Vandindholdet i relation til klovskader

De resultater for vandindhold, der er fundet ved den kemiske analyse af klovhornet, er sat i relation til den registrerede forekomst af såleknusning, balleforrådnelse og kronisk betændelse i klovspal-ten (jvf. de følgende kapitler). Den statistiske analyse viste ingen sammenhæng mellem forekomsten af såleknusning og vandindholdet i klovhornet.

Der fandtes en signifikant sammenhæng mellem forekomsten af balle-forrådnelse og vandindholdet (P< 0,01). Regressionsanalysen viste, at forekomsten af balleforrådnelse steg 1,5%, når vandprocenten steg én procentenhed. Der er imidlertid stor spredning omkring re-gressionslinien, og kun 10% af variationen i forekomsten af balle-forrådnelse er forklaret af vandindholdet. Andre faktorer har derfor stor betydning.

Ved enkelte prøver af meget vandfattigt klovhorn fandtes samtidigt meget høj forekomst af kronisk betændelse i klovspalten.

2.5 Diskussion

Tabel 2.2 viser, at der er en tydelig forskel på vandindholdet i klovhorn fra de fire forskellige staldtyper. Dette resultat er ikke overraskende, da tidligere undersøgelser har vist, at vandindholdet varierer afhængig af staldtype og miljø (Pietzsch & Schauer 1973, Fritsch 1966). Bindestaldene giver basis for det mest tørre miljø, hvorfor vandindholdet i klovhornet her vil være lavest. Forklovene, som kun i ringe grad er i berøring med gødning og urin i disse stalde samt i fangbåsestalden, har da også det laveste vandindhold.

Når der ikke er fundet så stor forskel i vandindholdet fra

for 106 for

-og bagklove i bindestaldene, kan det skyldes, at der i den ene stald er særdeles rent og tørt ved både for- og bagklove, hvilket resulterer i en lav og ens vandprocent for for- og bagklove på godt 20%. At vandindholdet i forklovene ikke er endnu lavere, kunne lede til en formodning om, at der er en nedre grænse for, hvor lavt vand-indholdet kan blive.

I de to typer sengestalde er der en forskel i klovhornets vandindhold på ca. 2%. Det ret høje vandindhold - over 30% - i klovhornet i stal-dene med fast gulv og deltaskraber må skyldes, at der på visse tids-punkter mellem udrensningerne vil være ret tilsmudset af gødning og urin på gangene, og at der desuden i nogle tilfælde dannes små-søer i fordybninger i betonen, hvilket giver anledning til en opblød-ning af klovhornet. I spaltegulvstaldene, hvor gødopblød-ning og urin ledes bort kontinuerligt, vil der ikke forekomme småsøer af urin.

Resultaterne af vandanalysen for klovprøverne fra H 34-2 og H 62-9 stemmer godt overens med resultaterne fra de øvrige besætninger (tabel 2.2), omend de førstnævnte ligger på et højere niveau. Vand-indholdet i klovhornet i spaltegulvstalden er næsten det samme i for- og bagklove, og det er højere end vandindholdet i klovhornet i bindestalden, hvor forklovene har det mindste vandindhold.

De ovenfor omtalte anaiyser viser, at staldtype og miljø påvirker vandindholdet i klovhornet. Med hensynet til kalcium, fosfor og kvæl-stof kunne der ikke på det foreliggende materiale påvises en entydig påvirkning af staldtype og miljø.

Undersøgelsen af sammenhængen mellem vandindholdet i klovhorn og forekomsten af klovlidelserne såleknusning og balleforrådnelse viste ringe relation mellem disse klovlidelser og vandindholdet i klov-hornet .

Der er i nærværende undersøgelse tidligere vist, at nærmiljøet ikke har afgørende betydning for forekomsten af såleknusning (Thysen et al. 1981). Når nærmiljøet ikke har så stor betydning som ofte påpeget i litteraturen, kan det skyldes, at der i nærværende undersøgelse ikke indgår stalde med ekstremt dårlige miljøforhold. Klovhornets vandprocent er påvirket af miljøet, men dette giver sig ikke udslag i forekomsten af såleknusning, hvilket giver anledning til at for-mode, at såleknusning fortrinsvis er en fysiologisk/anatomisk be-tinget klovlidelse.

Den statistiske analyse viser, at forekomsten af balleforrådnelse i nogen grad er afhængig af vandindholdet i klovhornet og dermed nærmiljøet, hvilket er i god overensstemmelse med tidligere undersø-gelser (Thysen et al. 1981, Smedegård 1964). Der er imidlertid andre delvis ukendte faktorer, som øver indflydelse. Greenough (1962) næv-ner faktorer som stofskifteforandringer i forbindelse med høj mælke-ydelse og stigende alder samt infektion.

Den højere forekomst af kronisk betændelse i klovspalten i de 2 bindestalde med lavt vandindhold i klovhornet tyder i retning af, at de miljøforhold, der giver det meget tørre klovhorn, disponerer for kronisk betændelse i klovspalten, muligvis ved at klosrspaltehu-den udtørres og irriteres.

2.6 Litteratur

Dietz, 0., Gangel, H. & Koch, R. 1971. Die Erhaltung der Gliedmassen - und Klauengesundheit unter modemen Produktionsbedingungen.

M h". Vet. -Med. 2§_, 241-246.

Dietz, 0. & Prietz, G. 1980. Klauenhornqualität - Klauenhornstatus.

Mft. Vet.-Med. 36, 419-422.

Feder, H. 1969. Untersuchungen zum Mineralstoffgehalt mittels Atom-absorptionsspektralphotometrie und zum Cystingehalt im Klauenhorn verschiedener- Rinderhassen-.-Biss. 77 pp.

Fritsch, R. 1966. The Etiology and Surgical Treatment of Diseases of the Hoof of Cattle. Vet. Med. Rev. 2, 96-111.

Fuchs, G. 1976. Aspekte zum Begriff der Grossanlagentanglichkeit - Klauengesundheit. Mh. Vet.-Med. 24, 930-935.

Greenough, S.R. 1962. Observations on Some of the Diseases of the Bovine Foot. Vet. Rec. 74, 53-63.

Greenough, P.R. 1979. Get to the source of sole sores. Dairy Herd Management. Dec. 1979 26-29.

Greenough, P.R., MacCallum, F.J. & Weaver, A.D. 1981. Lameness in c; ; dättle. 471 pp.

Günther, M., Kästner, R. & Schieiter, H. 1968. Vorkommen und Verhütung von Klauen- und Gliedmassenerkrankungen bei Spaltenbodenaufstal-lung. Mh. Vet.-Med. 23, 861-864.

Jakobsen, P.E. & Weidner, K. 1973. Compendium I. Chemistry of feed-stuffs and animals. Veterinary faculty for F.A.O. fellows. Royal Veterinary and Agricultural University, Copenhagen.

Kovåcs, A.B. & Szilågyi, M. 1973. Data on mineral components of the horny part of the foot of cattle, sheep and swine. Acta Vet. Aca-demiae Sei. Hung. 23, 187-192.

108

-Kovåcs, A.B., 1977. Prinzipien und neue Geräte zur Klauenkorrektur bei Rindern in Grossbetrieben der V.R. Ungarn. Mh. Vet.- Med.

32, 463-469.

Leopold, G. & Prietz, G. 1980. Die Bedeutung der Beziehungen zwischen physikalischen Eigenschaften und histologischen Merkmalen für die Erkennung der Klauenhornqualität beim Rind. Mh. Vet.-Med.

35, 173-175.

Link, R. & Rath, J. 1978. Mh. Vet.-Med. 3_3, 336-338.

Maclean, C.W. 1971. The Long-Tesrm Effects of Laminitis in Dairy Cows.

Vet. Rec. 89_, 34-37.

Müller, G. 1976. Untersuchungen des Feuchtigkeitsgehaltes des Klauen-sohlenhornes bei verschiedenen strohlosen Haltungsvarianten sowie dessen Beteiligung bei der Entstehung vom Veränderungen und Er-krankungen der Klauen. Chirurgia Veterinaria 1_2, 156-157.

Pietzsch, W. & Schauer, W. 1973. Chir. Vet. 9-10, 107-108.

Smedegaard, H.H. 1964. Forrådnelse i klovens horn hos kvæg. Nord.

Vet. Med. 3J5, 44-63.

Thysen, I., Buchwald, E. & Smedegaard, H.H. 1981. Skader og sygdomme i malkekoens klove. 515. Beretn. Statens Husdyrbrugsforsøg, Kbh.

(ed. V. Østergaard & J. Hindhede). 49-72.

Van de KerK, P. 1972. Mineral Status and Lesions of the Feet in Cattle. Neth. J. Vet. Sei. 5_, 81-82.

Weaver, A.D. 1978. Influence of feeding on the health of the bovine foot. Report on the second symposium on bovine digital diseases.

Skara, Sverige.