For på tilfredsstillende vis at kunne besvare afhandlingens problemformulering, finder jeg det nødvendigt at dele analysen op i tre adskilte, men dog alligevel internt afhængige afsnit.
Der vil i hvert afsnit være en del, som tager udgangspunkt i empirimaterialet, og ser nærmere på de udtalelser informanterne kommer med. Herefter følger der et diskussionsafsnit, der i kombination med teoretiske støttebegreber søger at komme et skridt dybere i forståelse af de narrative fortællinger. Hvert afsnit afsluttes med en delkonklusion, der tager fat på et centralt punkt i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen.
Når der i analysen anvendes citater skal det ikke nødvendigvis betragtes som en favorisering af en enkelt informant, men derimod snarere et udtryk for, at denne har udtrykt sig særligt klart omkring et givent punkt.
Analysedel 1: Relationer
Afhandlingens problemformulering forudsætter, at der er tale om en tillidsrelation, hvilket vil være omdrejningspunktet i denne første analysedel. Jeg vil her se nærmere på, hvordan informanterne selv beskriver de daglige relationer, og hvilke ord de sætter på tillid. Dette gøres både med udgangspunkt i ledelsesteamet og i lærerstaben, for på den måde at lokalisere, om det er store forskelle i beskrivelserne. I den efterfølgende diskussion inddrages teoretiske støttebegreber samt en passage om Luhmann og Möllerings tanker omkring udviklingen af en tillidsrelation. Analysen såvel som den efterfølgende diskussion skal gøre mig i stand til at vurdere, hvorvidt der i sandhed er tale om en tillidsrelation, eller hvordan relationen i givet fald så må beskrives.
Relationer som forpligter
Hvad angår de daglige relationer på skolen er det klart, at der for størstedelens vedkommende både er tale om en faglig og en personlig relation. Både Søren og Birgitte giver udryk for, at de ønsker at ansætte hele mennesker på deres skole, og at de vurderer mange sider af en persons identitet for at fornemme, hvorvidt denne vil passe ind i staben. I interviewene med de to ledere bliver det dog tydeligt, at der først og fremmest arbejdes med de faglige relationer, og at de mere personlige relationer er noget som opbygges over tid.
Birgitte fortæller, at der selvfølgelig er nogle rent kompetencemæssige elementer, som man nødvendigvis må vægte i f.eks. en ansættelsessituation, men at en subjektiv vurdering af ansøgerens personlighed også er et centralt punkt. Ift. at kunne opbygge en arbejdsmæssig relation nævner de to ledere nogle karakteristika, som de lægger vægt på i deres vurdering.
Tillid og anerkendelse – et studie af en dansk folkeskole
Side 41 af 102
Disse er bl.a. lysten til at arbejde med børn og empati. Begge nævner de også evnen til at kunne indgå i et samarbejde som vigtigt, og understreger, at de kollegiale relationer med tilhørende dialog er noget, som prioriteres høj på skolen.
Ingen af de to ledere hverken har eller søger personlige venskaber med deres lærere. I stedet tilstræber de at være en naturlig del af lærerstaben, og ikke på magtfikseret vis skabe en distance mellem dem selv og lærerne. Der er et tydeligt ønske om at skabe en følelse af ligeværdighed, og også en udpræget trang til at fremstille skolen som et sted, hvor magtforskydningen ikke er synlig i dagligdagen. Når ingen af de to ledere har personlige venskaber med andre ansatte skyldes det, ifølge dem selv, primært et ønske om at holde linjerne rene og ikke skabe grobund for eventuelle frustrationer eller mistanke omkring forfordeling.”Der er ikke sådan nogen jeg mødes med privat. Det er der ikke, og det er mere eller mindre bevidst, at det kan være svært, hvis man er ven med nogen, og så bagefter også skulle være chef for dem… Jeg håber ikke der er en distance på den negative måde, men det er der på den måde. Altså jeg er ikke venner med dem.” (Citat af Søren; 6.7) Begge fortæller, at de ser personlige venskaber som skabende potentielle problem for det overordnede og frie fællesskab, som de mener hersker på skolen, men at det på ingen måde afholder dem fra at være engagerede i deres medarbejdere og f.eks. deltage i sociale sammenkomster på skolen.
Søren fortæller, at han nyder at være med til de forskellige arrangementer, der er på skolen, og at han godt føler, han kan være sig selv ved disse lejligheder. Alligevel indrømmer han også, at han ofte forlader disse sammenkomster som en af de første, og giver som begrundelse, at hans position til en vis grad fordrer det. ”Jeg er altid en af de første der går.
Jeg er der, og det synes jeg er rigtig vigtigt… Mht lærerværelset – jeg prøver da at være mig selv, men selvfølgelig med den på, at, som vi også snakkede om tidligere, at der ikke er nogen man er venner med.” (Citat af Søren; 24.17)
Det er på mange måder tydeligt, at begge ledere sætter pris på samarbejdet, de venskabelige snakke over en kop kaffe i personalestuen, og dermed også de personlige relationer med deres lærere. Der er ikke tale om, at de personlige relationer negligeres, blot at de ikke nødvendigvis opnår dem samme tyngdemæssige prioritering som de faglige relationer. Der er altså ikke umiddelbart tale om en distance, der giver sit udtryk i manglende engagement eller synlighed i dagligdagen, men derimod mere en erkendelse af et ledelsesmæssigt ansvar, som har begrænsninger kollegialt. Begge de to ledere synes opmærksomme på, at deres ledelsesansvar forpligter, når det kommer til de daglige relationer.
”Normalt går jeg ikke rundt med en skoleinspektørkasket på hovedet. Der går jeg rundt mere eller mindre som en kollega. Og så er der en del situationer, hvor jeg er nød til at skulle tage
Side 42 af 102
den her kasket på, og for ikke at gøre det for svært, gøre det mere kunstigt, så er man også nød til at være kollega, men velvidende at man også er leder.” (Citat Søren 25.10) De synes vidende om, at der forventes nogle andre ting af dem end internt i lærerstaben, så som deres evne til at holde en mere klar adskillelse mellem privatliv og arbejdsliv samt en vis distance hvad angår venskaber og udtryk for personlige præferencer eller lign.
Et spørgsmål om tillid
I spørgsmål angående tillid fortæller begge ledere, at de i højeste grad har tillid til deres lærere, og at de også er sikre på, at det gør sig gældende den anden vej rundt. Begge understreger, at tillid er en tovejsting, og at det aldrig kommer til at fungere såfremt det kun gør sig gældende den ene vej. Tillid bliver derudover noget, der til en vis grad er nødvendigt.
Birgitte fortælle, at hun umuligt kan kende en person til fulde før denne f.eks. begynder i en ny stilling. Derfor bliver tillid noget, som hun må forudsætte er til stede, og noget som begge parter senere hen må arbejde på at styrke og gøre oprigtigt. ”Et eller andet sted så har jeg det måske grundlæggende sådan, at hvis man siger ja, jeg kan godt undervise i det og det, så må jeg have tillid til, at det kan man godt.” (Citat af Birgitte; 44.30) For at opnå tillid er det ifølge lederne nødvendigt, at der hele tiden arbejdes på at være til stede og være synlig, samt at være åben omkring, hvor man står, og hvilke begrundelser der er herfor. Tillid er altså både noget man snakker om, og noget, der ligger underforstået.
Begge ledere fortæller, at der på skolen er vide rammer for udfoldelse, og at ingen benytter sig af systematisk kontrol. Der er selvfølgelig nogle retningsliner, som skal overholdes, men inden for disse er der grundlæggende en tillid til at personer handler i overensstemmelse med de aftaler, som er truffet. ”Som udgangspunkt har jeg den holdning, at hvis jeg har givet noget fra mig, så går jeg også ud fra at det bliver løst, og så kontrollerer jeg ikke.” (Citat af Søren; 12.6) Helt afgørende synes det, at læreren har en tillid til, at de beslutninger, der træffes, træffes på et professionelt grundlag, og at det er gennemsigtighed i processen. Både Birgitte og Søren fremhæver, at de hele tiden arbejder på at være klare i mælet og ærlige omkring de beslutninger, der skal træffes. I relation til ovenstående omkring de personlige relationer nævnes også, at arbejdet med at opretholde en professionel tillid går forud for ønsket om at være en varm og venskabelig person. ”Men omvendt er det også sådan, at det er mig der i sidste ende skal tage nogle beslutninger nogle gange. Jeg prøver… Vi har stort set aldrig afstemninger om noget, det er altid noget vi snakker os frem til, og hvis vi ikke kan blive enige, så må jeg slå en streg i sandet og tage beslutningen. Og der kan man da godt nogen gange være et dumt svin i personalets øjne, men sådan er det. Det hører jo med til
Tillid og anerkendelse – et studie af en dansk folkeskole
Side 43 af 102
jobbet.” (Citat af Søren; 5.7) Ifølge Søren ville det være katastrofalt for hans ledelse, hvis ikke han var i stand til at træffe en saglig beslutning, og at lærerne var vidende herom. Ikke dermed sagt, at der ikke er plads til at begå fejl eller ændre mening. Begge ledere fortæller, at det både hos dem og bland lærerne skal være i orden at begå fejl uden at dette bliver udslagsgivende for den oparbejdede tillid. Der er selvfølgelig en naturlig grænse, men det fremhæves, at skolen trods alt kun består af mennesker, og at fejltrin eller mindre dumheder er en uundgåelig del af en presset hverdag.
Relationer, der varmer
Hvad angår de daglige relationer set fra lærernes side, så beskriver stort set alle informanter deres kollegaer og ledere med en varme, der peger i retningen af et godt psykisk arbejdsmiljø. Internt i lærerstaben synes at være en rolig og uformel tone, som ikke umiddelbart trues af de til tider højlydte diskussioner eller debatter omkring måder at gøre tingene på. Både faglige og personlige relationer fremhæves af lærerne som vigtige for arbejdsglæder. Det bliver dog hurtigt klart, at der internt i lærerstaben er mere plads til personlige samtaler og venskaber end der er lærere og ledere imellem. Internt i lærerstaben opleves tilsyneladende ikke den samme forventning om at holde tingene adskilt, som gør sig gældende for lederen. Der er en grundlæggende viden om, at man befinder sig på samme organisatoriske niveau, og derfor ikke behøver afholde sig fra personlige venskaber eller en favorisering af enkelte kollegaer. Lærernes relationer er ikke præget af et magtforskydningsforhold, og ingen af parterne er mere afhængige af hinanden end den anden.
”Jeg kan godt kollegamæssigt være venner med nogen, men jeg ville ikke. Altså nu har jeg jo ikke været i situationen kan man sige. Men i hvert fald som herude, og det jeg har oplevet, vil jeg helst undgå venneforholdet i en lærer-leder konstellation. Altså også grundet tillid… Med ens venner, der taler man på en måde kan man sige, om meget personlige ting, hvorimod på en arbejdsplads. Der kan man godt tale personligt, men det er bare på et andet plan.” (Citat af Jane 31.15) Der er en anden form for ligeværdighed, der gør de uforpligtede relationer lettere tilgængelige og som fremmer muligheden for en ureflekteret og autentisk personlig tillid, der ikke er farvet af professionelle behov eller ønske.
Hvad angår relationerne til lederne så beskrives disse som en sammenblanding af personlige og professionelle elementer. Stort set alle lærere fortæller om en uformel stemning, og et afslappet forhold til deres ledere. Alligevel er de alle opmærksomme på en form for distance, og en forskel i funktion samt afhængighed. Flere informanter fortæller, at de heller ikke søger personlige venskaber med deres leder, da det kunne give nogle problemer. ”Men
Side 44 af 102
jeg kan godt se den distance han skal holde kan være svær, måske, hvis han bliver for meget social. Altså det med bl.a. hvis der er nogen, der skal have en ordentlig røffel, og så. Nu sad vi i sidste uge og lavede et eller andet hyggeligt samme, og nu skal jeg skælde dig ud. Der kan måske godt blive nogle situationer, der bliver temmelig svære.”(Citat af Jane; 29.45) Alligevel er der flere lærere, der giver udtryk for, at såfremt Søren eller Birgitte ikke var leder, så ville relationen godt kunne udvikle sig til et egentligt venskab, hvor man også åbnede op for mere intime dele af ens personlighed. ”Jeg kunne nogen gange godt tænke på, at hvis nu Søren ik’ var leder, så tror jeg sku’ sagtens at jeg kunne sidde hjemme i hans have og drikke en bajer sammen med ham, og vi kunne snakke om alt muligt mærkeligt. Det tror jeg helt sikkert jeg kunne.” (Citat af Michael; 29.49) På trods af et fravær af personlige venskaber så er relationerne omfattet af en varme og en umiddelbar lyst til at tilfredsstille. Der er også god plads til uformelle snakke på gangen, i frikvartererne eller på vej ud til parkeringspladsen, og stort set alle informanter fremhæver det positive i, at ledelsesteamet tilsyneladende formår at adskille personlig snak på gangen fra faglige diskussioner i professionelle fora. Flere lærer fortæller, at de gerne ville arbejde tættere sammen med Søren og Birgitte, og at de da også ville byde disse velkommen, hvis de skulle få lyst til at deltage i flere sociale aktiviteter, også uden for skolen. ”Fra ledelsesmæssig side vil jeg sige den distance, som han har. Der tror jeg det er godt, men jeg ville ikke have noget imod at de var med.” På spørgsmålet om hvorvidt et øget samarbejde ville ændre hendes forhold til lederne svarer Jane. ”Nej absolut ikke. Overhoved ikke.” (Citat af Jane; 29.25) Der er altså en forståelse for den distance, men ikke dermed en afskrivning af relationen som noget rent professionelt.
I relationen til ledelsen lægger informanterne vægt på deres åbenhed og deres forudsigelighed. Der udtrykkes en generel tiltro til, at lederne bakker op om beslutninger og formår at sætte handlinger bag ord. Derudover fortæller flere af informanterne, at de i høj grad ved, hvor de har deres ledere og at de føler, at lederne qua deres egen undervisning er tættere på lærerstaben end det ellers ville være tilfældet. Ledernes egen kontakt med børnene synes på flere punkter at være af afgørende karakter for relationen. Lærerne fortæller, at de undervisende ledere et en del af den daglige virkelighed, og at dette i høj grad fremmer både den faglige sparring, men også den mere menneskelige forståelse af de udfordringer som lærerfaget kan byde på.”Det siger de jo alle sammen – at ungerne ændrer sig og at det er blevet værre og de larmer mere, og forældrene osv. Lad os nu sige. Han (Søren) har også været lærer… Men hvis nu han ik’ selv havde undervist i 20 år, så tror jeg måske ikke at
Tillid og anerkendelse – et studie af en dansk folkeskole
Side 45 af 102
han… Jeg tror ikke på samme måde han kunne sætte sig ind i vores situation.” (Citat af Michael; 11.55)
Tillid til gennemskueligheden
På trods af den distance, som er identificeret ovenfor, fortæller alle de interviewede lærere, at de har tillid til deres ledelse. Tilliden kommer til udtryk på flere forskellige måder, og da tilliden er knyttet op på relationerne er der også her elementer, der forbindes med hhv.
personlige og professionelle elementer. Overordnet set må tilliden dog siges at være forbundet med den høje grad af åbenhed og tolerance, som lærerne oplever på skolen. De fortæller alle, at der er plads til dem som mennesker, og at der tages hånd om dem både professionelt og personligt. Alle føler de også, at både Søren og Birgitte respekterer deres bidrag til skolen, og at de ikke er tilbageholdende med at give udtryk herfor. Stort set alle informanter giver udtryk for, at de har både et personligt og et professionelt tillidsforhold til deres ledere, men at de primært vægter det professionelle. Der er et ønske om at pleje begge former for tillidsrelationer, men samtidig også en bevidsthed om, at såfremt de blev tvunget til at vælge, så ville de alle satse på den professionelle. Maria fortæller dog, at hun ikke ville tøve med at ringe til Søren kl. 1 om natten, hvis hun synes hun havde et problem, som han kunne hjælpe med. ”Han er altid sådan en der er der, uanset hvad. Hvis man har et problem kl. 1 om natten havde jeg nær sagt, eller man er ked af et eller andet. Også selvom det slet ikke har noget med skole at gøre, så er han der. Det synes jeg siger meget om hans karakter.”(Citat af Maria;
25.50) Den slags er der ifølge de interviewede lærere plads til, og det er noget, der sættes pris på.
Hvad angår de mere professionelle elementer, så er et afgørende element, hvorvidt lederne kan træffe beslutninger og sætte grænser når det er nødvendigt. Dette synes afgørende for opretholdelsen af tilliden og også et punkt, hvor informanterne har store forventninger til deres ledere. ”Jeg synes vi har nogle ledere, som træder i karakter når der skal trædes i karakter, og gør det massivt. Og skærer igennem. Også med risiko for at blive…” (Citat af Maria; 16.12) Alle informanter fortæller, at de har tillid til, at Søren, når der skal træffes beslutninger, kan gøre dette på et sagligt og professionelt grundlag. De anerkender det svære i situationen, men fortæller alle, at de har tillid til ledernes beslutning og til processens gennemsigtighed. ”Men hver eneste gang der har været nogen former for afskedigelser eller sådan noget, så tror jeg også… Så synes jeg også, at de har været gode til at sige: jamen vi har valgt sådan og sådan, fordi sådan og sådan. Det har aldrig været på den måde været skjult, hvis der var nogen der skulle forlade os eller ansættes…”(Citat af Michael; 28.33)
Side 46 af 102
Alligevel udtrykke størstedelen af lærerne også en tillid til, at en eventuel fyring ikke ville ramme dem, selvom de ikke kan komme med en saglig og konkret begrundelse for deres overbevisning. ”Altså jeg ved da godt, at jeg er pisse naiv, men jeg er 100% sikker på, at han fyrer ikke mig. Og det tyder vel også på, at jeg har tillid til ham? Jeg ved med sikkerhed, eller det kan jeg jo ikke vide, men jeg er fuldstændig overbevist om, at han vil ik’ fyrer mig.”(Citat af Michael; 27.54) Der synes altså at være en form for konflikt mellem de professionelle og personlige elementer af tilliden.
Derudover nævnes et fravær af kontrol og indblanding samt en åbenhed hvad angår fag og timefordeling og begrundelserne herfor, som centrale for den professionelle tillid. Det er for de interviewede lærere vigtigt, at de kan se deres leder efter i kortene, og at de kan tage en åben snak om, hvorfor beslutninger er truffet på en given måde, eller hvordan en eventuel uoverensstemmelse er blevet afgjort.
Når det kommer til den personlige tillid, så tales der mere om åbenhed og respekt. Det synes vigtigt for de interviewede lærere, at de f.eks. kan komme til deres leder med personlige problemer på hjemmefronten, og at disse tages alvorligt. I denne omgang synes det vigtigt, at den personlige tillid også omfatter en accept af dem som hele mennesker, og som individer med andre forpligtigelser end de rent erhvervsmæssige. Som eksempel fortæller Henrik om en situation, hvor hans kone havde problemer under sin graviditet. .”Jeg oplevede det også ift. at jeg blev far for ik’ så længe siden. For lidt over et halvt år siden, og der op til, der skete nogle komplikationer, og der fik jeg lov at gå stort set når det passede mig. Det synes jeg var virkelig flot” (Citat Henrik 13.05) I denne situation var der respekt for hans forpligtigelser derhjemme, og der blev ikke stillet spørgsmålstegn ved nødvendigheden af hans fravær eller ved hans øvrige engagement i skolen. Der var i stedet en omsorg og oprigtig interesse i at hjælpe ham igennem den svære tid på bedst mulig måde. På samme tid var der dog en åbenhed bland den resterende lærerstab om grunden til hans fravær og udsigterne for, hvornår det ville nærme sig normalen igen.
Diskussion - hvilke relationer er der tale om på Broskolen.
Det er tydeligt, at de daglige relationer, hvad enten de er bundet op på personlige eller professionelle elementer, er af stor betydning for glæden ved at være ansat på Broskolen.
Både ledere og lærere sætter pris på, at der er plads til forskellighed og at individuelle karaktertræk accepteres. Dog bliver det også tydeligt, at relationerne står over for nogle udfordringer, forstået på den måde, at der uundgåeligt sniger sig et magt- og/eller distanceperspektiv ind. Lederne og lærerne befinder sig ikke på samme organisatoriske
Tillid og anerkendelse – et studie af en dansk folkeskole
Side 47 af 102
niveau, og skønt begge parter tilstræber at lade som om det ikke er afgørende, så afspejler distancen sig i deres relationer. Der er en grundlæggende erkendelse af de forskellige positioner, men der lægges alligevel stor vægt på at fremme et tilsyneladende ligeværdigt forhold i dagligdagen. Relationer, der på mange måder klæder sig i de personlige relationers rober, er i virkeligheden bundet op på et praktisk professionelt forhold, og en magtforskydning, der har sine begrænsninger kollegialt. Ikke desto mindre er det faktum, at der tilstræbes uformelle og ligeværdige relationer, et træk, som er værd at bemærke.
Distancen kommer til udtryk i en afståen fra diverse sociale fællesskaber, hvilket får mig til at hævde, at relationerne stadig kan være varme og oprigtige, men blot at de ikke er ligeværdige i den grad, som man søger at fremstille. Det er også værd at fremhæve, at ikke kun lederne trækker det uformelle arbejdsmiljø frem. Også lærerne beskriver relationerne til lederen som præget af en høj grad af ligeværdighed, hvilket indikerer, at ledernes arbejde med at håndtere distancen på en, for alle, tilfredsstillende måde, til en vis grad kan siges at være lykkedes.
Hvis man i en nærmere konkretisering af de daglige relationer skelner til Honneths tre sfærer for inspiration, kan der trækkes visse paralleller. F.eks. vil jeg vove den påstand, at relationerne set fra ledernes side holder sig inden for den solidariske sfære, og dermed karakteriseres som en accept af, at de tilhører en fælles gruppe, der arbejder sammen for at nå et fælles mål. Ifølge Honneths beskrivelse så udmærker den solidariske sfære sig ved, at individer hver især vurderer og anerkender andre for deres unikke egenskaber og kvaliteter samt positivt bidrag i form af f.eks. engagement.
Det er min overbevisning, at ledernes afståen fra diverse sociale fællesskaber er at betragte som deres investering i et lettere og mere gennemsigtigt arbejdsmiljø. Hertil kommer umiddelbart en erkendelse af, at de affektive relationer, som beskrives i Honneths primære sfære blot vil skabe problemer. Som de også selv giver udtryk for, er der visse problemstillinger forbundet med at indlede personlige venskaber og åbent give udtryk for præferencer ift. de ansatte lærere, og det er min oplevelse, at disse problemstillinger tages meget alvorligt, og at man i stedet for at lande i en lidet attraktiv situation med forvirring og frustration vælger at manøvrere uden om sådanne situationer. At det naturligvis har sine begrænsninger kollegialt er åbenlyst, men det synes at være begrænsninger, som ledelsen, og på sin vis også lærerne, villigt påtager sig og som de forbinder med noget naturligt i deres position. Hvad angår relationerne internt mellem lærerne så er de ikke præget af den samme ubalance i magtforholdet. Der er en grundlæggende erkendelse af, at man befinder sig på samme organisatoriske niveau, og dette letter den umiddelbare omgang med kollegaer. Det skal bemærkes, at der internt i lærerstaben er flere personlige venskaber og at de personlige