Forebyggelse og håndtering af tilbagefald

Formål

Formålet med retningslinjen er at sikre, at der i rehabiliteringsforløb for borgere med svære

spiseforstyrrelser arbejdes med at forebygge tilbagefald, samt at borgere, der oplever tilbagefald og/

eller tegn på tilbagefald, modtager den nødvendige støtte.

Målgruppe

Børn, unge og voksne med svære spiseforstyrrelser, som har opnået bedring, men er i risiko for at opleve et tilbagefald.

Definition af centrale begreber

Tilbagefald (engelsk: relapse): Et tilbagefald er en tilbagevenden til en adfærd/tilstand (fx

spiseforstyrret adfærd), som borgeren ellers har forladt. Et tilbagefald kan fx opstå, mens borgeren går i ambulant behandling og kan betyde, at behandlingen må intensiveres. Et tilbagefald kan også opstå efter et afsluttet behandlingsforløb og betyde, at borgeren må genoptage behandlingen. I værste fald kan et tilbagefald betyde, at borgeren må genindlægges.

Nr. Anvisninger for børn, unge og voksne Vidensgrundlag

Generelt

4.4.1 Der bør være opmærksomhed på at forebygge og håndtere tilbagefald.

Studier viser, at op mod 50 % af borgere med spiseforstyrrelser oplever et

tilbagefald efter endt behandling (74,79). I Danmark betyder det, at nær hver anden borger med spiseforstyrrelser, som har været indlagt i den regionale psykiatri, indlægges mere end én gang under sit forløb (48). Risikoen for tilbagefald er størst det første år efter endt behandling, men tilbagefald kan også forekomme senere (62,80,98).

4.4.2 For borgere, som har været eller stadig er i behandling i den regionale psykiatri, bør der være fokus på, hvordan den regionale psykiatri og de fagprofessionelle i det kommunale rehabiliteringsforløb bedst samarbejder om at forebygge tilbagefald.

Det er herunder vigtigt, at der (i henhold til gældende lovgivning om indhentning af borgerens samtykke) sker en grundig overlevering af viden om borgerens forløb mellem behandlere i psykiatrien og de relevante fagprofessionelle i rehabiliteringen (se retningslinje for koordination og samarbejde med den regionale psykiatri).

4.4.3 Der bør fastsættes realistiske mål for borgerens rehabiliteringsforløb, som tager højde for borgerens motivation og ressourcer.

Borgere med svære spiseforstyrrelser kan have lange og komplicerede forløb.

Urealistiske mål og forventninger til forløbet kan have en modsatrettet effekt i forhold til at komme sig af spiseforstyrrelsen (9).

Indsatser

4.4.4 Som et forebyggende tiltag bør der ved overgange og afslutning af indsatser og tilbud til borgere med svære spiseforstyrrelser anvendes en tilgang, hvor omfanget og/eller graden af støtte justeres trinvist i takt med borgerens progression. Borgerens progression bør være stabil over en periode, før støtten gradueres (22,76).

Gradvis udslusning kan fx være relevant ved:

• overgang fra botilbud til eget hjem

• tilbagevenden til skole, uddannelse eller beskæftigelse (se retningslinjer for en skolerettet indsats for børn og unge samt en beskæftigelses-/

uddannelsesrettet indsats for voksne)

• udskrivning fra en hospitalsindlæggelse

• afslutning af rehabiliterende indsatser

• afslutning af behandling i den regionale psykiatri.

4.4.5 Som et forebyggende tiltag bør der udarbejdes en individuelt tilrettelagt plan for, hvordan borgeren og de fagprofessionelle kan forebygge og håndtere tegn på tilbagefald.

Planen bør udarbejdes i et samarbejde mellem borgeren, relevante personer i borgerens netværk, kommunale fagprofessionelle og evt. borgerens behandler i den regionale psykiatri og/eller borgerens praktiserende læge. Planen bør understøtte, at borgeren og de fagprofessionelle bliver opmærksomme på, hvad der udgør ressourcer og risikofaktorer i forhold til at forebygge tilbagefald.

Planen kan med fordel indgå i en koordineret indsatsplan (se retningslinje for udarbejdelse af en koordineret indsatsplan). Planen kan desuden med fordel være digital.

Planen kan indeholde (60):

• borgerens vurdering af hvilke faktorer og situationer, som kan være udløsende for et tilbagefald

• borgerens vurdering af hvilke tidlige tegn på et tilbagefald, som borgeren selv og de fagprofessionelle skal være opmærksomme på

• en plan for hvad borgeren selv, borgerens netværk og de fagprofessionelle kan gøre for at forebygge tilbagefald

• en plan for hvad der skal ske, hvis borgeren udviser tegn på tilbagefald.

4.4.6 Ved tegn på tilbagefald bør de fagprofessionelle støtte borgeren i at tage kontakt til den behandlingsansvarlige læge (fx en læge i den regionale psykiatri eller borgerens praktiserende læge).

De første tegn på tilbagefald hos en borger med svær spiseforstyrrelse kan være, at borgeren:

• begynder at motionere eller øger sin træningsintensitet

• begynder at spise mindre, springe måltider over eller undgår at spise sammen med andre

• oplever angst eller depressive symptomer

• har ophør i sin menstruation

• har tanker der kredser om mad og vægt

• ikke møder op til aftaler eller på arbejde/ i skole

• ikke vil tale om fremadrettede mål for sit forløb

• taber sig eller har svingende vægt

4.4.7 Hvis en borger oplever tilbagefald i en grad, hvor borgerens tilstand bliver livstruende, bør kommunen opfordre borgeren og/eller dennes netværk til omgående at tage kontakt til borgerens egen læge eller støtte borgeren i at henvende sig på psykiatrisk skadestue.

4.4.8 Søger en borger, der må antages at være sindssyg eller befinde sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, ikke selv fornøden sundhedsmæssig

behandling, har de nærmeste pligt til at tilkalde en læge. Hvis de nærmeste ikke tilkalder en læge, påhviler det politiet at gøre dette (jf. psykiatriloven § 6).

For en nærmere beskrivelse af lovgivning på området se retningslinje for borgerinddragelse.

Nr. Anvisninger særligt for børn og unge Vidensgrundlag

4.4.9 For børn og unge bør forældrene inddrages i forebyggelsen og håndteringen af tilbagefald.

(Se retningslinje for familieintervention for børn og unge).

LOVGIVNING – VOKSNE

Serviceloven § 81, nr. 1 – Forebygge at problemer forværres Psykiatriloven § 4-6 – Tvangsindlæggelse

Psykiatriloven §§ 13 a og 13 b – Udskrivningsaftale og koordinationsplan

LOVGIVNING – BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR

Psykiatriloven § 4-6 – Tvangsindlæggelse

Psykiatriloven §§ 13 a og 13 b – Udskrivningsaftale og koordinationsplan Serviceloven kapitel 12 – Tilbud til unge fra 18 til 22 år