Valg af indsatser og tilbud til børn og unge

Formål

Formålet med retningslinjen er at understøtte, at børn og unge med svære spiseforstyrrelser visiteres til rehabiliterende indsatser og/eller tilbud, der matcher barnets/den unges funktionsevne og behov.

Målgruppe

Børn og unge under 18 år med svære spiseforstyrrelser, der som en del af et rehabiliteringsforløb skal visiteres til indsatser og/eller tilbud efter serviceloven.

Nr. Anvisninger for børn og unge Vidensgrundlag

Generelt

4.8.1 Omfang og intensitet af rehabiliteringen bør være i overensstemmelse med barnet/den unges funktionsevne og behov (22).

Barnet/den unge bør modtage forskellige grader af støtte (total støtte, massiv støtte, moderat støtte, let støtte) alt efter det enkelte barns/unges funktionsevne og behov (se retningslinje for socialfaglig udredning af børn og unge).

4.8.2 Nedskalering af omfanget og/eller graden af støtte i rehabiliteringen bør foregå trinvis, så barnet/den unge udsluses fra rehabiliterende indsatser/tilbud trin for trin (fra total til massiv til moderat til let støtte) i takt med en stabil opnåelse af de opstillede progressionsmål (se retningslinje for monitorering af borgerens progression).

Fx bør børn og unge aldrig udsluses fra en døgninstitution eller et opholdssted til eget hjem med kort varsel.

4.8.3 Børn og unge med svære spiseforstyrrelser bør som udgangspunkt altid modtage en familiebaseret rehabiliteringsindsats.

Dette gælder også i den tid, hvor barnet/den unge evt. er anbragt uden for hjemmet (45,76,119). Dette bør dog altid vurderes individuelt og ud fra en samlet vurdering af familiens ressourcer samt barnets/den unges relationer til familien (se retningslinje for familieintervention for børn og unge). Der bør altid i beslutningen om, hvorvidt indsatsen skal være familiebaseret være særlig opmærksomhed både på barnets/den unges ønsker samt familiens interne relationer og ressourcer samt evt. sociale problemer i familien, da der kan være særlige tilfælde, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt for barnet/den unge, at familien inddrages tæt i forløbet (22,76,108).

4.8.4 Der bør altid foretages en individuel vurdering af, hvorvidt indsatser til børn og unge bør gives i hjemmet eller som led i en anbringelse udenfor hjemmet.

Følgende forhold bør som minimum tages i betragtning:

• barnets/den unges ønsker

• betydelige psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser hos barnet/den unge

4.8.4 • særlig komplekse problematikker fx autisme eller selvskadende adfærd

• graden og kompleksiteten af barnets/den unges sociale problemer

• særlige vanskeligheder i forhold til omgivelser/sociale relationer hos barnet/

den unge

• særlige behov for struktur hos barnet/den unge

• behov for hjælp og støtte i et omfang, der ikke kan håndteres i hjemmet eller af familien

• særligt komplekse sociale problemer i familien fx misbrug

• psykiske eller fysiske overgreb eller anden form for omsorgssvigt i familien

• manglende samstemthed mellem hvad forældre og myndigheder mener, er den rette foranstaltning for barnet/den unge og familien.

Mål med indsatsen

4.8.5 Valget af indsatser, der skal indgå i rehabiliteringsforløbet, bør have sammenhæng med målene i barnets eller den unges § 140 handleplan samt understøtte mål for barnets/den unges progression og individuelle recovery.

(Se retningslinje for monitorering af borgerens progression).

Indsatser

4.8.6 En indsats til et barn eller en ung med en svær spiseforstyrrelse samt dennes familie ydes typisk som en af følgende indsatser, eller som en kombination heraf (7,45,120):

Indsatser til børn og unge der bor i eget hjem*

Rehabiliterende indsatser for børn og unge med svære spiseforstyrrelser kan ofte ydes, mens barnet/den unge bor i eget hjem. Relevante indsatser kan fx være måltidsstøtte, individuel terapi, gruppeforløb, genoptræning, pædagogisk praktisk støtte og/eller tildeling af en kontaktperson. Desuden kan indsatser i regi af frivillige organisationer og/eller foreninger i nogle tilfælde være relevant for barnet/den unge eller dennes familie.

*Note: Indsatser i eget hjem dækker ikke nødvendigvis over, at indsatsen ydes i borgerens hjem, men over indsatser som ydes, mens barnet/den unge bor hjemme enten hos sine forældre eller i egen bolig

Måltidsstøtte

Måltidsstøtte er en relevant indsats for børn og unge med svære spiseforstyrrelser, som har vanskeligheder ved at indtage et måltid på en hensigtsmæssig måde.

Måltidsstøtte bør altid suppleres af øvrige sociale indsatser, som støtter borgeren i at trives og have en velfungerende hverdag. Måltidsstøtte og træning af

dagligdagskompetencer, sociale kompetencer mv. kan med fordel ydes af samme fagprofessionelle. Alternativt bør indsatserne være tæt koordinerede.

Rådgivning, støttende samtaler eller psykoterapi

En relevant indsats for børn og unge med svære spiseforstyrrelser er rådgivning, støttende samtaler eller terapi, som tilbydes i grupper (hvor der fx arbejdes med at udvikle psykologiske og relationelle kompetencer), som familiebaserede forløb eller som en individuel indsats til barnet/den unge og/eller øvrige familiemedlemmer.

4.8.6 Genoptræning

En relevant indsats til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan være genoptræning og/eller vedligeholdelsestræning af barnets/den unges fysiske og psykiske færdigheder. Formålet med genoptræningen vil være at bringe barnet/den unge op på et alderssvarende funktionsniveau. Træningen kan også ydes med det formål at undgå vedvarende eller yderligere svækkelse eller forebygge, at der opstår behov for øget hjælp eller indlæggelse. Genoptræning vil generelt varetages af autoriserede sundhedspersoner. Genoptræning kan tilbydes gennem både serviceloven og sundhedsloven.

Pædagogisk praktisk støtte eller tildeling af en kontaktperson

En relevant indsats til børn og unge med svære spiseforstyrrelser er pædagogisk praktisk støtte som kan bestå i at hjælpe familien med at genoptage en

almindelig dagligdag, da det ofte er en stor belastning for hele familien, når et barn eller ung i familien lider af en svær spiseforstyrrelse. Støtten kan fx være aflastning af forældrene i dagtimerne, så de kan genoptage job efter en evt. orlov i forbindelse med barnet/den unges sygdomsforløb. En relevant indsats kan desuden være tildeling af en fast kontaktperson til barnet/den unge og/eller til familien. Kontaktpersonen bør have viden om og erfaring med børn og unge med spiseforstyrrelser. Kontaktpersonen kan fx yde støtte til barnet/den unge ift. at fastholde eller genoptage skolegangen.

Anbringelse uden for hjemmet

Anbringelse på en døgninstitution eller et opholdssted i en periode kan i nogle tilfælde være den mest hensigtsmæssige indsats for børn og unge, der oplever betydelige funktionsevnenedsættelser, og som følge heraf har behov for en omfattende og intensiv indsats, som ikke kan ydes i hjemmet eller i forbindelse med et dagtilbud.

LOVGIVNING – BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR

Servicelvoen § 47 – Systematisk inddragelse af familie og netværk Serviceloven § 48 – Børnesamtale

Serviceloven § 49 a – Udveksling af oplysninger uden samtykke Serviceloven § 50 – Børnefaglig undersøgelse

Serviceloven § 52 – Foranstaltninger

Serviceloven § 54 – Støtteperson til forældermyndighedsindehaver hvis barn er anbragt uden for hjemmet

Serviceloven § 55 – Støtte, rådgivning og behandling under døgnophold Serviceloven § 58 – Anbringelse uden samtykke

Serviceloven § 66 – Anbringelsessteder

Serviceloven § 86 – Genoptræning og vedligeholdelse jf. § 44 i samme lov Serviceloven § 140 – Handleplan

Sundhedsloven § 140 – Genoptræning efter udskrivning fra sygehus