BRUXELLES - Op imod 200 millioner EU-borgere kan i juni måned blive kaldt til stemmeurnerne for at tage stilling til den europæiske forfatning. I otte af Unionens nuværende og kommende medlemslande er der politisk opbakning til at afholde folkeafstemning om forfatningen, og yderligere et par lande overvejer en EU-afstemning.
I alle lande undtagen Danmark går tendensen klart i ret- ning af en afstemning om EU-forfatningen samtidig med valget til Europa-Parlamentet den 13. juni. Statsminister An- ders Fogh Rasmussen ville også gerne stemme om forfat- ningen den dag, men det har både Socialdemokratiet og de Radikale afvist med den begrundelse, at en folkeafstemning helt vil overskygge valget til Europa-Parlamentet.
Når Danmark stemmer efter de øvrige EU-lande, vil det være svært for nej-siden at argumentere med, at Danmark har demokratisk ret til at blokere for forfatningen, hvis den samtidig er blevet godkendt ved folkeafstemninger i en lang række langt mere folkerige lande end Danmark.
Hvis forfatningen godkendes ved de forskellige EU-af- stemninger, vil det politisk blive opfattet som en stærkt øget legitimitet til EU-samarbejdet. Unionens politiske ledere vil kunne argumentere med, at de har folkets opbakning til deres handlinger, og dermed vil det fremtidige EU-samar- bejde kunne danne rammen om beslutninger med meget vidtrækkende konsekvenser - under forudsætning af, at der er politisk opbakning til sådanne beslutninger.
Ser man på holdningen til EU-samarbejdet, så er det for øjeblikket stort set kun Danmark, hvor resultatet af en fol- keafstemning om forfatningen risikerer at ende med et nej.
Europa-Kommissionen offentliggør senere i denne uge en såkaldt Eurobarometer-undersøgelse, og de første foreløbi- ge resultater viser, at Danmark er det eneste af de otte lande, hvor der formodentlig skal afholdes folkeafstemning, at der
–er en stor grundlæggende skepsis mod den europæiske forfatning. En holdning som - teoretisk set - kan have æn- dret sig en del efter weekendens topmøde i Bruxelles.
Mange afstemninger
Hvis man skal tage de hidtidige politiske udmeldinger al- vorligt, så er det ganske sikkert, at der afholdes folkeaf- stemning om EU-forfatningen i otte lande. Afstemninger i Danmark og Irland virker uundgåelige på grund af disse to landes forfatninger. Tidligere har f.eks. Maastricht-trakten i de to lande, og irerne har desuden stemt om Nice-Traktaten.
Men derudover er der en række andre lande, hvor der også er politisk opbakning til en folkeafstemning:
12| Nr. 44 | 15. december 2003
Mandagmorgen
Europæisk kurs mod afstemnings-drama
EU
Forfatning.Mellem 80 og 200 millioner borgere skal stemme om EUs forfatning - Størst risiko for et nej i Danmark - Bred folkelig opbakning til forfatning kan give EU legitimitet til at træffe beslutninger, der har vidtrækkende konsekvenser - Danmark ene om ikke at ville stemme om forfatningen samtidig med valget til Europa-Parlamentet til juni
Støtte til forfatning
Borgernes opbakning til europæisk forfatning
Figur 1: Et flertal af borgerne i de lande, der skal have folkeafstem- ning, anser det for at være en god ide med en europæisk forfatning.
Også her er danskerne mere skeptiske.
Kilde: Eurobarometer.
0 20 40 60 80 20 0
Italien Belgien Holland Luxembourg Spanien Frankrig Portugal Irland
Danmark Pct.
Synes EU bør have en forfatning Ingen forfatning Nr.44side12-15.qxd 12-12-2003 17:55 Side 12
Belgien.Her har premierminister Guy Verhofstadts libe- rale parti foreslået en folkeafstemning samtidig med valget til Europa-Parlamentet. Dette får støtte af kristde- mokraterne, der dog opstiller det ønske, at der bør være afstemning i alle EU-lande den samme dag, og at det bør være det samlede resultat for Unionen, der gælder, så intet enkelt land kan blokere for traktaten.
Holland.I begge kamre i det hollandske parlament er der flertal for en folkeafstemning. En ny lov om en sådan af- stemning ventes godkendt i februar. Det vil være Hol- lands første folkeafstemning.
Luxembourg.Premierminister Jean-Claude Juncker har al- lerede meddelt, at forfatningen skal til folkeafstemning samtidig med valget til Europa-Parlamentet. Det luxem- bourgske parlament har med 54 af 59 stemmer god- kendt, at afstemningen skal være bindende.
Spanien.I sommer blev premierminister José María Az- nar og hans konservative parti enige med socialisterne om, at der skal afholdes en folkeafstemning om forfat- ningen. Det er forventningen, at det bliver samtidig med valget til Europa-Parlamentet.
Portugal. Premierminister José Manuel Durão Barroso meddelte i en tale i nationalrådet den 7. oktober, at der skal afholdes folkeafstemning om forfatningen i Portu- gal samtidig med valget til Europa-Parlamentet.
Tjekkiet.Premierminister Vladimir Spidla har i en tale den 7. oktober meddelt, at regeringspartiet vil fremlægge et forslag til en folkeafstemning om forfatningen. Spidla presses blandt andet af, at både kommunisterne og et andet parti i parlamentet er modstandere af forfatningen, og at der muligvis ikke er et flertal for at få forfatningen ratificeret i det tjekkiske parlament.Ud over denne gruppe af lande er der yderligere overvejelser i to af de store EU-lande om en mulig folkeafstemning om forfatningen, nemlig Frankrig og Italien. I Frankrig har pre- mierminister Jean-Pierre Raffarin udtalt, at det efter hans opfattelse er nødvendigt med en folkeafstemning. Ved en uformel pressekonference den 6. oktober sagde Raffarin endda, at “en rigtig europæer kan ikke være modstander af en folkeafstemning”.
Ikke desto mindre har det dog hidtil vist sig, at Frankrigs præsident, Jacques Chirac, har været noget tilbageholdende med at ville udskrive en afstemning. Afgørelsen om en fransk folkeafstemning ligger hos præsidenten. Han har
sagt, at han ikke vil afgøre spørgsmålet, før de nye lande er blevet medlemmer den 1. maj. Socialistpartiet i Frankrig støtter en folkeafstemning, men partiet har flyttet sig poli- tisk og er delt i to lejre i forhold til, om partiet bør støtte eller afvise forfatningen.
I Italien har både premierminister Silvio Berlusconi og Mandagmorgen
Nr. 44 | 15. december 2003 |13
Gavn af EU
Holdninger til EU-samarbejdet
Figur 2: En overvejende del af vælgerne anser EU-medlemskabet for en fordel for deres land og noget, som landet har haft gavn af. Men tilliden til EUs institutioner er mere begrænset.
Kilde: Eurobarometer.
0 20 40 60 40 20 0
0 20 40 60 80 20 0
Tillid til EU Ikke tillid til EU Portugal
Italien Spanien Irland Luxembourg Belgien Danmark Holland Frankrig
Luxembourg Irland Spanien Holland Italien Danmark
Belgien Portugal Frankrig
Irland Luxembourg Danmark
Spanien Portugal Belgien Holland Italien Frankrig
Pct.
Pct.
0 20 40 60 80 20 0
Pct.
Synes EU-medlemskabet er godt Ikke godt
Synes EU-medlemskabet er en fordel for landet Ikke en fordel Nr.44side12-15.qxd 12-12-2003 17:55 Side 13
vice-premierminister Gianfranco Fini udtalt, at de støtter ideen om en folkeafstemning. Italien har dog det problem, at landets forfatning ikke tillader folkafstemninger om in- ternationale traktater. Der behandles for øjeblikket et for- slag i det italienske parlament for at ændre det forhold, sådan at EU-forfatningen vil kunne sendes til folkeafstem- ning.
Bred opbakning
Hvis man skal bedømme ud fra den Eurobarometer-under- søgelse, der offentliggøres senere på ugen, er det frem for alt Danmark, der står til at få problemer med at få overbevist et flertal i befolkningen om, at de skal støtte den europæiske forfatning. Generelt er der i de lande, der overvejer en folke- afstemning, en ganske udbredt opfattelse af, at EU-med- lemskabet er til nytte for deres lande. I de fleste af landene er der også ganske stor tillid til Den Europæiske Union og det samarbejde, den udgør rammen for. Se figur 2. På dette om-
råde er det dog værd at bemærke, at opbakningen til og for- ståelsen for EU-samarbejdet er faldet i det traditionelt EU- begejstrede Belgien.
Samtidig er det også tydeligt, at der i de EU-lande, der står over for en kommende folkeafstemning også er opbak- ning til flere af de store og vigtige politiske beslutninger, som den europæiske forfatning indeholder. Eksempelvis er der bred opbakning til etablering af en post som EU-uden- rigsminister. Også på dette område adskiller Danmark sig dog fra de øvrige ved, at et flertal af danskerne faktisk er modstandere af en sådan “minister”. Se figur 3.
Andre politikker som f.eks. en fælles asylpolitik, der også er en vigtig del af EU-forfatningen, får stor opbakning fra mindst to tredjedele af vælgerne i folkeafstemningslandene.
For Danmarks vedkommende i øvrigt tankevækkende, da netop områderne asyl og immigration er områder, hvor Danmark har et EU-forbehold og derfor ikke er tvunget til at deltage i EU-politikkerne.
Generelt er det også tydeligt af målingen fra Eurobaro- meter, at et flertal i folkeafstemningslandene finder det øn- skeligt, at EU får en forfatning. Se figur 1. Også her er det frem for alt danskerne, som skiller sig ud som skeptikere.
Det fremgår tydeligt af målingerne, at danskerne er meget bevidste om, at EU-medlemskabet er til fordel for Danmark.
Men samtidig er det også tydeligt, at danskerne ikke rigtigt bryder sig om samarbejdet.
Svært at stemme nej
Selv med udsigt til, at syv eller flere andre EU-lande afholder folkeafstemning om EU-forfatningen samtidig med valget til Europa-Parlamentet, så er oppositionen i Danmark mod- stander af at deltage i denne europæiske folkeafstemnings- bølge.
Ugebrevet har forelagt ideen for både den radikale Niels Helveg Petersen, de to oppositionskandidater til Europa- Parlamentet, socialdemokraten Henrik Dam Kristensen og SFs Pernille Frahm, og alle tre holder fast i deres tidligere ønsker om at holde folkeafstemning om EU-forfatningen og valget til Europa-Parlamentet den 13. juni adskilt.
“Blander man de to ting sammen, så vil al opmærksom- hed være rettet mod folkeafstemningen. Det vil blive en par- tileder-præget debat,” siger Niels Helveg Petersen.
“De personer, man kan stemme på, vil ikke optræde i me- dierne. Det vil kun partilederne” siger Pernille Frahm.
Da det af tekniske og juridiske årsager vil være meget svært for Danmark at afholde en afstemning tidligere end den 13. juni, betyder det, at en dansk afstemning med stor sandsynlighed kommer efter afstemningen i de øvrige lande. September er en mulighed.
Dermed vil de øvrige landes afstemninger i høj grad
14| Nr. 44 | 15. december 2003
Mandagmorgen
Skeptiske danskere
Borgernes holdning til EU-politikker
Figur 3: Generelt er der i de EU-lande, der skal have folke- afstemning, en bred opbakning til EUs nye politikker. Danmark er dog en undtagelse - danskerne er mere skeptiske.
Kilde: Eurobarometer.
0 20 40 60 80 20 0
EU bør have en udenrigsminister
EU bør ikke have en udenrigsminister
EU bør ikke have fælles asylpolitik Pct.
0 20 40 60 80 20 0
Pct.
EU bør have en fælles asylpolitik Italien
Holland Luxembourg Belgien Frankrig Spanien Irland Portugal Danmark
Holland Belgien Frankrig Italien Luxembourg Irland Spanien Portugal Danmark
47%
Nr.44side12-15.qxd 12-12-2003 17:55 Side 14
kunne komme til at påvirke den danske. Hvis et af de øvrige lande stemmer nej, vil det kunne åbne mulighederne for et nej i Danmark. Stemmer alle øvrige lande derimod ja, vil det være meget svært for danske nej-sigere at argumentere med, at Danmark skal bruge et nej til forfatningen til at forhindre, at den vedtages. Hvis traktaten ved det danske afstemnings- tidspunkt allerede er godkendt af mere end 80 millioner
andre europæere, vil det være svært at argumentere for, at et dansk nej-flertal på et par millioner skulle være tilstrække- ligt til at stoppe forfatningen.
Opbakning til EU
Allerede i dag er EU-samarbejdet det, der oftest har været til diskussion blandt de europæiske borgere. Den første EU-re- laterede afstemning fandt sted i 1972, hvor den franske præsident George Pompidou spurgte det franske folk, om det var tilhængere af en udvidelse af EF-samarbejdet med fire nye medlemslande, Storbritannien, Irland, Norge og Danmark. Siden den afstemning har borgerne i Europa i alt 40 gange haft mulighed for at udtale sig om EU-relaterede emner ved folkeafstemninger. Se figur 4. Intet andet inter- nationalt samarbejde har i den grad været udsat for at blive bedømt ved folkeafstemninger som det samarbejde, der i dag hedder Den Europæiske Union. Hvis udviklingen fortsætter som forventet, så vil antallet af EU-afstemninger inden udgangen af næste år nærme sig 50.
Tidligere har det stort set kun været små medlemslande som Danmark og Irland, der har bedt befolkningen om at tage stilling til konkrete udviklingstrin i det europæiske samarbejde, mens mange afstemninger decideret har hand- let om et lands medlemskab af EU hvor alternativet har været
“udenforskab”.
Det forhold kan ændre sig, hvis forventningen om en hel stribe folkeafstemninger i juni holder stik. Afholdes en sådan række af afstemninger om forfatningen, og kommer afstemningerne til at omfatte en stor del af Unionens vælge- re, så vil resultatet af disse afstemninger også ændre den måde, som de politiske ledere ser EU-samarbejdet på.
I dag har nogle af de mere EU-skeptiske ledere som ek- sempelvis den svenske statsminister Göran Persson og statsminister Anders Fogh Rasmussen jævnligt advaret mod at tage for store skridt i retning af et udbygget EU-samarbej- de. Det er vigtigt, at udviklingen ikke går hurtigere, end at befolkningerne kan følge med, lyder argumentet.
Men i den række af EU-lande, hvor der er stor vilje til at udbygge samarbejdet på følsomme områder som eksempel- vis forsvar, asyl- og socialpolitik, vil et folkeligt mandat være ensbetydende med en slags ja til at anvende EU som ram- men om vidtgående beslutninger på disse områder.
Dermed kan et antal positive folkeafstemninger om for- fatningen på lidt længere sigt få ganske vidtrækkende kon- sekvenser for integrationen mellem EUs medlemslande.
Ole Vigant Ryborg | or@mm.dk
Mandagmorgen
Nr. 44 | 15. december 2003 |15
Folket spørges ofte
40 EU-afstemninger på 30 år
Figur 4: Danmark er det land, der oftest har spurgt vælgerne til råds i europæiske anliggender. Men folkeafstemninger er ganske udbredt, og nu er yderligere en stribe afstemninger på vej.
Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen.
Dato Land Emne Ja-stemmer, Deltagelse,
pct. pct.
23/4/72 Frankrig Udvidelse af EF 68,3 60,3 10/5/72 Irland EF-medlemskab 83,1 70,9 26/9/72 Norge EF-medlemskab 46,5 79,2 2/10/72 Danmark EF-medlemskab 63,3 90,1 3/12/72 Schweiz Frihandelsaftale med EF 72,5 52,0 5/6/75 Storbrit. EF-medlemskab 67,3 64,0 23/2/82 Grønland EF-medlemskab 46,0 75,0 27/2/86 Danmark Fællesakten (EF-pakken) 56,2 75,3 26/5/87 Irland Fællesakten 70,0 44,1 18/6/89 Italien Europas udvikling 88,1 85,4 2/7/92 Danmark Maastricht-Traktaten 48,0 82,9 18/6/92 Irland Maastricht-Traktaten 68,7 57,3 20/9/92 Frankrig Maastricht-Traktaten 51,1 69,7 6/12/92 Schweiz EØS-aftalen 49,7 78,0 12/12/92 Liechten-
stein EØS-aftalen 55,8 87,0
18/5/93 Danmark Maastricht-Traktaten
med forbehold 56,8 85,5
12/6/94 Østrig EU-medlemskab 66,6 82,4 16/10/94 Finland EU-medlemskab 56,9 70,4 13/11/94 Sverige EU-medlemskab 52,7 83,3 20/11/94 Ålands-
øerne EU-medlemskab 73,6 49,1
28/11/94 Norge EU-medlemskab 47,8 89,0 9/4/95 Liechten-
stein EU-medlemskab 55,9 82,1
8/6/97 Schweiz Ansøgning om EU-
medlemskab 25,9 35,0
22/5/98 Irland Amsterdam-Traktaten 61,7 56,3 28/5/98 Danmark Amsterdam-Traktaten 55,1 76,2 21/5/00 Schweiz Bilateral aftale med EU 67,2 48,0 28/9/00 Danmark Euroen 46,9 87,5 4/3/01 Schweiz Ansøgning om EU-
medlemskab 23,2 55,0
7/6/01 Irland Nice-Traktaten 46,1 34,8 19/10/02 Irland Nice-Traktaten 62,9 48,5 8/3/03 Malta EU-medlemskab 53,6 91,0 23/3/03 Sloven. EU-medlemskab 89,6 60,3 12/4/03 Ungarn EU-medlemskab 83,7 45,6 11/5/03 Litauen EU-medlemskab 89,9 63,3 17/5/03 Slovakiet EU-medlemskab 92,4 52,2 8/6/03 Polen EU-medlemskab 77,5 58,8 16/6/03 Tjekkiet EU-medlemskab 77,3 55,2 14/9/03 Estland EU-medlemskab 66,8 64,0 14/9/03 Sverige Euroen 42,0 82,6 20/9/03 Letland EU-medlemskab 67,0 72,5 Nr.44side12-15.qxd 12-12-2003 17:55 Side 15
