En dansk sanglegstradition

En dansk sanglegstradition

Beskrivelse

af

indsamlingsprojekt

Af

Smedegaard

Baggrund for indsamlingsarbejdet

Den sanglegstradition, jeg her vil beskrive, ervelkendt afmange -og

dog erden såtæt vedat gå i glemmebogen,at mankan forundres.

Ogforundret^-detvar,hvadjeg blev, da jeg i 1985 villeet »smut«fra Fyn hjem til Vestjylland foratopsøgekammerater og vennerfra min tidlige ungdomog sammenmed dem»lige« genopfriske de sanglege, vi

havdelegeti KFUM-ogKFUK-sammenhæng. I demellemliggende 20

år havdejeg ikke skænket sanglegene mangetanker, menhavdefattet fornyet interesse for dem, fordi jeg i Tommerup Folkemusiklaug be¬

skæftigede mig med traditionel dans og sang, og vi her også indimel¬

lem legede et par sanglege. Men der manglede noget, når vi legede i Lauget, syntesjeg; ikkeat dervarden store forskel påsange oglege^-

dervarenddasammenfald-menlegemåden varanderledes. Jegsav¬

nede detliv,denglødogbegejstring,somjeg kendtefra tidligere. Og så

var det,jeg fik den tankeat hente »mine«sanglege fra Vestjylland til Fyn.

Men sanglegene blev slet slet ikke leget mere! Hvad der for migvar

»igår«viste sigatværehistorie. Erindringenombådesange oglegevar der-for_mange,viste det sig^-men mangedetaljervarallerede uklare,

og den opdagelse var optaktentil det indsamlingsprojekt, jeg nu står

midt i.

Indsamlingen

I de forløbne år harjeg med jævne mellemrum brugt ferier og week¬

enderpå atopsøgemeddelere ogfå dem til at synge og fortælle. Des¬

uden harjeg i samarbejde med meddelere arrangeret sanglegsaftener

forpå den mådeatgenopfriskesange oglegeogogsåforommuligtat genopleve den glødogbegejstring,somi min erindring altid kendeteg-

Udflugt med KFUMogKFUK1941.

Enflokungemennesker på udflugt med KFUMogKFUKholder hvil

igræsset.Måskeerdette endemåletfor udflugten, ogden lillegruppevil lege sanglegeentid^-eller måskefortsætter deforatmødes medeneller flere tilsvarende grupper og lege med dem et andet sted. (Privatfoto

1941).

nedearrangementernetidligere.Etparaf disse (nye)arrangementerer

optagetpå video. Jeg har også via lokale aviseroglokalradio efterlyst

ogfået fotografierogoplysninger.

I interviewsituationer har jeg som udgangspunkt brugt følgende spørgeskema:

Vil du_prøve at fortællesåmeget, du kanhuske fra en sanglegsaften.

Hvorlegede I?

Hvornårlegede I?

Hvemlegede?

Hvilken aldersgruppe?

Hvilke forberedelsergjordeI?

Kan du huske nogenafde sange, I ^{sang- og}hvad I legedetil?

Varderenbestemt rækkefølge?

Varder_nogenbestemte, der arrangerede en aften?

Legeholdetfra Tommerup Højskole 1939.

Imodsætningtildenfolkeligetraditionvarder påhøjskolernetaleom

decideret indlæring afen række sanglege, ^som blev brugt til opvisning vedfestlige lejligheder, årsmøder, afslutningo.1.

Derertydeligforskelpå opvisningslegenesomsesherogdenfolkelige legemåde, ^somillustreresfx. på »Tyv,jatyv«-billedet (side 96), omend derselvfølgeligharværet afsmitning begge veje. (Privatfoto 1939).

Var_{der nogen} bestemte, dersangfor?

Kom der_{nye sange} til, ellervar det de samme hvergang?

Ved du, hvormange år tilbage, der^er blevet leget sanglege?

Hvornårca. legede du sidst?

Hvorfor holdt duop?

Udløbere

Ibegyndelsenkoncentreredejeg mig i minindsamlinghelt^omVestjyl¬

land, men blev snart opmærksom på, at traditionen kendes mange

forskelligesteder ilandet,ogdetvarnærliggendeogsåatgøreoptegnel¬

serpå Fyn, dels fordijegbor her, men ogsåfordi det varmeget almin¬

deligt, at ungevestjyder fra det indre missionske miljø toget højsko¬

leopholdpåTommerup HøjskolepåFyn,ogfor^endels vedkommende betød det, at de fandt en kæreste her _og blev boende. Tommerup

Højskole havde altså funktion som en art udvekslingscentral for dels

skolens egen, dels denudefrakommende sanglegstradition, og herun¬

dermåske især den vestjyske, daenstordel af skolens elever kom fra Vestjylland. Da detvaralmindeligt, atskolens elever blevinviteret til ungdomsarrangementer udenfor skolen eller selv arrangeredeoginvi¬

terede_ungemenneskerudefra (skolen havde karleholdomvinterenog

pigehold om sommeren), vil den fynske sanglegstradition også være repræsenteret. Det ligger som en spændende opgave forude at sam¬

menligne disse forskellige traditionerogundersøge, hvilken indflydel¬

se de harhaftpå hinanden.

Jegerogså blevet opmærksom på,atder harværetensanglegstradi¬

tion blandt_ungemenneskerfra grundtvigianske kredse. Hervarhold¬

ningen til danseinstruktionogdansi det heletagetenanden, så legene

harsandsynligvis haftenanden karakter^-afhængigaf, hvorstortskel¬

let harværetgrupperne imellem.

Denforeliggende artikel erimidlertid enbeskrivelse af sanglegstra- ditionen,somjeg selv kender denfra Vestjyllandogharfået den uddy¬

bendebeskrevet afvestjyder.

Meddelere

Meddeleretil det konkreteprojekt har det ikkeværetvanskeligtatfin¬

de. Det varsomat starteitoppenogskære vandrette stykkeraf^{en py¬}

ramideformet kage: Hver meddeler kan henvise til mange nye. Det vanskelige ligger iatbegrænseogindkredse oplysningerne. Meddeler¬

nehar dettilfælles,atde^erbosiddende i Vestjylland,ogfor faktisk alle gælder, at de har deltaget i sanglegsarrangementeri deres ungdom ^og

måskelængere. Aldersmæssigter derstorspredning; fra 40 til 90 år.

Jeg selver født 1950 i den lille landsby Lønborg i Vestjylland, lidt

vestfor Tarm_ogsydfor Ringkøbing. Min familie hari fleregeneratio¬

nerhafttilknytning til eller berøringsflade med IndreMission, hvilket dengang påmin hjemegn indebar,atmanikke dansedeogikke drak al¬

kohol.Framin konfirmation_ogetparårfrem deltog jeg i ungdomsar¬

rangementer i KFUM- og KFUK-regi, og detvarder,jeg stiftede be¬

kendtskab med densanglegstradition,som nu nærmereskal beskrives.

Rammerne

for sanglegene

Manmåforestillesiget stort grøntområde^- enpark,foden afenhøj,

ensøbred,enpræstegårdshave^-etsted, hvor detgennem mangeår har

væretskik, atmansamledesmangemennesker,sådererennaturlig el¬

ler menneskeskabt talerstol_ogpladstil,atmankanfærdes frit mellem

hinanden _ogogsåsidde retgodt etsted ogf.eks. spise sin mad.

Dereringen eller højstenenkelt salgsbod, hvormankankøbe sigen is. Græsseterslået_ogflageterhejst, hvis derer enflagstang,menellers

er der ikke gjort de store forberedelser til, at stedet om kort tid skal

danne rammen om enstorflok mennerskersglade udfoldelser.

Menneskene

Demennesker, deromlidt vilmødes, erikkeenfastsammensatgrup¬

pe, mendogerderenforventningom,hvem der kommer,^oghvem der

ikke kommer. Man ved lidtomdet fra de andreår,for anledningen til,

atman mødes, erårligt tilbagevendende.

Stederne

Stedet kan være Dejbjerg Præstegård, Blåkilde Ungdomsskole, Gød- strupSø,Ejer Bavnehøj, Nørholm, Ryhave-såvidt muligt altid under

åbenhimmel;måske kunnemanaftegnestederne påetkort medca.40

kilometerscykelafstand i de områder, hvor Indre Mission og KFUM

ogKFUKgjorde sig mest gældende.

Anledningerne

Anledningen kan være grundlovsdag ellersankthansaften ^- menogså valdemarsdag, enudflugt eller andre festdage kan bruges.

Og det,manmødesom,det,somgårigen fra denenelejlighed til den anden, ^{om man} fejrer grundloven, flaget ellernoget andet, er at lege sanglege.

Adgangskortet

Mangeforbinder sanglege med børn^-ogdetgjordemanogså dengang,

men de sanglege, derer tale om her, erdecideret for voksne. Ikke at børn ikke kunne eller måtte være med, men devar det sjældent. Ad¬

gangskortetvarkonfirmationen, og eftersom denne i Vestjylland den¬

gangalmindeligvis fandt sted i april eller maj måned, sås der mange

nykonfirmerede, forventningsfulde unge mennesker i andendagstøj

ved sankthans-_og grundlovsfesterne.

Arrangementet

Etarrangementstartersomregelomeftermiddagen med foredrag eller

møde af^en art, afhængigt afarrangementets størrelse. Det kan ^være

det pågældende sogns præst, en højskolemand eller måske en mis-

Grundlovsdag 1944, Nørholm ved Varde.

Legene erstartet op mens der endnu erbørn, forældrene når ligeat

væremeden stund- dogeringen af børnene med i kredsen.

Detserudsom omkredsen netopharafsluttetenlegog nuventerpå nyt initiativfraenforsanger.

Derskulleenkraftig^sangstemmetil^atsyngeforsamlingenop, ogjeg vilaltidhuskebruset, nårforslaget blev godkendt vedatalle stemtei.

Derimod harjeg ingen erindring om, at det har været tungt at lege i

timevis idet blødegræs. (Privatfoto 1944).

sionær, der indleder. Alle generationerermednu, sanglegene erførst

omaftenen, ogder kan væreflere hundrede forsamlet.

Efter foredraget sidder de voksne rundt om på tæpper og drikker medbragtkaffe,mensbørneneløberoglegerogdeungestårismåklyn¬

ger ogsnakker eller går ture i det omliggende terræn. Eftermiddagen

afsluttes med gudstjeneste i dennærmeste kirke eller andagt i det fri,

og de voksne og børnene trækker sig efterhånden tilbage ^- nogle få

unge parmed småbørn harsværtvedatgive afkald påsamværetmed

ungefra nabosogneneogsanglegene,somde selv deltogi, før de stifte¬

de familie_ogfik småbørn ogbliver endnulidt, indtil ogsådemåtage hjem, fordi de småikke vilmere.

Sanglegei VostrupForsamlingshus 1986.

»Tyv,jatyv, det skal duvære.«Bemærk spilletmellem detre.Detvar ikke ualmindeligt, at »tyvene« viste deres kunnen ved at klappe ^ret

hårdhændetud, hvis ikke»offeret« nåedeat smutteforinden.

Defleste af deltagernepå dette ogdefølgende trefotografiererfra Lønborg-Vostrup-egnen i Vestjylland^oghar deltaget istørre sanglegs-

arrangementer i bl.a. DejbjergPræstegård ogpå Blåkilde Ungdoms¬

skole. En delerjævnaldrendeogkender hinandenfra barnsben. (Foto:

IngerSmedegaard, 1986).

De ungebliver tilbage, forventningsfuldeoglidt kåde ved tankenom sommeraftenensglade leg. Fra de enkelte hjemsogne kender alle hin¬

anden, nogle har mødt hinanden ved lignende lejligheder ellererbe¬

kendte via familierelationer, ^menkonfirmanderneernye oghos dem

er forventningerne nok allerstørst. Efterhånden samles alle på den

mestplane del af områdetog er nuklartil atlege.

Opstarten

Dereringen leder eller instruktørogingen, der bestemmer det videre

forløb. Ogingen instrumental musikledsagelse. Spontant, måske efter indbyrdes aftale, begynderetparstykkeratsynge»Tyv,jatyv,detskal

du^være«.Oftest bliver denbrugt^somopstart, mendet kanogsåvære f.eks. »Syv raskeflickori^en ring«. Allefalder i, samtidigmedat man

mere eller mindre tilfældigt går sammen to og to - inklination fore¬

kommer ikke-og følger efter forsangerne, indtil der dannesenkreds

af_par. Er man uden mage, har man i legen lov til at »klappe« en af

samme køn ud, dvs. klappe vedkommende på ryggen forat overtage pladsen, så ^man derved »stjæler« hans eller hendes »lille ven«, som sangen siger.Nu hørerdettilfældigeop; manklapper ud, såman kan komme tilatgåsammenmed den,^manharetgodtøje til, eller det kan tænkes, at mannetop forhindreretpar, der kæresterlidt, i atgå sam¬

men.

Tyv, ja tyv

Tyv,jatyv det skal du være, for dustjal min lille ven.

Menjeg har det håb tilbage

atjeg får migenigen.

/: Åh ja,^en igen, :/

dettrorjeg.

I^'1 _{JIJ j-3} IJ~3

.nu"?

Jeg tror, du gårogsover ogikkepasserpå, minven.

Jegtror, du gårog sover og ikkepasserpå.

/:Ak, nej. Ak, nej. Jeg^soverej :/

Jeg soverej, men våger

og tænker kun pådig.

Dajeg rejste fra min kone, glemtejeg min paraply.

Denhar kostetatten kroner,

ogden^var sågodsom ny.

/:

Åh,

god som ny.

Sangen synges mange gange, ogalleermed. Detersjældent,at nogen

kigger på først på aftenen, og legen er så enkel, at nybegyndere kan

være med udenstore problemer. Og stemningen stiger.

Forsangere

Sangen bæres af^{en mere} ellermindre selvbestaltet forsanger. Om ^en forsangervargod bestemtes af, om han ellerhun havdeen kraftig ^og bæredygtig sangstemme - og kunne huske sangene udenad. Enkelte

steder havde man enfast forsanger, som ikke legede med^- dererek¬

semplerpåenpræstefrue,somikke anså detforrigtigt, athun deltog^-

og en voksen, gift mand, der mente, han var for gammel til at være med. Forbeggegælder,atde havdegodesangstemmeroghuskede godt

- og desforuden stod begge de pågældende ungdomsgrupper uden en bæredygtig forsanger blandt »deres egne«, hvilket ikke måforveksles

med,at deunge herikke sangmed. Mestalmindeligt vardetimidler¬

tid, at et sogn eller^en ungdomsgruppe kunne stille med flere, måske

mange, dygtige sangere, ogdet harselvsagtgivetprestige i gruppenat

være enaf dem. Og når såungdomsgrupperne fra deforskelligesogne mødtestilstørre arrangementersomf.eks. ^engrundlovsfest, kanman forestille sig, hvilken spænding derharliggetom førerrollen.

Sangdyster

Eftersom deringenfast rækkefølgeeri legene,erdetoptil forsangerne

atfindepå dennæste;udensang,ingen leg. I hjemsognene ved de min¬

dre arrangementerkan ^sangerne klare sig med etblik til hinanden og på den måde spontant »lægge programmet«, men her, hvor der^er så

mangeflere deltagere-og sangere-kan derblive taleom renesangdy¬

ster. Det erikke afgjort, at sangeren med den kraftigste og mest gen¬

nemtrængende stemme vinder; den næstbedste kan have flere sog¬

nefæller med-ellervære merecharmerende! Et ikkeuvæsenligt aktiv

kombineret med engodsangstemme.

»Trefremogto tilbage«

Tyv,jatyv«fortsætter, så længe,manhar lyst; påettidspunkt, bestemt

afforsangerneogudennogenegentligovergang,dannermanstorkreds

ogbegynderatlegeenkædeleg, der kaldes»trefremogtotilbage«,»to frem_ogtretilbage«, »fire frem^ogtretilbage« eller»trefremogfire til¬

bage«. Bedermanfolk, der tidligere har deltageti legene,omatpræci¬

sereforløbet, erdetsomregelvanskeligt, for dereruenighed, også in¬

den for samme gruppe. Hovedsagen er, at man hele tiden skifter

partneri legenogfår hilst på alle medensvingom.Afsangetillegener dermangfoldige; manbrugertidenspopulærmelodierogkendte^sange

fra sangbogenogskoletiden ^-detgørikkesånøje, hvordan leg^{og sang}

passer sammen-mangler derentakt,skyndermansiglidtog erderfor

mange,så kanman ossenokfå det tilatpasse;fårsangenende, begyn¬

dermanbareforfra.Sangogleg gåropienhøjere enhed, hvorskiftevis

sangen oglegenervigtigst.

Legen er som nævnt en kædeleg; afhængig af skikken på den pågældendeegnløbermanto, treellerfire led frem i kæden,og»frem«

vil for damernesige medsolsogfor herrerne modsols. Manstartermed højre hånd. Med den sidstepartnerdrejerman enhelomgang; denne partner, den sidste på »fremvejen«, ^er også den første på »tilbage¬

vejen«, hvormanløberetled flere eller færre end frem; tilsidst svinger

manrundt med denpartner, manstårudfor, indtilsangen ertil ende.

På denne måde skifter man partnerheletiden, og i princippeterdet underordnet, hvormange ledmankæderfremogtilbage,mendet har indvirkningpå,hvor langtidmanfår tilatsvinge rundt med hinanden

til slut.

Trin _og

fatning

Der bruges ingen indstuderede dansetrin i legene ^og ingen egentlig dansefatning; manløber,gåreller hopper rundti takt til sangen,fatter

omhinandensoverarmeeller skuldre_ogsvinger rundt med front mod,

menlidt forskudt forhinanden, fortsat med løbe- eller måske hoppe-

trin.

Sangetil denne legvar der^mange af. Her nogle eksempler:

Ole sad påen knoldog sang.

Tingelingelater.

Enjæger gik atjage.

Herlig en sommernat.

Det varpåCapri.

Denglade vandrer.

Der erlys i lygten.

Legen kan varelænge, fantasi, hukommelse, sanglystogudholdenhed spiller ind-pauser ersjældne, hvis deerder. Menindimellem synger mansange,dererforbundet medenbestemt leg,mendogstadig leges i

storkreds,ogdisse skal der her gives etpar eksempler på.

Kredslege med

ujft'M'IJ

jl

Tagmig vedhänd,svingdu mig om, jeg vil sä ger-nedan - se.s/

/: Derbrænder enild, den brænder for dig,

den brænderi tusind flammer. :/

/:Tagmig ved hånd, sving du migom,

jeg vil sågernedanse. :/

Hønsefødder_og gulerødder oghalsenafen svane

den, derkysser pigerne, han harenhæsligvane.

Du erfødt iEngeland,ogjeg erfødt i Skåne

vil du være min lillemand, såvil jegværedin kone.

På de to første linjer marcherer ^man parvis fremad, modsols, med løftet lillefingerfatning og tilbage igen på gentagelsen. Nu gør man,

somsangensiger: giver hinanden først højre hånd oggårenhalvom¬

gang omhinanden (bytter plads)og såvenstrehåndog detsammepå gentagelsen. Parrene står nu klar og »vil så gerne danse«. På de to første linjer i »Hønsefødder« klapper man en gang i egne hænderog løber i armkrog henholdsvismedsols (første linje) ogmodsols(anden linje). Og på de sidste fire linjer svingermanrundt med hinandenmed vanlig fatningogløbetrin, først medsols,så modsateller førstmedsols,

såbaglæns.

Nuranker_{vi ryggen}

J=130 (Frisk IlbettmRo)

Nu ran - ker vi ryg - gen og syn - geren sang,

det l«M

1 j"3IV J

[ ter pi lo - de

r _J ij n IJ =*=

n, når ve - jen er lang.

iM |,|

Vi l» ler os un ge, vi tø ler os fri;

Ril.

J ] t« (kralttulctt)

Nuranker vi ryggen og synger en sang, det letter påfoden, når vejen erlang.

Vi følerosunge, vi føleros fri;

vortbryst må ha' luft, derfor stemmervi i.

Hvad der bor i et folk,

/: Har_sangentil tolk. :/

Detland, som vort hjertemedfryd kalder sit;

hvis bakker_ogslettergørudsynetfrit;

hvis skønhedos kvæger,som duggen etblad;

hvis minder_gørbåde sørgmodig og glad.

Kammerater, et ord:

/: Det land er vormor. :/

Vi rankervorryg, og vi føleros fri;

den saga, vor mor, er dogikke forbi.

Dintunge, den leverogtryllervortsind;

ditherlige Dannebrog vifter for vind.

Stemmer i, alle mand:

/: Hurra forvort land :/

Nu ranker_{vi ryggen.}

Vending med krydsfatning på ryggenpå »Viføler os unge« i sang¬

legen »Nu ranker vi ryggen«. Nærmerebeskrevet i teksten. Om man er

femten eller fyrre skal deret vist»taw«tilatforetage denne vending i hurtigttempo. (Foto:IngerSmedegaard, 1986).

Mensdetoførstelinjersynges,løbermanfremad parvis medsols med krydsfatningpåryggen;herefter venderman,stadig med krydsfatning,

ogløber modsattevej.På»hvad der bor«giverparrenehinanden højre

hånd _og løfter hænderne, og det ^samme med venstre på »i et folk«.

»Har sangentiltolk« syngestogange, og hersvinges rundt med løbe¬

trin, medsols ogmodsols. Legengentages i de følgende vers.

En sangleg som »Skære havre« (»Ja, mit navn, deter Klavs«) kan puttes ind flere steder. I den veksles mellem march fremad og kæde,

hvor detereventuelleløsgængere tilladtatbrydeind i kædenog»finde sigen mage«.

Lege med

i mindre fast kreds

Disse_oglignende lege leges forentid indimellem kædelegen, dererbe¬

skrevetovenfor,mensnartsmuldrer kredsen hist ogher,ogderbliver

Kom, komfrimodig her.

Herleges»Kom, kom frimodig her«somikkeernævntiteksten, men hørertil»kredslege medegen sang«.

Fotografiet viserpassagen: »Fordu har sikkert narretmig, menjeg

skal nok huskedig«^menudtrykker samtidig denintensitet,somjegme¬

ner er særegenfor den her beskrevne sanglegstradition. (Foto: Inger Smedegaard, 1986).

uro i kredsen. Manhar sethinanden ud - detvarer længe, førman i

denstorekredsigen når til den,mangodt vil haveetekstraklemaf, så noglefinderpåatskille sig ud i mindre kredse,og demestutålmodige leger møllevinge allerede nu, selvom det ikke er velset af dem, der forsøger at bevare det store fællesskab. Møllevinge leges af kun fire

par.

Idenstorekredsleges dernufortrinsvis lege, der kræverenmindre

bundet kreds, og hvormuligheden for at vælge partner er større. Ek¬

sempler herpå ^er:

»Jeggik migrundt i ringen«.

»Guttengåri skoven«.

»Kom,kom fagre ungersvend«.

Jeggikmigrundt i ringen

r>dIdldl milblikpå hen de og hen-do vil )eg ha.

/: Jeggik mig rundt i ringen

og titted' mig omkring. :/

Da faldtmit blikpå hende,

og hendevil jeg ha', ha', ha'.

Da faldt mig blik på hende,

og hendevil jeg ha'.

/: Hun rakte mig sin højre hånd,

sinvenstre straks derpå :/

Viknytted', vi knytted'

fortrolighedens bånd, bånd, bånd.

Viknytted', vi knytted' fortrolighedens bånd.

/: Debånd, som her blev knyttet,

slet ingen løse kan :/

Nej, ingen, nej ingen,

kan løse dissebånd, bånd, bånd.

Nej, ingen, nej ingen,

kan løse disse bånd.

Variation til sidstevers:

/:De bånd, somher blev knyttet,

slet ingen løse kan. :/

Kun svigermorog præsten kan løse dissebånd, bånd, bånd.

Kun svigermorog præsten kanløse disse bånd.

- og nogle steder synges som afslutning på sangen: Fortrolighedens

bånd.

Herdannerpigernekreds,menskarlene gårrundti ringenogudsersig

enaf dem.Det skalvel_passemed,athan harfundetenvedslutningen

afførste vers, men kommerden udkårne før, stopper han alligevel^-

hvis han kommer først! I andetvers gørparret, som der står; på »Vi knytted« og verset ud laverparret krydsede savebevægelser i takt til

sangen. March fremad på denæste tolinjer.

Gutten gåriskoven

if

jij

nii

1

M

Guttengår i skoven,

tralalalalalala.

Søger sigen mage,

hvemmon han vil ha' ha'?

Og når han så finder^en, springer han pålette ben,

ud igennem skoven

ogsåhjem igen.

Man stårparvis ikreds medfront modmidten,mensnogleguttergår inde ikredsen_ogsøger-på »ha?« hargutternefundet hversinmage og

springer sammen med hende tværs over kredsen og tilbage igen; de øvrige klapper i takt tilsangenimens. Pigenstiloversblevnepartnerer nygut,oglegenstarterforfra. Istedetforgutkansyngesglut,ogdeter såpigerne, der finder sig^mager.

Isanglegen »Syv raskeflickor ienring« kan der også i stedet for flik¬

kor synges gossar, men det er et yndet drilleri fra pigerne at synge

»klodser«.

Førstedeli^enmøllevinge^-karleneerinderst. Derer endelvariationeri legemåden for møllevinger;på ettidspunktså jegtre møllevinger lege påtreforskellige måder, mendesværreblev destoppetafen velmenende

»instruktør«,somforklarede den »rigtige« legemåde. ^-Legevariationer

- ogspecieltimøllevingerne^- hartjentsammeformålsomsangdyster¬

ne, idenstorekreds, nemligatskabe prestige-for denenkelteiforhold

til deøvrige,fordenenkelte møllevingeiforholdtil de andre ellerforen samlet_gruppekarleogpigerfra^{samme sogn} iforhold til deltagernefra

andre_sogne. (Foto:IngerSmedegaard, 1986).

Møllevinger

Fra nu må de _sangere, dertager slæbet, lægge sig i selen, for der kan opståengemytlig kappestridom,hvilken kreds, der skal førean,fordi

definder på hversin leg ^-ellerflere småkredse kan i fællesskab være interesseret iatoverdøve_ogvanskeliggøre legen ien»for tidlig« mølle¬

vinge.

Men dekommer,møllevingerne,somafslutning på aftenen.Parrene går sammenfire^og fire^- hvis ^{man er}heldig, havnerman i enmølle¬

vinge med den udkårne, selvsagt,menogsåmedflere godesangere,der

måskekender hinanden iforvejenogspilleroptil hinanden; det giver

et godt liv i møllevingen ^og god mulighed for at sætte sin egen sang

igennem.

Fællesskabet i den store kreds er nu veget for en mere intim stem¬

ning.Hvor derførvarhurtige partnerskift, legesnumed densammei

hele møllevingen. Der kan ^væreudskift, men disse sker så efter eget valg,ogikke,somi denstorekreds, hvormanganske enkeltskiftede til

dennæste i kredsen.

Møllevingerne leges til de samme sange som»tre frem«-kædelegen.

Førsterkarleneinderst,og manløbermodsols, så vender^man,pigerne

kommerinderst,og manløber medsols; endelig løber^mankæde^ogfår

til sidsten svingom med egenpartner.

Møllevingerneerafslutningen på aftenen-tegnpåopbrudfornogle,

der måskelidt skuffede måsedenudkårnelege medenanden,menfor

defleste afslutningen^- ellernæsten da-på etgodtsamvær.

Og medenmeddelers ord vil jegsåafrunde beretningenomdevest¬

jyske sanglegearrangementer:

- »Når vicyklede derhen fulgtesvi jo ad i store flokke,men nårvi

kørtehjem,varvimerespredt,for der kunne jo nokvære en,der skulle

hilsesaf med. Det kunnevære, mancyklede hånd i hånd eller der^var

måskenogle, der kørteenomvej. Man kunne enddaværeheldigatbli¬

vefulgt hjem.«

Intensiteten i samværet- en teori

Nårjeg påstår, at sanglegene ikke bliver leget mere, er det ikke hele

sandheden. I denform,somher omtales: udeninstrumentalmusikled¬

sagelse og uden nogen egentlig forudgående planlægning erjeg ikke

stødtpå den levende tradition. Men i nogle sammenhænge, til familie¬

fester _ogungdomsarrangementer bl.a., bliver de gamle sanglege leget

afvekslende med dans ietprogramlagtforløb. Jeghar ogsåoverværet

engrundlovsfest, hvor den selskabelige del udelukkende bestodafde

traditionelle sanglege, men med instruktør og klaverakkompagne¬

ment.I dette enkeltståendetilfældeoplevedejeg ikke den omtalte glød

ogintensitet i samværet.

Men i de efterhånden adskillige sanglegsarrangementer, jeg har

medvirket til afholdelse af, har gløden ogintensitetenværet der hver

gang, uansetom deltagerne har kendt sanglegene ellerej.

Jeg harenformodningom,atglødenogbegejstringen, opmærksom¬

heden _ogintensiteten i samværet ikke ernoget specielt vestjysk eller religiøst fænomen,menhængersammenmednetopdetfaktum,atdel¬

tagerne selv synger musikken tillegen, dvs. der ^eringen anden bære¬

kraft eller stemning end den, man skaber i fællesskab med de andre deltagere.Man bærer selvansvaret.

Og såmenerjeg også, detspontantsammensatteprogramhar betyd¬

ning; det giver mulighed foratlege netop delege, derpassertilengi¬

ven stemning iengivengruppe^-muligheden for den enkelte foratfå indflydelse påforløbet ertil stadighed åben.

Intensitet_ogglød kanjo ikke målesognedfældespåpapir,menfoto¬

grafierne, såvel de gamlesomdeny,taler deres^sprog:de gladeglimt i øjnene,demangeåbne, syngende munde,øjenkontakten^ogdet leven¬

de _ogopmærksomme spil mellem deltagerne.

Mankan så gisne om, hvorforensådan samværsform forsvinder -

ellerom den_gørdet.

At de _mange tilbud ^om ekspertopvisning ^og færdigpakket under¬

holdning virker passiviserendepåmangemennesker,erjeg ikke i tvivl

om, menlysten til at»ville selv«og»kunne selv«kan jegnæppe fore¬

stillemig ^erforsvundet.

Måskeligger der for nogleenmulighed i de gamle sanglege.

Summary

Danish _song-game

tradition and

social

In my early youth I experienced traditional song-games, a lively activity in religious youth and adultgroupsin West Jutland until about 1965. The tradition is still alive, but without thesame»glow«as formerly. I describe these old song-games aspractised in

WestJutland, althoughduringmyresearch Ilearned,thattheywereknown elsewherein

Denmarktoo.

Itwasespeciallyyoungpeoplefrom religious circles, mostly the Home Mission, who playedthesong-games.Theystarted after theconfirmation and participation normally

ceasedaftermarriage-exceptforatfamily reunions.Thegames wereusually playedat youth festivals,at harvestfestivals, post-wedding partiesetc. andnational holidaysas ConstitutionDay andMidsummerDay^-whenever,in faet,youngpeople gathered.

OnConstitutionDayand MidsummerEveitwas commonfor the youth from several parishestogatheron ahill, inaparkorvicarage gardenor someother largeareawitha suitable flatground. Noprevious planningwasinvolved and thegame wasleadbyagood singer withnoincidental music. Ifseveral goodsingerswerepresent,theycompetedor moregroups sprang up,eachwith theirownsinger. Nobody practised beforehand, and newlyconfirmed learned by watching and following the others.

Thegamesfall into differenttypes:circle-games, eithergameswith theirownparticu- lar_{songor games}which could be playedtodifferentsongs.Andgameswhere thecircle

wasbroken, in whichyouhad thepossibility for choosingyour ownpartner, notswinging

roundwiththenextpersoninthecircle irrespective ofwhetheryoufelt like itornot.The final part ofthe evening, when many had paired up, the game of »mill-vanes« was played,agameof fourcouples. Here thesingers really performedtoeach other, maleas wellasfemale.

Thetraditionhas notsurvivedasdescribed-and the»glow« andenthusiasm has, I feel,notsurvived either. However,^-whenIhave arranged the oldgamesbasedonwell known songsandwithout planning,the oldintensity has occationally returned. Thepar¬

ticipantshave,inthesearrangements,thepossibility of influencing theprocessandare responsible for thesuccess.This is perhaps what makes the oldsong-games morelively

than thecontemporary,guidedandaccompaniedbymusicastheyare.