Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Når kroppen angriber sig selv

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

VEMBER 2014

FORBRUG • ^MAD • SUNDHED

NOVEMBER 2014. PRIS 39 KR.

GRATIS FOR COOP-MEDLEMMER

OM AT BLIVE FAR

Sådan indretter

du med FDB-

SE, HVAD DER

MIKKEL

KESSLER

OPSKRIFTER:

FRANSK I EN FART

FOR BLØD UDEN AT BLIVE

MØBLER

KOMMER I

FREMTIDENS TV

(3)

38

N O V E M B E R 2 0 1 4 • S A M V I R K E . D K

defekt

(4)

SIG SELV

TEKST: LIV MYGIND • ILLUSTRATION: STINE HVID

Indefra. Over 300.000 danskere lider af en autoimmun sygdom, hvor kroppen bliver selvdestruktiv. Forskerne ved ikke, hvorfor immunsystemet kan blive en fjende i stedet for en ven

K

roppens bedste ven er immunforsvaret. Det viser tænder og bider fra sig, hvis fremmede prøver at trænge ind. Men forestil dig, at kroppens bedste ven pludselig vender sig imod sin herre og bider ham. Så får kroppen et stort problem, for hvordan skal kroppen forsvare sig, når dets eget forsvar går til angreb? Når immunforsvaret angriber kroppens sunde væv og celler, kan der opstå såkaldte autoimmune sygdomme. 200.000 danskere har haft hospitalskontakt på grund af en autoimmun sygdom, viser et studie fra Center for Registerforskning. Men langt flere danskere lider af en eller flere autoimmune sygdomme, og Lars Fugger, som er professor og overlæge i klinisk immunologi, skønner, at det reelle antal patienter er et sted mellem 300.000 og 400.000 danskere.

»Autoimmune sygdomme er en skjult folkesygdom. For hvis du læg- ger dem sammen, er det en meget stor

del af befolkningen, der har dem. Men hvis du piller dem ud og kigger på dem hver for sig, fylder de fleste af dem ikke så meget,« siger Lars Fugger, der har forsket i autoimmune sygdomme i 25 år blandt andet på Stanford Universitet og nu på Oxford Universitet.

Kroniske lidelser. De fleste autoimmune sygdomme har ikke en kur og er i udgangspunktet kroniske. Syg- dommene har

mange ansigter og kan angribe stort set alle organer og væv.

Angribes de insulinprodu- cerende celler i bugspytkirtlen, får personen sukkersyge, an-

gribes til gengæld centralnervesystemet, kan resul- tatet blive multipel sclerose. Angribes håret, bliver man pletvist skaldet, og angribes pigmentet i huden, får personen hvide pletter på kroppen. Der findes omkring 80 forskellige autoimmune sygdomme.

»En af de uheldige ting ved de her sygdomme er, at de

ANGRIBER

En af de uheldige ting ved de her sygdomme er, at de bliver ved, og ingen ved rigtig hvorfor

Professor og overlæge Lars Fugger

(5)

40 Læs mere om vores tørre- tumblere på bosch-home.dk

Bosch i mindste detalje: Selvrensende kondensator.

Nu skal jeg fortælle dig noget, som du sikkert ikke ved.

Du har en kondensator. Tillykke! Ved du, hvor den sidder?

Nej, det gør de færreste. Okay, den sidder i din tørre tumbler.

For at din tørretumbler skal bevare sin effektivitet, bør du egentlig rense kondensatoren med jævne mellemrum.

Og det er der endnu færre, der er klar over.

Vi synes ikke, det er i orden. Og det er der flere grunde til.

For det første sløser ineffektive tørretumblere med energien.

For det andet er rengøring jo ikke specielt spændende.

Og for det tredje findes der allerede en løsning: Vores selv- rensende kondensator. Den sørger for, at din tumbler sparer energi og tørrer lige tørt og effektivt år efter år. Og sparer dig for en masse vedligeholdelse.

Det er sådan, vi arbejder hos Bosch. Vi ser et problem.

Og så gør vi noget ved det. Det er der ikke noget mærkeligt i:

Almindelig sund fornuft fører til ualmindeligt værdifulde produkter. Med kvalitet i mindste detalje.

Med vores tørretumblere bliver tøjet tørt om ti år.

defekt

bliver ved, og ingen ved rigtig hvorfor.

Det er som et bål, der bliver ved med at brænde og derfor skal slukkes igen og igen,« siger Lars Fugger.

Hvorvidt der er flere, der får autoimmune sygdomme i dag end tidligere, er vanskeligt at få et klart svar på, da det er svært at sige, om lægerne bare er blevet bedre til at diagnosticere sygdommene.

»Man kan ikke udelukke, at der er en stigning i folk med autoimmune sygdomme,« siger Lars Fugger.

Et stort mysterium. Et normalt immunforsvar er uddannet til at genkende og

slå virus, bakterier, svamp med mere ihjel. Men hvis immunforsvaret kommer på afveje, kan der ske tre ting. Immun- systemet kan begynde at lave for lidt og blive dovent. Det medfører, at personen får mange infektioner, fordi immunfor-

svaret ikke bekæmper bakterier og vi- russer effektivt nok. Immunforsvaret

kan også reagere for voldsomt over for harmløse ting som græspollen eller tomater, og personen udvikler så allergi. Eller som det tredje kan immunforsvaret begynde at reagere forkert, hvor immunforsvaret bekæm- per den krop, den er en del af, og laver hul i tarmen eller skader leddene. Det forkert reagerende immunforsvar resul- terer i autoimmune sygdomme.

»Dybest set ved vi ikke, hvorfor kroppen angriber sig selv. Det er et stort mysterium. Så de fleste forklaringer, der florerer, er ren spekulation. Vi kan dog se, at rygning er skadeligt, idet røg dis- ponerer til de her sygdomme. Heldigvis bliver vi hele tiden klogere, og kendska- bet til sygdommene gør, at vi er langt bedre til at behandle i dag end for bare ti år siden,« siger Lars Fugger.

Immunsystemet angriber ikke hele kroppen, men vælger typisk et organ at kaste sig over.

»Man kan sige, at immunsystemet får solen i øjnene og begynder at angribe os

selv på en relativt specifik måde. Ved eksempelvis sukkersyge går immunsystemet specifikt efter lige præcis de celler, der laver insulin i bugspytkirtlen,« forklarer Lars Fugger.

Flest kvinder. Der er ingen, der ved præcis, hvad der udløser en autoimmun sygdom. Det tyder på, at mange faktorer spiller ind og virker udløsende, herunder med- fødte og genetiske faktorer. Men også miljøfaktorer har betydning. Her er det først og fremmest infektioner og deres timing i forhold til immunsystemets ud- vikling, forskerne mistænker for at frempro- vokere de autoimmune sygdomme.

Langt flest kvinder får sygdommene, og en typisk patient er en kvinde i 20-40-års alderen. Hvorfor kvinder er mere udsatte for at få en af disse sygdomme, er endnu et mysterium.

Sygdommene er generelt mere udbredt i vestlige lande end i ud- viklingslande. Nogle forskere har arbejdet med hygiejneteorien for at forklare, hvorfor det hænger sådan sammen. Teorien går ud på, at vi lever for rent, og vores immunforsvar ikke bliver modnet af, at vi ikke får nok bakterier, orm og virus, og derfor overreagerer immunforsvaret og giver os i stedet for allergi og muligvis også autoimmune sygdomme. Men hvorvidt hygiejneteorien er rigtig, er svært at bevise. Lars Fugger forklarer, at det lige så godt kan være de gener, som en bestemt befolk- ningsgruppe har, der fører til den større udbredelse af autoimmune sygdomme i Vesten.

Eksempelvis kan man se, at de steder i verden, hvor der har været vikinger, er der langt hyppigere til- fælde af sclerose.

»I USA er det så tydeligt, at de steder, hvor mange mennesker hedder Andersen i tele- fonbogen, er sclerose også mest udbredt. Så der er formentlig et eller andet vikinge-gen, der har været super godt til at beskytte den- gang i vikingetiden, men som nu kan være med til at disponere for sclerose,« siger Lars Fugger.

Behandlingen er svær. Alle autoimmune sygdommes symptomer skyldes forkerte immunreaktioner, der giver vedvarende betændelse i væv og organer. Derfor behandles de ofte ens, forklarer overlæge og professor Niels Heegaard, der er ansat ved Seruminstituttet og Odense Universitetshospital:

»Selvom autoimmune sygdomme både er mærkeli- ge sygdomme, som meget få kender til, og de helt store

Dybest set ved vi ikke, hvorfor kroppen angriber sig selv. Det er et stort mysterium

(6)

42

DANSKE UNDERSØGELSER VISER, AT LEVENDE LYS ER EN STOR KILDE TIL BELASTNING AF INDEKLIMAET

Men med brug af gode vaner og brug af lys i høj kvalitet minimeres belastningen ganske betragteligt.

Der er flere kilder til belastning af indeklimaet i private hjem. Udover levende lys øger andre dagligdags aktiviteter som madlavning, brødristning og støvsugning også antallet af de såkaldte små artikler i luften.

Men husker man at følge gængse husråd om bare 5 minutters udluftning, mindskes luftens indhold af partikler med op til 50 %. Det viser en test, som indeklimaforskere fra DTU, Institut for Bygge og Anlæg har gennemført på foranledning af Coop.

Testen viste også, at slukkes lyset med lyseslukker, i stedet for at puste lyset ud, vil udviklingen af sod også reduceres.

NÅR LYS IKKE BARE ER ET LYS

Når du køber lys i Coops eget mærke ”ID”, kan du være sikker på, at de soder mindst muligt. Coop har i mange år sodtestet alle ”ID”- lys. Lyset skal brænde i alt 12 timer under en glasplade, hvorefter sodaflejring kan måles. Testene viser, at lysene overholder Coops strenge krav. Der er ingen lovgivning på området, men Coop kræver bl.a. overholdelse af EU-standarder.

Coops test viser også, at lys i ægte stearin er en større kilde til små partikler end paraffinlys. Det skyldes at lys i ægte stearin brænder med en højere og større flamme. Men det er vigtigt at vide, at lys i ægte stearin overholder både Coops og EU´s standarder.

Tænd levende lys med omtanke

• Hold altid levende lys under opsyn

• Hold vægen på maks. 1 cm

• Skær kanten på bloklyset ned til maks. 1 cm

• Hold området omkring vægen fri for urenheder

• Brug altid lyseslukker, når du slukker lyset

• Sluk lys der brænder unormalt, fx ved flammer der ”hopper” er lange og smalle og udsender synlig os

• Vær sikker på, at lyset er helt slukket, når lokalet forlades

• Luft altid grundigt ud, ca. 5 min., når lysene er slukket

Lys kan stadig tændes med god samvittighed

MINUS på sod PLUS på indeklima

• Psoriasis, 165.000 har sygdommen Psoriasis er en betændelsestilstand i huden, hvor patienten får skældannelse på kroppen.

Næsten tre procent af alle danskere får på et tidspunkt psoriasis. Sygdommen er udbredt arvelig. Nogle får bare en lille skællet plet på armen, mens andre får voldsomme udbrud, der kræver hospitalsophold.

• Hashimoto - lavt stofskifte, 75.000 har sygdommen

Ved Hashimotos sygdom invaderer hvide blod- legemer skjoldbruskkirtlen, hvilket medfører en betændelsestilstand. Kroppen danner samtidig antistoffer, der helt eller delvis ødelægger skjoldbruskkirtlen. Patienten udvikler ofte lavt stofskifte. Symptomer: træthed, vægtstigning, dårlig appetit, tør og sart hud eller hårtab.

• Kronisk inflammatorisk tarmsygdom, 65.000 har sygdommen

Kronisk inflammatorisk tarmsygdom er en samlet betegnelse for de to autoimmune tarm- sygdomme Crohns sygdom og colitis ulcerosa, der begge er en betændelsestilstand i tarmen.

Sygdommene viser sig ved, at tyktarmens slimhinde får sårdannelser med blødninger. Kan give kraftige smerter, afføringstrang og diarré.

• Leddegigt, 35.000 har sygdommen Leddegigt skyldes betændelse i leddene. Syg- dommen giver hævelser, smerte og nedsat bevægelighed i leddene. Forskere mener, at sygdommen er delvist arveligt betinget.

• Insulinkrævende sukkersyge, 32.000 har sygdommen

Sukkersyge, også kaldet diabetes, er en tilstand med kronisk forhøjet sukkerindhold i blodet.

Sygdommen skyldes en betændelsestilstand i bugspytkirtlen. Type 1-diabetes rammer typisk børn og yngre personer, men sygdommen op- træder i alle aldersklasser.

• Multipel sclerose, 13.500 har sygdommen Sclerose angriber centralnervesystemet, det vil sige synsnerverne, hjernen og rygmarven.

Sygdommen viser sig i form af attakker, som er sygdomsangreb, hvor man oplever f.eks.

føleforstyrrelser, synsproblemer, lammelser eller hukommelses- og koncentrationsbesvær. Der opstår betændelse omkring nervetrådene og med tiden efterfølgende ar, så meddelelser fra hjernen til forskellige dele af kroppen kun dårligt eller slet ikke når frem.

• Autoimmun Graves – højt stofskifte, 10.000 har sygdommen

Graves er betændelse i skjoldbruskkirtlen, der giver for højt stofskifte. Halvdelen af patienterne bliver raske efter to års medicinbehandling.

Symptomer: hurtig hjerterytme, rysten på hæn- derne, muskelsmerter, vægttab trods øget appetit, koncentrationsbesvær, træthed, søvnpro- blemer og øjensymptomer i let eller svær grad.

Kilder: Samvirke har udarbejdet listen på baggrund af tal fundet via de forskellige sygdommes foreninger og med hjælp fra Allan Carlé, overlæge i endokrinologi, ph.d., Aalborg Universitetshospital

Autoimmune sygdomme er en skjult folkesygdom. Hvis du lægger dem sammen, er det en meget stor del af befolkningen, der har dem

sygdomme som sukkersyge, leddegigt og stofskiftesygdom- me, behandles de mange gange på samme måde med immundæm- pende medicin.«

Man vil typisk behandle patienterne med immun- undertrykkende stoffer for at få immunsystemet til at angribe eksempelvis tarmen mindre aggressivt. Men udfordringen er, at man dæmper hele immunforsvaret, og patienter kan så være mere udsatte for at få andre infektioner. Biologiske lægemidler har også fået stor betydning specielt inden for behandlingen af leddegigt, kronisk inflammatorisk tarmsygdom og psoriasis.

»Det er en vanskelig sag at behandle de her sygdomme. Ingen medicin kan kurere sygdommene, men nogle patienter kan få næsten normale liv igen, mens andre har ringe effekt af medicinen og får bivirkninger,« siger Niels Heegaard, der i over tyve år har været tilknyttet Seruminstituttets autoimmunlaboratorium og har arbejdet med at lede efter tegn på blandt andet autoimmune sygdomme i blodprøver.

At de mange sygdomme hænger sammen og tilhører den samme gruppe af sygdomme, er for mange over- set.

»Jeg tror godt, man kan sige, at det er et lidt under- kendt område. Sygdommene giver meget forskellige symptomer, men de skyldes alle sammen, at immunforsvaret går til angreb på dele af ens egen krop. Sam- let set er de autoimmune sygdomme en lige så stor sygdomsgruppe som eksempelvis kræft- og hjertesyg- domme. Men de autoimmune sygdomme behandles af mange forskellige afdelinger og af læger med meget forskellige lægespecialer,« siger Niels Heegaard.

Kopi fra DBC Webarkiv