Tillid og anerkendelse – et studie af en dansk folkeskole

(1)

Katrine Hulebæk Larsen Cand.soc.HRM

Vejleder: Iver Drabæk, Ekstern Lektor ved HD Organisation og Ledelse

Antal satsenheder: 177.203

Tillid og anerkendelse – et studie af

en dansk folkeskole

(2)

Side 2 af 102

Abstract

The present treatise concerns the concepts of recognition and trust and seeks to localize the influence of the mentioned concepts upon each other as well as the significance they have on the way management is conducted. The underlying basis of the present treatise is the study and elucidation of the everyday relations between teachers and management.

The focus of the treatise is clarified through the use of a qualitative study of a small Danish public school located on the island of Zealand. In depth interviews have been performed with 5 teachers and 2 persons from the school management. The methodical procedure of the interviews has been to focus on the narrative stories and elements, which the informants themselves assess as being relevant according to the subject of the present treatise.

The interviews have been conducted to strive towards creating a relaxing environment and the highest degree of openness. The questions were not standardized but on the contrary loosely structured to fit dialog between the interviewer and interviewee with a basis within a predetermined interest for certain concepts.

The empirical material is combined with theoretical contributions on the two main fronts of recognition and trust. The purpose of the theoretical contributions is to create an insight to the field as well as attempting a concretization of the underlying dimensions. The theoretical contributions concerning recognition originate from the German social philosopher Axel Honneth. This theoretician has with his division of recognition into 3 spheres, played a great part in the way whereupon recognition is investigated and concretized. Theory concerning trust is found primarily among the theories of Niklas Luhmann, Guido Möllering and Niels Thygesen. The theoreticians each contribute to the way trust is understood as a complex human mechanism, which can limit the complexity of everyday life as long as the involved individuals are willing to accept some inherent risk.

The analysis concludes that the studied public school in many ways can be described as based upon a network of trust relations. Both teachers and management give the impression that trust is an important constituent of their everyday life and that it is of crucial importance to their job satisfaction. The trust relations result in a high degree of commitment and both teachers and management are aware of the direct gains this trust structure gives rise to. In addition to this it is clear that recognition is an important constituent of the understanding of a trust relation. The perception of recognition at the studied public school is to a high degree linked to openness and tolerance as well as a basic acknowledgement of individual

(3)

Tillid og anerkendelse – et studie af en dansk folkeskole

Side 3 af 102

characteristics. Furthermore, it is important that the recognition is versatile in the way that it considers both professional and personal parts of the identity of the individuals.

The management style practiced at the studied school results in the delegation of responsibility and authority, and that both employees and management are tied to each other through a mutual obligation. This demands high standard for the presentation of self, but the gains are harvested through an increase of work satisfaction and personal development.

(4)

Side 4 af 102

Forord

Nærværende afhandling er blevet til på baggrund af en interesse i tillidens betydning for ledelsen af danske folkeskole, samt et ønske om at komme nærmere en forståelse af de dynamiske relationer, som eksisterer på enhver arbejdsplads. Ved opstarten og den nærmere indkredsning af afhandlingens fokus var det en konstant udfordring at holde sig på sporet og ikke også gå i dybden med alle de beslægtede og yderst interessante begreber eller teoretiske diskussioner. Alt i alt bød specialeskrivningen på flere udfordringer, både fagligt og mentalt, end jeg havde forestillet mig, og det har været en periode præget af en bred vifte af følelser, hvoraf de mest dominerende måske har været spænding, frustration, stress, begejstring og utålmodighed.

Der skal lyde en stor tak til de mennesker, som åbnede deres hjerter og gav mig indblik i, hvordan hverdagen ser ud i en position, hvor alle har en mening om hvordan et arbejde skal udføres. Tak for de berigende snakke og for den positive og entusiastiske stemning, der prægede vores samtaler. Disse mennesker er den afgørende grund til, at nærværende afhandling foreligger.

Og en tak til min vejleder Iver Drabæk, som har været en stor hjælp, både hvad angår konstruktiv kritik, spændende refleksioner og diskussioner omkring fokus. Derudover har han på behagelig vis været til stede og guidet mig ved eventuelle problemer eller andre uklarheder i forhold til mine tanker og ideer.

Jeg har været igennem en spændende lærerproces, og det håber jeg at afhandlingen bærer præg af. Rigtig god læselyst!

(5)

Side 5 af 102

Indholdsfortegnelse

Abstract ... 2

Forord ... 4

Indledning ... 7

Den danske folkeskole og dens betingelser ... 8

Motivation for valg af problemstilling og problemformulering ... 10

Problemformulering... 11

Teori ... 11

Axel Honneth og anerkendelsesbegrebet ... 12

En videnskabsteoretisk placering ... 12

Anerkendelsesteorien ... 13

Primærsfæren ... 14

Den retslige sfære ... 14

Den solidariske sfære ... 15

Refleksioner over anerkendelsesteorien ... 16

Tillidsteorier ... 17

Niklas Luhmann og hans tillidsbegreb ... 18

Hverdagens kompleksitet ... 18

Personlig tillid ... 19

Refleksioner over Luhmanns tillidsteori ... 20

Guido Möllering ... 21

Samlede refleksioner over tillidsbegrebet ... 22

Metodedesign ... 24

Videnskabsteoretisk ståsted ... 24

Fremgangsmåde ift. metodologi ... 25

Anvendelse og bearbejdning af teori ... 25

Det kvalitative forskningsinterview... 28

Tematisering og design ... 29

Rekruttering ... 29

Transskribering ... 31

Interviewudførelse og -forløb ... 31

Analysemetode ... 32

Reliabilitet ... 33

Validitet ... 33

Udsigelseskraft ... 34

Etiske overvejelser ... 35

(6)

Side 6 af 102

Præsentation af casen ... 36

Analyse ... 40

Analysedel 1: Relationer ... 40

Relationer som forpligter ... 40

Et spørgsmål om tillid ... 42

Relationer, der varmer ... 43

Tillid til gennemskueligheden ... 45

Diskussion - hvilke relationer er der tale om på Broskolen. ... 46

Luhmann og tillidsrelationerne på Broskolen ... 48

Autenticitet ... 49

Delkonklusion ... 50

Analysedel 2: Anerkendelse og tillid – en sammenhæng? ... 51

Det handler om åbenhed ... 51

Plads til forskellighed ... 53

Diskussion – Honneth, anerkendelsen og tillid ... 55

Endnu et leap of faith ... 57

Analysedel 3: De rent ledelsesmæssige påvirkninger ... 58

En personlig tilgang ... 58

Ledelsesstilens betydning ... 59

En særlig ledelsesstil ... 60

Diskussion – at forstå betydningen af tilstedeværelse ... 62

Forpligtende bånd ... 62

At kigge udad snarer end indad ... 63

Konklusion ... 66

Litteraturliste ... 68

Bilag 1 ... 71

Sammendrag af interview med Søren ... 71

Sammendrag af interview med Birgitte. ... 73

Sammendrag af interview med Michael ... 78

Sammendrag af interview med Jane ... 82

Sammendrag af interview med Anette ... 88

Sammendrag af interview med Henrik og Maria ... 93

(7)

Side 7 af 102

Indledning

Jeg vil i denne afhandling se nærmere på et felt, der er under konstant mediebevågenhed, og som også på godt og ondt er en del af mange menneskers hverdag. Jeg taler om den danske folkeskole, og nærmere bestemt om de ledelsesmæssige udfordringer, som ligger i at organisere og skabe sammenhæng i en hverdag, hvor der hele tiden dukker uforudsete udfordringer op.

Danske skoleledere befinder sig i en situation, hvor det er stort set umuligt at skabe orden via regler og strengt organiserede systemer. Den konstante udvikling i elever, undervisningsmateriale og ministerielt udviklede krav og forordninger fordrer omstillingsparathed og fleksibilitet. Dette har som resultat, at procedurer og udtryk så som ”sådan gjorde vi sidste år”

hurtigt bliver ubrugeligt. I stedet er de danske skoleledere for en stor dels vedkommende tvunget til at stole på deres medarbejder, og deres evner til at træffe valg, som ikke sætter skolen i et dårligt lys. På samme måde er lærere også nødt til at stole på, at deres leder sætter pris på deres indsats, og derfor giver dem frihed og ansvar til at organisere undervisningen, som det falder dem mest naturligt. Dette sætter store krav til både selvfremstilling og til den konstante opbygning og vedligeholdelse af relationerne mellem ledere og medarbejder.

Jeg vil i denne afhandling søge at indkredse, analysere og stille spørgsmålstegn ved nogle af de antagelser og oplevelser, som eksisterer i og omkring den danske folkeskole såvel som se nærmere på de relationer, der er særligt afgørende for forståelsen af tillidens betydning for ledelse. Det er forhåbningen, at dette arbejde kan kaste lidt lys over betydningen af de daglige relationer, såvel som komme med bud på, hvilke ledelsesmæssige kvaliteter, der synes afgørende.

Afhandlingens fokus søges indkredset gennem en konkret case bestående af en mindre dansk folkeskole beliggende på sjælland. Skolen er en typisk, om end meget lille, landskole, og står derfor over for de generelle relationelle udfordringer, som også præger landets andre skoler. At skolen er lille kan i denne omgang være med til at lokalisere nogle tendenser, som kan være af interesse i den igangværende diskussion omkring sammenlægningen af mindre skoler til større enheder, hvorfor afhandlingen på længere sigt vil få større almen relevans.

En dansk folkeskole er i høj grad kendetegnet ved de mennesker, som er ansat der. Flytter en lærer eller leder, så er det naturligvis muligt med en erstatning, men det er nødvendigt at medtænke de menneskelige såvel som kollegiale relationer, der går tabt. Mit udgangspunkt er, at fagligheden på en folkeskole er tæt forbundet med den individuelle identitet hos den pågældende lærer eller leder, og at identifikation med organisationen derfor også for en stor

(8)

Side 8 af 102

dels vedkommende er knyttet op på oplevelsen og erfaringen med de daglige relationer. Som teoretisk overlægger vælger jeg en konstruktivistisk tilgang, der har blik for de interaktionistiske perspektiver, som jeg mener, er centrale. Der er interviewet fem lærere og to ledere på caseskolen, samt en enkelt leder fra en nærliggende skole. Til konkret analyse benyttes Axel Honneths teori om anerkendelse, og forskellige teorier om tillid, herunder bl.a.

Niklas Luhmann. De overordnede teorier støttes af korte bidrag om f.eks. autenticitet, identitet og indtryksstyring. Før de teoretiske begreber præsenteres vil jeg dog tillade mig at introducere læseren for en beskrivelse af afhandlingens generelle kontekst, herunder de omfattende strukturelle betingelser for den danske folkeskole.

Den danske folkeskole og dens betingelser

Aalborg universitet igangsatte i 2007 et forskningsprojekt, hvis formål var at se nærmere på medarbejderinddragelse på danske arbejdspladser. Blandt de udvalgte casevirksomheder var to folkeskoler, begge beliggende i en større jysk kommune. Forskningsprojektet, som gik under navnet MEDEA (Medarbejderdeltagelsens betydning for arbejdsmiljøets kvalitet) har fået støtte af arbejdsmiljøforskningsfonden, og afleverede sin afsluttende rapport i oktober 2009. I rapporten præsenteres nogle antagelser om den danske folkeskoles grundbetingelser, som er af interesse for nærværende afhandling.

Ifølge rapporten findes der omkring 50.000 folkeskolelærere i Danmark, og hovedparten af disse er organiseret i Danmarks Lærerforening. Tilsvarende har også de danske skoleledere en forening, som hedder Skolelederne. Rapporten fremhæver endvidere en del af de lovændringer, som har præget den danske folkeskole gennem de sidste 20 år. Som eksempel kan nævnes indførelsen af en skolebestyrelse, hvis formål er at holde opsyn med skolens virke. I samme omgang blev lærerrådet afløst af et rådgivende pædagogisk råd, hvilket samlet set flyttede kompetence fra lærerne til skolelederen. Folkeskoleloven fra 1993 lagde op til en reformering af de kendte undervisningsformer, eftersom det nu blev et krav med tværfagligt samarbejde og differentieret undervisning. Det var ved denne lov, at det blev endegyldigt understreget, at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elev, og udvikle dennes færdigheder. Der blev indført slutmål og trinmål på alle klassetrin, også omtalt som nationale standarter. Allerede i 2006 blev disse efterfulgt af intentionen om nationale tests og elevplaner i alle fag. Det skal dog bemærkes, at disse var længere tid om at træde i kraft rent praktisk.

Rapporten hævder, at lovændringerne til sammen har været med til at indskrænke lærernes råderum, idet krav til undervisningens indhold, form, eksamenstyper og elevplaner er langt mere detaljeret end tidligere. Dokumentationskravet er steget betragteligt. (Knudsen, 2009)

(9)

Side 9 af 102

På modsatte side skal dog også fremhæves den store mængde af udvalg, som lærere har mulighed for at deltage i, og dermed gøre deres mening gældende, når der skal træffes beslutninger. Langt de fleste skoler har udvalg for de store faggrupper, så som dansk, matematik og lign., hvor der diskuteres ønsker, forventninger og gode erfaringer med f.eks.

undervisningsmateriale eller tilgang. Derudover må det også forventes, at det stigende fokus på teamsamarbejde øger muligheden for kommunikationskanaler til brug ved evt. kritik.

Tidligere rapporter på området hævder, at danske lærere generelt er tilfredse med deres job, og at de finder personlig mening heri. De brænder for deres arbejde med børn, og nyder de konstante forandringer og udfordringer, som faget tilbyder. Engagementet blandt lærere vurderes også at være i top, og langt de fleste kan genkende sig selv i folkeskolens værdier.

(Christiansen, 2007;18) Dog fremhæver flere rapporter også, at stadig flere lærere føler sig presset i hverdagen, og at der ofte opleves en frustration over misforholdet mellem opgaver og ressourcer. Omkring 17% af lærerne føler sig stresset, og hertil kommer, at der ofte opleves problemer med støj, psykisk eller fysisk vold samt manglende midler til videreuddannelse og faglig udvikling. (Christiansen, 2007;68)

Hvad angår støtte fra ledelsen fremhæves det, at flere lærere føler sig overhørt eller forbigået, når det kommer til konflikter, mindre problemstillinger, simple behov for tilbagemelder eller ros efter veludførte arbejdsopgaver. (Christiansen, 2007;34) Mange lærere savner anerkendelse fra både deres umiddelbare leder, og kommunen. Ligeledes er der en opfattelse af manglende anerkendelse i samfundet, og i sjældne tilfælde også fra forældre.

(Knudsen, 2009) En undersøgelse med netop dette fokus, foretaget af Danmarks lærerforening, peger på 10 punkter, der kan være med til at forbedre vilkårene og arbejdsglæden for danske lærere. Blandt de 10 punkter er bl.a. tid til at løse opgaverne, tillid til selvstændig organisering og tilrettelæggelse, frihed til at vælge, konstruktivt samarbejde med ledere og kollegaer, anerkendelse samt en ledelse, der formår at sætte klare rammer for skolens udvikling. (Vidø, 2002)

Rapporternes samlede budskab er grundlæggende, at lærernes jobglæde, og dermed skolens samlede kvalitet er direkte forbundet med graden af indflydelse og dialog. Jo nemmere og mere acceptabelt det er at komme med anbefalinger, forslag og ideer samt på andre måder være involveret i planlægningen af egen arbejdsgang, jo bedre bliver jobtilfredsheden og lærernes engagement.

(10)

Side 10 af 102

Motivation for valg af problemstilling og problemformulering

Ovenstående beskrivelser og argumenter danner baggrund for min interesse i de danske folkeskoler og de relationer, som eksisterer der. Den praktiske ledelse af en folkeskole synes at skulle favne mange menneskelige perspektiver samtidig med at leve op til en stadig strøm af nye rammebetingelser, hvilket får mig til at hævde, at der fordres en særlig ledelsesmæssig tilgang, og på mange måder også et øget fokus på at skabe engagement bland lærerne. Det er min opfattelse, at en større bevidsthed om betydningen af de menneskelige relationer i driften af en dansk folkeskole kan styrke og støtte udviklingen af skolerne, og på længere sigt også de samlede resultater.

Jeg har valgt at kigge ind i hovedet på nogle lærere og ledere, og derudfra danne mig et billede af, hvordan hverdagens relationer opleves, og hvilken betydning de tilskrives.

Hvordan arbejdes der f.eks. med konstruktiv kritik og er der plads til personlige problemer på en offentlig arbejdsplads? Hvad betyder det når krisen kradser, og hvilke relationer bliver vigtige for at bevare gnisten? Er tillid noget som praktiseres, og hvilket udtryk får det i en presset hverdag? Omdrejningspunkt i afhandlingen er således, hvorvidt de menneskelige relationer, der eksisterer på en folkeskole, kan siges at være afgørende for det engagement, der er, og i den forbindelse også hvilken betydning det har ledelsesmæssigt. Hensigten med analysen er at opnå indsigt i og forståelse for relationerne mellem ledere og lærere, og ad den vej blive i stand til at vurdere, hvorvidt begreber som anerkendelse og tillid har indflydelse rent ledelsesmæssigt. Det er min antagelse, at daglige relationer præget af anerkendelse og tillid indvirker positivt på lysten til at fortsætte i et til tider trængt fag, samt styrker motivationen for at arbejde for skolens interne såvel som eksterne trivsel.

Med baggrund i ovenstående præsentation af mit syn på relationer og den kontekst som folkeskolen er en del af, opstilles en problemformulering, der specifikt søger at indkredse lærere og lederes opfattelse af deres relationer til kollegaer samt hvilken betydning disse tilskrives ledelsesmæssigt. Konteksten afgrænses her til kun at omfatte den føromtalte folkeskole med de to ledere og fem lærere, som interviewes om deres forhold til arbejdet samt deres syn på centrale begreber som tillid og anerkendelse.

Ovenstående til og fravalg danner altså baggrund for følgende problemformulering:

(11)

Side 11 af 102

Problemformulering

På hvilken måde influerer anerkendelse på udviklingen af en tillidsrelation mellem lærere og skoleleder, og hvilken betydning har det for måden, hvorpå der drives ledelse på Broskolen?

Teori

På baggrund af problemformuleringen er der visse begreber, som behøver en nærmere forklaring, eller i hvert fald en definition. Først og fremmest skal begrebet anerkendelse konkretiseres, og til dette benyttes teoretikeren Axel Honneths teorier om anerkendelse i forskellige menneskelige sfærer. Herefter følger et teoretiske afsnit, der ser nærmere på begrebet tillid og kommer nærmere en forståelse af de dimensioner, som ligger i at arbejde med en tillidsrelation. Luhmann vil her være en af de bærende teoretikere, men også andre bidrag, af f.eks. Guido Möllering og Niels Thygesen inddrages for at skabe en mere kompleks forståelse. Det skal bemærkes, at der efter hvert teoretisk bidrag følger et mindre refleksionsafsnit, hvor der tages stilling til nogle af de centrale dimensioner i en brug af teorien, samt nogle kommentarer omkring de tanker, der ligger bag at omsætte teori til praksis. Disse afsnit vil være korte, og langt fra fyldestgørende nok til en fuld forståelse af teoriernes anvendelse. En mere udførlig redegørelse for de overvejelser og erfaringer, der er gjort med teorien, kan findes i metodeafsnittet.

Som nævnt tidligere er formålet med denne opgave at komme nærmere en forståelse af tillidsrelationers betydning for ledelse på en dansk folkeskole. På denne baggrund er de præsenterede teorier valgt med udgangspunkt i menneskelig identitet og relationer. Det har været afgørende at finde teoretiske bidrag, der er anvendelige på individniveau, og som er åbne over for de subjektive vurderinger informanterne foretager. Det har endvidere været tilstræbt at de teoretiske bidrag var udformet eller i hvert fald anvendelig i en konstruktivistisk videnskabsteoretisk sammenhæng.

Formålet med de teoretiske præsentationer er at skabe et fundament for forståelse af de mekanismer, som træder frem i empirimaterialet. Teorierne skal altså ikke ses som afgrænsende skabeloner, men derimod mere som inspiration og som guidende tilknytningspunkter, der kan blive anvendelige i den kommende analyse. Hertil kommer, at de teoretiske refleksioner lå som baggrundsviden ved interviewsamtalerne, og at der derfor både bevidst og ubevidst blev arbejdet ud fra disse begreber.

(12)

Side 12 af 102

Axel Honneth og anerkendelsesbegrebet

Til konkretisering af anerkendelsesbegrebet inddrages, som nævnt ovenfor, den tyske socialfilosof Axel Honneth. Denne er med sit hovedværk, Kamp om anerkendelse, en af de centrale tænkere inden for feltet. Honneths begreber, herunder hans tredeling af anerkendelse skal dog betragtes som teoretiske sondringer, der ikke nødvendigvis kan genfindes i den empiriske virkelighed. I stedet for absolutte beskrivelser skal de fungere som inspiration, og som grundlag for en dybere forståelse af anerkendelse. Der er tale om brugbare distinktioner, hvis operationalisering åbner op for nye indgangsvinkler, og dermed for en nuanceret forståelse af anerkendelse og dennes betydning for den menneskelige identitet. Honneths tredeling af anerkendelsesbegrebet fokuserer på al menneskelig samhandling, og dermed også på sfærer, der ligger uden for denne afhandling. Ikke desto mindre vil de alligevel blive præsenteret i det følgende teoriafsnit. Begrundelses herfor skal findes i Honneths påstand om, at de hver især er hinandens forudsætninger, og fordi de alle er nødvendige i en forståelse af det menneskelige selvbillede.

En videnskabsteoretisk placering

Inden den konkrete teori præsenteres er det dog nødvendigt først at sætte Honneth ind i en mere videnskabsteoretisk kontekst. Til dette benyttes primært den danske lektor ved Roskilde universitet, Rasmus Willig. Willig er dansk sociolog med fokus på kritik. Han har, som det fremgår af hans fokus på kritisk teori, beskæftiget sig indgående med Honnet og dennes teoriunivers.

Honneth betragtes i dag som den ledende 3. generations teoretiker fra Frankfurterskolen.

Han var elev under Habermas, og efterfølgende hans assistent. Det var særligt i jobbet som assistent, at Honneth begyndte at fokusere på anerkendelse, og dette blev hans første store projekt inden for den kritiske teori. Den kritiske teori, som knytter sig til Frankfurterskolen er oprindeligt inspireret af marxismen og psykoanalysen, og havde som formål at forene strukturelle og individuelle perspektiver gennem en original kobling af viden og indsigt hentet fra Marx og Freud. (Ragnvald Kalleberg i Andersen, 2005;138) Honneths tilgang til kritisk teori er, ifølge Willig, langt mere optimistisk og konstruktivistisk end man kender det fra den ældre Frankfurterskole. Willig hævder, at Honnet, i stedet for en fuld tilknytning til de ældre videnskabsteoretiske overvejelser, forsøger at lade sig inspirere af ideen om uforanderlige konstanter, i dette tilfælde anerkendelse, som forudsætning for en vellykket realisering med begrundelse i allerede eksisterende og observerbare sociale fænomener. (Willig i Honneth, 2009;13)

(13)

Side 13 af 102

Honneth placerer sig herudover selv inden for en socialfilosofisk ramme. Socialfilosofien byder ifølge Honneth selv ind til en sociologi, der ønsker et normativt fundament for observationer og udsagn, og på den anden side en moralsk filosofi, der ønsker at være empirisk informeret. (Willig i Honneth, 2009;11) Fokus er på mulighederne for menneskets selvrealisering, og dermed også en undersøgelse af de strukturelle forhindringer, som er begrænsende for selvrealisering. Honneth ser på kampen om anerkendelse, da han mener, at der hele tiden er tale om en kamp for at etablere gensidige anerkendelsesrelationer. Willig hævder, at dette umiddelbart adskiller sig fra mange andre filosoffer, der betragter anerkendelse som en kamp for selvopretholdelse. Honneths model udskifter den traditionelle

”kamp for selvopretholdelse”, som er motiveret af egocentriske interesser og ærgerrighed, med modellen om ”kamp om gensidig anerkendelse” som er baseret på et behov for anerkendelse og gensidighed. (Willig i Honneth, 2009;19)

Det er centralt at bemærke, at Honneths hovedværk, Kamp om anerkendelse, er en rekonstruktion af de tanker, som Hegel fremkom med i sine Jena-skrifter. Den systematik, hvormed Honneth præsenterer anerkendelsesbegreberne, gjorde, at de kunne præsenteres som hans egen teori, hvor det centrale netop var den vedvarende kamp, som mennesket dagligt må udkæmpe for at opnå anerkendelse. Honneth inddrager, udover Hegel, også andre teoretikere som f.eks. George H. Mead og Donald W. Winnicott, for dermed at gøre Hegels abstrakte teori mere empirisk funderet. ”I Hegels arbejder finder Honneth en model for kampen for anerkendelse, som han rekonstruerer ved hjælp af Donald W. Winnicotts objekt-relationsteori og Georg Herbert Meads socialpsykologi. Når kampen for anerkendelse kan siges at have en antropologisk karakter, så er det, fordi individet ikke kan udvikle en personlig identitet uden anerkendelse.” (Willig i Honneth, 2009;12)

Anerkendelsesteorien

Honneths anerkendelsesteori er, som nævnt ovenfor, uddifferentieret i tre sfærer, hhv. den primære sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære. Anerkendelsen inden for hver af de tre sfærer udgør et ontologisk trin i individets udvikling, da det er nødvendigt at erfare alle former for anerkendelse for at blive et komplet og selvstændigt individ. Hver af de tre anerkendelsesformer er også integrationskomponenter. Ligesom de er forudsætningen for hinanden og de også forudsætningen for et fuldt integreret samfund. ”Den kærlighed, som barnet får, er både forudsætningen for dets ontologiske sikkerhed og for et vellykket møde med samfundet. De universelle rettigheder er forudsætningen for, at alle kan se sig som

(14)

Side 14 af 102

ligeværdige, og det er solidariteten også, hvis den bygger på en fælles værdihorisont, åben for pluralitet.” (Honnet, 2006;13)

Til hver anerkendelsessfære hører en form for forholden sig til sig selv, ligesom der også følger en form at ringeagt.

Primærsfæren

Primærsfæren refererer til de nære relationer, som dem man deler med familie og fortrolige venner. Relationerne i denne sfære bygger på kærlighed og affektive behov, og starter som oftest med relationen mellem moder og barn. Herigennem får barnet dækket sit behov for opmærksomhed og emotionel omsorg. I denne sfære er der tale om symmetriske relationer, forstået på den måde, at den kærlighed, som gives, også kommer igen. (Honneth, 2009;131) Der er et fokus på den gensidigt afhængige anerkendelse, hvorigennem der etableres en sikkerhed for at værdier og indstillinger modtages, respekteres og anerkendes.

Via denne emotionelt baserede anerkendelse oparbejdes forudsætninger for at agere i en konfliktfyldt hverdag, og individet udvikler et positivt selvbillede, som giver sig udtryk i en fundamental selvtillid. (Honneth, 2009;174) Honneth forklarer, at den emotionelle anerkendelse, som eksisterer i primærsfæren, sætter individet i stand til at udtrykke sig, såvel som at betragte sig selv som en person, der kan deltage i både nære fællesskaber og samfundsmæssige relationer. Anerkendelse i den nære sfære er ifølge Honneth forudsætningen for senere hen at kunne indgå i alle andre relationer, ligesom det også er her der skabes forudsætningen for at kunne modtage såvel som at give respekt og anerkendelse.

Den retslige sfære

Den anerkendelse, som finder sted i den retslige sfære er meget forskellig fra de emotionelle begrundelser, som er blevet klarlagt ovenfor. I den retslige sfære er der tale om anerkendelse ift. rettigheder og normative forpligtigelser. Individer anerkender hinanden som retssubjekter, fordi de begge kender og respekterer de normer, der ligger til grund for den legitime fordeling af rettigheder og pligter i samfundet. Retslig anerkendelse går endvidere på, at individer som udgangspunkt bliver betragtet som moralsk beregnelige rationelle personer, der på en fornuftig måde kan deltage i beslutninger om samfundets udvikling.

Retslig anerkendelse resulterer i subjekternes mulighed for at betragte sig selv som moralsk tilregnelige personer, og som indehaver af socialt tildelte rettigheder. (Honneth, 2006; 147) På sin vis hævder Honneth, at rettigheder kan forstås som et tegn på samfundsmæssig respekt i lighed med kærlighed som følelsesmæssigt udtryk for moderens tilknytning til barnet. ”At

(15)

Side 15 af 102

leve uden individuelle rettigheder betyder for det enkelte samfundsmedlem, at det ikke har nogen mulighed for at udvikle selvrespekt.” (Honneth, 2006;160) Et individ kan godt have selvrespekt uden universelle rettigheder, men den højeste form for selvrespekt bliver først mulig, når individet er anerkendt som et autonomt handlende retssubjekt. Honneth hævder, at det at have rettigheder gør individet i stand til at ranke ryggen og være stolt. Der er tale om at kunne se andre i øjnene, og at føle sig på lige fod med dem. ”At rettigheder gør det muligt at udvikle selvrespekt, beror på deres offentlige karakter, dette, at de bemyndiger deres bærer til at handle på en måde, der kan opfattes af interaktionspartnerne. For i og med at man har mulighed at gøre rettigheder gældende, har man fået et symbolsk udtryksmiddel, gennem hvis sociale effekt man altid kan få demonstreret, at man er alment anerkendt som en moralsk tilregnelig person.” (Honneth, 2006;162)

Den solidariske sfære

Den solidariske anerkendelse findes i relationer til gruppen, fællesskabet eller samfundet, hvor individet deltager, og vurderes som havende nogle unikke egenskaber og et positivt engagement. Solidaritet er både en emotionel og en fornuftsbaseret kategori. Der er både rationelle og følelsesbaserede elementer af identifikation og samhørighed. Honneth hævder, at alle mennesker har behov for social anerkendelse og dermed for at forholde sig positivt til egne egenskaber og muligheder. (Honneth, 2006;163) Social anerkendelse forudsætter en delt værdihorisont. I nyere tid er der kommet et stigende fokus på den individuelle identitet, og dermed også færre muligheder for alene at få værdi via et gruppefællesskab. Samtidig med dette bliver der også i højere grad fokuseret på personlig selvrealisering. Hvor der før var fokus på ære, er der nu mere tale om social præstige, og den enkeltes evner og præstationer bliver det afgørende. (Honneth, 2006;165) I og med, at præstationer nu kan føres tilbage til det enkelte individ udvikles muligheden for en følelsesmæssig tillid til, at man kan præstere noget eller besidder egenskaber, som af det omkringliggende samfund vurderes som værdifulde. Den form for praktisk selvforhold kaldes i daglig tale for selvværdsfølelse, men vil her blive betegnet som selvværdsættelse. (Honneth, 2006;172) I et moderne samfund er det nødvendigt at anerkende andres egenskaber, for derigennem at nå nogle fælles mål.

”Sådanne relationer må kaldes »solidariske«, fordi de ikke kun fremkalder passiv tolerance, men også følelsesmæssig deltagelse for det individuelle særegne ved den anden person. For kun hvis jeg aktivt drager omsorg for udfoldelsen af den andens, for mig at se fremmede egenskaber, kan vores fælles mål realiseres.” (Honneth, 2006;173)

(16)

Side 16 af 102

Refleksioner over anerkendelsesteorien

Efter ovenstående meget korte og sparsommelige præsentation af Honneths anerkendelsesteori finder jeg det relevant at se lidt nærmere på de elementer, som er af afgørende betydning når det kommer til teoriens anvendelighed i forhold til nærværende afhandling. Som udgangspunkt har jeg intet ønske om at overtage hele teorien med alle dens iboende konsekvenser, men snarere udvælge elementer, som synes relevante for denne afhandling.

Når Honneths teori i første omgangs er værd at bruge tid på skyldes det hans indsigt i det menneskelige behov for anerkendelse samt hans konkretisering af anerkendelsens former og deres betydning for identiteten. Honneth er, i sin fremstilling af anerkendelsesbegrebet, dog lidt uklar om, hvordan anerkendelse egentlig defineres og hvilke handlinger, som er anerkendende. Det tætteste man kommer på en egentlig konkretisering må ligge i et kendskab til Honneths analyser af begrebet usynlighed. Det skal bemærkes, at anerkendelse må og bør være så meget mere end synlighed, og at det først i samspil med de empiriske udsagn bliver muligt at bestemme endeligt, hvad der betragtes som anerkendelse og om synlighed overhoved spiller en afgørende rolle. Når det præsenteres her skal det tages som udtryk for, at synlighed og dermed også usynlighed er et af de mest anvendte billeder, som Honneth bruger når han skal illustrere sit anerkendelsesbegreb. Usynlighed skal her forstås som det, der sker, når man er fysisk observeret, men socialt usynlig - altså overset eller negligeret. I de fleste tilfælde vil der være tale om en positiv tilkendegivelse af individets tilstedeværelse, f.eks. i form af et nik, et håndtryk, et kram eller lign. En afvisning af individer vil være en tydelig ydmygende negligering eller ignorering. ”Fra det pågældende individs synspunkt er kriteriet, ved hjælp af hvilket han forsikrer sig om sin egen synlighed i overført betydning, ytringen af bestemte reaktionsmåder, som er et tegn, et udtryk, for den positive tagen til efterretning; og derfor er bortfaldet af sådanne udtryksformer en hentydning til, at man i denne bestemte forstand socialt set ikke er synlig for den, man står over for.” (Honneth, 2009;102) I en artikel i samlingen, Behovet for anerkendelse, specificerer Honneth igen anerkendelse til bl.a. at handle om synlighed. ”Kun den, der ser sig selv taget positivt til efterretning i spejlet af den overforståendes ekspressive adfærdsmåde, er på elementær måde klar over, at han eller hun er socialt anerkendt.” (Honneth, 2009;109) Ifølge Honneth er der først tale om anerkendelse, når den grundlæggende erkendelse gives et offentligt udtryk. Gennem mimik eller gestik tilkendegives venlighed og imødekommenhed, og personen forpligter sig til at handle i overensstemmelse med dennes symbolske erkendelse af synligheden. ”Ekspressive

(17)

Side 17 af 102

kropsudtryk og gebærder er derfor handlinger, der forså vidt har en karakter af metahandlinger, eftersom de symbolsk signalerer den slags opførsel, som adressaten legitimt har lov til at forvente.” (Honneth, 2009;110)

Umiddelbart er det også værd at reflektere over anvendeligheden ift. de tre præsenterede sfærer. Både den primære og den retslige anerkendelse synes uden for denne afhandlings fokus, men det er alligevel spændende at være åben over for de beskrivelser, som informanterne kommer med angående de daglige relationer. På denne baggrund vil jeg ikke på nuværende tidspunkt lægge mig fast på ikke at anvende dem i analysen, men i stedet være åben over for det samspil som ofte opstår mellem empiri og teori.

Tillidsteorier

I nærværende afsnit omkring tillid har jeg valgt at inddrage flere teoretikere, end hvad der først var min intention. Modsat anerkendelsesområdet, som i høj grad er domineret af enkelte centrale teoretikere som f.eks. Honneth, så er tillid et område, hvor mange teoretikere har og stadig gør sig gældende.

Som min orientering i feltet skred frem, opdagede jeg nogle, efter min mening, begrænsende elementer i Luhmanns nøgtern og til dels følelsesforladte teori om tillid, og ønskede derfor at koble denne med andre bidrag. Modsat Luhmann er jeg ikke overbevidst om, at tillid kan tænkes uden en skelnen til etik og moral, ligesom jeg ikke helt kan se bort fra tillid som en anbefalelsesværdig holdning. Ikke desto mindre har Luhmann nogle yders interessante tanker omkring tillidens betydning for menneskelig handling, og om den brug af selvfremstilling, som dagligt udføres for at fremme tillidsrelationer. Luhmann er på samme tid en af de mest anerkendte teoretikere på området, og hans komplekse teoriunivers fortjener en præsentation.

Af andre teoretikere inddrages Guido Möllering, som i sin bog Trust: reason, routine, reflexivity giver et bredt overblik over forskellige tilgange til tillid samt et mere personligt fokus på det spring ud i uvisheden, som enhver tillidserklæring kræver. ”… it is crucial to recognise how the leap of faith interacts with reason, routine, and reflexivity in trust. It is not merely the case that trust rests on imperfect bases which leave a residual gap that needs to be crossed. Rather, by successfully crossing the gap, trust also validates those bases. In other words, the leap of faith helps to generate and maintain the reasons, institutions and processes from which it first springs and, hence, it is truly crucial for our understanding of trust and its bases.” (Möllering, 2006;198) Derudover vil der i nærværende afsnit, og særligt i de følgende

(18)

Side 18 af 102

operationalisering være henvisninger til Niels Thygesen mf., der i deres bog Tilliden og magten anvender Luhmanns tillidsteorier på et virksomhedsmæssigt plan.

Niklas Luhmann og hans tillidsbegreb

Den tyske teoretiker Niklas Luhmann er en af de mest benyttede teoretikere, når det kommer til tillid. Han bog, der ganske simpelt hedder Tillid, præsenterer ideer, om tilliden som en mekanisme, der gør mennesket i stand til at agere i en kompliceret og uforudsigelig hverdag. Tillid skal ligesom alle andre begreber af Luhmann sættes ind i en systemteoretisk ramme, og forstås ud fra et nøgternt rationale. Jeg vil ikke gå i dybden med Luhmanns systemteori, da den ikke har nogen særlig betydning for nærværende afhandling. Her skal blot siges at Luhmann modsat andre systemteoretikere arbejder med system og omverden snare end del og helhed. (Hagen i Andersen, 2006;401) Grundessensen er ifølge Luhmann at et system altid vil være mere enkelt end omverdenen og at mennesker ved at operere i systemer mindsker den kompleksitet som eksisterer i verden. Systemdannelse er, gennem selektion, med til at reducere kompleksiteten og dermed muliggøre social interaktion og samhandlen

Hverdagens kompleksitet

Som det er præsenteret ovenfor arbejder Luhmann med at reducere kompleksitet. Dette er også intentionen med hans tillidsbegreb, der introduceres som en mekanisme til at reducere hverdagens kompleksitet. Ifølge Luhmann er en reduktion nødvendig i og med, at intet menneske er i stand til at håndtere omverdenens fulde kompleksitet. At forestille sig, at alle mennesker på et givent tidspunkt kunne vælge frit mellem alle handlingsalternativet, ville medføre en ukontrollerbar mængde af usikkerhed, og dermed lamme interaktionen. I stedet tilbyder tilliden sig som selektionsmekanisme, med øget handlingspotentiale til følge.

”Uden tillid kunne det imidlertid ikke forlade sin seng om morgenen. Ubestemt angst og lammende rædsel ville overmande det. Det kunne ikke engang formulere en bestemt mistillid som grundlag for defensive forholdsregler; det ville nemlig forudsætte, at det i andre henseender havde tillids. Alt ville være muligt. En sådan uformidlet konfrontation med verdens yderste kompleksitet kan intet menneske holde ud.” (Luhmann, 2005;31)

Via tillid bliver det muligt at fungere i verden, på den måde, at der tilbydes visse fremtidsbilleder, som det er muligt at orienterer sig efter. Når det er muligt at have tillid til andres handlen, er det dermed også lettere at bestemme egne handlinger. Tilliden muliggør rationel planlægning til forfølgning af egne interesser. Det er dog nødvendigt at understrege, at Luhmann ikke mener, at tillid alene kan beskrives rationelt. Tillid må og skal altid opfattes

(19)

Side 19 af 102

som et vovestykke, der foretages på baggrund af for lidt information og endvidere på en forhåbning om, at andre ikke ønsker at skade en. Ved enhver tillidserklæring afskriver man sig muligheden for at kende samtlige facetter af situationen eller grunde til at den anden part vælger at handle tillidsfulgt. Tillid skal skænkes frivilligt og uden en detaljeret redegørelse.

”Man kan ikke forlange tillid. Den skal skænkes og modtages. Tillidsrelationen kan derfor ikke indledes med krav, men kun med forud-ydelse – ved at initiatoren selv skænker tillid eller benytter en tilfældig opstået lejlighed til at fremstille sig som tillidsværdig (idet han f.eks.

aflever en funden genstand). For den tillidshavende er hans sårbarhed det instrument, som han sætter en tillidsrelation i gang med.” (Luhmann, 2005;88)

Personlig tillid

Luhmann skelner mellem personlig tillid og systemtillid. I det følgende behandles kun den personlige tillid, da det er denne, som synes relevant i forbindelse med besvarelse af problemformuleringen. Systemtillid er mere overordnet, forudsættes generelt til stede i forhold til den offentlige forvaltning og uddannelsessystemet som sådan.

Personlig tillid derimod, er specifik mellem de involverede parter. Luhmann beskriver personlig tillid som den generaliserede forventning om, at den anden vil realisere det handlingspotentiale, som denne har stillet til rådighed via sin selvfremstilling, sin personlighed. (Luhmann, 2005; 81) På denne måde bliver den personlige tillid uløseligt knyttet til selvfremstilling, og her er Luhmann i særlig grad inspireret af Goffman og dennes tanker om styring og forhandling af identiteter. Kompleksitetsreduktionen sker ved at tilliden udelukker, at man tager hensyn til alle de alternativer, som måtte eksistere. Der kan tales om, at systemet sætter indre sikkerhed over for ydre usikkerhed, forstået på den måde, at en indre orden i oplevelsesbearbejdningen træder i stedet for en begrundelse i kompleksitetsreduktionens ”rigtighed”, der er relateret til omverdenen. Dette betyder, at en person, der bliver svigtet i sin tillid, kan vende tilbage, og via sin selvagtelse overbevise sig selv og andre om, at tilliden ikke blev ydet blindt, men var bundet op på f.eks. en indre retfærdighedsfølelse. (Luhmann, 2005;62) Luhmann giver som eksempel, at man ofte må engagere sig i et stykke arbejde, før man kender udkommet heraf. Tillid bygger her bro over usikkerheden, og bistår med en forventning om, at det er muligt at løse opgaven, hvilket virker tilbage på individet, og faktisk øger muligheden for succes. ”Begrundelser af tillid påvirker placeringen af tillid, men ikke tilliden selv. Tillid er og bliver et vovestykke.”(Luhmann, 2005;62) Luhmann påpeger, at man ofte ikke kan kontrollere information og dermed kompleksitet, men at man via tillid til en vis grad kan kontrollere

(20)

Side 20 af 102

personer og indirekte derigennem fakta. Det er vigtigt at holde sit risikoberedskab under kontrol. Personer, der udviser tillid, må gøre sig selv det klart, at tillid ikke næres betingelsesløst, men inden for visse grænser og rammer. Det må være muligt at kontrollere sin tillid.

Ifølge Luhmann bliver en personlig relation som oftest indledt med små ydelser, som f.eks. lidt hjælp eller gaver, der intet koster. Herefter kan relationen udvikle sig, og der kan blive plads til den uligevægt, som er kendetegnet ved en tillidsrelation. (Luhmann, 2005;89)

”Først og fremmest må der foreligge en anledning til at vise tillid. Den tillidshavende må definere en situation, hvor han er henvist til sin partner. Ellers dukker problemet slet ikke op.

Han må altså i sin adfærd indlade sig på denne situation og udsætte sig for et tillidsbrud. Med andre ord må han medbringe det, vi ovenfor har kaldt „risikofyldt forud-ydelse”(Luhmann, 2005;86) Hertil kommer, at partneren, ifølge Luhmann, aktivt må tilsidesætte sine egne interesser for at handle tillidsfulgt. For at situationen kan betragtes som en tillidsrelation er det nødvendigt, at partneren har en interesse i at misbruge tilliden, dvs. at der ligger en gevinst ved et eventuelt tillidsbrud. ”Som rammebetingelse må partneren på sin side ikke blot have mulighed for at skuffe tilliden, men også have en vigtig interesse i at gøre det. Men han må ikke give sig i kast med tillidsprojektet bare ud fra sig selv og i egen interesse. Partneren må i sin adfærd honorere tilliden derved, at han sætter sine andre interesser i bero… Man kan allerede her aflæse et vigtigt resultat: At processen kræver indsats fra begge sider og kun kan sikres ved, at begge sider indlader sig på den.” (Luhmann, 2005;87)

Luhmanns tillidsbegreb opererer med en begrænsning, som går på, at der kun er tale om tillid, såfremt denne honoreres. Den forventningsfulde handlen skal altså imødekommes via en beslutning fra den anden parts side, hvilket binder tillid uløseligt sammen med kritiske alternativer. Hermed menes, at tilliden knyttes til de kritiske alternativer, hvor skaden ved et tillidsbrud er større end den fordel, der bliver vundet ved at udvise tillid.(Luhmann, 2005;60)

Refleksioner over Luhmanns tillidsteori

Luhmann teori har et tydeligt filosofisk præg, hvilket på nogen punkter gør den svært tilgængelig. Skal Luhmanns teori anvendes i praksis og have en betydning for nærværende speciale er det bl.a. relevant at se nærmere på bearbejdningen af hverdagens kompleksitet såvel som hans fokus på selvfremstilling eller identitetsarbejde. ”Grundlaget for al tillid er fremstillingen af det egne selv, som en social identitet, der bygges op i interaktioner og korresponderer med omverdenen.”(Luhmann, 2005;112) og ”Al selvfremstilling forpligter – alene derved, at den fremstiller et selv, for hvilket der bliver gjort krav på identitet. Hvis man

(21)

Side 21 af 102

vil forblive den samme, må man forblive sådan, som man har vist sig.” (Luhmann, 2005;113) I relation til nærværende undersøgelse om tillidsrelationer på en dansk folkeskole, må det vurderes som centralt at se nærmere på den selvfremstilling, som udøves at lærere såvel som ledere, og i den forbindelse komme nærmere en vurdering af, hvilken betydning det har for tillidsrelationen. Heri ligger også et fokus på det som meddeles gennem handlinger i dagligdagens såvel som i pressede situationer. ”Værdig til tillid er den, som holder fast ved det, som han har meddelt bevidst eller ubevidst.”(Luhmann, 2005;81) Luhmanns teori fokusere, ifølge Thygesen, på praktiske erfaringer og en vurdering af hvorvidt den anden part er til at regne med. Ifølge Thygesen er tillid ikke afhængig af, hvorvidt en person er varm og har en masse gode intentioner, men snarere om han formår at omsætte disse til handlinger.

”Der er derfor intet i vejen for, at mennesker som er meget forskellige, som ser meget forskelligt på tingene, og som handler ud fra vidt forskellige værdier og prioriteter, kan have tillid til hinanden. Tilliden forudsætter ikke en eller anden form for sjælelig symbiose. Den er rodfæstet i den andens adfærd, som man har oplevet den.”(Thygesen, 2008;75)

Guido Möllering

Guido Möllering er i sin tilgang til tillid inspireret af den tyske filosof og sociolog Georg Simmel, skønt denne kun af tre korte omgange berører temaet. Ifølge Möllering er Simmel ophavsmand til originale og dybsindige ideer om begrebet tillid, og det er disse som Möllering tager op i sin egen teori og udvikler. Hvad der ifølge Möllering adskiller Simmel fra andre teoretikere, som behandler tillid, er hans erkendelse af, at der er mere end rationalitet, som spiller ind. For at forstå tillid må man nødvendigvis medtænke et ekstra element, en slags mystisk tiltro, uden hvilken det er umuligt at forklare de mekanismer, som finder sted i en handling hvor tillid er indblandet. Simmel betegner dette mystiske element, som en næsten religiøs tiltro til at handlinger medfører de ønskede resultater.(Möllering, 2001) Centralt i Möllerings bearbejdning af Simmels tanker står tre begreber, nemlig:

Expectation, interpretation og suspension. Ganske kort beskriver Möllering tillid på følgende måde: ”trust can be imagined as a mental process of leaping – enabled by suspension – across the gorge of the unknowable from the land of interpretation into the land of expectation.”(Möllering, 2001;412) Denne suspension kalder Möllering andre steder for “leap of faith”, hvilket igen viser tilbage til Simmels næsten religiøse tilgang til tillidsbegrebet.

(Möllering, 2006;110)

Tillid bør ifølge Möllering opfattes som en kombination af rationalitet og følelser, idet personlige vurderinger, følelser og indbyrdes relationer uundgåeligt vil spille ind i en

(22)

Side 22 af 102

beslutning om enten at vise tillid eller honorere den. Möllering hævder endvidere, at der i en vurdering af hvorvidt en person er tillidsvækkende altid vil indgå subjektive og følelsesmæssige elementer. Flere bud gives på karakteristika, der tilskrives tillidsvækkende personer, herunder bl.a. evner, velvilje og integritet. Derudover nævnes ære, kompetence og forudsigelighed som karaktertræk, der er tillidsvækkende og som inspirerer til tillid.

Möllering sammenfatter og beskriver den tillidsvækkende person som en der er i stand til, villig til, og vedholdende i ikke at udnytte den tillidsgivendes sårbarhed. (Möllering, 2006;48) Tillid må dog nødvendigvis også indeholde en mængde af elementer, som tages for givet i hverdagen. De daglige handlinger foretages ofte uden refleksion over de tillidserklæringer, som ligger heri. Visse sociale fællesskaber eller institutioner associeres med tillid, hvorfor deres funktion og integritet tages for givet. Tillid til institutioner udgør en stor mængde af det daglige handlemønster, hvilket bl.a. ses når børn og unge afleveres til diverse skoler og daginstitutioner for flere timer i løbet af døgnet. Institutionen og forventningen om at de yder et positivt arbejde for og med børnene tages i høj grad for givet, og der stilles sjældent spørgsmålstegn ved deres eksistensberettigelse. Også inden for institutioner tages meget for givet. Handlinger begrundes med ”at sådan ville alle gøre”. Ledere har taget det for givet at medarbejdere indordner sig under reglerne, at de ikke stjæler fra virksomheden og lignende.

Dette er ikke forestillinger som umiddelbart kan begrundes på andre måder end at ”sådan fungerer tingene jo, og det ved folk.” De institutionelle mønstre, som udvikles over tid internaliseres i en sådan grad at de tages for givet, og dermed bibeholder deres styrke.

Institutionaliseringen må derfor siges at have kræfter der på mange måder kan sammenlignes med tillid og i visse tilfælde også være klare udtryk for tillid.

Samlede refleksioner over tillidsbegrebet

Efter endnu et bidrag til tillidsdebatten føler jeg, at det er nødvendigt med en sammenfatning, der skaber overblik over blot en brøkdel af de refleksioner, som er forbundet med at bringe tillidsbegrebet med ind i afhandlingen. Dette vil først og fremmest sige en nærmere forståelse af tillid som begreb, og dermed også en konkretisering af indholdet i tillid.

Det er min forhåbning, at en stillingtagen, der fører til udviklingen af en arbejdsdefinition kan kaste lys over processen.

Mht. en endelig definition har jeg med vilje valgt ikke at benytte en definition af Luhmann, dels fordi Luhmann ikke er særlig konkret i sin definition af begrebet, men også fordi jeg som nævnt ovenfor mener, at tillid indeholder flere elementer end det er tilfældet i Luhmanns beskrivelse. Heller ikke Möllerings definition er valgt som udgangspunkt.

(23)

Side 23 af 102

Belægget for en nærmere definition af begrebet er i stedet fundet efter en gennemlæsning af forskellige teoretiske bidrag, i form af videnskabelige artikler og bøger, og så en kobling af forskellige elementer, som understøtter min personlige opfattelse af tillid. Mange af områdets definitioner vil bygge på de oprindelige ideer af Niklas Luhmann, men ofte tilføje nogle ekstra elementer, alt afhængig af interesse eller uddannelsesmæssig baggrund. En af de mere kendte definitioner kommer fra Mayer et. al, fra en artikel i Academy of Management Review, og lyder som følgende: ”…the willingness of a party to be vulnerable to the action of another party based on the expectation that the other will perform a particular action important to the trustor, irrespective of the ability to monitor or control the other party.”

(Chughtai, 2009; 575) En anden meget anvendt definition er af Mishra, bl.a. trykt i en artikel fra 1996. Mishra definerer tillid som: ”Trust is one party’s willingness to be vulnerable to another party based on the belief that the latter party is (a)competent, (b) reliable, (c) open and (d) concerned.” (Tschannen-Moran, 1998;337)Sidst men ikke mindst skal nævnes en definition af Cummings og Bromily, fra 1996, der lyder som følgende: ”an individual’s belief or a common belief among a group of individuals or group (a) makes good-faith efforts to behave in accordance with any commitments both explicit and implicit, (b) is honest in whatever negotiations preceded such commitments, and (c) does not take excessive advantage of another even when the opportunity is available.”(Tschannen-Moran, 1998;336) Fælles for de præsenterede definitioner og de ovenfor gennemgåede teorier er et element af sårbarhed.

Er der ingen sårbarhed er der ingen grund til at tale om tillid. Dette er et element, som jeg vil tage med videre i mit arbejde med tillid, ligesom også elementet omhandlende det at tiltro andres gode intentioner er centralt. Den definition af tillid, som der arbejdes videre med resten af opgaven lyder som følgende. Tillid defineres som en relation mellem individer, hvor usikkerhed suspenderes til fordel for en tiltro til andre individers gode vilje. Denne tiltro bygger på en generel forventning om at individer handler efter den personlighed, som de har præsenteret. Heri ligger en erkendelse af at tillid ikke alene er en rationel sag, men at man i stedet må knytte an til andres vilje og ideer. Samtidig fremhæves også det udefinerbare element af suspendering, der kræves for udviklingen og opretholdelsen af en tillidsrelation.

Centralt er også at bemærke, at den anden sætning i definitionen understreger det element, at tillid ikke alene hviler på følelser, men også på erfaringer og handlinger. Der fokuseres på medarbejdernes og lederens praktiske erfaringer, og på et vedvarende identitetsarbejde.

(24)

Side 24 af 102

Metodedesign

I dette afsnit vil jeg præsentere de metode- og designmæssige overvejelser, der ligger bag nærværende afhandling. Nogen af overvejelserne er selvsagt lavet forud for undersøgelsens tilblivelse, mens andre er enten ændret eller tilføjet undervejs. Forud for en undersøgelse kan det være svært at forestille sig, hvordan processen skrider frem og hvilke beslutninger, der vil blive relevante senere i forløbet. Ikke desto mindre er der nogle helt grundlæggende beslutninger, som træffes i de tidlige stadier af afhandlingen. Det er min forhåbning, at afsnittet vil være behjælpelig med en forståelse af valg og fravalg samt udsigelseskraft.

Afhandlingens interesseområde kunne selvsagt være grebet an fra flere vinkler, men det vurderes, at det på baggrund af problemformuleringen, bedst belyses gennem en kvalitativ undersøgelse. I nærværende metodeafsnit vil jeg derfor, foruden mine egne metodeovervejelser, kort kommentere på teori og ideer af Steinar Kvale, idet denne har beskæftiget sig indgående med det kvalitative forskningsinterview samt de positive såvel som negative konsekvenser heraf. I tillæg til Steinar Kvale vil jeg kommentere på validitet og reliabilitet, for dermed at komme nærmere en forståelse af afhandlingens udsigelseskraft.

Først og fremmest vil jeg dog komme med en videnskabsteoretisk begrundelse for mine valg og tilgang til undersøgelsen.

Videnskabsteoretisk ståsted

Enhver undersøgelse fordrer, at der træffes nogle beslutninger hvad angår brug af empiri og teori samt en nærmere konkretisering af holdningen til essentielle emner så som ontologi og epistemologi.

Som det forhåbentlig allerede fremgår af afhandlingen, placerer denne sig inden for de socialkonstruktivistiske og de fortolkende videnskabsteoretiske tilgange. Dette valg er truffet dels med baggrund i egen overbevisning og dels ud fra et ønske om at arbejde med forklaring og forståelse af de involverede informanter. I processen med at bearbejde informanternes fortællinger finder jeg det afgørende, at blikket er åbnet for de subjektive udsagn og derigennem en erkendelse af, at virkeligheden til dels er socialt konstrueret. Heri vil jeg dog gerne understrege, at jeg på mange måder tager afstand fra den ekstreme konstruktivisme, der mener, at alt er social konstrueret. I stedet vil denne afhandling ligge sig et sted i midten som moderat socialkonstruktivistisk, med en sund respekt for de elementer, som bl.a. den kritiske rationalisme fremhæver omkring elementers faktiske eksistens. Jeg vil hverken personligt eller med denne afhandling forsøge en påstand om at fysiske objekter ikke faktisk er til stede,

(25)

Side 25 af 102

ligesom jeg heller ikke ønsker at forvandle verden til et sted, der alene bygger på erkendelsesmæssig observans.

I forhold til denne afhandling, hvis fokus er på nogle meget følelsesbetonede emner, så arbejder de socialkonstruktivistiske tilgange med netop at forstå og fortolke subjektive udsagn og oplevelse. Der arbejdes ikke på at skabe universelle lovmæssigheder. Men snarere på at få indsigt i en relativt isoleret case, der muligvis efterfølgende kan danne baggrund for yderlige refleksioner ift. de behandlede temaer.

Fremgangsmåde ift. metodologi

En af de traditionelle fremgangsmåder i videnskabelige undersøger går på, at der læses teori, der operationaliseres, der opstilles hypoteser og der hypotesetestes. Hvor meget denne fremgangsmåde end inspirerede mig, fandt jeg den umulig at anvende i praksis. Min undersøgelse blev på mange måder en langt mere rodet affære, og vil på nogle områder mangle den gennemskuelighed, som er selve målet med den traditionelle tilgang. I praksis læste jeg en masse teoretiske bidrag og gjorde mig mange tanker omkring anvendelsesmuligheder og operationalisering. Disse blev løst skrevet ned men ikke bearbejdet yderligere inden selve interviewsamtalerne. I den efterfølgende bearbejdning af interviewene, samt i de indledende stadier til analysen, kom de teoretiske bidrag så at sige til live, og det blev muligt for mig at organisere og strukturere den enorme mængde af information og tankevirksomhed, som jeg pludselig var i besiddelse af. På dette tidspunkt synes det fristende at lade som om de nyopdagede guldkorn faktisk var forventet før interviewsamtalerne, men efter en snak med vejleder valgte jeg at holde mig til sandheden og forsøge en skitsering af den rodede men enormt lærerige proces, som jeg har været igennem. Teorien har i min arbejdsproces fungeret som forudgående inspirationspunkter, som baggrundsviden og senest som et værktøj til at give analysen den dybde, jeg søgte. Jeg er under hele processen jævnligt vendt tilbage til teorien, og har fundet nye tilknytningspunkter. Grundlæggende har min interaktion og oplevelse med informanterne været det styrende, og også det, som for alvor har sat skub i arbejdet. På denne baggrund har afhandlingen selvfølgelig sine begrænsninger hvad angår både validitet, reliabilitet og udsigelseskraft, men det er områder, som er behandlet yderligere nedenfor.

Anvendelse og bearbejdning af teori

Som det også blev pointeret ved de teoretiske præsentationer kan det være svært at vide, hvordan en teori udfolder sig når den sammenkobles med empiriske data. Jeg valgte ved

(26)

Side 26 af 102

indgangen til denne afhandling at være meget åben for de narrative fortællinger, hvorfor jeg ønskede at behandle de teoretiske støttebegreber som baggrundsviden og som interessante refleksionspunkter, der muligvis, men ikke nødvendigvis, kunne bringes på banen i interviewsituationerne. Dette kom til udslag i, at jeg forud for interviewsamtalerne havde læst en stor mængde af teori, men kun sporadisk valgt at nedfælde denne på skrift. I stedet kørte der en masse interessante overvejelser inde i hovedet på mig, og jeg var meget spændt på at aktivere disse i samspil med de narrative fortællinger.

Forud for interviewene gjorde jeg mig nogle tanker omkring det at bringe teoretiske elementer i spil, uden derved at lægge ord i munden på informanterne. Det var min intention hele tiden at være opmærksom på at lade informanternes fortællinger være det styrende.

Samtidig virkede det dog utopisk ikke at anerkende, at de teoretiske refleksioner var blevet så stor en del af min viden om feltet, at de uundgåeligt ville komme frem via mit bidrag til dialogen. På denne baggrund valgte jeg at forsøge at organisere mine tanker om teorierne, så jeg om ikke andet var klar over, hvornår jeg muligvis havde en styrende indvirkning på samtalen, og hvornår det udelukkende var tale om informanternes ord og oplevelser. Dette ville selvsagt være kunstigt, men ikke desto mindre fik jeg klarlagt nogle ting, og jeg blev mere klar over de antagelser som jeg ellers uvidende ville have bragt med ind i interviewsituationen.

Konkret ift. anerkendelsesteorien fokuserede jeg en stor del af min forberedelse på synlighed. Det blev hurtigt klart for mig, at jeg ville forsøge med nogle spørgsmål angående det at føle sig set og betydningen heraf. Den konkrete ordlyd ville selvsagt variere, men det var klart et tema jeg ville forsøge at bringe på banen, for derefter at høre informanternes opfølgning herpå. Såfremt det var et tema, som de samlede op på, og var villige til at tale om, ville jeg gøre det til min opgave at spørge ind til oplevelser og erfaringer, for senere hen at være i stand til at sammenkoble fortællingerne med de teoretiske tilknytningspunkter. Inden interviewene havde jeg en diffus ide om, at synlighed muligvis kunne komme til udtryk ift.

valg at undervisningsmateriale, tilgange og lignende, men det var vel at mærke ideer, som jeg var meget villige til at forkaste eller udvide afhængig af relevans. Jeg var derudover interesseret i at finde ud af, hvordan synligheden eventuelt påvirkede lærerne i deres dagligdag og hvilken form for anerkendelse de forbandt den med. På denne baggrund blev det klart at jeg også måtte spørge ind til de daglige relationer og herigennem forsøge en skitsering af hvorvidt der var tale om mere end rent professionelle relationer.

Sammenfattende kan det siges, at mine overvejelser hurtigt blev meget omfattende, hvorfor jeg frygtede at lande i netop den styrende situation, som jeg havde forsøgt at undgå.

(27)

Løsningen blev at lave et løst udkast til et mindmap, som på mange måder var mere anvendeligt. På denne måde ville jeg være i stand til at strege ”kasser” som ved gentagende forsøg viste sig fejlagtige ligesom jeg efter et afsluttet interview i ro og mag kunne tilføje ekstra ”kasser”, som jeg ikke var forberedt på, men som informanterne selv hav

initiativ til. Ikke at formulere faste spørgsmål, men i stedet blot have nogle stikord, der aktiveres i vilkårlig orden, fjernede til dels den styrende tendens og øgede efter min overbevisning muligheden for, at interviewet blev en dialog mellem to ligeværdige.

I mit mindmap valgte jeg med vilje ikke at hænge mig fast på de teoretiske udsagn eller ord, men i stedet tage egne refleksioner og koble disse til en mere lægmandsorienteret tilgang til de teoretiske begreber. Dette var endnu et forsøg på ikke at skabe en

Anerkendelse

Tillid

Side 27 af 102

Løsningen blev at lave et løst udkast til et mindmap, som på mange måder var mere anvendeligt. På denne måde ville jeg være i stand til at strege ”kasser” som ved gentagende ejlagtige ligesom jeg efter et afsluttet interview i ro og mag kunne tilføje ekstra ”kasser”, som jeg ikke var forberedt på, men som informanterne selv hav

kke at formulere faste spørgsmål, men i stedet blot have nogle stikord, der aktiveres i vilkårlig orden, fjernede til dels den styrende tendens og øgede efter min overbevisning muligheden for, at interviewet blev en dialog mellem to ligeværdige.

I mit mindmap valgte jeg med vilje ikke at hænge mig fast på de teoretiske udsagn eller ord, men i stedet tage egne refleksioner og koble disse til en mere lægmandsorienteret tilgang til de teoretiske begreber. Dette var endnu et forsøg på ikke at skabe en

Synlighed

undervisningsmate

Ros og åbne udtryk

Relationer

Hvordan beskrives

Relationer

Hvordan beskrives

Mistillid

Leap of faith

et studie af en dansk folkeskole

Løsningen blev at lave et løst udkast til et mindmap, som på mange måder var mere anvendeligt. På denne måde ville jeg være i stand til at strege ”kasser” som ved gentagende ejlagtige ligesom jeg efter et afsluttet interview i ro og mag kunne tilføje ekstra ”kasser”, som jeg ikke var forberedt på, men som informanterne selv havde taget kke at formulere faste spørgsmål, men i stedet blot have nogle stikord, der kunne aktiveres i vilkårlig orden, fjernede til dels den styrende tendens og øgede efter min overbevisning muligheden for, at interviewet blev en dialog mellem to ligeværdige.

I mit mindmap valgte jeg med vilje ikke at hænge mig fast på de teoretiske udsagn eller ord, men i stedet tage egne refleksioner og koble disse til en mere lægmandsorienteret tilgang unødig distance til

Valg af undervisningsmate

riale, tilgang mv.

Ros og åbne udtryk for anerkendelse

Støtte

Hvordan beskrives de daglige relationer?

Hvordan beskrives de daglige

raltioner?

Selvfremstilling

Risiko