Resultater og diskussion .1 Forekomst af klovlidelser

En opgørelse over den højeste grad af de enkelte klovlidelser obser-veret ved en til otte beskæringer af 3272 SDM-køer viste, at såle-knusninger og balleforrådnelse er langt de mest udbredte klovlidel-ser hos malkekøer (Thysen et al. 1981). Begge disse klovlidelklovlidel-ser blev - i mere eller mindre alvorlige grader - fundet hos 60-65% af køerne. Kronisk betændelse i klovspalten blev fundet hos 12% af køer-ne og nydankøer-nelser i klovspalten hos 7%. Desuden blev der fundet kom-plikationer i form af dobbeltsål og løs eller hul væg hos 4-11% af køerne.

Hos mindre end 1% af køerne fandtes klovsålen tyndslidt før beskæ-ringen, og der var således ikke i de inddragne stalde gulvbelægninger, som har bevirket et for kraftigt klovslid.

Det samlede antal dyrlægebehandlede klovlidelser var 13 pr. 100 års-køer, hvoraf klovbrandbylder udgjorde 7 pr. 100 årskøer (kap. 5 ) . Såleknusninger blev ved klovbeskæringerne overvejende fundet på bag-benenes yderklove og i størst antal tidligt i laktationen. De var hyppigere i 1. laktation, hvor der hos SDM-køer fandtes såleknusninger hos 60%, end i 2. laktation, hvor lidelsen fandtes hos 45% af køerne (Thysen et al. 1981). Dette er i overensstemmelse med bl.a. Nilsson (1964) og Anderson (1980), som sætter såleknusninger i forbindelse med laminitis, der er karakteriseret ved væskeudtræden i klovens læderhud, ofte som følge af ændringer i koens fysiologiske status omkring kælvning. Opståen af såleknusninger er derfor i mindre grad miljøafhængig, hvorimod lidelsens udvikling er afhængig af miljøet, idet klovhornet på såleknusningsstedet er mindre modstandsdygtigt over for ydre påvirkninger.

Balleforrådnelse er fundet i jævnt stigende udbredelse og sværheds-grad med køernes alder og i løsdriftstalde i lige stort omfang på for- og bagben (Thysen et al. 1981), mens kronisk betaaidelse i klovspalten

overvejende fandtes på bagbenene og ikke var relateret til køernes alder (kap. 4 ) . Disse 2 klovlidelser kan anses for at være stærkt mil j.øafhængige, idet de begge er kroniske infektionstilstande (Greenough et al. 1981).

Nydannelser i klovspalten forekom i stigende hyppighed med køernes alder og overvejende på bagbenene (kap. 4 ) . Denne lidelse kunne i nærværende undersøgelse ikke relateres til staldtypen og omtales derfor ikke yderligere, udover at data fra en enkelt besætning har vist at f.eks. en stenet drivvej kan fremprovokere behandlingskræ-vende halthed hos køer med nydannelser i klovspalten.

Der er fundet en racemæssig forskel i såvel hyppigheden af klovskader ved klovbeskæringerne som de dyrlægebehandlede klovlidelser, idet der i de 3 Jersey-besætninger i undersøgelsen var betydeligt færre køer med klovlidelser end i SDM- og RDM-besætningerne. Især SDM-køer synes at være udsat for såleknusninger, dog i mindre omfang hos køer med mørke klove. (Jvf. Thysen et al. 1981 samt kap. 4 og 5 ) .

Forekomsten af klovlidelser er desuden arveligt betinget, hvilket også er påvist på grundlag af nærværende materiale (Nielsen et al. 1982).

6.4.2 Staldtypens betydning for klovsundheden.

De i denne undersøgelse indeholdte staldtyper kan med hensyn til virk-ningen på klovsundheden deles i 2 hovedtyper: sengestalde (incl.

fodersengestalde) og bindestalde (incl. fangbåsestalde). I tabel 6.2 er vist de vigtigste parametre for klovsundheden i disse 2 hoved-typer. Det skal bemærkes, at de viste gennemsnitstal dækker over betydelige forskelle fra besætning til besætning inden for begge hovedstaldtyper, som det fremgår af publikationer, hvor der er vist data fra de enkelte besætninger (Thysen et al. 1981, Thysen & Blom 1981 og kap. 4 ) .

Tabel 6.2 viser at der er fundet subkliniske klovlidelser ved klov-beskæringerne i et meget større omfang end der er udført dyrlægebe-handlinger på klove. Af de sidstnævnte udgøres den overvejende del af klovbrandbylder, som er absolut behandlingskrævende og så kort-varige, at de ikke iagttages ved klovbeskæringerne. De kliniske data som er i overensstemmelse med bl.a. Jørgensen & Nielsen (1977), Schubert & Ernst (1979) og Konggaard (1980) (jvf. tabel 6.1), stiller

148

-Tabel 6.2 Forekomsten af subkliniske og kliniske klovlidelser i sengestalde og bindestalde

Sengestalde og Bindestalde og Klovlidelse N, Hovedstaldtype fodersengestalde fangbåsestalde Antal stalde 23 9

Subklinisk, % køer

såleknusning*^ 31,7 26,5 balleforrådnelse*^ 27,3 26,9

kronisk bet. i klovspalten 1,5 5,0x)

Klinisk, % køer

klovbyld 11,5 4,2 såleknusning 3,1 0,9 andre klovlidelser 0,6 0,3 moderate og svære tilfælde på bagben.

sengestaldene ringere i forhold til bindestaldene end de subkliniske data. Sengestalde synes derfor at være mere belastende for klovene end bindestaldene, men køernes frie bevægelse i senge-staldene kan dog også fremme erkendelsen af klovproblemer og derved føre til flere dyrlægebehandlinger.

6.4.3 Virkningen af staldindretningen i sengestalde på klovsundheden.

I sengestalde er den vigtigste faktor gulvtypen, som kan være spalte-gulv eller fast spalte-gulv med deltaskraber. Ved analyser af klovhorn fandtes et signifikant højere vandindhold (ca. 30%) i klovene hos køer på fast gulv end hos køer på spaltegulv, hvor vandindholdet var ca. 28% (kap. 2 ) . Resultaterne af undersøgelserne i 2 besætninger med begge gulvtyper i samme bygning viste, at der ikke var forskel i hyppigheden af såleknusninger, og at balleforrådnelse forekommer signifikant hyppigere og i sværere grader på det faste gulv. Denne forskel mellem gulvtyperne øges med køernes alder. (Jvf. kap. 3, tabel 3.2 og 3.4).

I tabel 6.3 er vist forekomsten af såleknusninger og balleforrådnelse registreret ved klovbeskæringerne samt incidensen af dyrlægebehand-lede klovlidelser hos de tunge racer i alle lukkede sengestalde.

Denne opgørelse viser i lighed med de ovennævnte undersøgelser, at

Tabel 6.3 Forekomsten af subkliniske og kliniske klovlidelser i sengestalde med spaltegulv eller fast gulv med delta-skraber. Tunge racer.

Klovlidelse \ Gulvtype Spaltegulv Fast gulv Antal stalde 11 5 Subklinisk , % køer

saleknusning 31,8 36,1x)

balleforrådnelsex) 23,6 49,9

Klinisk, % køer

klovbyld 12,1 16,7 saleknusning 3,3 6,8 andre klovlidelser 0,7 0,7 __

-moderate og svære tilfælde pa bagben.

balleforrådnelse forekommer i betydeligt større omfang på fast gulv end på spaltegulv. Der er signifikant flere dyrlægebehandlinger af køer på fast gulv, også af såleknusninger, som i de subkliniske data forekommer næsten lige hyppigt på de 2 gulvtyper.

Gulvene i sengestaldene er i projektet undersøgt af Statens jordbrugs-tekniske Forsøg, som bl.a. har målt den specifikke overflademodstand og slibeeffekten efter metoder angivet af Takai & Møller (1981).

Der kunne dog ikke konstateres relationer mellem disse målinger og forekomsten af klovskader, hvilket skal ses i lyset af, at der som tidligere nævnt ikke er konstateret et for højt klovslid i nogen af besætningerne. Desuden er antallet af løse bjælker i spaltegulvene og gulvenes planhed i alle sengestalde registreret (jvf. Østergaard (1981)). Der kunne dog ikke findes en systematisk sammenhæng mellem disse registreringer og klovsundheden.

Der er anvendt fodbade i de fleste af sengestaldene, men virkningen ved anvendelse af fodbade i de enkelte besætninger har det ikke været muligt at fastlægge nærmere. Et mindre antal analyser af koncentra-tionen a.f kobbersulfat af prøver fra födbadene kunne dog antyde, at fodbadene ikke har haft tilstrækkelig virkning. De foreliggende data giver imidlertid ikke grundlag for konklusioner vedrørende fod-bades betydning for klovsundheden (yderligere undersøgelser foretages).

150

-I de åbne sengestalde fandtes betydeligt færre dyrlægebehandlede klovlidelser end i de lukkede (kap. 5, tabel 5.4), mens der i data fra klovbeskæringerne ikke synes at være en tilsvarende forskel i forekomsten af såleknusning og balleforrådnelse (Thysen et al. 1981).

6.4.4 Virkningen af staldindretningen i bindestalde på klovsundheden.

I bindestalde er båsens dimensionering og materialet i lejet de vig-tigste bygningsmæssige faktorer. For eksempel vil korte båse medføre flere klovskader (Nygaard & Birkeland 1975). I nærværende undersøgelse var båsene dog i alle tilfælde korrekt dimensioneret.

I to bindestalde er der gennemført sammenligning mellem betonlejer og lejer med gummimåtter. I den ene af disse stalde var der signifi-kant flere tilfælde af balleforrådnelse hos køer på gummimåtter og en tilsvarende, men mindre forskel i hyppigheden af såleknusninger, mens der i den anden besætning ikke kunne konstateres forskelle mel-lem lejetyperne. I en tredie bindestald fandtes der ingen forskel mellem en blød og en hård type af gummimåtte (jvf. kap. 3 ) .

I de kliniske data (kap. 5) fandtes der derimod signifikant flere dyrlægebehandlinger hos køer på betonlejer. Denne modsætning kan forklares ved, at opståen af klovlidelser ikke modvirkes af gummi-måtter, men snarere kan fremmes ved anvendelse heraf som følge af et mindre klovslid, hvorimod udvikling til behandlingskrævende klov-skader fremmes af det hårde betonleje. Der blev ved klovbeskæringerne konstateret et mindre klovslid hos køer på gummimåtter, hvilket øger behovet for regelmæssige klovbeskæringer.

6.5 Litteratur

Andersson, L. 1980. Frekvenstudier och kliniska observationer vid fång hos nötkreatur. Nord. Vet.-Med. 3_2_, 301-307.

Ekesbo, I. 1966. Disease incidence in tied and loose housed dairy catt-le. Acta Agri. Scand., Suppl. 15, 74 pp.

Greenough, P.R., MacCallum, F.J. & Weaver, A.D. 1981. Lammeness in Cattle, 2 ed. Wright- Scientechnica, Bristol, 471 pp.

Groth, W. & Eichler-Steinhauff, H.J. 1978. Haltungsbedingte Schäden beim Milchvieh. Zentralblatt für Veterinär-medizin. 2J3, 34-43.

Jørgensen, M. & Nielsen, S.M. 1977. Årsmøde. Helårsforsøg med kvæg.

Statens Husdyrbrugsforsøg. Stencil.

Konggaard, S.P. 1980. Forsøg med forskellige staldtyper til malkekøer III & IV. 324 Medd. & 325 Medd. Statens Husdyrbrugsforsøg,

København.

Maton, A.& dé Moor, A.1975. A study of the relations between the housing conditions and behaviour patterns and injuries in dairy cattle.

Vlaams Diergeneesk Tijdschr. 44, 1-18.

Nielsen, A. Skipper, Petersen, P.H., Buchwald, E. & Thysen, I. 1982.

Genetiske undersøgelser vedrørende klovegenskaber hos SDM køer.

414. Medd., Statens Husdyrbrugsforsøg, København, 4 pp.

Nielsson, S.S. 1964. Laminitis in Cattle. Ill Int» Meeting on diseases of Cattle. København 1964, 276-282.

Nygaard, A. & Birkeland, R. 1975. Bein- og klauvtilstanden hos kyr.

Melding nr. 79, Institutt for bygningsteknikk, Ås-NLH, 21 pp.

Schubert, A. & Ernst, E. 1979. Haltungsverfahren und Gesundheit bei Milchvieh. Schriftenreihe des Agrarwisenschaftlichen Fachbereich der Universität Kiel.

Smedegaard, H.H. 1964 Contusion of the sole in cattle. The Veterina-rian. 2, 119-139.

Takai, H. & Møller, F. 1981. Metoder for karakterisering af stald-gulve. Orientering nr. 8, Statens jordbrugstekniske Forsøg, Horsens, 39 pp.

Thamling, C.H. 1980. Für Milchkühe - Anbinde- oder Laufstallhaltung, Tierzuchter, 3^, 408-411.

Thysen, I. & Blom, J.Y. 1981 Sundhedstilstanden i kostalde. 515. Ber.

Statens Husdyrbrugsforsøg, 37-48.

Thysen, I., Buchwald, E. & Smedegaard, H.H. 1981. Skader og sygdomme i malkekoens klove. 515. Ber., Statens Husdyrbrugsforsøg,

København, 49-72.

Østergaard, V. 1981. Projekt "Kvægstalde-1980" - Materiale og koens miljø. 515 Ber. Statens Husdyrbrugsforsøg, København, 13-36.

152

-7. FODERSENGESTALDE OG FANGBÂSESTALDE TIL MALKEKØER (RESUME)

In document Beretning fra Statens Husdyrbrugs forsøg (Sider 146-152)