Socialfaglig udredning af voksne

Formål

Formålet med retningslinjen er at sikre højst mulig kvalitet i den socialfaglige udredning af borgere med svære spiseforstyrrelser og dermed sikre, at borgeren visiteres til indsatser og/eller tilbud, der matcher den enkeltes funktionsevne og behov.

Målgruppe

Voksne over 18 år med svære spiseforstyrrelser, som skal udredes i socialfagligt regi.

Definition af centrale begreber

Socialfaglig udredning: En udredning i socialfagligt i regi i kommunen som giver viden om borgerens ressourcer, udfordringer og ønsker, hvorved der skabes grundlag for at visitere til de rette indsatser og/

eller tilbud.

Sundhedsfaglig udredning: En udredning i sundhedsfagligt regi som afklarer borgerens

helbredsrelaterede funktionsevne og behov for sundhedsfaglige indsatser. Dette med henblik på diagnosticering og/eller planlægning af en sundhedsfaglig indsats.

Nr. Anvisninger for voksne Vidensgrundlag

Generelt

4.7.1 I rehabiliteringsforløb for voksne med svære spiseforstyrrelser bør der gennemføres en socialfaglig udredning af borgerens psykiske og fysiske funktionsevne samt sociale problemer (76).

Udredningen bør danne udgangspunkt for en vurdering af hvilken type og grad af støtte, som borgeren skal visiteres til (se retningslinje for valg af indsatser og tilbud til voksne).

4.7.2 Borgeren skal have mulighed for at medvirke i behandlingen af sin egen sag, det vil sige, at udredningen bør foregå i tæt samarbejde med borgeren. I det omfang borgeren giver samtykke hertil, kan også personer i borgerens netværk inddrages i udredningen.

4.7.3 Hvis en borger med en svær spiseforstyrrelse i løbet af sit forløb

hospitalsindlægges, bør vurderingen af borgerens behov for rehabiliterende indsatser og/eller tilbud efter udskrivelse påbegyndes så tidligt som muligt, og gerne mens borgeren stadig er indlagt. Der bør være opmærksomhed på, at borgeren efter udskrivelse har ret til en genoptræningsplan efter sundhedsloven, hvis borgeren har et lægefagligt begrundet behov herfor.

Hvis borgeren vurderes at have behov for ophold på et botilbud, er det særlig vigtigt, at udredningen er afsluttet, og at en aftale med botilbuddet er på plads inden udskrivelse.

4.7.4 Der bør i forbindelse med den socialfaglige udredning af borgere med svære spiseforstyrrelser være tæt samarbejde og koordination mellem relevante fagprofessionelle aktører på tværs af sektorer og forvaltningsområder. Hvis borgeren er eller har været i behandling i regionen, er det særligt vigtigt at samarbejde med de fagprofessionelle, som har været involveret i borgerens behandlingsforløb. Herunder bør der (i henhold til gældende lovgivning om indhentning af borgerens samtykke) sikres en løbende og systematisk udveksling af viden om borgeren.

Relevante fagprofessionelle aktører er fx den kommunale sagsbehandler, kommunale sundhedsfagprofessionelle, den behandlingsansvarlige læge fra den regionale psykiatri, den praktiserende læge og borgerens mentor på beskæftigelsesområdet. Relevant viden er bl.a. viden om borgerens fysiske funktionsevne, komorbiditet, hvordan samarbejdet er og har været med borgeren samt viden om borgerens ressourcer, behov og ønsker. Samarbejde og koordination omkring udveksling af oplysninger vedr. borgerens

helbredelsestilstand kan med fordel aftales i regi af sundhedsaftalerne (114).

4.7.5 Hvis en borger med en svær spiseforstyrrelse har hjemmeboende børn under 18 år, bør barnets/familiens behov for støtte afdækkes så tidligt som muligt.

Desuden bør der være opmærksomhed på trivsel og evt. risikoadfærd hos barnet samt behovet for forebyggende tiltag.

Børn af forældre med spiseforstyrrelser oplever i høj grad at være påvirkede af deres forældres lidelse og kan have behov for tidlig hjælp og støtte (116).

Internationale studier peger desuden på, at børn af forældre med en

spiseforstyrrelse har en øget risiko for selv at udvikle psykiske vanskeligheder, herunder spiseforstyrrelser (35,36). I forbindelse med udredningen bør det derfor vurderes, hvorvidt hele familien og/eller barnet har brug for særlig støtte.

Har borgeren hjemmeboende børn under 18 år, skal den fagprofessionelle desuden være opmærksom på og informere borgeren om den skærpede underretningspligt.

4.7.6 I udredningen af voksne bør der være særlig opmærksomhed på problematikker, som typisk gør sig gældende for borgere med svære spiseforstyrrelser

(7,8,70,117,118).

Dette gælder problematikker på følgende områder (se også afsnit 3.3.3.2 om behov for rehabilitering blandt voksne):

Funktionsnedsættelser/sundhed: Der bør være fokus på borgerens psykiske og fysiske funktionsnedsættelser samt evt. komorbiditet og misbrugsproblematikker, da dette ofte forekommer blandt borgere med svære spiseforstyrrelser (45).

Egenomsorg: Der bør særligt være opmærksomhed på borgerens behov for støtte til at gennemføre måltider og til at opbygge/opretholde et hensigtsmæssigt spisemønster.

Praktiske opgaver i hjemmet: Der bør særligt være opmærksomhed på borgerens evne til at udføre dagligdagsopgaver i hjemmet, som er relateret til mad (fx indkøb og madlavning) og på hvorvidt, dette foregår på en hensigtsmæssig måde.

4.7.6 Samfundsliv: Der bør være opmærksomhed på borgerens evne til at fastholde, vende tilbage til eller starte i arbejde/uddannelse. Der bør desuden være

opmærksomhed på borgerens behov for støtte til at sikre sit forsørgelsesgrundlag, modtage vejledning i forhold til at afdrage på en gæld (fx pga. et overdrevent madforbrug eller forbrug af alkohol/stoffer) eller modtage et nødvendigt

økonomisk tilskud til eksempelvis tandbehandlinger af skader, som er opstået pga.

spiseforstyrrelsen (8)

Socialt liv: Der bør være opmærksomhed på hvorvidt og i hvilken grad borgeren oplever støtte fra sit sociale netværk. Der bør desuden være opmærksomhed på borgerens sociale trivsel samt mulighed for og evne til at indgå i sociale relationer og aktiviteter. Borgere med svære spiseforstyrrelser har ofte svært ved at håndtere konflikter, udtrykke egne følelser, genkende følelser hos andre og regulere både intra- og interpersonelle følelser (8,42). Spiseforstyrrelsen kan desuden medføre, at unge voksne har svært ved at frigøre sig fra familien på en alderstilsvarende måde (91).

Sundhed: Der bør være opmærksomhed på borgerens behov for sundhedsfaglige rehabiliteringsindsatser fra fx diætist, psykolog, certificeret psykoterapeut, ergoterapeut eller fysioterapeut, herunder om der er igangværende støtte, der kan/skal fortsætte i regionalt regi. Derudover bør der være opmærksomhed på borgerens forhold til motion og træning, da mange borgere med svære spiseforstyrrelser har et problematisk krops- og selvbillede. Flere bruger overdreven motion som en vedligeholdende faktor for spiseforstyrrelsen.

4.7.7 I sager om borgere med særligt komplekse sociale problemer, komorbiditet og/

eller fysiske følgevirkninger af spiseforstyrrelsen, som kommunen ikke har ekspertise til at udrede for, kan VISO inddrages.

Metoder

4.7.8 Voksenudredningsmetoden (VUM) kan anvendes som metode til socialfaglig udredning af borgere med svære spiseforstyrrelser (24).

Det overordnede sigte med VUM er at skabe grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. Hvis VUM anvendes som metode, bør der være særlig opmærksomhed på anvisning 4.7.6.

4.7.9 Den fagprofessionelle, som er ansvarlig for den socialfaglige udredning, kan i forbindelse med udredningsforløbet eller som opfølgning herpå tage initiativ til et koordinerende møde med henblik på udveksling af viden.

Borgeren selv og evt. personer i borgerens netværk samt relevante aktører fra både regionalt og kommunalt regi bør deltage i møderne.

LOVGIVNING – VOKSNE

Serviceloven § 1 – Formålsbestemmelse Serviceloven § 13 – VISO

Serviceloven § 10 – Kommunernes rådgivning

Serviceloven § 11 – Rådgivning børn, unge og forældre

Serviceloven § 12 – Rådgivning voksne Serviceloven § 141 – Handleplan Serviceloven § 153 – Underretningspligt

Sundhedsloven §§ 40-44 – Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af oplysninger Psykiatriloven §§ 13 a og 13 b – Udskrivningsaftale og koordinationsplan