Forekomst af klovbylder hos køer i relation til kælvnings- kælvnings-tidspunkt

/ V

1 1

bindestalde

A /

' S / \ / \

i \\ ^/ \ / \^

/ \\ / >>. \./ ^/\

/ ^x v^^^

i i r i i i i i

NULGFKSNING GRÆSNING

9 10 11 12 KÆLVNINGSMANED

5.1 Forekomst af klovbylder hos køer i relation til kælvnings-tidspunkt.

5.4 Diskussion

Det analyserede materiale består af køer i de første fire laktationer.

Inden for denne aldersgruppe fandtes ingen sammenhæng mellem alder og forekomst af klovlidelser. Dette er i overensstemmelse med andre undersøgelser (Cobo-Abreau et al. 1979). Det samlede antal klovlidel-ser pr. 100 årskøer var 13,1, hvilket er i overensstemmelse med tid-ligere angivelser (Jørgensen & Nielsen 1977), omend beregningsmetoder-ne er forskellige. I betragtning af, at der i alle de undersøgte be-sætninger blev foretaget en regelmæssig og omhyggelig klovpleje, synes omfanget af kliniske klovlidelser at være relativt stort.

Den anvendte gruppering af klovlidelserne kan være diskutabel, idet registreringen var gjort så enkel som muligt. Tilfælde af klovbrand-bylder kan være registreret som klovbyld, ligesom denne gruppe kan omfatte behandlinger, som burde være registreret som såleknusning.

Men da opgørelsen af sygdomsforekomsten i relation til staldtype og milijøfaktorer viste klare tendenser, vil enkelte fejlgrupperinger ikke medføre store fejl. Det er interessant at bemærke, at der i hele materialet kun forekom ét registreret tilfælde af laminitis,idet nye-re danske undersøgelser har vist, at denne lidelse måske fonye-rekommer ret hyppigt i besætninger med høj ydelse (Mortensen & Hesselholt 1982).

Ved den regelmæssige klovbeskæring fandtes dog kun få køer med lami-nitis eller følger deraf (bred hvid linje).

Der fandtes ved analysen en race forskel i forekomsten af dyrlæge-behandlede klovlidelser, idet der forekom ca. dobbelt så mange til-fælde hos de tunge racer. Antallet af jerseykøer i materialet er dog lille, således at de fundne forskelle ikke må tillægges for stor be-tydning. På et stort materiale er dog tidligere fundet meget store racemæssige forskelle i forekomsten af kliniske klovlidelser (Jørgensen

& Nielsen 1977).

Den fundne sammenhæng mellem laktationsstadium og forekomst af klov-lidelser er i overensstemmelse med engelske undersøgelser (Rüssel 1978), og understreger betydningen af klovenes tilstand omkring kælv-ningen, idet klovlidelser oftere forekommer hos køer med en dårlig klovtilstand. Klovlidelser synes især at være et problem i løsdrifts-stalde, således som det også er fundet af andre forfattere (Jørgensen

& Nielsen 1977, Schubert & Ernst 1979). Det er dog overraskende, at der forekom relativt få tilfælde af klovlidelser i åbne sengestalde, specielt da disse stalde alle blev opført umiddelbart forud for pro-jektets påbegyndelse, således at der måtte forventes en øget fore-komst af klovlidelser i indkøringsfasen (sammenblanding af indkøbte køer, ru gulve m.v.).

Forklaringen på den høje forekomst af klovlidelser i løsdriftstalde er sandsynligvis, at mulighederne for smittespredning er større i disse stalde, samt at risikoen for beskadigelse af klovene er væsent-ligt større p.g.a. bevægelse rundt i stalden samt p.g.a. opblødning af klovene. Det er dog også muligt, at klovlidelser, specielt såle-knusninger, lettere opdages hos køer i løsdrift.

138

-Årsagen til den viste forskel i forekomsten af dyrlægebehandlede klovlidelser mellem uisolerede og isolerede lukkede sengestalde er sandsynligvis, at der i den uisolerede gruppe forekom flest stalde med fast gulv. Årsagen til den generelt højere forekomst, specielt af behandlede såleknusninger, kan også være, at halthed lettere op-dages hos køer i løsdrift.

Forekomsten af klovlidelser i sengestalde kunne ikke relateres til forskelle i tilsmudsningen af gange og lejer, men det må antages, at der er en øget risiko for beskadigelse af klovene i tilsmudsede gange og lejer bl.a. som følge af optrædning af sten og andre fremmedlege-mer i stalde med fast gulv. Det er værd at bemærke, at der fandtes en forskel i klovenes vandindhold på hhv. spaltegulv og fast gulv, idet vandindholdet var ca. 2 procentenheder større på fast gulv (se kap. 2 ) .

Den højere forekomst af dyrlægebehandlede såleknusninger på faste gulve kan synes overraskende, da forekomsten af svære såleknusninger ved klovbeskæring ikke var forskellig mellem gulvtyper (se kap. 3 ) . En mulig forklaring er dog også, at alvorlige og behandlingskrævende såleknusninger hurtigere opstår på faste gulve, hvor balleforrådnel-se, som kan disponere for udviklingen, forekommer langt hyppigere i sværere grad (Thysen et al. 1981).

Når det ikke var muligt at finde forskelle på forekomsten af dyrlæge-behandlede klovlidelser mellem gulvtyper i besætningerne H 54-8 og H 62-8 kan dette hænge sammen med, at lidelserne er så sjældent fore-kommende, at det i så kort en periode og med så få dyr som her er umuligt at opnå en tilstrækkelig sikker vurdering.

Den generelt hyppigere optræden af klovbylder i fodersengestalde kan forklares ved, at belægningsgraden pr. arealenhed i» gangene er meget h ø j , således at trafikken bliver meget intens, ligesom lejerne er meget tilsmudsede. Det kan dog ikke udelukkes at der, ligesom for alle øvrige besætninger for en vis del er tale om en ren besætnings-effekt. Det er velkendt, at klovbrandbylder ofte er knyttet til be-stemte besætninger og perioder. Dog var forekomsten i nærværende un-dersøgelse spredt jævnt over hele unun-dersøgelsesperioden, ligesom der forekom en relativ lille spredning i forekomsten inden for de øvrige undersøgte staldtyper og andre i tabellerne angivne miljøforhold.

Den fundne forskel på forekomst af klovlidelser på hhv. betonlejer og gummimåtter er søgt forklaret ved forskelle i strøelsestype og -mængde, anvendelse af kridt i lejet og græsning. Der var ingen for-skelle mellem lejetyper med hensyn til disse faktorer. I to stalde (H 61-2 og H 62-9), hvor der var både gummi- og betonleje, blev der ved den regelmæssige klovbeskæring fundet flere tilfælde af såvel balleforrådnelse som såleknusning på gummimåtter (jvf. Kap. 3 ) . Den hårdere overflade i betonlejerne kan forklare den hyppigere forekomst af dyrlægebehandlede klovlidelser på denne lejetype.

Der fandtes ved dataanalysen en tendens til øget forekomst af klov-bylder hos køer i besætninger med sommergræsning. Det var karakteris-tisk at der især sås sygdom hos køer som kælvede i det tidlige forår og køer som kælvede i sensommeren. Dette kan forklares ved at græs-marker og drivgange netop ved ud- og indbinding ofte er våde og mudre-de, hvorfor risikoen for opståen af klovbylder er størst i disse perioder. Dette understreger at klovlidelser frem for alt skal fore-bygges ved klovbeskæring af køerne forud for udbinding og omkring kælvningen.

5,5 Litteratur

Anon. 1976. Nyere løsdriftstalde med sengebåse. Erfaringer fra prak-sis. Beretning nr. 18. De landbrugstekniske Undersøgelser, Ørritslevgård, 106 pp.

Blom, J.Y., Buchwald, E. & Smedegaard, H.H. 1982. Upublicerede data.

Cobo-Abreau, R,, Martin, S.W. , Stone, J.B. & Willoughby, R.A. 1979. The rates and patterns of survivorship and disease in a university dairy herd. Can. Vet. J. 20, 177-183.

Elleby, F. & Veirup, N.H. 1977. Undersøgelser over sygdomsforekomst i nogle kontrolforeninger. Meddelelse nr. 13, Landsudvalget for Kvæg, Århus, 74 pp.

Greenough, P.R., MacCallum, F.J. & Weaver, A.D. 1981. Lameness in cattle. 2.ed. Wright-Scientechnica, Bristol, 471 pp.

Jørgensen, M. 1975. Sygdom-Miljø Registrering. 431. Ber., Statens Husdyrbrugsforsøg, København, 105-112.

Jørgensen, M. & Nielsen, S.M. 1977. Årsmøde. Helårsforsøg med kvæg, Statens Husdyrbrugsforsøg. Stencil.

Mortensen, K. & Hesselholt, M. 1982. Forekomst af laminitis hos malke-kvæg i Danmark. - En undersøgelse i 3 besætninger. XIV. Nord.

Veterinærkongres, København, 76-78.

140

-Nygaard, A. & Birkeland, R. 1975. Bein- og klauvtilstanden hos kyr.

Melding nr. 79, Institutt for bygningsteknikk, Ås-NLH, 21 pp.

Rüssel, A. 1978. The Compton lameness survey 1977. I: Animal housing injuries due to floor surfaces. Cement and Concrete Association, Fulmer Grange, Slough, England, 178 pp.

Schubert, A. & E. Ernst, 1979. Haltungsverfahren und Gesundheit bei Milchvieh. Schriftenreihe des Agrarwissenschaftlichen Fachbe-reich der Universität Kiel.

Thysen, I., Buchwald, E. & Smedegaard, H.H. 1981. Skader og sygdomme i malkekoens klove. 515. Ber., Statens Husdyrbrugsforsøg, Køben-havn, 49-72.

Østergaard, V. 1981. Projekt "Kvægstalde-1980" - Materiale og koens miljø. 515. Ber. Statens Husdyrbrugsforsøg, København 13-36.

6. STALDTYPENS OG STALDINDRETNINGENS BETYDNING FOR