I dette kapitel følger historien om Robert, en 44-årig kontanthjælpsmodtager, der vælger at stille sig udenfor samfundets normer, normer drevet af økonomien. Robert vil her blive betragtet som utilpasset, det vil sige som en der nægter at lade sig identificere med, og tilpasse sig samfundets etablerede tilstande. Hvor forrige kapital sætter fokus på det stigmatiserende i forhold til at være tilpasset kapitalismens normer, sætter dette kapitel derfor fokus på det modsætte, nemlig at modsætte sig kapitalismen stigmatiserende element.
Kapitlet lægger an til en kritik af det bestående samfund i den forstand, at Robert synes at præsentere et opgør med den tænkning der præger samfundet, en tænkning hvor alt underlægges økonomien, også begrebet om stigmatisering. Robert's måde at blive stigmatiseret på vil blive fremskrevet i forlængelse af Kirsten Hyldgaard's utidige subjekt, der lægger et fundament for det at være utilpasset, eller i konflikt med samfundets
etablerede normer. Roberts aktive opgør med samfundet, vil blive fremskrevet i forlængelse af Agamben's begreb, 'Profanations'.
Det utidige subjekt
I Det utidige subjekt behandler Kirsten Hyldgaard spørgsmålet om, hvad der kan betegnes som et universalistisk subjekt. Hyldgaard finder fundamentet for subjektet i
psykoanalysens ubevidste, og dette bliver 'utidigt', idet at det er historieløst og uden kategorier. Det utidige subjektbegreb er indholdtomt, det vil sige ikke defineret af køn, klasse, nationalitet eller race, og bogen bliver derfor samtidig en kritik af den
identitetsgørelse der præger det socialiserede subjekt. Det er denne indholdstomhed der præger det singulære til forskel fra det partikulære, og dette singulære gør det utidigt, i modsætning til det partikulære og socialiserede. Det utidige benægter ikke de partikulære kategorier der præger det sociale, det anerkender i høj grad behovet for identifikation.
Identifikationen bliver dog til et problem, i og med at de partikulære identiteter netop
fortrænger den Anden som subjekt.113 "Der er tale om et utidigt subjekt, et subjekt, der ikke kan indrulleres i en genkendelig mængde, et subjekt der undslipper betydning, et subjekt
113 Kirsten Hylgaaard, Det utidige subjekt (Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, 2003), 10
der ikke kan repræsenteres. Den Anden erfaret som som subjekt er erfaringen af den Anden som ren negativitet."114
Fundamentet for Hyldgaard's utidige, er det psykoanalytiske element om at subjektet er i konflikt med sig selv, i sit forsøg på at finde en tilstand af harmoni, for at dække over forsøget på at skabe identitet. Konflikten skal ikke ses som noget der opstår mellem et subjekt og et objekt det møder. Subjektet bliver selve konflikten, i dette forsøg på at dække over manglen. "...enhver form for forestilling om identitet er en ideologisk bestræbelse på at maskere eller endog benægte denne fundamentale konflikt."115 Dette er således ikke en konflikt der kan løses, men noget der er betingelsen for subjektets opretholdelse, og
således noget man må leve med. Med psykoanalysens kritik af enhver form for identitetsskabelse i subjektet, bliver dette således også en kritik af den samme
identitetsskabelse i det sociale. At betragte den Anden udelukkende gennem et sæt af partikulære identiteter, vil være at afvise den andens fremmedhed, og dermed også den konflikt der er til stede, både i subjektet, men også i det sociale. Det bliver at forsøge at skabe en form for harmoni baseret på identiteter, i stedet for at anerkende konflikten, og de interessemodsætninger der findes, både i subjektet og det sociale.116
Som Hyldgaard ser det, er problemet dog ikke konflikten i det politiske. Problemet er nærmere benægtelsen af at denne konflikt overhovedet eksisterer, og dette har i
samfundet udviklet sig til en ide om et overordnet politisk sandhedsbegreb. At benægte konflikten er derfor at mene, at alle uenigheder har en politisk løsning, og på denne måde underlægges spørgsmålet om etik ligeledes det politiske.117 Det afgørende for Hyldgaard's kritik er derfor bevarelsen af denne konflikt, for at gøre det klart at nogle elementer i
samfundet ikke kan reduceres til politiske løsningsmodeller. At anerkende konflikten bliver også at trække etikken ud af det politiske element, idet at det ubevidste i psykoanalysen netop forstås som et etisk element.118 I forhold til det utidige subjekt, så betyder det, at Hyldgaard finder en grobund for en etik i et utidigt subjekt, et subjekt der er i konflikt, eller et subjekt der anerkender, at det ikke er nok, bare at være underlagt identitetsskabende
114 Hylgaaard, Det utidige subjekt, 12
115 Hylgaaard, Det utidige subjekt, 14
116 Hylgaaard, Det utidige subjekt, 14-15
117 Hylgaaard, Det utidige subjekt, 15
118 Rösing, Autoritetens Genkomst, 99
partikulære elementer. Man skal dog passe på med at være for 'konkret' i denne forholden sig til det utidige. Som Hyldgaard skriver, så er subjektet i psykoanalysen præget af enten at tale for meget eller for lidt, eller sige noget for tidligt eller for sent. Psykoanalysens opgave er ikke at afgøre hvad der er rigtigt eller forkert, men derimod at nå dertil hvor subjektet er midt i mellem, det vil sige hverken taler for meget eller for lidt. Når dette sker findes det utidige subjekt, så derfor er konflikt og dermed kritik, væsentligt at holde fast i.119
Pointen for Hyldgaard ved at trække det utidige frem, er derfor to ting. For det første bliver det utidige en kritik af det bestående samfund i den forstand, at samfundet har glemt at tænke over sin egen mangel, eller glemt at tænke over muligheden for at der kan tænkes et sandhedsbegreb udenfor det bestående system. For det andet blive det utidige en måde for Hyldgaard at tænke en etik på, en etik som ikke er inkluderet i det politiske, men netop skal tænkes som en singulær identitet og hændelse udenfor det bestående system.
Det utidige er dog et grænsebegreb i den forstand, at det ikke er muligt at sige noget konkret om, da det jo så ville være partikulært. Det er kun muligt at tilnærme sig det på bedst mulig vis. At tænke det utidige som det at være utilpasset i forhold til samfundet, er det dette og næste kapitel vil beskæftige sig med. Resten af dette kapitel vil således i behandle Dovne Robert værende utilpasset, og i forlængelse af dette være en kritik af en række forhold til samfundet. Det afsluttende kapitel om etik, vil derimod behandle Robert i forhold til det at være utidig.
Dovne Robert
Robert Nielsen - 44 år, arbejdsløs, kontanthjælpsmodtager, klummeskribent, far,
samfundsborger, nihilist. Mange identiteter kan sættes på 'Dovne Robert', den 44-årige kontanthjælpsmodtager fra københavns nordvest kvarter. Robert blev landkendt i efteråret 2012, da han i et dokumentarprogram om danskernes værdier, 'På den anden side',120 udtalte, at han ikke vil tage et hvilket som helst job til gengæld for hans kontanthjælp, for derigennem at bidrage økonomisk til samfundet. Samtidig erklærede Robert, at han
gennem sine 11 år på kontanthjælp, har omgået kontanthjælpsreglerne flere gange, for på bedst muligvis at kunne undgå den tvungne aktivering. Robert afviser dog ikke at ville
119 Hylgaaard, Det utidige subjekt, 16
120 "En usandsynlig helt," denfri, tilgået 20/11/2012, http://www.denfri.dk/2012/09/en-usandsynlig-helt/
have et arbejde, han vil bare kun have et arbejde med værdighed, altså hvor man bliver talt til og behandlet på en ordentlig og fornuftig måde. CV'et tæller siden 2001 tre kortere varende job, og før det, tre afbrudte uddannelser i henholdsvis økonomi, kinesisk og filosofi.121 Robert insisterer dog på, at man ikke nødvendigvis behøver at være en del af arbejdsmarkedet for at bidrage til samfundet. At være en god far eller at give penge til Red Barnet, er i følge Robert også at bidrage.122 Da Robert endvidere udtaler at han muligvis også er et dovent svin, tildeles han straks i pressen tilnavnet: Dovne Robert.
Efter dokumentarprogrammet blev Robert straks headhuntet til diverse andre programmer, ligesom befolkningen har kunnet stille ham spørgsmål af forskellige karakter. På chat spørgsmål vedrørende jobsituationen og de tre afbrudte job svarer Robert, at han blot forventer at blive behandlet med værdighed og som et menneske, og ikke som en arbejdspligtig sovjetborger, og de tre tidligere job har alle behandlet ham dårligt. Der var blandt andet en chef der råbte af ham og sagde, at han ikke kunne lide ham. Arbejdets karakter stiller Robert dog ikke så store krav til, og der er ikke noget galt i at rense lokummer, bare det foregår under værdige forhold. Det handler derfor om forholdene arbejdet foregår under, mere end hvad han skal lave. Robert har dog et ønskejob, og det er at være klummeskribent for et stort medie. En anden mulighed er et 'tale-job', et job hvor han kan bruge sin viden om samfundet, med det er ikke så let at få, når man ikke har færdiggjort en uddannelse. Der er ikke noget der forhindrer ham i at sige sin mening, men det er svært at få penge for det.123 Af andre mulige job, har Robert søgt et som
ejendomsmedarbejder hos Mændenes Hjem, et job hvor man skulle have en robust personlighed, men Robert fik det desværre ikke. Han mener ellers han ville have passet ind.124 Om de tre afbrudte uddannelser svarer Robert kort, at der ikke er noget i vejen med at gå på universitetet, der skete bare det at livet kom i vejen. Desuden har han ikke mere SU tilbage.125
121 "Få overblik: Hvad er op og ned i sagen om Robert?, DR, tilgået 20/11/2012, http://www.dr.dk/Nyheder/
Indland/2012/09/10/083038.htm
122 "Robert svarer brugernes kritik: Jeg bliver ikke belønnet - jeg bliver holdt i live," DR, tilgået 20/11/2012, http://www.dr.dk/Nyheder/Artikler/2012/09/10/095621.htm
123 "Robert svarer brugernes kritik: Jeg bliver ikke belønnet - jeg bliver holdt i live," DR, tilgået 20/11/2012, http://www.dr.dk/Nyheder/Artikler/2012/09/10/095621.htm
124 "Robert: Jeg er et godt forbillede for min datter," BT, tilgået 20/11/2012, http://www.bt.dk/danmark/robert-jeg-er-et-godt-forbillede-for-min-datter
125 "Robert svarer brugernes kritik: Jeg bliver ikke belønnet - jeg bliver holdt i live," DR, tilgået 20/11/2012, http://www.dr.dk/Nyheder/Artikler/2012/09/10/095621.htm
Robert mener dog ikke, at han hverken nasser på samfundet eller er forkælet. Som minimum forlanger han blot et værdigt og menneskeligt job, og indtil dette er muligt, har han ikke noget problem med at være på kontanthjælp. Robert pointerer ligeledes, at han anser det som samfundets opgave at finde det job til ham. Endvidere pointeres det, at han ikke taler på vegne af alle kontanthjælpsmodtagere, men mener dog, at alle som minimum bør kræve at blive behandlet ordentligt. At andre er villige til at tage et hvilket som helst job og blive trådt på er deres eget valg, det har ikke noget med ham at gøre. I forhold til
beskyldningerne om at være uden nytte eller uden formål, adskiller Robert sine svar. Hvis nogle påstår at han ikke er til nytte, svarer han blot at han skam er til nytte, bare ikke økonomisk. Hvis nogle påstår han er uden formål, svarer Robert at det er at betragte som fascisme eller stalinisme.126
Robert's status som kontakthjælpsmodtager gør, at hans indtægter naturligt nok er begrænsede. Med normale udgifter til bolig og mad, er der ikke mange penge tilbage i budgettet til rejser eller fladskærms tv. De gange hvor han har været tvunget væk fra kontanthjælpen, har han klaret sig med lidt hjælp fra familie og venner. Efter eget udsagn klarer Robert sig dog nogenlunde, og sætter tæring efter næring. Han har foretaget et økonomisk valg, ligesom folk der går på arbejde har truffet det samme valg. Han vælger ikke at have et arbejde, og vælger derfor også ikke at have penge til forbrug, så den store forbrugsfest har Robert ikke mulighed for at deltage i. Robert vil dog gerne have noget at stå op til, men det skal ikke gå ud over selvværdet. Den status der følger med et job savner Robert heller ikke. Man kan sagtens opnå status eller realisere sig selv på andre måder end gennem et job.127
I forhold til Robert's ønskejob som klummeskribent, er han uden tvivl i en svær situation, uden uddannelse og uden meget erfaring. Det minder om amatørguitaristen der sidder på værelset og venter på at Rolling Stones manager ringer, og tilbyder ham tjansen som afløser for Keith Richards. Det lyder svært, men ikke destro mindre har Robert som følge af medieomtalen fået tilbudt to job som klummeskribent, et hos Danmarks Radio og et hos BT. Jobbene er dog ikke faste stillinger, men på ugebasis, så det skal koordineres med arbejdsformidlingen, hvilke job han kan sige ja til. Men som Robert udtaler: "Jamen jeg har
126 "Robert svarer brugernes kritik: Jeg bliver ikke belønnet - jeg bliver holdt i live," DR, tilgået 20/11/2012, http://www.dr.dk/Nyheder/Artikler/2012/09/10/095621.htm
127 "Robert svarer brugernes kritik: Jeg bliver ikke belønnet - jeg bliver holdt i live," DR, tilgået 20/11/2012, http://www.dr.dk/Nyheder/Artikler/2012/09/10/095621.htm
da gået og ventet i 25 år på, at nogle ville ringe og spørge, hvad jeg mente. Jeg har altid været rimelig sikker på, at mine analyser og holdninger var interessante for andre end mig selv. Jeg har bare ikke haft den formelle uddannelse, så jeg har ikke kunnet søge jobs, hvor jeg kunne bruge de ting, og jeg har heller ikke haft et navn, der gjorde, at folk var interesseret i at høre, hvad jeg havde at sige. Men det ser jo ud til, at jeg er i gang med at skabe mig et navn nu.”128
Sagen omkring Robert har fået stor opmærksomhed både fra politikere, medier og
samfundsborgere, og meningerne er delte. Robert er således blevet kaldt lige fra 'nasser' og 'amoralsk', til 'en vaskeægte folkehelt'.129 I et tv program blev Robert spurgt hvad der ville ske med samfundet, hvis alle gjorde som ham, og her lød svaret: "De fleste danskere er alt for glade for deres fladskærme og ferierejser til bare at overveje et liv på
kontanthjælp."130 I samme program debaterer Robert endvidere med en politiker om den manglende vilje til at tage et hvilket som helst job, og her udtaler Robert, at selvsamme politiker åbenbart var villig til at indføre stalinistiske tilstande på arbejdsmarkedet.131
Samme politiker har i et andet medie også udtalt, at hvis man som arbejdsløs ikke ønsker at stå til rådighed på arbejdsmarkedet, så skal man have frataget sin kontanthjælp. Andre politikere har været lidt mere afdæmpede, og har nøjedes med at udtale, at Robert ikke er repræsentativ for de arbejdsløse, i og med at hvis alle arbejdsløse gjorde som Robert, ville der ikke være råd til det velfærdssamfund der er i dag.132 I den modsatte grøft udtales, at Robert hænges ud som doven fordi han nægter at være flæbende, eller at være en spytslikker, og at dette blot betyder, at den borgerlige revolution har sejret.133 En fjerde udtaler at: "Jeg synes, han repræsenterer nogle værdier, som jeg har svært ved at genkende, og som jeg ikke synes, man skal sætte pris på."134
128 "To ønskejob til dovne Robert Nielsen," Jylland-Posten, tilgået 20/11/2012, http://jyllands-posten.dk/
indland/article4836451.ece
129 "Robert Nielsen, en vaskeægte folkehelt!," Politiken, tilgået 20/11/2012, http://politiken.dk/debat/
laeserbreve/ECE1749068/robert-nielsen-en-vaskeaegte-folkehelt/
130 "En usandsynlig helt," denfri, tilgået 20/11/2012, http://www.denfri.dk/2012/09/en-usandsynlig-helt/
131 "En usandsynlig helt," denfri, tilgået 20/11/2012, http://www.denfri.dk/2012/09/en-usandsynlig-helt/
132 "Minister i samråd om Dovne Robert: Han er ikke repræsentativ," DR, tilgået 20/11/2012, http://www.dr.dk/
Nyheder/Politik/2012/09/26/141026.htm
133 "Frahm i forsvar for Dovne-Robert," Information, tilgået 20/11/2012, http://www.information.dk/telegram/
313450
134 "Thorning vil sætte Dovne Robert på plads," Kristeligt Dagblad, tilgået 20/11/2012, http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/479217:Danmark--Thorning-vil-saette-Dovne-Robert-paa-plads
Andre artikler og blogs beskriver Robert som et opgør mellem over- og underklassen, blandt andet artiklen 'En usandsynlig helt', fra mediet 'Den Fri', som fortæller, at Robert af nogle fremstilles som klassens ulydige dreng, når det kommer til modtagelsen af offentlige ydelser, mens han andre steder er blevet et samlingspunkt for dem der befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet. Der er i samfundet en indbygget regel der siger, at man først kan nyde når man har ydet, og da Robert ikke har ydet noget som helst, ja så mener man at han skal lide. Det interessante er dog, at Robert på ingen måde lider, selvom han økonomisk ikke kan nyde på samme måde som andre. Artiklen påpeger derfor, at det virker provokerende på det arbejdende folk, at Robert ikke lider. Artiklen spørger hvorfor det dog er så provokerende at kræve en basal ret, og et svar kan være, at Robert, udover at udstille sig selv, formår at udstille et helt system, og danskerne som flest.135 Denne tanke tages også op i et privat debatindlæg, hvor der påpeges en ændring i tankegangen omkring de arbejdsløse de sidste 20-30 år. Hvor arbejdsløse tidligere blev mødt med medlidenhed overfor deres situation, er de arbejdsløse nu nærmest blevet samfundets fjende, eller en belastning der skal overvindes. Selve 'afstraffelsen' af de arbejdsløse foregår gennem regler, baseret på et undertrykkende og umenneskeligt menneskesyn, grænsende til slavelignende tilstande, bare for at kunne varetage et eller andet job ingen alligevel har brug for.136 I sine udtalelser synes Robert inddirekte at tilslutte sig denne holdning, da han på et tidspunkt siger: "At jeg sidder og samler klemmer er jo ikke noget, der stimulerer samfundet og økonomien."137
En tredje artikel kigger ligeledes på transformeringen af synet på den arbejdsløse, hvor Robert sammenlignes med Jacob Haugaard, og dennes 'Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer' fra 1970'erne. Hvor folk dengang trak på smilebåndet over at være arbejdssky, er holdningen i dag en anden, og Robert opleves nærmest som en trussel mod samfundet som sådan. At man ikke vil arbejde, er åbenbart ikke sjovt længere. Et bud på dette er, at der er kommet en større grad af tænkning i økonomi og konkurrence ind i billedet, så der er brug for at alle yder en indsats. Står man derfor og udtaler at man ikke vil deltage, så bliver folk forargede. Jacob Haugaard pointerer dog, at Robert muligvis gør samfundet en tjeneste ved ikke at tage et arbejde han ikke vil have, da en anden nu kan få
135 "En usandsynlig helt," denfri, tilgået 20/11/2012, http://www.denfri.dk/2012/09/en-usandsynlig-helt/
136 "Robert Nielsen, en vaskeægte folkehelt!," Politiken, tilgået 20/11/2012, http://politiken.dk/debat/
laeserbreve/ECE1749068/robert-nielsen-en-vaskeaegte-folkehelt/
137 "Kontanthjælpsmodtager: Hellere det end pedel i McDonalds," DR, tilgået 20/11/2012, http://www.dr.dk/
Nyheder/Indland/2012/09/06/215200.htm
det job han har sagt nej til.138 Logikken bag Haugaard's udsagn må være, at dette giver to glade samfundsborgere, i stedet for to sure.
Der er dog ting der tyder på at Robert ikke er specielt doven, han er bare aktiv på nogle andre områder end det økonomiske, ved eksempelvis at være far, eller ved at skrive og tænke. Dette baseres på, at der er sket en transformation i tænkningen af hvornår man rent faktisk er doven. Hvor dovenskab normalt refererer til ugidelighed i forhold til arbejde, kunne det tidligere også referere til ugidelighed i forhold til at 'gå ind i sig selv' eller at 'tænke'. Denne sidste form for dovenskab, er der ikke mange der spekulerer over i dagens arbejdskultur, men det betyder, at man godt kan anses som 'doven', selvom man arbejder 72 timer om ugen. Man er blot doven på en anden måde, og det betyder at der er kommet en snævrere måde at forstå livet på. At være optaget af at arbejde medfører derfor, at man bliver doven i forhold til at se familie og venner, men dette synes gemt af vejen.139 Artiklen påpeger netop ændringen i synet på arbejde, og denne transformation kan ses tilbage til Jacob Haugaard's tid. Arbejdet er i dag blevet den nye religion og den nye Gud, så dem der ikke vil arbejde bliver set på som utilpassede i samfundet, og for at stille sig udenfor fællesskabet. Hvis nogle arbejdere så oven i købet slet ikke kan lide det de laver, og kun gør arbejdet af pligt, så bliver det en provokation når nogen udtaler, at de ikke vil yde men gerne nyde. På denne måde sætter Robert spørgsmålstegn, ikke kun til samfundets struktur, men også ved det andre går og laver, og deres forestilling om frihed.140
Utilpasset og stigmatiseret
Sagen omkring Robert er interessant i den forstand, at den lægger an til nogle af de samme problematikker som findes i forrige kapitel om olieindustrien, nemlig forholdet mellem kapitalisme, forbrug, stigmatisering og tilpasning. Der er dog forskelle der er værd at bemærke. Umiddelbart kan det siges, at begivenheden om Robert kommer tættere på de flestes dagligdag, det vil sige tættere på noget man kender. Skal man følge Žižek's tanke om at noget først får betydning når det kommer tæt på, så kommer der for mange en
138 "Dovenskab er ikke sjovt længere," Kristeligt Dagblad, tilgået 20/11/2012, http://www.kristeligt-dagblad.dk/
artikel/479189:Liv---Sjael--Dovenskab-er-ikke-sjovt-laengere
139 "Dovenskab er ikke sjovt længere," Kristeligt Dagblad, tilgået 20/11/2012, http://www.kristeligt-dagblad.dk/
artikel/479189:Liv---Sjael--Dovenskab-er-ikke-sjovt-laengere
140 "Dovenskab er ikke sjovt længere," Kristeligt Dagblad, tilgået 20/11/2012, http://www.kristeligt-dagblad.dk/
artikel/479189:Liv---Sjael--Dovenskab-er-ikke-sjovt-laengere