Erhvervsfaglig uddannelse Kort el. mellemlang videregående u Lang videregående uddannelse Off. brancheudd.

Off./private brancheudd. Alle nyuddannede

(6)

5 Figur 2. Andel ledige nyuddannede, min. 26 ugers sammenhængende ledighed.

Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været ledig i mindst 26 sammenhængende uger efter endt uddannelse. Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året.

Svært at måle den aktuelle udvikling

Figur 1 og 2 viste, at den helt aktuelle udvikling for de offentlige brancheuddannelser er anderledes end for andre nyuddannede. De offentlige brancheuddannelser har større vækst i ledigheden for de nyeste årgange, og har dermed ikke oplevet at stigningen i ledigheden er taget af. Derudover har flere under- søgelser dokumenteret, at der har været faldende beskæftigelse i den offentlige sektor helt aktuelt, dvs. i 2011 og begyndelsen af 2012²

Da der ikke foreligger oplysninger for uddannede fra årgang 2011, er det desværre ikke muligt ved den valgte metode, hvor der ses på nyuddannedes ledighed, at belyse den aktuelle udvikling med stigende ledighed inden for de offentlige fag.

Figur 3 og 4 viser, at hvis man ”zoomer ind” på ledigheden blandt de nyuddannede i andet halvår for årgangene, så kommer man tættere på den aktuelle udvikling, hvor den stigende offentlige ledighed kan ses. Dermed viser årgangene nu ledigheden for dem, der fuldfører fra april til oktober i året.

2 Se fx AE-analysen ”Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau” fra 17. januar 2012. Følg linket:

http://www.ae.dk/analyse/offentlige-beskaeftigelse-er-tilbage-pa-nyrup-niveau

0 5 10 15 20 25

94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10

Pct.

Erhvervsfaglig uddannelse Kort el. mellemlang videregående u Lang videregående uddannelse Off. brancheudd.

Off./private brancheudd. Alle nyuddannede

(7)

6 Figur 3. Andel nyuddannede ledige, fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse (andet halvår)

Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse.

Årgangene er opdelt på andet halvår, dvs. de dækker perioden fra 1. april i året og til 31. september i året.

Figur 4. Andel ledige nyuddannede, min. 26 ugers sammenhængende ledighed (andet halvår)

Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været ledig i mindst 26 sammenhængende uger efter endt uddannelse. Årgangene er opdelt på andet halvår, dvs. de dækker perioden fra 1. april i året og til 31. september i året.

En anden årsag til at de præsenterede resultater ikke viser historien om den stigende ledighed inden for den offentlige er, at en stor og vigtig gruppe inden for offentlige brancheuddannelser ikke er fær- diguddannet endnu. Der er ikke blevet færdiguddannet særlig mange PAU’ere frem til 2010. PAU’erne er en stor del af gruppen af de offentlige brancheuddannelser, der har oplevet den høje ledighed. Da uddannelsen tager 2 år og 9 mdr. (uden merit) og de store optag først begyndte i 2009, vil det først fra udgangen af 2011 være muligt at følge PAU’erne. Figur 5 viser udviklingen i tilgangen af nye elever, be- standen af elever og fuldførte PAU’ere (hovedforløbet).

0 5 10 15 20 25 30

94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10

Pct.

Erhvervsfaglig uddannelse Kort el. mellemlang videregående u Lang videregående uddannelse Primær målgruppe

Sekundær målgruppe Alle nyuddannede

0 5 10 15 20 25

94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10

Pct.

Erhvervsfaglig uddannelse Kort el. mellemlang videregående u Lang videregående uddannelse Primær målgruppe

Sekundær målgruppe Alle nyuddannede

(8)

7 Figur 5. Tilgang af nye elever, fuldførte og igangværende elever på PAU-uddannelsen

Kilde: Uni-C (EAK) fuldførte, bestand og tilgang.

Ledighedsudvikling for nyuddannede på forskellige brancher

I dette afsnit vil udviklingen i ledigheden blandt de nyuddannede inden for de forskellige brancher blive gennemgået.

Fuldtidsledighed

Tabel 1 viser ledigheden blandt nyuddannede 26 uger efter uddannelsen er færdiggjort for alle uddannelserne i de to målgrupper. Inden for de offentlige brancheuddannelser er det især ”Administration”

og ”Børneområdet/SFO”, der har oplevet en stigende ledighed blandt de nyuddannede, hvor ledigheden er steget med omkring 13 procentpoint for begge brancheområder. Blandt de offentlige/private brancheuddannelser er det især ”Det grønne område”, der har oplevet en stigende ledighed. Ser man på niveauet for ledigheden i 2010, er det også disse brancheområder, der har højst ledighed.

De nævnte brancheområder har alle en ledighed for årgang 2010, der ligger over ledigheden for alle nyuddannede blandt de valgte uddannelser i tabel 1. ”Børneområdet/SFO” har tilmed en ledighed, der ligger en del over akademikernes ledighed. Dog skal man være opmærksom på, at det drejer sig om blot 21 personer, der er ledige inden for ”Børneområdet/SFO”-området.

Stort set det samme billede gør sig gældende, når man ser på fuldtidsledighed 52 uger efter endt uddannelse. På dette mål ligger ledigheden for de nyuddannede inden for ”Børneområdet/SFO” ligeledes meget højt i forhold til de øvrige grupper (se bilagstabel 1).

0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Antal pers.

Tilgang af nye elever Fuldførte Igangværende

(9)

8 Tabel 1. Udvikling i andel ledige nyuddannede, fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse

2007 2010 2007-10 2010

Pct. Pct. Ændring, Pct.- point

Antal ledige

Offentlige brancheuddannelser

Administration (fx kontor i off.adm) 2,0 14,7 12,7 85

Børneområdet/SFO (PAU’ere) 7,5 20,8 13,3 21

Specialområdet (Pædagoger) 2,5 7,9 5,4 295

Sundhed og ældre (fx SOSU’er) 1,9 7,7 5,8 414

Total 2,4 8,3 5,9 815

Offentlige/private brancheuddan-

nelser Administration (fx kontoransatte) 5,8 14,9 9,1 413

Det grønne område (fx anlægs- gart.)

3,2 14,4 11,2 204

Rengøring og Køkken (fx servi.ass.) 3,8 11,6 7,8 50 Teknik og service (fx ejendomsass.) 0,9 3,9 3,0 16

Værker og forsyning (fx fors.op.) 4,6 13,1 8,5 255

Total 4,5 13,4 8,9 938

Erhvervsfaglig uddannelse 2,9 12,5 9,6 3.621

Kort el. mellemlang videregående udd. 4,0 11,3 7,3 2.037

Lang videregående uddannelse 9,8 16,0 6,2 2.157

Alle nyuddannede 4,7 12,9 8,2 7.815

Anm.: Tabellen viser andelen og antallet af nyuddannede inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse. Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året.

Når det gælder sammenhængende ledighed i mindst 26 uger, så er billedet nogenlunde det samme.

Inden for de offentlige brancheuddannelser er det især ”Børneområdet/SFO”, hvor mange nyuddannede er ledighed. Knap 40 procent af de nyuddannede fra årgang 2010 har været ledige minimum et halvt år uafbrudt siden de fik uddannelsen. Man skal dog være opmærksom på at gruppen dækker relativt få personer. De øvrige grupper blandt de nyuddannede i årgang 2010 hos de offentlige brancheuddannelser har haft en ledighed på niveau med erhvervsuddannelserne generelt.

Under de offentlige/private brancheuddannelser har ”Administration” haft den største stigning i ledigheden blandt nyuddannede, og det er også her, at ledigheden for årgang 2010 er størst.

Måler man i stedet ledigheden i mindst 48 sammenhængende uger (se bilagstabel 2) gælder de samme tendenser, dog er den højeste ledighed blandt de offentlige/private brancheuddannelser nu inden for ”Rengøring og køkken”. Omkring 2 procent af de nyuddannede i de to målgrupper har været ledige i mindst 48 sammenhængende uger. Inden for ”Børneområdet/SFO” er det knap 7 procent (21 pers.) og inden for ”Rengøring og køkken” er det 4,2 procent (50 pers.).

(10)

9 Tabel 2. Udvikling i andel ledige nyuddannede, min. 26 ugers sammenhængende ledighed

2007 2010 2007-10 2010

Pct. Pct. Ændring, pct.- point

Antal ledige

Offentlige brancheuddannelser Administration (fx kontor i off.adm) 1,0 10,4 9,4 60

Børneområdet/SFO (PAU’ere) 11,1 39,6 28,5 40

Specialområdet (Pædagoger) 4,2 9,7 5,5 361

Sundhed og ældre (fx SOSU’er) 1,9 7,3 5,4 393

Total 3,2 8,7 5,5 854

Offentlige/private brancheuddan-

nelser Administration (fx kontoransatte) 5,1 15,1 10,0 419

Det grønne område (fx anlægs- gart.)

1,5 10,3 8,8 146

Rengøring og Køkken (fx servi.ass.) 4,2 11,6 7,4 50 Teknik og service (fx ejendomsass.) 0,9 3,1 2,2 13

Værker og forsyning (fx fors.op.) 3,4 9,8 6,4 192

Total 3,7 11,7 8,0 820

Erhvervsfaglig uddannelse 2,4 10,3 7,9 2.973

Kort el. mellemlang videregående udd. 4,3 12,2 7,9 2.201

Lang videregående uddannelse 10,6 18,3 7,7 2.463

Alle nyuddannede 4,7 12,6 7,9 7.637

Anm.: Tabellen viser andelen og antallet af nyuddannede inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været ledig i mindst 26 sammenhæn- gende uger efter endt uddannelse. Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året.

Ledighed for nyuddannede fordelt på regioner

Nedenfor følger en gennemgang af ledigheden blandt de nyuddannede i årgang 2010 inden for mål- grupperne opdelt på regioner. Da der er meget få observationer i flere af brancherne er det ikke muligt, at lave tabeller fordelt på branche og region samtidig³.

Tabel 3 og figur 6 viser antallet og andelen af nyuddannede i årgang 2010, der var fuldtidsledige 26 uger efter endt uddannelse.

Antalsmæssigt er der tale om 813 personer⁴ på landsplan, der er fuldtidsledige et halvt år efter de fær- diggjorde uddannelsen inden for de offentlige brancheuddannelser. Nordjylland har færrest ledige nyuddannede inden for de offentlige brancheuddannelser både målt i antal og relativt. Hovedstaden har flest ledige målt på antallet (260 pers.), mens der relativt er flest nyuddannede inden for de offentlige brancheuddannelser, der er ledige i region Sjælland, hvor 12,6 procent af de nyuddannede er ledige et halvt år efter de færdiggjorde deres uddannelse – det svarer til knap hver ottende af alle nyuddannede.

Hovedstaden og Syddanmark har begge en ledighedsprocent på mellem 8 og 9 procent.

3 Ifølge Danmarks Statistiks diskretionspolitik er det ikke tilladt at lave celler med under 5 personer.

4 Tallet er lidt lavere end det tal, der fremgik af tabellerne i forrige afsnit. Det skyldes at enkelte personer ikke har oplysninger om bopæl.

(11)

10 Inden for de offentlige/private brancheuddannelser er det derimod Nordjylland, der har den højeste ledighedsprocent, idet 16,5 procent af de nyuddannede er ledige et halvt år efter de blev færdige. Sjæl- land og Syddanmark har en ledighed, der ligger lidt under Nordjyllands, og Midtjylland har den laveste ledighed på 11,2 procent. Generelt er der ikke så stor variation mellem regionerne, når det gælder de offentlige/private brancheuddannelser. Antalsmæssigt er flest nyuddannede ledige i Hovedstaden.

I bilaget ses tabel og figur vedrørende fuldtidsledighed 52 uger efter endt uddannelse.

Figur 6. Andel ledige nyuddannede, fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse, 2010

Anm.: Figuren viser andelen af ledige nyuddannede i 2010 fordelt på regioner (fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse). Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året.

Tabel 3. Ledige nyuddannede, fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse, 2010

Off. brancheudd. Antal pers. Pct.

Region Hovedstaden 260 8,8

Region Midtjylland 158 7

Region Nordjylland 57 5,2

Region Sjælland 162 12,6

Region Syddanmark 176 8,5

Alle nyuddannede 813 8,4

Off./private brancheudd.

Region Midtjylland 203 11,2

Anm.: Tabellen viser andelen og antal af nyuddannede inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse. Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året.

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland Region Syddanmark

Pct.

Off. brancheudd. Off./private brancheudd.

(12)

11 Sammenhængende ledighed

Når det gælder sammenhængende ledighed i mindst 26 uger efter endt uddannelse er billedet nogenlunde det samme, jf. tabel 4 og figur 7. Region Sjælland har den højeste relative ledighed, idet knap 13 procent af de nyuddannede inden for de offentlige brancheuddannelser er ledige i mindst et halvt år.

De andre regioner ligger nogenlunde på niveau med hinanden på omkring 8 procents ledighed. Det er bemærkelsesværdigt at region Sjælland har højere ledighed inden for de offentlige brancheuddannelser end inden for de uddannelser, der også henvender sig til det private arbejdsmarked. Her er ledighedsprocenten 12,5. I de øvrige regioner genfinder man den generelle tendens med højere ledighed inden for offentlige/private uddannelser end hos de rene offentlige.

Blandt de offentlige/private brancheuddannelser har region Syddanmark den højeste ledighed på 13,1 procent.

Antalsmæssigt er der flest ledige inden for de offentlige brancheuddannelser i region Hovedstaden.

I bilaget ses tabel og figur vedrørende mindst 48 ugers sammenhængende ledigheden blandt de nyuddannede. Her ses det, at der er flest nyuddannede ledige i region Sjælland og Hovedstaden hvor hhv.

2,0 og 2,5 procent af de nyuddannede er ledige (58 pers. og 32 pers.).

Tabel 4. Ledige nyuddannede, min. 26 ugers sammenhængende ledighed, 2010

(13)

12 Figur 7. Ledighed blandt nyuddannede, min. 26 ugers sammenhængende ledighed, 2010

Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede ledige fordelt på regioner (ledig i mindst 26 sammenhængende uger efter endt uddannelse). Årgan- gene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året.

Ledighed for nyuddannede fordelt på aldersgrupper

I dette afsnit vil ledigheden blandt nyuddannede inden for de to målgrupper i 2010 blive belyst på forskellige aldersgrupper.

Antalsmæssigt er der flest nyuddannede over 30 år, der har været fuldtidsledige et halvt år efter endt uddannelse, men relativt set er det nogenlunde lige mange i hver aldersgruppe, der er ledige, når det gælder de offentlige brancheuddannelser. De yngre nyuddannede har en ledighed, der ligger marginalt over de ældre aldersgrupper ledighed, nemlig 8,8 procent i forhold til 8,3 og 7,9 procent.

Blandt de offentlige/private brancheuddannelser er der flest ledige nyuddannede under 25 år, men relativt set, der er ikke stor forskel på aldersgrupperne.

I bilagstabel 5 ses en tabel med fuldtidsledighed et år efter endt uddannelse. Her ses stort set samme mønster. Eneste forskel er, at der blandt de offentlige/private uddannelser, ikke kun er flest unge ledige rent antalsmæssigt, også relativt set, er der flere unge under 25 år ledige. 13,1 procent af de unge under 25 år er ledige, mens det for de øvrige aldersgrupper er omkring 12 procent.

0 2 4 6 8 10 12 14

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland Region Syddanmark

Pct.

(14)

13 Tabel 5. Ledige nyuddannede, fuldtidsledig 26 uger efter endt udd., 2010

Under 25 år 230 8,8

25-29 år 189 7,9

30 år eller mere 396 8,3

Alle nyuddannede 815 8,3

Under 25 år 482 13,5

25-29 år 150 13,2

Anm.: Tabellen viser andelen og antal af nyuddannede inden for uddannelsen eller målgruppen, der har været fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse. Årgangene er opdelt på rullende år, dvs. de dækker perioden fra 1. oktober året før og til 31. september i året.

Når det gælder sammenhængende ledighed i mindst et halvt år, er det stadig blandt nyuddannede på 30 år eller mere, hvor der er flest ledige inden for de offentlige brancheuddannelser. Ledighedsprocent er også noget højere for denne gruppe. Mens hver tiende nyuddannede på 30 år eller mere inden for de offentlige brancheuddannelser er ledige mindst 26 uger, så er det for de yngre aldersgrupper mindre udbredt.

Blandt de offentlige/private brancheuddannelser er der antalsmæssigt flest ledige under 25 år, men ser man på ledighedsprocenten, er den noget højere for nyuddannede på 30 år eller mere.

Generelt, når man ser på sammenhængende ledighed, er ledigheden i de to målgrupper højest for de ældste nyuddannede.

Af bilagstabel 6 ser man, at når det gælder sammenhægende ledighed i 48 uger, så er billedet lidt anderledes inden for de offentlige brancheuddannelser. Lige så mange under 25 år hænger fast i ledighed som blandt de, der er 30 år eller mere nemlig 1,7 procent.

For de offentlige/private brancheuddannelser er andelen af nyuddannede, der har været ledige i mindst 48 uger, størst blandt 25-29-årige.

(15)

14 Tabel 6. Ledige nyuddannede, fuldtidsledig 26 uger efter endt uddannelse, 2010

Under 25 år 205 7,9

25-29 år 180 7,5

Under 25 år 373 10,5

25-29 år 132 11,6

(16)

15

2 Undersøgelse af aktuel ledighed inden for LO-fagene

Den seneste udgave af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register dækker befolkningens modtagelse af offentlige ydelser frem til januar 2012⁵. Hvis man sammenholder de seneste registeroplysninger om igangværende uddannelse fra pr. 1. oktober 2010 med DREAM samtidig med at ledigheden måles ud fra modtagelse af dagpenge, så er det muligt, at komme med et bud på uddannelsesfordelingen for den aktuelle ledighed frem til starten af 2012. (Mere om metoden ses i AE-analysen ” De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen” af den 28. oktober 2011, se www.ae.dk).

Fordelen ved denne metode er, at man kan måle på den helt aktuelle udvikling frem til januar 2012.

Omvendt dækker tallene i dette afsnit ikke kun nyuddannede, men alle med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Tallene for ledigheden i januar 2012 er dog usikre, da der mangler oplysninger fra eventuelt for sent indkomne dagpengekort for seneste måned i DREAM-databasen. Derfor må man forvente et ledig- hedstal, der er kunstigt lavt. Ledighedstallene er udtrukket månedsvis fra 2008 frem til januar 2012, og dernæst er tallene sæsonkorrigeret.

Ledighedstallet for januar 2012 er taget med i afsnittet på trods af usikkerheden, så den se tallene skal tolkes med stor varsomhed. Hvis der på trods af manglende dagpengekort er stigende ledighed i januar 2012, kan man tolke som en reel stigning i ledigheden. Omvendt kan en faldende ledighed i januar 2012 ikke nødvendigvis tages som udtryk for et reelt fald.

Derudover er der usikkerhed forbundet med opdeling på uddannelserne for det seneste år. Selvom metoden har vist sig yderst valid (se omtalte AE-analyse), så vil ledighedstallene for de seneste måneder bygge på uddannelsesoplysninger, der er op til 16 måneder gamle⁶.

Overordnet set er der tale om en helt ny metode. Det er for første gang muligt, at opdele den helt aktuelle ledighed på uddannelsesgrupper. Tidligere – i fx Danmarks Statistiks opgørelser – har opgørelse af ledighed på uddannelsesgrupper altid være flere år forsinket i forhold til den aktuelle udvikling.

Udvikling i ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Figur 8 viser udviklingen i ledigheden målt i antal fuldtidspersoner frem til januar 2012. Det ses, at alle uddannelsesgrupper har haft en stigende ledighed siden 2008, men at der har været små fald i ledigheden i både 2010 og 2011. For de offentlige brancheuddannelser har der ikke været fald i ledigheden, derimod er ledigheden steget støt.

Det er vigtigt at holde sig in mente, når man læser figurerne og tabellerne, at ufaglærte ikke indgår i hovedtallet for ”alle”. ”Alle” dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Figur 9 viser udviklingen for de to målgrupper, og her ses det, at mens ledigheden for de offentlige/private brancheuddannelser steg allerede i 2009 og ledigheden er faldet lidt 2011, så er ledigheden for de offentlige brancheuddannelser steget gennem perioden og ikke faldet på noget tidspunkt.

5 Da første afsnit om nyuddannedes ledighed blev udarbejdet var de nye data endnu ikke tilgængelige

6 Seneste uddannelsesregister er fra 1. oktober 2010, mens de seneste ledighedsdata er fra januar 2012.

(17)

16 I løbet af de sidste måneder af 2011 har ledigheden i de offentlige brancheuddannelser overhalet de offentlige/private brancheuddannelser. Alt i alt var der i december 2011 10.640 fuldtidsledige inden for de offentlige brancheuddannelser, mens tallet for de offentlige/private brancheuddannelser var 10.100 fuldtidspersoner.

Figur 8. Udviklingen i ledigheden fordelt på uddannelser, fuldtidspersoner

Anm.: Figuren viser udviklingen i ledigheden for alle med de givne uddannelser. Bemærk, at ”Erhvervsfaglige uddannelser” og ”Alle ledige med uddannelse” er på venstre akse, mens de øvrige serier er på højre akse. ”Alle” dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Tallene er sæsonkorrigerede.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 2012-version).

Figur 9. Udviklingen i ledigheden på de to målgrupper, fuldtidspersoner

Anm.: Tallene er sæsonkorrigerede.

0 10.000 20.000 30.000 40.000

0 20 40 60 80 100 120

08 09 10 11 12

Antal pers.

100.000 pers.

Erhvervsfaglig (v. akse) Alle ledige m. udd (v. akse)

Kort el. mellemlang Lang videregående

0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000

08 09 10 11 12

Antal pers.

(18)

17 Figur 10 viser udviklingen i ledigheden målt i forhold til arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken er dannet på baggrund af registerdata, og måler på den senest tilgængelige arbejdsstyrke⁷.

Man skal dog være opmærksom på, at ledighedsprocenten er forbundet med en del usikkerhed for de uddannelser, hvor der er sket store ændringer i arbejdsstyrken siden 2008, som fx inden for PAU- uddannelsen, hvor relativt mange er blevet uddannet i 2011.

Figur 10. Ledighed i procent af arbejdsstyrken

Anm.: Figuren viser udviklingen i ledigheden for alle med en erhvervskompetencegivende uddannelse målt ifht. arbejdsstyrken. ”Alle” dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ledigheden er opgjort som fuldtidspersoner, og serien er sæsonkorrigeret.

Det ses af figur 10, at ledighedsprocenten inden for de offentlige/private brancheuddannelser, når man måler på alle med uddannelsen, og ikke kun nyuddannede, ligger ledigheden højere end for nogen anden af de valgte grupper. Bemærkelsesværdigt er det også, at ledighedsprocenten for de offentlige brancheuddannelser er steget enormt over perioden. Fra at følge gennemsnittet for alle med en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2008, så ligger ledighedsprocenten for de offentlige brancheuddannelser i dag i toppen på niveau med alle erhvervsuddannelserne på over 6 procent af arbejdsstyrken. Det er også interessant, at når det gælder ledigheden i procent af arbejdsstyrken, så er ledigheden for erhvervsuddannelserne højere end for akademikerne.

Tabel 7 viser udviklingen i 4. kvartal 2008 til 2011. Her ses det tydeligt, at erhvervsuddannelserne (6,6 pct.) og i særdeleshed de to målgrupper, der er i fokus (6,2 og 7,4 pct.), er hårdere ramt end uddannede generelt, når det handler om det aktuelle ledighedsniveau, hvor ledigheden er på 5,8 procent.

7 Pga. databrud i arbejdsstyrken mellem 2008 og 2009, så er arbejdsstyrken for 2009 brugt i 2008.

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

08 09 10 11 12

Pct. af arbejdsstyrken Pct. af

arbejdsstyrken

Alle ledige Erhvervsfaglig

Kort el. mellemlang Lang videregående

(19)

18 Tabel 7. Udvikling i ledigheden 4. kvt. 2008-2011, fuldtidspersoner

4.

kv.2008

4. kv. 2011 Ændring, antal

Ændring, pct.

4.

kv.2008

4. kv. 2011 Ændring, antal

Antal pers. Pct. Pct. -point

Erhvervsfaglig 25.213 60.791 35.578 141,1 2,7 6,6 3,9

Kort el. mellemlang 10.228 25.723 15.495 151,5 1,9 4,7 2,8

Lang videregående 6.062 12.759 6.696 110,5 2,7 5,5 2,8

Off. brancheudd. 3.121 10.502 7.382 236,5 1,8 6,2 4,3

Off./priv. brancheudd. 4.337 10.621 6.284 144,9 3,1 7,4 4,4

Alle ledige 41.504 99.273 57.770 139,2 2,4 5,8 3,4

Anm: Tabellen viser udviklingen i ledigheden blandt personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Pga. databrud i arbejdsstyrketallene er arbejdsstyrken fra 2009 brugt når der regnes ledighedsprocent i 2008. ”Alle” dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sæsonkorrigeret.

Især de offentlige brancheuddannelser har oplevet en voldsom udvikling i ledigheden. På tre år er ledigheden mere end tredoblet fra 3.121 fuldtidspersoner til 10.502 fuldtidspersoner, dvs. i alt 7.382 fuldtidspersoner. Det svarer til en stigning på 236,5 procent, og den voldsomme stigning skyldes dels, at ledigheden kommer fra et lavt udgangspunkt i 2008. Ledigheden inden for de offentlige/private brancheuddannelser er steget med 6.284 fuldtidspersoner eller 145 procent. For alle med en erhvervskompetencegivende uddannelse er ledigheden steget med 139,2 procent.

Udvikling inden for brancherne

Fordelt på brancher i de to målgrupper, ser man, hvor ledigheden især er steget frem til slutningen af 2011. Dette ses i tabel 8 og 9 samt figur 11 og 12. I forhold til tallene på de to målgrupper dykker man her et niveau længere ned, hvorfor usikkerheden på tallene alt andet lige bliver større. Især når det gælder ledigheden i procent af arbejdsstyrken, da tallene er ret følsomme overfor selv små ændringer i både arbejdsstyrke og ledighed. Der er nemlig tale om forholdsvis små grupper.

Tabel 8. Ledighed inden for brancher, antal fuldtidspersoner

4. kv. 2008 4. kv. 2011 Ændring

Antal pers. Pct.

Off. brancheudd. Administration (fx kontor i off.adm) 17 164 148 890,7

Børneområdet/SFO (PAU’ere) 359 707 348 97,1

Specialområdet (Pædagoger) 1.601 5.046 3.445 215,2

Sundhed og ældre (fx SOSU’er) 1.155 4.546 3.390 293,5

I alt 3.121 10.502 7.382 236,5

Off./priv. bran-

cheudd. Administration (fx kontoransatte) 997 3.023 2.025 203,1

Det grønne område (fx anlægsgart.) 1.414 2.726 1.312 92,8

Rengøring og Køkken (fx servi.ass.) 424 1.060 635 149,8

Teknik og service (fx ejendomsass.) 37 119 82 220,8

Værker og forsyning (fx fors.op.) 1.430 3.497 2.067 144,6

I alt 4.337 10.621 6.284 144,9

Anm: Tabellen viser udviklingen i ledigheden blandt personer uddannelse inden for de to målgrupper. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorri- gerede.

(20)

19 Tabel 9. Ledighed inden for brancher, pct. arbejdsstyrken

4. kv. 2008 4. kv. 2011 Ændring

Pct. Pct.-point

Off. brancheudd. Administration (fx kontor i off.adm) 1,9 8,5 6,7

Børneområdet/SFO (PAU’ere) 8,4 17,3* 8,9

Specialområdet (Pædagoger) 1,7 5,2 3,5

Sundhed og ældre (fx SOSU’er) 1,8 6,8 5,1

I alt 1,9 6,2 4,3

Off./priv. bran-

cheudd. Administration (fx kontoransatte) 3,0 8,4 5,4

Det grønne område (fx anlægsgart.) 5,5 10,5 5,0

Rengøring og Køkken (fx servi.ass.) 4,0 9,9 5,8

Teknik og service (fx ejendomsass.) 1,6 4,2 2,6

Værker og forsyning (fx fors.op.) 2,1 5,2 3,1

I alt 3,1 7,4 4,3

Anm: Tabellen viser udviklingen i ledigheden blandt personer uddannelse inden for de to målgrupper. Pga. databrud i arbejdsstyrketallene er arbejdsstyrken fra 2009 brugt når der regnes ledighedsprocent i 2008. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede. * tallet er forbundet med stor usikkerhed, idet der er tale om en forholdsvis ny uddannelse.

”Sundhed og ældre” har oplevet en markant stigning i ledigheden med næsten en firdobling. I slutningen af 2008 var der knap 1.200 ledige, mens tallet i dag er på 4.500 personer. Der svarer til en stigning i ledighedsprocenten fra 1,8 til 6,8 procent.

”Administration”, der dækker over én uddannelse nemlig ”Offentlig administration”, har haft en meget stor stigning i ledigheden med en tidobling fra 17 til 164 ledige på tre år. Det skal dog bemærkes, at der er tale om et meget lavt antal ledige og et meget lavt udgangsniveau med få ledige⁸

Antalsmæssigt har også ”Specialområdet”, der dækker pædagoguddannelsen, oplevet en stor stigning på knap 3.500 personer eller 3,5 procentpoint.

8 Det ser ud til, at der på figur 11 sker et strukturelt skifte i ledigheden i slutningen af 2011. Det omvendte sker på figur 12. Det bør undersøges, om der er sket nogle ændringer i afgangen fra uddannelsen.

(21)

20 Figur 11. Ledighedsudvikling inden for offentlige brancheuddannelser, fuldtidspersoner

Anm: Figuren viser udviklingen i ledigheden inden for offentlige brancheuddannelser. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede.

Figur 12. Ledighedsudvikling inden for off. /private brancheuddannelser, fuldtidspersoner

Anm: Figuren viser udviklingen i ledigheden inden for offentlige brancheuddannelser. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede.

Inden for ”Børneområdet/SFO”, der dækker PAU-uddannelsen, er ledigheden antalsmæssigt fordoblet.

Siden uddannelsen er ny, var der få ledige i 2008⁹, mens der i 2011 var lidt over 700 ledige med en PAU-uddannelse. Her er målingen af ledigheden i forhold til arbejdsstyrken særlig usikker pga. det store udbud af PAU’ere det seneste års tid. På trods af usikkerheden forbundet med den allernyeste udvikling jf. diskussionen af januar-2012-tallet i indledningen, så synes der at være tale om en accelere- rende udvikling i ledigheden inden for ”Børneområdet/SFO” i slutningen af 2011. Fra november 2011 til

9 Den gamle PGU ligger dog i også i denne gruppe. Der er der nyuddannede fra før 2010-2011.

0 500 1.000 1.500 2.000

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000

08 09 10 11 12

Antal pers.

Specialområdet Sundhed og ældre

Administration (h. akse) Børneområdet/SFO (h. akse)

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000

08 09 10 11 12

Antal pers.

Administration Det grønne område Rengøring og Køkken Teknik og service Værker og forsyning

(22)

21 januar 2012 er ledigheden steget med næsten 200 personer. De foregående måneder var stigningen på cirka 10 personer pr. måned.

Indenfor de offentlige/private brancheuddannelser har ”Det grønne område” samt ”Værker og forsyning” haft en udvikling, der ligner den generelle ledighedsudvikling, dvs. med stigning fra 2008 og så et mindre fald i ledigheden i både 2010 og 2011, jf. figur 12. Derimod har ”Administration”, der her dækker flere uddannelser end under de rene offentlige brancheuddannelser, samt ”Rengøring og Køkken” og

”Teknik og Service” haft en anderledes udvikling uden fald i ledigheden.

Måler man på udviklingen fra 2008 til 2011 ses det, at ”Teknik og Forsyning” samt ”Administration”

har haft de største stigninger i ledigheden med mere end en tredobling.

Relativt set er ledigheden højest inden for ”Administration”, ”Rengøring og Køkken” samt ”Det grønne område”, hvor hver tiende med uddannelsen er ledig i 4. kvartal 2011.

Udvikling i ledigheden for udvalgte uddannelser

Tabel 10 – på næste side, viser udviklingen i ledigheden for de fleste af de uddannelser, der indgår i de to målgrupper. Figur 13 og 14 viser udviklingen i ledigheden for en række af de store uddannelsesgrupper i målgrupperne.

(23)

22 Tabel 10. Udvikling i ledigheden inden for uddannelserne , fuldtidspersoner

Antal ledige Ledighedspct.

4. kvt.

2008

4. kvt.

2011

Ændring Ændring 4. kvt.

2008

4. kvt.

2011

Ændring

Antal pers. Pct. Pct. -

point Off. brancheuddannelser

Offentlig administration 17 164 148 890,7 1,9 8,5 6,7

Pædagog 1.601 5.046 3.445 215,2 1,7 5,2 3,5

Pædagogisk assistent 359 707 348 97,1 8,4 17,3 8,9

SOSU-assistent 247 2.349 2.102 852,1 0,9 8,2 7,3

SOSU-hjælper 906 2.247 1.341 148,0 2,3 5,9 3,6

Off./Private brancheudd.

Anlægsgartner 129 346 217 167,5 5,2 12,3 7,1

Bioanalytiker 39 107 68 176,1 0,5 1,5 0,9

Bygge og anlæg 1.058 1.654 596 56,4 5,9 9,4 3,5

Dyrepasser 69 212 143 206,7 6,1 19,1 13,0

Ejendomsservice 14 42 28 203,9 2,3 4,9 2,6

Elektronik og IT 309 701 392 126,8 2,4 5,3 2,9

Ernæring 322 709 387 120,1 3,6 8,1 4,5

Industrioperatør 74 155 81 109,7 4,2 8,4 4,2

Jordbrugsmaskinfører 14 130 116 831,2 3,0 26,4 23,4

Karrosseri 84 255 171 202,4 2,3 6,8 4,5

Kontor 489 1.565 1.076 220,2 4,0 11,4 7,5

Køkken 56 266 210 374,4 17,2 61,8 44,6

Lager og logistik 106 274 168 159,0 4,0 9,5 5,5

Lægesekretær mv. 130 396 267 205,4 2,1 5,8 3,7

Mekaniker 862 1.982 1.120 130,0 1,9 4,4 2,6

Redder 6 27 21 337,4 0,6 2,2 1,6

Serviceassistent 44 101 57 130,6 3,5 6,6 3,1

Skov og natur 38 87 49 128,4 4,4 9,7 5,3

Smed 92 438 346 376,1 2,3 11,2 8,9

Tandklinikassistent 243 591 348 143,3 4,4 10,6 6,2

Transport (chauffører) 16 49 33 199,8 2,2 6,4 4,1

Økonomi og administration 93 351 258 277,1 5,2 13,9 8,7

Anm.: Uddannelserne Neurofysiologiassistent, forsyningsoperatør og rengøringsassistent er ikke med pga. for få observationer. Pga. databrud i arbejdsstyrketallene er arbejdsstyrken fra 2009 brugt når der regnes ledighedsprocent i 2008. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede.

SOSU-assistenterne er en af de grupper, der har oplevet den største stigning i ledigheden siden udgan- ge af 2008 med næsten en tidobling i ledigheden. I slutningen af 2008 var under 250 fuldtidsledige SOSU-assistenter mens tallet i slutningen 2011 var knap 2.400 fuldtidspersoner. Ledigheden var nær- mest et ukendt fænomen for SOSU-assistenter i 2008 med en ledighedsprocent på under 1 procent.

(24)

23 SOSU-hjælperne har haft en mere moderat udvikling i ledigheden, men målt på niveauet er der stort set lige mange ledige hjælpere og assistenter ved udgangen af 2011.

Igen er det vigtig at tænke på udgangsniveauet. SOSU-assistenterne kommer fra et meget lavt ledighedsniveau hvorfor udviklingen har været størst for dem. Blandt SOSU-assistenter er ledigheden steget med 7,3 procentpoint, mens hjælperne har oplevet en stigning på det halve.

Inden for pædagogområdet har det også været en stor stigning i ledigheden. Relativt og antalsmæssigt er ledigheden vokset mere inden for pædagogerne end inden for pædagogiske assistenter. Blandt pæ- dagogerne er der tale om en tredobling, mens assistenterne har oplevet knap en fordobling målt på antallet af fuldtidsledige.

Inden for de offentlige/private brancheuddannelser er der mange små uddannelsesgrupper, og der er stor forskel på, om uddannelserne har oplevet en stor relativ stigning i ledigheden som fx inden for jordbrugsmaskinførere eller om der er tale om en stor antalsmæssig stigning som hos mekanikere og kontoruddannede.

Figur 13. Ledighedsudvikling for udvalgte uddannelser inden for offentlige brancheuddannelser

Anm: Figuren viser udviklingen i ledigheden inden for en række udvalgte uddannelser inden for offentlige brancheuddannelser. Pga. databrud i arbejdsstyrketallene er arbejdsstyrken fra 2009 brugt når der regnes ledighedsprocent i 2008. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede.

0 500 1.000 1.500 2.000

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000

08 09 10 11 12

Antal pers.

Pædagog SOSU-assistent SOSU-hjælper Pædagogisk ass. (h. akse)