• Ingen resultater fundet

DEL 2   Resultater fra den kvalitative undersøgelse

11   Betydning af arbejdsforhold

11.4   Arbejdstider

11.4.1   Vagtarbejde

Ifølge SATH 2005-undersøgelsen oplever sygeplejerskerne i tre skiftet vagt at have det største arbejdspres (Wethje & Borg 2005).

Samme oplevelse gav sygeplejerskerne i denne undersøgelse ud-tryk for. Der var således ingen, der anså tre skiftede vagter, hvor sygeplejerskerne skiftevis arbejder dag, aften eller nat for attrakti-ve, mens to skiftede vagter for nogle blev anset for en fordel. Sy-geplejerskernes indstilling til vagtarbejdet afhænger således af vagtformer, muligheder for fleksible og individuelle løsninger og familieforhold.

Jeg kan ikke se, hvordan jeg skulle få skiftende vagter til at hænge sammen, for min eksmand arbejder også skif-tende. Og det var jo allerede en udfordring, da vi boede sammen. Og Selv om vi har et godt forhold i dag og hjælper hinanden, så er vi stadig også forpligtede til at være sammen med vores barn, at det ikke bare handler

182

om, at hun skal placeres afhængigt af, hvordan vi skal arbejde. (Sygeplejerske i den private sektor)

Kroppen synes, det er hårdt at skulle skifte rundt hele ti-den, man skal bruge nogle dage på at komme sig, og det har man ikke som fuldtidsansat. (Sygeplejerske i den of-fentlige sektor)

I de tilfælde, hvor ægtemanden også arbejder om aftenen/natten og i weekender og ferier, og hvor der ikke er andre til at passe børnene, ses de tvungne aften- og nattevagter således som en bar-riere for at have en stilling med skiftende vagter. Nogle ser det ik-ke som foreneligt med at have små børn:

I slutningen af min anden barsel sagde jeg op, fordi jeg ikke ville byde mit familieliv med to så små børn, at mor arbejdede hver anden weekend. Der havde jeg så fra nogle veninder hørt, at det var attraktivt for familielivet at blive operationssygeplejerske. (Sygeplejerske i den private sektor)

Samtidig var der nogle, der mente, at skiftende vagter var bedre end faste aftenvagter, når man havde små børn. Ved to skiftede vagter er der nogle, der ser vagterne som et gode, når der her er mulighed for at hvile sig/sove om natten. Vagtarbejdet giver nem-lig løntillæg og afspadsering. En sygeplejerske gav udtryk for, at hun kun trivedes med aften- og nattevagter og ikke med dagvag-ter.

Det er således ikke entydigt, at det, at der er vagter at dække om aftenen og om natten, er en barriere for at fastholde sygeplejer-sker. Nogle peger også på, at de har oplevet, at den enkelte har få-et større indflydelse på vagtarbejdstilrfå-ettelæggelsen:

Man har det jo godt på den måde, at man kan arbejde på de tider af døgnet, man har lyst. Og jeg tror, at man

flere og flere steder har større indflydelse på, hvordan man vil lægge sin vagtplan. Nogle passer det jo bedre at arbejde om aftenen, og nogle vil hellere om natten. (Sy-geplejerske i den private sektor)

Andre peger dog på at det egentlig problematiske var reelt aldrig at vide, hvornår man har fri. På mange afdelinger blev vagter så-ledes ændret, og fridage blev inddraget fx ved sygdom.

Man bliver ringet op på fridage, og det er da en psykisk belastning, at du aldrig rigtig kan vide, om du har fri.

Nogle siger, at de ikke tager telefonen, når de ringer fra sygehuset. (Sygeplejerske i den offentlige sektor)

Aften- og nattevagter – og fridage der bliver inddraget – det er ikke mig. Og når telefonen ringer, og man ikke ved, om man tør tage telefonen. Det var frustrerende ik-ke at vide, om man har fri. Man kan blive pålagt at komme ind. Hvis folk kunne se afdelingens nummer, tog de ikke telefonen. Men mange hospitaler havde hemme-ligt nummer. Jeg er rigtig glad for at være sluppet for det. Der er ikke nogen, der kan kalde mig ind på arbej-det. (Sygeplejerske i den private sektor)

Nogle har det derudover så dårligt med at have nattevagter, at de ikke kan se sig selv i en stilling, hvor man også skal arbejde om natten.

Jeg ville ikke kunne leve med skiftende vagter i længden.

Jeg kan ikke have nattevagter. Har det så dårligt med det. Jeg kan ikke holde mig vågen. Jeg kan godt have af-tenvagter. De 12-timers vagter, de har nu, synes jeg er helt forfærdeligt. Da jeg stod og overvejede, hvad jeg skulle, tænkte jeg: jamen jeg kan jo ikke engang få en ansættelse som sygeplejerske på en afdeling, for

hvor-184

dan skal jeg få de skiftende vagter til at hænge sammen.

(Sygeplejerske i den private sektor)

Jeg kan ikke nattevagter. Jeg bliver syg i mit hoved og i min mave af det. Og det er endnu en grund til, at jeg ikke er på en sengeafdeling. (Sygeplejerske, der bijobber)

Nogle peger på, at man bliver nødt til at ændre ved vagtstrukturen for at fastholde sygeplejersker med små børn.

Jeg tror, man bliver nødt til at slække på kravet om, at alle skal tage lige mange vagter. Det kan ikke hænge sammen at have 8 aftenvagter på en måned, når man har børn. De kunne tage nattevagter i stedet for. Lave individuelle aftaler. Hvis nogle ville tage 8-10 nattevag-ter på en måned, kunne det måske også give ekstra.

(Sygeplejerske i den offentlige sektor)

Og nogle peger på, at nattevagter bliver et stigende problem med alderen, fordi de ikke længere i samme grad kan finde ud af at so-ve om dagen.